Nu hvor kravet om den årlige beskæftigelsesplan er ophævet, er det frivilligt, om kommunerne vil lave en beskæftigelsesplan. Udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme drøftede sagen i juni måned, og besluttede der, at kommunen fortsat skulle have en plan, men at den skulle have et lidt længere sigte frem til 2026.
Uden et centralt lovkrav kan vi se lidt længere frem og lægge et mere strategisk blik på vores beskæftigelse. Samtidig vil vi bruge beskæftigelsesplanen som et fælles, levende arbejdsdokument for både politikere og medarbejdere. Et dokument, som er mere præget af værdier og langsigtede mål og i mindre grad af opgørelser, statistikker og grafer.
Henning Urban Dam Nielsen, borgmester
Den beskæftigelsesplan, som nu er godkendt, tager derfor i højere grad end tidligere udgangspunkt i den enkelte borgers situation og virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Det glæder formand i Udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme, Bjarne Nielsen:
’Vores tidligere beskæftigelsesplaner er lavet med udgangspunkt i en lovgivning, som ikke altid passede på de mennesker, vi skal hjælpe til et job og højere grad af selvforsørgelse. Vi vil gerne have et samarbejde med den enkelte borger, hvor der er tid til at lytte og reflektere, og hvor vi kan forklare den ofte komplekse lovgivning, så den er til at forstå. Med den beskæftigelsesplan, vi har lavet nu, kan vi langt bedre tage udgangspunkt i det enkelte menneske og dets livssituation, og det tror vi på er vejen frem til et mere værdigt og meningsfuldt liv’.
Den nye beskæftigelsesplan bygger derudover videre på det arbejde, som været en integreret del af sagsbehandlingen – nemlig at følge op på borgernes tilfredshed med kommunens indsats. F.eks. har borgere, der har været til samtale bagefter fået et spørgeskema, de har kunnet besvare med resultatet af deres oplevelse af samtalen, og generelt er der stor tilfredshed. Spørgeskemaerne er suppleret af interviews med enkelte borgere for at få et mere dybdegående indblik – noget kommunen kommer til at gøre mere af fremover.
Den individuelle tilgang
Stevns Kommune fokuserer i beskæftigelsesplanen på en tidlig indsats med udgangspunkt i borgerens individuelle behov:
Borgere mellem jobs / kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet tilbydes i udgangspunktet et digitalt forløb med fokus på digitale samtaler og redskaber. Målet er at styrke borgeren i selv at tage styringen og finde den rette løsning.
Borgere med behov for specifik assistance i en begrænset periode kan få målrettet hjælp i forbindelse med livsudfordringer som fyring eller samlivsophør. Borgere der er nye på arbejdsmarkedet, kan få hjælp til at opbygge nødvendige færdigheder for at få en vej ind i beskæftigelse. Målet er at facilitere en hurtig og stabil tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Borgere som i en periode har behov for støtte på flere områder, fordi deres liv er gået i hårdknude. Det kan forudsætte en systemisk tilgang til udfordringer, hvor tværfagligt samarbejde og inddragelse af netværk er afgørende. Målet er at skabe løsninger, der adresserer kompleksiteten i borgerens livssituation.
Borgere med behov for særlig støtte gennem store dele af deres arbejdsliv, fordi de f.eks. har en kronisk sygdom et fysisk eller psykisk handicap, som gør det vanskeligt at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at finde kompenserende ordninger og støtteforanstaltninger for at muliggøre arbejdsmarkedstilknytning.
Borgere med brug for omfattende hjælp gennem hele/den resterende del af arbejdslivet på grund af nedsat funktionsevne er stadig en vigtig arbejdskraftressource. Målet er at hjælpe dem med at bidrage til samfundet med deres ressourcer og kompetencer.
Udover den individuelle tilgang, arbejder Stevns Kommune med de mål, der er givet af Beskæftigelsesministeren:
- Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
- Flere ledige skal opkvalificeres
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft