'Med Kathrine Seier Skaastrup som direktør er direktionen komplet igen, og med +15 års kommunal erfaring er hun et virkelig stærkt kort. Vi har valgt Kathrine blandt et stærkt og kompetent ansøgerfelt, og jeg glæder mig til samarbejdet, for der er nok at tage fat på for vores nye direktør. F.eks. skal vi have etableret et nyt varmeforsyningsselskab og løbet et nyt opgaveudvalg i gang med fokus på bæredygtige boliger’, udtaler kommunaldirektør Henrik Nielsen, som dermed også afslører, at der ikke bliver lavet om på opgavefordelingen i direktionen.
Kathrine Seier Skaastrup overtager derfor, hvor den forrige direktør slap med direktøransvar for udvalgene for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme samt Plan, Miljø og Teknik og ikke mindst de ressortområder, der hører til de to udvalg.
Kathrine Seier Skaastrup fortæller om sit nye job i Stevns:
'Jeg glæder mig utrolig meget til at lære en ny kommune med mange små lokalsamfund at kende. Jeg oplever Stevns som en kommune med et stort potentiale, og har også med stor interesse og nysgerrighed fulgt med i arbejdet omkring Stevns Klint verdensarv og åbningen af det nye oplevelsescenter. Det ser jeg meget frem til at blive en del af sammen med alle de dygtige kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere’.
Fakta om Kathrine Seier Skaastrup
Kathrine Seier Skaastrup er cand.scient.pol fra 2006 og har siden taget en Master of Public Governance. Kathrine har med sine ansættelser i tre forskellige kommuner en lang og bred erfaring med offentlig opgavevaretagelse:
2016-: Centerchef og siden 2020 vicedirektør i Høje-Taastrup Kommune, HR-centret og Byrådscentret 2011-2016: Leder i Fredensborg Kommune, Center for Politik og Strategi 2006-2011: Chefkonsulent i Albertslund Kommune, Center for ledelse og personale
Hent billede i høj opløsning