Ny politik for Fritid- og Idrætsliv i Stevns er klar

Publiceret 18-11-2022

I går godkendte kommunalbestyrelsen den nye Fritids- og Idrætspolitik, som bl.a. rummer de temaer og ambitioner, der skal sætte retning for arbejdet med sport, fritid og foreningsliv i Stevns de kommende år.

Politiken er udarbejdet med hjælp fra engagerede foreninger og borgere, som deltog på workshop i foråret. Politiken har netop været i fire ugers høring.

Fritids- og idrætslivet i Stevns skaber sunde fællesskaber og giver sammenhold på tværs af lokalsamfund, aldre og køn. Derfor glæder det mig også, at den nye fritids- og idrætspolitik har et stærkt fokus på, at alle kan være med.

Henning Urban Dam Nielsen, borgmester

Bredt samarbejde danner ramme om arbejdet

Arbejdet med temaerne og ambitionerne for fritidspolitikken begyndte sidste efterår og siden har både Folkeoplysningsudvalget og interesserede stevnsborgere givet deres indspark til, hvordan arbejdet med sport og fritid skal forme sig i de kommende år, her i Stevns.

'Den ramme, vi har bygget fritidspolitikken omkring, er udtryk for et lokalsamfund, som brænder for idræt og fællesskaber her i Stevns. Tak til alle jer, der har taget jer tid til at bidrage,' udtaler Bjarne Nielsen, udvalgsformand i Arbejdsmarked, Erhvervs, Kultur og Turisme, som ser frem til at arbejde med den nye politik i tæt samarbejde med Folkeoplysningsudvalget.

Fakta: Fire ambitioner og fem værdier

De fire ambitioner for Stevns Kommunes nye Fritids- og Idrætspolitik:

  • I Stevns er der aktive fællesskaber gennem hele livet
  • I Stevns er der en stærk frivillighedskultur
  • I Stevns dyrker vi både bredde og eliten
  • I Stevns støtter vi fritids- og idrætslivet

De fem temaer er:

  • Foreningerne og de frivillige
  • Fritidsliv for børn og unge
  • Aktivt voksen- og seniorliv
  • Sundhed på tværs
  • Fritidsaktiviteter til vands og lands

 

Henning Urban Dam Nielsen
S:Borgmester
Bjarne Nielsen
S:Formand
O:Udvalget for Arbejdsmarked, Erhverv, Kultur og Turisme