Referat

  • 367. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Godkendt.

  • 368. Stevns Frivillighedscenter - Årligt dialogmøde

    application/pdf icon aarsrapport_2020_stevns_frivillighedscenter.pdf_0.pdfapplication/pdf icon strategi_og_handleplan_2022-2023_stevns_frivillighedscenter.pdf_0.pdfapplication/pdf icon status_paa_frivillighedscentrets_aktiviteter_2021.pdf_0.pdf

    Resume

    Af samarbejdsaftalen med Stevns Frivillighedscenter fremgår det, at SSU én gang om året mødes til dialogmøde med Stevns Frivillighedscenter. Formålet med mødet er at tage en fælles drøftelse af, hvordan Stevns Frivillighedscenters strategi og delmål og Stevns Kommunes sociale indsatser kan understøtte hinanden og fremme samskabelsen af nye velfærdsløsninger.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. drøfte de fremlagte forslag i Stevns Frivillighedscenters handleplan for 2022.

    Beslutning

    Udvalget drøftede de fremlagte forslag.

    Beskrivelse af sagen

    Under punktet deltager formand for Frivillighedscentrets bestyrelse Johnny Andersen og leder af Frivillighedscentret Lena Bjerrum Bach.


    Stevns Kommune har siden 2016 haft en samarbejdsaftale med Stevns Frivillighedscenter. Aftalen er senest revideret pr. 1. januar 2021.


    Det fremgår af aftalen, at bestyrelsen for Stevns Frivillighedscenter hvert år deltager i dialogmøde med Social- og Sundhedsudvalget. Bestyrelsen har vedtaget at lade sig repræsentere ved formand og leder.


    Frivillighedscentret vedtager hvert 2. år en overordnet strategi og udarbejder hvert år delmål for det kommende år, som der orienteres om på dialogmødet. På mødet tages tillige en fælles drøftelse af, hvordan Stevns Frivillighedscenters strategi og delmål og Stevns Kommunes sociale indsatser kan understøtte hinanden og fremme samskabelsen af nye velfærdsløsninger.


    Forud for dialogmødet har Stevns Frivillighedscenter fremsendt årsrapport for 2020, status på aktiviteter for 2021 samt udkast til strategi- og handleplan for 2022-2023 som oplæg til dialogen. De tre dokumenter er vedlagt som bilag.

    I 2015 og 2016 havde Stevns Frivillighedscenter fokus på bl.a. flygtninge og indvandrerindsatsen og samarbejde omkring Mandehoved. I 2017 var der særligt fokus på ensomme ældre og udsatte børn. Arbejdet med udsatte børn fortsatte i 2018. I 2019 har fokus været på forebyggelse af ensomhed og styrkelse af sociale fællesskaber på tværs af generationer. I 2020 har fokus været på "ABC for Mental Sundhed" (at øge trivslen på Stevns). I 2021 har fokus været på at støtte de lokale foreninger under corona samt at fortsætte "ABC for Mental Sundhed" med fokus på styrkelsen af fællesskaber særligt for ny-tilflyttere på Stevns.

    Dialogmødet er sat til at vare 30 minutter.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 369. Ernæringsindsats status på projekt - Orientering

    application/pdf icon egenevalueringsrapport_styrket_ernaeringsindsats_i_stevns_kommune_0.pdf

    Resume

    Fra 2018 - 2021 har Stevns Kommune arbejdet målrettet med at forbedre ernæringsindsatsen hos ældre (+65 år) som led i et satspulje projekt. Projektet har givet særdeles gode resultater for deltagerne. Således havde 7 ud af 10 borgere fortsat en god ernæringstilstand 3 mdr. efter deres tilknytning til ernæringsteamet. Hvilket er meget positivt, da en god ernæringstilstand hos ældre bidrager til, at de bevarer deres funktionsevne, livskvalitet og forebygger sygdom.


    Projektets erfaringer og resultater fremlægges i form af en egenevaluering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. tage den fremlagte egenevaluering til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Under behandling af dette punkt deltager klinisk diætist og projektleder på "Stryket ernæringsindsats i Stevns kommune" Simone Bay via Teams.


    Fra 2018 - 2021 har Stevns Kommune arbejdet med ernæringsindsatser i relation til satspuljen "Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab". Projektets erfaringer og resultater fremlægges nu i form af en egenevaluering. Evalueringen er vedlagt som bilag.

    Stevns Kommune har etableret et tværfagligt ernæringsteam, med formål at forbedre ernæringstilstanden hos ældre (+65 år) i eget hjem. Ældre borgere, der vurderes i risiko for underernæring eller har haft et uplanlagt vægttab, henvises til ernæringsteamet. Ernæringsteamet består af en klinisk diætist, en sygeplejerske og en ergoterapeut. Teamet vurderer borgernes behov og udarbejder ernæringsplaner. Relevante indsatser igangsættes. Borgernes ernæringsplan følges løbende på ernæringsteammøder og på hjemmeplejens triageringsmøder. Når borger har opnået en bedre ernæringsstilstand, afsluttes forløbet i ernæringsteamet. Det vurderes hvilke ernæringsindsatser, der bør fortsætte. Efter 3 mdr. vurderes ernæringstilstanden igen.

    Hovedindsatserne i projektet var at etablere nye arbejdsgange, styrke det tværfaglige samarbejde, kompetenceudvikle medarbejderne i hjemmeplejen og udvikle dysfagi-diæt hos Madservice Stevns (dysfagi er en tilstand, der kan forårsage vanskeligheder med at synke og spise).

    Den nye produktionsmetode af dysfagi-diæt har betydet en stor udvikling i produktionen ift. smag, udseende og konsistens. Både borgerne, pårørende og medarbejdere har givet meget positive tilbagemeldinger om maden. Hos de hjemmeboende borgere, der får blød, gratin og cremet kost, viser en mini-tilfredsundersøgelse, at 27% er meget tilfredse, 46% er tilfredse, 27% er utilfredse og 0% er meget utilfredse med den varme mad, de får leveret. I forhold til konsistensen af maden, er der blevet spurgt ind til kødet. Undersøgelsen viser at, 69% er tilfredse med konsistensen af kødet.

    Projektet har vist meget positive resultater på borgernes ernæringstilstand. 8 ud af 10 borgere tog på i vægt eller blev vægtstabile, når de var tilknyttet ernæringsteamet. 7 ud af 10 borgere havde fortsat en god ernæringstilstand 3 mdr. efter tilknytning til ernæreringsteamet.

    En god ernæringstilstand hos ældre borgere bidrager til at de bevarer deres funktionsevne, livskvalitet og forebygger sygdom. Det har ikke været muligt at trække valide data fra kommunens eget omsorgssytem for at underbygge denne effekt. Dette er dog dokumenteret ved tidligere studier af bl.a. Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

    Etableringen af et tværfagligt ernæringsteam har skabt en forbedret samarbejdskultur på tværs af faggrupper i organisationen. Kompetenceudvikling af medarbejdere har desuden været vigtigt for at skabe gode relationer og grundlag for at arbejde tværfagligt og øge fagligheden om ernæring. Det er vurderet at, organisationsadfærden gør en forskel for at øge kvaliteten af borgernes pleje og behandling.

    For at fastholde organisationsadfærden og kvaliteten af ernæringsindsatserne, skal der fortsat være ressourcer og økonomi til dette. Det fordrer, at ernæringsteamet bevares og fortsat er sammensat tværfagligt.

    Ledelsesopbakning er afgørende for implementering og forankring af nyt. Herunder også en ernærings-tovholder, som sikrer forankring og løbende fokus på ernæring i organisationen.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Erfaringerne fra ernæringsindsatsen kan fortsætte i de kommende år i et eller andet omfang ved, at der prioriteres de nødvendige ressourcer til den tværfaglige indsats i hjemmeplejen, sygeplejen og træningsenheden i eksisterende budget. Indsatsen har givetvis en indvirkning på plejebehovet, som dog ikke er direkte målbart hos borgerne, hvilket gør det vanskeligt at pege på en effektivisering som følge af indsatsen.

    Der henvises i øvrigt til budgetforslag 2022, nr. 205 og 2440 for yderligere beskrivelse af mulige varianter af indsatsen.

  • 370. Evaluering af weekendvagter i hjemmeplejen og på plejecentrene - Godkendelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_weekendvagt_hver_3._weekend_-_beslutning_behandlet_paa_moedet_13._maj_2020_kl._1300_skype_moede_i_social_og_sundhed_2020.docx_0.pdfapplication/pdf icon skema_over_normering_samt_vikardaekning_weekender_240621.docx_0.pdf

    Resume

    Social og sundhedspersonalet i hjemmeplejen og på plejecentrene arbejder hver 2. og hver 3. weekend efter en fordelingsnøgle der udgør, at 50 % af medarbejderne arbejder hver 2. weekend og 50 % arbejder hver 3. weekend. Den såkaldte 50-50 ordning. Denne ordning har kørt ca. et år.


    Med denne sagsfremstilling evalueres ordningen og forvaltningen lægger op til, at ordningen fortsætter foreløbigt et år mere.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. fortsætte med ordningen, hvor 50 % af personalet i hjemmeplejen og på plejecentrene arbejder hver 2. weekend og 50 % arbejder hver 3. weekend

    Beslutning

    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    SSU traf den 13. maj 2020 beslutning om, at den hidtidige ordning, hvor medarbejderne frit kunne vælge at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend, blev justeret således, at der i dag arbejdes henimod, at social og sundhedspersonalet i hjemmeplejen og på plejecentrene arbejder henholdsvis hver 2. og hver 3. weekend efter en fordelingsnøgle der udgør, at 50 % af medarbejderne arbejder hver 2. weekend og 50 % arbejder hver 3. weekend, den såkaldte 50-50 ordning.


    Denne ordning har nu kørt et år, hvilket giver anledning til, at ordningen evalueres. Ordningen har været drøftet med tillidsvalgte medarbejdere og ledere samt på Område-MED.


    Der er både fordele og ulemper ved at medarbejderne arbejder hver 2. weekend, og ved at de arbejder hver 3. weekend.


    Det er svært at få driften i weekenderne til at hænge sammen, når en stor del af medarbejderne arbejder hver 3. weekend, fordi det ikke er muligt, at rekruttere de nødvendige medarbejdere til at dække weekenderne. Omvendt er det svært at rekruttere, hvis der ikke tilbydes stillinger med vagt hver 3. weekend, da Stevns Kommune er i konkurrence med de omkringliggende kommuner, som nogle steder tilbyder frit valg for deres medarbejdere.


    Vedlagt som bilag er skema, der synliggør behovet for medarbejdere i weekenderne ud over de faste medarbejdere. Skemaet viser behovet ved nuværende 50-50 ordning samt ved en ordning, hvor alle medarbejdere arbejder hver 3. weekend. Som det fremgår af bilaget, vil ordningen, hvor alle arbejder hver 3. weekend, betyde et større behov for flere medarbejdere hver weekend. Det er både en økonomisk og driftssikker udfordring, da det er svært at rekruttere egne medarbejdere til weekenderne og det vil derfor være nødvendigt at hyre eksterne vikarer, som heller ikke altid vil kunne dække behovet.


    Forvaltningen ser fire scenarier for mulige ordninger.


    1. alle medarbejdere arbejder hver 2. weekend
    2. alle medarbejdere arbejder hver 3. weekend
    3. medarbejdere kan frit vælge, om de vil arbejde hver 2. eller 3. weekend
    4. 50-50 ordning, hvor 50 % af stillingerne er med weekendarbejde hver 2. weekend og 50 % af stillingerne er med weekendarbejde hver 3. weekend (den nuværende ordning)


    Scenarie 1: Arbejde hver 2. weekend

    Hvis alle medarbejdere skal arbejde hver 2. weekend, vil det give en større kontinuitet og dermed kvalitet for borgerne idet, det i høj grad vil være samme medarbejdere, der kommer hos de samme borgere. Behovet for flere medarbejdere i weekenderne vil være mindre end ved de øvrige scenarier. Til gengæld må vi forvente, at det bliver svært at rekruttere og fastholde vores personale, da flertallet ønsker at arbejde hver 3. weekend fremfor hver 2. weekend.


    Scenarie 2: Arbejde hver 3. weekend

    Hvis alle medarbejdere arbejder hver 3. weekend, vil der på den ene side være en forventning om, at det bliver lettere at rekruttere og fastholde vores personale sammenlignet med i dag, da disse stillinger vurderes at være mere attraktive for de fleste.


    På den anden side vil modellen samtidig betyde, at der skal rekrutteres en del flere medarbejdere til weekenderne, hvilket ikke virker realistisk. Hverken med egne eller med eksterne vikarer.


    Scenarie 3: Frit valg om at arbejde hver 2. eller 3. weekend

    Hvis alle medarbejdere frit kan vælge om de vil arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, er der en forventning om, at flertallet vælger at arbejde hver 3. weekend. Konsekvenserne ved denne ordning forventes derfor at svare til konsekvenserne for scenarie 2.


    Herudover vil denne ordning give en ekstra administrativ opgave for planlæggerne, hvis medarbejderne ønsker at skrifte ordning. Forvaltningen vil derfor, i givet fald denne ordning vælges, lægge op til, at medarbejdere kun kan skifte ordning én gang om året pr. 1. oktober.


    Scenarie 4: 50-50 ordning

    Da stillingerne skal fordeles nogenlunde ligeligt på hver 2. og 3. weekend, har erfaringen vist, at det har været muligt at imødekomme de flestes ønsker om at arbejde hver 2. weekend, mens det ikke i alle tilfælde har været muligt at imødekomme ønsker om at arbejde hver 3. weekend. Fastansatte medarbejdere kan lægge billet ind på ledige hver 3. weekend-stillinger.


    For borgerne giver denne ordning større kontinuitet og kvalitet sammenlignet med en ordning, hvor alle eller flertallet af medarbejderne arbejder hver 3. weekend.


    Omkringliggende kommuner

    De omkringliggende kommuner oplever de samme rekrutteringsudfordringer som os. Hverken Faxe og Køge Kommuner har én fastlagt fælles retningslinje for weekendarbejde, nogle steder er det frivilligt, andre steder arbejdes der med vagter hver 2. weekend. I Greve Kommune er det frivilligt, om medarbejderne vil arbejde hver 2. eller 3. weekend.


    Forvaltningens anbefaling

    Den nuværende ordning har kun været i drift i et år. Generelt er det svært at skaffe egne medarbejdere og eksterne vikarer særligt i weekenderne. Jo større behov for flere medarbejdere i weekenderne, jo vanskeligere bliver det at drifte disse.


    Forvaltningen anbefaler, at 50-50 ordningen fortsætter. Dog med mulighed for at medarbejdere med vagt hver 3. weekend kan udmønte det ved enten at arbejde hver 3. weekend eller at arbejde hhv. hver 2. og hver 4. weekend (hvilket samlet set svarer til at arbejde hver 3. weekend) alt efter, hvad der passer den enkelte medarbejder og den enkelte afdeling bedst.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Økonomien forventes at være uændret, såfremt forvaltningens indstilling godkendes.

  • 371. Politisk mødeplan/mødekalender 2022 - stående udvalg - Godkendelse

    application/pdf icon forslag_til_politisk_moedekalender_2022_-_28_juni_2021.pdf

    Resume

    Forslag til politisk mødeplan for 2022 foreligger til politisk behandlig/godkendelse.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til BUL, PMT, AET og SSU, at


    1. hvert fagudvalg gennemgår udkastet og fastlægger mødetid og evt. andre korrektioner for 2022 for eget udvalg.


    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 21. september 2021, pkt. 345:

    Drøftet uden bemærkninger.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 21. september 2021, pkt. 537:

    Drøftet uden bemærkninger.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 22. september 2021, pkt. 328:

    Ikke til setde: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton-Kristiansen (V).


    Drøftet uden bemærkninger.

    Beslutning

    Drøftet uden bemærkninger.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 2. september 2021 godkendt udkast til fastlæggelse af mødedatoer for politiske møder i 2022, efter bl.a disse principper:


    • at de stående udvalgs møder ikke er placeret, da navne og antal af disse først kendes efter konstituering af ny kommunalbestyrelse med virkning fra 1. januar 2022.
    • at udvalgene i deres 1. møde konstituerer sig og fastlægger deres mødevirksomhed.
    • at KL's årsmøder for fagudvalg kun er foreløbige på nuværende tidspunkt, da KL skal konstituere sig med ny bestyrelse ved KL's Kommunalpolitiske Topmøde den 17. og 18. marts 2022.
    • at der ikke er møder i ugerne 8 og 42.
    • at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen begge afholder møder i uge 7.
    • at møderne efter sommerferien starter op i uge 33.
    • at der p.t. ikke er planlagt temamøder for året.
    • at Kommunalbestyrelsens møder fortsat er placeret torsdage med start kl. 18:00.
    • at kommunalbestyrelsens møde i juni afholdes onsdag i stedet for torsdag.


    Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at udkastet fremsendes til de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af mødedag/-tidspunkt i forhold til ØU-møderne.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 372. Politiske udpegninger til diverse bestyrelser - Godkendelse

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der er er bestyrelser m.v. der fra 1. januar 2022 ikke længere skal have politisk repræsentation.

    Der er tale om såkaldte "kan-udpegninger".

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB, at

    1. det besluttes om der er bestyrelser m.v. som Kommunalbestyrelsen ikke længere skal være repræsenteret i efter 1. januar 2022, jvf. nedenstående skema.

    Beslutning fra Kommunalbestyrelsen, 2. september 2021, pkt. 678:

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A).

    Sagen taget af dagsordenen og behandles i udvalgene forud for behandling i KB.


    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 21. september 2021, pkt. 344:

    Det anbefales at fastholde den eksisterende repræsentation i de to udvalg på BULs område, som er omtalt i sagsfremstillingen.



    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 21. september 2021, pkt. 538:

    PMT anbefaler, at Kommunalbestyrelsens repræsentation i Bøgeskovens Havns, Lund Havns og Rødvig Fiskerihavns bestyrelser fastholdes.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 22. september 2021, pkt. 336:

    AET anbefalede flg. ændringer:


    Ingen repræsentation fra KB i flg. fora:

    - Foreningen Valløbåden

    - Landsforeningen Martin A. Hansen


    Øvrige ændringer:

    - fremover 1 KB medlem (ikke 3) i Folkeoplysningsudvalget

    - fremover 1 KB medlem (ikke 2) i Stevns Lokalhistoriske Arkiv

    - fremover 1 KB medlem (ikke 2) i Udvikling Stevns.


    Beslutning

    Det anbefales at fastholde den eksisterende repræsentation i de to udvalg på SSU’s område, som er omtalt i sagsfremstillingen.

    Beskrivelse af sagen

    Ved tiltrædelse af ny kommunalbestyrelse, skal der foretages en række udpegninger til forskellige fora (dvs. nævn, råd, bestyrelser m.v.).

    Ved denne valgperiodes start var der ca. 70 konstitueringssager. Der er samlet tale om mange personer, som Kommunalbestyrelsen skal udpege til de mange bestyrelser m.v.


    Udpegninger kategoriseres i "kan og skal-udpegninger". Skal-udpegninger kan ikke fravælges, da de oftest er bundet op på en lovgivning eller en kontraktforpligtigelse.


    Den siddende kommunalbestyrelse skal, som en del af forberedelsen til ny valgperiode, tage stilling til om der er "kan-udpegninger", som de fra 1. januar 2022 ikke længere skal have politisk repræsentation i.


    En del af kan-udpegningerne har eksisteret i mange år, og er bragt ind fra de to kommuner i forbindelse med kommunesammenlægningen. Det er nu op til den siddende kommunalbestyrelse, at vurdere om den politiske repræsentation stadig har samme værdi og formål, som tidligere.


    Oversigt over kan-udpegninger til vurdering:


    Nr.

    Udvalg, bestyrelse m.v.

    Bemærkninger

    Udvalg / ansvarsdelegation

    1

    Folkeoplysningsudvalget

    Udvalget kan ikke nedlægges, men repræsentationen fra KB kan fravælges. KB udpeger i dag 3 kb-medlemmer

    AET

    2

    Handicapråd

    Rådet kan ikke nedlægges, men antal medlemmer kan ændres. Jvf. Retsikkerhedsloven sammensættes Handicaprådet med 3-7 medlemmer fra handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

    I Stevns består rådet af 8 medlemmer, 4 medlemmer udpeget fra Danske handicaporganisationer og 4 udpeget af Kommunalbestyrelsen (3 KB´er og centerchefen for Social og Sundhed som fast medlem).

    Rådet kan nedsættes til 6 medlemmer, og KB udpegningen kan vælges at reduceres til i alt 3, heraf skal min. 1 være kb-medlem.

    SSU

    3

    Skolernes valgbestyrelse

    Lov om folkeskolen – KB kan udpege 1 medlem og kan beslutte, at vedkommende skal være formand.

    BUL

    4

    Stevns Musikskole

    Bestyrelsen kan nedlægges – og i stedet referere direkte under AET, som de øvrige institutioner under kultur- og fritidsområdet.

    AET

    5

    Cafe Stevnen

    KB udpeger 1 medlem

    SSU

    6

    Bøgeskovens Havn

    KB udpeger 1 medlem

    PMT

    7

    Foreningen Valløbåden

    KB udpeger 1 medlem

    AET

    8

    Lund Havn

    KB udpeger 1 medlem

    PMT

    9

    Rødvig Fiskerihavn

    KB udpeger 2 medlemmer

    PMT

    10

    Snurretoppen

    KB udpeger 1 medlem

    AET

    11

    Stevns Lokalhistoriske Arkiv

    KB udpeger 2 medlemmer

    AET

    12

    Vallø Lokalhistoriske Arkiv

    KB udpeger 1 medlem

    AET

    13

    Stevns Teaterforening

    KB udpeger 1 medlem

    AET

    14

    Udvikling Stevns

    KB udpeger 2 medlemmer

    AET

    15

    Landsforeningen Martin A. Hansen

    KB udpeger 1 medlem

    AET


    16

    Ungdomsskolens bestyrelse

    Bestyrelsen er et skal, men det er ikke et krav at der skal være politisk repræsentation. jvf. Styrelsesvedtægt for Ungdomsskolevirksomhed udpeges to repræsentanter fra KB


    BUL


    Af øvrige kan-udpegninger, som på grund af kontraktforpligtigelser ikke kan fravælges er; Advisory Board VISM, Kulturregion Storstrøm, Østsjællands Museum samt Stevns Erhvervsråd.


    Fra årsskiftet vil der ikke længere være udpegninger til Verdensarv Stevns og Store Heddinge Vandrerhjems bestyrelse, da disse foreninger vil være nedlagt.


    Der vil heller ikke ske udpegninger til boligbestyrelserne, da Kommunalbestyrelsen ikke skal have repræsentation i disse jvf. lov om almene boliger.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.


  • 373. Fokusområder ved de kommende uanmeldte tilsyn - Orientering

    Resume

    Med denne sag orienteres SSU om et særligt udvalgt fokusområde ved det uanmeldte tilsyn i 2021.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning om det særlige fokusområde på plejecentrene, som forvaltningen har lagt op til i 2021.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Som serviceloven foreskriver, skal der også i 2021 gennemføres uanmeldte tilsyn på kommunens plejecentre (plejeboliger) og hos kommunens hjemmepleje. De uanmeldte tilsyn for 2021 forventes gennemført i 3. til 4. kvartal.


    Med denne sag orienteres SSU om, at forvaltningen i år har bedt tilsynet være særligt opmærksomme på aktiviteter på plejecentrene.


    Resultaterne af dette års tilsyn vil blive forelagt SSU i løbet af første kvartal 2022.


    Til orientering vil områdernes handleplaner i forlængelse af de uanmeldte tilsyn 2020 blive fremlagt for SSU til november 2021. Her vil SSU bliver orienteret om, hvad konklusionerne fra de uanmeldte tilsyn 2020 har givet anledning til på de forskellige områder.


    Forvaltningen vil fra 2022 og årene frem give SSU mulighed for at drøfte og beslutte, om der er et særligt fokusområde SSU ønsker, at tilsynet skal fokusere på. Første gang foråret 2022.

    Retsgrundlag

    Serviceloven § 151.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 374. Aktiviteter på kommunens plejecentre - Orientering

    Resume

    For at bidrage til et meningsfuldt liv foregår der forskellige aktiviteter for beboerne på kommunens plejecentre. Med denne sagsfremstilling orienteres om, hvilke aktiviteter der er på de forskellige plejecentre.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Hvert af kommunens plejecentre har budget til 12 personale timer til aktiviteter pr. uge. Det enkelte center beslutter selv, hvordan de vil tilrettelægge de 12 timer.


    SSU har bedt om en orientering om, hvilke aktiviteter der finder sted på de enkelte plejecentre.


    Hotherhaven
    Hotherhaven har budget til 12 personale timer til demenscentret og 12 timer til den somatiske afdeling.

    Demenscentret
    På Hotherhaven har demenscentret en aktivitetsmedarbejder ansat. Aktivitetsmedarbejderen udarbejder løbende et program for den kommende måned. Programmet hænges op, så alle kan følge med. Programmet for september måned indeholder flg. aktiviteter: høstfest, bustur, højtlæsning, grisefest, bordtennis med fluesmækker og ballon, fællessang, banko, gå-venner og kaffe, madlavning, wellness hår&negle, bowling, curling og stangtennis.

    Derudover bruger det øvrige personale tid på gåture, når vejret tillader det, en-til-en kontakt med beboerne samt på mange dialoger i det daglige for at skabe relationer. Endelig sættes der god musik på anlægget og der danses.


    Somatisk afdeling
    På Hotherhaven somatisk gås der små ture i nærområdet. Der er samlet buketter med blomster, lagt puslespil, spillet banko, brætspil og floor bowling. Herudover tages der på ture med bussen ud i det blå hver femte uge.


    Hotherhaven Somatisk planlægger at ansætte en fast aktivitetsmedarbejder snarest, så der lægges et fast program for aktiviteterne på centret.


    Fælles
    Fælles for hele Hotherhaven er, at der hen over sommeren 2021 kun har været arrangeret få aktiviteter på grund af personalemangel. Personalet har ydet det, de kunne nå, så aktiviteterne har mest bestået i at fremvise gamle danske film, gå ture og tage på ture med bussen.


    Egehaven

    På Egehaven er de 12 timer fordelt på to aftenvagter, der hver har to timer om ugen, og de resterende timer er inkluderet i to husassistenters arbejdsopgaver.


    Følgende aktiviteter er faste: bankospil hver onsdag, andagt én gang om måneden, ture ud af huset hver femte uge (når Egehaven har den fælles bus), sang og musik næsten hver fredag, til fastelavn slås der kattens af tønden, til jul er der luciaoptog.


    De beboere, som er i stand til det, deltager i at pynte op til de forskellige højtider.


    Følgende aktiviteter foregår løbende: bagning, stolegymnastik, højtlæsning, filmvisning, lakering af negle, gå- og cykelture i området, mulighed for at male samt ballonspil.


    Plushøj

    På Plushøj varetages de 12 timer af en medarbejder, der er ansat til at varetage aktiviteter på Plushøj 30 timer ugentligt.


    Der foregår dagligt aktiviteter på Plushøj mellem kl. 10.15-11.45 samt om eftermiddagen, for de beboere der ikke sover til middag. Aktiviteterne er målrettet i forhold til beboernes behov og består af at gå ture, få læst højt, vist film, kaffehygge eller spille spil. Pårørende inviteres til at deltage i de aktiviteter, hvor det er hensigtsmæssigt, at de deltager.


    Herudover bruger Plushøj bussen alle hverdage hver femte uge til ture ud af huset. Det kan være solo ture og ture, hvor de pårørende deltager.


    Ture ud af huset, når Plushøj ikke har bussen, sker med taxa.


    Stevnshøj/RCS

    Stevnshøj/RCS har ansat en medarbejder til at varetage aktivitetstimerne.


    En stor del af aktiviteterne er skemalagt sådan, at der er banko tirsdag eftermiddag, bowling onsdag formiddag og sangeftermiddag om torsdagen. Derudover laver aktivitetsmedarbejderen årstidsbestemte aktiviteter.


    Der er samarbejde med præsten, som afholder mini gudstjeneste, der er besøg af dagplejebørn og andre gæster. Derudover arrangeres busture hver 5 uge.


    Husets aktiviteter hænger på en stor kalender, så både beboere og pårørende kan følge med i, hvad der sker i løbet af ugen.


    Aktiviteterne tilpasses beboernes funktionsniveau. Herunder er det vigtigt, at aktiviteterne er nemme og overskuelige, hvis største delen af beboerne skal kunne deltage og samtidig have glæde af det. Nogle gange handler det også bare om almindeligt nærvær i en-til-en kontakt for dem, som ikke længere magter store fælles arrangementer.


    Særlig pulje til aktiviteter

    I 2020 og 2021 har der været afsat puljemidler til aktiviteter på plejecentrene, som er gået til mange forskellige oplevelser på alle plejecentrene. Der har været arrangeret ture med limosine, cirkus i haven, pølsevogn i haven, ture til Den Blå Planet, optræden med sang og musik på plejecentrene o.m.a.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 375. Status for arbejdet med KLK's anbefalinger - Orientering

    Resume

    KLK fremlagde i sin rapport fra starten af 2021 fire temaer samt en række anbefalinger til forbedret styring af ældreområdet i Stevns Kommune. Med denne sag orienteres om status for forvaltningens arbejde med anbefalingerne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    KLK fremlagde i sin rapport fra starten af 2021 følgende fire temaer til forbedret styring af ældreområdet i Stevns Kommune:

    • Tema 1: Styring og retning
    • Tema 2: Serviceniveau
    • Tema 3: Systemunderstøttelse
    • Tema 4: Visitation og udfører


    Hvert tema blev fulgt af en eller flere anbefalinger. Forvaltningen arbejder målrettet med alle fire temaer samt flere af anbefalingerne og fremlægger med denne sag et kort overblik over arbejdet.


    Tema 1: Styring og retning
    En af anbefalingerne er at styrke ledelses- og udviklingskraften således, at der kan sættes en ny samlet retning og strategisk styring af området, herunder databaseret ledelse og styring af indsatserne.


    Ledelseskraften er blevet styrket, idet der er ansat en leder af staben i Sundhed & Omsorg. Herudover er udviklingskraften i Team Cura styrket ved, at der er ansat en ekstra medarbejder, hvorved der frigives ressourcer til lederen.


    Tema 2: Serviceniveau
    En af anbefalingerne er at der skabes en tættere kobling mellem serviceniveau, pakker og den leverede service.


    Konsulenthuset Marselisborg bistår forvaltningen med at udarbejde et oplæg til nye plejepakker til borgere i eget hjem. Et helt centralt element i arbejdet er den tværgående helhedstænkning. Processen er planlagt sådan, at materialet udarbejdes med afsæt i gennemførte workshops med centrale medarbejdere og ledere. Herefter fremlægges oplæg til ny plejepakkestruktur til politisk vedtagelse. Efter den politiske vedtagelse er der planlagt læringsmøder med centrale medarbejdere forud for implementering af de nye plejepakker. Samtidig med udarbejdelse af de nye plejepakker, skal behovet for at revidere den nuværende kvalitetsstandard vurderes.


    Tema 3: Systemunderstøttelse
    En af anbefalingerne er, at revitalisere brugen af kommunens omsorgssystem Cura med henblik på at skabe en mere ensartet og målrettet brug, der giver et solidt fagligt og styringsmæssigt grundlag.


    Arbejdet med at revitalisere omsorgssystemet, sådan at det kan bruges, som et værktøj til at understøtte styringen og dermed løbende status og udvikling i området både fagligt og økonomisk, er i fuld gang. Det er en omfattende opgave, der hænger nøje sammen med tema to. Og som hænger nøje sammen med hele tænkningen og tilgangen til at løse opgaverne indenfor ældreområdet.


    Tema 4: Visitation og udfører
    En del af anbefalingen var at arbejde med rammebeskrivelser for visitationens arbejde, for at skabe en klar rolle-, opgave- og ansvarsfordeling mellem visitation og udfører.


    En del arbejdsgangsbeskrivelser er allerede udarbejdet og flere er på vej. Herudover fokuseres der på at opnå en ensartet registrering i bl.a. visitationen ligesom der arbejdes med en omfattende plan for kompetenceudvikling, som er i fuld gang.


    Fremadrettet

    Forvaltningen arbejder, som det fremgår, målrettet med alle fire temaer, som på flere områder både påvirker og afhænger af hinanden. Flere af delelementerne kræver en betydelig indsats, som rækker et godt stykke ind i år 2022.


    Oversigt over status på de forskellige indsatser vil blive fremlagt for SSU til november 2021.


    Efter den nuværende plan vil oplæg til ny plejepakkestruktur blive fremlagt til politisk vedtagelse i SSU og KB til november 2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 376. Sammenhængende børne- og ungepolitik til høring - Godkendelse

    application/pdf icon sammenhaengende_boerne-_og_ungepolitik_15.09.2021_0.pdf

    Resume

    BUL skal behandle det endelige udkast til den sammenhængende børne og ungepolitik og godkende høringsplan for denne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til BUL, med orientering til AET og SSU, at

    1. godkende udkast til sammenhængende børn og ungepolitik, inklusiv bruttokatalog over mulige understøttende indsatser
    2. godkende høringsplan der fremgår i sagsfremstillingen.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 21. september 2021, pkt. 342:

    Ad 1.

    Udkast til sammenhængende børn og ungepolitik blev godkendt med en række redaktionelle justeringer.


    I den udgave, som sendes i høring, medtages ikke de økonomiske overslag af de enkelte forslag.


    Udvalget kan i øvrigt anbefale forslaget om at ændre formuleringen af pejlemærke tre.


    Ad 2.

    Godkendt.


    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 22. september 2021, pkt. 337:

    Ad 1.


    Udkastet til sammenhængende børne- og ungepolitik blev godkendt med redaktionelle ændringer.


    I den udgave, som sendes i høring, medtages ikke de økonomiske overslag af de enkelte forslag.


    Udvalget kan i øvrigt anbefale forslaget om at ændre formulering af pejlemærke tre.


    Ad. 2.

    Godkendt.

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 27. februar 2020 følgende vision for en sammenhængende børne- og ungepolitik for 0 – 29 årige:


    Vores børn og unge trives, får en uddannelse og bliver en integreret del af arbejdsmarkedet


    Som supplement til visionen blev vedtaget fem pejlemærker:


    • Rettidig og forebyggende indsats
    • Stærk tværfaglighed
    • Mødes af ambitiøse voksne
    • Et liv i fællesskab
    • Høj mental trivsel


    Der har fra flere interessenters side været udtrykt, at pejlemærket ”mødes af ambitiøse voksne” kan misforstås som pegende retning af en præstationskultur og et konkurrencesamfund, hvilket ikke har været den tilsigtede mening med pejlemærket. Det foreslås at der som en del af høringen fremsættes alternativ formulering af pejlemærke 3, som er: "Mødes af ambitiøse voksne, der ser potentialet hos alle børn og unge"


    Der har siden kommunalbestyrelsens vedtagelse af vision og pejlemærker været afholdt i alt 12 workshops, med op 80 forskellige interessenter. En del af interessenter har deltage i to workshops.


    Det primære mål med de afholdte workshops har været at indsamle, udarbejde og kvalitetssikre forslag til konkrete indsatser, som kan understøtte pejlemærkerne i den sammenhængende børne- og ungepolitik. I forslaget, der indstilles sendt i høring, er der forslag til 19 indsatser. Indsatserne har forskellige driftsøkonomiske konsekvenser, og både i forhold til økonomi og personaleresurser vil det forventeligt være nødvendigt med en prioritering blandt disse, samt en flerårig implementeringsplan for de indsatser, som kommer til at indgå i den endelige politik.


    Der blev afholdt temamøde i kommunalbestyrelsen den 2. september 2021. På baggrund af dette er følgende ændringer foretaget i det materiale, der foreslås sendt i høring:


    Forslaget ved navn ”Faste trivselssamtaler på skolerne”, som var placeret under pejlemærke 3 ”Mødes af ambitiøse voksne”, blev fremhævet som en indsats, hvor det bør være de enkelte skoler, som vurderer, om dette er et redskab, som ønskes benyttet, eller om der foretrækkes at anvende andre veje til at øge trivslen. Denne forslag er derfor ikke medtaget.


    Af samme årsag er forslaget med titlen ”Fokus på relationer mellem ældre og yngre elever på skolerne” heller ikke medtaget. Temaet er i stedet skrevet ind i den indledende tekst til Pejlemærke 5: Høj mental Trivsel, hvor forventningen om, at vi naturligt arbejder på tværs af børnenes alder, fremhæves.


    Forslaget om ”Pædagogisk personale på bibliotekerne” er ikke prioriteret som en særskilt indsats. Det er i stedet blevet vægtet i den indledende tekst til pejlemærke 4 – ”Et liv i fællesskab”, hvor vigtigheden af bibliotekerne rolle fremhæves mere generelt. Dertil indgår bibliotekerne stadig i arbejdsprocessen ift. analysearbejdet for fremtidens SFO 2.


    Der var tidligere fire særskilte forslag til indsatser inden for sundhedsplejen under pejlemærke 1: Rettidig og Forebyggende indsats.


    1. Forældrekursus – gravide og nybagte forældre
    2. Forældrekursus – teenagere
    3. Minimum ét sundhedsplejerskebesøg til alle gravide
    4. Tilstedeværelsestid for sundhedsplejerskerne på skolerne


    Forslag om forældrekursus til teenagere er ikke prioriteret som et forslag i det endelig udkast til handlingskatalog.


    De resterende tre indsatser er samlet til ét forslag på sundhedsplejeområdet og med ét samlet budget, men hvor de er udfoldet mere under ”aktiviteter”. Den har fået titlen ”Tidlig indsats ved hjælp af Sundhedsplejen”.

    Indsatserne er slået sammen af den årsag, at det vil være meget usandsynligt, at kunne rekruttere relevante personaleressourcer til kun den ene af indsatserne, da det hver for sig vil dreje sig om et begrænset antal timer.


    Til temamøder udtrykte flere interesse for ”Finlandsmodellen” på skoleområdet, som en metode der kunne være et væsentligt værktøj til unge i udsatte positioner. Forvaltningen har undersøgt dette yderligere, og der er indarbejdet tekst om dette under pejlemærke 2.


    Høringsplan:


    Med det udgangspunkt, at den sammenhængende børne- og ungepolitik skal behandles og besluttes på kommunalbestyrelsens møde i november, foreslås følgende tidsplan:


    • 22. september: Sammenhængende børne- og ungepolitik sendes i høring
    • 19. oktober: Høringsperioden afsluttes.
    • Første uge i november: BUL og andre fagudvalg starter udvalgsbehandling med udgangspunkt i høringsmaterialet
    • 25. november: Sammenhængende børne- og ungepolitik, herunder prioriterede indsatser, besluttes i Kommunalbestyrelsen.


    Det bemærkes, at sagen også er til orientering hos AET og SSU. Såfremt der i disse udvalg måtte tilkendegives ønsker til ændringer i høringsmaterialet af væsentlig indholdsmæssig karakter, kan dette kræve en behandling i BUL på et ekstraordinært møde inden materialet sendes i høring.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.


  • 377. Overdragelse af formue ved Støtteforeningen Venligboerne Stevns' Venners ophævelse - Godkendelse (Lukket)

  • 378. Diverse orientering - SSU 22. september 2021 (Lukket)

  • 379. Underskriftsark (Lukket)