Referat

  • 350. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Godkendt.

  • 351. Femårig lærepladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne - Orientering

    application/pdf icon borgmesterbrev_-_laerepladsaftale_sosu-uddannelser.pdf_0.pdfapplication/pdf icon 5-aarige_laerepladsaftale_om_uddannelserne_til_social-_og_sundhedshjaelper_og_social-_og_sundhedsassistent_for_2022-2026_0.pdf

    Resume

    Med denne sag orienteres SSU om KL's aftale med regeringen, FOA og Danske Regioner om en femårig lærepladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Uddannelseskonsulent Helle Hjarsø deltager på mødet.


    KL har indgået aftale med regeringen, FOA og Danske Regioner om en femårig lærepladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne. Aftalen bygger oven på de initiativer, der blev taget ved både OK18 og OK21. Aftalen er ligeledes en opfølgning på ”Trepartsaftale om rekruttering til det offentlige arbejdsmarked”, hvor kommunerne blev forpligtet til at aftale elevløn under grundforløbet, og hvor der i AUB-systemet (Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag) blev prioriteret ca. 140 mio. kr. årligt til kommunerne.


    Aftalen skal sikre, at flere gennemfører en uddannelse som enten social- og sundhedshjælper eller -assistent. Der er et stort behov for, at frafaldet på SOSU-skolerne reduceres, da der mangler mange til faget.


    Med aftalen er alle, der starter på SOSU-assistent uddannelsen i 2021 og 2022, sikret en praktikplads under hele uddannelsen. At være sikret en praktikplads er et vigtigt signal til alle, der ønsker eller overvejer at få en uddannelse inden for faget.


    Der er ikke aftalt særskilt ny økonomi i forbindelse med aftalen. Aftalen skal således indfries inden for den almindelige kommunale driftsøkonomi og den eksisterende adgang til refusion i AUB-systemet mv. KL bemærker dog, at der på Finansloven for 2021 er aftalt et permanent løft på 500 mio. kr. til ældreområdet, som er målrettet uddannelsesindsatsen. Disse midler vil alt andet lige ifølge KL give noget luft til området, som kan gøre det lettere at leve op til de nye forpligtelser.


    Som særligt vigtige kommunale elementer i aftalen fremhæver KL følgende:


    – Kommunerne forpligter sig på at tilbyde en læreplads til samtlige kvalificerede elever på SOSU-assistentuddannelsen, der optages på uddannelserne i 2021 og 2022. Kommunerne er kun forpligtede til at tilbyde elevpladser til egne borgere.


    – I den øvrige del af aftaleperioden (dvs. til 2026) fastholdes dimensioneringen på 6.000 for assistentelever og 3.000 for hjælperelever. Det understreges, at der er tale om en minimumsdimensionering, som kan forhøjes lokalt.


    – Parterne mødes i foråret 2023 og drøfter erfaringerne med den ekstraordinære ordning, herunder om disse giver anledning til at dimensioneringen justeres for den resterende del af aftaleperioden.


    – Ved et eventuelt meroptag henvender SOSU-skolerne sig til det relevante KKR. Kommunerne i de enkelte KKR vil herefter påtage sig at finde og formidle læreplads til den enkelte elev.


    – Parterne er enige om, at der skal sikres den nødvendige fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelsen, og vil derfor ændre en række nuværende krav i forhold til tilrettelæggelse af praktikken på social- og psykiatriområdet.


    – Der igangsættes et arbejde med at styrke en systematisk forberedelse af elever forud for praktik samt særligt støtte og samarbejde om de fagligt, sprogligt og socialt udfordrede elever mhp. at nedbringe frafaldet.


    Endelig bemærker KL, at såfremt det lykkes at øge optaget, vil det lokalt kunne give et pres i forhold til praktikvejledning og sikring af gode og lærerige praktikforløb. KL fremhæver, at det er ekstra vigtigt, at KL/kommunerne sammen med SOSU-skolerne leverer gode uddannelsesforløb, hvis det skal lykkes at få gjort flere interesserede i social- og sundhedsassistentuddannelsen. KL opfordrer dermed kommunerne til, at dette arbejde får stort fokus i budgetprocessen og i kommunernes arbejde med at implementere den nye aftale.


    KL’s borgmesterbrev af 14. juni 2021 er vedlagt som bilag sammen med aftaleteksten.


    I Sundhed og Omsorg ser forvaltningen, at den nye aftale kan få en betydning for Stevns Kommune på følgende to måder:

    Hvis der er mange +25 årige ansøgere, som søger ind på SOSU-assistentuddannelsen direkte fra grundforløb 2, så kan aftalen få en økonomisk betydning, da der ikke er en dimensionering for denne gruppe i resten af 2021 og i 2022. Vi kan ikke forudse, hvor mange ansøgere den nye ordning vil generere.

    Aftalen ligger op til, at optagelseskravet minimeres, så stort set alle ansøgere, skal kunne optages på uddannelsen. Det må forventes at betyde en større belastning i plejen for både personale og praktikvejledere, da der i så fald skal bruges mere tid på den enkelte elev, som skal støttes mere. Der skal tænkes i nye indsatser for eleverne, hvilket blandt andet kan handle om sproglige udfordringer. Og borgerne vil kunne mærke, at der kan være elever, der vil have behov for længere tid til at lære, det de skal. Der skal kun få nye elever til, som kræver særlige individuelle hensyn, før at det ikke vil kunne håndteres indenfor nuværende normering.

    Lige nu er det svært at forudse, hvor lidt og hvor meget den nye aftale kommer til at påvirke Stevns Kommune. Det vil være afhængigt af hvor mange og hvem, der vil søge ind på SOSU-assistentuddannelsen efter den nye ordning er trådt i kraft.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 352. Overnatningspladser på Café Stevnen - Orientering

    application/pdf icon oversigt_over_antal_borgere_paa_herberg_og_forsorgshjem_fra_2018_til_maj_2021_0.pdf

    Resume

    SSU afholdt i juni måned dialogmøde med Café Stevnen under temaet nye overnatningspladser på Café Stevnen. Med denne sagsfremstilling besvares spørgsmål om målgruppe samt økonomi forbundet med et tilbud efter servicelovens § 110.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Orienteringen taget til efteretning.

    Beskrivelse af sagen

    Leder af socialpsykiatrien Tinamaria Götz deltager under punktet.


    SSU afholdt dialogmøde med Café Stevnen den 9. juni 2021. Temaet for dialogmødet var nye overnatningspladser på Café Stevnen. I den forbindelse blev der rejst en række spørgsmål. Forvaltningen vil med denne sagsfremstilling besvare disse samt indledningsvis ridse lovgrundlaget op.


    Lovgivning

    Herberg drives efter serviceloven § 110, hvoraf det fremgår, at; ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”


    En borger kan frit henvende sig på det enkelte herberg, hvis borgeren har behov for et midlertidigt ophold. Det er forstanderen på herberget der afgør, om borgeren er inden for målgruppen og kan tilbydes et ophold det pågældende sted.


    Udgiften til borgernes ophold efter § 110 er takstfinansieret og påhviler den kommune, som har pligt til at yde hjælp til borgeren, jf. ”Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.”


    Af servicelovens § 18 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastlægger rammerne for samarbejdet.


    Der er således intet til hinder for, at Stevns Kommune kan prioritere at tildele § 18 midler til frivillige organisationer og foreninger, som driver et herberg eller ønsker at oprette et. Det må dog bemærkes, at kommunen ikke kan benytte § 18 midler til at opfylde sin forsyningsforpligtigelse i servicelovens § 110 (Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret for, at mennesker med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne reelt tilbydes og får en støtte/tilbud, så de kan leve en værdig tilværelse) ligesom takstbetalingen heller ikke forventes at forsvinde.


    Målgruppen
    Målgruppen for de midlertidige ophold er som nævnt i § 110 mennesker, som ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig og som har behov for botilbud eller for tilbud om aktiverende støtte.


    Begge typer af borgere findes i Stevns Kommune om end i meget begrænset antal. Socialpsykiatrien har pr. medio 2021 kendskab til mindre end fem Stevns borgere, som selvvalgt lever et liv udenfor samfundet og dermed kan betegnes som hjemløse. Heraf er det socialpsykiatriens vurdering, at en væsentlig del af dem, der er kendskab til, ikke vil have et ønske om at benytte et herberg. Socialpsykiatrien støtter borgere, der ønsker denne livsstil, gennem den opsøgende funktion, når der er behov for det. Det er forvaltningens umiddelbare oplevelse, at denne model fungerer godt for de borgere, socialpsykiatrien har kendskab til.


    Herudover findes der borgere i Stevns Kommune, som er boligløse og ønsker bolig. Det kan være skilsmisse og misbrug, der er årsag til dette, ligesom det kan være unge, der er røget ud af uddannelsessystemet og derfor ikke længere kan blive i deres ungdomsbolig. Socialpsykiatriens erfaring er, at disse mennesker sover på sofaer hos venner eller familie, bliver indkvarteret på vandrehjemmet eller en af campingpladserne. Enkelte kommer på den akutte boligliste. Disse borgere er ikke indenfor målgruppen i servicelovens § 110.


    Forvaltningen anser derfor målgruppen for herberg som meget lille i Stevns Kommune, også selvom der kan være borgere, som socialpsykiatrien ikke har kendskab til.


    Den typiske borger, der benytter en plads på et herberg i andre kommuner betalt af Stevns kommune, er en ung mand uden netværk, med misbrug og psykiske problemer, hvor hjemløsheden er en mindre del af problematikken. For at hjælpe denne borger er det ikke nok med overnatning. Det kan også være borgere med alvorlige helbredsmæssige udfordringer, som kræver en sundhedsfaglig indsats.


    Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, at en del af de borgere, der fremgår som hjemløse af vedlagte oversigt, kan være borgere, der i mange år har opholdt sig i andre kommuner, men hvor Stevns Kommune alene er den sidst kendte adresse. Det netværk og ressourcer, disse borgere har, ligger derfor andre steder.


    Café Stevnen nævner de borgere, som har modstand mod det kommunale system, som målgruppe for et tilbud i deres regi. Forvaltningen anerkender, at disse borgere findes og kan være i målgruppen. Samtidig er det dog helt klart socialpsykiatriens erfaring, at disse borgere hjælpes bedst ved at få hjælp til deres udfordring med deres modstand mod kommunen, da de derved kan få hjælp af hele det kommunale system og den fagelige fundering, som findes her.


    Økonomi

    På nuværende tidspunkt støttes de få borgere indenfor målgruppen, som kommunen har kendskab til, via andre kanaler end plads på herberg. Skulle hjælpen til disse udmøntes via pladser på herberg eller forsorgshjem, er det forvaltningens vurdering, at det vil medføre en væsentlig udgiftsforhøjelse. En udgiftsforhøjelse som vil komme meget få til gavn. Ikke mindst da brug af fx herberg vil være et ekstra tilbud, da de indsatser, der allerede er i gang for pågældende borgere bør fortsætte, og indsatser for fremtidige borgere skal fortsat sættes i værk.


    Forvaltningen gør opmærksom på, at herberg under § 110 er selvvisiterende. Det er forstanderen på herberget, som visiterer til tilbuddet.


    Herudover vil økonomien afhænge af, hvilket tilbud der i givet fald etableres for målgruppen, er det fx kun et overnatningstilbud, eller er der tale om længerevarende ophold, det vil afhænge af graden af specialisering osv. Det kan være borgere med misbrug, med svære psykiske problemstillinger, traumer mm., som har behov for opholdet. Det er derfor vigtigt, at den indsats, der tilbydes, har en faglig kvalitet, som gør tilbuddet fagligt forsvarligt. Det kræver både faglighed, ressourcer og sikkerhed.


    I forhold til specialiseringen er det vigtigt at være opmærksom på, at det kræver fastansat personale. Hvis tilbuddet varetages af timelønsansatte, der kaldes ind efter behov, så kan det kompromittere kvaliteten. Ansættes der derimod fastansatte, er der risiko for underskud ved tomgang.


    Videre proces

    Forvaltningen har aftalt med KFUM, at de udarbejder et udkast til, hvordan de ser overnatningspladserne på Cafe Stevnen anvendt og herunder, hvordan de tænker et samarbejde med kommunen kunne være. Udkastet bliver drøftet på et møde i november 2021.


    Retsgrundlag

    Servicelovens § 110 herberg/forsorgshjem.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 353. Om-mærkning af pladser på Brohøj - Orientering

    application/pdf icon driftorienteret_tilsyn_endelig_version_0.pdf

    Resume

    Sagen er en orientering til SSU om Socialtilsyn Øst’s godkendelse af om-mærkning af pladser på Brohøj, samt den efterfølgende tilsynsrapport.


    Ændringsansøgningen er behandlet af Socialtilsyn Øst, som har gennemført tilsyn i juni. Tilsynet mundede ud i en godkendelse jf. vedhæftede tilsynsrapport.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Baggrund:

    Brohøj har været godkendt som botilbud siden april 2019, der har dog været udfordringer med at besætte pladserne i en del af botilbuddet. Den 9. juni godkendte SSU derfor forvaltningens ønske om at ændre målgrupperne på Brohøj, så de i højere grad er tilpasset efterspørgslen på botilbudspladser. Efter godkendelsen arbejdede forvaltningen videre med sagen og ansøgte Socialtilsyn Øst om ændringen.


    Ny fordeling:

    Socialtilsyn Øst har nu gennemført tilsyn og har godkendt den ønskede ændring den 16. juli 2021, og Brohøj blev godkendt til 26 pladser efter Almenboliglovens § 105, stk. 2 med støtte primært efter servicelovens § 85. Pladserne fordeler sig således:

    • Afdeling 1 består af 6 pladser. Målgruppen er voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i form af udviklingshæmning eller hjerneskade. Det kan også være borgere der har udviklet demens. Generelt har de emotionelle- og adfærdsmæssige vanskeligheder.
    • Afdeling 2 – også 6 pladser: Målgruppen er psykisk sårbare voksne borgere. Borgerne der har psykiske og sociale. Målgruppen har behov for støtte til varetagelse af egenomsorg, f.eks. personlig hygiejne, rengøring, økonomi og ernæringstilstand.
    • Afdeling 3 består af 14 pladser: Målgruppen er voksne og ældre med senhjerneskader, blandet med langvarigt alkoholmisbrug og de skader, dette medfører. Målgruppen har vanskeligt ved at klare sig selv i egen bolig og de har også vanskeligt ved at tilpasse sig et liv i en almindelig lejebolig. Fælles for borgerne er, at de ofte på grund af deres personlige og sygdomsmæssige udfordringer har en adfærd (eks. udadreagerende, misbrugsadfærd, isolation), der forudsætter tværfaglige personale-kompetencer.
    • Alderen for tilbuddets målgruppe er 18 - 85 år.


    Tilsyn i forbindelse med ansøgningen om ændring:

    I forbindelse med ansøgning om ændring har Socialtilsyn Øst være på fornyet tilsyn på Brohøj. Det er Socialtilsynet der godkender og fører tilsyn med blandt andet sociale tilbud. I forbindelse med tilsynet foretages en vurdering af, om tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for fortsat godkendelse. Det er en betingelse for godkendelse, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, jf. § 6 i lov om socialtilsyn.


    Socialtilsynet har på baggrund af ansøgningen og tilsynet udarbejdet en tilsynsrapport. Rapporten er vedlagt som bilag.


    Tilsynsrapport:

    Rapporten indeholder en vurdering af ændringen og en vurdering af kvaliteten af tilbuddet ud fra Kvalitetsmodellen indenfor følgende kriterier:

    • Uddannelse og beskæftigelse
    • Selvstændighed og relationer
    • Målgruppe, metoder og resultater
    • Sundhed og trivsel
    • Organisation og ledelse
    • Kompetencer
    • Fysiske rammer
    • Økonomi.


    Socialtilsynet vurderer, at ændringerne i pladsantallet for de enkelte målgrupper er relevante både i forhold til den efterspørgsel, der er på de forskellige pladser, samt i forhold til borgernes individuelle behov. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet kan løfte ændringen af pladsantallet for de enkelte målgrupper på betryggende vis, og at ændringen ligger i naturlig forlængelse af det eksisterende tilbud.


    Socialtilsynet vurderer ved gennemgang af Kvalitetsmodellen følgende: De fysiske rammer er fundet velegnede og relevante i forhold til det ønskede formål. Det vurderes, at tilbuddet i høj grad arbejder målrettet med at sikre borgerne så selvstændigt et liv som muligt med meget høj grad af selvbestemmelse. Medarbejdergruppen er veluddannet, pædagogisk og sundhedsfaglig uddannelse og lang erfaring i arbejdet med målgruppen. Der arbejdes løbende med kompetenceudvikling for at sikre, at der er den fornødne kvalitet i det pædagogiske arbejde set i forhold til målgruppen. Der er tale om et kompetent tilbud, der arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse og med relevante faglige tilgange og metoder i forhold til målgruppens særlige individuelle behov. Det vurderes, at tilbuddets nuværende indsats i høj grad resulterer i trivsel hos borgerne.


    Det videre forløb:

    Ændringen medfører, at borgerne i den nuværende gruppe 2 skal flytte til nye lejligheder i den tidligere Gruppe 1, og der bliver derfor igangsat en proces i august 2021, hvor flytningen planlægges. Forvaltningen forventer, at selve ændringen vil være gennemført i september 2021. Borgerne er blevet hørt på forhånd, om de ønskede at flytte til en ny lejlighed i en anden gruppe, hvilket alle har givet deres forhåndsgodkendelse til.

    Retsgrundlag

    Lov om socialtilsyn §§ 5, 6 og 12-18, samt bekendtgørelse om socialtilsyn § 12 stk. 1, nr. 1, og bekendtgørelsens bilag 1.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 354. Udviklingstiltag for unge - Orientering

    Resume

    I budget 2021 er der afsat 550.000 kr. til udviklingstiltag for unge. Derfor er Socialpsykiatrien, Stevns Ungdomsskole og Bibliotekerne på Stevns gået sammen om at skabe meningsfulde tilbud for unge, med særlig fokus på de unge der kæmper med deres mentale sundhed.


    Aktiviteterne har været igang siden juni, og i denne sag får SSU en orientering om opstarten og de foreløbige erfaringer.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Baggrund:

    På baggrund af et politisk ønske om nye og flere tilbud til unge på Stevns, er Socialpsykiatrien, Stevns Ungdomsskole og Bibliotekerne på Stevns gået sammen om at skabe aktiviteter, som især er målrettet unge der kæmper med deres mentale sundhed. Det er indtil nu blevet til:

    • Værested
    • Litterært værksted
    • Særligt tilrettelagte ungdomsskole aktiviteter


    Alle aktiviteterne er målrettet sårbare unge mellem 14 og 25 år, og de medarbejdere som varetager tilbuddene er tværfagligt sammensat af medarbejdere fra Socialpsykiatrien, Ungdomsskolen og Bibliotekerne. Tilbuddene startede i juni 2021 og løber frem til udgangen af året.


    Opstart af projektet:

    Socialpsykiatrien har i opstartsperioden været rundt på kommunens folkeskoler og fortælle om projektet, og Socialpsykiatrien´s tilbud. Alle skoler har budt projektet meget velkomment. Skolerne oplever især et behov for tilbud til gruppen af stille og indadvendte unge mennesker, som på forskellige måder og af forskellige årsager oplever udfordringer med at passe ind i de almene tilbud.

    Fælles for skolerne er, at de beskriver en gruppe unge mennesker, som føler sig ensomme og som har brug for støtte i forhold til sociale relationer. Unge mennesker hvor nogle har problemer hjemme og unge, hvor man ser tegn på for eksempel selvskade, spiseforstyrrelse eller andre symptomer på mistrivsel.


    Skolernes AKT (vejleder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel) og inklusionsvejledere har tæt kendskab til disse unge mennesker, og har derfor bidraget med at hjælpe de unge mennesker over i værestedet. I hele juni måned har inklusionsvejlederen fra St. Heddinge skole været i Værestedet i den fulde åbningstid.


    Socialpsykiatrien har ligeledes været i Jobcenteret og fortælle om projektet, og i tæt samarbejde med borgerkonsulenterne fra Det Tværfaglige Velfærdsprogram guides de unge mennesker over i tilbuddet. Der har været stor tilslutning til tilbuddet, da
    de unge også her har et behov for fællesskab og mulighed for at danne nye relationer.


    Også Distriktspsykiatrien i Køge og Lokalrådet på Stevns, hvor der sidder repræsentanter for lokale foreninger, er blevet præsenteret for Socialpsykiatriens tilbud.


    Foreløbige erfaringer:


    Værestedet:

    Værestedet har åbent fra klokken 17.30 til 20.30 hver torsdag og har til huse i lokalerne på St. Heddinge SFO. Det drives af to medarbejdere fra Socialpsykiatrien og en medarbejder fra Ungdomsskolen. Tilslutningen til tilbuddet har været stor - mellem 11 og 17 unge mennesker hver gang.


    Samarbejdet med de øvrige samarbejdspartnere i Jobcenter og på skolerne har haft stor betydning for tilslutningen. Flere af de unge har haft brug for at blive transporteret til og fra Værestedet, at blive mindet om tidspunktet og at blive fastholdt i deltagelse.


    Værestedet tilbyder forskellige aktiviteter ligesom der er mulighed for at få lidt mad og en snak med en medarbejder. Værestedet arrangerer ligeledes fællesture, for eksempel bowling, for dem der er interesseret. Der er stort fokus på, at Værestedet skal være et sted, hvor man får nye venskaber. Rammerne i SOF’en understøtter dette, fordi de unge kan finde forskellige små fællesskaber og forskellige aktiviteter rundt om i huset.


    Aldersgruppen har været mellem 14 og 28 år, med en lille overvægt af unge under 18.


    Litteratur Café:

    Biblioteket og Socialpsykiatrien har haft besøg af læseforeningen, som har fortalt om deres erfaringer med guidet fælleslæsning. Det er besluttet, at arbejde videre med dette, da der er rigtigt gode erfaringer med denne metode i forhold til målgruppen.


    Litteratur Caféen har åbent mandag fra klokken 17.30 til 20.30 og har til huse på Mødestedet i Hårlev. Det drives af en medarbejder fra biblioteket og en fra Socialpsykiatrien. Det har været vanskeligere at rekruttere unge mennesker til denne del af projektet. Der er enkelte, der har tilkendegivet en interesse, men det er endnu ikke lykkedes, at få borgere i tilbuddet.


    Særligt tilrettelagte ungdomsskole aktiviteter:

    Aktiviteterne starter i august, hvor unge fra Værestedet tilbydes aktiviteter som speedbåd, paddleboard og kanotur. Aktiviteterne gennemføres med medarbejdere fra Ungdomsskolen og medarbejdere fra Socialpsykiatrien.


    Efter sommerferien er planen, at der startes yderligere aktiviteter op, også for unge, der ikke benytter Værestedet.


    Opsummering:

    Samlet set viser erfaringerne indtil nu, at der er behov for tilbuddene, også selvom alle tilbud endnu ikke er i drift. De unge, der har benyttet Værestedet, har allerede knyttet flere venskaber og flere unge er allerede fast tilknyttet Værestedet. Fælles for de unge, der benytter Værestedet er, at de af forskellige årsager er i en sårbar position, og medarbejderne oplever, at det tilfører de unge noget positivt at deltage.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 355. Budgetforslag 2022 for SSU - Godkendelse

    application/pdf icon forudsaetninger_budget_2022_v2_0.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022_v2_0.pdfapplication/pdf icon lov_og_cirkulaereaendringer_-_budgetforslag_2022_0.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_-_budgetforslag_2022_v2_0.pdfapplication/pdf icon balanceforslag_-_budgetforslag_2022_v2_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_aeldreraadet_vedr._stevns_kommunes_budgetforslag_2022_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_handicapraadet_til_budget_2022_-_6.8.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_udsatteraadet_til_budget_2022_-_6.8.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_omraade-med_sundhed_og_omsorg_til_budget_2022_-_august_2021_0.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_lokal_med_udeomraadet_til_bf2022_-_5.7.21_0.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_lokal_med_madservice_-_23.6.21_0.pdf

    Resume

    SSU behandler budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2022, version 2 og indgår i den videre budgetproces.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til SSU, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til Budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Udvalget godkender indarbejdede ændringer, jf. bilag 2 og 3. Udvalgets anbefalinger for så vidt angår forslag udover vedtaget budget og balanceforslag fremgår af bilag 4 og 5.

    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 på egne politikområder.


    På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne, herunder konsekvenser af ny økonomiaftale for 2022, og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.


    Modtagne høringssvar er vedhæftet som bilag til sagen.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 2:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Balanceforslag
    • Anlægsønsker


    Budgetforslag 2022 på SSU's område

    På SSU's områder er der i 2022 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    • Overførselsudgifter: 0 mio. kr. (uændret i forhold til version 1)
    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 9,7 mio. kr. (8,5 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: -4,2 mio. kr. (-3,3 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: 0,1 mio. kr. (uændret i forhold til version 1)


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    • Lov- og cirkulære ændringer: 0 mio. kr. i 2022 - 2024
    • Udover vedtaget service: 4,9 mio. kr. (0,6 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Balanceforslag: 5,7 mio. kr. (0,3 mio. kr. mere i forhold til version 1, stigende i overslagsårene)
    • Anlægsudgifter: 6,7 mio. kr. (uændret i forhold til version 1)


    Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.


    Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”


    Den videre budgetproces

    Budget 2022 1. behandles i ØU den 24. august og i KB den 2. september.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 28. september og i KB den 5. oktober.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2022.

  • 356. Etablering af eget vikarkorps - Beslutning

    application/pdf icon notat_business_case_for_intern_vikarkorps_0.pdf

    Resume

    SSU har ønsket at drøfte muligheden for at etablere et eget vikarkorps på ældreområdet. Med denne sagsfremstilling kommer forvaltningen med et oplæg til drøftelserne.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. beslutte, at der ikke arbejdes videre med etablering af internt vikarkorps på ældreområdet.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Indstillingen tiltrådt, men udvalget opfordrer til, at der videreføres en dialog på arbejdspladserne og i MED-udvalg om, hvordan behovet for eksterne vikarer kan reduceres.

    Beskrivelse af sagen

    SSU har ønsket at drøfte muligheden for at etablere et eget vikarkorps indenfor ældreområdet.


    Ældreområdet har gennem de senere år haft vanskeligt ved at dække vagtplanerne med egne medarbejdere, hvorfor anvendelse af eksterne vikarer sker for at sikre bemandingen af vagterne. På grund af omfanget af eksterne vikarer, er der rejst spørgsmål om, hvorvidt etablering af et internt vikarkorps på ældreområdet ville kunne sikre bemandingen af vagterne og samtidig om dette kunne være en bedre økonomisk løsning. Forvaltningen har anvendt BDO til at foretage beregninger og opstilling af en business-case for etablering af et internt vikarkorps.


    Business-casen fra BDO er vedhæftet sagen som bilag.


    Business-casen tager udgangspunkt i ældreområdets udgifter til eksterne vikarer fra 2019 til 30. juni 2021, hvilket svarer til et forbrug der er gået fra 18,5% til 12,4% af budgettet om året. Det fremgår, at udgiften til vikarer i hjemmeplejen er ca. dobbelt så stor som på plejecentrene. Forbruget af vikarer ses nogenlunde jævnt fordelt over hele året.


    Beregningerne har taget udgangspunkt i priserne for en ekstern vikar fra Sund Vikar og en forventet pris for en intern vikar, beregnet på baggrund af lønstatistikken for so-su personale og sygeplejersker ansat i Stevns Kommune.


    Dimensioneringen er opgjort på baggrund af de timer, som er leveret af Sund Vikar i 2020 og 1. halvår af 2021. På den baggrund antages det, at der er behov for at købe vikarer til dækning af 50.000-55.555 timer om året. Da det antages, at et internt vikarkorps ikke vil kunne dække alle vagter, skal der fortsat købes nogle vagter hos et eksternt vikarkorps. Der er derfor i business-casen foretaget en beregning med en dækningsgrad på henholdsvis 35.000 og 50.000 timer af det interne vikar korps.


    Medarbejdere ansat i et internt vikarkorps vil have en vis grad af sygefravær, barsel m.m. og der vil være timer, hvor en vikar ikke kan matches med en vagt. Derfor vil der ikke være en faktureringsgrad på 100% hos de interne vikarer.


    Der vil endvidere være faste fællesomkostninger ved at drive et internt vikarkorps estimeret til kr. 750.000 om året. Herunder løn til leder.


    I business-casen er beskrevet et scenarie 1, som er dækning ved 35.000 timer og et scenarie 2, som er dækning ved 50.000 timer. I skemaet, i vedhæftede bilag, er scenarierne endvidere delt op i 4 forskellige faktureringsgrader på henholdsvis 80%, 75%, 70% og 65%.


    Skemaet i punkt 3.6.2 viser, at et internt vikarkorps vil være billigere - under de anvendte forudsætninger - hvis der kan opnås en faktureringsgrad på 80% og derover, når fælles omkostningerne også skal dækkes ind.


    Scenarie 1:

    Årlig pris eksterne vikarer: kr. 12.309.796.

    Årlig pris interne vikarer: ved 65% faktureringsgrad kr. 13.606.298, ved 70% faktureringsgrad kr. 12.849.069, ved 75% faktureringsgrad kr. 12.192.804 og ved 80% faktureringsgrad kr. 11.618.572. Hertil skal lægges udgiften til fælles omkostninger på kr. 750.000.

    Det er således først billigere at bruge interne vikarer ved en faktureringsgrad på 80% og derover.

    Estimerede årsværk i et internt vikarkorps ved 80% faktureringsgrad er 22,74 medarbejdere. Behov for årsværk øges i takt med, at faktureringsgraden falder.


    Scenarie 2:

    Årlig pris eksterne vikarer: kr. 17.585.423.

    Årlig pris interne vikarer: ved 65% faktureringsgrad kr. 19.437.568, ved 70% faktureringsgrad kr. 18.355.813, ved 75% faktureringsgrad kr. 17.418.291 og ved 80% faktureringsgrad kr. 16.597.960. Hertil skal lægges kr. 750.000 til fælles omkostninger.

    Der er således først billigere at bruge interne vikarer ved en faktureringsgrad på 80% og derover.

    Estimerede årsværk i et internt vikarkorps ved 80% faktureringsgrad er 32,48 medarbejdere. Behov for årsværk øges i takt med, at faktureringsgraden falder.


    BDOs beregninger er foretaget alene på data udleveret af Sundhed og Omsorg, men uden nærmere dialog omkring dem. Hvis det ønskes, at der skal arbejdes videre med etablering af et internt vikarkorps, så anbefaler BDO derfor, at der foretages en mere dybdegående beregning inden.


    1. Forvaltningen mener ikke, det vil være økonomisk rentabelt, at oprette og drive et internt vikarkorps, da det med udgangspunkt i fraværsprocenten på ældreområdet vurderes, at der maximalt vil kunne opnås en faktureringsgrad på mellem 70-75%.


    2. Forvaltningen mener ikke, at det vil være realistisk, at rekruttere så mange nye medarbejdere til et internt vikarkorps. Vi har p.t. store udfordringer med at rekruttere til faste stillinger. Det er endvidere muligt, at nogen vil finde det mere attraktivt, at blive ansat i et internt vikarkorps, da lønnen der er højere, så der derved vil ske en affolkning af faste medarbejdere på plejecentrene og i hjemmeplejen.


    3. Det vil være en ekstra opgave at etablere et internt vikarkorps, som der ikke er ressourcer til at varetage i øjeblikket, da vi i forvejen er i gang med rigtig mange indsatser i Sundhed og Omsorg.


    Forvaltningen anbefaler, at der træffes beslutning om, at der ikke arbejdes videre med etablering af et internt vikarkorps.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De økonomiske konsekvenser skal beregnes, hvis det politisk besluttes at etablere et internt vikarkorps.

  • 357. Kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi - Godkendelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_kvalitetsstandard_for_tryghedsskabende_velfaerdsteknologi_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_12._maj_2021_kl._1500_moedelokale_1_i_0.pdfapplication/pdf icon servicelovens_ss_136_e_0.pdfapplication/pdf icon bekendtgoerelse_om_tryghedsskabende_velfaerdsteknologiske_loesninger_i_relation_til_afsnit_vii_i_lov_om_social_service_0.pdfapplication/pdf icon aeldreraadets_hoeringssvar_vedr._kvalitetsstandard_for_tryghedsskabende_velfaerdsteknologi.pdf_0.pdfapplication/pdf icon handicapraadets_hoeringssvar_til_kvalitetsstandard_for_tryghedsskabende_velfaerdsteknologi.pdf_0.pdf

    Resume

    SSU vedtog den 12. maj 2021 at sende udkast til kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi i høring i Ældreråd og Handicapråd. Høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte udkast. På den baggrund fremlægges ny kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi til godkendelse i KB.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til KB, via SSU og ØU, at

    1. ny kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi godkendes.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    SSU vedtog den 12. maj 2021 at sende udkast til kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi i høring i Ældreråd og Handicapråd. Kvalitetsstandarden udspringer af Folketingets vedtagelse af et nyt regelsæt vedr. magtanvendelse. De nye regler betyder bl.a., at flere beslutninger er lagt ud til lederne af plejecentrene samt lederne af den udekørende hjemmepleje. SSU's beslutning er vedlagt som bilag.


    Med denne sagsfremstilling lægger forvaltningen op til, at de nye regler om magtanvendelse implementeres i Stevns Kommune ved vedlagte kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Da kvalitetsstandarden udmønter bekendtgørelsen, omhandler den udelukkende følgende tre tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger:


    1. Ind- og udgangsalarmer. Det vil sige systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.
    2. Fald- og anfaldsalarmer. Det vil sige systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.
    3. Lokaliserings- og sporingssystemer til personer. Det vil sige systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.


    Med kvalitetsstandarden lægges der vægt på, at anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi skal ske for at understøtte borgerens tryghed, værdighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Herudover er det målet at inddrage og støtte borgeren i, at borgerens egne ressourcer kommer i spil, sådan at borgeren opnår størst mulig selv- og medbestemmelse over sit liv.


    Det fremgår af kvalitetsstandarden, at målgruppen for tryghedsskabende velfærdsteknologi er borgere, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er følge af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, fx demens, og samtidig modtager personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand mm. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efterservicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104.


    Endelig skal det fremhævens, at kvalitetsstandarden herudover indrammer det etiske aspekt i arbejdet med tryghedsskabende velfærdsteknologi.


    Kvalitetsstandarden er udarbejdet i samarbejde med de berørte ledere på området.


    Formålet med den nye kvalitetsstandard
    Der er tre hovedformål med inførelse af den nye kvalitetsstandard.

    • Kvalitetstandarden vil bl.a. sikre brugen af den nye paragraf ud fra et etisk grundlag, som ligeledes er indarbejdet i Demenspolitikken. Det for at skabe et godt fundament for faglige velfunderet vurderinger samt konsesus i demensindsatsen.
    • Kvalitetsstandarden skal understøtte og være fundament for styring af forbrug til paragraffen.
    • Kvalitetsstandarden skal sikre ensartet brug af paragraffen i kommunens enheder.


    Implementering
    Der er planlagt et undervisningsforløb samt gennemgang af arbejdsgange med udfører. Der er igangsat et større arbejde omhandlende arbejdsgange på alle paragrafferne omhandlende magtanvendelse.


    Hvor mange borgere bliver berørt
    På baggrund af ny registreringspraksis har det været muligt at foretage en vurdering ud fra den gruppe af borgere, som er i forløb eller under udredning hos en demenskoordinator. Forvaltningen vurderer, at mellem 3-6 borgere i eget hjem vil have gavn af paragraffens muligheder samt ca. 5 borgere på plejecentre pr. år.


    Ved gennemgang af borgere registreret efter ny registreringspraksis vurderes det, at lovændringen vil betyde en udgift på 40.000-60.000 kr. årligt til indkøb og abonnementer til tryghedsskabende velfærdsteknologi fx gps og måtter. Udgiften kan blive mindre over tid, da der er løsninger, som vil kunne genbruges. Da bekendtgørelsen revideres årligt, kan der på et senere tidspunkt komme nye muligheder, som vil medføre udgifter. Udgifterne forventes at kunne holdes indenfor eksisterende budget. Samtidig forventes det at kunne lette arbejdsgangene i den daglige drift omkring ansøgning af hjælpemidler.


    Høringssvar

    Udkast til kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi har været i høring i Ældreråd og Handicapråd.


    Ældrerådet har på sit møde den 7. juni 2021 drøftet kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Ældrerådet udtaler i sit høringssvar, at "Rådet har ingen bemærkninger og kan godkende kommunens udkast." Ældrerådets høringssvar er vedlagt som bilag.


    Handicaprådet har også afgivet høringssvar. Handicaprådet udtaler i sit høringssvar, at rådet anbefaler kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Handicaprådets høringssvar er vedlagt som bilag.


    Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i den fremlagte kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som derfor sendes uændret videre til godkendelse i KB.


    Retsgrundlag

    Lov om social service, LBK nr 1287 af 28/08/2020, i sagsfremstillingen benævnt serviceloven.


    Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service, BKG nr 87 af 23/01/2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Den skønnede udgift til tryghedsskabende velfærdsteknologi på 40.000 – 60.000 kr. årligt afholdes indenfor eksisterende budget. Samtidig forventes det at kunne lette arbejdsgangene i den daglige drift omkring ansøgning af hjælpemidler.

  • 358. Status på implementering af Sundhedspolitikkens Handleplankatalog – Godkendelse

    application/pdf icon statusbeskrivelse_-_implementering_af_indsatser_-_maj_2021_0.pdfapplication/pdf icon handleplankatalog_sundhedspolitik_2019-2022_0.pdf

    Resume

    Orientering om status på implementering af sundhedsindsatser i Handleplankatalog til Sundhedspolitikken 2019-2022, samt godkendelse af ændrede tidsplaner for nogle af projekterne.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orientering af Statusdokument til efterretning
    2. godkende Statusdokumentets bemærkninger vedr. indsatserne 3.4, 3.5, 4.1 og 5.2


    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    1. Orienteringen taget til efterretning.

    2. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Handleplankataloget til implementering af Sundhedspolitikken 2019-2022 blev godkendt i juni 2020. I oktober 2020 godkendte chefgruppen Implementeringsplan med Tidsplan for implementering, Retningslinje for Styregruppe, Retningslinjer for Arbejdsgrupper og monitorerings- og evalueringsredskabet MONI-EVA.


    Styregruppen har fastlagt tidsplan for status på implementering og orientering i Fagudvalg. Den første årlige statusorientering er fastlagt til august 2021. Derefter august 2022 og foråret 2023.


    Der er udarbejdet et statusdokument, som sammenfatter alle centres tilbagemeldinger på implementering af de sundhedsindsatser, som de har tovholderfunktionen på.


    Opsummering af Statusdokument:

    2020: Af fire indsatser er to indsatser igangsat som planlagt og to indsatser er forsinket pga corona.

    2021: Af seks indsatser er tre igangsat som planlagt, to indsatser forbereder nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper, en indsats forventes udsat til 2022 pga corona.


    Fagudvalget bedes forholde sig til de indsatser, som ligger under udvalgets område. Disse indsatser er fremhævet i indstillingen.

    For SSU`s område drejer det sig om 4 indsatser.

    Indsatsen 3.4 Partner i Røgfri Fremtid overholder implementeringen tidsplan og formål. Der mangler at blive udarbejdet en handleplan for udbredelsen af Partnerskabet, og denne forventes udarbejdet og igangsat, så snart corona aktiviteterne kan drosles ned.

    For indsatserne 3.5 VBA (Very Brief Advice) til rekruttering til rygestop 4.1 VBA (Very Brief Advice) til opsporing af alkoholoverforbrug, er der igangsat forberedende aktiviteter. Procesplan og udvikling af indsatsen er forsinket pga. corona aktiviteterne. Det forventes af implementering kan fortsætte, så snart corona aktiviteterne kan drosles ned.

    For indsatsen 5.2 Håndtering af angst og depression overholder implementeringen tidsplan og formål.


    Statusbeskrivelsen og Handleplankataloget er vedlagt som bilag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De økonomiske konsekvenser af status på Handleplanens tiltag medtages ved Budgetopfølgning 3, pr. 31. august 2021.

  • 359. Tværgående Velfærdsprogram - progressionmåling - Beslutning

    application/pdf icon spoergeskema_fremgang_trivsel_udbytte_tvp-indsats_0.pdf

    Resume

    I november 2020 blev der truffet politisk beslutning om en ny organisering af Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP). Det var en del af sagen, at der efterfølgende skulle fastlægges operationelle progressionsmål for TVP-indsatsen. Ved de respektive fagudvalgsmøder i juni blev der givet en status på dette udviklingsarbejde. Nu er et progressionsmålingsscenarie udarbejdet og forelægges hermed til endelig politisk godkendelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. målescenariet indeholder både kvalitative og kvantitative progressionsmålinger
    2. der kvalitativt - i form af et spørgeskema og en trivselslineal for børn - måles på: trivsel, mestring af eget liv samt udbytte af TVP-indsats og samspil med medarbejdere
    3. der kvantitativt - gennem eksisterende data - måles på: selvforsørgelse, beskæftigelsesindsatser samt omfang af sociale indsatser

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 4:

    1. godkendt

    2. kvalitativ måling hvert halve år

    3. godkendt


    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 338:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Direktionens indstilling anbefales.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 18. august 2021, pkt. 324:

    Direktionens indstilling anbefales.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).

    Direktionens indstilling anbefales med en bemærkning om, at resultaterne af målingerne forelægges de politiske udvalg

    Beskrivelse af sagen

    Siden årsskiftet har administrationen arbejdet på at videreudvikle redskaber, der skal måle udviklingen hos borgerne i TVP. Progressionsmålingen skal vise, i hvor høj grad indsatsen hjælper de unge og familierne i programmet. Dels med at nå målene om øget trivsel og en bedre dagligdag og dels muligheden for at forsørge sig selv gennem enten beskæftigelse eller uddannelse.

    Forvaltningen har arbejdet på et målescenarie, som både indeholder kvantitative og kvalitative målinger. De kvantitative målinger tager afsæt i data, som vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan eksempelvis være beskæftigelsesfremmende indsatser og i familiernes tilfælde disse indsatsers sammenhæng med sociale indsatser målrettet børnene. De kvalitative målinger går mere i dybden hos den enkelte borger og måler på borgernes egne oplevelser gennem en spørgeskemaundersøgelse.

    Kombinationen af kvantitative og kvalitative målinger skal sikre et mere nuanceret og fyldestgørende billede af borgerens udvikling, end metoderne kan hver for sig. Endelig skal omfanget af måleredskaber og spørgsmål afvejes - både i forhold til at sikre, at borgerne gennemfører målingerne, hensynet til ressourceforbrug i administrationen og målingernes anvendelighed i det videre arbejde.

    Både de kvalitative og kvantitative målinger vil som udgangspunkt blive foretaget kvartalsvis. Ligeledes vil der blive foretaget en start- og slutmåling.

    Selve valget af, hvad vi måler på – måleparametrene – er valgt på baggrund af Stevns Kommunes egne erfaringer med tidligere progressionsmålinger i TVP-regi samt erfaringer fra andre kommuner. Det gælder eksempelvis en VIVE-rapport, der evaluerer virkninger og erfaringer med helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune og en KL-publikation, der indeholder en række anbefalinger fra andre kommuner, der har implementeret helhedsorienterede indsatser.

    Kvalitativ progressionsmåling

    Kvalitativt måles der på familiernes og de unges egen oplevede progression og udbytte af TVP. Derudover måles der på kvaliteten af samspillet med borgerkonsulenterne i den koordinerede indsats. Endelig måles der på deltagernes trivsel, da det ligeledes er en vigtig indikator for progression og mulighed for at nå sine mål i dagligdagen og på længere sigt.

    Den kvalitative måling skal give den mere dybdegående indsigt i indsatsens målgrupper. Det gælder især familiernes progression og deres oplevede virkning, da det erfaringsmæssigt er betydeligt vanskeligere at progressionsmåle familierne pga. flere og mere sammensatte problemer end hos den unge målgruppe. Den kvalitative måling bør imidlertid anvendes på begge målgrupper, da disse data vil udgøre et godt supplement til den kvantitative del, der måler på registerdata.

    Spørgeskema

    Den kvalitative måling vil omfatte en række spørgsmål i et spørgeskema. De konkrete spørgsmål bygger på erfaringerne fra VIVE´s egen spørgeskemaundersøgelse til borgere i en sammenhængende indsats. Disse spørgsmål vil erstatte ’Udviklingstrappen’, som er det måleredskab, Stevns Kommune allerede benytter til at måle de unges progression.

    Spørgsmålene vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

    • Oplevelse af sammenhæng i forløbet
    • Oplevelse af graden af samarbejde i forløbet
    • Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
    • Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
    • Oplevelse af fokus på progression i forløbet
    • Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden

    I bilaget Spørgeskema – Fremgang, Trivsel og Udbytte af TVP-indsats, er temaerne konkretiseret i en række spørgsmål. Spørgeskemaet er både vedlagt som bilag i Word-format og kan åbnes på følgende link, som viser, hvordan det egentlige spørgeskema, borgerne skal besvare, ser ud: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=VW784JCSJ11P.

    Spørgeskemaet vil blive grundigt afprøvet i TVP-teamet, inden det tages i brug, og på den baggrund kan der ske mindre justeringer af redskabet.

    Trivselslineal for børn

    Da ovennævnte spørgeskema selvsagt vil være for indviklet for børn at svare på, vil kommunens eksisterende trivselsmålingsværktøj målrettet børn blive bibeholdt, som redskab til at måle deres trivsel og progression.

    Kvantitativ progressionsmåling

    Både for forældre og de unge vil der blive målt på en række kvantitative parametre, der skal give et mere konkret indblik i indsatsgruppernes progression. Der vil således overordnet blive målt på følgende:

    • Beskæftigelsessituation og -varighed
    • Påbegyndt uddannelse
    • Deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser
    • Omfang og type af sociale indsatser
    • Økonomiske nøgletal i form af gennemsnitlige CPR-konterede udgifter

    For at påvise en sammenhæng i familiernes trivsel måles der som nævnt indledningsvis også på sammenhængen mellem forældrenes progression i beskæftigelse og det gennemsnitlige antal indsatser målrettet børnene før og efter inklusion i TVP. Erfaringer viser nemlig, at det gennemsnitlige antal indsatser per barn falder efter det tidspunkt, hvor deres forældre opnår succes med hensyn til selvforsørgelse.


    Difference-in-differences design


    Administrationen undersøgte muligheden for også at måle mere entydigt på, om effekten af TVP-indsatsen er større for de borgere, der indgår i TVP, sammenlignet med de borgere, som ikke deltager i TVP. Derfor undersøgte administrationen muligheden for at opstille et såkaldt difference-in-differences (DiD) design. Der er tale om en forholdsvis avanceret metode, hvor det på daværende tidspunkt ikke var klarlagt, om de datakilder, vi umiddelbart har til rådighed, er tilstrækkelige til, at metoden kan benyttes.


    Administrationen vurderer imidlertid på nuværende tidspunkt, at datagrundlaget gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre et DiD-studie på en meningsfuld måde.



  • 360. Ankestyrelsens omgørelsesprocenter 2020 - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_laesevejledning_til_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_ankestatistik_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_-_ankestatistik_ssus_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_ankestatistik_aets_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_5_-_ankestatistik_buls_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_6_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_socialomraadet_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_7_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_boernehandicapomraadet_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_8_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_voksenhandicapomraadet_2020_0.pdf

    Resume

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Med denne sag fremlægges Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2020 samt Social- og Indenrigsministeriet kommuneopdelte danmarkskort på socialområdet. Sidstnævnte skal ifølge lovgivningen forelægges kommunalbestyrelsen årligt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB, via chefgruppen, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Chefgruppen, 9. august 2021, pkt. 4:

    Drøftet. Det skal fremgå af præsentationen for udvalgene, hvad omgørelsesprocenterne giver anledning til af indsatser fremad.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 333:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Taget til efterretning.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 18. august 2021, pkt. 323:

    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A). 

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.


    Ankestyrelsen udsender hvert halve år statistik over sine afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. Én gang om året offentliggør Social- og Indenrigsministeriet desuden kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet (men altså ikke beskæftigelsesområdet). Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens danmarkskort på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.


    Ankestatistikken vedrører lovgivning, som ligger under henholdsvis SSU, AET og BUL. En uddybning for hver af de tre udvalg findes i hhv. bilag 3, 4 og 5.


    Begrebsdefinitioner

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.


    Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret).


    Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, jf. også s. 1 i ”Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager”, der er vedhæftet som bilag nr. 1.


    Herudover kan sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen havne i kategorien:

    • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.


    De afviste/henviste klager tæller ikke med i omgørelsesprocenten.


    Omgørelsesprocenter

    Af Ankestyrelsens statistik fremsendt for hele 2020 fremgår det, at Ankestyrelsen har modtaget 107 sager fra Stevns Kommune. Se tabel 2 i ”Ankestatistik 2020”. I 2019 modtog Ankestyrelsen i alt 129 sager fra Stevns Kommune. Det kan dermed konstateres, at der er sket et væsentligt fald i antallet af sager indbragt til Ankestyrelsen fra 2019 til 2020.


    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.

    Forkortelserne står for: LAB = Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAS = Aktivloven, PL = Lov om socialpension, SDP = Lov om sygedagpenge, SEL = Serviceloven, ØVR = øvrige.


    Heraf er de 12 af sagerne afvist, dvs. Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 95 sager fra Stevns Kommune. Heraf relaterer de 41 sig til beskæftigelsesområdet og de 49 til socialområdet, heraf 28 sager på BUL's område og 21 sager på SSU’s område. De sidste 5 sager relaterer sig til øvrige områder. For en uddybning af øvrige områder henvises til s. 2 i ”Ankestatistik 2020”, der er vedlagt som bilag nr. 2.


    Stevns Kommune har en omgørelsesprocent på 38, hvilket er noget højere end landstotalen på 29. Se tabel 4 i ”Ankestatistik 2020”. Disse tal skal ses i forhold til, de mange sager, der behandles på beskæftigelses- og socialområderne pr. år og hvor mange afgørelser, der ikke påklages. Samtidig bør det nævnes, at procenten for sager, der stadfæstes er 62.

    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.


    Danmarkskort over omgørelsesprocenter

    De kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet viser omgørelsesprocenter for socialområdet generelt og for specifikke paragraffer indenfor hhv. børnehandicap og voksenhandicap. De tre kort er vedlagt som hhv. bilag 6, 7 og 8. Kortene findes på ministeriets hjemmeside: https://sm.dk/danmarkskort/2021 (for at få danmarkskortene frem på hjemmesiden kræver det, at man accepterer cookies - først når det er gjort, er de tre kort tilgængelige). Talgrundlaget for danmarkskortene er det samme, som omtalt ovenfor.


    Socialområdet generelt

    Af Danmarkskortet for socialområdet generelt fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 49 afgørelser fra Stevns Kommune i 2020. I 25 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 51. De omgjorte afgørelser består af 8 ændrede/ophævede sager (16 %) og 17 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (35 %). Det giver en stadfæstelsesprocent på 49.


    På landsplan er omgørelsesprocenten i 2020 på socialområdet 36, fordelt på 9 % ændrede/ophævede og 27 % hjemviste. Stadfæstelsesprocenten på landsplan er 64.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 991 borgere i Stevns Kommune, der modtog én af de ydelser, der indgår i danmarkskortet. (Tal hentet fra danmarkskort for 2019).


    Børnehandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
    • Merudgiftsydelse § 41
    • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
    • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 20 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 60 og en stadfæstelse på 40 %. De omgjorte afgørelser består af 6 ændrede/ophævede sager (30 %) og 6 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (30 %).


    På landsplan er 15,5 % af sagerne ændrede/ophævede, 36,5 % er hjemvist og 48 % er stadfæstet. På landsplan giver det en omgørelsesprocent på 52.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 141 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2019.


    Voksenhandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Voksne - kontante tilskud § 95
    • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
    • Voksne - ledsageordning § 97
    • Voksne - merudgifter § 100


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen kun har truffet 3 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (67 %).


    På landsplan er 7 % af sagerne ændrede/ophævede, 35 % er hjemvist og 58 % er stadfæstet. Det landsplan giver en omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet på 42.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 41 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

    Retsgrundlag

    Retssikkerhedslovens § 79 b.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 361. Sådan arbejder MED-organisationen - Orientering

    Resume

    SSU orienteres om strukturen i MED-organisationen i Center for Sundhed og Omsorg.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at


    1. tage orienteringen til efteretning.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 339:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen udsættes til næste møde.


    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Orienteringen taget til efterretning.


    Udvalget opfordrer til at økonomiudvalget tager en bredere drøftelser af vilkårene for at udføre MED- og TR-opgaver på tværs af kommunen, herunder i forhold til tid. Endvidere opfordres MED-strukturen på udvalgets områder til i den kommende tid at have fokus på, hvordan man skaber det gode arbejdsmiljø.

    Beskrivelse af sagen

    SSU har ønsket en orientering om MED-strukturen i Center for Sundhed og Omsorg.


    Øverst i hierakiet er Område-MED, hvor alle områder i centret er repræsenteret med undtagelse af tandplejen og Team Cura. Dernæst er der fire lokal-MED. Et for madservice, et for socialpsykiatrien, et for udeområdet og et for plejecentrene og RCS. Medarbejderrepræsentanterne er valgt blandt tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne. I tandplejen, i staben, i sundhed og i Team Cura afholdes der Personalemøder med MED-status 4 gange om året. Dette skyldes, at der er mindre end 20 personaler i hver gruppe.


    I Område- og Lokal-MED aftales dagsordenen mellem formand og næstformand før hvert møde, som afholdes 4 gange om året. Det er næstformandens ansvar at forhøre sig i sit bagland, om der er punkter til dagsordenen. Der kan indkaldes til ekstraordinære MED-møder ved behov. Der, hvor der afholdes personalemøder med MED-status, aftales dagsordenen mellem formanden og hele personalegruppen.


    Møderne afholdes med formanden som mødeleder og foregår gennem dialog mellem alle deltagere.


    Dagsordenspunkter fra Område-MED tages videre med til drøftelse i Lokal-MED og personalemøder med MED-status, der hvor det har relevans for at sikre sammenhængen gennem hele MED-organisationen.


    Der deltager to repræsentanter fra Område-MED i Center for Sundhed og Omsorg i Hoved-MED.


    Den nuværende MED-organisation er reetableret inden for de sidste to år, hvor organiseringen har været tilpasset. I 2020, hvor der har været Corona, er diverse MED-møder forsøgt afholdt virtuelt, men det har ikke været helt så konsistent, som normalt. Dog er der afholdt flere Område-MED-møder end normalt, da der løbende har været en del at samle op på. Der har manglet en afsnitsleder for plejecentrene og RCS i foråret 2021, hvorfor der mangler at blive afholdt et møde i lokal-MED i foråret der. Arbejdet omkring MED kan med fordel strammes op og styrkes i år og årene frem.


    MED-arbejdet er vigtigt for hele organisationen, og derfor er det nødvendigt, at der sættes en særlig indsats i værk med henblik på at sikre, at formålet med MED er kendt af alle, samt at alle påtager sig det ansvar, at input til MED og viden fra MED deles og drøftes i hele organisationen. Et ansvar som deles såvel af ledelsen som af medarbejderne. Plan for dette skal lægges snarest i samarbejde med Område-MED.


    Der er i øjeblikket fokus på, hvordan TR og AMR får afsat passende tid til deres arbejde i hele organisationen. Det bliver der arbejdet videre med.


    Ude i de 4 store område, hvor der er nedsat Lokal-MED, afholdes der ligeledes løbende trio-møder (uformelle møder mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant). Kvaliteten af disse opleves varierende, men det er et samarbejde, der er fokus på, der skal strammes op på, så det kommer til at fungere mere optimalt igen efter Corona.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 362. Ledige ældre-/familie- og plejeboliger - Orientering

    application/pdf icon oversigt_over_ledige_boliger_0.pdf

    Resume

    SSU orienteres om status over ledige ældre-/familie- og plejeboliger pr. 1. juli 2021.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A) og Flemming Petersen (V).


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    SSU orienteres løbende om status over ledige ældre-/familie- og plejeboliger.


    Hermed orienteres om status ved afslutningen af 2. kvartal 2021, dvs. pr. 1. juli 2021. Oversigten er vedlagt som bilag.


    Oversigten viser, at der er 13 ledige ældreboliger. Heraf er 7 af boligerne beliggende på Strøbyhjemmet. Således er kun 6 boliger ledige udover de nævnte 7 boliger. Oversigten viser tillige, at der er 1 ledig plejebolig.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 363. § 18 ansøgningsproces 2022 - Orientering

    application/pdf icon frivillighedspolitik_for_det_frivillige_sociale_arbejde_-_proces_2022_0.pdf

    Resume

    Orientering til SSU om ansøgningsproces for § 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde i 2022.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A) og Flemming Petersen (V).


    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen afsætter årligt et beløb til at støtte op om det frivillige sociale arbejde i Stevns Kommune, jf. servicelovens § 18. Retningslinjer for, hvem der kan ansøge og modtage tilskud, fremgår af Stevns Kommunes Frivillighedspolitik, der er vedhæftet denne sag som bilag.


    For at ansøgerne så tidligt som muligt kan blive orienteret om, hvorvidt de får afslag eller vil modtage et tilskud til frivilligt socialt arbejde i 2022, sættes ansøgningsprocessen for § 18 tilskud 2022 i gang på Stevns Kommunes hjemmeside den 6. september 2021. Ansøgningsfristen bliver den 1. oktober 2021.


    I løbet af ansøgningsperioden vil der blive annonceret i Stevnsbladet i uge 37 og 39, og i Dagbladet i uge 38. I annoncerne og på kommunens hjemmeside vil der blive taget forbehold for den endelige vedtagelse af budget 2022.


    Alle ansøgninger vil i oktober/november blive behandlet i Indstillingsudvalget, som består af 2 medlemmer fra Social- og Sundhedsudvalget (SSU), 1 medlem fra Ældrerådet, 1 medlem fra Handicaprådet og 1 medlem fra det øvrige frivillighedsområde. Indstillingsudvalget vil udarbejde et forslag til fordeling af § 18 midlerne, som bliver sendt til endelig godkendelse i SSU den 1. december 2021. Herefter vil forvaltningen orientere ansøgerne.


    § 18 tilskuddene for 2022 bliver udbetalt, når Stevns Kommune har modtaget ansøgers regnskab for 2021.

    Retsgrundlag

    § 18 i Lov om Social Service.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da udgifterne holdes indenfor det afsatte beløb til § 18 tilskud i 2022.

  • 364. § 79 ansøgningsproces 2022 - Orientering

    application/pdf icon retningslinjer_for_tildeling_af_tilskud_efter_serviceloven_-_2017_0.pdf

    Resume

    Orientering til SSU om ansøgningsprocessen for § 79 tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte i 2022.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Anne Munch (A) og Flemming Petersen (V).


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. serviceloven § 79. I Stevns Kommune plejer der hvert år at blive afsat en økonomisk ramme for § 79 tilskud. Retningslinjer for tildeling af tilskud er vedhæftet denne sag som bilag.


    For at ansøgerne så tidligt som muligt kan blive orienteret om, hvorvidt de får afslag eller vil modtage et tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte i 2022, sættes ansøgningsprocessen for § 79 tilskud 2022 i gang på Stevns Kommunes hjemmeside den 6. september 2021. Ansøgningsfristen bliver den 1. oktober 2021.


    I løbet af ansøgningsperioden vil der blive annonceret i Stevnsbladet i uge 37 og 39. I annoncerne og på kommunens hjemmeside vil der blive taget forbehold for den endelige vedtagelse af budget 2022.


    I Stevns Kommune er det Ældrerådet og Handicaprådet, der er tildelt kompetencen til at fordele midlerne. Begge råd vil i november udarbejde udkast til fordeling af § 79 midlerne, som bliver sendt til endelig godkendelse i SSU den 1. december 2021. Herefter vil forvaltningen orientere ansøgerne.


    § 79 tilskuddene for 2022 bliver udbetalt, når Stevns Kommune har modtaget ansøgers regnskab for 2021.

    Retsgrundlag

    § 79 i Lov om Social Service.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da udgifterne holdes indenfor det afsatte beløb til § 79 tilskud i 2022.

  • 365. Diverse orientering - SSU 18. august 2021 (Lukket)

  • 366. Underskriftsark (Lukket)