Referat

  • 168. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    Godkendt.

  • 169. Café Stevnen - årligt dialogmøde

    application/pdf icon samarbejdsaftale_mellem_stevns_kommune_og_cafe_stevnen.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_cafe_stevnen_-_godkendelse_af_samarbejdsaftale_behandlet_paa_moedet_11._marts_2019_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_2019.docx.pdfapplication/pdf icon aarsrapport_stevnen_2018_regnskab_rev.pdfapplication/pdf icon referat_af_dialogmoede_mellem_cafe_stevnen_og_stevns_kommune_den_3._juni_2019.pdfapplication/pdf icon plan_for_afrapportering_fra_cafe_stevnen_til_ssu.pdf

    Resume

    Årligt dialogmøde mellem SSU og Café Stevnen jf. samarbejdsaftale godkendt i SSU den 11. marts 2019.

     

    Café Stevnens styregruppe deltager under dette punkt.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. samarbejdet med Café Stevnen, herunder behovet for og indhold i den halvårlige afrapportering, drøftes.
    2. forvaltningens orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    Godkendt.

    Styregruppen for Café Stevnen arbejder videre med behovet i den halvårlige afrapportering.

    Sagsfremstilling

    Den 11. marts 2019 godkendte SSU en samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark.

     

    I samarbejdsaftalens punkt 5 står der, at "Café Stevnen mødes til dialogmøde hvert år i 2. kvartal med Socialudvalget i Stevns Kommune. Derudover mødes Café Stevnen og Stevns Kommune v/forvaltningen to gange årligt til dialogmøder om samarbejdet og udviklingen af dette. Der gives efterfølgende en orientering til de politiske udvalg".

     

    Forvaltningen har afholdt dialogmøde med Café Stevnen den 3. juni.

     

    På SSU´s møde den 11. marts blev det besluttet, at behovet for og indhold i den halvårlige afrapportering skulle drøftes på første dialogmøde med styregruppen. Se samarbejdsaftalens punkt 6 og dagsordenspunktet vedhæftet denne sag.

    Økonomi

    Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune.

  • 170. Ændring af plan vedrørende demensstrategi – udarbejdelse af demenspolitik

    application/pdf icon demensstrategi_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon indsatser_paa_demensomraadet_i_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon demenspolitik_2008.pdf

    Resume

    I forbindelse med tidligere SSU møde, af den 12. november 2018, blev SSU introduceret til demens-området og til igangværende demens-tilbud i Stevns Kommune. Som opfølgning på mødet fremlægges her 1. udkast til demensstrategi og en beskrivelse af, hvilke tiltag der allerede er iværksat indenfor området.  Der er på nuværende tidspunkt en ældre demenspolitik fra 2008 og forvaltningen ligger op til, at man reviderer denne før endelig udarbejdelse af en demensstrategi. Alternativt kan afsnittet om demensområdet i værdighedspolitikken beskrives mere udførligt, så vi slår de to politikker sammen.

     

    Karina Bernth, afsnitsleder i Myndighed, deltager under dette punkt.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. det besluttes om der forud for en ny demensstrategi skal udarbejdes ny demenspolitik eller et mere udførligt afsnit i værdighedspolitikken om demensområdet
    2. udkast til ny demensstrategi drøftes
    3. demensindsatsen for året tages til efterretning

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    1. Den eksisterende demenspolitik opdateres med udgangspunkt i den fremlagte demensstrategi. Der skal tilrettelægges en proces for politikudarbejdelsen, som forelægges for SSU august 2019.
    2. Godkendt
    3. Godkendt

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med udarbejdelsen af ny demensstrategi blev forvaltningen bekendt med, at den nuværende demenspolitik er fra 2008. Politikken er ikke længere tidssvarende og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at henvise til politikken i en ny demensstrategi.

     

    Forvaltningen vil derfor ligge op til, at der enten udarbejdes en ny demenspolitik før demensstrategien gøres færdig, eller også beskrive demensområdet mere udførligt i den nuværende Værdighedspolitik og henvise til den i demensstrategien, hvorved man skriver de to politikker sammen.

     

    Med afsæt i temamøde om demens og SSU´s møde den 12. november 2018, fremlægges herunder indsatser for demensområdet i 2019, som er vedhæftet denne sag som bilag.

    Lovgrundlag

    Lov om social service.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 171. Budgetforslag 2020 - SSU

    application/pdf icon forudsaetninger_-_budgetforslag_2020_version_1.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_b2020_v.1_-_med_beslutninger_17.6.19.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_serviceniveau_-_b2020_-_med_beslutninger_17.6.19.pdfapplication/pdf icon balancekatalog_b2020_-_med_beslutninger_17.6.19.pdfapplication/pdf icon anlaeg_b2020_-_med_beslutninger_17.6.19.pdf

    Resume

    SSU skal behandle budgetforslag 2020-2023 på egne politikområder. Budgetforslaget indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til SSU, at:

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2020
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    Der henvises til anbefalingerne i bilaget.

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2020 og overslagsårene 2021-2023, og udvalgenes anbefalinger indgår ved budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.

     

    Den økonomiske politik for 2019-2023 blev godkendt i januar 2019. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 35 mio. kr. Forslagene i balancekataloget har til formål at skabe balance mellem kommunens udgifter og indtægter. Med de nuværende økonomiske og strukturelle udfordringer i kommunens økonomiske situation, skal der udarbejdes et balancekatalog på ca. 35 mio.kr. for at skabe balance i kommunens økonomi ved et forudsat anlægsniveau på ca. 40 mio. kr.

     

    Ændringer til budget 2020

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2020, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Forslag fra café-møder
    • Afledt drift til nye anlæg
    • Balancekatalog
    • Anlægsønsker

     

    Budgetforslag 2020 på SSU's område

    På SSU's områder er der i 2020 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2020:

     

    Overførselsudgifter: 0 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 4,016 mio. kr.

    Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: 1,187 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: 0,190 mio. kr.

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Udover vedtaget service: 7,801 mio. kr.

    Balanceforslag: max. -6,729 mio. kr.

    Anlæg: 3,845 mio. kr.

     

     

    Budgetprocessen for 2020

    Det er i forbindelse med godkendelse af den overordnede tidsplan for budget 2020 besluttet fremrykke en del af budgetarbejdet, således at der bliver skabt et bedre og mere færdigt grundlag allerede inden sommerferien. Udvalgene behandler således budgetforslag på egne områder færdigt inden sommerferien, det vil sige på udvalgsmøderne i juni. Dermed bliver der mulighed for tidligt i august at kunne levere et samlet overblik over budget 2020.

     

    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2020 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august, fremlæggelse af høringssvar samt konsekvenser af en eventuel ny økonomiaftale for 2020. Der er ikke som tidligere år tale om en generel revurdering af budgettet.

     

    Specielt for SSU gælder dog, at der efter juni-mødet arbejdes videre med budgetforslaget for så vidt angår kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, yderligere balanceforslag, eventuelle nye forslag ud over vedtaget serviceniveau, samt afledt drift af plejecenter-byggeri (ibrugtages i 2021).

     

    Tidsplanen for budgetprocessen forventes at blive ændret som følge af, at der afholdes folketingsvalg den 5. juni. Dette bevirker, at den økonomiske aftale mellem KL og regeringen indgås på et senere tidspunkt end normalt og dermed ændres forudsætningerne i tidsplanen for budget 2020.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen og bilagene hertil.

     

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2020 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2020.

  • 172. Frivillighedspolitik og proces vedr. § 18 - evaluering

    application/pdf icon frivillighedspolitik_for_det_frivillige_sociale_arbejde_-_proces_2019.pdfapplication/pdf icon ss_18_ansoegningsskema.pdfapplication/pdf icon ss_18_annonce.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_ss_18_tilskud_til_frivilligt_socialt_arbejde_2019_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_3._december_2018_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundhed.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_danmark_spiser_sammen_2019_-_ansoegning_om_ss_18_midler_behandlet_paa_moedet_8._april_2019_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_2019.docx.pdf

    Resume

    Evaluering af Stevns Kommunes Frivillighedspolitik samt ansøgningsproces 2019 vedrørende tilskud efter Servicelovens § 18.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. evaluere Stevns Kommunes Frivillighedspolitik samt ansøgningsproces 2019 vedrørende tilskud efter Servicelovens § 18

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    SSU har evalueret politikken, og er tilfredse med den nuværende politik. SSU ønsker at ansøgningsproceduren tilrettelægges som sidste år.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommunes Frivillighedspolitik har til formål, at støtte op om den indsats de frivillige yder i kommunen. Frivillighedspolitikken, som blev godkendt i det daværende SSU den 20. september 2010, indeholder også retningslinjerne for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 18.

     

    Ansøgningsprocessen kører én gang årligt, som regel med opstart primo september og ansøgningsfrist primo oktober året før det år, hvor midlerne udbetales. Der orienteres om processen 2 gange i Stevnsbladet, 1 gang i Dagbladet samt på Stevns Kommunes hjemmeside. Annonceringen finansieres via det afsatte beløb til tilskud via Servicelovens § 18. I forbindelse med proces 2019 blev der annonceret for ca. 4.600 kr.

     

    Foreningerne vælger selv, om ansøgningen indsendes elektronisk via Stevns Kommunes hjemmeside eller i papirudgave, hvilket er blevet positivt modtaget hos foreningerne.

     

    Efter ansøgningsfristen sendes ansøgningerne til behandling i indstillingsudvalget, som består af 2 medlemmer fra SSU, 1 medlem fra Ældrerådet, 1 medlem fra Handicaprådet og 1 medlem fra det øvrige frivillighedsområde. Indstillingsudvalget følger KB´s valgperiode. Medlemmet fra frivillighedsområdet bliver valgt af foreningerne selv på det første SSU dialogmøde i valgperioden.

     

    Indstillingsudvalget sender deres indstilling til endelig godkendelse i SSU, hvorefter foreningerne bliver orienteret om tilskud eller afslag umiddelbart efter SSU´s behandling af sagen. SSU´s behandling af dette års proces fremgår af vedhæftede dagsordenspunkter fra henholdsvis den 3. december 2018 og 8. april 2019.

     

    Forvaltningen oplever, at den nuværende proces fungerer godt og indstiller derfor til SSU, at den nuværende proces fortsætter som hidtil.

    Lovgrundlag

    Servicelovens § 18, hvoraf det fremgår, at

    • Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger
    • Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde
    • Stk. 3 Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse

     

    Kilde: danskelove.dk

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 173. Kriterier og proces vedr. § 79 - evaluering

    application/pdf icon retningslinjer_for_tildeling_af_tilskud_efter_servicelovens_ss_79_-_2017.pdfapplication/pdf icon ss_79_ansoegningsskema_-_proces_2019.pdfapplication/pdf icon ss_79_hjaelpeskema_til_regnskab_2018.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_ss_79_2019_tilskud_til_aktiverende_foranstaltninger_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_3._december_2018_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundh.pdfapplication/pdf icon ss_79_annonce_-_proces_2019_-_version_2.pdf

    Resume

    Evaluering af Stevns Kommunes retningslinjer for tildeling af tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte samt ansøgningsproces 2019 vedrørende tilskud efter Servicelovens § 79.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. evaluere Stevns Kommunes retningslinjer for tilskud efter Servicelovens § 79 samt ansøgningsprocessen vedrørende tilskud i 2019.

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    SSU har evalueret politikken, og er tilfredse med den nuværende politik. SSU ønsker at ansøgningsproceduren tilrettelægges som sidste år.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommunes retningslinjer for tildeling af tilskud efter Servicelovens § 79 til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte blev vedtaget i det daværende SSU i august 2017. SSU godkendte samtidig ansøgningsskema og hjælpeskema til regnskab, som begge er vedhæftet denne sag som bilag.

     

    Puljen fordeles hvert år med 75 % til ældreforeninger og 25 % til handicapforeninger. Denne fordelingsnøgle blev valgt, da forvaltningen hvert år modtager flest ansøgninger fra ældreforeninger.

     

    Ansøgningsprocessen kører én gang årligt, som regel med opstart primo september og ansøgningsfrist primo oktober året før det år, hvor midlerne udbetales. Der orienteres om processen 2 gange i Stevnsbladet samt på Stevns Kommunes hjemmeside. Annonceringen finansieres via det afsatte beløb til tilskud via Servicelovens § 79. I forbindelse med processen 2019 kostede annonceringen ca. 5.500 kr.

     

    Efter ansøgningsfristen sendes ansøgningerne til behandling i henholdsvis Ældreråd og Handicapråd, som efterfølgende sender deres indstilling til endelig godkendelse i SSU. Foreningerne bliver orienteret om tilskud eller afslag umiddelbart efter SSU´s behandling af sagen.

     

    Forvaltningen indstiller til SSU, at den nuværende proces fortsætter som hidtil, da de nuværende retningslinjer og fordelingsnøgle fungerer godt. Foreningerne vælger selv, om de vil indsende ansøgning elektronisk via kommunens hjemmeside eller i papirudgave. Derudover vælger foreningerne også selv, hvordan de vil aflægger regnskab i forbindelse med udbetaling af tilskud jf. retningslinjerne. Alt sammen tiltag som har gjort ansøgningsprocessen overskuelig for foreningerne.

    Lovgrundlag

    Serviceloven § 79, hvoraf det fremgår at:

    • Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene
    • Stk. 2 Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed
    • Stk. 3 Ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen

     

    Kilde: danskelove.dk

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 174. Ældre-, Handicap-, Udsatte- samt Bruger og Pårørenderåd - dialogmøde

    Resume

    Der skal fastlægges mødedato for dialogmøde med Ældreråd, Handicapråd, Udsatteråd og Bruger- og Pårørenderåd i 2019.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. SSU beslutter, at Dialogmøde med Ældreråd, Handicapråd, Udsatteråd og Bruger- og Pårørenderåd bliver afholdt mandag d. 12. august 2019 kl. 14.30-16.00.

    Beslutning

    Deltog ikke: Anne Munch (A)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Fastsættelse af SSUs årlige dialogmøde med Ældreråd, Handicapråd, Udsatteråd og Bruger- og Pårørenderåd i 2019.

     

    Mødet skal tilpasses den kommende budgetproces.

    Økonomi

    Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune.

     

  • 175. Diverse orientering - SSU 17. juni 2019 (Lukket)

  • 176. Underskriftsark (Lukket)