Referat

  • 210. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Ikke til stede: Ellen Knudsen (C)

     

    Godkendt.

  • 211. Madservice - tema

    application/pdf icon madservice_-_slides.pdf

    Resume

    SSU får en gennemgang af madservice med fokus på ernæring til småtspisende, kræseposer og hvordan værdighedsmidlerne anvendes til spisearrangementer.

     

    Temaet præsenteres af afsnitsleder for madservice Anne-Marie Thøgersen.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. tage orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Ikke til stede: Ellen Knudsen (C)

     

    Drøftet og taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    SSU får en gennemgang af madservice med fokus på ernæring til småtspisende, kræseposer og hvordan dele af værdighedsmidlerne anvendes til spisearrangementer.

     

    Temaet præsenteres af afsnitsleder for madservice Anne-Marie Thøgersen.

     

    Kræseposer er et af resultaterne af puljemidler til et projekt vedr. styrket ernæringsindsats til hjemmeboende i risiko for underernæring. Kræseposer medbringes og tilbydes til mødet.

     

    Powerpoint præsentation er vedhæftet som bilag.

    Lovgrundlag

    Lov om social service § 83 .

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 212. Ledige ældre/familie- og plejeboliger - status

    application/pdf icon status_paa_ledige_aeldreboliger_pr._28._oktober_2019.pdfapplication/pdf icon status_paa_ledige_plejeboliger_pr._28._oktober_2019.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_aeldre-_handicap-_og_plejeboliger_2019_-_kriterier_for_ansoegninger_behandlet_paa_moedet_6._maj_2019_kl._1400_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_ledige_aeldre-_og_plejeboliger_-_status_behandlet_paa_moedet_19._august_2019_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_2019.docx.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_aeldreboliger_behandlet_paa_moedet_23._september_2019_kl._1330_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_2019.docx.pdf

    Resume

    SSU orienteres i sagen om status over ledige ældre/familie- og plejeboliger 2019.  

     

    Sagen har tidligere været behandlet på dagsordenen den 6. maj, den 19. august og den 23. september.

     

    Forslag til dato til besigtigelse af familieboliger forelægges.

     

    Anni Rendow Junget deltager under punktet.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at: 

    1. beslutte om ordningen med at leje ældre/familieboliger ud på almene lejevilkår skal fortsætte i 2020
    2. orientering om udlejningsstatus tages til efterretning
    3. godkende forslag til dato til besigtigelse af familieboliger.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Ellen Knudsen (C)

    Ad. 1

    Indstillingen godkendt med den bemærkning, at ordningen gælder Store Heddinge, Strøby Egede/Strøby, Rødvig og Hårlev. Udenbys borgere er ikke omfattet af ordningen.

    Ad. 2

    Taget til efterretning.

    Ad. 3

    Rundtur på 2½ time gennemføres den 6. januar 2020 kl. 12:30 (i forlængelse af SSU-mødet)

    SSU besluttede endvidere:

    • At sagen genoptages på januar mødet.
    • SSU ønsker at administrationen af ældreboligerne samles på færre selskaber. Forvaltningen bedes undersøge mulighederne for dette. Undersøgelsen præsenteres for SSU   snarest.
    • Forvaltningen bedes gå i dialog med ejere/bestyrelser om, hvordan de ser fremtiden for ældreboligerne på de enkelte beliggenheder. Dialogen har fokus på efterspørgsel, vedligeholdelsestand og fremtid (bevarelse/salg).
    • SSU opfordrer ligeledes PMT til at få overblik over standen af de boliger, som Stevns Kommune ejer.
    • Regnskaberne for de enkelte afdelinger vedlægges SSU-sagen til næste møde. Særligt fokus på henlæggelser til vedligeholdelse - indvendigt og udvendigt.
    • Skemaet med status for ældreboliger på Stevns (bilag 1), udvides med en kolonne, der angiver huslejen de enkelte steder.
    • Udvalget ønsker en månedlig oversigt/status over udlejning af ældre- og plejeboliger.

     

    Sagsfremstilling

    På tidligere møder har SSU drøftet kriterierne for ansøgning til ældre- og plejeboliger. Udvalget har besluttet, at forvaltningen fra maj og resten af 2019 kan udleje de ledige ældreboliger i Strøby Egede, Store Heddinge, Rødvig og Hårlev på almene vilkår, til andre målgrupper der passer ind med de øvrige beboere, de respektive steder.

     

    Status er, at der indtil nu er 11 borgere, som har fået tilbudt en ældre/familiebolig. Heraf har 7 sagt nej tak og 4 har accepteret tilbuddet.

     

    Det er endvidere besluttet, at SSU kvartalsvis skal forelægges en oversigt over udlejningsstatus på samtlige pleje- og ældreboliger, herunder ejerforhold og gældsposter i de respektive områder. Dermed kan udvalget følge udviklingen omkring ledige boliger, og hvordan de fordeler sig i de forskellige boligområder.

     

    Den 19. august blev det besluttet at undersøge regler og retningslinjer i forbindelse med kommunens anvisningsret til ældre- og familieboligerne, hvilket blev gennemgået på møde den 23. september. Her blev det besluttet, at SSU ønsker en rundtur for at se de forskellige boligområder, hvor vi har familieboliger.

      

    Forslag til dato til besigtigelse af Stevns Kommunes familieboliger: Den 13. januar 2020. Besigtigelsesturen vil gå til familieboligerne Ellehegnet - Rubinvej i Strøby Egede, Rolighedsvej i Strøby og Bækkemosevej i Varpelev, og der bliver sat 30 minutter af til hvert sted.

     

    SSU besluttede, at drøftelse af anvisningsretten til Stevns Kommunes familieboliger skulle fortsætte på dette møde.

     

    Bilag på status over udlejning, ejerforhold og gældsposter er vedhæftet på sagen.

    Lovgrundlag

    Almenboligloven.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 213. Budgetopfølgning 3, pr. 31. august 2019 - SSU

    application/pdf icon budgetopfoelgning_3_pr._31.8._2019.pdfapplication/pdf icon anlaeg_bop_3_pr._31.08.19.pdf

    Resume

    Fagudvalgene skal behandle budgetopfølgning 3, pr. 31. august 2019, og udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Opfølgningen viser samlet set et merforbrug på 14,7 mio. kr. vedrørende driften på udvalgets område.

     

    Budgetopfølgningen viser et behov for en positiv tillægsbevilling vedrørende drift på 2,8 mio. kr. og en positiv tillægsbevilling vedrørende anlæg på 0,5 mio. kr.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til SSU, at:

    1. udvalget behandler budgetopfølgningen pr. 31. august 2019
    2. udvalget tager stilling til, hvilke modgående foranstaltninger der skal iværksættes
    3. udvalgets anbefalinger sendes videre til ØU

    Beslutning

    Ikke til stede: Ellen Knudsen (C)

    Ad. 1. Budgetopfølgningen behandlet.

    Ad. 2. Ingen modgående foranstaltninger indstilles.

    SSU udtaler samtidig: Ved denne budgetopfølgning er det blevet klart, at der er en række budgetområder, hvor der er et meget stort efterslæb i økonomien (7,6 mio.) og dele heraf stammer tilbage fra 2013. Ligeledes er det tydeligt, at den integrerede døgnplejes økonomi og måden der reguleres for demografien på, ikke er tilstrækkelig til at fastholde nuværende serviceniveau, der er blandt landets laveste. For at imødegå, at dette problem fortsætter og vokser sig endnu større, indstiller SSU, at ØU bevilliger de nødvendige tillægsbevillinger i 2019 og sørger for at økonomien på SSU’s område er tilstrækkelig fra starten af 2020.

    Kort sagt er der brug for, at en samlet KB rydder op efter flere års manglende økonomisk styring og bakker op om en genopretningsplan for økonomien på området.

    Ad. 3. Sagen fremsendes til ØU.

    Sagsfremstilling

    Der er foretaget budgetopfølgning på SSU's politikområder pr. 31. august 2019. Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab for 2019. I det omfang der er behov for tillægsbevillinger og omplaceringer, gives de i forbindelse med denne budgetopfølgning.

     

    Drift

    Opfølgningen viser er samlet forventet merforbrug på 14,7 mio. kr. fordelt med et merforbrug på rammeaftaler og lønsumsstyring med overførselsadgang på 11,9 mio. kr. og et forventet merforbrug på øvrig drift på 2,8 mio. kr.

     

    Der forventes overført 11,9 mio. kr. til 2020.

     

    Budgetopfølgningen viser i hovedtræk, at der:

    • forventes mindreudgifter på dele af genoptræningen
    • forventes mindreudgifter på Tilbud til voksne med særlige behov, som skal ses i sammenhæng med merudgifter på Takstfinansierede institutioner
    • forventes væsentlige merudgifter på Ældre og handicappede - primært på den integrerede døgnpleje, hvor der er sket en væsentlig stigning i borgernes behov for hjælp.

     

    Anlæg

    Opfølgningen viser et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr., som primært skyldes afventning af beslutninger i forbindelse med plejecenterplanen.

     

    Der forventes overført 1,1 mio. kr. til 2020.

     

    Videre proces

    Resultatet af opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgningssag, som behandles på Økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens møder i november. I forbindelse med budgetopfølgningerne skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der af hensyn til udviklingen i den samlede økonomi skal iværksættes kompenserende foranstaltninger.

     

    Jf. den økonomiske politik skal tillægsbevillinger så vidt muligt undgås. I modsat fald skal der altid foreslås alternativ finansiering. På serviceudgifter inden for servicerammen overholder de enkelte fagudvalg deres budgetter. Eventuelle overskridelser på de enkelte områder skal finansieres inden for eget budget. Hvis dette ikke er muligt, kan udvalget via Økonomiudvalget søge finansiering via en bufferpulje, der kan imødegå merforbrug på de svært styrbare områder.

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen og tilhørende bilag.

     

    Det forventede resultat medfører følgende behov for tillægsbevillinger i 2019:

     

    • 2,8 mio. kr. vedrørende drift
    • 0,5 mio. kr. vedrørende anlæg

     

    Der forventes overført et underskud på 11,9 mio. kr. vedrørende drift og et overskud på 1,1 mio. kr. vedrørende anlæg.

     

    Ved regnskabsaflæggelsen for 2019 vil der skulle tages stilling til, om underskuddet på den integrerede døgnplejes rammeaftale skal overføres til 2020.

  • 214. Takster 2020 - Brohøj

    Resume

    KB skal fastsætte takster for 2020 for botilbud/psykiatricenter Brohøj.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via SSU og ØU, at

    1. taksten for lille støtte fastsættes til kr. 1.406 pr. døgn

    2. taksten for mellem støtte fastsættes til kr. 2.024 pr. døgn

    3. taksten for stor støtte fastsættes til kr. 2.889 pr. døgn.

    Beslutning

     

    Indstillingen anbefales.

    Sagsfremstilling

    Der skal fastsættes takster for 2020 for botilbud/psykiatricenter Brohøj.

     

    Taksterne benyttes ved opkrævning for salg af pladser/støttetimer til andre kommuner og skal offentliggøres på Tilbudsportalen.

     

    I alt skal der fastsættes tre takster for salg af pladser/støttetimer:

    • Lille støtte
    • Mellem støtte
    • Stor støtte

     

    Taksten fastsættes med udgangspunkt i budgetforslaget for 2020 og sidste års takstberegning.

     

    Med udgangspunkt i ovenstående giver det følgende takster for 2020:

     

    Døgntakst (kr.)

    2019

    2020

    Stigning i procent

    §85 lille støtte

    1.403

    1.406

    0,2%

    §85 mellem støtte

    2.007

    2.024

    0,8%

    §85 stor støtte

    2.852

    2.889

    1,3%

     

    Ovenstående tabel giver et overblik over udviklingen i taksterne fra 2019 til 2020.

     

    Med de nye takster vil den årlige pris ved salg af en plads med hhv. let støtte, mellem støtte eller stor støtte beløbe sig til nedenstående:

     

    Årlig pris (kr.)

    2020

    §85 lille støtte

    514.596

    §85 mellem støtte

    740.784

    §85 stor støtte

    1.057.374

     

     

    I Rammeaftalen 2018-20 på det specialiserede social- og undervisningsområde - Allonge 2019 til Rammeaftalen fremgår det, at "KKR Sjælland opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt...". "Der lægges ikke op til en henstilling over for sælgerkommunerne om en given procentreduktion i taksterne for 2019".

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 215. "Bedre bemanding i Ældreplejen" i 2020 - Anvendelse af puljemidler

    application/pdf icon bilag_1._redegoerelsesskema_vedr._anvendelsen_af_midlerne_til_en_bedre_bemanding_i_aeldreplejen_2020_ikke_vedtaget.pdf

    Resume

    I finanslov 2018 blev der afsat ekstra midler til årligt at øge tryghed og værdighed på Ældreområdet i form af øremærkede midler til opnormering på Ældreområdet. Midlerne er udmøntet som en puljeordning hvorfor der for 2020 skal træffes beslutning om anvendelse af disse midler i Stevns Kommune (2,436 mio. kr.).

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. midlerne i 2020 på 2,436 mio. kr. fra puljen "Bedre bemanding i Ældreplejen" anvendes til fortsat opnormering af hjemmeplejens aften- og nattevagt.

    Beslutning

     

    Indstillingen godkendt.

    Sagsfremstilling

    Der blev i den vedtagne finanslov for 2018 afsat en pulje på 500 mio. kr. til brug for opnormering indenfor hjemmeplejen og/eller plejecentre. Puljemidlerne gives som et direkte tilskud til alle kommuner efter en nøgle i tilskuds- og udligningssystemet og er udmøntet som en puljeordning hvor der aflægges særskilt regnskab.

     

    I 2018 blev der tildelt 2,3 mio. kr. til Stevns kommune, i 2019 var beløbet 2,4 mio. kr. og for 2020 er beløbet 2,436 mio. kr.  

     

    Det er op til de enkelte kommuner, hvordan de konkret vil udmønte midlerne. Det var den daværende regerings og Dansk Folkepartis ønske, at midlerne anvendes til generel opnormering gennem nyansættelser eller opjustering af arbejdstiden blandt nuværende medarbejdere.

     

    Udvalget besluttede for 2018 og 2019 at anvende midlerne til opnormering af aften- og nattevagten i Hjemmeplejen (udekørende).

     

    Det er Sundhed og Omsorgs anbefaling at opnormeringen af aften- og nattevagten i hjemmeplejen fortsættes også for 2020.

     

    Både hjemmeplejen og sygeplejen har for 2017, 2018 og 2019 oplevet stor aktivitetsstigning. Det er borgere, der udskrives efter endt akutbehandling fra sygehuset til fortsat behandling i eget hjem med hjælp fra kommunen. Borgerne har komplekse plejebehov, der kræver flere og mere koordinerede indsatser.

     

    For at imødekomme den nødvendige faglige og hurtige indsats til borgerne, er der et behov for tilførsel af flere timer til både aften- og nattevagten.

     

    Aften- og nattevagten er det tidsrum i døgnet med færrest medarbejdere på arbejde. I takt med, at borgerne nu har et tiltagende pleje- og behandlingsbehov, er der yderligere behov for hjælp hen over alle døgnets timer. Ved at øge normeringen aften og nat undgåes, at borgerne venter unødigt længe på hjælp, samt det kan sikres at opgaverne løses, når behovet opstår. Herved sikres en tryghed for borgeren i at være længst mulig i egen bolig, når dette er ønsket.

     

    Sundheds- og Ældreministeriet har i oktober udsendt en endelig status vedrørende anvendelse af Værdighedsmidlerne og midtvejsstatus vedrørende anvendelser af midlerne til en bedre bemanding i ældreplejen.

     

    Af den fremgår blandt andet, at 53% af midlerne til bedre bemanding går til hjemmeplejen (udekørende) og 46% går til plejecentrene på nationalt plan. Ca. 1% går til kommunernes administration af ordningen.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns kommunes økonomi.

  • 216. Plejecenterbyggeri - indflydelse på udbuds- og byggeproces

    application/pdf icon dagsordenspunkt_scenarier_for_nyt_plejecenter_behandlet_paa_moedet_10._oktober_2019_kl._1800_stroebyhallen_lendrumvej_3_4671_stroeby_i_kommunalbestyrelsen_2019..pdfapplication/pdf icon nyt_plejecenter_-_udkast_til_tidsplan_for_lokalplan.pdf

    Resume

    Den 10. oktober 2019 besluttede KB, at det nye plejecenter skal opføres af et boligselskab som almene plejeboliger.

     

    KB skal beslutte, hvor høj grad af indflydelse der ønskes fra politisk side i forhold til plejecenterbyggeriet, inden opgaven sendes i udbud.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via DIR, SSU og ØU, at

    1. beslutte om niveauet for politisk indflydelse på det kommende plejecenterbyggeri skal være lav eller høj jf. punkt 1 og 2 i sagsfremstillingen

    Direktionen, 11. november 2019, pkt. 1:

    Ikke til stede: Hanne Stensen Christensen

     

    Fremsendes til politisk drøftelse.

    Beslutning

     

    Politisk interesse for at kunne komme med input i forhold til byggeriets form og indhold. Det kunne bl.a. være fokus på anvendelsen af bæredygtige materialer, affaldshåndteringen, udeomsarealer, parkering, handicapmuligheder m.v.

     

    Endvidere ser udvalget også gerne, at der skabes rum for input fra medarbejderside, både før og under byggeriet.

     

    Forvaltningen udarbejder udkast til udbudsproces-/indhold i dialog med ekspert på området.

    Sagsfremstilling

    Den 10. oktober besluttede KB, at det nye plejecenter skal opføres af et boligselskab som almene plejeboliger. Boligselskabet skal stå for byggeriet af plejeboliger og servicearealer, som lejes ud til henholdsvis borgere og Stevns Kommune. Stevns Kommune skal have anvisningsretten til boligerne.

     

    Før forvaltningen kan arbejde videre med udbudsprocessen, skal der træffes en beslutning om hvor høj grad af indflydelse på byggeriet, man ønsker fra politisk side. Jo højere grad af indflydelse på byggeriet, jo tungere en udbudsproces kræver det.

     

    KB skal vælge mellem to niveauer af politisk indflydelse:

    1. Lav politisk indflydelse: Stevns Kommune sælger grunden til et boligselskab, som i det store hele bestemmer, hvordan plejecentret skal se ud. Stevns Kommune stiller i lokalplanen krav om, at der skal opføres et plejecenter på grunden med nogle helt overordnede retningslinjer som f.eks. højde på byggeriet o.l. Denne  model vil kunne udføres uden udbud.
    2. Høj politisk indflydelse: Stevns Kommune sælger grunden med en detaljeret beskrivelse af, hvordan byggeriet skal se ud indvendigt og udvendigt gennem et byggeprogram. Denne model vil kræve en fuld udbudsproces af 1½ - 2 måneders varighed.

     

    Afhængigt af hvor på skalaen man ønsker indflydelse på byggeriet, stiger kravene til udbudsprocessen.

     

    KB har tidligere truffet beslutning om:

    • at plejecentret skal indeholde 55 boliger, hvoraf de første 20 boliger skal være klar til indflytning ultimo 2021, og de sidste 35 boliger skal være klar til indflytning 2025
    • at Stevns Kommune sælger en grund til byggeriet.

     

    Forvaltningen er igang med at udarbejde et byggeprogram, som i detaljer beskriver, hvordan Stevns Kommune ønsker, at byggeriet skal tage sig ud.

     

    KB skal tage stilling til, om ovennævnte byggeprogram skal være med i udbuddet. Desuden kan der være et ønske om indflydelse på byggematerialer, antal etager, tilkørselsforhold, parkering, udearealer, have, beplantning og terrasser m.m.

     

    Derudover skal der også laves en beskrivelse om, at Stevns Kommune skal have anvisningsret til boligerne samt have ret til at leje servicearealerne.  

     

    Efter beslutning om behov for indflydelse vil forvaltningen hyre en udbudsrådgiver. Rådgiveren skal hjælpe med den efterfølgende proces i forbindelse med beskrivelse og gennemførsel af udbuddet i den form, det vil kræve jf. ejendomsudbudsbekendtgørelsen.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

    Økonomi

    Udbudsrådgiverens honorar vil kunne afholdes inden for det allerede afsatte budget til projektering af plejecentret, jfr. budgetopfølgning 3, 2019.

  • 217. Revideret kvalitetsstandard (§ 86) - godkendelse

    application/pdf icon kvalitetsstandard_nr._10_a_genoptraening_efter_serviceloven_ss_86_stk._1.pdfapplication/pdf icon kvalitetsstandard_nr._10_b_vedligeholdelsestraening_efter_serviceloven_86_stk._2.pdf

    Resume

    Kvalitetsstandarder for træning efter servicelovens § 86 stk. 1 og 2 skal godkendes årligt eller når der opstår behov for justeringer.

     

    SSU skal godkende reviderede kvalitetsstandarder for § 86 stk. 1 og 2, med henblik på at sende kvalitetstandarderne i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Indstilling

     Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. godkende revideret kvalitetsstandard § 86 stk. 1
    2. godkende revideret kvalitetsstandard § 86 stk. 2 med henblik på at sende kvalitetsstandarderne i høring i Ældreråd og Handicapråd.

    Beslutning

    Godkendt

    Sagsfremstilling

    I forhold til serviceloven og Stevns kommunes godkendte serviceniveau på træningsområdet skal kvalitetsstandard for træning efter servicelovens § 86 stk. 1 og 2 godkendes én gang årligt eller når der sker ændringer i forhold til den eksisterende kvalitetsstandard.

     

    Kvalitetsstandarden § 86 stk. 1 er uændret.

     

    Kvalitetsstandarden § 86 stk. 2 er justeret ved enkelte ændringer i nogle formuleringer for at gøre den mere tidssvarende og skarp. Der er ikke ændret i serviceniveauet eller andet.

     

    Kvalitetsstandarderne er vedhæftet som bilag, hvor de ændrede formuleringer er skrevet med rødt.

     

    Efter høring i Ældrerådet og Handicaprådet genbehandles sagen i SSU den 2. december 2019.

    Lovgrundlag

    Lov om social service § 86.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 218. Revideret kvalitetsstandard (§§ 83 og 83a) - godkendelse

    application/pdf icon kvalitetsstandard_for_sundhed_og_omsorg_ssss_83_og_83a.pdf

    Resume

    Kvalitetsstandarden for § 83 hjemmepleje mv. skal godkendes årligt eller når der opstår behov for justeringer.

     

    Der er faldet to principafgørelser i ankestyrelsen om, at kommuner skal tilbyde borgerne hovedrengøring samt hjælp til klip af negle på fødder, hvilket medfører et behov for en revidering af den nuværende kvalitetsstandard for §§ 83 og 83 A.

     

    SSU skal godkende revideret kvalitetsstandard for §§ 83 og 83 A, med henblik på at sende kvalitetsstandarden i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at: 

    1. godkende revideret kvalitetsstandard §§ 83 og 83 A med henblik på at sende kvalitetsstandarden i høring i Ældreråd og Handicapråd.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt med enkelte redaktionelle rettelser.

    Sagsfremstilling

    I forhold til Serviceloven og Stevns kommunes godkendte serviceniveau på ældreområdet skal der årligt godkendes en kvalitetsstandard for §§ 83 og 83 A hjemmepleje mv. Dette skal også ske, når der sker ændringer i forhold til eksisterende kvalitetsstandard.

     

    Der er truffet to principafgørelser i ankestyrelsen, som påvirker Stevns Kommunes kvalitetsstandard for §§ 83 og 83 A:

     

    1. Ankestyrelsen har i 2016 truffet principafgørelse, som omhandler hjælp til negleklip på fødder. Følgende fremgår af principafgørelsen:

    "Fodpleje er omfattet af kommunens pligt til at tilbyde personlig hjælp og pleje til personer, som på grund af midlertidigt eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 

    Kommunen skal alene tilbyde borgeren fodpleje efter bestemmelsen om personlig hjælp og pleje i servicelovens § 83, hvis der er tale om hjælp til almindelig fodpleje og ikke egentlig behandling. Almindelig fodpleje kan blandt andet omfatte klipning af negle og at få fødderne indsmurt i creme".

    2. Ankestyrelsen har i juni 2018 truffet principafgørelse, som omhandler hjælp til hovedrengøring. Følgende fremgår af principafgørelsen:

    ”Den praktiske hjælp kan omfatte hjælp til større oprydningsopgaver og hovedrengøring, som kun skal ske få gange om året. Det kan være opgaver som fx vask af skabe, paneler eller dørkarme, vask eller afkalkning af fliser i badeværelse, afrimning af fryser mv.

     

    Kommunernes kvalitetsstandard må derfor ikke udelukke muligheden for at bevilge hjælp til omfattende oprydning og hovedrengøring. Det beror på en konkret vurdering af borgerens behov, om der er tale om en nødvendig praktisk opgave, som er en naturlig del af at have et hjem”.

     

    I Stevns Kommunes nuværende kvalitetsstandard for §§ 83 og 83 A fremgår det, at vi ikke yder hjælp til hovedrengøring og der står endvidere ikke noget om, at negleklip hører ind under personlig pleje og omsorg. Dette er blevet ændret i den reviderede udgave jf. ankestyrelsens præciseringer.

     

    I kvalitetstandarden tilføjes på side 9 under "Eksempler på hjælp til personlig pleje": Hjælp til at få klippet negle på hænder og fødder. På side 10 under "Eksempler på praktisk hjælp kan være": Under Rengøring leveres hver 2. uge.... tilføjes: Behov for ekstra rengøring kan bevilliges efter konkret individuel vurdering. På side 13 tilpasses "Eksempler på praktiske opgaver som Stevns Kommune ikke tilbyder" med det nye.

     

    Desuden er der på forsiden tilføjet, hvilke paragraffer kvalitetsstandarden henviser til og på side 10 er der tilføjet følgende, da vi oplever det kan komme som en overraskelse for nogen:

    Når man får bevilliget hjemmepleje, kan det blive aktuelt at installere nogle hjælpemidler i hjemmet, f.eks. et håndtag, så man nemmere kan rejse sig. Der kan i nogle tilfælde være mulighed for, at få bevilliget hjælpemidlet.

     

    Udkast til ny kvalitesstandard er vedhæftet som bilag. Rettelserne er skrevet ind med rødt.

     

    Efter høring i Ældrerådet og Handicaprådet sendes kvalitetsstandarden til endelig godkendelse i KB, via SSU og ØU i december 2019.

    Lovgrundlag

    Lov om social service §§ 83 og 83 A.

    Økonomi

    Hvorvidt ændringerne i kvalitetsstandarden har betydning for budgettet bliver vurderet i løbet af 2020, når vi kan se, hvor mange, der søger om den ekstra rengøring.

  • 219. Digirehab - evaluering

    application/pdf icon dagsordenspunkt_implementering_af_digirehab_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_3._december_2018_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_2018.docx.pdfapplication/pdf icon effektanalyse_stevns_sept_2019.pdf

    Resume

    I forbindelse med godkendelse af budget 2019 blev det vedtaget at gennemføre en fuld implementering af nyt trænings- og analyseværktøj i hjemmeplejen (Digirehab). Evaluering af implementering i 2019 foreligger til orientering.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. evaluering af implementering af Digirehab i 2019 tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

    SSU mener ikke at det er muligt at opnå den forventede økonomiske effekt, men anerkender at der kan være forebyggende muligheder med indsatsen.

    Den økonomiske side af sagen må drøftes på et senere tidspunkt.

     

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med godkendelse af budget 2019 blev det vedtaget at gennemføre en fuld implementering af nyt trænings- og analyseværktøj i hjemmeplejen (”Digirehab”), hvilket blev baseret på et afprøvningsprojekt, som bekræftede, at der var en positiv effekt i form af øget funktionsevne og reduktion i behov for hjemmepleje hos de deltagende borgere i afprøvningsforløbet. Tidligere sagsfremstilling vedlagt som baggrundsforståelse.

     

    Digirehab løsningen understøtter og hænger sammen med implementering af den rehabiliterende indsats. Digirehab understøtter den fysiske træning på en ressourceoptimerende måde gennem 3 funktioner:

    1.     Screening: Identifikation af de borgere som kan få effekt og gavn af fysisk træningsforløb                 

    2.     Træning: Sammensætter individuelt video træningsprogram som giver borger mulighed for at træne korrekt og effektivt under supervision af SoSu medarbejder

    3.     Løbende analyse: Indbygget opfølgning og analyse system følger borgers træningseffekt og motivation og påpeger behov for justering af træningsprogram

    Efter screening gennemføres et 12 ugers træningsforløb hvor borger træner 2 gange pr. uge med supervision af SoSu medarbejder. Herefter vedligeholdelsestræning 1 gang hver 14. dag hvor der samtidigt analyseres effekt.

     

    I budget 2019 er der budgetteret med en netto besparelse (inkl. opstart, licens, lønforbrug) på ca. 470.000 kr.

     

    Denne netto besparelse forventes ikke nået for 2019.

     

    I business casen for fuld implementering af Digirehab var det forudsat, at 132 borgere opstartede træningsforløbet og at 92 gennemførte minimum 8 ugers sammenhængende træning i 2019.

     

    Pr 1. september er 63 borgere opstartet forløbet og 27 borgere har gennemført minimum 8 ugers sammenhængende træningsforløb.

     

    Det er forventningen, at antallet af borgere som gennemfører minimum 8 ugers træningsforløb i 2019 vil være 50 - 70 og altså markant lavere end forudsat i business casen.

     

    Årsager hertil er: 

    1. Det har vist sig vanskeligere end forventet, at identificere tilstrækkeligt antal borgere som kunne opstarte i forløbet. Samtidigt og delvist som konsekvens heraf, er en del af de opstartede borgere meget "tunge" (stort plejebehov), hvorfor frafaldet har været højere end forudsat
    2. Udrulningstempoet har været lavere end planlagt som følge af manglende ledelsesfokus i foråret.

     

    Der er nu fornyet ledelsesfokus på implementeringen, ligesom der arbejdes på skarpere identifikation af relevante borgere samt at inkludere flere i målgruppen.

     

    Der er gennemført en effektanalyse af anvendelsen af Digirehab i 2019 frem til 1. september (vedlagt sagen).

     

    Den overordnede konklusion af effektanalysen er, at træning med Digirehab for de borgere, som har gennemført mindst 8 af de planlagte 12 træningsuger (de 27 borgere), har gjort 6 ud af 10 borgere mere selvhjulpne.

     

    Gennemsnitligt for de 27 borgere er den disponerede tid til hjemmepleje reduceret med 50 minutter pr uge. 60%har fastholdt eller fået reduceret behovet for ugentlig hjemmepleje og her er den gennemsnitlige ugentlige tidsreduktion 140 minutter. 40% er steget med gennemsnligt 85 minutter pr uge, hvilket dækker over særlig negativ udvikling hos 3 borgere.

     

    Udover denne tidseffekt vil der være en effekt af træning som alternativ til ikke at træne, som ved målinger i andre kommuner har været gennemsnitligt 15 minutter pr uge for den periode hvor evalueringen er foretaget.

     

    Endelig er der evidens for en yderligere positiv effekt minimum 6 måneder efter træningsforløbets ophør hvor disse borgeres behov for øget hjemmepleje fortsat forsinkes i forhold til borgere, som ikke har gennemført træningsforløbet.

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns kommunes økonomi

  • 220. Ny Sundhedsaftale - orientering

    application/pdf icon sundhedsaftale_2019_-_2023.pdfapplication/pdf icon sundhedsaftale_2019-2023_-_slides.pdf

    Resume

    Sagen er en orientering til SSU om ny Sundhedsaftale 2019-2023.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. tage orienteringen til efteretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Orientering om de overordnede principper i ny Sundhedsaftale 2019-2023 - Fælles med borgeren om bedre sundhed.

     

    Sundhedsaftalen indgås af Regionsrådet og de 17 kommuner i Region Sjælland for en 4 årig periode. Det er lovbestemt, at regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftalen, jf. Sundhedslovens §§ 203-205. De praktiserende læger indgår i samarbejdet, men er ikke aftalepart. Sundhedsaftalen sætter mål og rammer for de patientforløb, som går på tværs af region og kommune. Desuden sætter aftalen retning for en række fælles udviklingsspor.

     

    Formålet med Sundhedsaftale 2019-2023 er "At skabe overblik, struktur og systematik i samarbejdet på tværs af sektorer til gavn for borgerne".

     

    Sundhedsaftalens fokus er, at have fokus på sektorovergange og få kommuner og sygehuse til at samarbejde bedre omkring borgerne i forbindelse med indlæggelser og udskrivelser.

     

    Fra starten blev det politisk besluttet, at sundhedsaftalen skulle tage afsæt i region Sjællands brændende platform jf. Sundhedsprofilen 2017, som viser en stigning i dårligt mentalt helbred, usundt kostmønster, flere overvægtige, flere rygere, højere forbrug af alkohol, dårligt søvnmønster og mindre aktivitet. En anden udfordring er den demografiske udvikling med flere ældre og derved forventeligt også flere indlæggelser af de 80+ årige.

     

    Antallet af voksne med sindslidelser er stigende frem mod 2025 med 20% stigning i andel af voksne borgere med sindslidelser fra 2010-2017 og 8000 flere voksne med sindslidelser i 2025 end i 2017. Kilde: REGIO nr. 16, Statens Institut for folkesundhed.

     

    Antallet af børn og unge med sindslidelser vil stige med 30% fra 2010-2017 og der vil være 4.000 flere børn og unge med sindslidelser i 2025 end i 2017.

     

    Ovenstående viser, at der er behov for nytænkning af den samlede indsats i forhold til særlige målgrupper.

     

    I sundhedsaftale 2019-2023 er der givet plads til, at sundhedsaftalens parter selv kan bestemme, hvad sundhedsaftalen skal indeholde og hvilken form den skal have. Den er derfor blevet mere fokuseret og enkel end tidligere, hvor sundhedsaftalerne var meget omfangsrige og uden fokus, som bl.a. skyldtes den daværende bekendtgørelse om form og indhold.

     

    Den nye sundhedsaftale er blevet en mere dynamisk aftale med overordnede mål, som har afsæt i de nationale mål på sundhedsområdet, som vedrører samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Og der er udviklet indikatorer under hvert mål, så det politisk er muligt at følge udviklingen løbende. Sundhedsaftalen 2019-2023 er en politisk aftale, hvor - der med afsæt i regionens største udfordringer/målgrupper - er opstillet mål for den ønskede udvikling i det tværfaglige samarbejde i sektorovergangene.

     

    Fokus på målgrupperne

    • Sårbare ældre
    • Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme
    • Voksne med psykisk sygdom
    • Børn og unge med trivselsudfordringer

     

    Fokus på 3 nationale mål:

    • Bedre sammenhængende patientforløb
    • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
    • Flere sunde leveår

     

    Fokus på 4 fælles mål:

    • Fælles om borgerens livsudfordringer
    • Tryghed og mestring i eget hjem
    • Effektiv forebyggelse - sunde borgere
    • Mental sundhed og psykisk trivsel

     

    Det nære sundhedsvæsen har udviklet sig i rivende hast og det er kommet ind ad bagdøren hos kommunerne. F.eks. er antallet af udskrivninger steget fra 916.00 til 1.500.000 fra 1980-2020 og sengedagene er faldet fra 9.045.000 til 3.400.000 i samme periode. Kilde: KL. Derfor har kommunerne haft flere krav og ønsker til sundhedsaftalen. Samlet er det lykkedes kommunerne at sætte et dybt kommunalt aftryk i den nye sundhedsaftale.

     

    Sundhedsaftalen 2019-2023 trådte i kraft 1. juli 2019. Foran os ligger nu en proces med, hvordan sundhedsaftalen skal implementeres. Der er igangsat en proces, hvor politikerne skal tage stilling til, hvad det er for indsatser, som skal sættes i værk under de enkelte fælles kommunale/regionale mål.

     

    Afslutningsvis kan man sige, at enkelthed og stram styring i forhold til sundhedsaftalens mål samt forbedring og grundig implementering af sundhedsaftalens værktøjer nok vil være det, som vil præge denne aftaleperiode.

     

    Der kan læses mere om sundhedsaftalen her: https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/patient-i-region-sjaelland/Sundhedsaftalen/Sider/default.aspx samt i powerpoint oplæg fra Sundhedssekretariatet, som er vedhæftet til orientering. 

    Lovgrundlag

    Sundhedsloven.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 221. Kronikerrehabilitering - opfølgning

    Resume

    Sagen er en orientering om beskrivelse og status på indsatsen til borgere med kronisk sygdom. Indsatsen "En bedre hverdag" er Stevns Kommunes forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgere med KOL, type 2-diabetes, hjerte/karsygdomme og kræft. Indsatsen har været i gang siden 2011, som en udmøntning af Sundhedsaftalen med Region Sjælland, der beskriver kommunernes ansvar og opgave i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at:

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Indsatsen "En bedre hverdag" har fokus på det gode hverdagsliv. Det betyder, at indsatsen både har et forebyggende og et rehabiliterende sigte. Formålet er at fremme sundheden og at forebygge udvikling af følgesygdomme eller forværring af borgerens kroniske sygdom. Målgruppen er voksne borgere, der har en eller flere af diagnoserne KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme eller kræft. Pårørende kan deltage i aktiviteterne, hvor det er relevant.

     

    Borgeren henvises til "En bedre hverdag" af egen læge eller sygehus og inviteres efterfølgende til en afklarende samtale, der har til formål sammen med borgere at afdække ressourcer og behov og motivation for at deltage i aktiviteterne. Efter behov tilbydes deltagelse i fysisk aktivitet to gange om ugen, kostvejledning (1-3 samtaler), rygestop, alkoholbehandling og sygdomsmestring i form af Sundhedscafé og Temamøder.

     

    På Sundhedscaféerne og Temamøderne tages forskellige emner op, f.eks. Vejrtrækningsteknikker, Senfølger efter kræft, Rigtig brug af medicin, Livet med diabetes eller Psykiske reaktioner på en livstruende sygdom. Gennem inddragelse af borgeren i håndteringen af den kroniske sygdom, arbejdes der med borgerens egne ressourcer, tro på sig selv (self-efficacy) og evne til at mestre sygdommen. Sundhedscaféerne afholdes i samarbejde med Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger. Interne og eksterne fagpersoner varetager de sundhedsfaglige oplæg.

     

    Det tilstræbes, at intern fagpersonale, der er tilknyttet indsatsen, udover deres faguddannelse også har Region Sjælland sundhedspædagogiske uddannelse.

    Indsatsen dokumenteres i Cura. Det er ikke muligt at trække data, der kan sige noget om effekten af indsatsen.

     

    Kort status over henvisninger: Antallet af henvisninger er i perioden 2011-2018 steget fra 42 til 141 henvisninger. Frem til ultimo oktober i år er modtaget 91 henvisninger. Efter Sundhedsplatformens implementering i Region Hovedstaden og Region Sjælland er antallet af henvisninger fra sygehusene faldet. Fra 2017 til 2018 faldt antallet af henvisninger fra sygehusene fra 52 til 23. Stigningen i henvisninger er altså sket på baggrund af et øget henvisningsflow fra praktiserende læger.

     

    Figur 1: Antal henvisninger 2011-2018.

    Figur 1: Henvisninger fordelt på diagnoser og henvisninger i alt i perioden 2011-2018.

     

    KOL – antallet af henvisninger har været stigende. Borgeren tilbydes et forløb på max. 12 uger. Ifølge Sundhedsaftalen skal kommunerne varetage rehabilitering af borgere med mild til moderat KOL, mens borgere med svær og meget svær KOL skal rehabiliteres i sygehus regi. Da Region Sjælland samlede tilbuddet om KOL-rehabilitering på SUH Roskilde faldt antallet af henviste borgere med KOL, dog steg antallet af henvisninger på borgere med svær eller meget svær KOL. Det betyder, at borgerne funktionsmæssigt er dårligere, ofte så dårlige, at de afstår fra både rehabilitering i sygehus regi, da de nu skal til Roskilde og til det kommunale tilbud, da de her selv skal sørge for transport. Der er nedsat en arbejdsgruppe under KSS, som skal forsøge at finde en løsning på opgaveoverdragelsen, så borgerne ikke "tabes".

     

    Type 2-diabetes – antallet af henvisninger på borgere med diabetes 2 har været stigende. Borgeren tilbydes et forløb på max. 12 uger. De fleste borgere tager i mod tilbuddet om kostvejledning, men ofte vælger de tilbuddet om deltagelse i fysisk aktivitet fra. Mange er stadig på arbejdsmarkedet og kan ikke deltage i aktiviteter, som ligger indenfor almindelig arbejdstid. Henvisningsflowet er ikke stort nok til, at det er muligt at tilbyde fysisk aktivitet udenfor arbejdstid. Vores samarbejde med "Kbh.Syd-kommuner" gør, at vi kan tilbyde borgerne evt. at deltage på hold i en af samarbejdskommunerne, som f.eks. ligger på vej til arbejdet. Max. en enkelt borger tager årligt imod tilbuddet. I stedet forsøger vi at guide borgeren til at starte fysisk aktivitet i en lokal forening.

     

    Hjertesygdomme – antallet af henvisninger er faldende. Borgeren tilbydes et forløb på max. 12. uger. Ifølge forløbsprogrammerne er Hjerterehabiliteringen opdelt i 3 faser. 3. fase varetages kommunalt og i Stevns Kommune i "En bedre hverdag". I 2017 indgik optage-kommunerne til SUH-Roskilde/Køge en aftale med sygehusene om "Delt fase II". Det vil sige, at 6 af de 12 ugers rehabiliterende træning i fase II nu foregår kommunalt. Borgeren henvises på en GOP. Efter afsluttet fase II henvises borgeren internt til "En bedre hverdag" (fase 3). Relativt få borgere vælger at tage i mod tilbuddet om aktiviteter i "En bedre hverdag".

     

    Kræft – antallet af henvisninger på borgere med kræft har været stigende. Borgerne tilbydes et forløb på max. 24 uger.  De er ofte stadig i behandling, når de starter i "En bedre hverdag", og må derfor også ofte melde afbud pga. ubehag og bivirkninger efter behandlinger. De har derfor svært ved at kunne profitere af et 12 ugers forløb.

     

    Der arbejdes løbende på at tilpasse og udvikle indsatsen, så den i videst mulig omfang dækker borgernes behov og gældende nationale anbefalinger og retningslinjer for tværsektorielle forløb.

    Lovgrundlag

    Sundhedsloven, § 119, stk. 1 og 2.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 222. Diverse orientering - SSU 11. november 2019 (Lukket)

  • 223. Underskriftsark (Lukket)