Referat

  • 53. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Godkendt

  • 54. Introduktion til Voksen Handicap og Psykiatri - Orientering

    Resume

    Udvalget orienteres om voksen handicap og socialpsykiatri området.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU

    1. at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Mundtlig introduktion til Voksen-handicap og socialpsykiatriområdet ved leder af Voksen-handicaptilbud Tinamaria Götz og afsnitsleder for Myndighed Karina Bernth.

     

    Der introduceres til hvorledes de enkelte tilbud efter serviceloven bevilges, samt efterfølgende udføres af vores bostøtte og støttekontaktpersonordning.

     

    Endelig fremlægges samlet information over antal borgere, tilbud og økonomi.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvens for Stevns Kommunes økonomi

  • 55. Implementering af ændringer i Serviceloven - Godkendelse

    application/pdf icon oplaeg_ss113b.pdfapplication/pdf icon obligatoriske_aendringer_i_lov_om_social_service.pdf

    Resume

    Folketinget har vedtaget en række ændringer af Lov om Social Service. De fleste ændringer er obligatoriske, men for enkelte områder gælder, at der skal træffes politisk beslutning om, hvorvidt de nye muligheder i loven skal anvendes i Stevns Kommune.

    Indstilling

    Sundhed og omsorg indstiller til SSU, at

    1.    mulighederne i §82 indarbejdes af arbejdsgruppen for Brohøj i beskrivelsen af det nye Voksen-handicaptilbud, herunder psykiatricenter

    2.    at der fortsættes med at følge en forenklet sagsbehandling på hjælpemiddelområdet

    3.    at den vedlagte liste over bevilling af midlertidige hjælpemidler godkendes

    Beslutning

    2 bilag eftersendt. Vedlægges referatet.

     

    Indstillingen godkendt.

    Forvaltningen må gerne undersøge mulighederne for at sikre tilbagelevering af udlånte kommunale hjælpemidler.

    Endvidere bør regionen inviteres til at deltage i det forebyggende arbejde.

     

    Sagsfremstilling

    Folketinget har vedtaget en række ændringer af Lov om Social Service. Ændringer er trådt i kraft henholdsvis den 15. juli 2017 og den 1. januar 2018. De fleste ændringer er obligatoriske, men for enkelte områder gælder, at Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt de nye muligheder i loven skal anvendes i Stevns Kommune. Hvis indstillingen tiltrædes, vil der løbende indenfor de forskellige område blive udarbejdet kvalitetsstandarder, som forelægges til politisk godkendelse.

     

    Formålet med lovændringen er at sikre, at borgerne får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov for hjælp. Formålet er derudover at gennemføre en regelforenkling og afbureaukratisering.

     

    På fire punkter er lovændringer beskrevet som ”kan-bestemmelser”, og der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt Stevns Kommune skal anvende disse. Det gælder i forhold til en tidlig forebyggende indsats, sociale akuttilbud, forenklet sagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler mv. samt i forhold til bevilling af midlertidige hjælpemidler.

     

    En tidlig, forebyggende indsats (nyt kapitel 15a, §§ 82a-82d).

    Med lovændringen indføres et helt nyt kapitel i loven, hvor der er fokus på forebyggelse, og hvor der gives hjemmel til nye typer af tilbud og metoder i det forebyggende arbejder. Det er:

    • Gruppestøtte
    • Tidsbegrænset individuel støtte i op til 6 måneder
    • Sociale akuttilbud
    • Mulighed for at yde støtten i samarbejde med frivillige foreninger

     

    Målgruppen for de nye forebyggende indsatser er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

    Formålet med de nye indsatser er at afhjælpe borgernes vanskeligheder, inden de vokser sig store og udgiftstunge. De nye lovbestemmelser indføres bl.a. på baggrund af gode erfaringer fra Fredericia og Esbjerg Kommuner, der har etableret nye typer af forebyggende tilbud. Fælles for disse tilbud er, at kommunen og borgeren i samarbejde finder ud af, hvad der skal til, for at borgeren inden for en afgrænset periode kan blive mest mulig selvhjulpen, og dermed rehabiliteret.

     

    I forbindelse med etableringen af psykiatricenter på Brohøj vil der være mulighed for at etablere tilbud og indsatser, som led i det forebyggende arbejde. Her vil man også kunne involvere de frivillige foreninger. Dette vil også kunne gøres i tilknytning til eksisterende værested og gruppe-tilbud. Der er i forbindelse med Plejecenterplanen nedsat arbejdsgruppe vedrørende udvikling af Brohøj til et voksenhandicaptilbud med tilknyttet psykiatricenter. Arbejdsgruppen skal komme med anbefaling til SSU hvorledes tilbuddene skal opbygges.

     

    Det nye kapitel i serviceloven giver mulighed for at etablere sociale akuttilbud til personer med psykiske lidelser. Et socialt akuttilbud er typisk et aften- eller døgnåbent tilbud, hvor borgere som er i akut psykisk krise og med akut behov for støtte, kan henvende sig uden forudgående visitation. Akuttilbuddet kan også have karakter af en åben telefonlinie, mulighed for SMS og video-samtale. Et socialt akuttilbud vil øge serviceniveauet for borgere med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Et socialt akuttilbud med aften- og eventuelt natåbent vurderes at kunne aflaste vagtlægen, alarmcentral og distriktspsykiatrien. Baseret på erfaringerne i andre kommuner vurderes et socialt akuttilbud endvidere at kunne nedbringe antallet af akutte psykiatriske indlæggelser, der dog allerede er relativt lav i Stevns Kommune. Stevns Kommune vil med oprettelsen af Brohøj, herunder psykiatricenter have mulighed for at etablere et akuttilbud til borgere med psykiske lidelser, som er i akut psykisk krise. På Brohøj er der i forvejen døgndækning af kompetent personale, men arbejdsgruppen skal se på hvilke ressourcer, det kræver for også at have et akutberedskab. Der er endvidere mulighed for at arbejde med flere niveauer for akutberedskab.

     

    Forenklet sagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler og forbrugsgoder (ny § 113a)

    Denne lovændring giver hjemmel til, at der ved førstegangsansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder kan træffes afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning.

    Myndighedsafdelingen i Sundhed og Omsorg arbejder allerede med denne metode i ukomplicerede sager. Dette gælder f.eks. ansøgninger om rollator, badebænk og toiletforhøjer. Borgerne skal i disse sager blot indsende en ansøgning med de nødvendige oplysninger, og administrationen træffer derefter afgørelse uden at sagsbehandle yderligere. Derved kan borgeren få hjælpemidlet bevilget hurtigt. Denne metode har ikke givet flere ansøgninger om hjælpemidler end tidligere. Ved komplicerede ansøgninger (f.eks. om meget dyre eller teknologiske hjælpemidler) bliver der altid indhentet lægeudtalelse mm.

     

    Midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (ny § 113b)

    Lovændringen giver hjemmel til at bevilge hjælpemidler til borgere, der kun har behov i en tidsafgrænset periode, f.eks. i forbindelse med rehabilitering, ved udskrivning fra sygehus eller efter sygdomsforløb med midlertidigt funktionstab. I dag er det et krav for at bevilge et hjælpemiddel, at der er tale om varigt nedsat funktionsevne. Grundbetingelsen for at kunne bevilge hjælpemidler skal stadig være opfyldt. Det vil sige, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller at hjælpemidlet er nødvendigt, for at borgeren kan udøve sit erhverv.

    Der er merudgifter forbundet ved at bevilge hjælpemidler midlertidigt, idet flere borgere kan blive omfattet af ret til hjælpemidler. Merudgifterne forventes dog modsvaret af mindre udgifter på andre områder, idet hjælpemidlet kan mindske behovet for andre former for støtte, f.eks. hjemmehjælp. Det vil også være en mulighed at fastholde borgere på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at bevilge en kørestol i en kortere periode, eller ved at bevilge et hjælpemiddel, som kan hjælpe borgeren til at klare hjemlige opgaver selv i en oplæringsperiode (rehabilitering).

    Som bilag til dette oplæg vedlægges en liste med forslag til hjælpemidler, som kan udlånes midlertidigt.

    Obligatoriske lovændringer

    Ud over ovenstående ”kan-bestemmelser” indeholder lovændringen en række obligatoriske ændringer (”skal-bestemmelser”). Disse er beskrevet i bilag til sagen.

     

    Økonomi

    I forbindelse med budget 2018 med overslagsår følges udviklingen i hjælpemiddeludgifterne ved budgetopfølgningerne. Arbejdsgruppen vedrørende Brohøj skal komme med forslag til etablering af psykiatricenter, herunder mulighed for etablering af akuttilbud. Såfremt akuttilbuddet ikke kan etableres indenfor eksisterende drift, kræver det en særskilt politisk beslutning om dette.

  • 56. Budgetforslag 2019 - 2022 - SSU

    application/pdf icon sagsfremstilling_fra_ssu_14.05.2018.pdfapplication/pdf icon budgetforudsaetninger_2019_v.1_-_ssu.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_bf19_v.1_-_med_ssus_beslutninger_11.6.18.pdfapplication/pdf icon anlaeg_ssu_v.1_-_med_ssus_beslutninger_11.6.18.pdfapplication/pdf icon balancekatalog_2019_-_med_ssus_beslutninger_11.6.2018.pdfapplication/pdf icon omsorgsbestyrelsen_aarsrapport_2017.pdfapplication/pdf icon aarsrapport_2016_cafe_stevnen.pdfapplication/pdf icon underskrevet_handlingsplan_2017_cafe_stevnen.pdfapplication/pdf icon aarsrgsk_2017_stevns_friviligscenter-underskrevet.pdfapplication/pdf icon aarsberetning_stevns_frivillighedscenter_2017.pdf

    Resume

    Budgetforslag 2019-2022 på egne politikområder genbehandles for at give bedst mulig forberedelse til KB temamødet om budgettet den 27. juni 2018. Udvalget stillede enkelte opklarende spørgsmål til balanceforslagene, som derfor anbefales særlig opmærksomhed. Sagen forelægges på ny med en status på forvaltningens arbejde med budgetforslaget siden sidste møde.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til SSU, at:

    1. udvalget behandler budgetforslag 2019
    2. udvalgets anbefalinger videresendes til KB via ØU

     

    Beslutning

    Budgetforslagene drøftet.

    Udvalgets anbefalinger fremgår af bilagene.

    Sagsfremstilling

    Budgetforslag 2019-2022 på egne politikområder forelægges til fornyet behandling. Sagen genoptages for at give de bedst mulige forberedelser til KB temamødet om budgettet den 27. juni 2018. Der anbefales særlig opmærksomhed på balanceforslagene.

     

    Budgetproces:

    Fagudvalgene har behandlet budgetforslag for 2019 og overslagsårene 2020-2022 i maj måned.

     

    Udvalget får nu mulighed for at vurdere budgetforslaget på egne politikområder igen på juni-mødet, med særligt fokus på balancekatalogerne. Efter maj-møderne har det vist sig, at udvalgene ikke har peget på forslag svarende til 10 mio. kr., som ØU stillede som opgave med vedtagelse af den økonomiske politik den 27. februar 2018.

     

    Budgetforslaget revurderes teknisk / administrativt i august måned på baggrund af økonomiaftalen for 2019, indgået mellem KL og regeringen, samt på baggrund af budgetopfølgning 2 (bop 2).

     

    I øvrigt henvises til sagsfremstilling og beslutningsark fra udvalgsmødet den 14. maj 2018, som er vedhæftet som bilag.

     

    Overordnet tidsplan for budget 2019-2022:

    Maj måned 2018: Fagudvalgenes budgetforslag behandles i udvalgene

    Juni måned 2018: Ekstra budgetbehandling i fagudvalgene

    27. juni 2018: KB afholder temamøde og drøfter budgetforslag, balancekatalog samt forslag fra café-møder og høringssvar

    August måned 2018: Budgetforslag (1) revurderes teknisk / administrativt og behandles i fagudvalgene i uge 34

    6. september 2018: KB 1. behandling af budgetforslag 2019-2022

    11. oktober 2018: KB 2. behandling og endelig vedtagelse af Budgetforslag 2019-2022

    Økonomi

    De endelige økonomiske konsekvenser af arbejdet med Budget 2019-2022 behandles ved Budgetvedtagelsen 11. oktober 2018.

  • 57. Proces for ny sundhedspolitik og - strategi - Godkendelse

    application/pdf icon skema_-_procesplan_for_revision_af_sundhedspolitikken_-_maj_2018.pdfapplication/pdf icon forebyggelse_for_fremtiden_-_pixi.pdfapplication/pdf icon fakta_ark_sundhedsprofilen_2017_-_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon 053414_resj_sundhedsprofil2017_pixisamlet.pdf

    Resume

    Stevns kommune har 10 års erfaring med den nuværende Sundhedspolitik og arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. På baggrund af erfaringerne og ny viden omkring sundhedsprofil og borger-segmenter indstilles det at igangsætte en proces for en ny sundhedspolitik og -strategi for Stevns kommune.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU via CG og DIR, at:

    1. den fremlagte procesplan for ny sundhedspolitik godkendes

    Chefgruppen, 11. juni 2018, pkt. 1:

    Anbefales

    Direktionen, 11. juni 2018, pkt. 3:

    Anbefales

    Beslutning

    Godkendt.

    Ungerådet skal også indgå i høringsdelen.

    Sagsfremstilling

    Stevns kommune har nu 10 års erfaring med Sundhedspolitikken og arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Det foreslås på baggrund af erfaringer, ny viden omkring sundhedsprofil og borger-segmenter, udarbejdet i samarbejde med regionen, at SSU tager initiativ til at indlede arbejdet med en ny sundhedspolitik og -strategi med inddragelse af fagudvalg og KB og de seks centre. Målet er en formulering af en ny sundhedspolitik og –strategi, med formulering af konkrete og målbare indsatser. Sundhedspolitikken og -strategien vil tage afsæt i KL´s 6 pejlemærker, samt den nyligt udgivne Sundhedsprofil for Stevns kommune.

     

    Resultater fra Sundhedsprofil 2017

    Data fra Sundhedsprofilen 2017 viser en udvikling på landsplan, i region Sjælland og i Stevns kommune, hvor det gennemgående indtryk er, at befolkningens sundhedstilstand i de senere år ikke er blevet forbedret, men tværtimod på visse områder er blevet forværret; eks. i forhold til mental sundhed. Der henvises til bilag vedrørende sundhedsprofil for Stevns kommune.

     

    Resultater fra segment-analyser fra samarbejde med Regionen

    Stevns kommune har indledt et samarbejde med regionen, hvor der deles sundhedsdata med henblik på at skabe større fælles overblik over, hvor der kan sættes ind med fælles forebyggende initiativer, men også særskilte initiativer i kommunens egne centre, som f.eks. projekt TVP, Tværfagligt Velfærdsprogram. Derved er der opnået en eksklusiv viden om forskellige segmenter af borgergrupper i kommunen, hvor sundhedsydelser, men også ydelser indenfor arbejdsmarked og børn/familie-området er bundet. Disse segment-analyser vil blive gentaget over de næste 4 år, og kan danne baggrund for vurdering af, om det forebyggende arbejde i forhold til om der f.eks. bliver flere kronikere, kan måles og vurderes. Der henvises i øvrigt til dagsordenspunkt vedrørende TVP for segmentanalysen.

     

    Som noget nyt har Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdet ”Forebyggelse for fremtiden” som med baggrund i hvad der er evidens for på sundhedsområdet, kommer med anbefalinger til, hvordan den enkelte kommune kan gribe sundhedsfremme og forebyggelse an. Denne rapport blev udleveret ved SSUs introduktion til sundhedsfremme, og er også vedlagt som bilag i Pixi udgaven.

     

    KL anbefaler, at man arbejder med pejlemærker og har til det formål udarbejdet seks pejlemærker:

     

    KL´s 6 pejlemærker:

    1.    Alle skal have mulighed for et sundt liv – fælles ansvar og kvalitet i indsatsen

    KL anbefaler:

    o    at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme alle borgeres mulighed for et sundt liv samt skabe mere lighed i sundhed

    o    at kommunen systematisk integrerer sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af opgaveløsningen i hele kommunen og sikrer den nødvendige ledelsesmæssige opbakning og ressourcer hertil

     

    2.    Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring

    KL anbefaler:

    o    at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil investere i fremtidens generationer igennem indsatser, der giver alle børn en sund start på livet, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring

    o    at kommunen leverer en sammenhængende og tidlig indsats til børn i sårbare eller udsatte familier tæt på barnets hverdagsliv og på tværs af fagområder

    ,

    3.    Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job

    KL anbefaler:

    o    at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, der hjælper alle unge godt på vej i uddannelse og job

     

    4.    Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge

    KL anbefaler:

    o    at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen understøtter at flere vælger et røgfrit liv, og ingen børn og unge begynder at ryge

     

    5.    Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv må skades af alkohol

    KL anbefaler:

    o    at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan understøtte en mere hensigtsmæssig alkoholkultur bland borgere og forebygge, at børn og unges liv skades af alkohol

     

    6.    Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel

    KL anbefaler:

    o    at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre mental sundhed

     

    I den vedlagte proces- og tidsplan er der et forslag til, hvordan processen kan gribes an, i forhold til inddragelse af de enkelte centre og fagudvalg på tværs af kommunen, med henblik på at sætte fokus på ønsker og indsatser, som efterfølgende kan konkretiseres i en sundhedspolitik- og strategi, som er gældende på tværs og indgår som et element i kerneydelsen. Som kommunens største arbejdsplads, og med afsæt i de mange aktiviteter, der allerede foregår indenfor de enkelte fagudvalg og -centre, er det oplagt at starte processen på denne måde.

     

    Det er et forslag, at der kan arbejdes med følgende overskrifter indenfor hvert fagudvalg/centre, og eksemplerne og ønsker/forslag tilvejebringes i hvert center, og efterfølgende i fagudvalgene:

    -     Børn og Læring: En sund start, fx at arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter i sundhedsplejen, dagtilbud og skole, at sætte fokus på mental sundhed i de store klasser etc.

    -      Plan, Miljø og Teknik: Sunde rammer, fx ved byplanlægning, planlægning af cykelstier og rekreative områder

    -      Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme: Et sundt arbejdsliv, fx at sundhed indarbejdes i tilbud til ledige, at unge får en god indgang til uddannelse eller arbejdsmarked, at virksomhederne på Stevns arbejder med deres medarbejderes sundhed

    -      Social og Sundhed: Et sundt liv – hele livet, fx lige adgang til sundhed for alle borgere, mental sundhed, samarbejde omkring alkohol og forebyggelse af misbrug

    -      Økonomiudvalget: Kommunen som sund arbejdsplads, fx røgfri arbejdstid / skoletid

     

    Sundhed og omsorg vil tage initiativ til at besøge hvert center i forhold til at skabe en dialog om indsatserne. Efterfølgende dagsordensættes forslag og indsatser i de enkelte fagudvalg samt i MED-organisationen.

     

    Når Sundhed og Omsorg har indsamlet ønsker og forslag fra centrene og disse har været behandlet i fagudvalg, gennemføres en temadag i KB, som dels vil bestå af et oplæg fra ekstern oplægsholder omkring sundhedsfremme/evidens for hvad der virker, dels vil være en drøftelse af de ønsker og oplæg, som præsenteres fra fagudvalgene. Hovedudvalget inviteres til denne drøftelse. Der er endvidere mulighed for i denne sammenhæng eller særskilt også at invitere til borgermøde - i sammenhæng med den procesplan, der skal være for borger-inddragelse.

     

    Efterfølgende vil Sundhed og Omsorg samle alle forslag og input – herunder også fra borgere og foreninger, via borger-inddragelsesplanen – til et udkast til sundhedspolitik- og strategi, som vil kunne behandles politisk og sendes i høring. Udkast til sundhedspolitik og –strategi vil være ledsaget af konkrete initiativer og handleplan.

     

    Formålet med den foreslåede proces er at sikre ejerskab og gennemførselskraft, således at det om fire år bliver muligt at måle en egentlig effekt for befolkningen på Stevns i retning af en forbedret sundhed i Sundhedsprofilen.

     

    Sundhed og omsorg forestår og gennemfører processen, samt forestår skriveproces og tilrettelæggelse af temadag i KB, samt borgerinddragelse.

     

    Proces for borger-inddragelse

    Parallelt med den beskrevne interne proces, igangsættes en ekstern proces, som vil have to kanaler:

    - Sundhed og omsorg vil i samarbejde med kommunikation i Borger og politik udarbejde en plan for, hvilke platforme, der kan tages i brug for at sikre borgerinddragelse undervejs i processen. Sundhed og omsorg vil bruge de eksisterende platforme, i form af dialog på facebook, spørgeskema på hjemmeside samt de lokale medier til at få borgerne i tale og gøre opmærksom på, at der skal udarbejdes en ny sundhedspolitik og at vi modtager gode forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre.

    - Sundhed og omsorg vil planlægge 1 -2 borgermøder, det ene i tilknytning til tema-mødet i KB, hvor borgerne dels hører om planer og processer, og indspark fra fagudvalgene - dels kan komme med forslag til sundhedspolitik og -strategi

     

     

    Lovgrundlag

    Sundhedslovens §119

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvens for Stevns Kommunes økonomi

  • 58. Horisonten - Godkendelse af beskæftigelses- og aktivitetstilbud efter §103 og 104 i Serviceloven

    application/pdf icon horisonten_godkendelsesgrundlagrapport_bdo_juni_2018.pdf

    Resume

    Horisonten er et privat socialt tilbud, som allerede tilbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU for særlige målgrupper, og driver botilbud efter §107 i serviceloven og §85 bostøtte efter serviceloven. Horisonten ønsker at oprette beskæftigelses- og aktivitetstilbud efter servicelovens §§103 og 104, men dette kræver en særskilt godkendelse, ligesom det er kommunen, der skal føre tilsyn med tilbuddet, som ikke er omfattet af det sociale tilsyn.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU,

    1. at godkende dagtilbud på Horisonten efter §§103 og 104 i serviceloven

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Horisonten har henvendt sig til Stevns kommune med ønsket om at blive godkendt til fremover at tilbyde beskæftigelses- og aktivitetstilbud efter servicelovens §§103 og 104. I forvejen driver Horisonten STU tilbud, som er den særlige tilrettelagte ungdoms-uddannelse til unge. Horisonten tilbyder uddannelsen til unge fra hele landet. Desuden tilbydes botilbud efter §107 og bostøtte efter §85. Socialtilsynet fører tilsyn med botilbudsdelen, men i Horisontens godkendelsesgrundlag er der ikke gjort plads til at drive dag- og aktivitetstilbud, hvorfor dette oprettes i en selvstændig juridisk konstruktion. Herefter er det en kommunal opgave at godkende og føre tilsyn med Horisontens beskæftigelses- og aktivitetstilbud efter §§103 og 104.

    Det er en forudsætning for at tilbuddet kan lægges på Tilbudsportalen, at det er godkendt; og det er en forudsætning for at kommuner kan købe tilbuddet, at det optræder på Tilbudsportalen.

    Efter aftale med Horisontens bestyrelse er der indgået aftale med BDO´s konsulentvirksomhed om at tilvejebringe godkendelsesgrundlaget (vedlagt). Udgiften til dette indarbejdes i tilbuddets takst. Dette vil også blive praksis for tilsyns-delen, når denne påbegyndes.

     

    BDO´s godkendelsesgrundlag indeholder dels en anbefaling til, at Horisontens ansøgning om beskæftigelses- og aktivitetstilbud efter servicelovens §§103 og 104 kan godkendes, dels en række anbefalinger til, hvor kommunen med fordel kan gå i dialog med horisonten omkring udvikling af tilbuddet. Dette gælder i forhold til medarbejder og leders kompetenceniveau, rammen for målgruppen, bevidsthed om magtregler mv. Sundhed og Omsorg vurderer, at dette er forhold, som der med fordel kan arbejdes videre med i det tilsyn, som efterfølgende skal være. Godkendelsesgrundlaget er en vurdering af et tilbud, som ikke er i funktion endnu, hvorfor der kan foretages tilsyn på de beskrevne forhold, når der er konkrete borgere i tilbuddet. Udfra dette vurderes det, at godkendelsesgrundlaget er tilstrækkeligt grundlag for at foretage godkendelse af tilbuddet.

    Lovgrundlag

    Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område §15 samt Serviceloven §§148a og 149

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvens for Stevns Kommunes økonomi

  • 59. Tværgående velfærdsprogram

    application/pdf icon foranalysen_stevns_samlet_rapport_januar_2018.pdfapplication/pdf icon maalgrupper_og_maalsaetninger_i_tvp_-_bilag_politisk_sag.pdfapplication/pdf icon baggrundsnotat_til_politisk_sag_-_beskrivelse_af_velfaerdsprogrammet.pdf

    Resume

    Det tværfaglige velfærdsprogram (TVP) er et 4-årigt program, der er en videreudvikling af Stevns Kommunes Ny Social Indsats. Velfærdsprogrammets ambition er at udvikle en koordineret og sammenhængende service for alle borgere på tværs af Arbejdsmarked, Social og Sundhed og Børn og Læring samt at gå i dybden med specifikt unge med udsathed. TVP opstart er i efteråret 2018 med de unge og familier med komplekse behov med opstart i 2019.

    Indstilling

    Politik og Borger indstiller til ØU via CG, DIR, SSU, BUL, AET at

    1.    tage orientering af det Tværgående Velfærdsprogram til efterretning.

    2.    godkende målgruppe, mål og succeskriterier for programmet særligt for unge i 2018.

     
    Chefgruppen, 14. maj 2018, pkt. 4:

    Ikke til stede: Per Røner og Daniel Gottrup

     

    Drøftet, sagen tilrettes ud fra de faldne bemærkninger. Efter tilretning sendes sagen til DIR.

    Endvidere stor fokus på kommunikationen ud i organisationen.

    Direktionen, 22. maj 2018, pkt. 2:

    Anbefales

    Beslutning

    SSU bakker op om projektet.

    Foreslår i den forbindelse, at de involverede politiske udvalg mødes til et fællesmøde om sagen, når det findes relevant i det videre arbejde.

    Endvidere bør det undersøges om det er muligt at tilkoble psykologer eller særligt kvalificeret sundhedspersonale til de nedsatte team.

     

    Flemming Petersen (V) foreslår, at navnet borgerkonsulent ændres til en betegnelse, som viser at der er tale om en tværgående funktion.

     

    Sagsfremstilling

    Velfærdsprogrammets ambition er at styrke en koordineret indsats indenfor Stevns Kommune og i samspil med regionen og andre parter, for at opnå en større sammenhængende indsats for borgerne i Stevns Kommune (se baggrundsbilag for beskrivelse af velfærdsprogrammet). Det bærende princip er, at borgeren opnår tilknytning til arbejdsmarked eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Den tværgående tilgang forankres i 2018 og i 2019 via etablering af et unge- og familieteam.

    Partnerskab Region Sjælland - valg af målgrupper

    Stevns Kommune og Region Sjælland indgik en partnerskabs aftale i 2017 og har sammen gennemført en analyse af borgerne i Stevns kommune, der har overlap til regionens ydelser, med det formål at identificere borgersegmenter med et stort kvalitetsmæssigt og økonomisk potentiale for forbedringer (Bilag Foranalysen). Der er udvalgt 4 segmenter for TVP, der vurderes som de mest relevant for nye tværgående løsninger, og hvor der er særligt potentiale i at koncentrere et forbedringsarbejde omkring.

    De 4 segmenter, der er udvalgt på baggrund af Regionale data er:

    1. 15-29 årige i kontakt med psykolog eller psykiater og på overførsel (de 18-29-årige udgør: 81 personer med årlig kommunal gennemsnitlig udgift på 209.341 kr.).

    2. Familier med mindst 1 forælder på overførselsindkomst, og som har en børnesag.

    3. Familier med mindst 1 forælder på overførselsindkomst, som har en børnesag, og en kronisk sygdom.

    4. Familier med angst og depression, samt en børnesag.

    Målgrupper, målsætninger og succeskriterier 

    Målgruppen defineres således dels ud fra segment analysen, men også ud fra en vurdering af, at indsatsen ikke kan håndteres indenfor et center alene. Det betyder, at målgruppen for den dybere indsats (med borgerkonsulenter) er komplekse familier og udsatte unge, som har flere kontaktflader i kommunen, og som modtager støtte fra minimum to fagområder. Ungeteamet vil fra september 2018 frem til jan. 2019 igangsætte 40 unge borgerkonsulentforløb for de 18-29 årige. Og inden udgangen af 2019 igangsættes 30 familieforloløb.

     

    Det foreslås at arbejde med følgende mål og succeskriterier for unge, hvor beskæftigelse og uddannelsesmål er de primære mål.  Der bliver lavet 1 og 4-årige mål for de borgere, der er omfattet af programmet.

     Målsætninger for de 18-29-årige unge:

    ·  Få 18-29-årige i Jobcentret i uddannelse eller beskæftigelse. Succeskriterie: 49% af alle unge i målgruppen er i uddannelse eller beskæftigelse i 2019.

    ·  37 unge påbegynder uddannelse eller beskæftigelse inden for en 4-årig periode. Succeskriterie: 2019: 25% svarende til at 9 af de 37 unge er i uddannelse eller beskæftigelse efter 1 år, svarende til en besparelse på 630.000 kr. efter første år, 2022: 30% svarende til at 11 ud af de 37 unge er i uddannelse eller beskæftigelse efter 4 år svarende til en årlig besparelse på 770.000 kr.

    Tallene er baseret med afsæt i gruppen af borgere i ressourceforløb, som er sammenlignelige med det tværfaglige velfærdsprogram ungemålgruppe. Det vil sige borgere, der har brug for en tværfaglig, helhedsorienteret indsats og hvor borgerne har komplekse problemer ud over ledighed. Lidt over 30% af borgere i ressourceforløb kommer i arbejde, uddannelse eller fleksjob. Ressourceforløb har en varighed på mellem 1 – 5 år. Det tværfaglige velfærdsprograms forløb med de unge har en varighed på 1 år. Det er vurderingen, at man kan nå længere på 5 år end på 1 år. Derfor vurderes målsætningerne realistiske.

    ·   Nedbringe antal indlæggelser af unge i psykiatrien. Succeskriterie 2019: -5%  2.3 indlæggelser.Besparelse: 16.130 kr. Succeskriterie 2020: -10%  4,6 indlæggelser. Besparelse 32.260 kr.

    Måltallene vil blive kvalificeret yderligere med baggrund i næste dataindsamling fra Region Sjælland og med baggrund i etablering af bo/aflastningstilbud Brohøj indenfor psykiatriområdet. Det forventes at kunne kvalificere måltal til politisk forelæggelse i 2019. Målsætningen er desuden, at medarbejdere i 2018 og 2019 bliver uddannet i fælles ressourceorienteret metode, hvor borgeren sættes i centrum og med opstart i 2018 arbejder med fælles handleplaner og progressionsmål, når det er tværfagligt relevant for at styrke en indsats sammen med borgeren.  

     

    Opfølgning

    Region Sjælland vil årligt gennemføre en årligt opfølgende dataanalyse af segmenterne fra dataanalysen. Regionens måling vil blive forelagt politisk for SSU, AET og BUL sammenholdt med en årlig opfølgning på velfærdsprogrammets mål og progression, i programmet for unge og efterfølgende for familier med komplekse behov fra 2019.

     

    Økonomi

    Der er i budget 2018 afsat politisk 1 mill. kr. til tidlig forebyggelse, som blev besluttet udmøntet på henholdsvis 0,6 mill til Børn og Lærings social område for udsatte børn i nov. 2017, og 0,4 til genopretningsplan ØU d. 6. juni 2018 som understøtter velfærdsprogrammet ved at styrke social området.  Endelig vil økonomi til kompetenceløft af medarbejdere tages indenfor rammen af driftens egne kompetencemidler.

     

  • 60. Puljeansøgning kronikere med psyko sociale udfordringer - Orientering

    Resume

    Udvalget orienteres om, at forvaltningen ansøger om eksterne puljemidler på ca. 1 mio. kr. til projekt, hvis formål er at forbedre sundhedstilstanden hos kronikere med psyko-sociale udfordringer.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU

    1. at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    I samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg ansøger Sundhed og Omsorg om del i puljen: ”Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper”

     

    Projekttitel: Styrke sundhed hos kronikere med psyko-sociale udfordringer

     

    Stevns kommune har i dag en gruppe af borgere med kronisk sygdom, som på grund af psykiske, kognitive og/eller sociale problemer ikke kan overskue at deltage i de eksisterende tilbud om forløbsprogrammer. Derudover har vi en forventning om, at der findes en gruppe af borgere med psykiske, kognitive og/eller sociale problemer, der har en ikke-diagnosticeret kronisk sygdom.  For disse vil en afklaring heraf være det første skridt. Disse målgrupper fanges i dag ikke af forløbsprogrammerne, og det er bl.a. noget af det, der medvirker til, at de har en markant dårligere sundhedstilstand end andre borgere, der ikke står med psykiske, kognitive og/eller sociale problemer.

     

    Formålet med projektet er at forbedre disse borgeres sundhedstilstand. Derfor vil vi generere ny viden om denne oversete målgruppe, og anvende den til at udvikle, afprøve og implementere en ny sundhedspædagogisk tilgang, som når disse borgere, der hvor de er.

    Delformålene er:

     

    -      Øge antallet af kronikere med psyko-sociale problemer, der modtager et målrettet sygdomsmestringstilbud

    -      Skabe et solidt vidensgrundlag om målgruppen og deres behov og barrierer i forhold til sygdomsmestring

    -      Analyse af medarbejdernes behov for viden og støtte i forbindelse med screening og visitering til indsatsen

    -      Udvikling af ny sundhedspædagogisk tilgang, inklusiv screeningsværktøjer til medarbejdere

    -      Design af rehabiliterings/sygdomsmestringsindsatser, der kan nå målgruppen, der hvor de er

    -      Udvikling og implementering af indikatorer til løbende monitorering og målopfølgning

     

     

    Ansøgningen er på ca. 1 mio. kr.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvens for kommunens økonomi

  • 61. Afprøvningsprojekt digitalt understøttet træning - Orientering

    Resume

    Udvalget orienteres om Sundhed og Omsorgs deltagelse i tværkommunalt afprøvningsprojekt vedrørende digitalt understøttet træning.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU,

    1. at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune deltager i det tværkommunale projekt ”Digitalt Understøttet Træning (DUT)”, som er forankret i Velfærds Innovation Sjælland (VIS).

     

    Formålet med projektet er at se om digital understøttet træning, som supplement til igangværende træningstilbud, kan påvirke på borgerens aktuelle træning, effektiviteten af denne og borgerens motivation nu og i den videre selvtræning på egen hånd. Ligeledes forventes det, at projektet vil give et kvalitetsløft og en effektivisering.

     

    Der er udvalgt en gruppe borgere, som er henvist til træning i Sundhedscentret. Denne gruppe borgere skal i forbindelse med deres eksisterende træningsforløb og sideløbende med dette anvende Exorlive Go, som er en træningsapp udviklet af Exorlive.

     

    App-løsningens potentielle fordele er at give et mere fleksibelt træningsforløb for borgeren og øge muligheden for kvalitetstræning i hjemmet (opkvalificere kvaliteten af hjemmetræningen) eller på jobbet samt øge borgerens ejerskab for egen træning. Dette skulle dermed give et kvalitetsløft i træningen og effektivisering i kommunen.

     

    Der er i første omgang tale om Forløbsstudie 1 - i perioden d. 15/3-1/7- 2018.

     

    Andet forløbsstudie er 3-4 måneder i efteråret 2018.

     

    Succeskriteriet for Forløbsstudie 1 er minumum forløb med 15 borgere.

     

    Borgeren skal efter minimum 6 ugers træning med exorlive-go besvare et evalueringsspørgeskema, og det skal involverede terapeuter også. Besvarelsen vil indgå i projektet som evalueringsgrundlag.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvens for Stevns Kommunes økonomi

  • 62. Omsorgstandplejen - Orientering

    Resume

    Orientering om levering af omsorgstandpleje i Stevns kommune

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU,

    1. at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Under sammenlægningen af Gl. Vallø og Stevns Kommune valgte man på daværende tidspunkt at fortsætte samarbejdsaftalen med den private leverandør af omsorgstandpleje - HjemmeTandlægen - om at levere tandplejeydelser til omsorgspatienter tilhørende Hoterhaven og Egehaven. Man vurderede, at afstanden fra bopæl til klinikadressen i St. Heddinge var for lang for de svageste omsorgspatienter og at det samtidig var ressourcebesparende for klinikpersonalet i Stevns Kommunale Tandpleje at indgå denne samarbejdsaftale.

     

    Denne model er gennem årerne blevet fastholdt.

     

    Baseret på Stevns’ Kommunes procedure for Visitation anviser Stevns Kommune de patienter, som skal behandles af HjemmeTandlægen. Behandling af patienterne ifølge denne aftale sker i henhold til gældende lovgivning og bekendtgørelser.

     

    Det er i den konkrete behandlingssituation den af HjemmeTandlægens tandlæger, der udfører selve behandlingen, der har det endelige, faglige ansvar for den udførte behandling. HjemmeTandlægen yder den samme faglige behandlingsstandard som den der ydes på klinikken i St. Heddinge. Dette sker i kraft af, at HjemmeTandlægen har investeret i mobilt udstyr for diagnostik og behandling, så omsorgspatienten kan blive behandlet i eget hjem.

    Således bliver der ikke gjort forskel på det faglige serviceniveau.

     

    Er der patienter i Stevns eget regi, der ikke har mulighed for transport til klinikadressen i St. Heddinge, kan vi gøre brug af HjemmeTandlægen. Omvendt kan hjemmetandlægen også gøre brug af Stevns i tilfælde af, at en patient er nødsaget til at blive behandlet på klinik. Stevns patienter får transporten til og fra klinik betalt af Stevns Kommunale Tandpleje.

    Lovgrundlag

    -      Sundhedslov LBK nr. 913 af 13. juli 2010 (specielt kapitel 37: Kommunal Tandpleje)

    -      Bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 (’Tandplejebekendtgørelsen’)

    -      Sundhedsstyrelsens vejledning: Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje (nr. 10128 af 30/06/2006)

                   på basis af hvilke der bl.a. udføres:

    o  Forebyggende og behandlende tandpleje

    o  Opsøgende, regelmæssige undersøgelser og behandlinger

    o  Fremme af den enkeltes sundhed og trivsel

    o  Fokus på fysisk, psykisk og social trivsel livet igennem

    o  Behandling baseret på realistiske behandlingsbehov

    o  Efter behov: behandling af henholdende eller palliativ karakter

    o  Fordelene ved behandlingen skal klart overstige ulemperne

    -   Stevns’ Servicedeklaration for omsorgstandpleje

    -   De retningslinjer for  behandling af patienter, der i øvrigt måtte blive 

        gensidigt aftalt imellem parterne.

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi

  • 63. Diverse orientering - SSU 11. juni 2018 (Lukket)

  • 64. Underskriftsark (Lukket)