Referat

  • 332. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

    Beslutning

    Godkendt, idet punkterne 339, 340 og 341 flyttes til at være de sidste punkter på dagsordenen, med 339 som det sidste af de tre.

  • 333. Café Stevnen - Årligt dialogmøde

    application/pdf icon samarbejdsaftale_-_underskrevet_0.pdfapplication/pdf icon aarsregnskab_stevnen_2020_0.pdfapplication/pdf icon aktiviteter_2020-2021_0.pdf

    Resume

    Der afholdes årligt dialogmøde mellem SSU og Café Stevnen jf. samarbejdsaftale godkendt i SSU den 11. marts 2019.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage dialogen til efterretning.

    Beslutning

    Dialogen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Baggrunden for det årlige dialogmøde mellem SSU og Café Stevnen er en samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark. Samarbejdsaftalen er godkendt af SSU den 11. marts 2019. Aftalen er vedlagt som bilag.

    I samarbejdsaftalens punkt 5 står der, at "Café Stevnen mødes til dialogmøde hvert år i 2. kvartal med Socialudvalget i Stevns Kommune. Derudover mødes Café Stevnen og Stevns Kommune v/forvaltningen to gange årligt til dialogmøder om samarbejdet og udviklingen af dette...".


    På dialogmødet vil Café Stevnen fremlægge oversigt over Aktiviteter 2020-2021, Årsregnskab for Stevnen 2020, Ledelsesberetning for Café Stevnen 2020 samt Budget Revideret 2021 for Cafè Stevnen. Alle fire dokumenter er vedlagt som bilag


    Formand for styregruppen for Café Stevnen Per Vibskov Nielsen, styregruppemedlem og bygningsansvarlig Flemming Schrøder, konstitueret daglig leder af Café Stevnen Jette Balslev samt afdelingsleder i KFUM's Sociale Arbejde Carsten Brogaard Refshauge deltager under dette punkt.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 334. Budgetforslag 2022 - SSU - Godkendelse

    application/pdf icon overblik_over_budgetforslag_2022_v1_0.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022_v1_0.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_-_budgetforslag_2022_v1.pdfapplication/pdf icon balanceforslag_-_budgetforslag_2022_v1.pdf

    Resume

    SSU skal behandle budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til SSU, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    1. Budgetforslaget behandlet.
    2. Udvalget godkender indarbejdede ændringer, jf. vedlagte bilag. Anbefalinger for så vidt angår ikke indarbejdede ændringer fremgår af bilaget.


    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025, og udvalgenes anbefalinger indgår på budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.


    Den økonomiske politik for 2021-2025 blev godkendt i januar 2021, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2022. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 15 mio. kr. for at mindske ubalancen i kommunens økonomi og til imødegåelse af opdrift på visse områder som følge af demografisk udvikling og øget udgiftspres. Der er her forudsat et anlægsniveau på ca. 40 mio. kr. netto.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Anlægsønsker
    • Balancekatalog


    Budgetforslag 2022 på SSU's område

    På SSU's område er der indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    Overførselsudgifter: 0 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: +1,2 mio. kr.

    Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: +0,1 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: -0,9 mio. kr.


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    Udover vedtaget service: 5,3 mio. kr.

    Balanceforslag: 5,4 mio. kr.

    Anlæg: 6,7 mio. kr. (Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”)


    Lov- og cirkulæreændringer forventes forelagt på mødet i august 2021, når resultatet af økonomiaftalen for 2022 kendes. Ligeledes vil bilag vedrørende budgetforudsætningerne indgå i budgetmaterialet til august.


    Budgetprocessen for 2022

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni.


    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2022 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august, konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2022 samt hvis der på nogle områder er konstateret ændringer med betydning for budgettet. Der vil som tidligere år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.


    Høringsprocessen bliver igangsat umiddelbart efter fagudvalgenes behandling af budget 2022 i juni og høringssvarene tilgår fagudvalgene på møderne august. De vil ligeledes indgå ved 1. behandlingen af budgettet.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budgettet for 2022.

  • 335. Frit leverandørvalg af hjemmepleje - Godkendelse

    Resume

    Alle kommuner har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp har mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører. Stevns Kommune har frem til den 31. marts 2022 aftale med én privat leverandør af hjemmepleje, sådan at visiterende borgere kan vælge enten denne eller den kommunale hjemmepleje.


    Denne sagsfremstilling har til formål, at KB træffer beslutning om, hvordan det frie leverandørvalg sikres, når den eksisterende aftale udløber. Forvaltningen anbefaler at Stevns Kommune indgår aftale med én ekstern leverandør på baggrund af gennemført udbud.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. Stevns Kommunes egen hjemmepleje fortsætter som leverandør af hjemmepleje
    2. godkende at frit leverandørvalg af personlig og praktisk hjælp sikres ved udbud med henblik på at indgå aftale med én ekstern leverandør
    3. godkende tidsplan for udbud.

    Beslutning fra Direktionen, 10. maj 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Det følger af serviceloven, at alle kommuner er forpligtet til at skabe grundlag for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp har mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører. Heraf må den ene leverandør gerne være kommunal, men det er ikke et krav.


    Reglerne om frit leverandørvalg omfatter ikke beboere i plejehjem, plejeboliger eller bosteder efter servicelovens §§ 107-108.


    Som alternativ leverandør til kommunens egen hjemmepleje har Stevns Kommune siden 1. oktober 2015 haft aftale med De Glade Vikarer om at levere personlig og praktisk hjælp. Aftalen er indgået på baggrund af et gennemført udbud. De Glade vikarer står i dag for ca. 12 pct. af de timer, der visiteres til hjemmehjælp eller overdragne sundhedsydelser.


    Aftalen udløber den 31. marts 2022. Der skal derfor allerede nu træffes beslutning om, hvordan det frie leverandørvalg for personlig og praktisk hjælp sikres efter 31. marts 2022.


    Uanset, hvordan kommunen vælger at løfte sin fritvalgsforpligtelse, påhviler forsynspligten fortsat kommunen.


    Det følger af serviceloven, at borgere, der modtager madservice, også skal have mulighed for at kunne vælge mellem to leverandører, Stevns Kommune løfter denne forpligtelse gennem en anden aftale.


    Valgmuligheder

    Kommunen har følgende muligheder for at sikre det frie leverandørvalg:


    Metode

    Betydning for borgerne

    Model

    Indgå aftale med én eller flere eksterne leverandører


    Borgerne får frit valg mellem de leverandører, kommunen har indgået aftale med.


    Udbud


    Kommunen indgår aftale med én eller flere eksterne leverandører på baggrund af et gennemført udbud*.


    Godkendelsesmodel


    Alle leverandører, der lever op til kommunens pris- og kvalitetskrav, godkendes som leverandører.


    Udstede fritvalgsbeviser

    Borgerne får frit valg mellem alle cvr-registrerede virksomheder, der leverer ydelser, som modtageren er berettiget til at modtage^.


    Fritvalgsbevis


    Kommunen udsteder et fritvalgsbevis til borgere, der visiteres til personlig og praktisk hjælp.


    Leverandørerne skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen skal stille kvalitetskrav til dem.


    En kombination af de to andre modeller

    Borgerne kan vælge mellem ovenstående.


    Kombination


    Fritvalgsbevis samt aftaler med eksterne leverandører indgået enten ved udbud eller ved godkendelsesmodellen afhængig af, hvilken kombination der vælges.



    * Hvis der kun indgås aftale med èn ekstern leverandør skal kommunen også selv være leverandør.
    ^ Dvs. borgerne kan ikke vælge en privat person til at udføre hjælpen.


    Indenfor de forskellige metoder er der desuden mulighed for at inddele aftalerne i distrikter, denne mulighed berøres ikke yderligere i denne sagsfremstilling, da det er forvaltningens vurdering at kundegrundlaget ved inddeling i distrikter bliver for småt til en reel forretning.


    Fordele og ulemper ved modellerne


    Udbud

    Ulemper

    • Der skal gennemføres et udbud, hvilket er tids- og ressourcekrævende. Hvis kommunen ønsker at afgive kontrolbud på opgaven, er det yderligere tidskrævende. Kommune har ikke pligt til at afgive kontrolbud. Kommunens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet.


    • Som udgangspunkt er det ikke muligt at foretage væsentlige ændringer i aftaler indgået på baggrund af et gennemført udbud. Det er derfor væsentligt, at den aftale, der udbydes, indeholder de mulige ændringsklausuler, sådan at der så vidt muligt kan justeres i det kommunale serviceniveau undervejs i aftalens løbetid.


    Fordele


    • Den eller de eksterne leverandører afregnes med markedsprisen i form af den pris, der bydes ind med ved udbuddet. Konkurrencen medfører forhåbentlig en mere fordelagtig pris for kommunen. Jo flere eksterne leverandører, der indgås aftale med, jo flere valgmuligheder får borgerne selvsagt. Men det betyder samtidig, at de private leverandørers sikkerhed for kundegrundlag falder, hvilket må forventes at afspejle sig i højere priser.


    • Med kun én ekstern leverandør vil mulighederne for og ressourcerne til at indgå et givtigt samarbejde med den eksterne leverandør være bedre. Bl.a. omkring borgere, der ønsker at skifte leverandør og i forhold til hensigtsmæssige arbejdsgange for opfølgning på borgernes tilstand. Herudover vil der være bedre muligheder for at inddrage den eksterne leverandør i udviklingen af hjemmeplejen.


    • Med få mulige leverandører af hjemmepleje er det muligt at præsentere borgerne for et overskueligt frit valg. Modsat hvis de kan vælge mellem alle cvr-registrerede virksomheder, der leverer den ydelse, borger er visiteret til. Dette ikke mindst da det ikke vil være muligt for forvaltningen at administrere og opdatere en sådan liste.


    Godkendelsesmodel

    Ulemper

    • Kommunen kan ikke selv beslutte, hvor mange leverandører, der skal indgås aftale med, da alle de leverandører, der lever op til kommunens pris- og kvalitetskrav som hovedregel skal godkendes. Det kan medføre et betydeligt administrative ressourcetræk, pga. den kommunale tilsynsforpligtelse og samarbejdsrelationerne i øvrigt.


    • De eksterne leverandører afregnes med en pris fastsat på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse. Løbende efterberegning skal sikre, at afregningsprisen løbende justeres. Begge dele er administrativt ressourcekrævende.


    • Afregningsmetoden betyder, at der ikke opnås konkurrence om priserne blandt leverandørerne på markedet.


    • Det er muligt at vælge udbud indenfor godkendelsesordningen, men det medfører en tids- og ressourcekrævende udbudsproces.


    Fordele

    • Samarbejdet med de private leverandører kan etableres hurtigt, da der ikke er behov for et tidskrævende udbud.


    • Borgerne får måske flere leverandører at vælge imellem (afhængigt af, hvor mange leverandører, der finder det attraktivt at være leverandør i Stevns Kommune).


    • Der er mulighed for, at kommunen kan vælge en godkendelsesordning med begrænset deltagerantal, hvis kommunen melder dette ud og opstiller udvælgelseskriterier, hvilket dog er en tidskrævende proces på linje med et udbud.


    • Der er mulighed for at kommunen kan beslutte at en anden leverandør end kommunen skal være hovedleverandør. Det kræver at der gennemføres et udbud indenfor godkendelsesordningen. Afregningsprisen følger resultatet af udbuddet og kommer herefter til at svare til markedsprisen. Nytilkomne leverandører afregnes til denne pris.


    Fritvalgsbevis

    Ulemper

    • Fritvalgsbevisets værdi skal som hovedregel svare til kommunens omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser. Kommunen mister derved de mulige fordele, som konkurrence om priserne kan give.


    • Ved fritvalgsbeviset udgør kommunens kvalitetskrav en del af den kontraktlige aftale mellem borgerne og den valgte leverandør, hvilket betyder, at det kan være sværere for kommunen at sikre fagligheden og kvaliteten, end når kommunen indgår kontrakten direkte med leverandøren.


    • Da borgerne frit kan vælge mellem et ubegrænset antal leverandører, vil denne model alt andet lige pålægge kommunen en øget administration. Dette pga. den kommunale tilsynsforpligtelse og det løbende samarbejde med alle leverandører – fx i forhold til den løbende dokumentation af borgerens tilstand.
    • Det kan virke uoverskueligt for nogle borgere at skulle forholde sig til det frie valg blandt en udefineret række af potentielle leverandører. Hvilket i sidste ende kan komme til at betyde, at det reelle frie valg ikke er til stede, hvis det bliver for uoverskueligt at vælge en anden end den kommunale leverandør.


    Fordele

    • Borgerne får frit valg blandt mange leverandører.


    • Det frie valg kan sikres hurtigt, da der ikke er behov for fx et tidskrævende udbud.


    Kombination

    Fordele

    • Fritvalgsbeviser kan være et supplement til brugen af udbud, hvis der er ønske om at øge borgernes valgfrihed.


    • Hvis fritvalgsbeviset bruges som supplement til udbud, afregnes alle leverandører til den pris, der er opnået ved udbuddet – altså til markedsprisen.


    Ulemper

    • Anvendelse af fritvalgsbeviser sammen med udbud vil give en usikkerhed om kundegrundlaget, som alt andet lige må forventes at indvirke negativt på de priser, de private leverandører må forventes at byde ind med i en udbudssituation.


    • Det vil være meget ressourcekrævende at skulle iværksætte flere af modellerne samtidig og herefter at skulle følge op på dem.


    • Det kan virke uoverskueligt for nogle borgere at skulle forholde sig til det frie valg blandt en udefineret række af potentielle leverandører. Hvilket i sidste ende kan komme til at betyde, at det reelle frie valg ikke er til stede, hvis det bliver for uoverskueligt at vælge en anden end den kommunale leverandør.


    Forvaltningens anbefaling

    Da Stevns Kommune har en velfungerende hjemmepleje og da forsyningsforpligtelsen på personlig og praktisk hjælp påhviler kommunen, anbefaler forvaltningen, at kommunen fortsætter som leverandør. Dette for at sikre viden og kompetencer til at løse opgaven i tilfælde af, at kommunen på et tidspunkt i en periode skulle stå uden privat leverandør.


    Af følgende grunde anbefaler forvaltningen herudover, at det frie leverandørvalg for hjemmepleje sikres ved at indgå aftale med én ekstern leverandør på baggrund af et gennemført udbud:

    1. Udbuddet forventes at sikre den bedst mulige markedspris. Størrelsen på kundegrundlaget forventes at have en væsentlig indflydelse herpå. Èn ekstern leverandør forventes derfor at kunne give den økonomisk mest fordelagtige pris.


    1. Det kommunale administrative ressourceforbrug stiger med antallet af eksterne leverandører, bl.a. pga. den kommunale tilsynsforpligtelse og det løbende samarbejde med alle leverandører – fx i forhold til den løbende dokumentation af borgerens tilstand.


    1. Én ekstern leverandør giver de bedste muligheder for et godt samarbejde bl.a. omkring borgere, der ønsker at skifte leverandør og i forhold til hensigtsmæssige arbejdsgange for opfølgning på borgernes tilstand. Samt i forhold til at inddrage den eksterne leverandør i udviklingen af hjemmeplejen til gavn for borgerne.


    1. To leverandører, en eksterne og den kommunale, giver vores borgere et reelt og overskueligt frit valg. Borgerne har mulighed for at skifte mellem de to leverandører.


    Endelig anbefaler forvaltningen af to grunde, at udbuddet gennemføres efter samme proces, som ved indgåelse af den nuværende aftale om udbud af hjemmepleje i Stevns Kommune. For det første, da det vil kræve færrest administrative og eksterne ressourcer til gennemførelse af udbuddet, og for det andet da processen og aftalen har vist sig at fungere godt i praksis.


    På den baggrund lægger forvaltningen op til følgende tidsplan for gennemførelse af udbud med henblik på at indgå aftale med én privat leverandør af personlig og praktisk hjælp indenfor fritvalgsordningen:


    Aktivitet

    Hvem

    Tidspunkt

    Beslutning om udbud

    SSU

    9. juni 2021

    KB

    24. juni 2021

    Udarbejdelse af udbudsmateriale

    Forvaltningen

    Juni – august 2021

    Godkendelse af udbudsmateriale

    SSU

    22. sept. 2021

    KB

    14. okt. 2021

    Udbudsperiode


    26. nov. - 31. dec. 2021

    Tilbudsfrist


    1. jan. 2022

    Evaluering af tilbud

    Forvaltningen

    Jan. 2022

    Godkendelse af at der indgås aftale med ekstern leverandør

    SSU

    Jan./feb. 2022

    KB

    Feb. 2022

    Kontraktindgåelse


    1. marts 2022

    Ny aftale træder i kraft


    1. april 2022



    Retsgrundlag

    Lov om social service LBK nr. 1287 af 28-08-2020, § 91.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifterne til gennemførelse af udbud afholdes indenfor eksisterende budget.


    I forbindelse med processen vil de forventede økonomiske konsekvenser blive indarbejdet i budgetforslag 2022 - 2025.

  • 336. Ny aftale for blodprøvetagning - Godkendelse

    application/pdf icon samarbejdsmodel_vedr._lokal_og_mobil_blodproevetagning_i_region_sjaelland.docx_0.pdfapplication/pdf icon forslag_til_samarbejdsmodel_for_lokal_og_mobil_blodproevetagning_i_region.docx_0.pdfapplication/pdf icon kort_over_regionale_blodproevetagningssteder_oktober_2020.pdf_0.pdfapplication/pdf icon oversigt_over_forslag_til_fordeling_af_opgaver_og_finansiering.docx_0.pdf

    Resume

    Den nuværende ordning for blodprøvetagning i regionen udfases. Regionsrådet har godkendt en ny tværsektoriel samarbejdsmodel med 3 valgmuligheder. KB skal beslutte ny model for blodprøvetagning i Stevns Kommune for de mest sårbare borgere.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1.  vælge model 1 til lokal blodprøvetagning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunens mest sårbare borgere, der har behov for at få taget blodprøver i eget hjem, får på nuværende tidspunkt foretaget disse dels gennem egen læge, dels ved den mobile enhed fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Køge sygehus (Sjællands Universitets Hospital - SUH). Ordningen gælder kun for de mest sårbare borgere, som ikke selv har mulighed for at transportere sig hen til egen læge.


    Den mobile enhed har dog kun været et tilbud til de borgere, som bor i Hårlev, Vallø og Strøby Egede. Blodprøvetagning i resten af kommune har derfor indtil nu været varetaget af Stevnslægerne i St. Heddinge.


    Håndtering af blodprøvetagning i hele Region Sjælland varierer og afspejler ikke nødvendigvis de lokale behov. Og den nuværende ordning vil blive udfaset. Det Nære Sundhedsvæsen i regionen har gjort opmærksom på, at udarbejdelsen af lokale aftale med de enkelte kommuner bør igangsættes snarest muligt.


    Derfor besluttede Region Sjællands Sundhedskoordinationsudvalg på møde d. 19. marts 2020, at regionen skulle udarbejde et oplæg til en fælles samarbejdsmodel med mulighed for lokale variationer, der tilgodeser borgernes behov for at få taget både planlagte og akutte blodprøver. D. 2. november 2020 godkendte Regionsrådet en ny tværsektoriel samarbejdsmodel for blodprøvetagning i Region Sjælland, der er kvalificeret af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og det fælleskommunale sundhedssekretariat.


    Som bilag er følgende fire dokumenter vedlagt; Region Sjællands forslag til samarbejdsmodel for lokal og mobil blodprøvetagning, Samarbejdsmodel vedr. lokal og mobil blodprøvetagning fra Sundhedskoordinationsudvalgs møde d. 19. marts 2020, Oversigt over forslag til fordeling af opgaver og finansiering samt Kort over regionale blodprøvetagningssteder.


    Samarbejdsmodellen er udarbejdet med henblik på at styrke borgernes adgang til blodprøvetagning tæt på hjemmet og har desuden til formål at ensarte regionens tilbud til de 17 kommuner. Et af de centrale samarbejdsprincipper i Sundhedsaftalen 2019-2023 er princippet om planlagt opgaveflytning, herunder at opgaver bør løses der, hvor det har størst mulig gavn for borgeren. En planlagt opgaveflytning forudsætter en aftalestyret proces med særligt fokus på rolle- og ansvarsfordeling mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne.


    Tilvælges mobil blodprøvetagning stiller det krav om at Stevns Kommune medfinansierer og/eller stiller medarbejder ressourcer til rådighed for ordningen. Det lokale samarbejde aftales mellem det lokale sygehus og den enkelte kommune.


    Samarbejdsmodellen lægger op til, at der indgås aftale lokalt om en af følgende tre modeller:


    1. Blodprøvetagning til sårbare borgere ved regional bioanalytiker


    En kommunalt finansieret bioanalytiker kører ud fra sygehuset og tager planlagte blodprøver i sårbare borgeres hjem. Kommunen finansierer ligeledes en leaset bil.


    2. Blodprøvetagning til sårbare borgere ved kommunens akutfunktion


    Kommunalt finansieret personale tager blodprøverne i sårbare borgeres hjem. Kommunen finansierer ligeledes tiden til oplæring af kommunens personale. Regionen stiller undervisning til rådighed.


    3. Blodprøvetagning på sygehuset eller i kommunale sundhedshuse


    Regional bioanalytiker tager blodprøverne på alle borgere på sygehuset eller i et kommunalt sundhedshus. Denne ordning løser ikke udfordringen for de mest sårbare borgere, som ikke selv kan transportere sig.


    Nuværende er det Stevnslægerne i St. Heddinge, som tager blodprøver på de sårbare borgere i borgerens hjem i den sydlige del af Stevns Kommune, da den mobile ordning kun kører i den nordlige del af kommunen.

    Jf. optælling ved Klinisk Biokemisk Afdeling på SUH, så kører de p.t. til Stevns Kommune hver anden tirsdag, hvor de tager blodprøver på ca. 15-20 sårbare borgere fra Hårlev og Strøby Egede området.


    Ved de nye modeller vil tilbuddet om lokal blodprøvetagning gælde for hele kommunen.


    Model 3 sikrer ikke de sårbare borgere, som ikke kan transportere sig selv, adgang til blodprøvetagning.


    Model 2 kræver, at sygeplejerskerne i kommunen læres op til at tage blodprøverne. For at kunne vedligeholde en sådan kompetence, kræver det, at sygeplejerskerne kontinuerligt udfører blodprøvetagning. Og med den anslåede mængde af blodprøver, der skal tages, så vil det være svært, at opretholde en tilstrækkelig kompetence og sygeplejen er bekymret for, om de vil kunne sikre en sikker drift. Model 2 vil endvidere betyde, at der skal indkøbes varmeskab til blodprøverne, der skal arrangeres afhentning og levering af blodprøveglas m.m.


    Forvaltningen anbefaler, at Stevns Kommune vælger model 1, hvor kommunen finansierer leasing af bil og lønnen for de timer en regional bioanalytiker bruger på at køre til Stevns fra Køge sygehus og tage de bestilte blodprøver på de sårbare borgere. Det vil sikre den mest enkle og den bedst kvalificerede håndtering af opgaven. I øjeblikket vil det svare til en dags arbejde hver anden uge.


    I udarbejdelsen af samarbejdsmodellen for blodprøvetagning er det forudsat, at den kommunale medfinansiering kan vægtes i forhold til, at der forventes en kommunal besparelse til transport og ledsagelse af borgere, som ikke kan tage alene afsted i en transport. Det er dog sådan, at det er regionen selv, som finansierer kørsel til borgere, som skal transporteres ind til sygehuset. Det er kommunen, som finansierer kørsel til egen læge og speciallæge. Og som udgangspunkt forsøger vi altid, at få de pårørende til at ledsage de borgere, som har behov for det. Så den kommunale besparelse vil være begrænset.


    Der er deadline for skriftlig tilbagemelding til regionen, hvilken en af modellerne Stevns Kommune ønsker at købe sig ind på senest d. 21. juni 2021. Ved næste KSS møde d. 22. juni skal målgruppen for det mobile tilbud drøftes.


    Når alle kommuner har meldt ind, hvilken model de ønsker at købe sig ind på, skal der indgås individuelle aftaler mellem sygehus og den enkelte kommune.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Model 1 medfører en udgift til aflønning af en regional bioanalytiker og til leasing af bil for øjeblikket en dag hver anden uge.

    Der foreligger ikke oplysninger om regionens afregning for fortsat at løse opgaven. Foreløbigt estimat udgør ca. 60.000 - 70.000 kr. med de skitserede forudsætninger.

    Udgiften indarbejdes i Budgetforslag 2022.

    Hvis ordningen træder i kraft allerede i 2021, medtages udgiften for indeværende år i budgetopfølgning 3, pr. 31. august 2021.

  • 337. Om-mærkning af gruppe 1 og 2 på Brohøj - Beslutning

    application/pdf icon aktuel_inddeling_pr._juni_2021_0.pdfapplication/pdf icon scenarie_1_inddeling_0.pdfapplication/pdf icon scenarie_2_inddeling_0.pdf

    Resume

    Brohøj har været godkendt som botilbud siden april 2019. Der har været udfordringer omkring at besætte pladserne i en del af botilbuddet og forvaltningen fremlægger nu to muligheder for at ændre målgrupperne på Brohøj, så pladserne i højere grad er tilpasset efterspørgslen på botilbudspladser.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. godkende at forvaltningen ansøger Socialtilsynet om at ændre dele af målgruppen på botilbuddet Brohøj.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Godkendes.

    Beskrivelse af sagen

    Brohøj har siden april 2019 været godkendt som botilbud. Brohøj er oprindeligt indrettet i 4 grupper. Ved godkendelsen som botilbud blev to grupper slået sammen, så der derefter var tre grupper på Brohøj med 3 forskellige målgrupper:

    Gruppe 1

    Udviklingshæmning, medfødt hjerneskade, demens

    12 pladser

    Gruppe 2

    Anden psykisk vanskelighed, angst, personlighedsforstyrrelse

    6 pladser


    Gruppe 3

    Erhvervet hjerneskade, demens

    8 pladser

    Derudover er der 2 aflastningspladser


    Trods henvendelser har det været særdeles vanskeligt at besætte pladserne i gruppe 1. og pr. 1. juni 2021 er der fortsat følgende ledige pladser på Brohøj:

    Gruppe 1

    8 ledige pladser.

    Gruppe 2

    1 ledig plads

    Gruppe 3

    Alle pladser besat


    Modsat gruppe 1 så har pladserne i gruppe 3 vist sig at være mere efterspurgt. Alle pladser i gruppe 3 er på nuværende tidspunkt besat, og der er yderligere to borgere, som er interesseret i en plads.


    Brohøj generelt har et godt og bæredygtigt ry. Vi har flere kommuner, som vælger at købe mere end en plads, og Brohøj får løbende henvendelser om pladser.


    Alligevel er det vanskeligt at besætte pladserne i gruppe 1. En udfordring er, at der fortsat bor borgere i den oprindelige målgruppe. En anden udfordring er, at Brohøj lidt isoleret, og der ikke er indkøbsmuligheder ud over en slagter i byen. Det kan være rigtigt godt for nogle målgrupper, men netop for målgruppen til gruppe 1 har mange stor glæde af at kunne gå på cafe, til pølsevognen, i Brugsen el.lign. En sidste væsentlig udfordring er, at mange kommuner selv har skabt tilbud til målgruppen, og Stevns Kommunes egne borgere i målgruppen er allerede placeret i andre tilbud og flere har været det i en længere årrække, når Brohøj bliver relevant som botilbud.


    Brohøj vurderer derfor, at det vil være fordelagtigt i forhold belægningen at udvide antallet af pladser for mennesker med erhvervet hjerneskade og nedlægge 6 af pladserne til mennesker med udviklingshæmning.


    Hvis dette skal ske, vil der være to mulige scenarier. Illustration af de to scenarier samt illustration af den eksisterende opdeling er vedlagt som bilag.


    Scenarie 1

    For 6 af pladserne i gruppe 1, som er placeret i den ene ende af gruppen, ændres målgruppen til Erhvervet hjerneskade og demens. De resterende 6 pladser i gruppe 1, som er placeret i den anden ende, forbliver uændret. Fællesarealerne deles op mellem de to grupper. Gruppe 3 og 4 er tidligere gruppe 2 og 3.


    Botilbuddet Brohøj vil ved Scenarie 1 se således ud:

    Gruppe 1

    Erhvervet hjerneskade, demens

    6 pladser

    Gruppe 2

    Udviklingshæmning, medfødt hjerneskade, demens

    6 pladser

    Gruppe 3

    Anden psykisk vanskelighed, angst, personlighedsforstyrrelse

    6 pladser


    Gruppe 4

    Erhvervet hjerneskade, demens

    8 pladser

    Derudover er der 2 aflastningspladser


    Scenarie 2

    De 6 pladser i gruppe 2 flyttes ned i de 6 ledige lejligheder i den ene ende af gruppe 1. De resterende 6 pladser i gruppe 1, som er placeret i den anden ende, forbliver uændret. Fællesarealerne deles op mellem de to grupper. For de nu ledige 6 pladser i lokalerne i gruppe 2 ændres målgruppen til Erhvervet hjerneskade og demens og bliver således gruppe 3 og nuværende gruppe 3 bliver til gruppe 4.


    Botilbuddet Brohøj vil ved Scenarie 2 se således ud:

    Gruppe 1

    Udviklingshæmning, medfødt hjerneskade, demens

    6 pladser

    Gruppe 2

    Anden psykisk vanskelighed, angst, personlighedsforstyrrelse

    6 pladser


    Gruppe 3

    Erhvervet hjerneskade, demens

    6 pladser

    Gruppe 4

    Erhvervet hjerneskade, demens

    8 pladser

    Derudover er der 2 aflastningspladser


    For begge ændringer kræves en ansøgning om "væsentlig ændring" til Socialtilsyn Øst og en godkendelse fra samme.


    Scenarie 2 kræver desuden, at borgerne i gruppe 2 ønsker at flytte. Borgerne vil med denne løsning blive tilbudt en større lejlighed med to værelser frem for et, deres husleje vil falde, og de vil få markant bedre fællesarealer, som i højere grad matcher deres behov.


    Forvaltningens anbefaling

    Forvaltningen vil anbefale Scenarie 2, da det er dette scenarie, som bedst tilgodeser både de nuværende og de kommende borgere, og gør at indretningen bedst tilgodeser borgernes behov. Ligesom der vil være driftsfordele ved at have de to grupper med erhvervet hjerneskade samlet i to tilstødende grupper. Såfremt den ene gruppe placeres i de 6 ledige lejligheder i gruppe 1, så vil dette ikke være muligt og pladserne vil derfor blive dyrere.


    Scenarie 2 er som beskrevet afhængig af, at borgerne indvilger i at flytte, såfremt dette ikke er tilfældet, anbefaler forvaltningen, at der arbejdes videres med scenarie 1, da det trods ulemperne vil være en bedre løsning end den nuværende.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Såfremt der peges på Scenarie 2, så vil det kræve en mindre investering, da der vil være omkostninger forbundet med flytningen af borgere. Der er fremlagt anlægsønske til budget 2022.


    Ved at ændre målgruppen må det forventes at pladserne besættes hurtigere, hvilket begrænser huslejetabet.

  • 338. Kommuneplan 2021 - Godkendelse

    application/pdf icon bilag_1_forslag_til_kommuneplan_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_aendringsnotat_0.pdfapplication/pdf icon bilag_6_tematisk_oversigt_over_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_5_sammenfattende_redegoerelse_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_hvidbog_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Stevns Kommuneplan 2021 kan vedtages endeligt. Hvidbogens og forvaltningens forslag til ændringer skal behandles og vedtages. Kommuneplanen vil herefter blive tilrettet med de vedtagne ændringer samt offentliggjort.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, PMT, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. vedtage Stevns Kommuneplan 2021 med de ændringer, som følger af hvidbogen og forvaltningens ændringsnotat.


    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 4:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 510:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 322:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommuneplan 2021 er den praktiske iværksættelse af Planstrategi 2020 og Lokal Agenda 21.

    Forslaget til Stevns Kommuneplan 2021 samt miljøvurderingen af forslaget blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 4. marts 2021. Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2021. I høringsperioden blev der afholdt to digitale borgermøder på Facebook om henholdsvis bosætning og natur samt erhverv, klima og miljø. Forslaget til Kommuneplan 2021 og miljøvurderingen, der har været i offentlig høring kan læses i Bilag 1_Forslag til Kommuneplan 2021

    Høringssvar

    Der er indkommet 33 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er indsendt af: Bolig- og Planstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Region Sjælland, Faxe Kommune, Energi-net, MOVIA, Museum Sydøstdanmark, borger- og grundejerforeninger, interesseorganisationer og -foreninger, menighedsråd, Ældrerådet, vandværk, grundejere og borgere. Høringssvarene fremgår af Bilag 3_Høringssvar samt Bilag 2_Hvidbog.


    Hovedparten af høringssvarene omhandler temaerne trafikplanlægning, byudvikling, sommerhusområde, natur miljø og klima:


    Høringssvarene afspejler, at der er mange ønsker til placeringen af en ny statsvej og omfartsvej ved Strøby Egede og at disse ikke må etableres i konflikt med naturen i blandt andet Tryggevælde Ådal. Desuden er der ønsker om at få udarbejdet en trafikplan i Højerup og Movia har blandt andet forslag om delebilordninger i landsbyerne og fossilfri busdrift.


    Flere borgere mener, at der skal sættes en stopper for den hurtige udvikling i Strøby Egede. Der er ønsker til perspektivområderne i Strøby Egede og Valløby, samt et ønske om at udlægge et nyt areal til byudvikling eller evt. perspektivareal i Rødvig.


    Grundejerforeningerne i Rødvig bekymrer sig for udlægget af en ny sommerhusramme i Rødvig tæt ved naturen og det oversvømmelsestruede naturområde omkring Havnelevrenden.


    Generelt er der mange ønsker til forbedring af naturen og biodiversiteten i Stevns Kommune. Det gælder blandt andet ønsker om at ændre i målsætninger og rammer samt ønsker om at udpege endnu flere områder til natur, lavbundsarealer og skovrejsning. Der er blandt andet flere konkrete forslag til skovrejsningsområder.


    Der er ønsker om et højere ambitionsniveau og en præcisering af målsætningerne for klima og miljø i kommuneplanen, der er input til retningslinjer om solcelleanlæg og el-ladestandere til biler samt et høringssvar, der ytrer bekymring om etablering af yderligere produktionsvirksomheder i Varpelev.


    Desuden er der flere ønsker om yderligere udpegninger til kulturmiljøer, samt ønsker om ændringer i anvendelserne i kommuneplanrammerne langs klinten i Højerup og ved Stevns Fyr. En enkelt borger ønsker, at der bliver etableret et koncerthus i Stevns Kommune.


    Kommuneplanen fortolker visionen og planstrategien i en overordnet planlægning, der sætter rammer for lokalplanlægningen og kommunens forvaltning af arealer. Kommuneplanen sætter de overordnede rammer, men planlægger for eksempel ikke for konkrete bygge- eller anlægsprojekter. Desuden er Kommuneplanen sammensat af mange forskellige temaer med hver deres hensyn og interesser. Det er ikke ualmindeligt, at der er konflikter mellem disse interesser. Blandt andet er der en række tungtvejende nationale hensyn, som skal varetages i kommuneplanlægningen. Der er derfor en del af høringssvarene, der ikke får konsekvenser for Kommuneplan 2021


    Bolig- og Planstyrelsen har modtaget forslag til indsigelser fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen:


    Indsigelserne blev behandlet på et såkaldt '5 ugers møde', hvor Stevns Kommune og styrelserne deltog. På dette møde blev det aftalt, hvilke ændringer i Kommuneplanen der skulle foretages, så indsigelserne kunne frafaldes. Efterfølgende har forvaltningen i dialog med styrelserne udarbejdet forslag til ændringer i Kommuneplanen. Styrelserne har eksplicit godkendt ændringerne, og deres forslag indsigelser til Kommuneplanen er derfor bortfaldet. Ændringerne fremgår af hvidbogen og høringssvar nr. 33. Se Bilag 2_Hvidbog samt Bilag 3_Høringssvar.


    Vejdirektoratets høringssvar medfører:

    • at der i retningslinjeafsnittet for det overordnede vejnet udpeges to principielle vejføringer for statsvejen og omfatrsvejen, samt indsættes en retningslinje for statsvejen.

    NB. Efter Vejdirektoratets ønske, omtales statsvejen i Kommuneplanen som 'en ny vej til Stevns'.


    Miljøstyrelsens høringssvar medfører:

    • at der tilføjes redegørelsestekst for bilag IV-arter i naturafsnittet
    • at udpegningen til husdyrbrug og biogasanlæg revideres så den ikke overlapper med landskabsinteresser
    • at der indsættes nye retningslinjer i landskabsafsnittene, der sikrer eksisterende landbrugs udviklingsmuligheder indenfor landskabsinteresser.
    • at der indgår en opgørelse af samlede arealmæssige ændringer i Grønt Danmarkskort, samt redegørelsestekst for disse ændringer.


    Hvidbog

    Forvaltningen har udarbejdet hvidbog med resumé af høringssvarene og forvaltningens vurdering af, hvorvidt høringssvaret har konsekvenser for kommuneplanen. Nogle høringssvar giver anledning til mindre ændringer i kommuneplanen, mens andre høringssvar medtages som ønsker til det fremtidige strategi- og planlægningsarbejde. Hvidbogen med forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af Bilag 2_Hvidbog.


    Ændringer i Kommuneplanen

    Forvaltningen har desuden udarbejdet et ændringsnotat med de rettelser, som indarbejdes i kommuneplanen. Ændringerne stammer dels fra høringssvarene og dels fra forvaltningens tilretning af fejl fra Kommuneplan 2017 og tekniske fejl i forbindelse med digitalisering. Ændringsnotatet kan læses i Bilag 4_Ændringsnotat.


    Sammenfattende redegørelse

    Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2 skal der i forbindelse med den endeligt vedtagne Kommuneplan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

    • hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet.
    • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
    • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet.
    • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

    Den sammenfattende redegørelse kan læses i Bilag 5_Sammenfattende redegørelse.


    Historik

    8. marts - 3. maj 2021 Kommuneplan 2021 i offentlig høring

    13 og 14. april 2021 Digitale borgermøder

    4. marts 2021 Forslag til Kommuneplan 2021 vedtages i KB

    30. april 2020 Planstrategi 2020 endelig vedtaget



    Retsgrundlag

    Planloven

    Fingerplan 2019

    Landsplanredegørelsen

    Landsplandirektiver

    Oversigt over Nationale interesser i kommuneplanlægningen

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Vedtagelsen af kommuneplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

  • 339. Sådan arbejder MED-organisationen - Orientering

    Resume

    SSU orienteres om strukturen i MED-organisationen i Center for Sundhed og Omsorg.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at


    1. tage orienteringen til efteretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen udsættes til næste møde.


    Beskrivelse af sagen

    SSU har ønsket en orientering om MED-strukturen i Center for Sundhed og Omsorg.


    Øverst i hierakiet er Område-MED, hvor alle områder i centret er repræsenteret med undtagelse af tandplejen. Dernæst er der fire lokal-MED. Et for madservice, et for socialpsykiatrien, et for udeområdet og et for plejecentrene og RCS. Medarbejderrepræsentanterne er valgt blandt tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne. I tandplejen, i staben, i sundhed og i Team Cura afholdes der Personalemøder med MED-status 4 gange om året. Dette skyldes, at der er mindre end 20 personaler i hver gruppe.


    I Område- og Lokal-MED aftales dagsordenen mellem formand og næstformand før hvert møde, som afholdes 4 gange om året. Det er næstformandens ansvar at forhøre sig i sit bagland, om der er punkter til dagsordenen. Der kan indkaldes til ekstraordinære MED-møder ved behov. Der, hvor der afholdes personalemøder med MED-status, aftales dagsordenen mellem formanden og hele personalegruppen.


    Møderne afholdes med formanden som mødeleder og foregår gennem dialog mellem alle deltagere.


    Dagsordenspunkter fra Område-MED tages videre med til drøftelse i Lokal-MED og personalemøder med MED-status, der hvor det har relevans for at sikre sammenhængen gennem hele MED-organisationen.


    Der deltager to repræsentanter fra Område-MED i Center for Sundhed og Omsorg i Hoved-MED.


    Den nuværende MED-organisation er reetableret inden for de sidste to år, hvor organiseringen har været tilpasset. I 2020, hvor der har været Corona, er diverse MED-møder forsøgt afholdt virtuelt, men det har ikke været helt så konsistent, som normalt. Dog er der afholdt flere Område-MED-møder end normalt, da der løbende har været en del at samle op på. Desuden har der manglet en afsnitsleder for plejecentrene og RCS i foråret 2021. Derfor skal arbejdet omkring MED strammes op og styrkes i år og årene frem.


    MED-arbejdet er vigtigt for hele organisationen, og derfor er det nødvendigt, at der sættes en særlig indsats i værk med henblik på at sikre, at formålet med MED er kendt af alle, samt at alle påtager sig det ansvar, at input til MED og viden fra MED deles og drøftes i hele organisationen. Et ansvar som deles såvel af ledelsen som af medarbejderne. Plan for dette skal lægges snarest i samarbejde med Område-MED.


    Ude i de 4 store område, hvor der er nedsat Lokal-MED, afholdes der ligeledes løbende trio-møder (uformelle møder mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant). Kvaliteten af disse er varierende, men det er et samarbejde, der er fokus på, der skal strammes op på, så det kommer til at fungere mere optimalt igen efter Corona.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 340. Projektplan for anbefalingerne i KLK’s rapport - Orientering

    application/pdf icon dagsordenspunkt_forbedret_styring_af_aeldreomraadet_-_beslutning_behandlet_paa_moedet_25._marts_2021_kl._1800_raadssalenteams_i_kommunalbestyrelsen_0.pdfapplication/pdf icon oversigt_over_handle-_og_tidsplan_i_forlaengelse_af_klk_rapporten_0.pdfapplication/pdf icon handle-_og_tidsplan_klk_rapporten_0.pdf

    Resume

    Med denne sag fremlægges en samlet handle- og tidsplan for, hvordan forvaltningen følger op på anbefalingerne i KLK’s rapport.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU via direktionen, at

    1.    tage projektplanen til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 1:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    KL’s konsulentenhed KLK har analyseret den samlede styringskæde på ældreområdet og har på den baggrund identificeret fire udfordringstemaer:

    • Tema 1: Styring og retning
    • Tema 2: Serviceniveau
    • Tema 3: Systemunderstøttelse
    • Tema 4: Visitation og udfører


    Forvaltningen fremlægger med denne sag en samlet handle- og tidsplan for, hvordan forvaltningen vil følge op på anbefalingerne i KLK’s rapport, jf. KB’s beslutning af 25. marts 2021.


    Som det fremgår af handle- og tidsplanen, giver de fire temaer anledning til 10 forskellige projekter. Tema 1 om styring og retning giver anledning til to projekter. Tema 2 om serviceniveau giver anledning til ét projekt. Tema 3 om systemunderstøttelse giver anledning til fire projekter. Tema 4 visitation og udfører giver anledning til tre projekter. Projekterne er alle forskellige i omfang, ressource- og tidsforbrug.

    Handle- og tidsplanen vil løbende blive justeret ved behov for tilpasning. Der er nedsat en styregruppe for det samlede projekt bestående af kontaktdirektøren, centerchefen for Sundhed og Omsorg, centerchefen for Økonomi samt lederen af Team Cura. Oversigt over handle- og tidsplanen er vedlagt som bilag. Det samme er en handle- og tidsplanen i en mere uddybende form samt KB's beslutning af 25. marts 2021.


    De projekter, som følger af vedlagte plan, vil medføre et stort træk på personaleressourcer i visitation, økonomi, ældreområdet, sygeplejen og team cura minimum det næste år.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 341. Husleje og indskud til plejecentre og ældreboliger – Orientering

    Resume

    Med denne sag orienteres om husleje og indskud til plejecentre og ældreboliger beliggende indenfor Stevns Kommune.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    SSU har efterspurgt en oversigt over, hvad man som borger skal betale i hhv. husleje og indskud, når man flytter i ældre- eller plejebolig. Oplysningerne fremgår af nedenstående oversigt.




    I forlængelse af oversigten oplyses det, at øjebliksbilledet over ledige boliger pr. 25. maj 2021 er, at der er 2 ledige ældreboliger (udover de ledige boliger på Strøbyhjemmet) og 3 ledige plejeboliger.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 342. Bemanding på kommunens plejecentre – Orientering

    application/pdf icon bemanding_og_faglige_kompetencer_stevnshoej_0.pdfapplication/pdf icon bemanding_og_faglige_kompetencer_egehaven_0.pdfapplication/pdf icon bemanding_og_faglige_kompetencer_hotherhaven_0.pdfapplication/pdf icon bemanding_og_faglige_kompetencer_plushoej_0.pdfapplication/pdf icon bemanding_og_faglige_kompetencer_rcs_0.pdf

    Resume

    SSU orienteres med denne sag om bemanding og faglige kompetencer på hvert af kommunens fire plejecentre samt for Rehabiliteringscenter Stevnshøj.


    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    SSU har for hvert af kommunens plejecentre samt rehabiliteringscenter Stevnshøj (RCS) ønsket en orientering med afsæt i følgende spørgsmål:

    1. Hvad har sygefraværet været gennem det sidste års tid?
    2. Hvor mange af de ansatte er faglærte og hvor mange er ufaglærte?
    3. Hvad er de overordnede konklusioner fra seneste APV undersøgelser?


    På den baggrund fremlægger forvaltningen et notat om bemanding og faglige kompetencer for hvert af kommunens fire plejecentre samt for RCS. De fem notater er vedlagt som bilag. Overordnet set er der alle steder ansat fast faglært personale i alle faste stillinger. Det er ligeledes kendetegnet for alle, at der er problemer med at rekruttere nyt faglært personale.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 343. Patientsikkerhed årsrapport 2020 - Orientering

    application/pdf icon aarsrapport_for_patientsikkerhed_2020_0.pdf

    Resume

    KB orienteres om årsrapporten for patientsikkerhed og indberettede utilsigtede hændelser i Stevns Kommune i 2020. Sammenlignet med sidste års indberetninger er der tale om en væsentlig stigning fra 491 indberettede utilsigtede hændelser i 2019 til 634 i 2020.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 4:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Alle kommuner skal modtage, registrere og analysere rapportering om utilsigtede hændelser (UTH) til brug for forbedring af patientsikkerheden og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet.


    Ved UTH forstås en utilsigtet hændelse, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har haft til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.


    Rapporteringspligten for ovenstående hændelser gælder udover alle alvorlige utilsigtede hændelser, som resulterer i indlæggelse, død, alvorlig skade mv., også hændelser, som ikke har haft konsekvenser for patienten.


    I 2020 blev der rapporterede 634 UTH’er i Stevns Kommune. To hændelser er kategoriseret som ”alvorlige”. 10 er kategoriseret som ”moderat”. De øvrige UHT’er fordeler sig på kategorierne ”mild” og ”ingen skade”. Ingen hændelser er kategoriseret som ”dødelig”.


    I 2019 blev der rapporterede 491 UTH’er i Stevns Kommune. Én hændelse blev kategoriseret som ”dødelig”, fire blev kategoriserede som ”alvorlige”, mens de øvrige hændelser i 2019 fordelte sig på kategorierne ”moderat”, ”mild” og ”ingen skade”.


    Der kan være flere grunde til den markante stigning i antallet af indberetninger. For det første er det blevet lettere for medarbejderne at indberette, efter de har fået mulighed for at bruge papirskemaer, hvilket forventes at have givet flere indberetninger. Samtidig medfører papirskemaerne en reel risiko for dobbeltindbertninger, hvilket også kan forklare noget at stigningen. Antallet af indberetninger vil derfor alt andet lige være behæftet med en vis usikkerhed.


    Oftest rapporterede utilsigtede hændelser i 2020

    Medicin

    407 af alle de rapporterede UTH’er i Stevns Kommune vedrører medicin, heraf forekommer 388 i kategorien ”Administration (udlevering, indgift og indtagelse)”, hvilket bl.a. kan skyldes:

    • Medarbejderne er blevet bedre til at rapportere utilsigtede hændelser.
    • Udfordringer med vores nye omsorgssystem CURA, hvor der forekommer fejl i synkronisering – og opdatering af systemet.
    • Dobbelt registrering af hændelserne, hvis to medarbejdere opdager den samme hændelse, men rapporterer på forskellige datoer.
    • Dobbelt registrering i DPSD og på SR-arket.
    • Opdagelse af medicin, der enten ikke er givet til borgere eller er givet på forkert tidspunkt, fordi det er overset af medarbejderne pga. travlhed eller forstyrrelser.
    • Medicinproceduren, som foreskriver at medarbejderne skal se at medicinen indtages, ikke er fulgt.
    • Dispensering, forkert doseret medicin.
    • FMK, som ikke er ajourført i CURA.
    • Medarbejderne opdager, at borgerne ikke har indtaget deres medicin fra tidligere vagtlag, og dermed rapporterer en utilsigtet hændelse.
    • Efter aftale med praktiserende læge skal medicinen ikke gives, men dette er af en eller anden årsag ikke dokumenteret i CURA, hvorefter en anden medarbejder rapporterer dette som en utilsigtet hændelse.


    Fald

    161 af alle de rapporterede UTH’er i Stevns Kommune vedrører kategorien ”Patientuheld, herunder fald og brandskader”, det kan bl.a. skyldes:

    • Borgerens egen vurdering af egen fysisk formåen. F.eks. at borger pga. demens ikke er bevidste om, at de har mistet deres gå-funktion, og derfor pludselig rejser sig fra kørestol, har smidt de skridsikre sko eller går ud på ujævnt eller vådt underlag.
    • Borger fejlvurderer eller glemmer deres gang-hjælpemiddel, når de skal forflytte sig.
    • Borger er konfus og bliver svimmel.
    • Ved forkert udført øvelser til genoptræning/træning.


    Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Stevns Kommune

    De UTH’er, der indberettes i Stevns Kommune, bliver administreret og videreformidlet af den kommunale Risikomanager.


    Fra årsskiftet 2020 har Risikomanageren løbende udsendt de rapporterede hændelser videre til de decentrale sagsbehandlere. I Stevns Kommune er det valgt, at det er lederne. Dvs. alle ledere er decentrale sagsbehandlere og laver selv hændelsesanalyserne for at skabe lokal læring for medarbejderne. Ydermere modtager lederne en gang om måneden en listerapport, der giver det samlede overblik over rapporterede hændelser, der er indberettet på deres område.


    Gennem 2020 har der været fokus på at optimere driften i hjemmeplejen. Der er bl.a. arbejdet på kontinuitet i forhold til, hvilke medarbejdere der kommer hos borgerne. Det har bl.a. givet medarbejderne et bedre kendskab til deres borgere og dermed bedre mulighed for at kunne vurdere borgernes helbredstilstand. Der er arbejdet på at styrke de tværfaglige samarbejder i organisationen og på at sikre en bedre kvalitet og tryghed i sektorovergangen.


    Ovenstående vil fortsætte i 2021, hvor der desuden fortsat vil være fokus på at få afhjulpet de udfordringer, der har været med omsorgssystemet CURA, og som det antages, har ligget til grund for nogle af UTH’erne vedr. medicin.

    Retsgrundlag

    Sundhedsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 344. Magtanvendelser 2020 - Orientering

    application/pdf icon bilag_til_oversigt_over_magtanvendelser_2020_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen orienteres hvert år om antallet af magtanvendelsessager, der er sendt til og behandlet i Sundhed & Omsorg. Magtanvendelsessagerne vedrører borgere, der modtager hjælp af døgnplejen (integreret pleje) og fra voksen handicap, herunder borgere i botilbud i andre kommuner, hvor Stevns Kommune er handlekommune for borgeren. Der er indberettet 20 akutte magtanvendelser og 15 ikke-akutte magtanvendelser i 2020, hvilket til sammenligning med sidste år er en stigning.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 3:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Indberetninger af magtanvendelser fra 2020 er behandlet ud fra de nye regler om magtanvendelse, der trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Reglerne er uddybet i vedlagte bilag.


    Kompetencen til at træffe afgørelser i sagerne lå førhen i Myndighed – demensteamet, men med de nye regler er der især på demensområdet lagt lang flere beslutninger ud til personalelederen og den enkelte medarbejder.


    Ændringen har også betydning for klageadgangen. Hvor det førhen var Ankestyrelsen eller Familieretshuset, der behandlede alle klager, er der nu kommet et led mere ind over. Der, hvor personaleleder eller den enkelte medarbejder træffer en beslutning, er det Myndighed – demensteamet, der behandler klagen. I sager, hvor der er truffet en afgørelse af Myndighed – demensteamet, er det fortsat Ankestyrelsen eller Familieretshuset, der behandler klagen. Klageadgangen er uddybet i vedlagte bilag.


    Procedure for registrering og indstillinger
    Registrering af magtanvendelse skal foretages på de særlige indberetningsskemaer, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Skemaerne ligger nu også i omsorgssystemet CURA, men der er fortsat udfordringer med at få det til at virke optimalt.


    Registreringen skal bruges i dialogen mellem personaleleder og medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til, hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder.


    Personalelederen har derudover til opgave at vejlede den person magtanvendelsen omhandler i, at der kan klages over indgrebet. Hvis den pågældende ikke selv er i stand til at klage, kan en ægtefælle, pårørende, værge eller anden repræsentant for pågældende klage over beslutningen.


    Personalelederen skal herefter sørge for, at alle registreringer indberettes til demensteamet, som så skal vurdere, om indberetningen giver anledning til bemærkninger eller til ændringer i plejen for den person indberetningen omhandler.


    Demensteamet eller sagsbehandler fra voksen-handicap har ansvaret for, at der er eller bliver udarbejdet handleplaner for personer, hvor der er foretaget magtanvendelse.


    Der sondres mellem akutte og ikke akutte magtanvendelser. De akutte magtanvendelser er beslutninger om anvendelse af magt, der træffes her og nu i en igangværende situation. Ikke-akutte magtanvendelser er en forudgående tilladelse til anvendelse af magt i fremtiden, det kan fx være fremadrettet brug af stofsele eller brug af særlige døråbnere.


    Kommunens demenskoordinatorer vejleder og underviser de relevante medarbejdere i håndtering af situationer, der kan lede til magtanvendelse, og i indberetning af magtanvendelser. Det kan derfor forventes at antallet af magtanvendelsesindberetninger vil stige i 2021.


    Indberettede sager fra 2020

    Indberetninger vedr. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne (indberetninger efter servicelovens kapitel 24).




    Indberetninger vedr. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller lignende (indberetninger efter servicelovens kapitel 24 a).



    Indberetninger vedr. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller lignende (indberetninger efter servicelovens kapitel 24 b).



    Samlet oversigt over antal af indberettede magtanvendelser 2020


    Der er indberettet 20 akutte magtanvendelser og 15 ikke akutte magtanvendelser i 2020, dvs. ialt 35 indberetninger.

    Indberetningerne for de foregående tre år har set således ud:

    • 2017 - 19 indberetninger
    • 2018 - 57 indberetninger
    • 2019 - 19 indberetninger
    • 2020 - 35 indberetninger


    Til sammenligning med sidste år er der således sket en stigning i antallet af indberetninger, mens antallet var væsentligt højere tilbage i 2018.


    Retsgrundlag

    Servicelovens regler om magtanvendelse.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 345. Tværgående Velfærdsprogram - progressionsmåling - Orientering

    Resume

    I november 2020 blev der truffet politisk beslutning om en ny organisering af Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP). Det var en del af sagen, at der efterfølgende skulle fastlægges operationelle progressionsmål for TVP-indsatsen. Udvalget skal drøfte indeværende sag, der giver en status på arbejdet, og retningsgive det videre arbejde.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til SSU, via direktionen, BUL og AET, at

    1. orientering om status tages til efterretning
    2. målescenariet indeholder både kvalitative og kvantitative progressionsmålinger
    3. der kvalitativt - gennem brug af fx spørgeskemaer - måles på: trivsel, mestring af eget liv samt udbytte af TVP-indsats og samspil med medarbejdere
    4. der kvantitativt - gennem eksisterende data - måles på: selvforsørgelse, beskæftigelsesindsatser samt omfang af sociale indsatser
    5. der arbejdes videre med at afdække, om det er muligt at anvende mere avancerede metoder, som kan give yderligere indblik i effekten af TVP-indsatsen
    6. sagen genoptages til endelig godkendelse til august

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 11:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 324:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Sagen taget til efterretning.


    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen taget til efterretning med ønske om, at der ved udgangen af året kan ske en præsentation af de første data fra progressionsmålinger.

    Beskrivelse af sagen

    Siden årsskiftet har administrationen arbejdet på at videreudvikle redskaber, der skal måle udviklingen hos borgerne i TVP. Progressionsmålingen skal vise, i hvor høj grad indsatsen hjælper de unge og familierne i programmet. Dels med at nå målene om øget trivsel og en bedre dagligdag og dels muligheden for at forsørge sig selv gennem enten beskæftigelse eller uddannelse.

    Forvaltningen arbejder på et målescenarie, som både indeholder kvantitative og kvalitative målinger. De kvantitative målinger tager afsæt i data, som vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan eksempelvis være beskæftigelsesfremmende indsatser. De kvalitative målinger går mere i dybden hos den enkelte borger og måler på borgernes egne oplevelser gennem en spørgeskemaundersøgelse.

    Kombinationen af kvantitative og kvalitative målinger skal sikre et mere nuanceret og fyldestgørende billede af borgerens udvikling, end metoderne kan hver for sig. Endelig skal omfanget af måleredskaber og spørgsmål afvejes - både i forhold til at sikre, at borgerne gennemfører målingerne, hensynet til ressourceforbrug i administrationen og målingernes anvendelighed i det videre arbejde.

    Både kvalitative og kvantitative målinger vil som udgangspunkt blive foretaget kvartalsvis. Ligeledes bliver der foretaget en start- og slutmåling.

    Selve valget af, hvad vi måler på – måleparametrene – er valgt på baggrund af Stevns Kommunes egne erfaringer med tidligere progressionsmålinger i TVP-regi samt erfaringer fra andre kommuner. Det gælder eksempelvis en VIVE-rapport, der evaluerer virkninger og erfaringer med helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune og en KL-publikation, der indeholder en række anbefalinger fra andre kommuner, der har implementeret helhedsorienterede indsatser.

    Kvalitativ progressionsmåling

    Kvalitativt måles der på familiernes og de unges egen oplevede progression og udbytte af TVP. Derudover måles der på kvaliteten af samspillet med borgerkonsulenterne i den koordinerede indsats. Endelig måles der på deltagernes trivsel, da det ligeledes er en vigtig indikator for progression og mulighed for at nå sine mål i dagligdagen og på længere sigt.

    Den kvalitative måling skal give den mere dybdegående indsigt i indsatsens målgrupper. Det gælder især familiernes progression og deres oplevede virkning, da det erfaringsmæssigt er betydeligt vanskeligere at progressionsmåle familierne pga. flere og mere sammensatte problemer end hos den unge målgruppe. Den kvalitative måling bør imidlertid anvendes på begge målgrupper, da disse data vil udgøre et godt supplement til den kvantitative del, der måler på registerdata. 

    Spørgeskema

    Den kvalitative måling vil omfatte en række spørgsmål i et spørgeskema. De konkrete spørgsmål bygger på erfaringerne fra VIVE´s egen spørgeskemaundersøgelse til borgere i en sammenhængende indsats. Disse spørgsmål vil erstatte ’Udviklingstrappen’, som er det måleredskab, Stevns Kommune allerede benytter til at måle de unges progression.

    Spørgsmålene vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

    • Oplevelse af graden af samarbejde i forløbet
    • Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
    • Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
    • Oplevelse af fokus på progression i forløbet
    • Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden

    Trivselsmåling

    Målinger målrettet borgernes trivsel er en yderligere indikator for, om borgeren oplever fremgang og udvikling. Her benytter TVP allerede et værktøj, som kaldes trivselslineal for børn. Trivselsmålingen skal fremadrettet benyttes til begge målgrupper, og administrationen arbejder fortsat på, hvilket måleredskab, der er mest hensigtsmæssig at anvende.

    Kvantitativ progressionsmåling

    Både for forældre og de unge vil der blive målt på en række kvantitative parametre, der skal give et mere konkret indblik i indsatsgruppernes progression. Der vil således blive målt på følgende:

    • Beskæftigelsessituationen
    • Uddannelse
    • Deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser.
    • Omfang og type af sociale indsatser.
    • Økonomiske nøgletal i form af CPR-konterede udgifter

    For at påvise en sammenhæng i familiernes trivsel måles der også på sammenhængen mellem forældrenes progression i beskæftigelse og det gennemsnitlige antal indsatser målrettet børnene før og efter inklusion i TVP. Erfaringer viser nemlig, at det gennemsnitlige antal indsatser per barn falder efter det tidspunkt, hvor deres forældre opnår succes med hensyn til selvforsørgelse.

    Difference-in-differences design

    Administrationen er ved at undersøge muligheden for også at måle mere entydigt på, om effekten af TVP-indsatsen er større for de borgere, der indgår i TVP, sammenlignet med de borgere, som ikke deltager i TVP. Derfor undersøger administrationen muligheden for at opstille et såkaldt difference-in-differences design. Der er tale om en forholdsvis avanceret metode, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, om de datakilder, vi umiddelbart har til rådighed, er tilstrækkelige til, at metoden kan benyttes.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 346. Opfølgning på Tværgående Velfærdsprogram - Orientering

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

    Programmet har to hovedindsatser: 1) Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den blev igangsat i efteråret 2020. 2) Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 og samlet og forankret i Arbejdsmarked fra 1. januar 2021.

    Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2020, at der skulle gives en status på opstarten.  

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 10:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 323:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Borgerkonsulentteamet:

    Borgerkonsulent-teamet blev placeret under afdelingslederen for området ydelse og social sagsbehandling i Arbejdsmarked. Teamet er normeret til 6 medarbejdere. Afdelingslederen har personaleansvaret for medarbejderne i teamet, deltager i visitation af borgere til teamet og er ansvarlig for det faglige ophæng til de øvrige centre. Det blev besluttet at ansætte en faglig konsulent (som en ud af de 6 medarbejdere), som skal forestå den daglige koordinering i teamet. I samarbejde med den faglige konsulent sikrer afdelingslederen fremdriften i teamet. Den faglige konsulent fungerer også selv som borgerkonsulent. Borgerkonsulenterne arbejder primært med enten unge eller familier.


    TVP-teamet var klar til opstart 1. februar 2021 med 5 medarbejdere. Heraf var 3 rekrutteret internt og 2 eksternt. Den sidste borgerkonsulent til familieområdet blev ansat 1. april 2021 hvor teamet herefter var fuldtalligt.


    Teamet er sammensat med en bred vifte af kompetencer inden for det socialrådgiverfaglige og socialpædagogiske felt. Ligeså spænder erfaringen bredt fra det børnefaglige område, misbrugsbehandling, viden om integration samt beskæftigelsesområdet.


    Der er aktuelt henvist:

    • 12 familier (med i alt 19 børn)
    • 37 unge

    Sagerne er henvist fra alle 3 centre.

    Siden opstarten er 10 unge afsluttet i forløbet. De er alle afsluttet til enten uddannelse eller job.


    De henviste borgere har udtrykt tilfredshed med sagsbehandlingen og særligt det faktum, at de nu alene har én indgang har været givende for dem.


    Samarbejde med andre forvaltninger:,

    I og med at mange tværfaglige indsatser nu er samlet i én forvaltning, har det medført et stort fokus på det generelle samarbejde på tværs. Det har skabt et øget fokus på samtænkning af indsatserne til gunst for borgerne samt et generelt øget fokus på at sætte et fælles mål. Der er i stigende grad henvendelser medarbejderne fra de 3 centre imellem for at drøfte det fælles bedste for borgerne. Det har som bonus også skabt et øget fokus på fælles læring og kompetenceudvikling.

    Der lægges fortsat mange kræfter i at sikre et tæt samarbejde mellem TVP og de øvrige forvaltninger.

    For at sikre overgangen fra normalindsatsen til TVP afholdes der ofte et overdragelsesmøde med borger, hvor både afgivende sagsbehandler og borgerkonsulent deltager.


    Ungevejlederne i jobcenteret er ligeledes i tæt samarbejde med borgerkonsulent ved visitering af de unge under 18 år.

    Der er sat fokus på unge, der efter afslutningen af folkeskolen ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller job.

    De unge støttes med opstart på Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller anden uddannelse med en mentorfunktion fra Borgerkonsulenten.


    De unge har dermed en ”hånd i ryggen” i forbindelse med uddannelsesstart. Der er henvist 5 unge under 18 år og de er alle i gang med uddannelse med støtte fra borgerkonsulent.


    Samarbejdsmodellen:

    Samarbejdsmodellen er ligeledes forankret i Arbejdsmarked. Der er ansat en tovholder 17 timer om ugen til at varetage denne funktion. Rekrutteringen er sket internt.


    Fra midten af oktober 2020 har der været henvist borgere til samarbejdsmodellen. Grundet situationen omkring Covid-19 har opstarten af samarbejdsmodellen været lidt udfordret. Dette set i lyset af, at det har svært at samle borgere og medarbejdere til fysiske møder.


    Aktuelt er der 16 igangværende sager og yderligere 2 mere på vej i opstart. 3 borgere er afsluttet. 2 borgere er kommet i uddannelse og 1 er flyttet. Borgerne er karakteriseret ved at være yngre. Nogle med et misbrug, oftest nogle psykiatriske diagnoser samt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.


    Alle borgere, der er henvist, har sagt ”ja tak” til at deltage.

    Der er planlagt en indsats for at få formidlet samarbejdsmodellen bredere ud i til flere instanser, nu hvor det er muligt at mødes fysisk igen.


    De borgere, der er opstartet, har givet udtryk for, at de oplever det som en lettelse, at vi samarbejder på tværs af forvaltningerne. De synes, det er nemmere at have mange indsatser i gang, når alle ved hvad hinanden laver og hvorfor.


    Selve indgangen til samarbejdsmodellen er et opstartsmøde med borger, sagsbehandler samt tovholder. Her udarbejdes et såkaldt netværkskort, og det udpeges, hvem der skal inviteres med til møderne. Det er som oftest en person fra borgernes eget netværk samt de aktører, der er i gang med indsatser. Til selve samarbejdsmødet har indtil nu deltaget mellem 7 og 11 personer.


    Fokus på mødet er en status på de igangsatte indsatser, og hvad der kan gøres mere eller mindre af. Der drøftes behov for nye indsatser, og der sættes nogle mål for de igangværende indsatser. Der tales desuden om borgerens ønsker til fremtiden.

    Mødet afsluttes med aftaler, om hvem der gør hvad til næste møde, der aftales ny mødedato, og der udarbejdes en handleplan.


    Fælles for begge teams i TVP:

    Der er fortsat nedsat en styregruppe med centerchefer og direktører for at sikre den tværgående forankring.


    Som metode til arbejdet anvendes LØFT (løsningsfokuseret tilgang). Den løsningsfokuserede samtale er en ressource- og fremtidsorienteret tilgang til problemløsning. Kort fortalt bygger metoden på de elementer af løsninger, der allerede er til stede i borgerens liv. Kernen i LØFT er at identificere og styrke de strategier, der allerede eksisterer og virker. Med udgangspunkt i LØFT antager man, at alle mennesker har nogle erfaringer fra tidligere, der kan genbruges og benyttes på rejsen mod en ønsket fremtid. Kort sagt handler LØFT om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker for det enkelte menneske.


    Lederen af TVP-teamet har løbende møder med øvrige afdelingsledere i organisationen for at bevare ”ophænget” til de øvrige afdelinger.

    Der arbejdes intenst med at få skabt brugbare og nemme arbejdsgange mellem TVP og de øvrige centre.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen

  • 347. Sammenhængende børne- og ungepolitik - Orientering

    Resume

    BUL, AET og SSU orienteres om status for sammenhængende børn- og ungepolitik. BUL får på udvalgets møde gennemgået status for konkrete forslag til indsatser.

    Indstilling

    Børn & læring indstiller til BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 315:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning med en præcisering af, at når de 4 workshops er afholdt, så præsenteres de 3 udvalg for resultatet og de prioriteringer, der er kommet ud af disse workshops.


    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Orienteringen taget til efterretning med samme præcisering som BUL.

    Beskrivelse af sagen

    Der blev i uge 7, 9 og 10 afholdt otte digitale workshops med omtrent 80 interessenter i alt. Disse har frembragt adskillige ideer til målgruppen 0-29 år, som nu er blevet formuleret som konkrete forslag til indsatser i handleplansark.

    Næste skridt er, at der vil blive afholdt fire fysiske workshops, hvor samme interessenter er blevet inviteret. Der er ikke politisk deltagelse i disse workshops.

    Formålet for de fire workshops er dermed at få kvalificeret samt prioritering af de ideer, som interessenterne mere løst fremsatte til de 8 digitale workshops. Dette med henblik på at skrive videre på handleplanerne frem mod KB´s temamøde om sammenhængende børne- og ungepolitik 2. september.

    Workshops vil være opdelt ud fra deres faglige område og foregå på følgende tidspunkter:

    Mandag 14.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (Kultur & Fritid)

    Tirsdag 15.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (Skoleområdet)

    Onsdag 16.06.2021 kl. 13.00 – 15.00 (Arbejdsmarked)

    Onsdag 16.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (0-6års området)

    Workshoppen vil foregå således, at der vil være en kort præsentation af indsatser som hører under pejlemærke 1, efterfølgende vil pejlemærke 1’s indsatser blive diskuteret, hvor deltagerne har mulighed for at komme med tilføjelser og kommentarer. Afslutningsvist vil deltagerne få to listermærker, som de skal sætte på de indsatser under pejlemærke 1, som de finder mest relevant (indsatserne er hængt op på væggen under pejlerkernes titler). Samme procedure vil foregå med de resterende fire pejlemærker.

    Efter ovenstående proces er afsluttet for alle indsatser under de fem pejlemærker, får hver deltager to klistermærker, som de kan sætte på de to indsatser, som de finder særligt vigtige at få med i politikken. Disse to indsatser vælges uagtet hvilket pejlemærke, det hører under, og der må derved gerne vælges to under samme pejlemærke. Der bliver således på alle fire workshop givet en tilkendegivelse fra interessenter om hvilke indsatser de især kan se værdi ved. Denne information indgår i den videre politiske dialog og proces.

    På BUL´s møde deltager projektleder Sarah el Hamoumi, og gennemgår de indsatser / handleplaner, som vil blive gennemgået på møderne. Der arbejdes løbende på disse, og de forelægger derfor ikke i en form, hvor de kan vedlægges som bilag til denne sag.




    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 348. Diverse orientering - SSU 9. juni 2021 (Lukket)

  • 349. Underskriftsark (Lukket)