Referat

  • 183. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden.

     

    Beslutning

    Ikke tilstede: Mogens Haugaard Nielsen (N).

     

    Godkendt.

  • 184. Café Stevnen - Årligt dialogmøde

    application/pdf icon foerste_afrapportering_2020_-_bilag_til_ssu_juni_2020.pdfapplication/pdf icon plan_for_afrapportering_fra_cafe_stevnen_til_ssu.pdfapplication/pdf icon samarbejdsaftale_-_underskrevet.pdfapplication/pdf icon henvendelse_til_til_kommunalbestyrelsen_i_stevns_kommune_18._maj_2020.pdf

    Resume

    Årligt dialogmøde mellem SSU og Café Stevnen jf. samarbejdsaftale godkendt i SSU den 11. marts 2019.

     

    Medlemmer af Café Stevnens styregruppe samt afdelingsleder for KFUM´s Sociale Arbeje på Frivilligområdet deltager under dette punkt.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. dialogen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke tilstede: Mogens Haugaard Nielsen (N).

     

    Dialogen med Café Stevnen blev taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Baggrunden for det årlige dialogmøde mellem SSU og Café Stevnen er en samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark. Samarbejdsaftalen er godkendt af SSU den 11. marts 2019.

    I samarbejdsaftalens punkt 5 står der, at "Café Stevnen mødes til dialogmøde hvert år i 2. kvartal med Socialudvalget i Stevns Kommune. Derudover mødes Café Stevnen og Stevns Kommune v/forvaltningen to gange årligt til dialogmøder om samarbejdet og udviklingen af dette. Der gives efterfølgende en orientering til de politiske udvalg". Forvaltningen har senest afholdt dialogmøde med Café Stevnen den 5. maj 2020.

      

    På dialogmødet vil Café Stevnen fremlægge sin første afrapportering for 2020, resultatopgørelse for 2019 samt budget for 2021. Alle tre dokumenter er vedlagt som bilag. Herudover er plan for afrapportering samt samarbejdsaftale for Stevns Kommune og café Stevnen vedlagt som bilag.

     

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 185. Budgetforslag 2021 - SSU

    application/pdf icon forudsaetninger_budget_2021.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer.pdfapplication/pdf icon lov-_og_cirkulaereaendringer.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_service.pdf

    Resume

    SSU skal behandle budgetforslag 2021-2024 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til SSU, at:

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2021
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    1.  Budgetforslag behandlet

    2.  Udvalget godkender indarbejdede ændringer, jf. bilag herom. For så vidt angår ikke indarbejdede ændringer, afventer disse de fortsatte politiske drøftelser.

     

     

     

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2021 og overslagsårene 2022-2024, og udvalgenes anbefalinger indgår ved budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.

     

    Den økonomiske politik for 2020-2024 blev godkendt i januar 2020, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2021. Økonomiudvalget har efterfølgende på mødet den 21. april besluttet at udskyde udarbejdelsen af et balancekatalog til efter sommerferien, når resultatet af en ny økonomiaftale og effekterne af en ny udligningsreform kendes. Den øvrige del af budgetprocessen gennemføres, som det fremgår af den oprindelige tidsplan.

     

    Der er den 5. maj blev indgået politisk aftale om en ny udligningsreform – men den endelige udmøntning og konsekvenser for Stevns Kommune kendes først efter indgåelse af en ny økonomiaftale i juni og den efterfølgende udmøntning.

     

    Ændringer til budget 2021

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2021, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Anlægsønsker
    • Balancekatalog (udarbejdes efter sommerferien)

     

    Budgetforslag 2021 på SSU's område

    På SSU's område er der i 2021 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2021:

     

    Overførselsudgifter: Ingen ændringer

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 9,059 mio. kr.

    Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: Foreligger til august 2020

    Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: Ingen ændringer.

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Udover vedtaget service: 2,063 mio. kr.

    Lov- og cirkulæreændringer: 1,125 mio. kr.

    Anlæg: 8,354 mio. kr. (Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen "diverse orienteringer")

     

    Lov- og cirkulæreændringer opdateres til mødet i august 2020, når resultatet af økonomiaftalen for 2021 kendes.

     

    Budgetprocessen for 2021

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni, dog undtaget balanceforslag, som Økonomiudvalget efterfølgende har besluttet at udskyde til efter sommerferien.

     

    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2021 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august samt konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2021. Der vil som sidste år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.

     

    Balanceforslagene bliver udarbejdet efter sommerferien og bliver ikke behandlet i fagudvalgene, men indgår direkte i de politiske drøftelser af budget 2021 i september.

     

    Høringsprocessen bliver igangsat i september og høringssvarene tilgår først fagudvalgene på møderne ultimo september. De vil ligeledes indgå ved 2. behandlingen af budgettet.

    Økonomi

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2021 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2021.

  • 186. Tværgående velfærdsprogram - status medio 2020

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

     

    Projektet har to hovedindsatser:

    • Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den er klar til at blive igangsat i efteråret 2020.
    • Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 . Arbejdet med borgerkonsulentmodellen er organiseret i to team: et Ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) og et Familieteam (forankret i Center for Børn og Læring).

     

    Der er nu indhøstet de første erfaringer med borgerkonsulentmodellen. Arbejdet i Ungeteamet har givet gode resultater, mens det har vist sig sværere at få den mere komplekse indsats i Familieteamet til at fungere under de nuværende rammer.  Der skal derfor tages stilling til om denne del af TVP skal udfases eller den skal reorganiseres.  

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller til ØU, via SSU, BUL og AET, at

     

    1. samarbejdsmodellen igangsættes i efteråret 2020
    2. borgerkonsulentmodellens ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) fortsætter med den nuværende organisering
    3. borgerkonsulentmodellens familieteam (forankret i Center for Børn og Læring)

    a. udfases

     ELLER

     b. reorganiseres og tilføres personaleressourcer svarende til 2 årsværk

    Beslutning

    1. og 2. Godkendt.

    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
    Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

    Sagsfremstilling

    Nogle borgere har vanskeligheder på flere områder og de har således også sager i flere centre og indenfor flere lovområder. Der har siden 2015 været arbejdet på at sikre en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor disse borgere. Projektet har haft en noget ujævn start med mange skift af ansvarlige direktører og centerchefer. Konceptet er også blevet ændret/justeret flere gange. I 2018 blev indsatsen redesignet og det tværgådende velfærdsprogram (TVP) blev igangsat. Hovedmålet med indsatsen har været at borgerne opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse.

     

    TVP understøtter den nationale dagsorden med helhedsorienterede indsatser for borgere med komplekse problemer. Det er også i tråd med den hovedlov, der skal skabe bedre rammer for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Denne forventes vedtaget udgang 2020.

     

    TVP-projektet står på to ”hovedben” borgerkonsulentmodellen (opstart 2018/2019) og samarbejdsmodellen (opstart 2020). Medarbejdere fra de tre involverede centre (Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarkeddeltager) deltager i arbejdet og der er nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af de tre centerchefer og to direktører.  

     

    Sideløbende med opstart af borgerkonsulentmodellen har der været flere andre forandringsprojekter i gang i de tre centre. Her har især taskforce i Børn og Læring samt LAB-forenklingen i Arbejdsmarked haft betydning. Det har givet nogle udfordringer at arbejde med flere forandringsprojekter samtidig.

     

    På KB-temamødet den 28. maj blev TVP gennemgået i store træk og slides fra temamødet kan findes på prepare. TVP står ikke alene i arbejdet med at styrke indsatsen overfor borgere med komplekse problemer. Der vil i efteråret blive afholdt et temamøde for kommunalbestyrelsen om indsatsen.

    Samarbejdsmodellen

    Samarbejdsmodellen skal sikre at der foretages en øget koordinering mellem sagsbehandlerne i forhold til borgerne. Samarbejdsmodellen er udarbejdet med inspiration fra Sorø Kommunes samarbejdsmodel, som blev præsenteret for en gruppe politikere og embedsmænd på et inspirationsbesøg i efteråret 2019. Sorø Kommune har opnået rigtig gode resultater ved at anvende modellen. Modellen er i vinteren/foråret 2020 blevet gennemgået af en arbejdsgruppe og tilpasset til stevnske forhold. Der er blevet udarbejdet en metodehåndbog, men implementering er blevet forsinket på grund af corona-krisen og den planlægges nu igangsat i efteråret 2020.

     

    Der etableres en tovholderfunktion og hver borger får en koordinerende sagsbehandler. Der etableres en en fast struktur med tre tværfaglige samarbejdsmøder om året, hvor alle de tilknyttede sagsbehandlere er til stede samtidig. Tovholderen sørger for indkaldelse, referat mm. Mellem hver af de tværfaglige samarbejdsmøder holder den koordinerende sagsbehandler et møde med borgeren, hvor der følges op ifht. de igangsatte indsatser og hvor det tværfaglige samarbejdsmøde forberedes. Mål og aftaleskema udfyldes på samarbejdsmøderne og erstatter uddannelses- og handleplaner. Hver borger har en plan i kommunen, det er borgerens plan og ikke fagpersonernes plan.

     

    Tovholderfunktionen er ny - og det er erfaringen fra Sorø at den er helt afgørende for at fastholde fokus på den nye arbejdsmetode. Udgiften til tovholderen kan afholdes indenfor budgettet til TVP. Derudover forventes ikke behov for tildeling af ekstra ressourcer.

     

    Modellen vil blive igangsat for en mindre gruppe så der kan indhøstes erfaringer, inden modellen udbredes til alle tværgående sager. Når samarbejdsmodellen er implementeret er det målet at sagsbehandlingen vil blive bedre koordineret, men sagsbehandlingen fortsætter som udgangspunkt i fagmiljøerne i de enkelte centre og der gives ikke en mere intensiv indsats til borgerne.

      

     Borgerkonsulentmodellen

    TVP-programmets andet ben består af borgerkonsulentmodellen med et Ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) og et Familieteam (forankret i Center for Børn og Læring). Hvert team består af en teamleder og fire medarbejdere og der er medarbejdere fra alle tre centre i de to teams. Medarbejderne og teamlederen er som hovedregel knyttet til teamet ca. halv tid. Myndigheds- og udførerfunktion er samlet hos den enkelte borgerkonsulent, og forløbet for borgerne varer op til 1 år.  Gennem sparring i teamet sammensættes en intensiv, integreret og helhedsorienteret indsats overfor den unge/familierne.  Ved at yde en intensiv og integreret indsats i en afgrænset periode (1 år) er det målet at forbedre situationen for de unge og familierne og så vidt muligt hjælpe dem til at blive selvforsørgende.

     

    De to team blev startet i slutningen af 2018/starten af 2019 og der er nu indhentet erfaringer med arbejdet i de to team.  

     

    Der er et væsentligt større ressourceforbrug pr.sag i borgerkonsulentmodellen - også større end forventet ved projektets start. Indsatsen er langt mere intensiv end den almindelige indsats og der skal bruges en del ressourcer ved opstart af sagerne. Borgerkonsulenten skal sætte sig ind i hele kompleksiteten og al den tilknyttede lovgivning. Målt over en længere periode er det formodningen at den ressource der investeres i de unge/familierne i borgerkonsulentmodellen vil frigive ressourcer i den almindelige drift og at der vil være en mindre udgift til ydelser og foranstaltninger.  

     

    Det er udfordrende for medarbejderne at skulle dække mange fagområder med kompleks lovgvning (beskæftigelseslovgivningen, serviceloven, sundhedslovgivningen m.fl. ), og det er udfordrende for dem at skulle dække flere forskellige roller i form af myndigheds- og udførerfunktioner (mentorer, støttepersoner osv). Kompleksiteten er størst i sagerne i familieteamet. Det har været nødvendigt at give medarbejderne efteruddannelse, og det har været nødvendigt med et stort ledelsesmæssigt fokus. Samtidig er der brugt meget tid på sparring om de enkelte sager.

      

    Indsatsen i ungeteamet (forankret i arbejdsmarked) har generelt givet gode resultater, og det er lykkes at få en del af de unge i selvforsørgelse.  Der er i alt været 55 unge, som har været i berøring med ungeteamet frem til nu og heraf er 26 forløb stadig i gang. Fem unge er kommet i bsklftigelse og 19 er startet på en uddannelse - hvilket er tilfredsstillende. Det har dog vist sig at være svært for unge med meget komplekse problemstillinger at nå målet om uddannelse/beskæftigelse inden for et år, og målgruppen er derfor blevet justeret. Der vil fortsat være behov for løbende at justere målgruppe og indsats. Styregruppen anbefaler, at ungeteamet fortsætter i den nuværende udformning.

     

    Indsatsen i Familieteamet (forankret i Center for Børn og Læring) har givet færre resultater, og det har kun været muligt at rumme ret få familier. Familieteamet har ikke kunnet yde en tilstrækkelig indsats indenfor den nuværende ramme. Familiesagerne er typisk mere komplekse end ungesagerne. Det skyldes dels, at en familie rummer flere personer, som kan have forskellige problemstillinger, og deres indbyrdes interaktion kan være kompleks. Desuden har problemerne i familierne ofte stået på i længere tid, og de kan derfor være “groet mere fast”.  Det er styregruppens vurdering at det er nødvendigt at foretage ændringer ifht. familieteamet.

     

    Styregruppen har derfor kontaktet Faxe og Halsnæs Kommuner, som begge arbejder med en borgerkonsulentmodel, der på en del områder ligner modellen i Stevns Kommune. De har efter de første års erfaringer med modellen justeret den og de har samlet set allokeret flere ressourcer til arbejdet. Modellen afviger fra familieteamet i Stevns Kommune ved at der er 1-3 borgerkonsulenter til hver familie, varigheden af indsatsen er sat op til 2-3 år og medarbejderne arbejder fuld tid på projektet. Derudover er tilgængelige evalueringer af lignende projekter blevet undersøgt. En evaluering som VIVE har foretaget støtter erfaringerne fra Faxe og Halsnæs kommuner. (https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-14128/ )

    Ressourceforbrug i TVP

    Der er tilknyttet en projektleder fra Politik og Borger til projektet. Der blev den 22 november 2017 bevilget 0,4 mio til en tværgående indsatspulje. Denne pulje anvendes til TVP. Puljen er hidtil blevet anvendt til uddannelsesaktiviteter. 

    Ressourcer samarbejdsmodellen

    Den tværgående indsatspulje skal fremadrettet rumme udgiften til en halvtids tovholder til samarbejdsmodellen. Sagsbehandlingen fortsættes i centrene, som det kendes i dag, så der forventes ikke at være behov for yderligere ressourcer i forbindelse med implementering af samarbejdsmodellen.  

    Ressourcer borgerkonsulentmodellen

    I borgerkonsulentmodellen er der et ret lavt antal sager pr. sagsbehandler – typisk 5-10/halvtidssagsbehandler i ungeteamet (forankret i Arbejdsmarked) og 3 i familieteamet (forankret i Børn og Læring). Det er nødvendigt med det lave sagsantal for at kunne lave den intensive og integrerede indsats. Til sammenligning har en sagsbehandler i Arbejdsmarked ca 55 sager, i Sundhed ca 95 sager og i Familieafdelingen ca 30 sager. Der er stor forskel på kompleksiteten i sagerne. Sagsbehandlingen i ungeteamet og familieteamet aflaster således kun det almindelige driftsmiljø i ret lille omfang.

    Ressourcerne til bemanding af de to borgerkonsulentteam svarer til ca 5 årsværk. Der er ikke tilført tilsvarende personaleressourcer til centrene og en del af ressourcerne er således taget ud af den almindelige drift. Denne overførsel af ressourcer til TVP har betydet en belastning af det almindelige driftsmiljø. På længere sigt er der en forventning om at der vil komme en større aflastning af det almindelige driftsmiljø da de unge og de familier der har haft et forløb i TVP forhåbentlig i langt højere grad vil kunne undvære støtte. 

    Styregruppens anbefalinger til borgerkonsulentmodellen

    Det er styregruppens vurdering at ungeteamet (forankret i Arbejdsmarked) er velfungerende og at det bør fortsætte i sin nuværnede form. Målgrupperne og indsatserne bør dog justeres løbende ud fra de erfaringer der indhøstes.

     

    Det er styregruppens vurdering at familieteamet (forankret i Børn og Læring) ikke kan videreføres indenfor de nuværende rammer. Styregruppen ser to muligheder:

    a) Indsatsen i familieteamet udfases og ressourcerne herfra føres tilbage til det almindelige driftsmiljø. De familier som er visiteret til familieteamet tilbydes at deltage i samarbejdsmodellen. Herved får de fortsat en koordineret indsats, men de får ikke den intensive integrerede indsats som var hensigten med familieteamet. Når de øvrige forandringsprojekter (taskforce, LAB forenkling mv) er gennemført og når der er indhøstet flere erfaringer med ungeteamet og med samarbejdsmodellen kan det vurderes om familieteamet - eller en lignedende indsats - bør startes op igen.

    b) Indsatsen i familieteamet fortsætter og der foretages en reorganisering af teamet. Borgerkonsulenterne arbejder fuld tid i teamet, der er to borgerkonsulenter pr. familie og familierne har et længere forløb. For at denne reorganisering kan gennemføres skal der ske en tilførsel af yderligere 2 årsværk til teamet.

    Det er styregruppens vurdering at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tage tage disse årsværk ud af det almindelige driftsmiljø, men at der skal ske en opnormering på 2 årsværk. Hvis ressourcerne tages ud at den almindelige drift vil konsekvensen være at den øvrige sagsbehandling vil blive yderligere presset ifht. ressourcer og sagsbehandlingstider. Der er i dag ca 55 sager pr sagsbehandler i Arbejdsmarked (STAR anbefaler 35 sager) og der er 95 sager pr sagsbehandler i Sundhed (Dansk Socialrådgiverforeninge anbefaler ca 60 sager), mens der er 30 sager pr. sagsbehandler i familieafdelingen (Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 20-30 sager).

     

    Økonomi

    Hvis det besluttes at udfase familieteamet er der ikke behov for yderligere ressourcer til TVP på nuværende tidspunkt.

     

    Hvis det besluttes at reorganisere familieteamet og tilføre flere ressourcer til teamet vil det kræve en tilførsel af to årsværk - dvs 1,1 mio kr på årsbasis

    Historik

     

     2017

    Fra helhedsorienteret sagsbehandling til Ny Velfærd.

    Beslutning: Sagen tages til efterretning – redesign af Ny Social Indsats til ny tværgående velfærdsindsats der rækker bredere, herunder strategisk samarbejde med Region Sjælland.

    BUL 14.11, SSU 15.11 ØU 22.11.

     

    2018

    Tværgående velfærdsprogram – efterretning og godkendelse af mål unge.

    Beslutning: Målgruppe, mål og succeskriterier for unge i TVP borgerkonsulentmodel godkendes. Programmets redesign tages til efterretning.

    SSU 11.6, AET 13.6, BUL 20.6, ØU 19.6.

     

    2019

    Tværgående velfærdsprogram – mål og halvårlig status på borgerforløb.

    Beslutning : mål for familier og 15-17-årige i borgerkonsulentmodellen godkendes samt ½ årlig målprogression for borgere i to teams.

    SSU 4.2, BUL 5.2, AET 13.2.

      

    Tværgående velfærdsprograms status – målprogression i to teams, nye målsætninger.

    Beslutning: Status for udvikling af borgerforløb i to teams tages til efterretning samt nye målsætninger i to teams mhp. sikre fremdrift og fuld ressourceudnyttelse.

    SSU 19.8, AET 19.8, BUL 26.8,  ØU 3.9.  

  • 187. Handleplankatalog vedr. sundhedspolitikken

    application/pdf icon sammenfatning_af_oekonomi_som_foelge_af_handleplankatalogets_indsatser.pdfapplication/pdf icon udkast_endeligt_handleplankatalog_sundhedspolitik.pdf

    Resume

    Samtidig med godkendelse af sundhedspolitikken 2019-2022 i kommunalbestyrelsen i oktober 2019 blev der vedtaget en procesplan for at udvælge indsatser, der kunne implementere sundhedspolitikkens 6 pejlemærker. Et forslag til handleplankatalog til implementering af Sundhedspolitikken fremlægges nu til godkendelse.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til KB via DIR, SSU, BUL, PMT, AET og ØU, at

    1. godkende handleplankataloget til implementering af sundhedspolitikken 2019- 2022

         2. forslag, der kræver finansiering, medtages i budgetprocessen for 2021. 

     

    Direktionen, 25. maj 2020, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning

    1. Anbefales.

     2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

    Sagsfremstilling

    Siden godkendelsen af sundhedspolitikken for 2019-2022 i kommunalbestyrelsen har styregruppen (direktør/centerchefniveau) og en tværgående arbejdsgruppe i forvaltningen arbejdet med at tilvejebringe et handleplankatalog, som kan implementere sundhedspolitikken og de seks pejlemærker, som er indeholdt heri.

     

    Handleplankataloget blev i første omgang udformet som et bruttokatalog med 41 mulige forslag til indsatser. Dette blev forelagt SSU i februar i år til orientering, hvorefter handleplankataloget blev sendt i høring i MED-udvalgene. På baggrund heraf og i dialog med ledelsen i centrene er der foretaget en bearbejdning og prioritering, således at det endelige forslag til handleplankatalog rummer i alt 14 indsatser.

     

    I udvælgelsen af indsatser er der lagt vægt på fem principper: Indsatser med viden om evidens, mulighed for samarbejde på tværs, inddragelse af borgere, flerstrengede indsatser, og at indsatserne understøtter FN’s verdensmål. Desuden er der i den afsluttende prioriteringsfase også lagt vægt på bl.a., hvilket ressourceforbrug der knytter sig til indsatserne og med hvilken tidshorisont, de kan implementeres.

     

    De nye indsatser, som er indeholdt i det vedlagte forslag til handleplankatalog, har overskrifterne:

    Forslag til indsatser

    Pejlemærke 2

    Sundhedspædagogik i skolen

    Pejlemærke 3

    Røgfri arbejdstid

     

    Røgfri skoletid (lov forventes vedtaget i efterår 2020)

     

    Rollemodeller

     

    Partner i Røgfri Fremtid

     

    VBA som systematisk metode til rekruttering af rygestop

    Pejlemærke 4

    VBA som systematisk metode til opsporing af alkoholoverforbrug

    Pejlemærke 5

    Formidling af tilbud

     

    Håndtering af angst og depression

    Pejlemærke 6

    Aktiv bevægelseskultur på vores institutioner

     

    Aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinstitutioner

     

    Tiltag, der motiverer til bevægelse (nudging)

     

    Fysiske rammer, der indbyder til fysisk aktivitet (institutioner)

     

    Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet

     

    I forslaget til handleplankataloget er de enkelte forslag kort beskrevet,  herunder bl.a. med angivelse af mål, indikatorer og evalueringsmetode, tidsplan samt økonomiske forudsætninger.

     

    De anslåede budgetmæssige konsekvenser af forslaget til handleplankatalog er gengivet i en oversigtstabel, som er vedlagt. Heraf fremgår, at otte af forslagene forventes at kunne gennemføres inden for de eksisterende budgetmæssige rammer på områderne (heraf vil to forslag dog kræve nedprioritering af andre aktiviteter). De resterende seks forslag vil samlet set kræve tilførelse af budgetmidler i 2021 og 2022 på hhv. knap 1,1 mio. kr. og knap 0,9 mio. kr. årligt, hvis de skal realiseres. Ultimo 2022 evalueres indsatserne, og det skal vurderes om indsatserne har haft den ønskede effekt, og om bevillingerne skal fortsætte.

    Lovgrundlag

    Sundhedsloven, § 119, stk. 2

    Økonomi

    Indsatserne kan få økonomiske konsekvenser i forhold til Stevns Kommunes budget 2021-2022.

  • 188. Systemadministrator - beslutning

    application/pdf icon dagsordenspunkt_implementering_af_cura_omsorgssystem_-_fortsat_behandlet_paa_moedet_11._marts_2019_kl._0900_moedelokale_1_i_social_og_sundhed_2019.docx.pdf

    Resume

    SSU har frem til og med den 30. juni 2020 afsat midler til en systemadministrator-funktion for omsorgssystemet CURA. Midlerne skal herefter overgå til ansættelse af en velfærdsteknologisk medarbejder.

     

    Da CURA er at betragte som kritisk infrastruktur, indstiller Sundhed & Omsorg til SSU, at de afsatte midler til en velfærdsteknologisk medarbejder permanent overgår til finansiering af en systemadministrator-funktion på omsorgssystemet CURA.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. de afsatte midler til en velfærdsteknologisk medarbejder permanent overgår til finansiering af en systemadministrator-funktion for omsorgssystemet CURA.

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    SSU vedtog den 11. marts 2019, at de tidligere afsatte midler til en velfærdsteknologisk medarbejder i stedet skulle anvendes til en systemadministrator-funktion på omsorgssystemet CURA frem til og med den 30. juni 2020, hvorefter midlerne skulle anvendes til en velfærdsteknologisk medarbejder. Referat fra beslutning af 11. marts 2019 er vedlagt som bilag.

     

    På baggrund af den beslutning har Sundhed & Omsorg gennem det seneste år haft en fast systemadministrator på CURA.

     

    Da CURA er omsorgssystemet i Sundhed & Omsorg, er alle leverancer af hjemmepleje, sygepleje, træning, hjælpemidler, visitation samt plejecentrene afhængige af at CURA fungerer 24/7 alle årets dage.

     

    I forbindelse med implementering af CURA kunne det konstateres, at systemet ikke kunne implementeres indenfor den normale drift, hvilket var medvirkende til, at de afsatte midler til en velfærdsteknologisk medarbejder for en periode overgik til en systemadministrator-funktion på CURA.

     

    På dette tidspunkt forventedes det, at implementering af CURA vil strække sig over 1-2 år, samt at stillingen derfor skulle være midlertidig, hvorefter kombinationen af en it-medarbejder og superbrugere forvrentedes at kunne løfte opgaverne.  

     

    CURA har nu været i drift siden november 2018, og Sundhed & Omsorg må konstatere, at der forsat ligger et stort og vigtigt arbejde i at sikre stabil drift og brug af systemet. Langt mere arbejde end der kan løftes af én it-medarbejder og superbrugere.

     

    Uddybende kan det nævnes, at systemadministrator-funktionen sikrer,

    • kontakt til udbyder
    • løbende vedligeholdelse og konfiguration af systemet
    • releases af nye versioner
    • at systemfejl rettes løbende
    • deltagelse i DSD (Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening), som er et forum for kommuner, der anvender CURA
    • support til brugere, der oplever udfordringer i brugen af systemet
    • uddannelse af superbrugere
    • drift af superbruger forum
    • at der fortsat sker en udvikling i kommunens brug af CURA

     

    CURA er at betragte som kritisk infrastruktur, da det, som nævnt indledningsvis, er afgørende for driften af så godt som alle funktioner under Sundhed & Omsorg, og ligeledes afgørende, at CURA fungerer i døgndrift. Længerevarende nedbrud på systemet kan i værste fald få fatale konsekvenser for de borgere, der fx er afhængige af, at medarbejdere kan tilgå viden om borgers medicin.

     

    Sundhed & Omsorg anbefaler derfor at de midler, der er afsat til en velfærdsteknologisk medarbejder, permanent overgår til en systemadministrator-funktion for omsorgssystemet CURA.

    Lovgrundlag

    Sundheds- og Serviceloven.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 189. Revideret tidsplan for demenspolitik - godkendelse

    application/pdf icon procesplan_demenspolitik_revideret_maj_2020.pdf

    Resume

    SSU vedtog den 13. maj 2020 at udskyde gennemførelse af workshop vedrørende den nye demenspolitik til september 2020.

     

    På baggrund af den beslutning har forvaltningen revideret den tidligere vedtagne tids- og procesplan, som hermed fremlægges med henblik på SSU’s godkendelse.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller, at

    1. revideret tids- og procesplan for arbejdet med den nye demenspolitik godkendes.

    Beslutning

    Godkendt. Workshop søges afholdt den 22. september.

    Sagsfremstilling

    Arbejdet med Stevns Kommunes nye demenspolitik er i fuld gang, men da det på grund af coronakrisen ikke var muligt at gennemføre den planlagte workshop 1. april 2020, vedtog SSU den 13. maj 2020 at udskyde den til september 2020.

     

    På baggrund af den beslutning har forvaltningen revideret den tidligere vedtagne tids- og procesplan. Tids- og procesplanen fremlægges hermed med henblik på SSU’s godkendelse. Revideret tids- og procesplan for Demenspolitikken er vedlagt som bilag.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 190. Arbejdstid blandt SOSU'er på det kommunale ældreområde - orientering

    application/pdf icon analyse_af_arbejdstid_blandt_social-_og_sundhedspersonalet_paa_det_kommunale_aeldreomraade.pdfapplication/pdf icon bilag_1_til_analysen_saadan_placerer_din_kommune_sig.pdf

    Resume

    SSU orienteres om Social– og Indenrigsministeriets Benchmarkingenheds analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde. Analysen viser bl.a., at Stevns Kommune i højere grad end landsgennemsnittet formår at benytte arbejdsstyrken på SOSU-området.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Antallet af ældre har i de senere år har været stigende, og gruppen af de ældste og mest plejekrævende ældre forventes at stige yderligere. Samtidig oplever nogle kommuner allerede nu rekrutteringsvanskeligheder på ældreområdet. Disse forhold gør det relevant for kommunerne at have fokus på, hvordan arbejdsstyrken benyttes, herunder om der er behov for/mulighed for at udvide beskæftigelsesgraden (den gennemsnitlige faste arbejdstid i timer pr. uge).

     

    Social– og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har i maj måned offentliggjort en analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde. Analysen i sin helhed inkl. bilag er vedlagt sagen. Herudover er analysens bilag 1 vedlagt som selvstændigt bilag. Det er her de nedenfor fremlagte tabeller findes (på s. 86).

     

    Analysen viser bl.a., hvordan arbejdstiden varierer på tværs af kommuner og afdækker mulige barrierer for at øge beskæftigelsesgraden.

     

    Stevns Kommune oplever i lighed med andre kommuner udfordringer med at rekruttere social- og sundhedspersonale (SOSU’er), hvilket er med til at gøre analysens resultater interessante. Herunder er det interessant, hvordan Stevns Kommune ligger sammenlignet med landsgennemsnittet.

     

    Ifølge analysen er den gennemsnitlige arbejdstid for SOSU´er relativt lav med 72 % på deltid, 10 % på fuldtid og 18 % som timeansatte. Sammenholdt med de andre store overenskomstgrupper i kommunerne fx lærere og pædagoger, så er SOSU´er den overenskomstgruppe, hvor den største andel er på deltid, og den mindste andel er på fuldtid. I Stevns Kommune er andelen af timeansatte noget lavere med 10 %, til gengæld er andelen af medarbejdere ansat på hhv. deltid med 76 % og fuldtid med 14 % lidt højere end landsgennemsnittet. Se s. 5 i bilag 2 i den samlede analyse (tallene gengivet her er afrundede).

     

    På et overordnet niveau kan gruppen af SOSU´er ifølge analysen deles op i tre grupper: social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og øvrige grupper. Hvor ”øvrige grupper” hovedsageligt består af ikke-uddannede og lukkede stillingsgrupper (stillingsgrupper, der som følge af overenskomstmæssige ændringer ikke længere ansættes nye medarbejdere på).

     

    I tabel 1 nedenfor ses beskæftigelsesgraden for de tre grupper og fordelingen af fuldtids-, deltids og timeansatte i procent. Tabellen viser eksempelvis, at assistenterne har en højere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad, og at en større andel af assistenterne er ansat på fuldtid.

     

    Kilde: S. 4 i Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde.

     

    Stevns Kommunes gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for SOSU’er ligger, som det fremgår af nedenstående figur, over landsgennemsnittet for alle tre grupper.  

     

     

    Kilde: S. 86 i Bilag 1 til Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde.

     

    Størstedelen af de ansatte SOSU’er på landsplan er ansat på deltid. Det gælder også i Stevns Kommune. Men andelen af fuldtidsansatte i Stevns Kommune er større end andelen på landsplan. Til gengæld er kun en begrænset del af de ansatte SOSU’er i Stevns Kommune timeansatte.

     

    Kilde: S. 86 i Bilag 1 til Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde.

     

    Ser man på beskæftigelsesgraden fordelt på aldersgrupper, ligger Stevns Kommune over landsgennemsnittet for alle aldersgrupper på nær medarbejdere over 60 år. Her er SOSU’ernes beskæftigelsesgrad noget lavere end for landsgennemsnittet.

     

    Kilde: S. 86 i Bilag 1 til Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde.

     

    Undersøgelsen viser også, hvordan merarbejde og bibeskæftigelse fordeler sig henholdsvis på landsplan og i Stevns Kommune. Af figur 5 fremgår det, at selvom Stevns Kommune har flere deltidsansatte med merarbejde end landsgennemsnittet, så er det gennemsnitlige merarbejde pr. uge lavere end for landsgennemsnittet. Også Stevns Kommunes andel af SOSU’er med bibeskæftigelse er lavere end landsgennemsnittet, se figur 6.

     

     

     

    Kilde: S. 86 i Bilag 1 til Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde.

      

    Analysens anden del viser, at den meste udbredte barriere for at øge beskæftigelsesgraden på arbejdsgiversiden er ønsket om fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Da deltidsansatte skaber en fleksibilitet i forhold til fx vagtplanlægning og vikardækning. Samtidig har mange af lederne i undersøgelsen den opfattelse, at medarbejderne ikke ønsker flere faste timer, og at de ikke kan fastholde eller rekruttere medarbejdere uden at lytte til medarbejdernes egne ønsker om arbejdstid. Derfor bliver øget arbejdstid tilsyneladende jf. analysen et sekundært ønske for kommunerne generelt set.

     

    Som det fremgår af figuren nedenfor er 82 % af SOSU'erne på landsplan glade for at være på deltid, mens kun 12 % ikke er tilfredse med at være på deltid.

     

    Kilde: S. 34 i Analyse af arbejdstid blandt social- og sundhedspersonalet på det kommunale ældreområde. 

     

    Konklusion

    På baggrund af resultaterne i analysen kan det konkluderes, at Stevns Kommune i højere grad end landsgennemsnittet formår at benytte arbejdsstyrken på SOSU-området. Samtidig viser analysen dog også, at der er et uudnyttet potentiale i beskæftigelsesgraden, hvis man holder den op mod en beskæftigelsesgrad på 37. Også når det gennemsnitlige merarbejdet lægges oveni. Herudover viser resultaterne, at der ligger et potentiale i at undersøge, om det giver mening at øge beskæftigelsesgraden for medarbejdere over 60 år.

     

    Hvis der på et tidspunkt bliver ønske om at bringe disse potentialer i spil, bør det dog først undersøges, i hvilket omfang en øget beskæftigelsesgrad er ønskværdig for henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver. Undersøgelsen viser nemlig også, at der er fordele for begge parter i en beskæftigelsesgrad under de 37 timer pr. uge.

     

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 191. Magtanvendelser 2019 - orientering

    application/pdf icon oversigt_over_fordeling_af_magtanvendelser_2019_2018_og_2017_-_bilag_til_ssu_juni_2020.pdfapplication/pdf icon nye_regler_om_magtanvendelse_pr._01.01.2020_-_bilag_til_ssu_juni_2020.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen orienteres hvert år om antallet af magtanvendelsessager, der er sendt til og behandlet i Sundhed & Omsorg. Magtanvendelsessagerne vedrører borgere, der modtager hjælp af døgnplejen, samt borgere i botilbud i andre kommuner, hvor Stevns Kommune er handlekommune for borgeren. Til sammenligning med sidste år er antallet af indberettede magtanvendelser faldet.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller til SSU, at

    1. orienteringen godkendes.
    2. orienteringen sendes til orientering i ØU og KB.

    Beslutning

    1. Orienteringen taget til efterretning.

    2. Sagen sendes til orientering i ØU og KB.

    Sagsfremstilling

    Indberetninger af magtanvendelser i 2019 er behandlet ud fra de gamle regler om magtanvendelse, da der pr. 1. januar 2020 er kommet nye regler om magtanvendelse.

     

    Magtanvendelsesbestemmelserne fremgår af serviceloven kapitel 24.

     

    Følgende områder er indberettet og behandlet i 2019:

    • § 125: personlig alarm særlige døråbnere og pejlesystemer
    • § 126: fastholdelse eller føre til andet opholdsrum
    • § 126 a: fastholdelse i hygiejne situationer
    • § 127: tilbageholdelse i boligen
    • § 128: blød stofsele
    • § 129: flytning uden samtykke

     

    Målgruppen i bestemmelserne er borgere med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der modtager personlig og/eller praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, behandling og/eller aktiverende tilbud, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter magtanvendelsesparagrafferne 125-129 i serviceloven.

     

    Kompetencen til at træffe afgørelser i sagerne ligger i Myndighed - demensteamet, som i tvivlsager søger intern juridisk vejledning.

     

    Procedure for registrering og indstillinger
    Registrering af magtanvendelse skal foretages på de særlige indberetningsskemaer, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Skemaerne vil inden for meget kort tid komme til at ligge i omsorgssystemet CURA.

     

    Registreringen skal bruges i dialogen mellem personaleleder og medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion bl.a. i forhold til, hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder.

     

    Personalelederen skal herefter sørge for, at alle registreringer indberettes til demensteamet, som så skal vurdere, om indberetningen, giver anledning til bemærkninger eller til ændringer i plejen for den person indberetningen omhandler.

     

    Demensteamet har derudover til opgave at sikre, at den pågældende person kan klage over indgrebet eller over beslutningen om forhåndsgodkendt magtanvendelse. Hvis den pågældende ikke selv er i stand til at klage, kan en ægtefælle, pårørende, værge eller anden repræsentant for pågældende klage over myndighedens beslutning.

     

    Demensteamet eller sagsbehandler fra voksen-handicap har ansvaret for, at der er eller bliver udarbejdet handleplaner for personer, hvor der er foretaget magtanvendelse.

     

    Indberettede magtanvendelser for 2019

    • I alt blev der indsendt og behandlet 19 sager om magtanvendelse i 2019.
    • Antallet af indberetninger for 2019 ligger noget lavere end antallet for 2018. Helt konkret er der sket et fald på 38 indberetninger i forhold til 2018. I 2017 var antallet også 19. Stigningen i antallet af indberetninger fra 2017 til 2018 skyldes primært én dement beboer.
    • 6 sager vedrører fastholdelse i personlig hygiejne-situationer.
    • 5 sager vedrører fastholdelse eller føre til andet opholdsrum.
    • 3 sager vedrørende optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
    • 4 sager vedrørende GPS, hvor der ligger en afgørelse, det vil sige situationer, hvor der ikke er samtykket til en GPS, men hvor der er truffet en kommunal afgørelse. De øvrige GPS-udlån er uden afgørelse og tidsbegrænsning, da borger har samtykket til at benytte GPS’en. Antallet af udlånte GPS’er har ligget stabilt på ca. 13 i udlån i perioden fra 2016 til starten af 2019. Herefter er der sket en stigning i antallet, så det med udgangen af 2019 lå på 20 stk. Årsagen er at det er blevet lettere at tilbyde en GPS, grundet en lempelse i loven.
    • Der har i alt været 4 indstillinger om anvendelse af blød stofsele, hvoraf kun den ene blev godkendt.

     

    Oversigt over fordeling af magtanvendelser for 2017, 2018 og 2019 er vedlagt som bilag.

     

    Fremadrettet

    Magtanvendelser i indeværende år skal behandles efter de nye regler. Der har derfor været planlagt undervisning for alle medarbejdere i døgnplejen i foråret 2020, desværre har corona-krisen betydet, at det først er realistisk at gennemføre undervisningsforløbet efter sommerferien.

     

    En af de største ændringer ved de nye regler er mulighederne for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Forvaltningen er derfor i gang med at udarbejde en kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som vil blive fremlagt for SSU og KB efter sommerferien.

     

    Til orientering er overblik over de nye regler for magtanvendelse vedlagt som bilag.

    Lovgrundlag

    Serviceloven kapitel 24

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 192. Sagsbehandlingstider for hjælpemiddelafdelingen - orientering

    Resume

    SSU orienteres med denne sagsfremstilling om status på sagsbehandlingstiderne i hjælpemiddelafdelingen herunder om, hvilken indflydelse coronakrisen har haft på sagsbehandlingstiderne.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Sagsbehandlingstiderne for myndighed herunder hjælpemiddelafdelingen blev revideret primo 2019, sådan at de skulle svare til det niveau, forvaltningen kan honorere med de tilgængelige personaleressourcer.

     

    Denne sagsfremstilling giver en status på overholdelse af sagsbehandlingstiderne for hjælpemiddelafdelingen pr. primo maj 2020.

     

    Nuværende politisk godkendte sagsbehandlingstider for sager i hjælpemiddelafdelingen er som følger:

    • Hjælpemidler § 112                            16 uger
    • Forbrugsgoder § 113                          16 uger
    • Støtte til køb af bil § 114                     14 måneder
    • Boligindretning § 116                          2-52 uger
    • Nødvendige merudgifter § 100              26 uger

     

    Hele myndighedsafdelingen har både gennem 2019 og i 2020 arbejdet målrettet for at overholde de vedtagne sagsbehandlingstider. Alle ansøgninger vurderes fortsat efter, om de er akutte; dvs. hvis en ansøgning vurderes at være akut, så går sagsbehandlingen i gang med det samme.

     

    Hjælpemiddelafdelingen havde planlagt at skulle sagsbehandle en ophobet mængde af sager vedrørende støtte til køb af bil inden sommerferien 2020. Denne prioritering har betydet en øget venteliste for sagsbehandling af øvrige hjælpemidler, da medarbejderressourcen er den samme. Dette var dog planlagt sådan, at afdelingens sagsbehandling fortsat kunne ske indenfor de godkendte frister i forhold til de sager, som ikke var afhængige af andre samarbejdspartnere som læger, konsulenter osv.

      

    Coronakrisens påvirkning

    Det har under Covid-19-krisen ikke været muligt at varetage de hjemmebesøg, som er nødvendige for behandlingen af en del af § 112, § 113 og § 116 sagerne. Ligesom det heller ikke har været muligt at få gennemført størstedelen af de gangtest, der typisk er nødvendige for behandling af sager vedrørende støtte til køb af bil efter § 114. Dette har medført, at der er en del af de opstartede sager, der ikke er blevet behandlet færdig.

     

    Restriktionerne i forbindelse med coronakrisen kommer derfor til at betyde, at nogle borgere vil komme til at opleve længere sagsbehandlingstid end de vedtagne. Vurderet ud fra den eksisterende sagsmængde forventes dette fortrinsvis at gøre sig gældende indenfor områderne for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder. Ligesom ophobningen af sager om støtte til køb af bil også kan betyde, at sagsbehandlingstiden ikke i alle disse tilfælde vil kunne overholdes. Mens øvrige sagsområder forventes at kunne overholde sagsbehandlingstiderne på nær nogle få undtagelser.

     

    Med genåbningen efter coronakrisen, hvor vi nu igen må tage på hjemmebesøg, prioriteres behandling af nødkaldssager og kørestole/siddestillingssager meget højt, og der gøres en stor indsats for at få planlagt arbejdet i hjælpemiddelafdelingen sådan, at alle sager behandles og afsluttes hurtigst muligt, og sådan at afdelingen hurtigst muligt igen kan komme til at overholde de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Der arbejdes også fortsat mod at behandle den ophobede mængde sager vedrørende støtte til køb af bil inden sommerferien 2020.

     

    Lovgrundlag

    Serviceloven § 100, § 112, § 113, § 114 og § 116.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 193. Ledige ældre/familie- og plejeboliger - status

    application/pdf icon oversigt_over_ledige_familie-_aeldre-_og_plejeboliger_-_bilag_til_ssu_4._juni_2020.pdf

    Resume

    Med sagen orienteres SSU om status over ledige ældre-/familie- og plejeboliger pr. 20. maj 2020.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    SSU blev løbende gennem det meste af 2019 orienteret om status for ledige ældre/familie- og plejeboliger. Den 14. april 2020 vedtog SSU, at udvalget fremover skal modtage oversigt over udviklingen i ledige ældre/familie- og plejeboliger kvartalsvis.

     

    SSU orienteres hermed for status i 2. kvartal og oversigten er vedlagt som bilag.

     

    Der er p.t. 31 ledige ældreboliger og 3 ledige familieboliger.

     

    På baggrund af Coronakrisen har det ikke været muligt at foretage de nødvendige hjemmebesøg i forbindelse med vurdering til en ældre-, familie og plejebolig, hvorfor der er nu ligger en sagsbunke med ubehandlede ansøgninger på omkring 30.

     

    Det nu igen tilladt at foretage hjemmebesøg. Der er derfor nu aftalt en struktureret arbejdsgang for at få arbejdet sagsbunken igennem snarest muligt. En boligansøgning tager i gennemsnit 4-6 timer at behandle.

    Lovgrundlag

    Almenboligloven.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 194. Status på CURA - orientering

    Resume

    SSU orienteres om status på anvendelsen af midler afsat til implementering af it-system CURA på ældre-, sundheds- og socialområdet. Det afsatte beløb er på kr. 400.000.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til SSU, at

     

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    I budget 2020 blev der afsat kr. 400.000, til kompetence udvikling blandt social-, sundheds-, og ældrepersonalet.

     

    Det blev besluttet, at midlerne i 2020 skulle anvendes til fortsat implementering af it-systemet CURA.

     

    På grund af Corona-situationen, er implementeringen ude blandt medarbejderne endnu ikke startet op. Tiden i de sidste to måneder er anvendt på at få sat struktur på det, der mangler i forhold til den fortsatte implementering. Kommissorier for superbrugergrupper, arbejdsgruppe og styregruppe er nu på plads og møder, hvor disse skal præsenteres for grupperne, er aftalt.

     

    Desuden er der startet en afdækning af snitflader mellem Team CURA og den centrale it-afdeling, så alle er enige om, hvem der har hvilke roller i løsningen af de it-mæssige opgaver i Sundhed og Omsorg.

     

    Plan for prioritering af rækkefølgen i forhold til hvilke opgaver, der skal løses først, er under udarbejdelse, og det første, der kommer til at ske i de kommende måneder, er at få afdækket, hvad "Best practise" er for anvendelse af og dokumentation i CURA, få det beskrevet og få undervist alle medarbejdere i det, så alle anvender systemet på samme måde.

     

    Desuden ligger BI (Business Intelligence) højt på prioriteringslisten, så vi snart kan komme i gang med at trække data. Men for at få valide datatræk, så skal anvendelsen og dokumentationen i CURA være på plads.

     

    Der vil blive sat ekstra ind på at få ovenstående opgave løst i løbet af året.

    Lovgrundlag

    Sundheds- og serviceloven.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 195. Coronakrisens betydning for bevilligede § 18 og § 79 midler - beslutning

    Resume

    SSU bevilliger hvert år midler til frivilligt socialt arbejde og til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens § 18 og § 79. Bevillingerne gives til bestemte formål, men pga. coronakrisen vil det i år ikke være muligt for de frivillige foreninger at gennemføre alle de tiltag, der er bevilliget midler til. Denne sag lægger derfor op til en politisk drøftelse og beslutning af, om de bevilligede midler skal kunne bruges til andre formål end de ansøgte samt en drøftelse og beslutning af, om ubrugte midler skal kunne overføres til næste år.

    Indstilling

    Center for Sundhed & Omsorg indstiller til SSU, at

    1. modtagne midler jf. servicelovens § 18 og § 79 for år 2020 må benytte til andre formål end de ansøgte, såfremt aktiviteterne er relevante i forhold til coronakrisen
    2. modtagne midler jf. servicelovens § 18 og § 79 for år 2020 må overføres til brug i 2021, og må benyttes til andre formål end de ansøgte, såfremt aktiviteterne er relevante i forhold til coronakrisen.

    Beslutning

    1. Godkendt med en tilføjelse om, at det af regnskaberne fra modtagerne skal fremgå, hvad midlerne er anvendt til.

    2. Godkendes ikke.

    Sagsfremstilling

    SSU bevilliger hvert år midler til frivilligt socialt arbejde jf. servicelovens § 18 og midler til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte jf. servicelovens § 79.

     

    Coronakrisen har haft store konsekvenser også for de frivillige foreninger. Flere af dem har været nødt til at lukke deres aktiviteter helt ned i en periode. Det betyder bl.a., at flere af de foreninger, der har fået bevilliget § 18 eller § 79 midler til bestemte formål, ikke har mulighed for at gennemføre de aktiviter, der er bevilliget midler til i 2020. Nedlukning af de frivillige foreningers aktiviteter kan få stor negativ betydning for foreningers økonomiske situation. Negative konsekvenser som i sidste ende vil berøre de borgere, der ellers har gavn af foreningernes aktiviteter.

     

    Der er derfor et stort ønske fra Stevns Frivillighedscenters side om, at § 18 og § 79 midlerne for 2020 bliver gjort til en corona-pulje. Sådan at foreninger kan få lov til at bruge de tildelte midler til aktiviteter, som er relevante under disse særlige corona-tider.

     

    Som eksempler nævner Stevns Frivillighedscenter afprøvning af nye metoder på nettet for at tilbyde virtuelle fællesskaber og aktiviteter. Frivillighedscentret har selv indkøbt et virtuelt læringsrum, sådan at man derfra kan støtte og oplære foreningerne i brug af virtuelle faciliteter til møder, aktiviteter mv.

     

    Også fra Civilsamfundets Brancheforening er der fokus på de frivillige foreningers økonomiske situation i disse tider. Brancheforeningen har derfor rettet henvendelse til alle landets borgmestre med en opfordring til, at man lokalt i kommunerne vil have opmærksomhed på civilsamfundets udfordringer.

     

    Brancheforeningen blev stiftet i marts 2020 af 19 frivillige foreninger på social- og sundhedsområderne. Yderligere oplysninger fås på:

    https://www.altinget.dk/social/artikel/formand-for-ny-brancheforening-nu-har-politikerne-faaet-et-nummer-til-civilsamfundet#.XmEKIIQ_nK8.twitter

     

    De negative konsekvenser ved at fastholde, at § 18 og § 79 midlerne skal bruges til det, de er bevilliget til, er en risiko for, at nogle af de frivillige foreninger bliver nødt til at lukke, da midlerne til afholdelse af de pågældende arrangementer i flere tilfælde skulle have generet indtægter til foreningerne. Uden bevilligede midler vil disse foreninger formodentlig ikke have mulighed for at afholde alternative arrangementer og en del af deres indtægtsgrundlag vil derfor forsvinde.

     

    Denne sag lægger op til en politisk drøftelse og beslutning af, om de bevilligede midler skal kunne bruges til andre formål end de ansøgte, samt en drøftelse og beslutning af, om ubrugte midler skal kunne overføres til næste år.

     

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om social service nr. 798 af 7. august 2019, § 18 og § 79.

  • 196. Diverse orientering - SSU 4. juni 2020 (Lukket)

  • 197. Underskriftsark (Lukket)