Referat

  • 328. Dagsorden - godkendelse

    Beslutning

    Godkendt.

  • 329. Budgetforslag 2020 - PMT

    application/pdf icon pmt_-_b2020_-_indarbejdede_aendringer_-_v2.pdfapplication/pdf icon pmt_-_b2020_-_anlaeg_-_v2_pdf.pdfapplication/pdf icon pmt_-_b2020_-_afledt_drift_-_v2_pdf.pdfapplication/pdf icon budgetforudsaetninger_2020_v2.pdfapplication/pdf icon oeu-ssu-aet-pmt_-_hoeringssvar_-_budget_2020.pdf

    Resume

    PMT behandler budgetforslag 2020-2023 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2020, version 2 og indgår i den videre budgetproces.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2020.
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

    Beslutning

    Udvalgets anbefalinger til budgettet fremgår af bilaget.

     

    Driften af Bus 99 N tages op til fornyet vurdering når bussen har været i drift i et år.

     

    Varly Jensen (O) kan ikke godkende det nye estimat for Movias drift af bus 99 N

     

    Varly Jensen ønsker at anlæg nr 50009 - "Forskønnelse af dett offentlige rum" udtages af budgettet.

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2020 og overslagsårene 2021-2023 på egne politikområder.

     

    Social- og Indenrigsministeriet har efterfølgende meddelt, at der først indledes økonomiforhandlinger om de økonomiske rammer for 2020 i slutningen af august. Det betyder, at den oprindelige tidsplan for budget 2020 er ændret og den endelige budgetvedtagelse er udskudt til 5. november. Den ændrede tidsplan betyder, at fagudvalgene har mulighed for at behandle budget 2020 på møderne i både august og september.

     

    På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

     

    Den økonomiske politik for 2019-2023 blev godkendt i januar 2019. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 35 mio. kr. for at skabe balance i kommunens økonomi, ved et forudsat anlægsniveau på ca. 40 mio. kr. Den økonomiske udfordring kan ændre sig, når resultatet af en ny økonomiaftale kendes.

     

    Ændringer til budget 2020

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2020, version 2:

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Afledt drift til nye anlæg
    • Balancekatalog
    • Anlægsønsker

     

    Budgetforslag 2020 på PMT's område

    På PMT's områder er der i 2020 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2020:

     

    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 3,066 mio. kr. (0,832 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: 0,275 mio. kr. (Ingen ændring i forhold til version 1)

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Balanceforslag: max. 0,140 mio. kr.

    Anlæg: 53,144 mio. kr.

     

    Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.

     

    Der er til sagen også vedhæftet opsamling fra café-møderne i juni samt modtagne høringssvar.

     

    Den videre budgetproces

    På fagudvalgenes møder i september vil budget 2020 blive behandlet i form af en status efter budgetseminarerne i august og september, fremlæggelse af høringssvar samt konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2020, hvis de nødvendige oplysninger er tilgængelige inden materialet færdiggøres. Der er ikke som tidligere år tale om en generel revurdering af budgettet.

     

    Budget 2020 1. behandles i ØU den 1. oktober og i KB den 10. oktober.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 30. oktober og i KB den 5. november.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen og bilagene hertil.

     

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2020 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2020.

  • 330. Kystsikring Rødvig Veststrand - skitseforslag og borgerdialog

    application/pdf icon forundersoegelse_roedvig_kystbeskyttelse.pdfapplication/pdf icon kystbeskyttelse_roedvig_skitseprojekt_inkl._anlaegs-_og_driftsbudget.pdfapplication/pdf icon retsforlig_fra_2002.pdf

    Resume

    Sagen fremlægges for PMT som et forslag til et samlet kystbeskyttelsesprojekt for Rødvig Veststrand.

     

    Rambøll har for Stevns Kommune udarbejdet et skitseprojekt med anlægsoverslag for et samlet kystbeskyttelsesprojekt, som dels vil sikre kysten mod erosion, dels danne en bredere sandstrand og dels mindske ophobningen af tang og fedtemøg på stranden. Rambølls anlægsoverslag lyder på 10,6 mio. kr. samt 0,4 mio. kr. i årlig drift til supplerende sandfodringer.

     

    Et fælles kystbeskyttelsesprojekt betales af de grundejere og parter, som har gavn af projektet.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     1. der igangsættes en borgerproces for en mulig etablering af et samlet kystbeskyttelsesprojekt  

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Der har været et mangeårigt ønske om at udvide strandarealet og mindske generne fra tang og fedtemøg på Rødvig Veststrand.

    Rødvig Borgerforening bakker op om ét samlet projekt, som kan opfylde ønskerne om en bredere strand, erosionsbeskyttelse og færre gener fra fedtemøg og tang. Rødvig Borgerforening har foreslået at de tidligere afsatte penge (408.025 kr) bruges til strandfaciliteter, som f.eks. en handicapvenlig boardwalk.

    Stevns Kommune har efter en udbudsproces bedt Rambøll om at udarbejde forslag til et samlet kystbeskyttelsesprojekt, som vil sikre kysten mod erosion, danne en bredere sandstrand og mindske ophobningen af tang og fedtemøg. Rambøll har fremsendt den tekniske forundersøgelsesrapport (bilag 1) og et skitseprojekt med anlægsoverslag (bilag 2). De videre trin i processen er at afklare borgernes interesse og vilje til at betale for et fælles projekt.

    Rambøll anbefaler en løsning med udvidelse af den eksisterende strand ved sandfodring med 115.000 m3 sand suppleret med en stor høfde. Rambøll anlægsoverslag lyder på 10,6 mio. kr. samt 0,4 mio. kr. i årlig drift til supplerende sandfodringer hvert femte år.

    Udgiften til Rambølls forslag er betydelig større end Rødvig Borgerforenings forslag fra 2017 med 5.000 m3 sand til ca. 470.000 kr., men de to projekter er heller ikke sammenlignelige i deres beskyttelse af kysten. Rambølls forslag vil give en lang forstrand, som vil reducere bølgehøjderne og det bølgeopløb, som vil nå foden af kystskrænten i stormsituationer. Rambølls forslag er designet til at beskytte mod en 50-års stormflodshændelse.

     

    Borgerdialog om et fælles kystbeskyttelsesprojekt 

    Administrationen foreslår, at der i løbet af efteråret 2019 igangsættes borgerdialog om et fælles kystbeskyttelsesprojekt for Rødvig Veststrand med afsæt i Rambølls rapporter. Dialogen vil også have fokus på bidragsfordeling og vilje til at betale for et fælles kystbeskyttelsesprojekt.

     

    Sagsgangen i fælles kystbeskyttelsesprojekter er meget lang, og derfor vil projektet tidligst kunne gennemføres i slutningen af 2020 eller i løbet af 2021.

     

    Tidligere undersøgelser:

    • DHI rapport fra 1998 hvor det i forbindelse med havneudvidelsen anbefales at udlægge 5.000 m3 sand i hjørnet ind mod havnen
    • DHI rapport fra 2015 med 6 idéforslag til forbedring af stranden, hvor de to mindste løsninger kræver henholdsvis 7.000 og 15.000 m3 sand
    • Tilbud fra Zøllner, marts 2017, på udvidelse af Veststranden med 5.000 m3 sand for ca. 470.000 kr.

     

    Bypass-tilladelsen

    Rødvig Fiskerihavn har i 2017 fået en 10-årig tilladelse af Kystdirektoratet til bypass (udlægning) af op til 5.000 m3 sediment (sand) fra sejlrenden. Bypass-området ligger helt op til Rødvig Veststrand. Denne tilladelse er endnu ikke udnyttet. Sandet i sejlrenden er sandsynligvis for finkornet til anvendelse på stranden.

     

    Andre aftaler vedr. Rødvig Veststrand

    Stevns Kommune indgik i oktober 2002 et forlig (bilag 3) med Samejet Sandmanden og HK Klinten omkring forpligtigelse til sandrensning og strandopfyldning. Ifølge forliget er Stevns Kommune forpligtet til sandrensning, når det er fornødent og i samme omfang som hidtil.

    Lovgrundlag

    Kystbeskyttelsesloven. Stevns Kommune blev kystbeskyttelsesmyndighed pr. 1. september 2018.

    Lokalplan 51 giver mulighed for en strandudvidelse.

    Økonomi

    Udgifter til udarbejdelse af cost-benefit analyse og til udkast til bidragsfordeling afholdes inden for de eksisterende frigivne økonomiske rammer på ca. 2,2 mio. kr. til klimatilpasning og kystsikring.

     

    Udgifter til gennemførsel af et fælles kystbeskyttelsesprojekt betales af de parter, som har gavn af projektet.

    Historik

    Sagen er politisk senest behandlet:

    • af PMT i sag nr. 196 den 4. december 2018 om at undersøge mulighederne for et samlet kystbeskyttelsesprojekt, samt garanti for, at de afsatte penge på 408.025 kr. vil indgå til strandforbedring.
    • af KB i sag nr. 157 den 25. april 2018 hvor KB besluttede at fastholde tidligere beslutning om at give Rødvig Borgerforenings adgang til det afsatte beløb på 428.000 kr.

     

  • 331. Højerupvej 7 - Garverigrunden - anvendelse

    application/pdf icon hoejerupvej7.pdf

    Resume

    Nedrivning på Højerupvej 7 er afsluttet og der er et mindre forbrug på 1,2 mio. kr.

     

    Højerupvej 7 ligger i dag uberørt hen med en blanding af kraftigt forurenet og ren jord, murbrokker og ukrudt.

    For at sikre områdets fremtidige anvendelse, anbefales det, at sikre området mod risikoen for at komme i kontakt med forurenet jord.

     

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. give en anlægsbevilling på 223.000 kr. til forberedelse af arealet på Højerupvej 7, således at der på sigt kan etableres et rekreativt område
    2. finansiere anlægsbevillingen med 223.000 kr. af en del af anlægsbevillingen til Nedrivning af Højerupvej 7, hvor der er et restbudget på 1,2 mio. kr.
    3. det resterende restbudget på 977.000 kr. til Nedrivning af Højerupvej 7 tilbageføres kassebeholdningen.

     

    Plan, Miljø og Teknik, 11. juni 2019, pkt. 313:

    Der udarbejdes et reduceret projekt og sagen genoptages på udvalgets møde i august.

    Beslutning

    Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Jørgen Larsen (N), Line Krogh Lay (B) og Helen Sørensen (A) kan anbefale indstillingerne.

     

    Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingerne, da han ønsker dokumentation for at forureningen ikke skader luften eller grundvandet.

    Sagsfremstilling

    Området omfatter matr. nr. 14a, 16b og 16c og er på omkring 1.5 ha. Området ligger i dag uberørt hen med en blanding af kraftigt forurenet og ren jord, murbrokker og ukrudt - herunder store mængder bjørneklo, som Materielgården bekæmper. Mod nord og vest ligger der jordvolde. Som området er i dag, kan den ikke anvendes til rekreative formål.

     

    For i fremtiden at kunne anvende arealet, så er det vigtigt, at vi forbereder arealet hertil. Det er uhensigtsmæssigt at køre ren jord til Højerupvej 7, uden at vi gør arealet klar til det. Hvis vi bare kører ren jord til arealet, så vil vi blande ren og forurenet jord sammen, og vi vil ikke være sikre på, at vi kan undgå en kontaktrisiko for fremtidige brugere. Desuden vil vi senere skulle foretage nye undersøgelser og vurderinger.

    Derfor anbefaler vi, at arealet forberedes som beskrevet herunder.

     

    For at gøre området klar til i fremtiden at kunne anvendes som rekreativt areal, skal vi sikre at forureningen ikke vil komme til at udgøre en større risiko for vores grundvand, og at forureningen ikke vil udgøre en risiko for brugerne af arealet. Der er ingen krav om, at vi fjerner forureningen.

     

    Vi anbefaler, at man som minimum gør følgende på arealet:

    • rydning af træer og buske
    • udjævning af område og planering af voldene
    • udlægning af markeringsnet på hele arealet (for at adskille forurenet jord fra ren jord)

     

    Derefter vil vi kunne køre ren jord (dokumenteret ved analyser) fra egne projekter i kommunen. Herved vil vi kunne spare omkostninger for at aflevere jorden på et godkendt modtageanlæg. Jorden vil kunne modtages over tid i afgrænsede områder, således at man kan tilplante med græs mm. og arealet på sigt vil kunne anvendes til rekreative formål; cirkusplads, hundeskov mm.

     

    Ud fra tilbud som er indhentet fra forskellige entreprenører vil arbejdet kunne udføres for 222.600 kr.

     

    Regler efter jordforureningsloven

    Ved ændring af arealanvendelsen på arealet til rekreativt område kræver det en tilladelse efter jordforureningsloven. Med tilladelsen skal vi sikre, at forureningen ikke kommer til at udgøre en større risiko for vores grundvand og forureningen ikke udgør en risiko for brugerne af arealet. Der er ingen krav om, at vi fjerner forureningen. For at sikre, at der ingen kontaktrisiko er for borgerne ved brug af arealet, vil der blive stillet krav om markeringsnet ud på arealet og derefter lægges 0,5 meter ren jord. Dette arbejde vil ikke udgøre en større risiko for grundvandet. Der ligger volde langs med marken mod nord og DLF's bygninger mod vest. For at sikre at der ikke er kontaktrisiko ved brug af arealet anbefaler vi, at jorden fra voldene planeres ud. Derefter lægges der markeringsnet på hele arealet og ren jord.

     

    Ændret plangrundlag

    Området er idag omfattet af Lokalplan nr. 71 Erhvervsområde ved garveriet Store Heddinge, Delområde A. En anvendelse til rekreative formål vil kræve udarbejdelse af en ny lokalplan for den del af Lokalplan 71, som er omfattet af en del af delområde A. I forbindelse med en udarbejdelse af en ny lokalplan for området, bør man samtidig aflyse den del af lokalplanen, som er omfattet af område B, blandt andet fordi den umiddelbare vejadgang til området afskæres.

     

    Området er omfattet af Rammeområde 1E6 i Stevns Kommuneplan 2017, som udlægger området til liberalt erhverv og erhvervsformål, såsom lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed. En ændret anvendelse til rekreativt område er ikke i overensstemmelse med Stevns Kommuneplan 2017 og der skal derfor i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan også udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.

     

     

    Lovgrundlag

    Økonomi

    Anlæg til nedrivning af Garveriet er nu afsluttet. Der er en rest på 1,2 mio kr.

     

    Historik

    I 2016 købte Stevns Kommune ejendommen Højerupvej 7, hvor der lå et gammelt garveri. Formålet med køb af ejendommen var at nedrive bygningen som i mange år havde stået og forfaldet. I forbindelse med nedrivningsarbejde blev der fundet en del forurening, bl.a. ved fund af gamle nedgravede kar fra garveriet. Region Sjælland har i 2018 revurderet hvor stor en del af ejendommen, der bør registreres som forurenet. Da der nu er større viden om forurening på ejendommen har regionen kortlagt hele ejendommen som forurenet. Noget af det på Vidensniveau 1 (mistanke om forurening) og noget af det på Vidensniveau 2 (viden om forurening).

     

  • 332. Hundeskov Strøby Egede

    Resume

    Projekt omkring etablering af hundeskov ved Solgårdsparken ser ud til at kunne realiseres efter sommerferien. Det forventes følgende, at parken kan blive indviet i løbet af efteråret.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indtstiller til PMT, at

     

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    12. marts 2019 besluttede PMT at understøtte et borgerønske om etablering af et indhegnet område ved Solgårdsparken til luftning af løse hunde. Dette skete på baggrund af en borgerhenvendelse i forbindelse med orientering om revision af ordensregler, herunder indskærpelse af gældende regler for hundeluftning i Solgårdsparken (nye skilte forventes opsat efter sommerferien). Forvaltningen indgik dialog med forslagsgiveren, hvilket førte til afholdelse af møde ved Solgårdsparken mellem forvaltning og en gruppe hundeejere primo januar.

    Forvaltningen arbejdede videre med forslaget sammen med kontaktpersonen. Området er underlagt en række beskyttelser, bl.a. Natura 2000 og åbeskyttelseslinje, og er samtidig et beskyttet naturområde, hvorfor der måtte indhentes dispensation til projektet. Denne blev givet i forsommeren efterfulgt af en høringsperiode. Dispensationen blev ikke påklaget, hvorfor projektets fysiske anlæggelse kan påbegyndes og forventes klar til indvielse i det løbet af efteråret.

    Der er tale om en prøveperiode for 2019/2020, hvorefter der evalueres.  

    Økonomi

    Der estimeres at etableringen vil koste ca. 42.000 kr.
    Drift ca. 5000 kr./årligt ved tømning af hundespand 2-4 gange om måneden ved samkøring med Materielgårdens øvrige skraldetur i området.
    Udgiften afholdes af landsbypuljen.

  • 333. Forskrift for ikke erhvervsmæssig kørsel på privat grund, motorcross etc

    application/pdf icon foreskrift_for_ikke_erhvervsmaessig_koersel_paa_privat_grund_-til_vedtagelse.pdf

    Resume

    For at begrænse støjgener fra ikke-erhvervsmæssig kørsel med knallert, gocart, motorcross og lignende på privat grund har Stevns Kommune, Teknik & Miljø udarbejdet denne forskrift.

    Forskriften skal fungere som et fast og ensrettet grundlag for at vurdere og sagsbehandle støjgenerne.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. godkende forskrift for ikke-erhvervsmæssig kørsel på privat grund med knallert, motorcross og lignende.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. Anbefales.

     

    Sagsfremstilling

    Kommunen modtager med ujævne mellemrum henvendelser og klager over støjgener fra kørsel på privat grund, evt på anlagte baner, med knallert og motorcross.

     

    Formålet med denne forskrift er at sikre et ensartet grundlag for at vurdere og sagsbehandle støjgener fra ikke-erhvervsmæssig kørsel med knallert, motorcross mv. på privat grund i Stevns Kommune.

     

    Forskiften skal hjælpe med at regulere de aktiviteter som ikke er omfattende nok til at være omfattet af reglerne om miljøgodkendelse. Benyttes en anlæg bane til organiseret kørsel, evt i klub, og mindst 5 dage pr. år, skal der søges og gives en miljøgodkendelse forud for etableringen.

     

    Med forskriften bliver der fastsat afstandskrav til nærmeste nabo, antal køretøjer pr. gang og støjdæmpning af køretøjerne.

     

    Afstandskrav differentieres i forhold til om der er tale om byer/ afgrænsede landsbyer eller øvrige boliger.

     

    Der kan dispenseres fra afstandskravet, hvis beboerne i de nærliggende ejendomme er indforstået med dette.

     

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 334. Trafikplan for Strøby Egede - godkendelse af Hvidbog

    application/pdf icon trafikplan_stroeby_egede_2019_-_endelig_udgave.pdfapplication/pdf icon bilag_1_-_hvidbog_trafikplan_for_stroeby_egede_2019.pdf

    Resume

    PMT skal godkende hvidbogen, der er udarbejdet på baggrund af de indkomne høringssvar til trafikplanen for Strøby Egede.

    PMT skal desuden godkende Trafikplanen for Strøby Egede

    Indstilling

    Center for Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

    1. Hvidbogen til Trafikplanen for Strøby Egede godkendes.
    2. Trafikplanen for Strøby Egede godkendes.
    3. Center for Teknik og Miljø bemyndiges til at samle de to trafikplaner til een samlet trafikplan for hele kommunen.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. Godkendt..
    2. Godkendt. Varly Jensen (O) ønsker at tilkendegive at trafikplanen for Strøby Egede ikke er færdigbehandlet.
    3. Godkendt.

     

    Fremsendt ideoplæg fra grundejerforeningen Lemgården indskrives i afsnittet om stier

    Sagsfremstilling

    Trafikplanen for Strøby Egede og Trafikplanen for Stevns Kommune har været i høring med frist for høringssvar den 22. oktober 2018. Der er i alt modtaget 29 høringssvar. Dertil er kommet høringssvar fra Udviklingsskitsen til Valløby

    samt et forslag fra en række grundejerforeninger, som blev fremsat i Stevnsbladet i starten af december måned som høringssvar sammen med kommunens kommentarer hertil.

    På baggrund af de indkomne høringssvar til trafikplanerne har kommunens rådgiver Sweco i samarbejde med vejteamet udarbejdet en hvidbog for dels trafikplanen for hele kommune og dels Trafikplanen for Strøby Egede. Sidstnævnte

    fremlægges nu til godkendelse. Hvidbogen er opdelt i 3 hovedafsnit Trafiksikkerhed, Trafikstruktur og Kollektiv Trafikbetjening og indeholder endvidere to forslag til nye vej of stiforbindelser mellem Stevnsvej og sommerhusområderne langs

    Kystvejen. Det samme høringssvar kan således oprtræde flere gange i Hvidbogen, hvis det omhandler emner, der hver især hører hjemme i forskellige fokusområder.

    Mange høringssvar drejer sig om de trafikale udfordringer på Stevnsvej og Kystvejen. Andre påpeger manglende i trafik og uheldsdata samt, at der mangler omtale af de workshops, der blev afholdt i 2015 om de trafikale udfordringer på Kystvejen.

    Der er tillige høringssvar om kollektiv trafik med ønsker om flere busser til Køge samt forslag om delebilordning. Hvidbogen med tilhørende bilagsrapport med borgernes høringssvar vedlægges som bilag inden udsendelse af dagsordnen sammen med den tilrettede Trafikplan for Strøby Egede.

     

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Ingen

  • 335. 2 - 1 veje i åbent land

    application/pdf icon 2_minus_1_vej_paa_haarlevvejen_.pdfapplication/pdf icon 2_minus_1_vej_paa_strandvejen_.pdf

    Resume

    PMT skal godkende, at der etableres 2 - 1 veje i åbent land på Hårlevvejen mellem Hårlev og Enderslev samt på Strandvejen mellem Strøby og Strøby Ladeplads.

    Indstilling

    Center for Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

    1. der etableres 2 - 1 vej på Hårlevvejen mellem Hårlev og Enderslev.

    2. der etableres 2 - 1 vej på Strandvejen mellem Strøby og Strøby Ladeplads.

    3. udgifterne til de to 2 - 1 veje, ca. 210.000 kr. afholdes af de frigivne anlægsmidler til Trafiksikkerhedsplan 2019.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. Godkendt af et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Helen Sørensen (A) og Varly Jensen (O). Jørgen Larsen (N) kan ikke godkende indstillingen idet han ønsker at der etableres en cykelsti på strækningen.
    2. Godkendt.
    3. Godkendt.

     

    Sagsfremstilling

    Vejteamet har i samarbejde med Hougaard trafik undersøgt mulighederne for at lave 2 - 1 veje i åbent land på 5 udvalgte vejstrækninger i Stevns Kommune.

    Strækningerne er bl.a. udvalgt på baggrund af henvendelser fra borgere om utryghed på grund af smalle veje og høj hastighed. Alle strækningerne er skoleveje og

    erfaringen viser, at etablering af 2 - 1 veje på strækninger i åbent land med en lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t eller mindre øger trygheden for de bløde tra-

    fikanter.

     

    De udvalgte strækninger er følgende:

    1. Skovbovej mellem Grubberholm og Himlingøje
    2. Strandvejen mellem Strøby og Strøby Ladeplads
    3. Hårlevvejen mellem Enderslev og Hårlev
    4. Sigerslevvej mellem Holtug og Sigerslev
    5. Maglebyvej mellem Maglebyvej og Klippingevej

     

    For hver strækning er der lavet en forundersøgelse og et skitseforslag incl. anlægsoverslag. Strækningerne på Skovbovej, Strandvejen og Hårlevvejen kan udføres for

    mellem 80.000 og 100.000 kr. pr. strækning for afstribning og skiltning. Hertil skal lægges 10 - 20.000 pr. strækning til sikring af oversigtsarealer i kurver.

    Strækningerne på Sigerslevvej og Maglebyvej kræver begge en sideudvidelse, da kørebanen efter opmåling ikke har tilstrækkelig bredde til, at der kan laves 2 - 1 veje

    med de anbefalede dimensioner. Sideudvidelsen gør det væsentligt dyrere at lave disse to veje om til 2 - 1 veje - ca. 2 mio. for Sigerslevvej og ca. 4 mio. for Maglebyvej.

    Forvaltningen foreslår derfor, at der i første omgang arbejdes videre med etablering af 2 - 1 veje på Strandvejen i Strøby Egede og på Hårlevvejen mellem Hårlev og

    Enderslev. Notat om forundersøgelse og skitseforslag for de to strækninger er vedlagt som bilag.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Anlægsarbejderne kan finansieres af de afsatte og frigivne midler til Trafiksikkerhedsplan 2019.

  • 336. Sagsbehandlingstider for byggesagsbehandling

    Resume

    Sagsbehandlingstiden for byggesagsbehandling er udfordringer grundet en voldsom stigning af sager

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. taget til efterretning.

     

    Sagsfremstilling

    Byggesagsteamet består af 4 byggesagsbehandlere, en administrativ medarbejder og en teamleder der er leder for såvel byggesag som for lokalplanlæggerne.

    Byggesagsteamet har foruden byggesagsbehandling af ansøgninger fra private og erhverv en lang række andre myndighedsfunktioner. Anmeldelsessager, BBR, flexboligsager, helårsbeboelse efter planloven, husnummer, adressesager, solcellesager, udstykningssager, pileanlæg, tilladelser ift. Lokalplaner, landzonetilladelser og tilladelser til opsætning af telemaster, skimmelsager ifb. Byfornyelsesloven mv.

    Fra 2016 og frem til juni 2019 er der sket en fordobling af byggesager:

    I 2016 behandlede teamet 1202 sager

    I 2017 behandlede teamet 1635 sager

    I 2018 behandlede teamet 1996 sager

    Frem til juni 2019 har teamet indtil nu behandlet i alt 1295 sager og det på samme normering som i 2016.

    • Konkrete byggeansøgninger (private og erhverv) er steget fra samlet 347 sager i hele 2016 til 273 i første halvdel af 2019.
    • Antal af forespørgsler, der generelt er meget tidskrævende, var for hele 2016 på 90 sager mens det i første halvdel af 2019 har været på 86 sager.
    • I Juni måned 2019 modtog teamet for første gange over 200 sager på en måned.

    Byggesagsbehandlingen bliver som følge af Regeringen og KL aftale om fælles servicemål, målt på  deres sagsbehandlingstid på byggesagsbehandling af private og erhverv – men ikke på øvrige opgaver. Servicemålene er på henholdsvis 40 kalenderdage for mindre kompliceret byggeri og 50-60 kalenderdage for mere kompliceret byggeri.

    Iførste halvdel af 2019 har der været flere uger hvor vi ikke har kunne overholdt servicemålene 100%, idet der er enkelte sager som har overskredet grænserne. Pt. er sagsbehandlingstiderne i teamet:

    Alm. Byggesager:           ca. 39 dage

    Simpelt byggeri:            ca. 40 dage

    Erhvervsbyggeri:            ca. 20 dage

    Lovliggørelsessager:       ca. 24 uger

    Landzonesager:              ca. 16 uger

    Udstykningssager:          ca. 7 uger

    Ejendomsavance:           ca. 6 uger

    Flexbolig:                      ca. 4 uger

  • 337. Lokalplan 196 - anmodning om udarbejdelse

    application/pdf icon supplerende_brev_til_ansoegning_om_igangsaetning_af_planlaegning_2_0.pdfapplication/pdf icon ansoegning_om_igangsaetning_af_udarbejdelse_af_lokalplan_0_4.pdfapplication/pdf icon oversigtskort_.pdfapplication/pdf icon startskema_revideret_17-07-2019.pdfapplication/pdf icon bebyggelsesplan_aaben-lav_boligbebyggelse.pdfapplication/pdf icon 20190312_illustrationsplaner_bjaelkerup_st._heddinge_komprimeret.pdf

    Resume

    PMT anmodes om at godkende, at der udarbejdes lokalplan for et boligområde syd for Bjælkerupvej, Store Heddinge.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. anmodningen om udarbejdes af forslag til lokalplan for nyt boligområde syd for Bjælkerupvej, Store Heddinge godkendes, under forudsætning af at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko.
    2. der fastsættes en dato for afholdelse af et formøde.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. Godkendt.
    2. Der afholdes for-borgermøde torsdag den 26. september kl 19.

     

    Sagsfremstilling

    Grundejer Hans Henrik Jensen, Østergårdsvej 11, 4660 Store Heddinge, har indgået aftale med landinspektørfirmaet LE 34 med ønsket om at LE34 udarbejder lokalplan til boligformål for et areal på ca. 18.900 m2 beliggende i den sydlige del af Bjælkerup. Lokalplanen vil omfatte 3 delområder, der trafikbetjenes fra Bjælkerupvej dels via Dortheavej og Bækvej og dels af en ny vej. Bækvej er idag en grusvej, der på det smalle stykke kun er udlagt i ca. 3,6 meter bredde og derfor ikke egnet til yderligere trafik. Grundejer arbejder for at erhverve et areal fra matr. nr. 4 af som giver mulighed for at udvide Bækvej til en acceptabel vejbredde.

     

    Området forventes udbygget i etaper. For at sikre fleksibilitet til opførelse af de boligtyper, der efterspørges også om nogle år, ønskes det, at lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres parcelhuse, dobbelthuse eller rækkehuse indenfor hver af de 3 delområder. Der er tilknyttet en ejendomsmægler til projektet af hensyn til valg af boligtyper i forhold til efterspørgselen på et givent tidspunkt.

     

    De tre områder foreslåes bundet sammen af et grønt strøg langs åen mod syd samt en stiforbindelse. Stien foreslås videreført for at skabe forbindelse til det eksisterende stisystem mod øst og videre til blandt andet Store Heddinge Skole. For at holde stiforbindelsen på egen jord arbejder grundejer for, at erhverve et areal der gør det muligt, at stiforbindelsen imod øst passerer imellem matr. nr. 3bo og 4n, Bjælkerup by, Store Heddinge. Etablering af nyt stisystem vil være i overensstemmelse med KBs ønske om en udvidelse af de rekreative stier i kommunen. Stien vil få en primær funktion som færdselsrelateret sti.

     

    Lokalplanområdet anvendes i dag til dyrkning af juletræer. Mod syd afgrænses området af et beskyttet vandløb, imens det mod øst, vest og nord grænser op til eksisterende boligbebyggelse.

     

    Der henvises til Ansøgning om igangsætning af lokalplan (ansøgning og et supplerende brev) samt Startskema vedhæftet som bilag.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

     

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

     

     

  • 338. Ny lokalplan for Sampovig Lærkegården i Store Heddinge - anmodning

    application/pdf icon startskema.pdfapplication/pdf icon ansoegning.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal godkende, at der udarbejdes lokalplan for en udvidelse af SampoVig Lærkegården, som ligger Trommeslagervej 12 i Store Heddinge

    Indstilling

    Teknik og Miljø instiller til PMT, at

     

    1. anmodningen om udarbejdelse af en ny lokalplan for Lærkegården godkendes, under forudsætning af, at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko.
    2. der fastsættes en dato for formøde om lokalplanen.

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. Godkendt.
    2. Der afholdes for-borgermøde mandag den 30. september kl 17.

     

    Sagsfremstilling

    Teknik og Miljø har d. 21. juni 2019 modtaget en anmodning fra Driftsfonden Marjatta, om udarbejdelse af lokalplan for en udvidelse af SampoVig Lærkegården med 12 boliger.

    Ansøgningen

    Marjatta, voksencenter SampoVig er et botilbud for udviklingshæmmede. Der er i dag 32 beboere på SampoVig. Marjatta oplever i disse år en betydelig søgning fra unge udviklingshæmmede og mangler boliger. For at kunne imødekomme denne søgning på kort sigt, søges der om at opføre yderligere 12 boliger. Det samlede antal boliger vil herefter være 50, hvilket erfaringsmæssigt er en god størrelse for bofællesskaber for udviklingshæmmede bl.a. i forhold til at finde venner og samtidig giver det mulighed for en effektiv drift.

    De nye boliger opføres som et 2 bofællesskaber af 6 beboere med fælles køkken og opholdsrum. Den nye bygning placeres, så den sikrer gode friarealer og falder ind i det samlede bygningsmiljø. Udformningen vil ske efter bygningskoncepter inspireret af Steinerpædagogikken og understøtter det socialpædagogiske arbejde, samtidig med at det giver beboerne mulighed for at vælge det store fællesskab, mindre fællesskaber og være i sin egen lejlighed.

    Plangrundlag

    Området er idag omfattet af Lokalplan nr. 60 Udvidelse af Lærkegården Trommeslagervej, som er fra december 2000. Lokalplanområdet er på omkring 2,1 ha, og er opdelt i to næsten lige store områder, hvoraf det er muligt, at opføre ca. 30 boliger til udviklingshæmmede i den ene halvdel. I den anden halvdel er det ikke muligt at opføre bebyggelse med undtagelse af drivhus og området anvendes idag som friareal. Der er allerede opført det antal boliger, som er muligt indenfor rammerne af lokalplanen. De nye boliger skal derudover placeres i en del af det område, som idag anvendes til friareal og hvor det ikke er muligt, at opføre ny bebyggelse. Opførelse af 12 nye boliger kræver derfor udarbejdelse af en ny lokalplan.

     

    Lokalplanområdet er omfattet af Rammeområde 9D5, som udlægger området til offentlige formål med en maks. bebyggelsesprocent på 25 for området som helhed. Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Ved en udbygning af området med 12 boliger vil den samlede bebyggelsesprocent stadigvæk være under 25. En udbygning af området med 12 boliger, er således i overensstemmelse med Kommuneplanen.

     

    Området ligger indenfor skovbyggelinjen af fredskov, som ligger på matr. 10a, Sigerslev By, Store Heddinge. En ophævelse af skovbyggelinjen eller dele heraf er derfor en forudsætning for en realiseringen af lokalplanen.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 339. Lokalplan - oversigt over igangværende

    application/pdf icon sagsoversigt_09_08_2019.pdf

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    1. Drøftet og taget til efterretning.

     

     

    Sagsfremstilling

    PMT orienteres om igangværende lokalplaner og kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer. Oversigt fremgår af bilag.

    Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således ar det er muligt for interesserede at fremsøge referater på kommunens hjemmeside.

     

    • For at sikre en ensartet håndtering af anmodninger om udarbejdelse af lokalplaner, er der lavet et startskema. Skemaet skal sikre at planteamet fra start har alle relevante informationer og derved undgår spildt adminstrativt tid med gennemgang af ufuldstændigt ansøgningsmateriale. Det vil ligeledes kunne være med til at sikre en mere ensartet sagsfremstilling til den poltiske behandling af denne type sager. Skemaet ligger som bilag på sagen vedr. ønsket om at kunne udarbejde lokalplan for et boligområde syd for Bjælkerupvej, Store Heddinge & ansøgning om udvidelse af Sampovig Lærkegården, Trommeslagervej 12 i Store Heddinge

     

     

  • 340. Politisk mødeplan/mødekalender 2020 - stående udvalg

    application/pdf icon udkast_pr_5._august_2019.pdf

    Resume

    Forslag til politisk mødeplan for 2020 foreligger til politisk behandlig/godkendelse.

     

    Indstilling

    Politik og Borger indstiller til SSU, AET, BUL og PMT, at

     

    1. hvert fagudvalg gennemgår udkastet og fastlægger mødetid og evt. andre korrektioner for 2020 for eget udvalg.

    Social og Sundhed, 19. august 2019, pkt. 184:

    Deltog ikke: Jan Jespersen (Ø).

     

    Mødedatoerne tiltrædes, og møderne afholdes fra kl. 15-18.

     

    Møderne i januar, juni, september og den 30. november afholdes dog fra kl. 9-12.

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 19. august 2019, pkt. 224:

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Mødedatoerne tiltrædes dog flyttes mødet den 16. april 2020 til den 12. april 2020. Møderne afholdes kl 15.00 - 18.00

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (R)

     

    Mødedatoerne tiltrædes og møderne afholdes kl 15-18.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 23. maj 2019 godkendt udkast til fastlæggelse af mødedatoer for politiske møder i 2020, efter bl.a disse principper:

     

    • at mødestruktur/mødedage fortsætter fra indeværende år
    • at der ikke er møder i ugerne 7, 8 og 42
    • at møderne efter sommerferien starter op i uge 34
    • at Kommunalbestyrelsens møder fortsat er placeret torsdage med start kl. 18:00.
    • at kommunalbestyrelsens møde i juni afholdes onsdag i stedet for torsdage.

     

    Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at udkastet fremsendes til de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af mødetid og evt. andre korrektioner.

  • 341. Rengøring - udlicitering

    Beslutning

    Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Line krogh Lay (B) og Helen Sørensen (A) kan anbefale indstillingen.

     

    Jørgen Larsen (N) og Varly Jensen (O) tager forbehold for stillingtagen til udbuddet. De er bekymrede for om de nuværende medarbejdere i rengøringskorpset ender i arbejdsløshed og om kvaliteten af rengøringen forringes. 

     

  • 342. Kystsikring i Strøby Egede - akut sikring af Kystvejen

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

  • 343. Diverse orienteringer - PMT den 20. august 2019 (Lukket)

  • 344. Underskriftsark (Lukket)