Referat

  • 445. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 16. marts 2021.

    Beslutning

    Sag nr. 462 blev flyttet fra lukket til åben dagsorden.

    Dagsorden herefter godkendt.

  • 446. CO2-rapport 2019 - Orientering

    application/pdf icon co2_regnskab_stevns_-_2019.pdfapplication/pdf icon klimakommuneaftale_2016.pdf

    Resume

    Orientering om CO2-Regnskabet for 2019 for de kommunale ejendomme, samt vejbelysnig og transport.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at  

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Resultatet af Stevns Kommunes samlede CO2-udledning for 2019, har vist et fald på 3,00 % i forhold til året 2018. Faldet ligger i høj grad på skoler og daginstitutioner, hvor vi har gennemført belysningsprojekter, ventilationsprojekter og ændringer i varmeinstallationer. Vi noterer os også at der for bygningerne stort set er fald over hele linjen. På kulturinstitutioner ser vi en stigning i forbruget, hvilket skyldes en stigning i aktivitetsniveauet på Naturcenter og Fyrcenter. Under andre kommunale bygninger hører biblioteker og mødestedet her ligger ændringen primært i at vi for 2019 har udvidet aktiviteterne på Hårlev Bibliotek. Forbruget er også steget på servicearealerne på plejecentrene og vi undersøger pt. hvad der er årsag til denne stigning


    Udover beregningerne indeholder CO2-regnskabet; en beskrivelse af ændringerne i Kommunens bygningsmasse, forbehold for forbrugsafregninger, oversigt over benyttede emissionsnøgletal, det benyttede antal graddage og den fremtidige handleplan.


    Generelt ved renovering, udskiftning og nybyg tilstræber vi den mest CO2-effektive løsning og resultatet af dette er en fortløbende reduktion af CO2-udledningen for Stevns Kommunes aktiviteter.

    CO2-regnskabet er i år blevet sent færdigt, da vi i processen blev ramt af langtidssygemelding fra en medarbejder og desuden har haft ekstraordinært travlt pga. covid-19.


    CO2-regnskab er vedlagt som bilag på sagen.


    Aftalen med Danmarks Naturfredningsforening om, at Stevns er klimakommune er en 4-årig aftale og er senest indgået i 2016. Aftalen skal fornys i indeværende år, hvis Stevns Kommune stadig vil være klimakommune.


    Aftalen er vedhæftet som bilag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 447. Pulje til kommunale cykelprojekter 2021 - Beslutning

    application/pdf icon oversigt_over_mulige_cykelstiprojekter_til_puljeansoegning.pdf

    Resume

    På landsplan er der truffet politisk beslutning om en ny pulje, hvor landets kommuner kan søge medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter. Puljen er ikke åben for ansøgninger endnu, men dette forventes at ske meget snart. Der forventes ansøgningsfrist for puljen i løbet af maj 2021.

    Indstilling


    Teknik & Miljø indstiller til PMT via direktionen, at


    1. træffe beslutning om antallet af projekter der skal indgå i en fremtidig puljeansøgning.

    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 8:

    Fremsendes til politisk drøftelse.

    Beslutning

    Sagen drøftet.

    Enighed om, at sagen genoptages på kommende møde, da der på dette tidspunkt forventes at foreligge flere oplysninger om projekterne i forhold til den kommende bekendtgørelse, herunder ansøgningskriterier.

    Beskrivelse af sagen

    Vejdirektoratet, der skal administrere Pulje til kommunale cykelprojekter 2021 har fremsendt følgende indeledende information om den kommende pulje for cykelprojekterne:

    Partierne bag ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4.december 2020” er nu blevet enige om udmøntning af midler til cyklisme.

    Hvis man som kommune er interesseret i at søge puljen på 150 mio. kr. til medfinansiering af kommunale cykelprojekter, så bør man være opmærksom på, at ansøgningsfristen forventes blive medio maj 2021, og at udmøntningen vil ske til projekter, som i høj grad afspejler følgende kriterier:

    • Ny infrastruktur dedikeret til cyklister

    • At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister

    • At flest muligt får gavn af projektet

    • At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrke integrationen mellem den kollektive trafik og cykling

    • At projektet koordineres med relevante aktører

    • Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- og analyseprojekter

    Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme. For viden- og innovationsprojekter vil der dog kunne gives op til 100 pct. i tilskud.

    Et udkast til bekendtgørelse er ved at blive udarbejdet, og Vejdirektoratet forventer at kunne sende bekendtgørelsen i høring i løbet af marts 2021, og vil arbejde frem mod en ansøgningsfrist i maj 2021, sådan at tilsagn og afslag kan være afklaret inden de kommunale budgetforhandlinger i efteråret 2021.
    Tilskudsmodtagernes accept af tilskud skal ske senest et år efter tilsagnet er givet. Dette skal sikre muligheden for at overskydende midler kan genanvendes til projekter, som ikke kom i betragtning i første omgang.


    I forlængelse af ovenstående skitserede tidsplan og forventede indhold af cykelprojektpuljen er der behov for en indlendende drøftelse af, hvilke cykelstiprojekter som kunne være relevante at inddrage i en fremtidig ansøgning samt en dialog om hvor mange fremtidige cykelstiprojekter som Stevns Kommune ønsker at indsende som ansøgning til puljen.


    Administrationen har udarbejdet et bilag, indeholdende de cykelstiprojekter, som har været "på tegnebrædtet" gennem de seneste år. Dette bilag skal ses som et oplæg til debat om hvor mange - og senere hvilke - projekter, der med fordel kan indgå i en fremtidig ansøgning. Samtidig er der mulighed for at tilføre nye potentielle cykelstiprojekter, som kunne være relevante at inddrage i en senere prioritering af projekter til ansøgningen.


    Forklaring til "farvekoder i bilaget".


    Gul markering:

    To forskellige projekter, der dækker over cykelstiprojekter på den samme strækning.


    Grøn markering:

    Projekter der er indbyrdes afhængige - og som således beskriver både hele projekter og deletaper heraf.


    Rød markering:

    Projekter der forventes at falde uden for ansøgningskriterierne for puljen som følge af:

    • At puljen retter sig mod nye projekter og således ikke dækker renovering af eksisterende cykelstier.
    • At VD har oplyst at der er en mulighed for at den kommende bekendtgørelse vil indeholde en formulering i stil med: "... at projekter, der allerede er fuldt finansieret via kommunalt budgetafsatte midler ikke vil komme i betragtning til at kunne modtage tilskud fra puljen..."

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der er ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

  • 448. Regnskab 2020 PMT - Godkendelse

    application/pdf icon aarsberetning_2020_-_pmt.pdfapplication/pdf icon overfoersel_fra_2020_til_2021_pmt_med_beslutning.pdfapplication/pdf icon saerlige_retningslinjer_for_oekonomisk_styring_grundet_corona-virus.pdf

    Resume

    PMT skal behandle regnskab 2020, herunder tage stilling til overførsel driftsbudgetter til 2021. Udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalgets behandling.


    Driftsregnskabet viser et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og et mindreforbrug på 10,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. regnskab 2020 på udvalgets område anbefales
    2. der overføres et samlet over/underskud på 1,758 mio. kr. til 2021 på områder med rammeaftaler og lønsumsstyring
    3. der overføres et over/underskud på 1,798 mio. kr. til 2021 på områder, som ikke er omfattet af rammeaftaler og lønsumsstyring
    4. udvalgets anbefalinger sendes videre til ØU

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Beslutninger er noteret af Økonomi.

    Beskrivelse af sagen

    Der foreligger endeligt regnskab på PMT's område. Regnskabet viser følgende:


    Regnskab 2020 drift

    I forhold til det oprindelige budget er der et mindreforbrug på 11,1 mio. kr., som består af:

    • Mindreforbrug på 13,8 mio. kr. på serviceudgifter inden for servicerammen
    • Merforbrug på 2,7 mio. kr. på serviceudgifter uden for servicerammen


    I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 10,2 mio. kr., som består af:

    • Mindreforbrug på 10,2 mio. kr. på serviceudgifter inden for servicerammen
    • Merforbrug på 0,032 mio. kr. på serviceudgifter uden for servicerammen


    Ovenstående afvigelser er inklusive mer/mindreforbrug på områder med rammeaftaler og lønsumsstyring, hvor der er overførselsadgang mellem årene.


    Der er væsentlige afvigelser på følgende områder:

    • Vejvæsen
    • Kollektiv trafik
    • Materielgården


    Der blev overført et mer/mindreforbrug på 0,408 mio. kr. fra 2019 til 2020.


    På det Brugerfinanserede område (renovation) er der i forhold til oprindeligt budget en merudgift på 0,3 mio kr. og i forhold til korrigeret budget en mindreudgift på 0,2 mio. kr.


    Overførsel til 2021 - drift

    På områder med rammeaftaler og lønsumsstyring er der et over/underskud på 1,758 mio. kr., fordelt med følgende områder: (- = overskud / + = underskud):

    • Bygningsvedligeholdelse: -388.000 kr.
    • Materielgården: -1.400.000 kr.
    • Stevns Naturcenter: +30.000 kr.


    Øvrige områder:

    • Vejvæsen - afledte arbejder: -1.798.000 kr.


    De enkelte mer/mindreforbrug fremgår af vedlagte bilag om overførsel af rullebeløb. Jf. de økonomiske styringsprincipper er der overførselsadgang mellem årene for overskud på op til 5 pct. af budgetrammen og for underskud op til 2,5 pct. af budgetrammen på områder med overførselsadgang. Materielgården har fuld overførsel af underskud og max 10 pct. af underskud og Bygningsvedligeholdelse har fuld overførsel af såvel over- og underskud.


    Der indstilles overført et mindreforbrug på 1,758 mio. kr. vedrørende rammestyrede områder samt et mindreforbrug på 1,798 mio. kr. vedrørende øvrige områder.


    Corona-udgifter i 2020 og afledte konsekvenser af corona

    Corona-virus har påvirket regnskab 2020 og medført økonomiske konsekvenser på en række områder. Ud over de mere direkte økonomiske konsekvenser kan der på nogle områder være afledte konsekvenser for den almindelige drift, som har påvirket regnskab 2020 og overførslerne til 2021.


    Der er i forbindelse med opgørelsen af overførslerne til 2021 foretaget vurderinger af overførselsbeløbene, herunder om corona er årsag til mer- og mindreforbrug og at overførte beløb er begrundet i konkrete aktiviteter, som kan/skal afholdes i 2021. Der henvises til de særlige retningslinjer for den økonomiske styring, som er godkendt i direktionen den 1. februar 2021 (retningslinjerne er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen).


    Regnskab 2020 anlæg

    I 2020 er der afholdt anlægsudgifter for i alt 30,8 mio. kr. på PMT og KB har den 4. marts 2021 godkendt en overførsel af 22,4 mio. kr. til 2021 på PMT's område. På det brugerfinansierede område har der været afholdt udgifter for 16,8 mio. kr. Der henvises til bilag vedrørende anlæg, hvor afvigelserne for de enkelte anlæg kan ses samt bemærkninger hertil. Bilaget er vedhæftet sagen ”diverse orienteringer”.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Regnskabet er en opfølgning på Stevns Kommunes budget for 2020. Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser i 2020, da udgifter og indtægter allerede er afholdt.


    Overførsler fra 2020 til 2021 gives som tillægsbevillinger i 2021.


  • 449. Vurdering af anlægsoverførsler til 2021 - Beslutning

    Resume

    PMT skal foretage en vurdering af anlægsoverførslerne fra 2020 til 2021. Der skal laves en vurdering af, om nogle af de overførte anlægsbevillinger kan prioriteres ud af anlægsbudgettet for 2021 eller de bevilgede beløb kan reduceres. Udvalgets anbefalinger sendes videre til behandling i ØU og KB.


    På PMT's område er der overført 22,4 mio. kr. fra 2020 til 2021.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til PMT, at

    1. de overførte anlægsprojekter til 2021 på udvalgets område vurderes igen og der tages stilling til, hvilke overførte anlægsbevillinger der kan prioriteres ud af anlægsbudgettet i 2021 eller reduceres
    2. udvalgets anbefalinger sendes videre til ØU og KB.

    Beslutning

    PMT ønsker at fastholde/overføre alle fremlagte anlægsbevillinger

    Beskrivelse af sagen

    ØU behandlede den 16. februar 2021 sagen om anlægsoverførsler fra 2020 til 2021. Det blev her besluttet, at de godkendte overførsler til 2021 skal forelægges fagudvalgene til en vurdering. Fagudvalgene skal foretage en vurdering af, om nogle af de overførte anlægsbevillinger kan prioriteres ud af anlægsbudgettet for 2021 eller de bevilgede beløb kan reduceres.


    Administrationen har foretaget en gennemgang af de godkendte overførsler ud fra en vurdering af, om der er forhold, som der skal være særlig opmærksomhed omkring, hvis der ændres i de givne bevillinger. En væsentlig del af de overførte anlægsbevillinger er enten allerede disponeret eller der er igangsat proces og aftaler i forhold til at udføre anlægget.


    Der tages forbehold for de anførte beløb til prioritering, da skønnene er lavet på et meget tidligt og foreløbigt grundlag. Eventuelle afvigelser vil blive medtaget i kommende budgetopfølgninger.


    Af bilaget til sagen kan ses, hvilke anlæg der er overført til 2021 og der er indsat bemærkninger fra administrationen til de enkelte anlæg. Bilaget er vedhæftet sagen ”diverse orienteringer”.


    Fagudvalgenes anbefalinger sammenfattes og behandles efterfølgende i ØU og KB.


    Der foretages en fornyet gennemgang af alle anlægsprojekter i 2021 i forbindelse den kommende budgetopfølgning pr. 31. marts.


    Overførslerne fra 2020 til 2021 er givet som tillægsbevillinger i 2021 på KB den 4. marts 2021.


    Fravalg af anlægsprojekter eller ændringer af anlægsbevillingerne vil reducere bevillingerne i 2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen kan medføre, at anlægsbevillingerne/rådighedbeløbene i 2021 bliver nedjusteret. Nedjusteringerne af anlægsbevillingerne vil forøge i kassebeholdningen i 2021.


  • 450. Budget 2022 - Med-møder og pejlemærker - Beslutning

    Resume

    I forbindelse med budget 2022 skal fagudvalgene holde møder med MED-udvalg i marts eller april 2021. Der skal på dette møde tages stilling til mødets form og indhold, herunder mødedato, deltagerkreds, indhold mv.


    Derudover skal fagudvalgene også drøfte indhold og pejlemærker for budget 2022.


    På PMT's møde den 9. februar blev det besluttet at fællesmødet skal afholdes med Områdeudvalg og ledelse fra Teknik & Miljø i april - 1 time forud for PMT's ordinære møde. Herudover besluttede udvalget at de skal drøfte, hvilke emner, som kunne være emner til fællesdrøftelser fra udvalgets side.

    Indstilling

    Teknik & Miljø og Økonomi indstiller til PMT, at

    1. drøfte emner til kommende møde med område-MED og Ledelse
    2. komme med forslag til indhold og pejlemærker for budget 2022, som skal indgå i det videre budgetarbejde, herunder forslag til balancekataloget


    Beslutning

    PMT drøftede sagen.

    Økonomi noterede emnerne.

    Beskrivelse af sagen

    Økonomiudvalget har på møde den 12. januar 2021 godkendt Stevns Kommunes økonomiske politik for 2021-2025, herunder tidsplanen for budget 2022.


    MED-udvalgsmøder med udvidet deltagerkreds

    Af tidsplanen for budget 2022 fremgår det blandt andet, at fagudvalgene skal afholde møder med MED-udvalg i marts eller april 2021 – men med en udvidet deltagerkreds. Der skal inden da tages beslutning om mødets form og indhold, herunder mødedato, mødeform, tema og deltagerkreds. Det enkelte fagudvalg sætter selv rammerne for mødet. Udvalget besluttede på mødet den 9. februar at afholde mødet i forbindelse med ordinær møde i april 2020.


    Indhold og pejlemærker

    Fagudvalgene skal også drøfte indhold og pejlemærker for budgetprocessen for 2022. Formålet er at få igangsat budgetprocessen, herunder drøftet indhold og pejlemærker som udvalget ønsker medtaget i budgetmaterialet og den videre budgetproces. Derudover skal udvalget også igangsætte udarbejdelsen af et balancekatalog.


    Det fremgår af den økonomiske politik, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 15 mio. kr. for at mindske ubalancen i kommunens økonomi og til imødegåelse af opdrift på visse områder som følge af demografisk udvikling og øget udgiftspres.


    Stevns Kommune står overfor betydelige økonomiske udfordringer, som skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2022, da kommunens indtægter ikke er tilstrækkelige til at finansiere de nuværende udgifter til drift og anlæg. Der er i det vedtagne budget 2021-2024 budgetlagt med et kassetræk på 8,0 mio. kr. i 2021 og 17,2 mio. kr. i 2022.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da eventuelle økonomiske konsekvenser indarbejdes i det efterfølgende budgetmateriale.

  • 451. SEAS investeringsbidrag for 2020 - Anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_seas_investeringsbidrag_2020.pdfapplication/pdf icon stevns_restgaeld_pr._31.12.2020.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns Kommunes principper for økonomistyring skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for anlæg med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller derover.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at


    1. godkende anlægsregnskabet for Seas investeringsbidrag for 2020.


    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Der er udarbejdet anlægsregnskab for Seas investeringsbidrag for 2020. Stevns Kommune har 1. januar 2007 indgået kontrakt med Seas NVE om drift og vedligehold af kommunens gadebelysning. Den kvartalsvise betaling til Seas udgør, udover forbrug, abonnement og vedligehold (drift), også investeringsbidrag, som dækker finansiering af investeringer i lysanlæg. På oversigt over restgælden kan man se hovedparten af de betalinger, der udgør anlægsudgiften i 2020. Der har også været afholdt anlægsudgifter, som ikke angår aktiver, hvor der er eller har været gældsforhold jfr. kontrakten med SEAS. De er derfor ikke med i oversigten over restgælden. Det gælder opsætning af målere, nedlæggelse af installationer og udskiftning af enkeltstående kviksølvs armaturer. Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet.


    Mindreforbruget i forhold til bevillingen har forøget kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutning 2020.


    Opgørelse budget/regnskab:

  • 452. Samarbejde med Boblberg - Beslutning

    application/pdf icon boblbergs_praesentation_af_30_september_2020.pdfapplication/pdf icon boblbergs_generelle_informationsmateriale_til_forvaltninger.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_samarbejde_med_boblberg_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_4._marts_2021_kl._1800_raadssalenteams_i_kommunalbestyrelsen_2021.docx.pdfapplication/pdf icon boblbergs_informationsmateriale_til_stevns_kommune_2021.pdf

    Resume

    Boblberg er en landsdækkende digital borger-til-borger-portal, hvor borgere hjælper hinanden og bobler om fælles interesser, oplevelser, sociale aktiviteter og meget mere.


    I september 2020 afholdt SSU en temadrøftelse med firmaet Boblberg. Da Boblbergs relevans rækker ud over SSU’s ressortområde, besluttede SSU den 6. jan. 2021 at indstille til ØU, at hvert fagudvalg skal tage stilling til, om de ønsker at medfinansiere det samlede beløb på 72.000 kr. med hver en femtedel. Sagen blev i ØU løftet til behandling i KB.


    KB besluttede på møde den 4. marts 2021 at sende sagen til drøftelse/høring i de respektive fagudvalg, hvilket er formålet med denne sagsfremstilling.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til ØU via BUL, PMT, AET og SSU, at beslutte én af følgende modeller

    1. Stevns Kommune indgår samarbejde med Boblberg finansieret med 1/5 af udgiften til hver af de respektive fagområder
    2. samarbejde med Boblberg indgår som plusforslag til budget 2022.

    Beslutning

    PMT anbefaler punkt 2.

    Beskrivelse af sagen

    Boblberg er et digitalt mødested, som har til hensigt at motivere inaktive borgere, forebygge ensomhed og sikre den mentale og fysiske sundhed. Boblbergs målgruppe rækker med andre ord langt ud over SSU’s ressortområde, hvilket uddybes i vedlagte bilag.


    Den 30. september 2020 deltog repræsentanter fra den digitale platform Boblberg i temadrøftelser med SSU. Mødereferat er vedlagt som bilag.


    På den baggrund bad SSU forvaltningen om at undersøge, om øvrige forvaltninger og Frivillighedscenteret ønsker at være med, og hvad andre kommuner har af erfaringer. Endelig ønsker SSU at vide, hvordan Boblberg beregner deres priser.


    Daglig leder af Stevns Frivillighedscenter ser positivt på et kommunalt samarbejde med Boblberg, idet Boblberg tænkes at være et godt supplement til de etablerede foreninger og dermed kan være med til at inkludere mennesker, der ikke tiltrækkes af de etablerede foreninger. Stevns Frivillighedscenter vil gerne være med til at udbrede kendskabet til Boblberg. Samtidig påpeges det, at det er vigtigt, at der er styr på brugernes datasikkerhed.


    Køge Kommune har oplyst, at Boblberg i høj grad er med til at understøtte det kommunale arbejde, idet medarbejderne har mulighed for at guide borgerne til fællesskaber via Boblberg. F.eks. i form af netværk for borgere der har afsluttet et kommunalt træningsforløb. Og f.eks. i forlængelse af de forebyggende hjemmebesøg, hvor borgere har etableret venskaber i privat regi. For bare at nævne et par eksempler. Derudover bruger Køge Kommune de statusrapporter, som Boblberg udarbejder for kommunen, som en del af datagrundlaget, når kommunen skal justere i egne tilbud.


    Også i nabokommunen Faxe udtrykker de tilfredshed med at samarbejde med Boblberg.


    Det vil koste Stevns Kommune 6.000 kr. pr. mdr. alt inkl. at samarbejde med Boblberg. Prisen beregnes ifølge Boblberg ud fra interval af kommunens størrelse (antal borgere).


    De øvrige forvaltninger i Stevns Kommune ser positivt på projektet, men kunne ikke anvise en varig finansiering. Forvaltningen foreslår derfor at projektet medtages i budget 2022.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Abonnementsprisen for den digitale platform Boblberg vil koste Stevns Kommune 72.000,00 kr. pr. år i 2021 priser.



  • 453. Spildevandsplan 2021-2030 - høringsudkast - Godkendelse

    application/pdf icon forslag_spildevandsplan_2021-2030.pdfapplication/pdf icon resume_af_tiltag_til_spildevandsplanen_2021_-_2030.pdfapplication/pdf icon miljoerapport_spildevandsplan_bilag_til_dagsorden.pdf.pdfapplication/pdf icon afgraensningsnotat_spildevandsplan_stevns_v2.pdf.pdf

    Resume

    Stevns Kommunes skal have en ny spildevandsplan. Høringsudkastet skal godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at


    1. høringsudkast til Stevns Kommunes spildevandsplan 2021-2030 samt tilhørende miljøvurdering godkendes og udsendes i 8 ugers offentlig høring
    2. fastsætte dato for afholdelse af digitalt borgermøde i høringsperioden
    3. forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer inden forslaget sendes i høring.


    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning

    Indstillingen anbefales.

    Digitalt borgermøde afvikles den 5. maj 2021.

    Beskrivelse af sagen


    Stevns Kommune skal have en ny spildevandsplan, da den nuværende spildevandsplan løber for perioden 2012-2020

    Spildevandplan 2021-2030 er en revision og sammenskrivning af den nuværende spildevandsplan og vedtagne tillæg.
    Der er samtidigt indarbejdet nye tiltag, hvor det er vurderet at være nødvendigt på baggrund af eks: indsatskrav overfor vandløb, klimamæssige årsager eller nyudstykninger. Ligeledes er projekter der ikke er afsluttet i forrige planperiode, blevet videreført til denne planperiode.

    Forslag til spildevandsplan 2021-2030 er udarbejdet som en digital plan, og findes på kommunes planportal og kan findes via dette link: https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=53

    Spildevandsplan 2021-2030 er vedlagt i pdf-version som bilag. Den digitale version er dog generelt mere læsevenlig særligt i forhold til afsnit, der indeholder oversigtskort.

    Der er ligeledes vedlagt et bilag med et kort resume over de ændringer og planer, der har den største indvirkning på spildevandsadministrationen og kommunes borgere.


    Der er ved nytåarskiftet kommet en række nye krav fra Miljøministereiet om, at spildevandsplanen skal indeholde servicerkrav for regnvandshåndtering. Kravene indebærer, at spildevandsplanen skal indeholde yderligere oplysninger om servicenieauer for håndtering af tag- og overfladevand i forhold til hidtidige lovkrav og Kommunalbestyrelsens beslutninger herom. Eventuelle krav, ud over hvad der allerede er indeholdt i spildevandsplanen, vil blive indarbejdet i kommende tillæg og revisioner til spildevandsplanen.



    Planlagte tiltag i spildevandsplan 2021-2030

    Spildevandsplanen indeholder flere tiltag og projekter der skal udføre i planperioden, både undersøgelser og konkrete projekter. Dette sker i samarbejde med KLAR Forsyning hvor samarbejdet også inkluderer opfølgning på tidligere projekter.


    I forhold til de tidligere spildevandsplaner, indeholder denne plan ikke nye kloakeringsprojekter med KLAR Forsyning i det åbne land. Det skyldes, at der i kommunen ikke længere er større sammenhængende områder, hvor der i følge vandområdeplanerne er krav om forbedret rensning af spildevand. Stevns Kommune er generelt godt med i forhold til spildevandsindsatsen i det åbne land. Dog vil Miljøstyrelsen i spildevandsplanperioden 2021-2031 vedtage nye vandområdeplaner, der kan ændre kravene til spildevandsindsatsen.


    Fokus er i denne planperiode flyttet mere over på de regnvandsmæssige problemstillinger, herunder klimatilpasnings forhold samt at få fjernet regnvand fra renseanlæggene, Eksempelvis:

    • Separeringer og semiseparering af en større del af Store Heddinge. Vejvand fra området er adskilt fra spildevandet. Borgere, virksomheder og kommunen skal nu adskille regn og spildevand på egne grund, hvorved der fjernes yderligere regnvand, der ikke længere skal ledes forbi renseanlægget.
    • Separatkloakeringen af Strøby Egede videreføres, hvormed der både reduceres i overløb til Køge Bugt og Tryggevælde Å, samt fjernes regnvand fra
      tilledningen til renseanlægget.
    • Analysere og identificere på muligheder og begrænsninger for kommende projekter i Hårlev og Store Heddinge. Det skal vurderes hvilke tiltag, der er nødvendige og skal sættes i gang senere i planperioden.


    Økonomiske rammer for gennemførelse af kloakeringsprojekter

    Som det ses af KLAR Forsynings budget i spildevandplanen, har KLAR Forsyning A/S budgetteret med at bruge 370 mio kr på spildevandshåndtering i Stevns Kommune i den kommende planperiode på 10 år.
    Som det ligeledes ses, er det separatkloakeringen af Strøby Egede, der er omkostningstung i de første 6 år, hvilket ikke levner plads til andre større kloakeringsprojekter i denne periode. Det skyldes, at KLAR Forsyning estimerer, at det koster mellem 100.000 kr og 250.000 kr pr. ejendom at separatkloakere.


    Øvrige ændringer til spildevandplanen

    Spildevandsplanen er både en revision af foregående planer samt en opdatering. Derfor indeholder planen også ændringer, der ikke er projekter der skal udføres i den kommende planperiode, men i stedet er ændringer i eksisterende forhold eller opdatering i af allerede gennemførte forhold. Eksempelvis:

    • Justering af grænser for befæstelsesgrader i forhold til de forventede klimamæssige forandringer.
    • Inddragelse af nye allerede etablerede kloakoplande og fællesprivate spildevandslaug. Laug og aftaler om kloakering, er oftest sket på baggrund af individuelle krav om spildevandsrensning.
    • Opdateringer til de faktiske forhold på baggrund af undersøgelse der viser at eksemvis kloakeringstyper eller tilhørsforhold til kloakoplande er anderledes end hvad der hidtil har været oplyst.


    Miljøvurdering

    Spildevandsplaner skal miljøvurderes. Der skal foretages en miljøvurdering af spildevandsplanen, for at identificere de miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af spildevandsplanen.

    Forud for udarbejdelse af miljørapporten blev der fortaget en afgrænsning af de problemstillinger, der vurderes at blive påvirket af spildevandsplanen. I forbindelse med afgrænsningen er det vurderet, at den potentielle påvirkning af spildevandsplanens tiltag på natur, vand og badevand som følge af arealinddragelse og udledninger af stoffer til vandmiljøet, der primært skal vurderes i miljøvurderingens rapport.


    Miljørapporten konkluderer, at spildevandsplanen overvejende vil have positive effekter, men identificerer også enkelte opmærksomhedspunkter. En gennemførelse af indholdet i spildevandsplanen vil samlet set reducere mængden af BOD (Biologisk iltforbrugende stoffer) samt kvælstof og fosfor til både vandløb og kystvande. Derfor vil der ikke være negative påvirkninger af hverken vandområderne i vandløbene eller de beskyttede såkaldte Natura 2000-områderne Tryggevælde Å og Stevns Rev.

    Både miljørapporten og afgrænsningsrapporten er vedlagt som bilag.


    Offentlig høring og borgermøder

    Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af høringsudkast til Stevns Kommunes Spildevandsplan 2021-2030 og Miljøvurderingen, sendes høringsudkastet til spildevandsplanen i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden bliver der afholdt ét eller flere digitale borgermøder, hvor spildevandsplanen mest centrale ændringer vil blive fremlagt. Her har borgerne mulighed for at stille spørgsmål til planene og betydningen af de ændringer der evt. vil være.


    Efter høringsfasen vil de indkomne bemærkninger blive gennemgået og indarbejdet i en hvidbog, der ligeledes vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige behandling af spildevandsplan 2021-2030.


    Retsgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven: LBK nr 1218, af 25. november 2019, om miljøbeskyttelse
    • Spildevandsbekendtgørelsen:BEK nr. 2292, af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
    • Lov om vandplanlægning: LBK nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning
    • Miljøvurderingsloven: LBK nr. 973, af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
    • Vandsektorloven:LBK nr. 52, af 23. januar 2020, om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
    • Betalingsloven:LBK nr. 553, af 24. april 2020, om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
    • Spildevandsafgiftsloven:LBK nr. 478, af 14. april 2020 om afgift af spildevand
    • Bekendtgørelse nr. 2276, af 29. december 2020, om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.


    Gennemførsel af spildevandsplanen i planperioden, vil høre under kommunens generelle administration af spildevand. Derfor har sagen ingen direkte konsekvenser for Stevns Kommunes budget.


    Der er nogle af kommunens ejendomme, som vil blive berørt af spildevandsplanen, hvilket vil være forbundet med omkostninger.


  • 454. Deltagelse i konkurrencen Danmarks VILDESTE Kommune - Orientering

    application/pdf icon danmarks_vildeste_kommune.pdf

    Resume

    Stevns Kommune deltager i Miljøministeriets konkurrence Danmarks VILDESTE Kommune

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. orienteringen om deltagelse i konkurrencen om Danmarks VILDESTE kommune til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Orientering om at Stevns Kommune deltager i Danmarks VILDESTE Kommune. Danmarks VILDESTE Kommune er en kampagne og konkurrence, som er udloddet af Miljøministeriet. Stevns Kommune foreslås at tilmelde sig konkurrencen.

    Alt hvad man skal gøre for at melde sig til konkurrencen er at indsende en bekræftelse på, at man som kommune gerne vil deltage samt et weblink til en hjemmeside, hvor vilde naturprojekter i kommunen beskrives. Vi er i forvejen godt i gang med at udvikle denne hjemmeside ifm biodiversitetsprojektet. Såfremt Stevns Kommune vækker konkurrencens opmærksomhed kan vi se frem til positiv omtale af vores vilde kommune.

    Stevns Kommune indsender følgende til konkurrencen:

    ”Stevns Kommune ønsker at skabe endnu mere vild natur. Den 5. masseuddøen ses i fiskeleret i Stevns Klint, og kommunen er om nogen bevidst om, hvad der potentielt kan ske såfremt vi ikke værner om biodiversiteten. På vores website www.StevnsSkaberLiv.dk (tilgængelig 15. april 2021) finder du vores vilde naturprojekter som gavner biodiversiteten og sikrer vild fremgang i Stevns Kommune.”


    Projektet og kampagnen Stevns Skaber Liv lanceres 15. april 2021, og der vil komme en orienteringssag om dette på PMT mødet i april.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 455. Status Hårlev Genbrugsplads - Orientering

    application/pdf icon status_haarlev_genbrugsplads_marts_2021.pdf

    Resume

    Den 11. december 2020 var der indvielse af den nye genbrugsplads i Hårlev. Her gives en orientering om Genbrugspladsen første tid.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. tage orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Den nye plads er dobbelt så stor som den foregående. Pladsen har fået nedsænkede containere der gør det lettere komme af med sit affald, og regnvandet fra haveaffaldet afledes til separat rensning. der er døgnåbent på pladsen.


    Besøgstallet siden pladsen åbnede den 11. december 2020 til og med udgangen af februar 2021, har samlet været på 8.602 besøgende. For samme periode året før var tallet på 5.863 besøgende, hvilket giver en stigning på ca. 46 %. Mængden af affald der er modtaget i januar måned 2021 er på samlet 426 ton, mod 207 ton i januar 2020. statistik vedr. besøgene på genbrugspladsen, fordeling af besøgende hen over døgnet samt fordelingen af mængden af modtaget affald se det medfølgende bilag på sagen.


    Genbrugspladsen er blevet taget vel imod af borgerne og generelt er der stor tilfredshed med den nye plads. Grundet de mange besøgende og de store mængder af affald der er blevet indleveret siden åbningen, har pladsen haft et par mindre udfordringer som fx at der har fløjet plastik omkring på pladsen. Der er som følge deraf igangsat flere tiltag på pladsen for at hindre dette fremadrettet.


    Som noget nyt holder pladsen døgnåbent. Det har vist sig at være en stor succes og ses bl.a. ved at der er lige så meget aktivet på de dage - mandage, onsdage, fredage og lørdage hvor lpadsen er bemande i tidsrummet 09.00-17.00. som de dage tirsdag, torsdag og søndag hvor der ikke er bemanding på pladsen. Desuden benyttes pladsen i de sene aftentider og ligeledes i de tidlige morgentimer. Den sidste del har i opstarten givet nogle udfordringer med det stærke lyset, der tænder ved besøg på pladsen efter solnedgang. Lamperne er ad flere gange rettet til.


    Genbrugspladsen har som en bonus oplevet et rigt fugleliv. Pladsen giver mulighed for at se flere rovfugle som fx tårnfalke, blå kærhøg og rød glente.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

  • 456. Stevns Naturcenter status for 2020 og visioner for 2021 - Orientering

    application/pdf icon snc_status_2020_og_visioner_for_2021.pdfapplication/pdf icon nyhedsbrev_fra_snc_til_skolerne_foraar_2021.pdf

    Resume

    Stevns kommune Natur & Miljø har haft ansvaret for driften af Stevns Naturcenter siden 2018. Vi har de sidste par år brugt meget energi på udvikling af naturcenteret og har nu fundet rammerne for arbejdet.  I starten af hvert år vil der blive givet en status for året der gik, samt præsentation af visioner og budget for det nye år. Året 2020 var påvirket af COVID-19 restriktioner, men på trods af dette har vi fået gennemført undervisning og mange arrangementer i de måneder hvor det var muligt at holde åbent. Vi har desuden lavet en række store forbedringer af naturcenteret både indendørs og i naturen omkring. Alt dette præenteres i vedlagte årsrapport 2020/2021.
    Budget 2021 indeholder en  række visioner og ønsker for udvikling indenfor driftsbevillingen og anlægsbevillingen

    Indstilling

    Teknik & miljø indstiller til PMT at

    1. tage årsberetning for Stevns Naturcenter 2020/2021 til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    2020 blev på mange måder et anderledes år, da Stevns Naturcenter ligesom de fleste andre institutioner har været påvirket af COVID-19 situationen. Vores kerneydelse er at tilbyde et læringsrum, hvor børn og voksne mødes for at have oplevelser og læring sammen.
    Et skøn er, at to tredjedele af vores lejrskoleophold, arrangementer og undervisningsforløb er blevet aflyst. I 2020 har vi kun haft 26 skole- og gymnasieklasser, som har modtaget undervisning af naturvejlederen. Men flere klasser har fået glæde af naturvejlederens indirekte arbejde igennem 4 arrangerede foredrag og lærer/pædagogkurser.

    Fokus har især været at implementere FNs Verdensmål i undervisningen, både i vores formidling til skoleklasser på naturcenteret men også, at formidle til skolerne, hvordan verdensmålene kan relateres til naturfagsundervisningens Fælles Mål i skolen.

    I 2020 har Stevns Naturcenter haft 22 offentlige arrangementer, hvor ca.
    300 borgere nåede at møde naturvejlederen. Det er langt under, hvad vi planlagde, men mange aktiviteter har måtte aflyses eller have et lavt deltagerantal pg.a. COVID 19 restriktioner.
    Naturcenteret fungerer også som et videnscenter i Stevns kommune både i forhold til forskellige borgerhenvendelser, men også når vi samarbejder både internt med kommunens andre afdelinger eller bredt med andre interessenter i kommunen. I 2020 har det især været ordet ”biodiversitet”, der har været på alles læber. Det er et emne, som altid har haft vores største interesse, og derfor har vi med glæde kunne bidrage med den nyeste viden indenfor dette fagområde. På Flagbanken har vi selv de sidste par år gjort meget for at styrke biodiversitet og i 2020 har vi samarbejdet med en specialestuderende fået lavet en ny plejeplan for området. En plan der både tager hensyn til natur, kultur og den landskabelige æstetik.
    Året er også blevet brugt på at forbedre naturcenteret indvendigt til en mere tidssvarende bygning, både i forhold til energioptimering, sikkerhed og komfort. Vi har fået nye toiletter, sportssal og ikke mindst et nyt ABA-anlæg, så brandvæsenet kan få direkte alarm.
    Naturcenteret har også gennemgået en forvandlingsproces med at blive mere bæredygtig og klimavenlig, hvilket i 2020 har betydet nye radiatorer, vinduer og døre. I 2021 håber vi meget på den sidste del af denne proces, hvor vi ønsker at udskifte det gamle oliefyr til mere klimavenlig jordvarme samt flere forbedringer af bygning og inventar. Vi håber også, at 2021 kan bringe et klassesæt af nye cykler, nye sheltere, bålhytte samt nye spiseborde og stole. Det vigtigste for 2021 er dog at situationen normaliseres, så vi igen kan mødes børn, unge og voksne om gode naturoplevelser.








    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 457. Boligpolitik - høring - Godkendelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_boligpoltik_-_godkendelse_af_spoergeskema_behandlet_paa_moedet_1._december_2020_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_teknik_2020.docx.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_boligpolitik_-_igangsaettelse_behandlet_paa_moedet_24._juni_2020_kl._1800_raadssalenteams_i_kommunalbestyrelsen_2020.docx.pdfapplication/pdf icon 1_spoergeskemarapport_komprimeret.pdfapplication/pdf icon 2_bilag_spoergeskema_komprimeret.pdfapplication/pdf icon 3_bilag_uddybende_besvarelser_komprimeret.pdfapplication/pdf icon boligpolitik_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon bilag_til_boligpolitik_datagrundlag_og_digital_borgerinddragelse.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. juni 2020, at igangsætte udarbejdelsen af en Boligpolitik. PMT godkendte 1. december spørgeskema som efterfølgende blev udsendt til 4000 tilfældigt udvalget borgere. Det resulterede i 1100 tilbagemeldinger. På baggrund af spørgeskema, Boligprogram og temamøder for Kommunalbestyrelsen er der udarbejdet et udkast til en Boligpolitik, der skal sendes i 8 ugers høring.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. sende boligpolitikken i 8 ugers høring

    Beslutning

    Udkastet sendes i offentlig høring.

    Borgermøde afvikles digitalt den 21. april 2021.

    Beskrivelse af sagen

    Arbejdet med boligpolitikken blev igangsat på baggrund af en anbefaling fra Udvalget for Stevns Verdensmål. Udvalget var et midlertidigt politisk udvalg, der var sammensat af seks borgere og tre politikere fra kommunalbestyrelsen. Udvalget har bidraget med temaer til boligpolitikken under arbejdstitlen Plads til vildskab. Der er udarbejdet et datagrundlag, som opridser den hidtidige boligudvikling på Stevns. Ved en spørgeskemaundersøgelse har mere end 1100 borgere i Stevns Kommune - ung som gammel bidraget aktivt til at kvalificere boligpolitikken.

    Datagrundlaget har sammen med anbefalinger fra Udvalget for Stevns Verdensmål og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen udgjort grundlaget for de politiske drøftelser af indhold i boligpolitikken. Det indledende arbejde er præsenteret for Ældrerådet, Udsatterådet og Handicaprådet, som konstruktivt har bidraget med forslag og synsvinkler, der er inddraget i det videre arbejde.

    Den boligpolitiske vision fortæller, at kernen i boligpolitikken er et godt hjem til alle, således at de som bor i Stevns Kommune, og de som ønsker at flytte hertil, kan få deres behov og ønsker opfyldt hele livet igennem. Vi skal tilbyde et godt hjem til alle, fra vugge til grav, tilpasset alle aldre og livssituationer. Samtidig skal der sikres velfungerende lokalsamfund. Det sker ved at sikre en kvalitet i det liv som leves mellem husene.

    Offentlig høring og borgermøder
    Udkast til Boligpolitikken skal sendes i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden bliver der afholdt et digitale borgermøder, hvor Boligpolitikken bliver gennemgået og det er muligt at stille spørgsmål. Der er aftalt møde med Ældrerådet, Udsatterådet og Handicaprådet i forbindelse med høringen. Efter høringsfasen vil de indkomne bemærkninger blive gennemgået og indarbejdet i en Hvidbog, der ligeledes vil indgå i PMTs endelige behandling af Boligpolitikken.

    Tidsplan for udarbejdelse af Boligpolitikken

    26. august og 21. september 2020 - §17 stk. 4 udvalg udarbejdede anbefalinger til de overordnede temaer som boligpolitikken skal have fokus på

    29. september 2020 – møde i Plan, Miljø & Teknik hvor anbefalingerne blev overdraget

    22. oktober 2020 – Workshop for Kommunalbestyrelsens om Boligpolitik

    1.december 2020 - Politisk godkendelse af udkast til spørgeskema

    December 2020 – Spørgeskema udsendes til de stevnske borgere

    februar 2021 - Temamøde for Kommunalbestyrelsens om resultate at spørgeskema samt afgrænsning og vægtning af temaer

    Boligpolitik marts 2021 - Politisk behandling af udkast til boligpolitik Marts

    april og maj 2021 - udkast til Boligpolitik sendes i 8 ugers høring

    april 2021 - Afholdelse af borgermøde i forbindelse med høring

    juni 2021 - Forventet endelig godkendelse af Boligpolitik

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udarbejdelse af en Boligpolitik finansieres via anlægsmidler afsat til arbejdet i §17 stk 4 udvalge

  • 458. Igangværende planlægning / lokalplaner - Orientering

    application/pdf icon sagsoversigt_04_03_2021.pdf

    Resume

    Plan, Miljø & Teknik orienteres om igangværende Lokalplaner og Kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. listen over igangværende Lokalplaner drøftes og tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    PMT orienteres om igangværende Lokalplaner og Kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer. Oversigten fremgår af Bilag. Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således at det er muligt for interesserede at fremsøge referater på Stevns Kommunes hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 459. Brorenovering 2021 - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 460. Rørlagte vandløb - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 461. Stevns Naturcenter udvikling - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 462. Beskyttelse af vandværksboringer - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_brev_til_roedvig_vandvaerk_2._marts_2021.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_tillaeg_til_deklaration_hegning_af_boringer.pdf

    Resume

    Orientering til udvalget vedrørende sag om beskyttelse af Rødvig Vandværks boring 3 ved Thors Alle 1A (p-plads) og boring 5 på adresserne Thors Alle nr. 13 og nr. 15. Sagen har været på udvalg i alt 4 gange til orientering henholdsvis den 4.12.2018, 13.6.2018, 14.11.2017 og 26.9.2017.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. tage orientering om, at en igangværende sag om beskyttelse af Rødvig Vandværks boringer beliggende i lokalplanlagt beboelsesområde til efterretning

    Beslutning

    Sag flyttet til åben dagsorden.

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Problemstillingen i sagen er, at der om drikkevandsboring nr. 3 og nr. 5 fortsat ikke er en indhegnet beskyttelseszone i en radius på 10 meter om boringerne, som anført i lokalplan 105 og i den tinglyste servitut på ejendommene.


    Teknik & Miljø har siden sidste indstilling til PMT sendt påbud til grundejerne om at fjerne belægning og beplantning inden for en radius af 10 meter fra boringerne nr. 3 og nr. 5. Dette, for at Rødvig Vandværk kunne etablere et 1,2 meter højt trådhegn om boringerne og i en radius af 10 meter fra boringerne. Sagen blev påklaget af Grundejerforeningen (vedr. boring 3) og grundejerne (vedr. boring 5). Planklagenævnet har ophævet Kommunens afgørelse med den begrundelse, at man med lokalplan 105 ikke kan håndhæve, at belægning og beplantning skal fjernes.


    Grundejerne i Thors Alle nr. 13 og 15 har ønsket en membran i stedet for en hegning i en radius af 10 meter om boring 5. Teknik & Miljø har rådført sig med et Rådgivende Ingeniørfirma om boring 5 kunne beskyttes tilstrækkeligt med en membran. Rådgiverens vurdering er, at boringen godt kan beskyttes med en membran efter en udførlig anvisning. Teknik & Miljø har accepteret denne form for beskyttelse af grundvandet for boring 5. Teknik & Miljø har fået oplyst af Rødvig Vandværk, at Rødvig Vandværk og grundejerne ikke er blevet enige om en løsning.


    Teknik & Miljø har i januar 2021 rådført sig med en juridisk konsulent om, hvordan vi skal komme videre i denne sag. Juristen har oplyst, at lokalplan 105 ikke er præcis nok at håndhæve efter. Derfor tager juristen udgangspunkt i servitutten, som er tinglyst på ejendommene. Bilag 2 - servitut (tillæg til deklaration).


    Juristen har anbefalet Teknik & Miljø, at vi sender et brev til Rødvig Vandværk, hvor Rødvig Vandværk opfordres til inden den 30.4.2021, at opføre hegningen om boring 3 og 5 i overensstemmelse med tillæg til servitut j.nr. 5-1939 modtaget i Stevns Kommune den 18.2.2008. Denne anbefaling har Teknik & Miljø fulgt, jf. brev i bilag.


    Teknik & Miljø er i gang med et lovliggørelsesforløb i forhold til de vandværker, som ikke har en gældende vandindvindingstilladelse, herunder Rødvig Vandværk. Teknik & Miljø venter med at meddele indvindingstilladelsen og afventer om Rødvig Vandværk får etableret denne beskyttelseszone omkring boringerne med en hegning senest den 30.4.2021 i overensstemmelse med servitutten.

    Retsgrundlag

    I denne sag er det tillæg til servitut j.nr. 5-1939 tg/gd af 18. februar 2008, som er tinglyst på ejendommene, som Rødvig Vandværk skal etablere en hegning mv. efter.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 463. Åbeskyttelseslinjen - Orientering (Lukket)

  • 464. Diverse orienteringer - PMT den 16. marts 2021 (Lukket)

  • 465. Underskriftsark (Lukket)