Referat

  • 483. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 11. maj 2021.

    Beslutning

    Godkendt.

  • 484. Høringssvar til Vejdirektoratets VVM-undersøgelse - Beslutning

    application/pdf icon bilag_1._kort_over_linjefoeringer_i_vvm.pdfapplication/pdf icon bilag_2._stevns_resume_af_vvm-undersoegelsen_apri_l2021.pdfapplication/pdf icon bilag._hoeringssvar_til_vejdirektoratets_vvm-undersoegelse._foerste_udkast_0.pdf

    Resume

    Vejdirektoratet har gennemført sin VVM-undersøgelse, hvor blandt andet trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en ny vej i Stevns Kommune er blevet beskrevet og vurderet. Den 9. april 2021 blev VVM-undersøgelsen offentliggjort og er nu sendt i offentlig høring. PMT, ØU og Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse beslutte, hvilket høringssvar de ønsker at fremsende. Høringsfristen udløber den 4. juni 2021. Vejdirektoratet har den 6. maj orienteret Stevns kommune om, at høringsfristen forlænges til og med den 11. juni 2021.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. PMT drøfter og kvalificerer første udkast til høringssvar
    2. ØU drøfter og kvalificerer andet udkast til høringssvar
    3. KB godkender tredje udkast til høringssvar

    Beslutning

    Drøftet. Udkastet til Høringssvar er grundlag for de videre drøftelser.

    Beskrivelse af sagen

    VVM-undersøgelsen

    Fredag den 9. april 2021 offentliggjorde Vejdirektoratet sin VVM-undersøgelse af en ny vej i Stevns Kommune mellem Sydmotorvejen og rute 261 ved Klippinge. Offentliggørelsen skete dagen efter, at Regeringen fremlægger sit udspil til en infrastrukturaftale, hvor der indgår en ny vej i Stevns Kommune.

    Vejdirektoratet har gennemført sin VVM-undersøgelse i perioden 2019 – 2021, hvor blandt andet trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en ny vej er blevet beskrevet og vurderet. VVM-undersøgelsen beskriver 3 forslag, som forløber henholdsvis nord og syd om Hårlev. Se bilag 1. Kort over VVM-undersøgelsens linjeføringer.

    På Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk/vvm-stevns) ligger en række digitale informationer. Her kan man finde visualiseringer, zoombare miljø-, støj- og ejendomskort. Derudover ligger der en række baggrundsdokumenter, som Vejdirektoratet har udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen af en ny vej til Stevns. Det hurtige overblik over vejprojektet og VVM-undersøgelsens hovedresultater findes i vedhæftede bilag 2. Resume af VVM.

    Udarbejdelse af Kommunalbestyrelsens høringssvar

    VVM-undersøgelsen er i offentlig høring til og med den 4. juni. Vejdirektoratet har den 6. maj orienteret Stevns kommune om, at høringsfristen forlænges til og med den 11. juni 2021.

    Det er politisk tilkendegivet, at Kommunalbestyrelsen ønsker at fremsende et høringssvar og at den politiske udvalgsbehandling starter i PMT. Til punktets drøftelse i PMT og ØU inviteres gruppeformænd fra de partier, som ikke allerede er repræsenteret i hhv. PMT og ØU.

    Dokumentet vil virke som et dynamisk dokument, der frem til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse kan justeres på baggrund af de politiske drøftelser. Den stramme tidsplan gør, at et første udkast til høringssvar først foreligger umiddelbart før udvalgsmødet i PMT.

    Den videre proces

    I høringsperioden afholder Vejdirektoratet et virtuelt borgermøde tirsdag den 11. maj kl. 19 - 21. Borgermødet streames live på nettet. Linket til borgermødet findes på www.vd.dk/vvm-stevns. Ligesom ved fysiske borgermøder vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

    Når den offentlige høring er afsluttet, behandler Vejdirektoratet alle høringssvar. På den baggrund udarbejder Vejdirektoratet et samlet høringsnotat og en indstilling til transportministeren med henblik på en politisk drøftelse og stillingtagen.

    Indstillingen udarbejdes på baggrund af den gennemførte VVM-undersøgelse samt de indkomne høringssvar. Herefter er det op til en videre politisk drøftelse og stillingtagen til, hvorvidt projektet skal gennemføres via Folketingets anlægslov.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    En ny vej i Stevns Kommune vil lette adgangen til kommunen, hvilket forventeligt vil have en række positive effekter for borgere, erhvervsliv, turisme etc. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at give et kvalificeret bud på, hvad disse effekter vil have af økonomiske konsekvenser for kommunens økonomi.


    Det er væsentligt at bemærke, at det alene er anlægsøkonomien til en ny vej, som indgår i det foreliggende udspil til en ny infrastrukturaftale fra regeringens side. Der foreligger således på nuværende tidspunkt ikke en afklaring omkring økonomien til drift og vedligeholdelse af vejstrækningen efterfølgende.

  • 485. Movias udbudsmateriale - Godkendelse

    application/pdf icon udkast._stevns_kommunes_hoeringssvar_til_movias_mobilitetsplan_2020.pdfapplication/pdf icon hoeringsversion_forslag_til_movia_mobilitetsplan_2020.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_movia_mobilitetsplan_2020_politisk_hoering_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_26._marts_2020_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2020.docx.pdf

    Resume

    Kontrakten for ruterne 108 og 109 udløber i 4. kvartal 2023. Movia har lavet et udbudsmateriale, hvor Stevns kommune sammen med Køge Kommune udbyder ruterne som el- eller brintbusser (emissionsfrihed) for en 10 + 2. årig periode.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til ØU via PMT, at


    1. Man følger udbudsmaterialets vilkår som det er udarbejdet af Movia.


    Beslutning

    Anbefales.



    Beskrivelse af sagen

    Som brændstof til busserne i kommende kontraktforløb har Movia opstillet 3 former:

    Fossil drift: Diesel eller naturgas

    Fossilfrihed: Biodiesel eller biogas

    Emissionsfrihed: El busser eller brintbusser.


    På grund at en bestyrelsesbeslutning udbyder Movia ikke kontrakter med diesel længere end til 2030. Movia har ved de seneste 4 udbudsrunder udbudt emissionsfrihed, og ud fra de indkommende tilbud estimerer Movia at ved at udbyde ruterne 108 og 109 som emissionsfrihed, vil de årlige omkostninger pr. rute stige med mellem 0 og 7%, hvilket vil betyde en øgede udgifter for Stevns kommune på mellem 0 og 100.000 kr. om året pr. rute ved at vælge emissionsfrihed.


    Kontraktlængden har normalt haft en længde på op til 12 år. Tidligere har kontrakten været uopsigelig i 6 år med mulighed for forlængelse i 2+2+2 år. Ved udbud af emissionsfrihed foreslår Movia 10 år med mulighed for forlængelse i +2 år. Ændringen på kontraktlængdens sammensætning skyldes en meget højre anskaffelsespris på el- og brintbusser, hvor Movia sikrer busselskaberne en længere periode at afskrive busserne i.


    Kommunalbestyrelsen afgav den 26 marts 2020 et høringssvar til Movias mobilitetsplan 2020, hvori Kommunalbestyrelsen udtrykte et ønske om at øget fokus på klima og brug af fossilfri brændstof udfases (vedlagt som bilag). Dette er helt i tråd med den kommende kontrakt, hvor driften bliver udbudt som emissionsfrihed.


    Udbudsgrundlag for kommende kontrakter for ruterne 108 og 109 skal være færdig oktober 2021 med udsendelse af udbudsbekendtgørelse januar 2022. Stevns kommune orienteres om valg af operatør september 2022 og start på ny kontrakt er oktober 2023.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    I 2021 tal vil den samlet meromkostning for de 2 ruter ved kontraktstart i 4. kvartal 2023 udgøre mellem 0 og 200.000 kr. pr. år for Stevns kommune.

  • 486. Etablering af el ladestandere - Orientering

    application/pdf icon dagsordenspunkt_etablering_af_ladestandere_til_el-biler_behandlet_paa_moedet_9._juni_2020_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_teknik_2020.docx.pdf

    Resume

    PMT blev på dets møde den 9. juni 2020 orienteret om ny bekendtgørelse som trådte i kraft den 10. marts 2020 vedr. ladestandere til el-biler. Som følge af bekendtgørelsen ville Center for Teknik & Miljø i løbet af 2020 og starten af 2021 udarbejde et anlægsønske til budget 2022. Imidlertid har en afgørelse fra Ankestyrelsen gjort, at en række ting skal afklares.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. Anlægsønske ang. etablering af ladestander afventer afklaring


    Beslutning

    Godkendt.


    (O) ønsker, at det fremadrettet er en privat aktør, der varetager etablering og drift af ladestandere.

    Beskrivelse af sagen

    Frem mod 2025 skal der i følge en ny bekendtgørelse fra Transport- og Boligministeriet opstilles langt flere ladestandere til elbiler ved ejendomme og arbejdspladser. Dette har også betydning for kommunens offentlige parkeringspladser. Orientering herom er givet til PMT juni 2020, vedlagt som bilag.


    Opstilling af ladestandere til offentligheden befinder sig i en juridisk gråzone. Frederiksberg Kommune har den 6. december 2019 skrevet til Ankestyrelsen. Kommunen har bedt Ankestyrelsen om en udtalelse om kommunens muligheder for at engagere sig i etablering af el-ladestandere i kommunen. Anskestyrelsen har den 27. januar 2021 afgjort, at kommuner ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan betale for etablering af offentligt tilgængelige el-ladestander. Kommuner kan heller ikke betale for grundinstallationer og montage af el-ladestandere og herefter udbyde driften heraf. Det er endelig Ankestyrelsens vurdering, at kommuner i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne om produktion til eget brug ville kunne betale for etablering af og drive elladestandere til brug for kommunens varetagelse af kommunale opgaver.


    Ladestanderbekendtgørelsen stiller krav til, at kommunen skal etablere ladestander, og Ankestyrelsen meddeler, at kommunerne ikke må finansier eller medfinansier dette. Dette paradoks betyder, at hvis placeringen af en ladestander ikke forventes at kunne forrente sig for en privat udbyder af en ladestander, så kommer der ingen ladestander op.


    Brancheorganisationerne forventer først en afklaring i første kvartal 2022. Udvalget bliver orienteret, så snart der kommer en afklaring og senest ved udarbejdelse af anlægsønsker for budget 2023.


    Retsgrundlag

    BEK nr 181 af 05/03/2020 Transport- og Boligministeriet. Ladestanderbekendtgørelsen.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Økonomiske konsekvenser kendes pt. ikke

  • 487. Badebro ud for Restaurant Udsigten - Godkendelse

    application/pdf icon sammenligning_af_de_to_badebroer.pdfapplication/pdf icon indkomne_hoeringssvar_om_badebro_ud_for_kystvejen_240.pdfapplication/pdf icon ansoegningskema_-tilladelse_til_3_meter_bred_badebro_15_04_2021_kystvejen_240.pdfapplication/pdf icon ansoegningskema_-tilladelse_til_1.6_meter_bred_badebro_15_04_2021_kystvejen_240.pdfapplication/pdf icon retningslinjer_for_badebroer_i_stevns_kommune_vedtaget_2009.pdf

    Resume

    Restaurant Udsigten i Strøby Ladeplads har søgt om tilladelse til etablering af en offentlig badebro ud for Kystvejen 240. Sagen forelægges PMT, fordi der søges om en bredere bro, end hvad der er praksis for at godkende i Stevns Kommune.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. godkende, at der kan gives tilladelse til etablering af en offentlig tilgængelig badebro ud for Restaurant Udsigten. Badebroen må som ansøgt have en max længde på 45 m, en højde på 1,0-1,5 m og en platform på de yderste 5 m, som er max 3,5 m bred.
    2. træffe beslutning om én af følgende muligheder: at badebroen maximalt er 1,6 m bred, eller at badebroen er maximalt 3,0 m bred.


    Beslutning

    Et flertal i Udvalget (V, N, R og S) godkendte en badebro på maximalt 3,0 m. Et mindretal (O) stemte imod. (O) vil gerne have en helhedsløsning. (O) begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.

    Beskrivelse af sagen

    Restaurant Udsigten, Kystvejen 240, har søgt om tilladelse til at etablere en offentlig tilgængelig badebro på 3 m i bredden. Fordi ansøger er blevet oplyst om Stevns Kommunes hidtidige praksis med kun at give tilladelse til badebroer med en maksimal bredde på 1,6 m, har ansøger som alternativ søgt om tilladelse til en 1,6 m bred badebro.


    Se de to ansøgninger og notat med sammenligning af de to badebroer i bilag.


    Ansøger skriver, at formålet med badebroen er at skabe et oplevelsessted på dette kendte samlingssted, hvor der altid har været samlet mange mennesker. Ansøger ønsker tilladelse til den 3 m brede badebro, da den vil give god mulighed for personer kan passere hinanden, så man ikke behøver at blive nervøs for at blive skubbet i vandet.


    Ansøger ønsker at etablere en badebro i år, og derfor søges der om tilladelse til en badebro. Sideløbende er ansøger i gang med at undersøge mulighederne for en cirkulær oplevelsesbro.


    Ansøgningerne har været offentliggjort og sendt i høring. Der er indkommet to høringssvar. Det ene høringssvar taler for en bred badebro. Det andet høringssvar forholder sig neutralt til ansøgningerne om en badebro, men er mod en oplevelsesbro. Se bilag.


    Hidtidig praksis og retningslinjer for badebroer

    Stevns Kommunes retningslinjer for badebroer blev vedtaget i juni 2009. Se bilag.


    Jævnfør retningslinjerne vil der som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til en badebro, hvis der i forvejen findes en offentlig tilgængelig bro inden for 150 m. I den konkrete sag vurderer Teknik & Miljø, at der kan gives tilladelse, selvom nærmeste badebro (Lensgården Grundejerforening) kun er 110 m væk. Teknik & Miljø lægger blandt andet vægt på de gode parkeringsforhold og afstanden fra badebroen til de nærmeste huse.


    Stevns Kommune har ikke fastsat retningslinjer for bredden af en badebro. Vores praksis har dog hidtil været, at vi i tilladelser til private badebroer har fastsat krav om en max-bredde på 1,0-1,2 m, og i tilladelser til offentlige badebroer har fastsat krav om en max-bredde på 1,2-1,6 m. Mange kommuner, heriblandt Slagelse og Vordingborg, har fastsat en maksimal bredde på 1,5 m for badebroer.


    Stevns Kommune måler badevandskvaliteten i løbet af sommeren på 9 badestrande. På flere af strandene er der offentlig tilgængelige badebroer med max-bredder på 1,6 m (og eventuelt med platform yderst).


    Badebro elle rekreativt anlæg på søterritoriet

    Lovgivningen på området skelner mellem badebroer og rekreative anlæg på søterritoriet. En badebro er en adgangsvej for at komme ud at bade, typisk for at komme over en bræmme med tang eller rullesten. En bro bliver til et rekreativt anlæg på søterritoriet, hvis det primære formål ikke er adgangsvej til badning, men fx er en bro som er tænkt til at opholde sig på, gå en tur, opleve havet, osv. Det er formålet med broen, der afgør, om en bro er en badebro eller en "promenadebro".


    Stevns Kommune er myndighed på badebroer. Kystdirektoratet er myndighed på rekreative anlæg på søterritoriet.


    Badebroers størrelse

    For mange år siden var badebroer typisk temmelig smalle broer, ofte bestående af to brædder i bredden, understøttet af nogle skæve rafter – og med fantastisk mulighed for at falde i vandet! Siden blev badebroer i 60 cm og 80 cm i bredden meget almindelige – og i dag produceres der badebroer i standardbredder på 0,8 m, 1,2 m, 1,4 m, 1,6 m, 2,2 m – og bredere broer på 3,5 og 5 m. Hvor de helt brede broer dog ofte er flydebroer, som også bruges som bådebroer for vandsport.


    Faglig vurdering

    Teknik & Miljø vurderer, at der på helt særlige lokationer med mange badegæster kan være behov for en badebro, der er bredere end vores hidtidige praksis på 1,6 m. Det vil typisk være i forbindelse med populære badestrande med gode parkeringsforhold og rigtig mange badende.


    Området ud for Kystvejen 240 kan måske med tiden blive en populær badestrand, og derfor bør det overvejes på sigt at måle badevandskvaliteten i sommerhalvåret (årlig driftsudgift ca. 20.000 kr.).


    Stevns Kommune kan kun give tilladelse til badebroer. Hvis broens formål mere er ”oplevelse” end ”badning”, så er det Kystdirektoratet som er myndighed.


    Det er Kystdirektoratet som er klageinstans i forhold til kommunens afgørelse efter bekendtgørelsen om både- og badebroer.


    Præcedens

    I fald at udvalget træffer beslutning om, at badebroen ud for Restaurant Udsigten kan være 3 m bred, vil det kunne skabe præcedens for brede badebroer ud for tilsvarende turismedestinationer/traktørsteder med gode parkeringsforhold og mange badegæster. For at få præciseret hvor beslutningen skaber præcedens - og hvor den ikke gør - så bør de 12 år gamle retningslinjer revideres med henblik på vedtagelse af et nyt administrationsgrundlag for badebroer.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om bade- og bådebroer, BEK nr 232 af 12/03/2007, udstedt med hjemmel i kystbeskyttelsesloven.

    Stevns Kommunes administrationsgrundlag for badebroer (administrationsgrundlag på stevns.dk)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 488. Badevandskvalitet 2021 - Orientering

    application/pdf icon roedvig_vest_2021.pdf_-_profil.pdfapplication/pdf icon miniprofil_roedvig_vest_nord_station.pdf.pdfapplication/pdf icon kort_over_badestrande.pdf

    Resume

    Sagen er den årlige orientering til PMT om kvaliteten af badevandet på de stevnske strande. Badevandskvaliteten bliver i løbet af badevandssæsonen fra 1. juni til 31. august løbende analyseret for skadelige bakterier, og ud fra analyserne klassificeres badevandsstationerne (badestrandene) det efterfølgende år.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. tage orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Badevandskvaliteten bliver i løbet af badevandssæsonen fra 1. juni til 1. september løbende analyseret for E. coli og Enterokokker. Analyseresultaterne indberetter kommunerne til Miljøstyrelsen, som afrapporterer til EU. På den måde bliver badevandskvaliteten i EU-landene hvert år registreret og klassificeret. Badevandet klassificeres i 4 klasser; "Udmærket", "God", "Tilfredsstillende" og "Ringe", hvor "Udmærket" er den bedst mulige kvalitet. Klassificeringen af badevandet beregnes ud fra prøver fra de sidste 4 sæsoner.


    I 2021 er alle de ni stevnske badestrande, hvor der foretages målinger, klassificeret som "Udmærket". Der er tre strande, som er gået en klassifikation op fra sidste år: Strøby Egede Ahornvej, Ved Vejs Ende og Rødvig Vest, de havde klassifikationen "God" i 2020.


    Klassifikationen af en badestrand kan ændre sig fra år til år, afhængigt af forskellige forhold. En sommer med meget regn kan give mange overløb med spildevand fra kloakken, som forurener badevandet. Derfor spiller seperatkloakering en vigtig rolle i forhold til rent vand på badestrandene, da flere overløb kan indeholde spildevand har udløb på strandene. Ved separatkloakering skilles regn- og spildevand på ejendommen, så regnvandet ledes direkte til dræn eller vandløb og ikke belaster spildevandskloaksystemet.


    På nedenstående graf ses tydeligt effekten af separatkloakering. Grafen viser spildevandsanalyserne for de sidste fire år på stranden Rødvig Vest, som i år har opnået klassifikationen "Udmærket". Størstedelen af lokalområdet i Rødvig har gennemført separatkloakering i løbet af de senere år, og resultatet ses tydeligt herunder: antallet af udledninger med skadelige bakterier er faldet markant.




    Hver badevandsstation (badestrand) har en badevandsprofil tilknyttet, som beskriver badeområdet, klassificering, sundhedsmæssige risikofaktorer og indsatser til sikring af de badendes sundhed. Badevandsprofilerne gennemgås jævnligt for at vurdere, om de skal revideres. En kort version af badevandsprofilen, en såkaldt miniprofil, er synlig på stranden. Miniprofilen viser en kort beskrivelse af de vigtigste dele af badevandsprofilen. Desuden er der en henvisning til vores hjemmeside www.stevns.dk samt en QR kode, så borgerne via mobilen nemt kan tilgå badevandsprofilen.


    På vores hjemmeside kan man se badevandsprofilerne samt et link til analyseresultaterne, således at borgerne kan følge med i prøverne for den aktuelle sæson.


    Vedhæftet dagsordenen er nyeste badevandsprofil og miniprofil for Rødvig Vest samt et oversigtskort over strandenes placering.






    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om badevand og badeområder, BEK nr. 917 af 27. juni 2016

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 489. Arbejdsproces for indsats i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_notat_om_arbejdsproces_for_bnbo_opgaven.pdf

    Resume

    Parterne bag Pesticidstrategi 2017-2021 har pålagt kommunerne at nedbringe risikoen for pesticidforurening af grundvandet omkring almene vandforsyningsboringer. Aftalen betyder, at kommunerne inden udgangen af 2022 skal gennemgå alle Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) og vurdere behovet for yderligere indsatser, samt afsøge mulighederne for at forhandle frivillige aftaler på plads med de berørte lodsejere og vandværker.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. tage orientering om arbejdsproces for indsats i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til efterretning

    2. tage orientering om, at kommunen vil gennemføre indsats via påbud/forbud, hvis der ikke opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår til efterretning


    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Staten har afgrænset boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) rundt om alle boringer til almene vandværker. BNBO er et nærområde omkring boringen, hvor der er en særlig risiko for en forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand. Der er en relativt kort transporttid for grundvandet til boringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvandet. En forureningshændelse i BNBO kan i værste fald føre til, at grundvandsmagasinet forurenes i et omfang, så indvindingen må ophøre. Indvindingen kan desuden medføre, at grundvandsdannelsen i BNBO øges, og at forurenende stoffer dermed hurtigere vil nå grundvandet. Disse forhold er ikke fuldt ud håndteret i forbindelse med godkendelsen af pesticider.

    I Stevns Kommune er der udpeget BNBO omkring 46 boringer tilhørende almene vandværker. BNBO-arealerne udgør ca. 100 hektar. Størstedelen af BNBO er landbrugsarealer, bortset fra områderne ved de få boringer, der er beliggende i byområder. BNBO er et cirkulært eller ovalt område, der ofte medfører halve eller kvarte cirkler i en mark. I forbindelse med frivillige aftaler eller påbud skal arealerne tilpasses markdriften. Derfor vil det samlede erstatningsareal blive større.

    Tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021

    Parterne bag Pesticidstrategi 2017-2021 har den 11. januar 2019 godkendt en tillægsaftale, der pålægger kommunerne at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Aftalen blev fulgt op af et hyrdebrev til kommunerne fra den daværende Miljø- og Fødevareminister, hvori han blandt andet fremhæver, ”at det som det helt klare udgangspunkt skal være slut med at sprøjte i "BNBO”. Aftalen er udmøntet i en bekendtgørelse, der pålægger kommunerne at vurdere behovet for indsatser mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider for hvert enkelt BNBO. Kommunen skal på baggrund af denne vurdering træffe beslutning om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal ophøre. Der skal foretages en årlig indrapportering om status til Miljøstyrelsen.

    Kommunerne opfordres til at forsøge at gennemføre indsatserne via frivillige aftaler med lodsejerne. Er det ikke muligt at opnå aftaler på rimelige vilkår, kan indsatserne gennemføres ved påbud til de enkelte lodsejere. Kommunens stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen.

    Det vil ifølge Miljøstyrelsen være i både lodsejernes og vandværkernes interesse at indgå frivillige aftaler, da det giver muligheder for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad vil kunne tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og det individuelle behov for beskyttelse.

    Restriktioner i brugen af pesticider skal ske mod fuld erstatning. Erstatningerne skal fastlægges på markedsvilkår efter en individuel vurdering.

    Erstatningerne betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen.

    For hvert BNBO, hvor kommunen beslutter ikke at iværksætte indsatser, skal kommunen begrunde beslutningen overfor Miljøstyrelsen og i den forbindelse redegøre for en række forhold vedrørende indvindingens forsyningsmæssige betydning, den naturlige beskyttelse i området, betydningen for grundvandet af spild af pesticider, mv.

    Kommunerne har fået en frist til udgangen af 2022 til at løse opgaven. Af den statslige aftale fremgår det, at aftaleparterne er enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO, hvis kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen af BNBO inden udgangen af 2022.

    Erhvervsmæssig brug af pesticider udgøres primært af brugen i konventionel jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion mv.) Andre former for erhvervsmæssig brug – f.eks. i forbindelse med golfklubber og hoteller - vil dog også være omfattet. Private hus- og haveejere er ikke omfattet.

    Kommunens opgaver

    Vi tager udgangspunkt i vedlagte forslag til procesplan, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af kommunerne i Region Sjælland. Forslaget findes i bilag 1.

    Det vedlagte forslag til proces indebærer blandt andet:

    • At kommunen foretager risikovurdering af hvert enkelt BNBO, se appendix 1 i Bilag 1
    • At kommunen foretager vurdering af behovet for beskyttelsesindsatser
    • At alle de eksisterende vandværker beskyttes, hvis erhvervsmæssig brug af pesticider vurderes at kunne udgøre en risiko – bortset fra boringer, der planlægges nedlagt indenfor 3-5 år.
    • At indsatserne vil blive forsøgt gennemført via frivillige aftaler, hvor dette er muligt
    • At indsatserne vil blive gennemført via påbud, hvis det ikke er muligt at opnå aftaler på rimelige vilkår
    • At vandværkerne opfordres til at påtage sig rollen med at forhandle aftaler med lodsejerne
    • At Stevns Kommune i vid udstrækning bistår ved forhandlingerne. Dette er en væsentlig del af opgaven, og må forventes at kræve en del ressourcer fra kommunens side.
    • At koordinationsforummet inddrages som følgegruppe, der løbende kan komme med ønsker og forslag til processen. Koordinationsforummet består af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen.

    Natur og Miljø er i gang med at risikovurdere de 46 BNBO og vurdere behovet for beskyttelsesindsatser. Vurderingen tager udgangspunkt i, at alle de nuværende vandværker indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur, medmindre vandværket har konkrete planer om at nedlægge deres egen indvinding. Når vi har resultatet af risikovurderingen vil det blive præsenteret for PMT.

    Der er aftalt møde med vandværkerne den 3. juni 2021, og der arrangeres også et møde med Østdansk Landboforening i juni måned. Møderne skal bidrage til at få input om deres syn på muligheder, og hvad de lægger vægt på ved forhandling af frivillige aftaler.

    Hvis vi vurderer, at der skal være en indsats i BNBO, og der ikke kan opnås ved frivillige aftaler, kan kommunen vælge at meddele påbud/forbud.

    Arbejdet med indgåelse af frivillige aftaler er en arbejdskrævende opgave. Stevns Kommune kan vælge at påtage sig hele opgaven, eller udlicitere en eller flere dele af opgaven til en rådgiver. Uanset løsningsmodellen, så vil det være nødvendigt at afsætte ressourcer til at løfte arbejdet med BNBO-aftalen. 

    Retsgrundlag

    Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler, vil kommunen meddele påbud/forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, jf. ov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1218

    Bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1476

    Miljøstyrelsens vejledning nr. 45 af juni 2020 om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2020/jun/vejledning-om-boringsnaere-beskyttelsesomraader-bnbo/

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifter på 250.000 kr. til øget konsulenthjælp indarbejdet i anlægsbudgettet for 2022

  • 490. Rottebekæmpelse - Orientering

    application/pdf icon handlingsplan_for_rottebekaempelse_2019_.pdfapplication/pdf icon faeldetyper.pdfapplication/pdf icon faeldeprojekt.pdf

    Resume

    Sagen er en orientering til PMT om status på rottebekæmpelsen i Stevns Kommune: udviklingen i antallet af anmeldelser og løsning af sagerne, herunder minimering af brugen af gift i bekæmpelsen.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Rottebekæmpelsen i Stevns Kommune udføres af Anticimex A/S. I 2020 er antallet af anmeldelser steget igen i forhold til det meget lave antal anmeldelser i 2019. Dette er en naturlig følge af, at rottebestanden har genetableret sig oven på tørken i sommeren 2018, som dræbte mange kuld unger. De seneste års udvikling i antallet af anmeldelser ser således ud:


    • 2017 - 1471 anmeldelser
    • 2018 - 1315 anmeldelser
    • 2019 - 847 anmeldelser
    • 2020 - 1272 anmeldelser


    Set i forhold til 2017 er der et beskedent fald i anmeldelser på 13,5%, men det går i den rigtige retning. Til sammenligning er der på landsplan sket en stigning i antallet af anmeldelser på 17% fra 2017 til 2020.


    Grøn bekæmpelse

    Brugen af gift minimeres for at undgå forgiftning af rovpattedyr, ugler og rovfugle. Desuden skabe giften problemer med resistens hos rotterne, hvilket gør dem sværere at bekæmpe. Der fokuseres på at inddrage borgerne i at forebygge rotteangreb ved at sikre deres ejendom. I en landkommune som Stevns drejer de fleste rotteanmeldelser sig om overfladerotter, dvs. rotteforekomster som ikke skyldes kloakbrud, men eksempelvis dyrehold som høns og duer eller dårligt vedligeholdte bygninger. I stedet for giftudlægning bruges forskellige typer af fælder (beskrivelse vedlagt som bilag).


    Der er mange forskellige typer fælder på markedet, enten mekaniske smækfælder eller elektroniske fælder, som afliver rotten ved hjælp af strøm. Fælles for dem er, at rotten lokkes i fælden ved hjælp af lokkemad, f.eks. smuldrede mejsekugler, rosiner eller Nutella (rotter har også en sød tand). Fælderne sættes, hvor der er flest tegn på aktivitet og gerne langs med væggen, hvor rotterne har deres fast veksler.


    Herudover sender den ændrede procedure i bekæmpelsen et vigtigt signal til borgerne: de har også selv et ansvar for at forebygge rotter. Hvor det tidligere har været nemt at ringe efter skadedyrsbekæmperen, og så kommer han og lægger gift ud, så bliver borgerne nu mødt med krav til, at de selv skal sikre deres ejendom og medvirke til at forebygge at rotterne kommer igen. Brugen af fælder synliggør problemet for borgerne i en grad, som det ikke tidligere har gjort.


    Natur & Miljø har i foråret 2020 fået opsat 45 uglekasser rundt omkring i kommunen for at reducere rottebestanden ad naturlig vej. Med afsæt i opslag på kommunens facebook side og annoncering, stillede en række grundejere træer til rådighed for opsætning af uglekasser. Det er især natugler, som kan tage rotter, og derfor er de fleste uglekasser tilpasset natuglens behov. Det er Stjerneholdet, der har bygget alle uglekasserne, og de er blevet placeret i 6-8 meters højde. Træerne er udvalgt ud fra de lokationer, hvorfra vi får flest anmeldelser om rotter. I løbet af 2020 har Natur & Miljø teamet fået en enkelt tilbagemelding om ugleunger. Natur & Miljø vil i forsommeren 2021 bede borgere, som har fået opsat en uglekasse, om tilbagemeldinger.


    Bekæmpelse i kloaksystemet

    I samarbejde med Klar Forsyning køres et projekt med fælder i det offentlige kloaksystem i områder, hvor der er mange rotteanmeldelser. Det viser gode resultater og antallet af rotter, som dræbes i kloakfælderne, er faldet fra 319 i 2019 til 143 i 2020, altså et fald på 55%. Det viser, at det er muligt at mindske antallet af rotter i kloakken i et afgrænset område, som er lukket af med fælder. En oversigt over projektets resultater er vedlagt som bilag. Fældene kan flyttes til et nyt område, afhængigt af rotteaktiviteten, så de placeres der, hvor behovet er størst.


    Udbud

    Den nuværende kontrakt med Anticimex udløber ved udgangen af 2021. Rottebekæmpelsen skal dermed i EU-udbud i år, og processen er så småt i gang. Som følge af den nye rottebekendtgørelse som kom i 2018, vil der blive lagt mere vægt på kvalitet og forebyggelse/vejledning af borgerne samt anvendelsen af intelligente fældeløsninger.


    Boligsocial medarbejder

    En del af de tunge rottesager har social karakter, hvor rotterne ofte er det mindste af borgerens problem. I disse sager er det svært at bekæmpe rotterne effektivt uden at kunne hjælpe borgeren med at få løst de andre problemstillinger. Her har den nye boligsociale medarbejder allerede vist sig at have en vigtig funktion i flere sager; det kan være kontakt til familie, hjælp til bolig/flytning/rengøring og som bindeled til Sundhed & Omsorg. De berørte borgere har taget godt imod den boligsociale medarbejder, og flere sager er godt på vej til at blive løst med hendes hjælp.


    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 1686 af 18. december 2018

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 491. Miljøtilsynsberetning 2020 - Orientering

    application/pdf icon tilsynsindberetning_2020.pdfapplication/pdf icon konklusion_tilsynskampagne_virksomhed_2020.pdfapplication/pdf icon konklusion_kampagne_landbrug_2020.pdf

    Resume

    Teknik & Miljø skal hvert år indberette til Miljøstyrelsen, antallet af tilsyn, godkendelser og håndhævelser på husdyrbrug og virksomheder. Dagsordenpunktet indeholder desuden information om de 2 tilsynskampagner, som kommunerne skal gennemføre hvert år.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. tage orienteringen om Miljøtilsynsberetningen 2020 og miljøtilsynskampagner til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunen er forpligtiget til at indberette vores tilsynsindsats til Miljøstyrelsen en gang om året. Vi skal indberette, hvor

    • mange tilsyn vi har udført
    • mange håndhævelser det har ført til
    • meget vi har opkrævet i brugerbetaling,
    • mange miljøgodkendelser vi har udarbejdet


    Indberetningen sker til den offentlige portal: Dansk MiljøAdministration (DMA) og dækker hele kalenderåret fra 1. januar til 31. december. DMA henter selv oplysninger fra kommunens fagsystem GeoEnviron og indberetningerne til DMA. Indberetningen er vedlagt som bilag.


    I lovgivningen er der fastsat tilsynsfrekvenser for forskellige typer af virksomheder og husdyrbrug. Frekvensen er afhængig af, hvor stor en risiko virksomheden eller husdyrbruget udgør for miljøet. Vi har overholdt vores tilsynsforpligtigelse i 2020.

    • Kategori 1:
      Tilsynsforpligtigelsen for miljøgodkendte virksomheder og husdyrbrug er vurderet overholdt. Samlet set skal vi føre tilsyn med 40 % af miljøgodkendte virksomheder og husdyrbrug. Vi har en tilsynsfrekvens på ca. 40 %, svarende til tilsyn på ialt 10 forskellige virksomheder og husdyrbrug.
    • Kategori 2:
      Tilsynsforpligtigelsen er vurderet overholdt for kategori 2, som omfatter de fleste øvrige typer af virksomheder og husdyrbrug, som vi skal føre tilsyn med. Tilsynsforpligtigelsen er på 25 %. Vi har ført tilsyn med ca. 27 %, svarende til tilsyn på ialt 43 forskellige virksomheder og husdyrbrug.


    De fleste husdyrbrug og virksomheder er besøgt 1 gang, nogle virksomheder og husdyrbrug har modtaget flere tilsyn i løbet af året.


    Det har siden 2014 været lovpligtigt at udarbejde tilsynskampagner. Kommunen skal lave to om året. Vi har udført en kampagne på hvert af de to områder: virksomheds- og husdyrbrugsområdet.


    Tilsynskampagne for husdyrbrug i 2020

    Tilsynskampagnen på landbrugsområdet har i 2020 handlet om indretning af møddingpladser samt opbevaring af fast husdyrgødning på møddingpladser. Det drejede sig om at føre tilsyn med om møddingpladsens indretning levede op til gældende regler, og om husdyrgødningen på møddingpladsen var overdækket med et tætsluttende og vandtæt materiale, der hvor reglerne er gældende. Tilsynene blev foretaget på landbrugsejendomme, som reguleres af Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.


    Der blev informeret om Stevns Kommunes landbrugskampagne hos Østdansk Landboforening, som videreformidlede det til deres medlemmer. Kampagnen blev annonceret i Stevnsbladet og på kommunens hejemmeside. På hjemmesiden lå der også en vejledning om opbevaring af fast husdyrgødning. Der blev ført 9 uanmeldte kampagnetilsyn på 9 ejendomme.


    Der blev udført kampagnetilsyn på 9 landbrug med dyrehold. Der var møddingplads på 8 af ejendommene, og 1 ejendom med en markstak. Der blev meddelt 8 indskærpelser om manglede overdækning af den faste husdyrgødning, og der blev meddelt 3 indskærpelser i forhold til indretningen af møddingpladsen.


    Tilsynskampagne for virksomheder i 2020

    Tilsynskampagnen på virksomhedsområdet i 2020 havde fokus på entreprenørvirksomheder.


    I forhold til tidligere kampagner er målgruppen for kampagnen bredere end kun de virksomheder, som vi skal føre tilsyn med i henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen. Vi ville også gerne have fat på virksomheder, som ikke er store nok til at få lævpligtige tilsyn, da denne type arbejder udføres af både større og mindre entreprenørvirksomheder i kommunen.


    Det var planlagt, at kampagnen skulle være startet med et fyraftensmøde i samarbejde med Stevns Erhvervsråd. Fokus for mødet var miljøpåvirkningene for virksomhederne, samt regler på miljøomådet, som var relevant for udøvelsen af deres virksomhed.


    Mødet blev dog aflyst i sidste øjeblik med baggrund i COVID-19 restiktionerne. De relvante virksomheder var identificeret. Det var intentionen, at det på og efter mødet skulle afklares, hvilke af virksomhederne der var omfattet af reglerne for miløjtilsyn. Kampagnen blev ændret til at genneføre korte tilsyn på kampagnevirksomhederne. Der blev gennemført 8 kampagnetilsyn.


    Tilsynskampagner for 2021.

    Der udføres en kampagne på hvert af de to områder: Virksomhed og husdyrbrug.


    Tilsynskampagne på landbrugsområdet i 2021

    Tilsynskampagnen på landbrugsområdet vil i år sætte fokus på sortering af affaldet i landbruget. Vi vil udarbejde en vejledning i sortering af affald i landbruget. I vejledningen vil det fremgå, hvordan en række affaldsprodukter (specifikt i landbruget) skal sorteres, om det er til genanvendelse, til forbrænding, til deponi eller til specialbehandling. Sortering af affald reguleret af bekendtgørelse om affald.


    Der vil blive informeret om Stevns Kommunes landbrugskampagne hos landbrugsrådgiver VKST og hos Østdansk Landboforening, som så videreformidler det til deres medlemmer via deres nyhedsbrev eller avis. Det har VKST og Østdansk Landboforening altid været villige til. Der vil blive informeret på Stevns Kommunes hjemmeside samt i Stevnsbladet. Vi vil i informationen til VKST, Østdansk Landboforening og Stevnsbladet henvise til ”Vejledning om sortering af affald i landbruget” på kommunens hjemmeside.

    Der vil blive udtaget ejendomme med husdyrhold samt større ejendomme med kun planteavl til tilsynskampagnen.


    Tilsynskampagne på virksomhedsområdet i 2021

    Temaet for tilsynaskampagnen på virksomhedsområder i 2021 er affald. Særligt i forhold til entrepenørvirkesomhder og skrotbiler hos virksomheder.


    Der vil blive udført tilsyn hos relevante virksomheder, eks. autoværksteder og forhandlere, i forhold til håndtering og opebevaring af skrotbiler.


    Derudover arbejdes der videre på kampagnen fra 2020. Der vil blive udført tilsyn med særligt forkus på affaldshåndtering hos de relevante virksomheder fra 2020 kampagnen.

    Det forventes at, det i 2020 planlagte virksomhedsmøde for entreprenører, afholdes i 2021 samarbejde med erhvervsrådet.

    Ud over at have fokus på miljøpåvirkningerne på selve virksomhedens adresser, vil der på fyraftensmødet særligt være fokus på:

    • Regler for anmeldelse og anvisning af bygge- og anlægsaffald

    - Herunder hvor der skal screenes for miljøfarlige stoffer

    • Anmeldelse af midlertidig aktivitet ved larmende og støvende arbejder
    • Stevns kommunes forskrift for bygge- og anlægsaktivitet
    • Regler for jordflytninger

    - herunder krav til analyseprøver og forureningskortlagte grunde




    Retsgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven: Lov om miljøbeskyttelse jf. lovbek. nr. 1218 af 25/11/2019


    Miljøtilsynsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1536 af 09/12/2019 om miljøtilsyn


    Brugerbetalingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 2007 af 11/12/2020 om brugerbetaling for godkendelse mv. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning mv.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 492. Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2021 for PMT - Godkendelse

    application/pdf icon budgetopfoelgning_pr._31._marts_2021_-_pmt.pdf

    Resume

    Fagudvalgene skal behandle budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2021, og udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalget. Budgetopfølgningen indeholder også en opfølgning på mer-/mindreudgifter som følge af corona.


    Opfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 3,8 mio. kr. vedrørende driften på udvalgets område.


    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at:

    1. Udvalget behandler budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021
    2. Udvalgets anbefalinger sendes videre til ØU


    Beslutning

    ad 1. Behandlet.

    ad 2. Anbefalet.

    Beskrivelse af sagen

    Der er foretaget budgetopfølgning på Plan-, Miljø og Teknikudvalgets politikområder pr. 31. marts 2021. Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab for 2021.


    Budgetopfølgningen indeholder også en opgørelse over mer-/mindreforbrug som følge af corona. Det fremgår således, hvilke forventede budgetafvigelser, der skyldes corona, og hvilke der skyldes andre forhold.


    Drift

    Opfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på 3,8 mio. kr. fordelt på følgende:


    • Merforbrug på 3,8 mio. kr. vedrørende vejvæsen, som primært skyldes øgede udgifter til vintertjeneste og ekstra udgifter til vejafvandingsbidrag
    • Mindreudgift på 0,3 mio. kr. til kollektiv trafik
    • Mindreudgift på 0,6 mio. kr. vedrørende Materielgården
    • Merudgift på 0,9 mio. kr. vedrørende ældreboliger


    Der forventes ingen merudgifter som følge af corona. Dog er der på Materielgårdens område opgjort, at der skønnes at være ikke udførte/udskudte opgaver for 1,4 mio. kr.

    Der forventes overført 0,6 mio. kr. til 2022.


    Afvigelsen skyldes primært et forventet merforbrug vedrørende vejvæsen på grund af:

    • Skønnet merudgift på 2,4 mio. kr. vedrørende vintertjeneste
    • Merudgift på 1,4 mio. kr. til vejafvandingsbidrag, på baggrund af skøn fra Klar Forsyning (skyldes øgede udgifter til separatkloarkering i Strøby Egede)


    Anlæg

    Vedrørende anlæg forventes samlet set et mindreforbrug på 2,3 mio. kr.


    Der forventes overført 2,4 mio. kr. til 2022.


    Bilag vedrørende anlæg er vedhæftet sagen ”diverse orienteringer”.


    Videre proces

    Resultatet af opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgningssag, som behandles på Økonomiudvalgets møde i maj. I forbindelse med budgetopfølgningerne skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der af hensyn til udviklingen i den samlede økonomi skal iværksættes kompenserende foranstaltninger.


    Jf. den økonomiske politik skal tillægsbevillinger så vidt muligt undgås. I modsat fald skal der altid foreslås alternativ finansiering. På serviceudgifter inden for servicerammen overholder de enkelte fagudvalg deres budgetter. Eventuelle overskridelser på de enkelte områder skal som udgangspunkt finansieres inden for eget budget.


    I 2021 er der dog som i 2020 en særlig situation på grund af corona-krisen med deraf afledte merudgifter for kommunen.


    Tillægsbevillinger til eventuelle merudgifter gives i forbindelse med årets sidste budgetopfølgning pr. 31. august. Dette gælder også for mer-/mindreudgifter som følge af corona.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der forventes en merudgift i 2021 på 3,8 mio. kr. vedrørende drift og en mindreudgift på 2,3 mio. kr. vedrørende anlæg.


    Der forventes overført 0,6 mio. kr. til 2022 vedrørende drift og 2,4 mio. kr. vedrørende anlæg.


  • 493. Lokalplan og kommuneplantillæg for dagligvarebutik i Strøby - Anmodning

    application/pdf icon startskema_for_dagligvarebutik_i_stroeby.pdfapplication/pdf icon motivation_for_flytning_af_butik.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal beslutte, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af en dagligvarebutik på Stevnsvej i Strøby.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af en dagligvarebutik godkendes, under forudsætning af, at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko,
    2. der fastsættes en dato for formøde om lokalplanen.

    Beslutning

    (O) begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.


    Et flertal i udvalget (V, N, R og S) afventer sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.


    Beskrivelse af sagen

    Teknik & Miljø har modtaget en anmodning om at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på en del af matr. 52p Strøby by, Strøby. Området ligger ud til Stevnsvejen i den nordlige del af Strøby.

    Ansøgningen

    Ak83 arkitekter a/s har på vegne af Dagligbrugsen i Strøby anmodet om at få udarbejdet plangrundlag, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på ca. 1200 m2 med tilhørende varegård og parkeringspladser i den nordlige del af Strøby lige udenfor bygrænsen. Området udgør et areal på ca. 11.860 m2, men den endelige afgrænsning af lokalplanområdet er endnu ikke fastlagt.

    Den samfundsmæssige udvikling har gjort rammerne for den nuværende butik utidssvarende. Den eksisterende butik er på omkring 700 m2. Brugsforeningen ønsker at blive i Strøby, og et nybyggeri på en ny lokation vil kunne sikre butikkens fremtid. Den eksisterende hovedbygning for DagliBrugsen ønsker foreningen af føre tilbage til sit oprindelige udtryk, som et tidstypisk hus på Strøby Bygade og indrette til boliger. Tilbygningen bagtil rives ned, og der ønskes etableret rækkehuse i sammenhæng med de eksisterende rækkehuse, som foreningen også ejer. Dette vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området.

    Plangrundlag

    Området ligger i landzone, som fastlægger områdets anvendelse til landbrugsformål. Strøby ligger i byzone og er i kommuneplanen udpeget som "øvrige byer". Strøby er omfattet af rammeområde 7B1 som fastlægger områdets anvendelse til landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. Bruttoetagearealet til detailhandel i centerområdet må ikke overstige 3.000m². Dagligvarebutikker må ikke være større end 750m². Grænsen for størrelsen på dagligvarebutikker forventes at blive hævet til 1200 m2 med vedtagelse af Kommuneplan 2021. Med vedtagelse af lokalplanen overgår området til byzone.

    Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området til centerformål, og detailhandelsområdet for Strøby skal samtidig udvides. Dette kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, samt at Erhvervsstyrelsen godkender udvidelsen. Der har i 2020 været en indledende dialog med Erhvervsstyrelsen. Inden der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, skal der foretages en offentlig høring på 4 uger, hvor der indkaldes til ideer og forslag til planlægningen.

    Området ligger indenfor flere udpegninger i kommuneplanen. Herunder særlige landskabelige interesser, større sammenhængende landskaber, kystnærhedszonen samt kulturmiljø.

    Den endelige lokalplanafgrænsning samt placering af bygning, parkeringsanlæg og beplantning skal fastlægges under hensyntagen til bindingerne i kommuneplanen, herunder især udsigten ud over Tryggevælde Ådal, naboerne samt dialogen med Erhvervsstyrelsen.

    Vejadgang til området vil ske fra Stevnsvejen og kræve flytning af 1-2 busstopsteder, en udvidelse af vejen samt ombygning af eksisterende helleanlæg. Om det er nødvendigt at flytte begge busstopsteder er endnu ikke afklaret og afhænger af det konkrete vejprojekt. Udgifter til flytning af busstoppesteder, udvidelse af vejen og ombygning af eksisterende helleanlæg afholdes af bygherre.

    Området er ikke omfattet af Stevns Kommunes spildevandplan. En udbygning af området kræver således, at der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 494. Lokalplan for sommerhusområde ved Bastkær i Rødvig - Anmodning

    application/pdf icon ansoegning.pdfapplication/pdf icon startskema.pdfapplication/pdf icon praesention_af_scanlux.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal beslutte, om der skal udarbejdes lokalplan for en etablering af et sommerhusområde ved Bastkær i Rødvig.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af lokalplan for etablering af et sommerhusområde ved Bastkær godkendes, under forudsætning af, at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko,
    2. udvalget drøfter muligheden for at etablere store sommerhuse indenfor området,
    3. der fastsættes en dato for formøde om lokalplanen.

    Beslutning

    Sagen blev udsat.

    Beskrivelse af sagen

    Teknik & Miljø har modtaget en ansøgning om at udarbejde en lokalplan, som gør det muligt at etablere et sommerhusområde på matr. nr. 16bd og en del af matr. nr. 16a Havnelev Bt, Havnelev. Området ligger sydvest og syd for Højstrupvej 5 i Rødvig.

    Ansøgningen

    Scanlux Byggefirma A/S søger om at der udarbejdes lokalplan for et sommerhusområde ved Bastkær i Rødvig. Området er på ca. 46.000 m2. Scanlux Byggefirma A/S ønsker at udstykke med minimum 22 og maksimalt 25 fritidsgrunde, hvor der opføres familievenlige sommerhuse i forskellige størrelser. Grundstørrelserne vil være mellem 1200 kvm og 2500 kvm.

    Husene vil primært være af typen med flere værelser og swimmingpool, som kan rumme familier i flere generationer. Foruden husejerens egen brug af sommerhusene, vil hovedpartren af husene blive tilmeldt udlejning via bureau, således at området kan tilføres liv og aktivitet i de perioder, hvor husejere ikke anvender sommerhusene. De af Scanluxs huse, som udlejes via det bureau de benytter, vil ikke kunne udlejes til ungdomsgrupper. Dette reguleres gennem udlejningsbetingelserne og følges op af besøg på stedet af servicekonsulenter.

    Sommerhusene ønskes opført i træ, med tagdækning af betontagsten, og mulighed for brug af plasticvinduer i huse med swimmingpool. Opvarmning vil om muligt ske med støjsvage og energieffektive luft til vand varmepumper.

    Scanlux ønsker at etablere et børnevenligt sommerhusområde, med legeaktiviteter i haverne, og mulighed for at etablere skelbeplantning med egnsbestemte planter, således at området hurtigst muligt kan indgå som en naturlig del af det tilgrænsende sommerhusområde.

    Idet der træffes skrånende terræn på området, ønskes der mulighed for terrænregulering +/- 0,5 m.

    Veje i området ønskes udført som grusbelagte, og parkering ønskes ved de enkelte sommerhuse.

    Vejadgang til området vil ske fra Højstrupvej og/eller fra Havnelev Enghave.

    Mulighed for store sommerhuse

    Scanlux Byggefirma A/S ønsker at bygge sommerhuse i forskellige størrelser. Det vil primært være af typen med flere værelser og swimmingpool, som kan rumme familier i flere generationer. De seneste år er der i Danmark blevet planlagt for sommerhusområder, der giver mulighed for at opføre større sommerhuse med høj kapacitet, mange faciliteter og en kvalitet, der gør dem særligt egnede til udlejning. Med de ønskede grundstørrelser på op til 2500 kvm, og med en bebyggelsesprocent på 15, vil der kunne opføres sommerhuse på op til 375 kvm.

    Store sommerhuse giver mulighed for en øget udlejning en stor del af året, hvilket er i tråd med Stevns Kommunes ønske om støtte op om vækst i turismeerhvervet.

    Store sommerhuse medfører en mere intensiv benyttelse end hvad der almindeligvis gælder i sommerhusområder. En mere intensiv benyttelse betyder, at der i forbindelse med planlægningen skal tages højde for dels omgivelserne, dels hvordan de store sommerhusene placeres i selve området.

    Store sommerhuse medfører flere beboere og gæster i et område. Det vil betyde mere trafik, mere affald, mere slid på området, større befæstede arealer, sparsom beplantning i haver samt mere støj fra huse og udendørsarealer.

    I forbindelse med lokalplanlægningen kan der arbejdes med forskellige tiltag. Store sommerhuse kan f.eks. placeres samlet eller i kanten af området, ligesom der kan stilles krav om placering af byggeri på grunden, placering af veje og selvstændige vejtilslutninger, placering af terrasser, fælles parkeringspladser, afskærmende beplantning og materialevalg til ydervægge.

    Plangrundlag

    Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens Rammeområde 4S4 Bastkær, som udlægger området til sommerhusområde. Der må højst udstykkes 25 sommerhusgrunde. Sommerhuse kan opføres i 1 etage med en højde på maks. 7 meter. Bebyggelsesprocenten er 15.  Delområdet ved Rødvig camping skal afskærmes mod kysten af det eksisterende plantebælte. Det ansøgte er således i overensstemmelse med kommuneplanen.

    Lokalplanområdet ligger i landzone og overgår ved vedtagelse af lokalplanen til sommerhusområde.

    Området er omfattet af område M7.12 i Stevns Kommunes spildevandsplan. Området kan tilsluttes offentlig spildevandskloak. Regnvand/overfladevand skal håndteres via privat foranstaltning på egen grund.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 495. Igangværende planlægning/lokalplaner – Orientering

    application/pdf icon sagsoversigt_26_04_2021.pdf

    Resume

    Plan, Miljø & Teknik orienteres om igangværende Lokalplaner og Kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer.

    Indstilling

    Igangværende planlægning/lokalplaner

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    PMT orienteres om igangværende planlægning, Lokalplaner og Kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer. Oversigtenfremgår af Bilag. Af oversigten fremgårogså hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således at det er muligt for interesserede af fremsøge referater på Stevns Kommunes hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ingen økonomisk betydning for Stevns Kommune.

  • 496. Telemaster - Beslutning

    application/pdf icon dagsordenspunkt_holtug_bygade_37a_4660_holtug_-_mulig_masteplacering_behandlet_paa_moedet_1._december_2020_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_teknik_2020.d.pdf

    Resume

    PMT har den 1. december 2020 behandlet en sag, vedr placering af en telemast på Grønningen i Holtug. Sagen blev udsat og skulle genoptages, når Energistyrelsen havde afholdt frekvensauktion for området. Der gives i sagen en status på det generelle situation omkring håndtering af masteansøgninger. Der ønskes en beslutning om, at ansøgninger fra IoT-master skal indeholde tilsagn fra mindst én mobiloperatør samt at der bliver afholdt et arrangement i Holtug for drøftelse med borgerne om mulige placeringer af master i og omkring Holtug.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. tage orientering vedr. det igangværende arbejde med arbejdsgangbeskrivelse og startskema til efterretning.
    2. ansøgninger om opsætning af IoT-master skal fremover indeholde tilsagn fra mindst én mobiloperatør.
    3. der afholdes et arrangement på Grønningen i Holtug for drøftelse med borgerne om mulige placeringer af master i området.


    Beslutning

    ad 1. Taget til efterretning.

    ad 2. Godkendt.

    ad 3. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Dækningskrav af Bøgeskoven / Bøgeskovhavn er en del af den afholdte auktion over frekvenser til mobilkommunikation, som blev afholdt af Energistyrelsen i marts 2021. Resultatet af auktionen er endnu uvis, men selskabet der har vundet auktionen er forpligtet til, at dække området ind. Mens vi afventer en henvendelse af det vindende teleselskab er forvaltningen, foranlediget af en række ansøgninger fra teleudbydere og IoT-master i gang med at få udarbejdet en beskrivelse af en fast procedure for håndtering af ansøgninger samt udarbejdelse af et startskema som kommende ansøgere skal udfylde.


    Arbejdsgangbeskrivelse og startskema

    En beskrivelse af processen for håndtering af ansøgninger skal sikring en ensartede og hurtigere arbejdsgange i forvaltningen. Sagerne går på tværs af 3-4 tema i 2 centre, og der har vist sig et behov for at få beskrevet arbejdsgangene og samarbejdsfladerne. Desuden bliver der arbejdet på startskema i stil med det som kendes fra lokalplanerne. Skema skal sikre, at forvaltningen fra start har alle relevante informationer og at kravene til ansøgningsmateriale bliver ens.


    IoT-masterne

    IoT (Internet of Things) er enheder, der er koblet på nettet. Det kan være små personlige assistenter som Google Home, Amazon Echo, smartwatches, virtual reality, smart TV, elmåler, censorer i skraldespande, biler, landbrugsmaskiner, hjertestartere - alt sammen enheder der er koblet til internettet. Det lavfrekvent IoT-netværk transmitter små mængder af data over lange afstande, og IoT-masten er derfor ikke lige så afhængig af deres placering som mobilmasterne, der sender stor mængder data i høj hastighed. Der kan således på sigt opstå et behov for placering af to master forholdsvis tæt på hinanden, hvis der ikke stilles krav i forbindelse med ansøgninger fra Iot-netværket, der tager højde for fremtidige behov. Erfaringen fra andre kommuner har været, at et krav om tilsagn fra mindst én mobiloperatør er med til at stimulere at operatørerne samarbejder og finder den bedste placering for både mobil- og Iot- netværket.

    For at sikre samarbejde imellem aktørerne og undgå opsætningen af unødvendigt mange master ønsker forvaltningen, at det frem over bliver muligt at stille krav til ansøgninger om, at opsætning af IoTmaster skal indeholde tilsagn fra mindst én mobiloperatør.


    Master i eller omkring Holtug

    Forvaltningen lige nu en del ansøgninger om master særligt for området i og omkring Holtug. Da Holtug tidligere har været drøftet politisk, og der er stor lokal bevågenhed omkring placeringen af master ønsker forvaltningen af afholde et arrangement på Grønningen midt i Holtug, hvor det vil være muligt at komme i direkte dialog med borgerne og drøftelse mulige placeringer af master i områet.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 497. Diverse orienteringer - PMT den 11. maj 2021 (Lukket)

  • 498. Underskriftsark (Lukket)