Referat

  • 236. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 10. marts 2020.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Godkendt.

  • 237. Regnskab 2019 - PMT

    application/pdf icon aarsregnskab_2019_-_pmt_0.pdfapplication/pdf icon overfoersler_fra_2019_til_2020_-_pmt_0.pdfapplication/pdf icon anlaeg_2019_pmt_0.pdf

    Resume

    PMT skal behandle regnskab 2019, herunder tage stilling til overførsel af rullebeløb til 2020. Udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalgets behandling.

     

    Driftsregnskabet viser et merforbrug på 1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og et mindreforbrug på 0,5 mio.kr. i forhold til korrigeret budget.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. regnskab 2019 på udvalgets område anbefales
    2. der overføres et samlet overskud på 0,271 kr. til 2020 på områder med rammeaftaler og lønsumsstyring
    3. der overføres et overskud på 0,137 kr. til 2020 på områder, som ikke er omfattet af rammeaftaler og lønsumsstyring
    4. PMT's anbefalinger sendes videre til ØU

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.
    3. Anbefales.
    4. Varly Jensen (O) anbefaler at udgiften til ældreboliger bringes ned på 0-balance.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger endeligt regnskab på PMT's område. Regnskabet viser følgende:

     

    REGNSKAB 2019 DRIFT 

    Skattefinansierede område

    I forhold til det oprindelige budget er der et merforbrug på 1 mio. kr., som består af:

    • mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på serviceudgifter inden for servicerammen
    • Merforbrug på 2,5 mio. kr. på serviceudgifter uden for servicerammen

     

    I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som består af:

    • mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på serviceudgifter inden for servicerammen
    • mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på serviceudgifter uden for servicerammen

     

    Ovenstående afvigelser er inklusive mer/mindreforbrug på områder med rammeaftaler og lønsumsstyring, hvor der er overførselsadgang mellem årene.

     

    Det brugerfinansierede område

    På det brugerfinansierede område(renovation) er der et mindreforbrug i forhold til oprindeligt budget på 0,3 mio. kr. og i forhold til korrigeret budget et mindrebrug på 1,1 mio. kr.

     

    Overførsel til 2020 - drift

    På områder med rammeaftaler og lønsumsstyring samt øvrige overførsler er der et mer/mindreforbrug på 0,898 mio. kr., fordelt med følgende områder: (- = overskud / + = underskud):

    • Materielgården: -187.000 kr.
    • Bygningsvedligeholdelse: +1.306.000 kr
    • Stevns Naturcenter: -84.000 kr.
    • Lystbådehavn: -137.000 kr.

     

    Bemærkninger til den enkelte enheders overførslers mer/mindreforbrug fremgår af vedlagte bilag om overførsler. Jf. de økonomiske styringsprincipper er der overførselsadgang mellem årene for overskud på op til 5 % af budgetrammen og op til 2,5 % af budgetrammen. Materielgården har fuld overførselsadgang af overskud og max. 10% af underskud og Bygningsvedligehold har fuld overførsel af såvel over- og underskud.

     

    Det indstilles, at bygningsvedligeholdelse ikke bliver overført til 2020, idet der er ekstraordinære forhold der gør sig gældende, at Stevns Naturcenter får overført mere end de 5% og at lystbådehavnen budget bliver overført ekstraordinært til 2020.  

     

    REGNSKAB 2019 ANLÆG

    I 2019 er der afholdt anlægsudgifter for i alt 16,1 mio. kr. og KB har godkendt en overførsel af 18,7 mio. kr. til 2020. Der henvises til bilag vedrørende anlæg, hvor afvigelserne for de enkelte anlæg kan ses samt bemærkninger hertil.

     

     

    Økonomi

    Regnskabet er en opfølgning på Stevns Kommunes budget for 2019. Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser i 2019, da udgifter og indtægter allerede er afholdt.

     

    Overførsler fra 2019 til 2020 gives som tillægsbevillinger i 2020.

  • 238. Lokalplan 198 for udvidelse af Sampovig - Forslag til godkendelse

    application/pdf icon miljoescreening_0.pdfapplication/pdf icon bilag_iv_0.pdfapplication/pdf icon _lokalplan_198_udvidelse_af_sampovig_0.pdf

    Resume

    Plan, Teknik og Miljøudvalget skal godkende, at forslag til Lokalplan 198 sendes i høring i 4 ugers offentlig høring. Plan, Teknik og Miljøudvalget skal samtidig godkende, at der midt i høringsperioden afholdes et borgermøde.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. forslag til Lokalplan 198 godkendes og sendes i høring i 4 uger,

    2. der fastsættes en dato for afholdelse af et borgermøde i høringsperioden,

    3. Teknik og Miljø bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer inden forslaget sendes i høring.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Godkendt.
    2. Der afholdes borgermøde den 2. april kl 17.30.
    3. Godkendt.

     

    Sagsfremstilling

    Marjatta, voksencenter Sampovig er et botilbud for udviklingshæmmede. Der er idag 32 beboere på Sampovig. Majatta oplever i disse år en betydelig søgning fra ungeudviklingshæmmede og mangler boliger. For, at imødekomme denne søgning skal der opføres 12 nye boliger. Det samlede antal boliger vil herefter være på 46, hvilket er en god størrelse for bofællesskaber for udviklingsæmmede bl.a. i forhold til, at finde venner og samtidig giver det mulighed for en effektiv drift. De ekstra boliger betyder også, at der er behov for en større samlingssal.

     

    Lokalplanen giver mulighed for at opføre 12 boliger og en samlingssal på ca. 1750 og ca. 300 kvm. Derudover gives der mulighed for, at der kan foretages enkelte tilbygninger til eksisterende byggeri, for at understøtte brugen af disse. Lokalplanområdet er på ca. 2,2 ha, og med den ny bebyggelse svarer det til en samlet bebyggelsesprocent, for området som helhed, på lige under 25. Den ny bebyggelse placeres på et areal, som i dag anvendes til friareal og gartneri. De eksisterende byggemuligheder fra lokalplan nr. 60 overføres til den nye lokalplan og udvides en smule.

     

    Boligerne opføres som en samlet bygning som en del af en ottekantet bebyggelsesplan efter Rudolf Steiner principper. Samlingssalen opføres i forlængelse af boligerne. Bygningen kan opføres med en højde på maks. 7 meter, i tegl eller træ i lyse eller mørke naturfarvede nuancer. Tage udføres med tagpap og en taghældning på 25-30 grader. Tage kan også opføres som grønt tag.

     

    Lokalplanen opdeles i tre delområder. Delområde A, omfatter de 12 nye boliger og samlingssal samt et større friarel. Område B omfatter boliger, eksisterende samlingssal og gartneri og er opført omkring år 2000. Delområde C omfatter Lærkegården, hvor der er boliger og kontor, samt et bofællesskab og en værkstedsbygning.

     

    Området trafikforsynes fra eksisterende vejadgange. I forbindelse med de nye boliger etabeleres der min. 1 ekstra parkeringspladser for hver 6 bolig, samt min. 1 parkeringspladser for hver medarbejder i et skift. Indenfor hele området etableres der min. 41 pladser. Nye parkeringsarealerne placeres på mindre områder langs adgangsvejen.

     

    Området spildevandskloakeres. Regnvand skal håndteres på egen grund. Der er foretaget geotekniske undersøgelser, som viser, at det ikke er muligt at nedsive regnvandet. Regnvandet skal derfor via forsinkelsesgrøft ledes til eksisterende drænledning eller håndteres på grunden ved fordampning eller lignende. Der stilles der krav om befæstelsesgrad, ligesom der gives mulighed for grønne tage.

    Delområde A ligger indenfor et område, som i Kommuneplan 2019 er udpeget som område, der sandsynligvis rammes af oversvømmelse ved ekstrem regn. I områder, som oversvømmes ved ekstrem regn, kan der som udgangspunkt ikke tillades byggeri eller planlægning. I tilfælde, hvor byggeri og planlægning ikke kan afvises, skal der stilles krav om nødvendige foranstaltninger, for at sikre byggeri og anlæg mod oversvømmelse. For at sikre den ny bebyggelse mod oversvømmelse fra store regnvandshændelser, stilles der i lokalplanen krav om en minimumsokkelkote.

    Lokalplanområdet er omfattet af Rammeområde 9D5, som udlægger området til offentlige formål med en maks. bebyggelsesprocent på 25 for området som helhed. Området ligger i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanen er således i overensstemmelse med Stevns Kommuneplan 2019.

     

    Lokalplanen udarbejdes som en lokalplan med bonusvirkning, for så vidt angår opførelse af nye boliger, etablering af parkeringspladser, grøft til regnvandshåndtering og landzone og dispensation fra skovbyggelinjen. Det betyder, at der ikke efterfølgende skal meddeles landzonetilladelse. Bonusvirkningen omfatter ikke opførelse af den ny samlingssal, andre tilbygninger og evt. supplerende regnvandshåndtering. Der vil i forbindelse med en fremtidig projektering, skulle meddeles landzonetilladelse til disse projekter.

     

    Området ligger indenfor skovbyggelinjen til fredskov, som ligger på matr. nr. 10a, Sigerslev By, Store Heddinge. I forbindelse med lokalplanen, er der meddelt landzonetilladelse og dispensation for skovbyggelinjen, jf. bonusvirkning.

     

    Området er idag omfattet af Lokalplan nr. 60 Udvidelse af Lærkegården Trommeslagervej fra december 2000. Lokalplan nr. 60 aflyses ved vedtagelse af den ny lokalplan.

     

    Miljøvurdering

     

    Teknik og Miljø har i fobindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdet en screening af lokalplanens miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen giver mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknik og Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

     

    Lovgrundlag

    Lov om miljøvudering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

    Historik

    Lokalplaner er igangsat på PMTs møde d. 20. august 2019. Der er afholdt formøde d. 30. september 2019. PMT er på deres møde d. 3. december 2019 blevet orienteret om, at der ud over 12 boliger også gives mulighed for, at der kan bygges en ny samlingssal på mellem 250-300 kvm. Samlingssalen placeres i tilknytning til de fremtidige boliger.

     

  • 239. Bolunden - anmodning om ny lokalplan

    application/pdf icon 1914032_ansoegning_06.02.2020_0.pdfapplication/pdf icon bolunden_0.pdfapplication/pdf icon lokalplan_102_0.pdf

    Resume

    Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra konsulent til Procom Bolig Aps om udarbejdelse af ny lokalplan for Bolunden i Hårlev. Bolunden er del af eksisterende lokalplan 102 for Hårlev Nord 1.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. anmodning om udarbejdelse af ny lokalplan for matr. nr. 18i i eksisterende lokalplan 102 Nord 1 ikke imødekommes, hvis bebyggelsesprocenten er over 25%.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Godkendt.

     

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har, fra bygherres konsulent, modtaget en anmodning om udarbejdelse af en ny lokalplan for matr.nr 18i, del af lokalplanområde, som er reguleret af lokalplan nr. 102, Hårlev Nord I. Lokalplanen udlægger området til boligformål med fritliggende parcelhuse, dobbelthuse og tæt-lav bebyggelse. Lokalplan 102 sigter mod åben-lav bebyggelse ved at have reserveret 2/3 af de maksimalt tilladte boliger til parcel- og dobbelthuse. Af de 2/3 er det maksimalt 1/3 der må opføres som dobbelthuse. Lokalplanområdet er beliggende ud til åbent land og har en bebyggelsesprocent på 25, så det fremstår som et åbent og grønt boligområde.

    Ansøgers baggrund for at ville udarbejde en ny lokalplan for det østlige område, er et ønske om en ny og mere fleksibel regulering af placering og fordeling af boligtyper i området, da ansøger mener, at det vil give en mere åben og fleksibel regulering, der vil understøtte et ønske om større manøvredygtighed ift. at efterkomme efterspørgslen på boligtyper. Ansøger vil fastholde den overordnede struktur for områdets udvikling i form af veje, grønne områder og områder til bebyggelse, som fastlagt i den gældende lokalplan, men bebyggelsens etageareal, højde og etageantal samt bebyggelsesprocent ønskes revideret, så det er Bygningsreglementets bestemmelser for de enkelte boligtyper, der bliver gældende, eks. 30% for parcelhuse og 40% for dobbelthuse. Samtidig ønskes det, at muliggøre opførelsen af byggeri med fladt tag og en ensidet taghældning på under 15 %. I forslag til udstykningsprincip ses, at grundstørrelsen til dobbelthuse er baseret på 500m2, mod større grunde i lokalplan 102. Det fremgår af principskitsen, at der ønskes mulighed for ca. 30 dobbelthuse og ca. 10 parcelhuse eller ca. 31 parcelhuse.

    I lokalplan 102 er der på kort vist mulighed for ca. 16 dobbelthuse og 31 parcelhuse i alt, heraf 8 dobbelthuse og 19 parcelhuse på matr. nr. 18i. Den vestlige del i lokalplan 102, er delvist udbygget med en bebyggelsesprocent på 25 og efter de bestemmelser, der er angivet med hensyn til placering af de forskellige boligtyper. I ansøgers materiale vil en bebyggelsesprocent på eks. 40 for dobbelthuse, fortætte området væsentligt mere i forhold til det eksisterende lokalplanområde og være medvirkende til at området vil miste det grønne og åbne præg ud mod det åbne land.

    Forvaltningen imødekommer, at der kan vælges en ny placering af boliger og at der gives mulighed for en ensidet taghældning på under 15%, men forvaltningen anbefaler, at anmodningen om udarbejdelse af ny lokalplan ikke imødekommes, hvis bebyggelsesprocenten er over 25.

     

  • 240. Lokalplan og kommuneplantillæg for boliger syd for Valløby - ny anmodning

    application/pdf icon startskema_rev._boligudvikling_valloeby_0.pdfapplication/pdf icon udviklingsskitse_valloeby_24.02.2020_0.pdfapplication/pdf icon regnvandshaantering_valloeby_byudvikling_version_2_003_0.pdfapplication/pdf icon valloeby_arealberegning_af_udviklingsskitse_0.pdf

    Resume

    Plan, Miljø & Teknikudvalget anmodes om at godkende, at der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for et boligområde syd for Valløby.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. anmodning om udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for nyt boligområde syd for Valløby godkendes, under forudsætninjg af at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko.
    2. der fastsættes en dato for for-borgermøde.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Godkendt af et flertal bestående af A, V og B
      Varly Jensen (O) kan ikke godkende at arealet overgår til byzone da der skal foretages en helhedsvurdering af byggemulighederne i hele kommunen.

     

    1. Der afholdes borgermøde den 7. maj kl 19.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at benytte sig af standsningsretten og begærer sagen i kommunalbestyrelsen

     

    Sagsfremstilling

    Teknik & Miljø har modtaget en anmodning fra Kim Christensen om udarbejdelse af lokalplan for et boligområde syd for Valløby. Kim Christensen ejer og vil selv stå for udvikling af området.

    Projektet
    Området ligger op til Sognevej syd for Valløby. Der søges om at opføre åben lav og tæt lav boliger. Ifølge udviklingsskitsen kan der bebygges 2 delområder. Delområdet mod vest er på ca. 1,1 ha og kan rumme 6-9 stk. åben lav eller 22 stk. tæt lav boliger. Delområdet mod øst er på ca. 1,4 ha og kan rumme 7-11 stk. åben lav eller 28 stk. tæt lav boliger. Tilkørsel til begge områder skal foregå fra Sognevej.

    Udviklingsskitse for Valløby
    Udviklingsskitsen viser en byudvikling mod syd. Udviklingsskitsen har været drøftet på et borgermøde den 31. januar 2019. På baggrund af høringsperioden er der udarbejdet en hvidbog. Udvalget for Plan, Miljø og Teknik har den 11. juni 2019 godkendt hvidbogen for udviklingsskitsen. Skitsen rummer forslag til, hvordan Valløby kan udvikle sig på langt sigt.

    Det pågældende område syd for Valløby er i udviklingsskitsen vist som et blandt flere områder, der indgår i en prioriteret rækkefølge.

    Kommuneplan
    Området ligger i kommuneplanens landområde. Opførelse af en boligbebyggelse kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2019. Valløby er ikke udpeget som en udviklingsby.

    Lokalplan
    Området er ikke omfattet af en eksisterende lokalplan. Opførelse af boligbebyggelsen kræver udarbejdelse af en lokalplan.

    Zoneforhold
    Området ligger i landzone og vil ved lokalplanlægning overgå til byzone. 

    Manglende afklaring bl.a.:

    • Der udestår afklaring af en prioriteret rækkefølge for udbygningen
    • Natur & Miljø´s bemærkninger til Miljørapport, Rambøll
    • Udlæg af parkringsareal i tilknytning til fælleshus i felt A  

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekevnser for Stevns Kommune

    Historik

    I efteråret 2016 blev der fremsat et projektønske for udbygning at et areal syd for Valløby. Forslaget gav anledning til en del debat herunder fra de nærmeste naboer på Grusbakken. Rammerne for forslag om udstykning af arealet syd for Valløby blev annulleret og arealet blev udtaget af Kommuneplanen før dennes endelige vedtagelse. Det daværende Plan- & Teknikudvalg stoppede projektønsket med et løfte om en ny proces for udviklingen i Valløby. der blev derfor i foråret 2018 igangsat et arbejde med en udviklingsskitse for hele Valløby. Udviklingsskitsen blev taget vel imod med to velbesøgte borgermøder og i alt 29 høringssvar. Valløby var og er ikke planlagt som en udviklingsby i kommuneplanen. Der bor ca. 300 indbyggere i Gl. Valløby.

     

    Kommunalbestyrelsen har på mødet den 27. november 2019 besluttet at der kunne arbejdes videre med udformning og placering af boliger indenfor området med angivelse af en rækkefølge. Der ønskes primært en udvikling med mulighed for andre boformer.  

  • 241. Tillæg til lokalplanerne 5-03 og 5-04

    application/pdf icon oversigtskort_compressed_0.pdf

    Resume

    PMT anmodes om at godkende, at der udarbejdes et lokalplantillæg til lokalplan 5-03 og 5-04 med bebyggelsesregulerende bestemmelser for en del af sommerhusområdet ved Strøby Ladeplads.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. der igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplantillæg med bebyggelsesregulerende bestemmelser til lokalplanerne 5-04 og 5-03
    2. udkastet til lokalplantillæg udarbejdes efter de nedenfor beskrevne principper.
    3. der fastsættes en dato for forborgermøde og et møde med grundejerforeningerne i området.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Godkendt.
    2. Godkendt.
    3. Der afholdes møde med grundejerforeningerne den 14. april kl 19 og borgermøde den 23. april kl 19

    Sagsfremstilling

    Lokalplanerne 5-03 og 5-04 er begge fra 1998.

    Sommerhusområdet ved Strøby Ladeplads er omfattet af 3 gældende lokalplaner. Lokalplan 5-03, lokalplan 5-04 og lokalplan 5-05. Arealet som er omfattet af lokalplan 5-03 blev væsentligt reduceret ved vedtagelsen af lokalplan 189 som opførte en del af sommerhusområdet til byzone.

    I den vestlige og den midterste del af sommerhusområdet, der er omfattet af lokalplan 5-03 og 5-04 har det vist sig udfordrende at administrere de bebyggelsesregulerende bestemmelser, særligt bestemmelser vedr. tagformer, tagmaterialer, bebyggelsesprocent og udhusbygninger giver udfordringer i byggesagsbehandlingen. Der ønskes derfor udarbejdet et tillæg til lokalplan 5-03 og 5-04.

    På bilaget ses et oversigtskort med afgrænsningen af lokalplantillæggets område.

    Udfordringer skyldes en kombination af administrativ praksis gennem tiden, hvor der er meddelt mange dispensationer, og den generelle udvikling herunder ændringer i bebyggelsesprocent for sommerhusområder, i bygningsreglementet.

    For at sikre klare og ensartede retningslinjer for ejere af ejendomme beliggende indenfor lokalplanområde 5-03 og 5-04 samt at lette administrationen af byggesager indenfor lokalplanområdet foreslås udarbejdet et lokalplantillæg som justerer bestemmelserne for bebyggelsesprocent, sekundærbebyggelse, tagformer og tagmaterier efter nedenstående principper.

    Inden udarbejdelsen af lokalplantillægget foreslås afholdt et for-borgermøde eller et møde med grundejerforeningerne i området.

     

    Bebyggelsesprocent

    I begge lokalplaner er bebyggelsesprocenten for sommerhuse fastsat til 10%, bebyggelsesprocenten for helårsboliger er fastsat til 25%, svarende til bebyggelsesprocenterne i det daværende bygningsreglement.

    I 2008 blev den generelle bebyggelsesprocent for sommerhusområder hvor lokalplaner og byplanvedtægter ikke bestemmer andet, hævet fra 10 til 15%, mod at fradraget for overdækninger blev fjernet. For åben/lav (fritliggende helårshuse) blev bebyggelsesprocenten hævet fra 25 til 30%, hvilket er videreført frem til det nugældende bygningsreglement BR18.

    Der er indenfor lokalplantillæggets område meddelt en del dispensationer, særligt for sommerhuse, hvor der er tilladt en bebyggelsesprocent på 15%. Hver dispensationsansøgning skal vurderes individuelt, det er derfor ikke tilladt at fastsætte en administrativ praksis(skøn under regel). Det betyder usikkerhed for den borger der ønsker at bygge til eller opføre nyt – og det medfører en stor arbejdsbyrde med sagsbehandling af dispensationer.

    Da bebyggelsesprocenten indenfor et område omfattet af en lokalplan samtidig skal beregnes efter beregningsreglerne i bygningsreglementet som var gældende ved lokalplanens vedtagelse er det en ressourcetung opgave både for ansøgere og i byggesagsbehandlingen. En hævning af bebyggelsesprocenten indenfor området vil betyde at de ejendomme som er bebygget med en bebyggelsesprocent på mindre end 15% kan bebygges mere end det er tilfældet i dag. Hvor stor den forholdsmæssige forandring vil være kan imidlertid diskuteres, da der indenfor området allerede er sket en del fortætning, ved dispensation til højere bebyggelsesprocent.

    For at lette sagsbehandlingen af byggesager i området er det administrationens anbefaling at bebyggelsesprocenten for sommerhuse indenfor lokalplantillæggets område hæves fra 10% til 15%. Der er indenfor området enkelte ejendomme med helårsstatus (ikke at forveksle med personlige tilladelser til at bo helårs i sit sommerhus), her foreslås bebyggelsesprocenten tilsvarende hævet fra 25% til 30%.

     

    Sekundær bebyggelse

     

    Der må i fgl. lokalplanerne på hver ejendom højst opføres ét hus og én udhusbygning (til garage, carport, redskabsskur). Udhusbygningen må maks. være 50m2. Der må i henhold til lokalplanerne tillige opføres et fritliggende drivhus på højst 10m2 og en overdækket brændestabel på 10m2, som skal være åben på mindst 2 sider.

    Administrationen oplever at bestemmelserne er uhensigtsmæssige at administrere og foreslår derfor at bestemmelser om sekundære bygninger (garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger) opdateres så de er tilsvarende reglerne i det gældende bygningsreglement (BR18).

    Fra d. 1. juli 2017 har der ikke længere været krav om hverken anmeldelse eller byggetilladelse til sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50m2, forudsat at byggeretten, bygningsreglementet, lokalplanen og anden lovgivning er overholdt.

    For at sikre et klart administrationsgrundlag er det administrationens anbefaling at der med lokalplantillægget fastsættes bestemmelse om at der, udover en bebyggelsesprocent på maks. 15%, må etableres maks. 50m2 sekundær bebyggelse på hver ejendom indenfor lokalplanområdet.

    Tagformer

    I henhold til lokalplan 5-03 og 5-04 er der fastsat bestemmelse om at tage skal udføres som symmetriske sadeltage. Der er igennem tiden meddelt dispensationer til andre tagformer og selvom saddeltage er den primære tagform indenfor området fremstår området i dag også med boliger med flade tage eller tage der synes flade.

    Administrationen anbefaler at der i den kommende planlægning gives mulighed for andre tagformer f.eks. tage med ensidig taghældning og tage der synes flade.

     

    Tagmateriale – glaseret tegl

    I henhold til lokalplan 5-03 og 5-04 må tage dækkes med tagpap, strå, græstørv, spåner, tegl, betontegl, metalplader og eternit. Tagmaterialer må ikke være lysreflekterende med undtagelse af glas der indgår i solfangeranlæg. Flade tage på udhusbygninger må desuden beklædes med plastik.

     

    Bestemmelsen om at tagmaterialer ikke må være lysreflekterende er diffus og upræcis. Siden lokalplanernes vedtagelse er forskellige varianter af glaserede og engoberede tegl blevet genstand for mange sager om nabogener over hele landet. Det er blevet væsentligt billigere end tidligere at få lagt glaserede tegl og varianterne er mange. Da grundende i området er små og da området er et sommerhusområde hvor dominerende tage med genskin ikke naturligt passer ind foreslås det i lokalplantillægget præciseret at der ikke tillades glaserede eller engoberede tegl. Der foreslås desuden fastsat en maksimal glansgrad gældende for alle tagtyper. Glansgraden kan fx fastsættes til 10 eller 15 afhængig af hvad der ønskes i området.

     

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommune.

    Historik

    Lokalplanerne 5-03 og 5-04 er begge er fra 1998.

  • 242. Igangværende planlægning

    application/pdf icon maaleblad_0.pdfapplication/pdf icon lokalplan_176_0.pdfapplication/pdf icon sagsoversigt_05_03_2020.pdf

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning.
    2. der fastsættes dato for borgermøde til Lokalplan 200 Besøgscenter og parkering ved Boesdal og kommuneplantillæg nr. 10.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Taget til efterretning. 
    2. Der afholdes borgermøde den 27. april kl 19 om lokalplan 200 for besøgscentret i Boesdal samt kommuneplantillæg, spildevandstillæg og miljøvurdering.

     

    Sagsfremstilling

    PMT orienteres om igangværende lokalplaner og kommuneplantillæg samt status på de enkelte

    planer. Oversigten fremgår af bilag.

    Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således at

    det er muligt for interesserede at fremsøge referater på kommunens hjemmeside.

     

    • Lokalplan 200 Besøgscenter og parkering ved Boesdal, Kommuneplantillæg 10 og Spildvandstillæg 8 behandles på et ekstraordinært PMT og ØU før Kommunalbestyrelsens møde d. 26. marts 2020.
    • Delaflysning for del af Lokalplan 176 for flygtningeboliger på Mandehoved, grundet frasalg af to ejendomme. Se yderligere info se bilag.

     

    Økonomi

    Intet at bemærke

  • 243. Rødvig Veststrand, borgermøde om kystbeskyttelsesprojekt - evaluering

    application/pdf icon folder_borgermoede_25feb2020_web_0.pdfapplication/pdf icon powerpoints_stevns_kommune_-_borgermoede_roedvig_veststrand_0.pdfapplication/pdf icon powerpoints_ramboell_-_borgermoede_roedvig_veststrand_0.pdfapplication/pdf icon plancher_med_spoergsmaal_og_betragtninger_-_borgermoede_25feb2020_0.pdfapplication/pdf icon noter_fra_borgermoede_25feb2020_om_kystbeskyttelse_i_roedvig_0.pdfapplication/pdf icon retsforlig_fra_2002_0.pdf

    Resume

    Sagen fremlægges for PMT at orientere om og evaluere på borgermødet den 25. februar 2020 om et samlet kystbeskyttelsesprojekt for Rødvig Veststrand.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. borgermødet evalueres og orienteringen tages til efterretning.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Taget til efterretning. 

     

    Sagsfremstilling

    Der var ca. 220 fremmødte til borgermødet den 25. februar 2020 om et kystbeskyttelsesprojekt og en bedre strand i Rødvig Veststrand.

     

    Det materiale som blev udleveret og præsenteret i løbet af borgermødet fremgår af bilag 1 (folder) og bilag 2-3 (powerpoints).

     

    På mødet fremkom rigtig mange vigtige kommentarer, betragtninger og spørgsmål. Undervejs i mødet blev kommentarerne skrevet op på flipovers (se bilag 4) og som noter (se bilag 5).

     

    Sidst på mødet, var der opbakning til, at der arbejdes videre på arbejdsmøder i marts og april (17. marts, 25, marts og 15. april), samt at der gennemføres et nyt borgermøde og eventuelt et spørgeskema i starten af maj 2020.

    På nuværende tidspunkt er der knap 10 tilmeldte til arbejdsmøderne.

     

    Materialet fra borgermødet er i øvrigt tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

     

     

  • 244. Miljøstyrelsens undersøgelse af pesticider - orientering

    application/pdf icon bilag_1_0.pdf

    Resume

    Miljøstyrelsen har her i februar offentliggjort resultaterne fra en større pesticidundersøgelser i hele landet.

     

    I de boringer, som der er blevet undersøgt på Stevns, er der ikke påvist pesticider.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. tage orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    1. Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Miljøstyrelsen har i 2019 foretaget en massescreening af pesticider i hele landet. Undersøgelsen er blevet udført i forbindelse med Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 med anbefalinger fra Vandpanelet.

     

    Screeningen af pesticiderne er en del af den landsdækkende grundvandsovervågning. Miljøstyrelsen ejer såkaldte grundvandsovervågnings-boringer fordelt i Danmark. Det er disse boringer, som er anvendt i screeningen.

     

    Over hele landet er der taget prøver i 263 grundvnadsovervågnings-boringer, som er blevet undersøgt for 415 pesticidstoffer, som er både godkendte og ikke godkendte pesticider. I Stevns Kommune har Miljøstyrelsen anvendt grundvandsovervågnings-boringer i to områder, se figur i bilag 1.

     

    Resultaterne fra analyserne af de 263 boringer viser, at der er gjort fund af pesticider i 53 boringer, hvilket svarer til et fund i 20 % af boringerne. Der er fundet 33 forskellige stoffer. 7 af de fundne stoffer er allerede omfattet af drikkevandsbekendtgørelsen, dvs. at vandværkerne allerede i dag analyserer for dem.

     

    I de boringer, som Miljøstyrelsen har undersøgt på Stevns, er der ikke påvist pesticider. Vi har ingen grund til at tro, der skulle findes nogen af de nye fundne pesticider i drikkevandsboringerne på Stevns. Vi kan derfor ikke påbyde vandværkerne at analysere for de pesticider, som ikke allerede indgår i drikkevandskontrollen. Hvis Miljøstyrelsen, ud fra den landsdækkende undersøgelse vurderer, at der skal indgår flere pesticider i den obligatoriske drikkevandskontrol, vil vandværkerne også analysere for disse pesticider.

     

    Der bliver løbende taget analyser på vandværkerne for de pesticider som er et krav, dvs. er fastlagt i drikkevandsbekendtgølsen.

     

    Lovgrundlag

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 245. Semiseparerede kloakoplande - mulighed for udpegning

    Resume

    I områder i kloakoplande, der overgår fra at være enten fælles- eller spildevandskloakeret til at være separatkloakeret, er det ikke proportionelt at separere regn- og spildevand fuldstændigt. Det gælder eksempelvis Algade i Store Heddinge, hvor tagvandet fra husenes bagside ikke kan komme om på regnvandsledningerne på forsiden.

     

    På den baggrund ønsker forvaltningen at indføre semiseparatkloakering i udvalgte kloakoplande, hvor fuldstændig separering af spildevand og regnvand af alle ejendomme ikke er proportionelt. 

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. godkende muligheden for at lade problematiske planlagt separatkloakerede områder overgå til semiseparatkloakerede områder. 

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Godkendt.

     

    Sagsfremstilling

    Algade i Store Heddinge er i den nuværende spildevandsplan udlagt til at være fælleskloakeret. Det betyder, at i følge planen løber spildevand i samme ledning som regnvandet til spildevandsforsyningens renseanlæg.

     

    I forbindelse med renovering af Algade i 2013-2014, blev der lagt nye regn- og spildevandsledninger, med henblik på at separatkloakere området imens belægningen alligevel var brudt op.

    De tagnedløb på husene der vendte ud mod Algade blev tilsluttet den nye regnvandsledning og spildevandet blev koblet fra en gamle fællesledning over på den nye spildevandsledning.

     

    På de fleste ejendomme, mangler regnvandet fra bagsiden af husene stadig at blive koblet over på den nye regnvandsledning, da der ikke er meddelt påbud til grundejerne. Førend ejere af ejendommene kan påbydes at separere regn- og spildevand, skal det vedtages i en spildevandsplan. Derfor ønsker forvaltningen at ændre kloakstatus på Algade i den nye spildevandsplan der er gældende fra 2021-2030.

     

    I Algade er visse ejendomme opført således, at det er svært at føre regnvandet fra bagsiden af huset om til regnvandsledningen i Algade. For nogen af ejendommene er det en mulighed at etablere stik gennem portene, eller etablere faskiner i haverne bag husene, for andre ejendomme er det muligt at nå regnvandsledninger på eksempelvis Kronhøjvej ved at føre ledningen bagud på grunden. Der er dog ejendomme, hvor der ikke er løsninger der er proportionale med den omkostning det vil medføre ejeren.

     

    Disse ejendomme ønsker forvaltningen, at give lov til kun at separere deres regnvand delvist. Dette er tidligere sket ved, at forvaltningen har meddelt dispensation fra at frakoble de regnnedløb der har voldt problemer.

     

    I eksemplet med Algade, er der flere ejendomme der har samme problematik og det kan ikke udelukkes, at samme forhold vil gøre sig gældende i andre sammenhængende områder, hvor enten fælleskloakering eller spildevandskloakering overgår til separatkloakering. Derfor ønsker forvaltningen at have muligheden for, at der i disse områder indføres en ny type kloakering kaldet "Semiseparatkloakering".

     

    Ved en Semiseparatkloakering skal grundejerene fraføre ejendommens regnvand hvor det er muligt, men efter en konkret vurdering fra forvaltningen, kan grundejere undlade at fjerne tilledning af regnvand fra nedløb hvor det ikke er proportionelt økonomisk i forhold til den mængde vand der fjernes.

     

    Ved den konkrete vurdering af den enkelte ejendom vil nedenstående forhold blandt andet blive overvejet:

     

    • er der mulighed for etablering af stikledning til grunden
    • er huset med facade til skel, hvor tagvand ikke kan ledes omkring bygningen
    • går afledning af regnvand til forsyningens regnvandsledning over 3. mands grund
    • er der porte gennem huset således der kan føres ledning om på modsatte side
    • er der kabler eller ledninger i porte der gør at der ikke kan graves
    • kan der føres regnvand til regvandsledning på en anden vej eller gade
    • er der mulighed for nedsivning af regnvand på egen grund herunder jordbundsforhold
    • belægningstypen i gårdene

     

     

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven:

    LBK nr. 1218 af 25. november 2029, om miljøbeskyttelse

    Spildevandsbekendtgørelsen:

    BEK nr. 1317 af 4. december 2019, om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget

  • 246. Status på spildevandsindsats - gældende spildevandsplan

    application/pdf icon spildevandshaandtering_i_stevns_kommune_0.pdf

    Resume

    Forvaltningen er i fuld gang med at udarbejde den nye spildevandsplan for Stevns Kommune som skal være gældende for perioden 2021-2030. I den forbindelse er det relevant at lave en status på den igangværende spildevandsindsats.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. tage orienteringen om status på spildevandsatsen i Stevns Kommune til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Taget til efterretning

     

    Sagsfremstilling

    Der er i Stevns Kommune foretaget en indsats overfor rensningen af spildevandet fra husstandene i kommunen.

    Borgerne er kommet langt med forbedringen af spildevandsrensningen i det åbne land, enten i form af individuelle private renseløsninger, fælles private renseløsninger (laug) eller ved tilslutning i KLAR forsynings ledningsnet.

    Derudover har der været gennemført flere separatkloakeringsprojekter for at få adskilt regn og spildevand i fælleskloakerede byområder.

     

    Der er i bilag en grafisk afbildning af indsatsen på området.

     

    Kloakering af spildevand i det åbne land (inkl. landsbyer)

    Ifølge Stevns kommunes spildevandsplan 2012-2020 inkl. tillæg har der været planer om at ca. 300 ejendomme skulle kloakeres.

     

    KLAR Forsyning har i efteråret 2019 igangsat de 2 sidste kloakeringsprojekter i det åbne land, som er vedtaget ved spildevandsplan 2012-2020 og tilhørende tillæg.

     

    Der er i planperioden kommet nye kloakoplande til, både i form af forventede udpegning af nye oplande, men også på baggrund af et ønske om kloakering. Hovedparten af nye kloakoplande bunder dog i, at borgerne har modtaget et påbud om at de skulle lave deres egen renseløsning.

     

    For ca. 80-85 % af ejendommene er der arbejdet udført på egen grund udført. Der er forskellige årsager til at tilslutningen til spildevandsledningen ikke bliver udført indenfor det første år, eksempel vil ubeboede ejendomme, nye ejere i forbindelse med salg, fristudsættelse, praktiske problemer, borgerens økonomi eller holdninger.

     

    Indsats kloakering:

    • Kloakering i henhold til spildevandsplan ca. 250 ejendomme

    • Manglende kloakering i henhold til spildevandsplan: ca. 50 ejendomme

     

    Private renseløsninger.

    Der er sendt påbud om forbedret spildevandsrensning til ejerne af ca. 350 ejendomme. Herudover er der i perioden færdigmeldt ca. 150 ejendomme, uden at grundejerne har modtaget et påbud.

     

    Hovedparten har etableret deres egne anlæg. Forvaltningen siden 2012 givet ca. 300 tilladelser til private renseløsninger.

     

    Der er i spildevandsplanperioden dannet yderligere 3 fællesprivate spildevandslaug, hvor naboer er gået sammen om en fællesprivat renseløsning. Dette er ud over de 3 der dannet i forvejen. I alt ca. 120 ejendomme er tilknyttet er fællesprivat spildevands laug.

     

    Indsats private renseløsninger

    • Påbud forbedret spildevandsrensning: ca. 350 ejendomme, heraf ca. 75 % færdigmeldt

    Heraf har ca. 25 ejendomme indgået en aftale om kloakering

    • Ejendomme tilsluttet færdigmeldt anlæg uden påbud i perioden: ca. 150 ejendomme,

    heraf ca. 80 ejendomme tilsluttet fællesprivat spildevandslaug.

     

    I forhold til den kommende spildevandsplan, er der stadig nogle ejendomme hvor de tidligere undersøgelser ikke har påvise om de pågældende ejendomme er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning. Eksempelvis om de har udledninger til vandløb med rensekrav mv., om de nuværende rensning har været tilstrækkeligt for området eller lignende. I alt er der 30 ejendomme som kræver yderligere fysiske undersøgelser,

     

    Til sidst kan det oplyses at der stadig er ca. 600 ejendomme, som ligger i områder hvor der ikke stilles krav om forbedret spildevandsrensning i vandområder planerne. Her er det tilstrækkeligt med en mekanisk rensning af spildevandet, inden det ledes ud dræn. åbne grøfter og vandløb mv.

     

    Separatkloakeringer

    Der har i spildevandsplanperioden været planlagte separatkloakeringer i henholdsvis Bjælkerup, Rødvig og Strøby Egede. Separatkloakeringen af største delen af Strøby Egede videreføres dog til den kommende spildevandsplan.

    Derudover har der været fulgt op på separatkloakeringer vedtaget ved de foregående spildevandsplaner i Klippinge, Hellested og Risby.  

     

    Indsats:

    • Ca. 400 ejendomme fået et påbud om separatkloakering i planperioden.

    • Ca. 550 ejendomme i Strøby Egede mangler at blive separatkloakeret.

     

    Det kan være en længerevarende proces at få den fulde effekt af en separatkloakering. Den fulde effekt kan først opnås når alle grundejerne i området har fået udført arbejde på egen grund. Først der, kan der ske en endelig adskillelse af regn og spildevand til gavn for både miljø og forsyningen – og dermed borgerne.

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 247. Drift af de kommunale udearealer - harmonisering

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Anbefales. 

     

  • 248. Kommunale bygn. større vedligeholdelsesopgaver - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Anbefales. 

     

  • 249. Energiforbedringer - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Anbefales. 

     

  • 250. Brorenovering 2020 - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Anbefales. 

     

  • 251. Mindre anlæg på skoler og daginstitutioner - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Anbefales. 

     

  • 252. Renovering af den nordlige byporthelle i Strøby - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Anbefales. 

     

  • 253. Standsningsbrev vedr. Byggeri

    Beslutning

    Ikke til stede: Jørgen Larsen (N)

     

    Taget til efterretning. 

  • 254. Diverse orienteringer - PMT den 10. marts 2020 (Lukket)

  • 255. Underskriftsark (Lukket)