Referat

  • 271. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 9. april 2019.

     

    Beslutning

    Godkendt.

  • 272. Renovering af den gamle del af Rådhuset Store Heddinge

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal godkende en anlægsbevilling vedrørende renovering af den gamle del af rådhuset i Store Heddinge.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMT og ØU, at

     

    1. der gives en anlægsbevilling på 3.0 mio. kr. til at renovere den gamle del af Rådhuset i Store Heddinge.
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet på 3.0 mio. kr., som er afsat i budget 2019.

    Direktionen, 25. marts 2019, pkt. 2:

    Ikke til stede: Hanne Stensen Christensen

     

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Den gamle del af rådhuset trænger til renovering, da der flere steder er råd i den udvendige træbeklædningen og der opleves træk fra vinduerne.

    Derudover er rådhuset lavet med skjulte tagrender, og forvaltningen ønsker at ombygge til fritlæggende tagrender, pga. bedre driftsmuligheder og mindre risiko for konsekvenser for tilstødende bygningsdele.

    Udskiftning af sternbrædder og andet træbeklædning fra træ til vedligeholdelsesvenlige facadeprodukt som de nyere bygninger er udført med.

    Vinduerne skiftes fra trævinduer til træ/alu, for på den måde at nedsætte den kommende udgift til vedligehold.

    Der efterisoleres på lofterne, efter behov.

    Hovedtrappen bliver løbende repareret og er nået til et punkt, hvor der bør foretages en udskiftning af trappetrinene og i samme ombæring gennemgås murværket på rådhuset og der fuges om de steder, hvor fugerne ikke længere er intakte.

    Lovgrundlag

    Renoveringsopgaverne vil blive gennemført i henhold til Stevns Kommunes Indkøbs- og Udbudspolitik.

    Økonomi

    Der er afsat rådighedsbeløb til projektet i Stevns kommunes anlægsbudget 2019

     

  • 273. Bro 27 - Maglehøjvej - Nedsat bæreevne

    application/pdf icon bro_nr._27_-_saereftersynsrapport_0.pdfapplication/pdf icon belastningsnedsaettelse_paa_maglehoejvej_skilteplan_0.pdf

    Resume

     

    I forbindelse med budget 2019 er der ikke afsat midler til istandsættelse og vedligehold af broer og underføringer i Stevns Kommune. Dette medførte at allerede planlagte broarbejder i 2019 er udsat. I forbindelse med planlagt særeftersyn af bro 27, beliggende på Maglehøjvej, har rådgiver konstateret en nedsat bæreevne i brokonstruktionen. Det er derfor nødvendigt at opsætte skiltning med vægtbegrænsning på strækningen over broen.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Et flertal bestående af Flemming Petersen (V), Line krogh Lay (R), Helen Sørensen (A) og Jørgen Larsen (N) tager indstillingen til efterretning.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at benytte sig af standsningsretten. Varly Jensen anbefaler at der hurtigst muligt foretages en totaludskiftning af broen med præfabrikerede elementer.

    Sagsfremstilling

     

    I forbindelse med indgåelse af budgetforlig 2019 blev det besluttet at udsætte de planlagte broarbejder i 2019, herunder en istandsættelse af bro 27, som er beliggende på Maglehøjvej.

    Den pågældende bro, som som var planlagt renoveret i år, har fået udført planlagt særeftersyn. Særeftersynet viser, at broen har en nedsat bæreevne grundet standen, derfor har vores rådgiver rådet os til at begrænse belæstningen af broen. Se vedlagte Særeftersynsrapport. Vægtbegrænsningen bliver på 10 tons aksel tryk og 24 tons totalvægt.

    Den pågældende vægtbegrænsning vil blive opsat på Tingvejen og Bygaden i Hellested således at svingende trafik mod Maglehøjvej gøres bekendt med begræsningen, se vedlagte bilag. Skiltningen opsættes snarest muligt.

    Det er vurderet at der p.t. ikke foreligger en akut fare for alm. trafikanter – men den nye vægt begrænsning kan give udfordringer for landbrug og evt. lastbiler.

    Borger på strækningen er blevet informet om vægtbegrænsningen.

    Økonomi

    Istandsættelsen af bro nr. 27 Maglehøjvej UF af Krogbæk er beregnet til at udgøre 1.485.000 kr

     

     

     

  • 274. Sauna i Krohaven, Rødvig

    application/pdf icon placering_0.pdfapplication/pdf icon placering_strandfoto_0.pdfapplication/pdf icon foto_sauna_indefra_0.pdfapplication/pdf icon foto_sauna_udefra_0.pdf

    Resume

    Rødvig Badelaug ønsker at etablere en udendørs sauna til op til 20 personer i krohaven ud mod havet. Der skal politisk give tillalelse til brug af det pågældende arealet.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. foreningen Rødvig Badelaug får tilladelse til etablering af en udendørs sauna i Krohaven i Rødvig.
    2. forvaltningen udarbejder en brugsretsaftale for Rødvig Badelaugs brug af Krohaven.

    Beslutning

    1. anbefales.
    2. anbefales.

     

    Sagsfremstilling

     

    Den nystiftede forening Rødvig Badelaug ønsker at etablere en udendørs sauna til op til 20 personer i Krohaven i Rødvig. Saunaen skal gratis kunne anvendes af badelaugets medlemmer. Turister (sejlere, surfere, strandgæster, dagsturister og overnatningsstedernes gæster m.fl.) og alle andre interesserede kan betale sig adgang via download og betaling via en app (HUUM) til anvendelse af saunaen på stedet. Saunaen skal stå på krostrandens skråning og der skal være åben for alle interesserede hver dag året rundt. Saunaen er mobil og indbygget i en container (se billeder i bliag).

     

    Saunaen driftes og vedligeholdes af Rødvig Badelaug. Markedsføring og formidling af saunatilbuddet vil ske på Badelaugets hjemmeside, ved skiltning ved saunaen og i brochurer. Rødvig Badelaug vil på sigt uddanne gusmestre og tilbyde saunagus for medlemmer og andre interesserede. Projektet skal være med til at øge interessen for Rødvig og Stevns Klint, som en destination for aktiv kystturisme. Overnatningsstederne i Rødvig vil kunne pakketere produkter omkring saunaen og dermed øge antallet af turister på overnatningsstederne, særligt i ydersæsonen. Andre mindre turismeaktører vil kunne indtænke saunaen i deres forretningskoncepter fx. i forbindelse med kajakture, mindfullness/yogaophold, vandreture og andre aktiviteter på vandet. Surferne, som vi ser kommer i større og større antal i Østenvind, vil kunne forlænge og forbedre kvaliteten og oplevelsen af deres besøg i Rødvig ved en saunatur efter en kold tur på Østersøen og Rødvig vil dermed kunne blive Østsjællands attraktive bud på et "Klitmøller i Østenvind". Projektet vil styrke Rødvigs position som en attraktiv turistby med flere muligheder for vandaktiviteter og som en af "perlerne langs snoren" langs Stevns Klint.Projektet vil etablere vinterbadning/saunagus, som et natur/kultur tilbud i Rødvig og dermed gøre byen attraktiv for beboere og potentielle tilflyttere. Projektet vil være et nyt tilbud i Rødvig, som kan samle mange borgere, som ikke tidligere har indgået i fællesskaber sammen.

     

    Projektet har ansøgt Udvikling Stevns om midler til etablering af saunaen - og har i forbindelse med diverse tilladelser brug for en tilladelse af Stevns kommune der er ejer af det areal hvorpå saunaen skal placeres. Der er indsendt en ansøgning til Kystdirektoratet og dispensation herfra vil efterfølgende kunne bruges til ansøgning om først landzonetilladelse og efterfølgende byggetilladelse. I forbindelse med landzonetilladelse vil der være en proces omkring naboorientering og efterfølgende offentliggørelse af landzonetilladelsen. 

     

    Økonomi

    Saunaen ejes og driftes af forening Rødvig Badelaug

    Det vurderes at projektet har ingen betydning for driften af krohaven, da saunane skal placeres nedenfor skråningen på betonfundamentet i overgangen til stranden

  • 275. Medfinansieret mobildækning

    Resume

    Der er i anlægsbudgettet afsat midler til bedre mobildækning. Kortlægningen er afsluttet og udvalget skal prioritere i hvilke tre områder, der skal opstilles en medfinansieret mast.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT, at

     

    1. udvalget fastlægger tre områder til medfinansieret mobildækning og prioriterer hvilken rækkefølge, de skal gennemføres. 

    Beslutning

    Medfinansieret mobildækning prioriteres i følgende rækkefølge:

    Hellested, Højerup, Holtug og Sigerslev.

     

    Når de konkrete projekter foreligger vil de blive forelagt i forbindelse med frigivelse af midlerne.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune er i tæt dialog med Teleindustriens Rejsehold og arbejder kontinuerligt for bedre mobildækning i kommunen. Denne dialog og overordnede indsats for bedre mobildækning fortsætter sideløbende med dette konkrete projekt, hvor Stevns Kommune prioriterer at opstille medfinansierede master.

     

    Den eksisterende mobildækning udspringer af de dækningskrav, som Energistyrelsen stiller til Teleoperatørerne, og som de er forpligtet til at efterleve. Kommunen må ikke medfinansiere master i disse områder og dermed heller ikke i områder, hvor der er kommercielle interesser for teleoperatører.

     

    Stevns Kommune har i samarbejde med Teleoperatørernes rejsehold i 2018 lavet en kortlægning af dækningsgraden i kommunen og dermed identificeret de områder, der pt. ikke har kommercielle interesser.

     

    Arbejdet resulterede i 2018 i 8 områder uden kommercielle interesser, men med et relativt højt antal borgere med dårlig eller ingen mobildækning.

     

    Med Energistyrelsens nye dækningsforpligtigelser er der tre ud af de otte områder, der fremadrettet alligevel bliver dækket. Det drejer sig om Valløby, Strøby Egede Øst og Strøby, som derfor udgår som potentielt område for medfinansiering. Yderligere har en teleoperatør siden valgt at opstille en ny antenneposition i Klippinge, som derfor også udgår.

     

    De resterende områder, hvor der er en gensidig interesse i medfinansieret mobildækning er:

    Hellested (570 indb.), Holtug (260 indb.), Sigerslev (190 indb.) og Højerup (152 indb.).

     

    Kommunalbestyrelsen har afsat midler til medfinansieret mobildækning i år 2019, 2020 og 2022. Udvalget skal prioritere hvilke tre områder, der nu skal prioriteres og i hvilken rækkefølge. Det kan eksempelvis være efter et kriterie om flest borgere eller hensynet til turismeindsatsen i området ved Højerup.

     

    Udvalget får efterfølgende en sag op med udkast til overdragelsesaftale af masteanlæg.

     

  • 276. Administrationsgrundlag for lokalplan 74

    application/pdf icon admgr_-_lokalplan_74.pdf_0.pdfapplication/pdf icon 336193661.pdf_0.pdfapplication/pdf icon 20_1218754_approved_1251363221171.pdf_0.pdf

    Resume

    Det fremlagte administrationsgrundlag vil tillade bebyggelse, med lavere taghældning i delområde IIa & IIb underlagt lokalplan 74.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. Administrationsgrundlaget godkendes.

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Der har været afholdt informationsmøde/høring, for tidligere fremlagt udkast til et administrationsgrundlag, omhandlende byggesagsbehandlingen af byggesager underlagt delområde IIa og IIb under lokalplan 74. Stevns kommune er blevet kontaktet af flere parter, med forespørgsler til mulig dispensation for tages hældning inden for lokalplan 74. Kommunen har yderligere haft besøg af den tilknyttede ejendomsmægler, der sælger områdets grunde og Arkitektfirmaet Stevns. De har fremlagt et ønske på Plan, Miljø & Teknik mødet den 5. februar 2019 om at der tillades huse idelområde IIa og IIb, med lavere taghældning. Formålet med det fremlagte administrationsgrundlag er at fremme efterspørgslen på de ubebyggede byggegrunde. Dette ved at der tillades et taghældnings interval fra 30 til 50 grader. Der er i lokalplan 74 anført et hældningsinterval på 40 til 50 grader. Forud for en politisk behandling af udkastet, vil vi meget gerne mødes med jer der allerede bor i området og høre jeres mening til det medsendte udkast. Der blev afholdt borgermøde med borger der er underlagt lokalplan 74 den. 07-03-2019. Mødet resulterede kun i positive tilkendegivelser fra de borgere som valgte at deltage. Med dette for øje indstilles til at PMT godkender administrationsgrundlaget.

     

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Grundlaget vurderes ikke at have en negativ økonomisk indvirkning.

  • 277. Flexbolig - anmodning

    Resume

    PMT skal tage stilling til anmodning om flexboligtilladelse. Der er ikke hjemmel til at afslå, men samtidig har Stevns Kommune igangsat planlægning for at styre, hvor der kan gives flexboligtilladelse og hvor der ikke kan. Indtil denne planlægning forelægger skal PMT behandle hver enkelt ansøgning.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at 

    1. der meddeles flexboligtilladelse på adressen Lodsvej 21, 2. sal, 4673 Rødvig Stevns på følgende vilkår: At tilladelsen er tidsbegrænset til 4 år.

     

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til flexbolig.

     

    I september 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen, at igangsætte planlægningen for flexboliger, idet der ikke generelt kan gives afslag på ansøgninger om flexboliger.

     

    Lodsvej 21, 2. sal, 4673 Rødvig Stevns er beliggende i byzone, og lokalplan 12 er gældende for området.

     

    Ejendommen er omfattet af lokalplan 12, som angiver at området skal benyttes til havneorienterede formål og boliger. Da lokalplanen ikke foreskriver at ejendommen skal benyttes til helårsbeboelse, indstiller forvaltningen til, at der gives en tidsbegrænset tilladelse til flexbolig i 4. år.

    Lovgrundlag

    Planloven        

    Boligreguleringsloven

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 278. Kommuneplantillæg nr. 7 om helårsbeboelse - forslag

    application/pdf icon kommuneplantillaeg_nr._7_09042019_0.pdfapplication/pdf icon miljoescreening_lp195kpt7_1.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til kommuneplantillæg nr. 7 om helårsbeboelse, med henblik på at planen skal i høring. Planens formål er at friholde byzonen for flexbolig.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. godkende forslag til kommuneplantillæg nr. 7, og sende forslaget i høring i 8 uger.

    Beslutning

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Der blev afholdt KB temamøde om flexboligere d. 1. marts 2018. På baggrund af den diskussion, forslår administrationen, at der fremover ikke gives tilladelse til flexboliger i byzone.

    Det betyder at flexbolig ikke bliver muligt i Store Heddinge, Hårlev, Rødvig, Strøby Egede, Hellested, Klippinge, Strøby og Valløby inden for byzonen.

    Dette gøres ved at udarbejde et kommuneplantillæg samt en temalokalplan, der sikrer, at alle boligområder i byzone kun anvendes til helårsbeboelse.

    Kommuneplantillæg nr. 7 ændrer alle kommuneplanrammer med boligformål i byzone, så anvendelse er specificeret til helårsbeboelse.  Det sikre de byzoneområder, der ikke er lokalplanlagt. Kommuneplantillægget tilføjer desuden en bestemmelse til retningslinjer for byudvikling og arealudlæg, således at fremtidig byudvikling til boligformål sikres anvendt til helårsbeboelse.

    Temalokalplanen nr. 195 ændrer alle eksisterende lokalplaner i byzone der udlægger til boligformål, så anvendelsen er præciseret til helårsbeboelse.  Det sikre de byzoneområder, der allerede er lokalplanlagt.

    I forbindelse med planstrategien 2023 evalueres der på konsekvenserne af planforslaget. Her bør der også kigges på, om der bør friholdes for flexbolig i områder i landzonen.  Landzonen kan som helhed ikke reguleres. Der kan ikke opnås flexboliger i landbrugsejendomme, fritidshuse og nye boliger i landzone som er indrettet i overflødiggjorte bygninger.

    Lovgrundlag

    Inden for byzone kan kommunalbestyrelsen modsætte sig ændret anvendelse af bebyggelse, når anvendelse er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan, jf. planloven § 12 st. 3.

    Der er derfor i forbindelse med dette kommuneplantillæg også udarbejdet en temalokalplan, nr. 195 om helårsbolig, der omfatter alle eksisterende lokalplaner med boligformål i byzone. Temalokalplanen præciserer at anvendelse af boligområder i byzone skal være helårsbeboelse.  Det gøres ved at rette anvendelse bestemmelserne i alle lokalplaner, der udlægger til boligformål, konsekvent, jf. planlovens § 15 stk. 2.

    Flexboligordningen blev indført ved lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

  • 279. Temalokalplan nr.195 om helårsbeboelse - forslag

    application/pdf icon temalokalplan_195_0.pdfapplication/pdf icon miljoescreening_lp195kpt7_2.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal godkende forslag til temalokalpan nr. 195 om helårsboboelse, med henblik på at planen skal i høring. Planens formål er at friholde byzonen for flexbolig.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via PMT og ØU, at,

    1. godkende forslag til temalokalplan nr. 195 og sende forslaget i høring i 8 uger.

    2. PMT fastlægger en dato for borgermøde. 

    Beslutning

    1. Anbefales.
    2. Der afholdes borgermøde den 14. maj kl 17-19.

    Sagsfremstilling

    Der blev afholdt KB temamøde om flexboligere 1. marts 2019. På baggrund af den diskussion, forslår administrationen, at der fremover ikke gives tilladelse til flexboliger i byzone.

    Det betyder at flexbolig ikke bliver muligt i Store Heddinge, Hårlev, Rødvig, Strøby Egede, Hellested, Klippinge, Strøby og Valløby inden for byzonen.

    Dette gøres ved at udarbejde et kommuneplantillæg samt en temalokalplan, der sikrer, at alle boligområder i byzone kun anvendes til helårsbeboelse.

    Temalokalplanen nr. 195 ændrer alle eksisterende lokalplaner i byzone der udlægger til boligformål, så anvendelsen er præciseret til helårsbeboelse.  Det sikre de byzoneområder, der allerede er lokalplanlagt.

    I flere af byerne findes der lokalplaner, hvis anvendelsesbestemmelser allerede sikre helårsbolig. De er derfor ikke omfattet af temalokalplanen. De pågældende planer er nævnt i lokalplanens redegørelse.

    Kommuneplantillæg nr. 7 ændrer alle kommuneplanrammers med boligformål i byzone, så anvendelse er specificeret til helårsbeboelse.  Det sikre de byzoneområder, der ikke er lokalplanlagt.

    I forbindelse med planstrategien 2023 evalueres der på konsekvenserne af planforslaget. Her kan der også kigges på, om der bør friholdes for flexbolig i andre landzone- områder i kommunen.  Landzonen kan som helhed ikke reguleres. Der kan ikke opnås flexboliger i landbrugsejendomme, fritidshuse og nye boliger i landzone som er indrettet i overflødiggjorte bygninger.

    Lovgrundlag

    Inden for byzone kan kommunalbestyrelsen modsætte sig ændret anvendelse af bebyggelse, når anvendelse er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan, jf. planloven § 12 st. 3.

    Der er derfor i forbindelse med dette kommuneplantillæg også udarbejdet en temalokalplan, nr. 195 om helårsbolig, der omfatter alle eksisterende lokalplaner med boligformål i byzone. Temalokalplanen præciserer at anvendelse af boligområder i byzoneskal være helårsbeboelse.  Det gøres ved at rette anvendelse bestemmelserne i alle lokalplaner, der udlægger til boligformål, konsekvent, jf. planlovens § 15 stk. 2.

    Flexboligordningen blev indført ved lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

  • 280. Igangværende planlægning

    application/pdf icon forslag_lpd_sommerhusomraader_0.pdfapplication/pdf icon sagsoversigt_01_04_2018_0.pdf

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. listen over lokalplaner drøftes og tages til efterretning,
    2. orientering om landsplanlægningen tages til efterretning.

    Beslutning

    1. Taget til efterretning.
    2. Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    PMT orienteres om igangværende lokalplaner og kommnuneplantillæg samt status på de enkelte planer

    Oversigt fremgår af bilag.

    Af oversigten fremgår også hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således ar det er muligt for interesserede at fremsøge referater på kommunens hjemmeside.

     

    Orientering om landsplanlægning

     

    Landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen
    Forslag til Landsplandirektiv 2019 for udlæFingerplag og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen er i høring frem til d. 20 maj kl. 10.

    Det nye landsplandirektiv lægger op til i kapitel 18, at Stevns Kommune kan udstykke op til 18 sommerhusgrunde inden for et område på ca 3. ha ved Rødvig.

    Sidst på foråret forventes det, at landsplandirektivet kan udstedes endeligt. Frist for næste ansøgningsrunde vil være 1. december 2019.

     

    Fingerplan 2019

    Fingerplan 2019 trådte i kraft d. 29. marts 2019. Alle Stevns kommunes forslag til ændringer er blevet indarbejdet.

     

  • 281. Ny affaldsordning

    application/pdf icon sorteringsnet_0.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_nye_affaldsordninger_pr._1._maj_2020_behandlet_paa_moedet_29._november_2018_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2018.doc_0.pdf

    Resume

    Den 29. november 2018 godkendte KB, at Stevns Kommune får en ny affaldsordning i maj 2020, og at forvaltningen kan igangsætte forarbejder samt udbud.

     

    For at forvaltningen kan påbegynde arbejdet med udbud, er der behov for, at der politisk bliver taget stilling til følgende emner:

    1. Beholderstørrelser
    2. De genanvendelige fraktioners tømmefrekvens
    3. Renovationsgebyrets struktur
    4. Låg til beholderne
    5. De nuværende beholdere
    6. Valg af madposer
    7. Udlevering af madspand og sorteringsnet
    8. Ombytningsgebyr
    9. Opstartsperiode - Euro 5-biler

     

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. Beholderne kan fås i fem forskellige udgaver: todelte beholdere på hhv. 240 og 360 liter, og etkammerbeholdere på hhv. 240, 360 og 660 liter.
    2. Tømmefrekvensen bliver hver fjerde uge for alle de genanvendelige fraktioner.
    3. Renovationsgebyret struktureres, så det fremmer genanvendelsen.
    4. De nye beholdere skal også have låg-i-låg (dobbeltlåg), ligesom de nuværende beholdere.
    5. Alle de nuværende beholdere hjemtages - medmindre borgerne ønsker at bruge dem til et andet formål.
    6. Valget af madposer udskydes til efteråret, når valget af det nye modtageanlæg til madaffald er på plads.
    7. Alle husstande får leveret en madspand og et sorteringsnet til de tørre fraktioner.
    8. Borgerne skal ikke betale ombytningsgebyret i den nye affaldsordnings første to måneder.
    9. Den nye renovatør skal have lov til at køre med Euro 5-biler fra maj til november 2020, hvis ikke de kan skaffe Euro 6-bilerne til ordningens begyndelse.

     

    Beslutning

    1. Godkendt.
    2. Godkendt.
    3. Godkendt.
    4. Godkendt.
    5. Godkendt.
    6. Godkendt.
    7. Godkendt.
    8. Godkendt.
    9. Godkendt. 

    Sagsfremstilling

    Ad. 1. Beholderstørrelser

    Teknik og Miljø anbefaler, at beholderne skal kunne fås i fem forskellige udgaver: todelte beholdere på hhv. 240 og 360 liter, og etkammerbeholdere på hhv. 240, 360 og 660 liter.

     

    Renovatører anbefaler, at todelte beholdere på 180 liter ikke tilbydes, da der ellers er en risiko for, at affaldet kan kile sig fast i bunden af beholderen. Derfor anbefaler Teknik og Miljø, at 240 liter skal være den mindste beholderstørrelse i Stevns Kommune.

     

    Erfaringerne fra andre kommuner viser, at nogle borgere oplever, at have rigtig meget plastaffald, og at der ikke er plads nok til det i en todelt beholder på 240 liter. Derfor anbefales det, at en todelt beholder på 360 liter også skal tilbydes. Derudover vil de husstande, der har et bleforbrug, også have behov for mere beholderplads end de har i en todelt beholder på 240 liter.

     

    Ad 2. Tømmefrekvens

    Det anbefales at have den samme tømmefrekvens på fire uger for alle de genanvendelige fraktioner. Tømmefrekvensen skal gælde for alle, og kan derfor ikke ændres for enkelte husstande.

     

    Det vurderes, at en tømmefrekvens på fire uger er det mest optimale i forhold til både affaldsmængder, brugervenlighed og kommunikation.

    • Affaldsmængder: Mange andre kommuner med lignende ordninger har valgt samme tømmefrekvens. Det passer især godt til mængderne af plast- og papiraffald.
    • Brugervenlighed: Det er lettere for borgerne at huske, at de genanvendelige fraktioner tømmes på samme tidspunkt. Det er især en fordel for de borgere, der skal stille deres beholdere ud til vejen.
    • Kommunikation: Det er lettere at kommunikere, at beholderne tømmes samme dag én gang om måneden.

     

    Ad. 3. Renovationsgebyrets struktur

    Strukturen af renovationsgebyret kan være med til at fremme genanvendelse ved at "belønne" dem, der sorterer meget, og "straffe" dem, der sender meget til forbrænding og/eller har et stort madspild. Derfor foreslås en ændring af gebyrstrukturen.

     

    Stevns nuværende gebyrstruktur

    Renovationsgebyret er på nuværende tidspunkt opdelt i et fast gebyr, et variabelt gebyr samt særgebyrer.

     

    Det faste gebyr består af:

    • et grundgebyr, der indeholder omkostninger til administration
    • et genbrugspladsgebyr, der dækker indsamling af glas og plast i kuber, elektronik og batterier ved husstanden, haveaffaldsindsamlingerne samt borgernes frie adgang til genbrugspladsen.  

     

    Det variable gebyr afhænger af størrelsen på beholderne til hhv. rest- og papiraffald. Jo større eller flere beholdere der er på en given adresse, jo dyrere bliver renovationsopkrævningen.

     

    Særgebyrer:

    • Ekstra tømning
    • Ødelagte beholdere m.m.

     

    Forslag til den nye ordnings gebyrstruktur

    For at fremme genanvendelsen anbefaler Teknik & Miljø, at det ikke skal koste ekstra at have større beholdere til de genanvendelige fraktioner. Til gengæld skal det koste ekstra, hvis man vil have større beholdere til rest- eller madaffaldet. Den anbefalede struktur af renovationsgebyret ser derfor således ud:

     

    Det faste gebyr skal omfatte:

    • et grundgebyr: omkostninger til administration
    • et genbrugsgebyr: indsamling af plast, metal, glas og papir, småt elektronik og batterier samt haveaffald
    • et genbrugspladsgebyr: adgang til genbrugspladsen (inkl. farligt affald)

     

    Det variable gebyr skal omfatte:

    • Størrelsen af beholderne til rest- og madaffaldet.

     

    Særgebyrer:

    • Ekstra tømning
    • Ødelagte beholdere m.m.

     

    Der er ingen skelnen mellem helårs- og sommerhuse; renovationsgebyrets struktur gælder for alle husstande, og alle betaler det samme faste gebyr.

     

    OBS: Ingen rabat ved fælles beholdere

    Selvom borgerne "straffes", hvis de får flere eller større beholdere til rest- eller madaffaldet, anbefaler Teknik og Miljø ikke, at borgerne kan spare noget ved, at have fælles beholdere til rest- og madaffaldet.

     

    Den bonus, som borgerne får ved at have fælles beholdere, ligger i, at de ikke skal have beholdere stående lige ude foran døren. De borgere, der har fælles beholdere, skal derfor som minimum betale samme variable gebyr som dem, der har en beholder på 240 liter til rest- og madaffaldet.

     

    Det letter administrationen af gebyrerne, når gebyrerne ikke deles op i forskellige størrelser afhængigt af, hvor mange der er fælles om ordningen. Derudover vil det også være med til at holde den nye gebyrpris nede, hvis alle som minimum betaler for en beholder på 240 liter til rest- og madaffaldet.

     

    Ad. 4. Beholderlåg

    Valg af beholderlåg er vigtigt, da det påvirker borgernes brug af beholderen.

     

    En beholder står rigtigt, når dens hjul og håndtag vender ud mod skraldemanden. Hvis den ikke står rigtigt, kan skraldemanden undlade at tømme den.

     

    Hvis beholderen har låg-i-låg, kan den stå i den rigtige position hele tiden, uden at det generer borgeren. Hvis beholderen i stedet har enkeltlåg, skal beholderen stå omvendt, for at borgeren let kan komme af med sit affald. Det betyder, at borgeren derfor skal huske på at vende beholderen korrekt, før den tømmes.

     

    Kommunens nuværende beholdere har låg-i-låg, hvorfor borgerne altså nemt kan komme af med deres affald uden at bekymre sig om at stille beholderen korrekt.

     

    Borgerne er vant til denne bekvemme løsning, og derfor anbefaler Teknik & Miljø, at de nye beholdere også skal være udstyret med et dobbeltlåg. Det skyldes bl.a., at borgerne i forvejen skal omlægge deres affaldsvaner, når de skal til at sortere. Hvis de oven i det skal begynde at huske at vende beholderen korrekt før tømning, er der risiko for utilfredshed og uvilje mod den nye ordning.  

     

    Ad. 5. Nuværende beholdere

    Teknik & Miljø anbefaler, at alle de nuværende rest- og papirbeholdere skal hjemtages, når de nye beholdere leveres. Dog kan borgerne få lov til at beholde de gamle beholdere, hvis de har lyst til at bruge dem til et andet formål - fx til opbevaring af pap- eller haveaffald - det vil sige til de affaldstyper, der ikke er en del af den kommunale ordning.

     

    Det er vigtigt at pointere, at borgerne ikke kan få tømt de gamle beholdere, hvis de vælger at beholde dem og bruge dem til et andet formål. Derimod skal de selv aflevere indholdet på genbrugspladserne.

     

    De hjemtagne beholdere sælges videre til genanvendelse. Det undersøges dog, om beholderne på 660 l kan genbruges direkte.

     

    Ad. 6. Valg af madposer

    Der er overordnet set to slags poser, som bliver brugt til madaffaldet: bioposer og plastposer.

     

    Miljømæssigt er der fordele og ulemper ved begge dele, men nogle modtageanlæg, som behandler madaffaldet, er begyndt at melde ud, at de foretrækker plastposen frem for den biobaserede, da deres anlæg bedre kan håndtere plastposen.

     

    Argo er i gang med at finde et nyt modtageanlæg til Argo-kommunernes madaffald, og planlægger at underskrive kontrakt til efteråret. Derfor anbefaler Teknik og Miljø, at valget af madposetypen udskydes til efteråret, så det nye anlægs præferencer kan medtages i overvejelserne.

     

    Ad. 7. Madspande og sorteringsnet

    Mange borgere er allerede usikre på, hvordan de skal indrette deres køkkener, så de kan få plads til alt det sorterede affald, når den nye ordning træder i kraft.

     

    For at gøre det lettere og mere praktisk for borgerne, at komme i gang med sorteringen, anbefaler Teknik og Miljø, at borgerne gratis får udleveret en madspand på ca. 10 liter til madaffaldet, samt et sorteringsnet (se eksempler i bilag) til de tørre fraktioner (dvs. plast, metal, papir og glas).

     

    Den gratis uddeling af madspand og sorteringsnet kan altså være med til at øge borgernes motivation til at sortere, da de ikke skal ud og købe nye spande eller tænke så meget over, hvordan de bedst får ordningen til at fungere indendørs.

     

    Ad. 8. Ombytningsgebyr

    Når borgerne begynder at sortere, kan det være, at nogle af dem oplever, at de leverede beholdere ikke passer til deres behov, selvom de måske er blevet vejledt i, hvilke beholdere, de skulle have. Hvis beholderne ikke passer, skal sammensætningen af dem naturligvis justeres.

     

    Der vil være en omkostning forbundet med ombytningen af beholdere - både for renovatøren og for administrationen i Teknik og Miljø. Alligevel anbefaler Teknik og Miljø, at det for borgerne skal være gratis at bestille en ombytning inden for den nye ordnings første to måneder - dvs. til og med juni.

     

    På den måde får borgerne nemlig tid til at afprøve de nye beholdere, og finde ud af, om beholderne passer til deres behov. Passer beholderne ikke, skal borgerne ikke bekymre sig om den merudgift, der normalt vil være tilknyttet ombytningen.

     

    Det er således en god service til borgerne, og også et godt signal at sende, at kommunen gerne vil være behjælpelig med at få den nye ordning til at virke så godt som muligt for borgerne.

     

    Ad. 9. Euro 5-biler

    De nye biler, som den kommende renovatør skal stille med, skal være Euro 6-biler. Dog kan der være en ventetid på bilerne på op til 14 måneder fra kontraktunderskrivelsen med renovatøren, da der i øjeblikket er høj efterspørgsel på dem.

     

    Ifølge planen skriver kommunen kontrakt med den nye renovatør til september 2019. Derfor anbefaler Teknik og Miljø, at renovatøren skal have mulighed for at køre med Euro 5-biler til og med november 2020, og at kravet om Euro 6-biler altså først skal gælde fra december 2020.

     

    Alternativt vil den nye ordning først kunne starte op i december 2020, hvis renovatøren ikke må benytte Euro 5-bilerne, indtil Euro 6-bilerne kan anskaffes.

     

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1121 af 03/09/2018, kapitel 6

     

    Affaldsbekendtgørelsen, Bek. om affald nr. 224 af 08/03/2019

     

    Regeringens publikation "Danmark uden affald", oktober 2013

     

    Stevns Kommunes Affaldsplan 2014-2018

     

    Ændringer til EU's affaldsdirektiv, vedtaget med direktiv 2018/851 fra 30. maj 2018

     

    Økonomi

    Der er ren brugerbetaling på renovationsområdet. Nye takster vil først kunne beregnes efter udbud for indkøb af beholdere og nye tømningsordningere.

     

  • 282. Regulativ for Husholdningsaffald

    application/pdf icon regulativ_for_husholdningsaffald_-_2020_-_til_godkendelse_0.pdf

    Resume

    Den 29. november 2018 godkendte KB, at Stevns Kommune får en ny affaldsordning den 1. maj 2020.

     

    Den nye affaldsordning kræver også et nyt regulativ for husholdningsaffaldet, som ligeledes skal træde i kraft den 1. maj 2020. Det nye regulativ kræver en politisk godkendelse.

     

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. regulativ for Husholdningsaffald, 2020 godkendes.

     

    Beslutning

    Anbefales.

    Det tilføjes tiføjes i 22,3 Generelle regler.

     I afsnit: Af hensyn til færdsel og fremkommelighed må havaffald til indsamling ikke lægges ud “på offentlige arealer” før tidligest 2 dage før......

    - her indsættes det understregede. 

    Sagsfremstilling

    Det nuværende regulativ tilpasses den nye renovationsordning, som træder i kraft den 1. maj 2020.

     

    Ved godkendelsen af dette regulativ bemyndiger PMT forvaltningen til at træffe afgørelser efter dette regulativ.

     

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4

    Økonomi

    Regulativet har ingen indvirkning på økonomien.

  • 283. Storkerenden - opmåling i 2018

    application/pdf icon storkerenden_opmaaling_vandspejl_2018_0.pdf

    Resume

    Den 21. juni 2018 mødtes PMT med å-lauget for bl.a. Storkerenden. Herværende orientering er en opfølgning på dette møde.

    På baggrund af melding om afvandingsproblemer fra lodsejerne omkring vandløbet Storkerenden, er der blevet gennemført en opmåling i 2018 af hele vandløbet. Opmålingen er blevet sammenlignet med vandløbsregulativet.

    Konklusionen er at broerne ikke har opstemmende betydning på vandføringen. På hele den opmålte strækning ligger vandløbsbunden under den bund der er bestemt i regulativet. Det gælder også opstrøms rørbroen, fra station 1371 til station 1377 jf. kortbilaget. På denne strækning ligger der i dag mange private markdræn på 10 cm i diameter som i følge opmålingen er placeret under regulativbunden.

    Da den opmålte bund ligger under regulativbunden kan der ikke foretages oprensing af vandløbet. Dette er meddelt formanden for å-lauget Poul Erik Brixtofte. Han har kvitteret for modtagelsen, og peget på at å-lauget ikke kan acceptere, der ikke bliver renset op.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Den 21. juni 2018: møde mellem PMT og å-lauget for Storkebækken, Ellebækken og Storkerenden.

    Den 30. oktober 2018: møde ved Storkerenden og Storkebækken med å-lauget og forvaltningen.

    Ultimo 2018: opmåling af hele vandløbet (kortbilag vedlægges).

    Forklaring til kortbilag: Sort streg er den opmålte vandløbsbund. Rød streg er den vandløbsbund, der skal være jf. regulativet. Den vandrette akse på kortbilaget viser stationsnumre.Der er desunden foretaget to beregninger af vandspejlet om vinteren (blå stiplede).

    Vandspejlsberegningerne viser at broerne ikke har opstemmende betydning på vandføringen. Opmålingen viser desuden at vandløbsbunden på hele den opmålte strækning ligger under den bund der er bestemt i regulativet. Det gælder også opstrøms rørbroen, fra station 1371 til station 1377 jf. kortbilaget. På denne strækning ligger der i dag mange private markdræn på 10 cm i diameter som i følge opmålingen er placeret under regulativbunden.

    Da den opmålte bund ligger under regulativbunden kan der ikke foretages oprensning af vandløbet. Dette er meddelt formanden for å-lauget Poul Erik Brixtofte. Han har kvitteret for modtagelsen, og peget på at å-lauget ikke kan acceptere, der ikke bliver renset op.

     

    Vandløbsloven og vandløbsregulativer

    Vandløb opdeles i offentlige og private. Den grundlæggende tanke bag, at et vandløb bør være offentligt er, at det har en samfundsmæssig interesse. Herunder også i forhold til afledningssikkerhed. For de offentlige vandløb står Stevns Kommune for vedligeholdelsen, også selv om vandløbet ligger på privat jord. Storkerenden er et offentligt vandløb.

     

    Vandløbsregulativet for offentlige vandløb udarbejdes af kommunen - således er det også Stevns Kommune der har udarbejdet vandløbsregulativet for Storkerenden. Regulativet fastlægger vandløbets dimensioner og vandføringsevne samt bestemmelser om hvordan vandløbet skal vedligeholdes. Der må hverken vedligeholdes mere eller mindre end det der er beskrevet i regulativet og der må således heller ikke renses op under den regulativmæssigt fastsatte bund.

     

    Regulativet skal afbalancere hensynet til miljøet i vandløbet og vandføringsevnen, som har stor betydning for afvandingen af de omkringliggende arealer. Hvis man ønsker at ændre vandløbets dimensioner i forhold til regulativet (fx oprense dybere end den i regulativet fastlagte bund) kræver det en reguleringssag. Det er en langvaring proces at lave en reguleringssag - og der skal også i forbindelse med en reguleringssag ske en afvejning af hensyn til miljø og afvanding. De miljømæssige krav til vandløbene fastsættes i vandplanerne.

     

  • 284. Vandløbsdag på Stevns

    application/pdf icon invitation_til_pmt_2019_temadag_vandloeb_0.pdfapplication/pdf icon den_kommunale_vandplan_januar_2015_pdf_udgave_12_jan_2015_0.pdf

    Resume

    Teknik og Miljø vil gerne arrangere en ekskursion ud til et eller flere af de åbne vandløb på Stevns for at tale om vandløbene og deres biologi samt om vandløbsvedligeholdelse. Dagen foreslås afholdt som en temadag for PMT og Grønt Råd primo juni 2019.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. acceptere invitationen, og bede Teknik og Miljø om at fastsætte en dato primo juni 2019 samt arrangere en ekskursion for PMT og kommunens Grønne Råd. 

     

    Beslutning

    Vandløbsdagen fastsættes til den 20. juni kl 16-20.

    Sagsfremstilling

    Via det kommunale samarbejde Fishing Zealand har Stevns Kommune mulighed for at få besøg af biolog Peter Henriksen fra Limno Consult. Peter vil fortælle om vandløb og biologien i dem. Peter vil også kunne give input til den kommunale vandløbspleje.

     

    På Stevns er der omkring 125 km vandløb, som kommunen er forpligtiget til at vedligeholde. Heraf er de 68 km åbne vandløb, og de resterende 57 km rørlagte.

     

    I Stevns Kommune varetager HedeDanmark en stor del af vandløbsvedligeholdelsen. For de små åbne vandløb er det å-mænd, som foretager grødeskæring med le/motorle. For de lidt større vandløb er det en såkaldt meje-kurv, som skærer og optager grøde. I Tryggevælde Å skæres grøde med specielbygget båd. Se bilaget for billeder af de forskellige metoder.

     

    Et forslag til program kunne være følgende:

     

    Først vandløbsbiologi v/ biolog Peter Henriksen i et eller flere af de åbne vandløb på Stevns. Peter fortæller om vandløb, og hvad der er vigtigt for at opnå en god tilstand i dem, som vandplanen kræver. Peter vil også el-fiske, så vi kan se hvad vandløbet indeholder af fisk.

    Varighed: ca. 1½ time

     

    & dernæst vandløbsvedligeholdelse v/ HedeDanmark og Peter Henriksen

    Vi besøger et vandløb, hvor HedeDanmark er i gang med at skære grøde. Vi hører om HedeDanmark’s håndtering af vandløbene på Stevns, og Peter kommer måske med forslag til tiltag, som øger hensynet til vandløbsbiologien og –kvaliteten.

    Varighed: ca. 1½ time

     

    Tidspunkt: Primo juni 2019. Varighed inkl. transport ca. 4 timer.

     

    Den kommunale vandhandleplan vedlægges til orientering. Vandhandleplanen beskriver de særlige indsatser, der skal ske på Stevns frem mod 2021.

    Lovgrundlag

    Stevns Kommune er vandløbsmyndighed, og varetager der igennem bl.a. vedligeholdelsen med de offentlige vandløb samt fører tilsyn med de private vandløb.

     

    LBK nr 127 af 26/01/2017: Bekendtgørelse af lov om vandløb.

    Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=186438

    Økonomi

    Det kommunale samarbejde Fishing Zealand tilbyder i 2019 medlemskommunerne mulighed for gratis, at få besøg af biolog Peter Henriksen fra Limno Consult.

     

  • 285. Indsatsplan for bjørneklo 2019-2028

    application/pdf icon indsatsplan_bjoerneklo_2019_2028_endelig_20190430_0.pdfapplication/pdf icon hvidbog_2019.pdf

    Resume

    PMT vedtog forslag til indsatsplan den 5. februar 2019. I perioden 7. februar til 7. april har indsatsplanen været i offentlig høring. Der er indtil nu (pr. 4. april 2019) indkommet 1 høringssvar, som er indarbejdet i det endelige forslag til indsatsplan. Eventuelle høringssvar der indkommer mellem den 4. og den 7. april udleveres på PMT mødet den 9. april og hvidbogen samt indsatsplan gøres endelig færdig inden den endelige behandling i Kommunalbestyrelsen.

     

    For at indsatsplanen for bjørneklo i Stevns Kommune skal træde i kraft kræver bjørneklo-bekendtgørelsen, at indsatsplanen besluttes i KB.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT, at

     

    1. forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo for perioden 2019-2028 vedtages endeligt.

    Beslutning

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Kæmpe-bjørneklo er en invasiv planteart, som er uønsket i Stevns Kommune og resten af landet. Planten har en negativ effekt på den danske natur, og de arter der er naturligt hjemmehørende. Yderligere udgør dens giftige saft en sundhedsrisiko for mennesker.

    Nationalt har Miljøstyrelsen udarbejdet en "Handlingsplan mod invasive arter", hvor bl.a. kæmpe-bjørneklo er på listen. Miljøstyrelsens handlingsplan er for kæmpe-bjørneklo's vedkommende fulgt op af en bekendtgørelse, som gør det muligt at bekæmpe planten både på offentlige og private arealer.

    Udarbejdelsen af en handleplan for Stevns Kommune er nødvendig for en effektiv indsat og for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på private arealer.

    Stevns Kommune har med stor succes bekæmpet kæmpe-bjørneklo i perioden 2008-2018. Udbredelsen af kæmpe-bjørneklo er reduceret i hele kommunen med mere end 90 %, men den findes fortsat.

    Formålet med indsatsplanen 2008-2018 var at udrydde kæmpe-bjørneklo i hele kommunen, og det vil også være målet med den nye indsatsplan 2019-2028.

    Bekæmpelsen sker i samarbejde med vores nabokommuner Faxe og Køge, så planten f.eks. bekæmpes på begge sider af de vandløb, der danner kommunegrænse.

    Der er udført en bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på alle de arealer, hvor den er fundet i perioden 2008-2018. Dvs. dels på kommunens arealer, og dels på private arealer. På de private arealer kontrollerer Stevns Kommune at der sker bekæmpelse. Hvis der ikke er udført bekæmpelse på e private arealer, foretager kommunen bekæmpelsen, som skal betales af grundejer efter nærmere fastsatte regler i bjørneklo-bekendtgørelsen.

    PMT besluttede 5. februar 2019 at sende forslag til indsatsplan for bjørneklo 2019-2028 i høring. Forslaget har været i høring fra den 7. februar til den 7. april. Der er indkommet 1 høringssvar pr. 28. marts 2019, som peger på vigtigheden i at Stevns Kommune samarbejder med nabokommunerne Faxe og Køge. Dette er Stevns Kommune helt enig i, og der har allerede været afholdt møde med Køge Kommune i august 2018 om bekæmpelse af bjørneklo. Primo 2019 har kommunalbestyrelsen i Køge vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo, som er trådt i kraft den 1. marts 2019. Faxe Kommune har også en indsatsplan.

    ./. Der vedlægges hvidbog med forvaltningens behandling af høringssvaret.

    For at indsatsplanen i Stevns Kommune skal træde i kraft skal den vedtages af KB og offentliggøres.

    Fra bjørneklo-bekendtgørelsen skal nævnes følgende krav til en ny indsatsplan til KB’s orientering:

    § 1. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til en endeligt vedtaget og offentliggjort indsatsplan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), at bekæmpe planten.

    Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen offentliggjort en endeligt vedtaget indsatsplan, har ejere eller brugere af de i stk. 1 nævnte arealer pligt til at bekæmpe planten effektivt i overensstemmelse med indsatsplanen.

    Stk. 3. Pligten til at bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen gælder også for offentlige myndigheder.

    ./. Der vedlægges forslag til endelig indsatsplan 2019-2028. Efter KB’s vedtagelse vil indsatsplanen blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

    Lovgrundlag

    Stevns Kommune har mulighed for at udarbejde en indsatsplan jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

     

    Økonomi

    Materielgården udfører bekæmpelsen på kommunens arealer, og opgaven ligger allerede i dag i budgettet.

    Med den seneste bekendtgørelse fra juni 2017 er det nu muligt at foretage bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på private arealer, hvor ejer ikke foretager en tilstrækkelig bekæmpelse. Bekæmpelsen kan ske for ejers eller brugers regning. Tidligere er bekæmpelsen sket uden kommunen har kunne kræve betaling for opgaven.

    Det skal nævnes at bekendtgørelsen kræver, at opkrævningen ikke uden en veldokumenteret begrundelse må overstige en maksimumpris på 3,81 kr. pr. kvadratmeter. Det vides endnu ikke om Materielgården kan foretage en bekæmpelse på private arealer for dette beløb.

    I 2018 er reglerne til at opkræve betaling for bekæmpelse på privat areal blevet brugt over for en enkelt grundejer, med en stor forekomst af bjørneklo. Her blev bekæmpelsen foretaget på 3.589 m2. Maksimumprisen på de 3,81 kroner reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned. Dvs. opkrævningen beløb sig til 3589 x 3,81 x (101,3/99,5) = 13.921 kr.

    Historik

    Forslag til indsatsplan for kæmpebjørneklo 2019-2028 har været behandlet i PMT den 5. februar 2019.

     

    Forslaget har herefter været sendt i offentlig høring i perioden 7. februar til 7. april 2019 (kravet er mindst 8 uger jf. bekendtgørelsen).

     

    Forslag til indsatsplan for kæmpebjørneklo 2019-2028 har været behandlet i PMT den 9. april 2019. Fristen til dette møde er 29. marts, hvor høringsfristen ikke er forbi. Evt. høringssvar fra perioden 29/3 til 7/4 vil blive eftersendt til PMT til deres behandling den 9. april.

  • 286. Diverse orienteringer - PMT den 9. april 2019 (Lukket)

  • 287. Underskriftsark (Lukket)