Referat

  • 499. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 8. juni 2021.

    Beslutning

    Godkendt.

  • 500. Spildevandsplan 2021-2030 - Godkendelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_spildevandsplan_2021-2030_-_hoeringsudkast_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_25._marts_2021_kl._1800_raadssalenteams_i_kommunalbes_0.pdfapplication/pdf icon hvidbog_for_hoering_af_spildevandsplan_2021_0.pdfapplication/pdf icon spildevandsplan_2021-2030_-_udkast_til_vedtagelse_-_vandmaerke_0.pdf

    Resume

    .Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Spildevandsplan 2021-2030 kan vedtages. Teknik & Miljø har i marts 2021 haft udkast til høring af Spildevandsplan 2021-2030 på dagsordenen på KB via DIR, PMT og ØU, at. I den efterfølgende 8-ugers høringsperiode har Stevns Kommune modtaget 11 høringssvar.
    Høringssvar er indarbejdet i Spildevandsplan 2021-2030, i det omfang det er fundet relevant.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. vedtage indstillinger i hvidbogen
    2. vedtage Spildevandsplan 2021-2030 med ændringer i henhold til punkt 1) og hvidbogen

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning

    1. Anbefales

    2. Anbefales.

    Beskrivelse af sagen


    Forslag til Stevns Kommunes Spildevandsplan 2021-2030 samt tilhørende miljøvurdering, der i marts 2021 blev vedtaget på KB, har været i 8 ugers offentlig høring fra d. 29. marts 2021 til d. 24. maj 2021.


    Der blev i høringsperioden afholdt et digitalt borgermøde. Mødet blev afholdt over facebook, hvor borgerne kunne stille spørgsmål, som blev besvaret på mødet.


    Der er indkommet 11 høringssvar fra borgere og grundejerforeninger i kommunen.

    Desuden er Teknik & Miljø, i forbindelse med gennemgangen af høringssvar og øvrig sagsbehandling, selv blevet opmærksomme på yderligere ejendomme og oplande, hvor de faktuelle forhold afviger fra forslag til spildevandsplanen.


    På baggrund af ovenstående har Teknik & Miljø udarbejdet en hvidbog der fremlægges til udvalgets godkendelse. Hvidbogen gennemgås på mødet.


    Hovedpunkter i hvidbogen:


    • Høringssvar omhandlende unøjagtigheder i kortmaterialer og fejl i registreringer af de faktiske forhold. Ændringene er i det omfang de er væsentlige indført i spildevandplanen.
    • Spørgsmål af praktisk karakter i forbindelse med borgerens egen separatkloakering. Spørgsmålene er besvaret i hvidbogen og har ikke medført ændringer i spildevandsplanen.
    • Høringssvar omhandlende, som Teknik & Miljø forstår det, bekymring for vandmiljøet i Køge Bugt, på baggrund af, at der fortsat er privat håndtering af regnvand i de dele af Strøby Egede der ikke er planlagt separatkloakeret. Høringssvar har ikke ført til ændringer ai spildevandsplanen.
    • 8 private og kommunale ejendomme ved den tidligere kasserne ved Mandehoved er tilsluttet spildevandskloak via kommunens ejendom. Grundejere herunder kommunen har ejerskabet af ledningen men KLAR Forsyning har vedligeholdeldespligten. Oplandet skal ændres fra "Spildevandskloakeret" til "Fællesprivat opland med afledning til spildevandsforsyningens renseanlæg". Det tilføjes i spildevandsplanen til beskrivelsen til oplandet, at kloakeringstypen først ændres ved tillæg til spildevandsplanen, da vedtagelsen kræver høring af de berørte ejendomme.


    De medførte ændringer til den endelige spildevandsplan vurderes ikke at være af en sådan karakter, at det vil kræve en opdateret miljøvurdering.


    Bilagsoversigt:


    • tidligere sagsfremstilling vedrørende udkast til Spildevandsplan 2021-2030 fra KB-møde marts 2021 (uden bilag)
    • hvidbogen med høringssvar
    • udkast til endelig Spildevandsplan 2021-2030 i PDF-version


    Spildevandsplan 2021-2030 er udarbejdet som en digital plan, som er mere læsevenlig, og kan findes på kommunes planportal via dette link: https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=53


    Retsgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven: LBK nr 1218, af 25. november 2019, om miljøbeskyttelse
    • Spildevandsbekendtgørelsen:BEK nr. 2292, af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
    • Lov om vandplanlægning: LBK nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning
    • Miljøvurderingsloven: LBK nr. 973, af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
    • Vandsektorloven:LBK nr. 52, af 23. januar 2020, om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
    • Betalingsloven:LBK nr. 553, af 24. april 2020, om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
    • Spildevandsafgiftsloven:LBK nr. 478, af 14. april 2020 om afgift af spildevand
    • Bekendtgørelse nr. 2276, af 29. december 2020, om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

    Spildevandsplanen vil i planperioden høre under kommunens generelle administration af spildevand, hvorfor sagen ikke har konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

    Enkelte af kommunens ejendomme vil blive omfattet af spildevandsplanen, hvilket vil være forbundet med omkostninger.

  • 501. Tidsplan for naturparkprojekt - Orientering

    application/pdf icon dagsordenspunkt_tryggevaelde_aadal_-_naturpark_behandlet_paa_moedet_29._september_2020_kl._1500_stevns_naturcenterteams_i_plan_miljoe_og_teknik_0.pdf

    Resume

    Orientering om tidsplan for naturparkprojekt ved Tryggevælde Ådal. PMT har på møde den 29. september 2020 besluttet at igangsætte projektet om at etablere en naturpark ved Tryggevælde Ådal (se bilag).

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at


    1. tage tidsplan for naturparkprojekt ved Tryggevælde Ådal til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterrretning.

    Beskrivelse af sagen

    Forligspartierne har i forbindelse med budget 2020 ønsket at styrke biodiversiteten, at forbedre eksisterende naturområder og skabe nye. Visionen om en naturpark ved Tryggevælde Ådal blev støttet og igangsat af PMT i september 2020, og der er nu udarbejdet nedenstående tidsplan for en afgrænsning og ansøgning til Danske Naturparker (Friluftsrådet), som står for mærkningsordningen. Der ansøges om at blive Pilot-naturpark, som er et forstadie til at blive Naturpark.


    Tidsplan:


    Forår/Sommer 2021

    Individuelle samtaler med de større og toneangivende lodsejere, som har direkte kontakt med den beskyttede og/eller relevante natur, som en kommende park skal have i sin afgrænsning. Disse bliver præsenteret en samarbejdsaftale med projektet, hvori det understreges:

    • Ved at blive del af naturparken forpligter lodsejer sig ikke til noget efterfølgende, hvis man ikke vil være med til det.
    • Du kan altid melde dig ud igen.
    • Deltagelse i en naturpark beskytter ikke mod andre aktiviteter i kommunal, regional eller statslig regi med virkning på din jord.


    Sommer/Efterår 2021

    Fysiske og online borgermøder og lodsejermøder, hvor naturparkkonceptet præsenteres. Der forventes en del dialog og ekstra møder, og vi får et overblik på ’temperaturen’ for projektet: Hvem og hvor mange er positive/neutrale/negative over for naturparken?

    I denne periode forsøger vi at udarbejde en model for afgræsning af Natura2000 i området mellem Strøby og Elbækengen.


    Efterår 2021

    PMT får præsenteret et forslag til en geografisk afgrænsning af en Pilot-naturpark. Forslag udarbejdes efter især større lodsejeres og borgerforeningers interessetilkendegivelser, og samles i en kort rapport hvori tilkendegivelserne dokumenteres.

    Såfremt PMT vedtager det foreslåede, så kan ansøgning til Friluftsrådet og Danske Naturparker indsendes med henblik på at blive Pilot-naturpark.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifter ifm tidsplanens aktiviteter forventes ikke at overstige kr. 100.000, og midlerne til aktiviteterne ligger i Naturpuljens ramme for 2021 på kr. 1 mio.

  • 502. DK2020 partnerskab for klimaplaner - Beslutning

    application/pdf icon dagsordenspunkt_deltagelse_i_dk2020_partnerskab_for_klimaplaner_behandlet_paa_moedet_18._august_2020_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_tek_0.pdfapplication/pdf icon interessetilkendegivelse_-_deltagelse_i_dk2020_partnerskabet_0.pdfapplication/pdf icon dk2020_sjaelland_forventningsafstemning_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Stevns Kommune skal deltage i det landsdækkende DK2020-partnerskab om udvikling af klimaplaner med det formål at opnå netto-nul udledning af CO2 i 2050 for Stevns Kommune som geografi, og at der i budgetforhandlingerne afsættes de fornødne ressourcer. I august 2020 godkendte PMT sagen med en protokollering om, at evt. økonomi indgår i budgetforhandlingerne.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. Stevns Kommune ansøger om deltagelse i anden og sidste runde af DK2020-partnerskabet.
    2. Stevns Kommune vil tage de nødvendige skridt for at blive klimaneutral og modstandsdygtig senest i 2050 gennem udvikling og implementering af en klimaplan.
    3. der i budgetprocessen afsættes de fornødne ressourcer til gennemførsel af projektet.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 6:

    Anbefales.

    Beslutning

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.
    3. Anbefales af et flertal (A, B, N og V). O stemte imod, da finansieringen afventer budgetaftalen.


    Beskrivelse af sagen

    I august 2020 besluttede PMT, at Stevns Kommune skal deltage i det landsdækkende partnerskab DK2020 om udarbejdelse af klimaplaner (se bilag).


    Ansøgningsfristen for deltagelse i DK2020 projektets anden runde er den 26. august 2021. Deltagelse i DK2020 projektet kræver bred politisk og ledelsesmæssig opbakning og ansøgningen skal vedlægges borgmesterbrev (se udkast i bilag).


    I Region Sjælland er 4 kommuner i gang med at få godkendt deres klimahandleplaner, 7 kommuner deltager i DK2020 projektets førstse runde og de sidste 6 kommuner forventes at deltage i projektes anden runde med opstart til oktober. Ambitionen er, at alle kommuner deltager i projektet. Kommunernes Landsforening (KL) har oplyst, at der på landsplan pt. kun er 1 kommune, som ikke ønsker at deltage.


    Stevns Kommune er "klimakommune" og har tidligere underskrevet aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at nedbringe CO2-udledningen med 2% årligt. DN har besluttet at afslutte Klimakommune-projektet og giver stafetten videre til DK2020-projektet.


    Parisaftalen forpligter de 196 medlemslande til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 oC og arbejde for at begrænse den til 1,5 oC. På nuværende tidspunkt er vi på vej mod en global temperaturstigning på over 3 oC. Temperaturen er allerede steget med ca. 1 oC på globalt plan - og næsten 3 gange så meget i aktis. Klimaforandringerne fører til voldsommere vejr, havstigninger, skybrud og tørke. Sagt på en anden måde, så er jorden ved at overophede - og hvad der lyder som en behagelig temperaturstigning, kan få katastrofale konsekvenser for os og for vores børn, for dyrelivet, biodiversiteten og for naturen.


    Deltagelse i DK2020-partnerskabet vil kræve:

    • Politisk og ledelsesmæssig opbakning
    • Ressourcer til projektledelse og projektgruppe (1-1,5 årsværk)
    • Konsulentbistand til scenarieberegninger og reduktionsstier (200.000-400.000 kr)
    • Samarbejde med erhvervsråd, virksomheder, landboorganisationer og borgergrupper.

    Se endvidere vedlagte brev/forventningsafsteming fra Klimaforum Sjælland om deltagelse i DK2020-partnerskabet (se bilag).


    Med DK2020 får kommunerne en fælles metode til udarbejdelse af en klimahandlingsplan. Det er kommunen selv, der beslutter indsatser, fokus og virkemidler – det er alene metoden, der bliver ens. Derudover kommer kommunerne med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger på klimatilpasning og initiativer til CO2-reduktion kan samles og deles mere systematisk.


    Det er forvaltnigens vurdering, at det vil være nyttigt og givtigt at deltage i DK2020 partnerskabet - dels for at få hjælp, sparring og nye værktøjer til det praktiske arbejde med at nå klimamålene - og dels for at stå sammen med andre kommuner og KL om klimaindsatsen. Arbejdet er en naturlig forlængelse af kommunens arbejde med FN's verdensmål.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    I forbindelse med budgetprocessen for Budget 2022 fremsættes anlægsbudget for gennemførelse af projektet.


  • 503. Kompetenceoverdragelse til Argo - Godkendelse

    application/pdf icon notat_genbrugspladser.pdf_0.pdfapplication/pdf icon kod-aftale_-_vs_formel_godkendelse_af_aftaler_om_kompetenceoverdragelse_vedroerende_kod_og_drift_af_genbrugspladser_0.pdfapplication/pdf icon notat_kod.pdf_0.pdfapplication/pdf icon koncept_genbrugspladser.pdf_0.pdfapplication/pdf icon stevns_kommune_aftale_om_drift_af_genbrugspladser.docx_0.pdf

    Resume

    ARGOs 9 ejerkommuner har besluttet, at opgaven med behandling af KOD overdrages til ARGO. Alle 9 kommuner har derfor underskrevet en aftale om kompetenceoverdragelse af opgaven til ARGO. Aftalen er underskrevet af kommunerne på administrativt niveau. Det er imidlertid et krav fra Ankestyrelsen at selve aftalen også forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

    ARGO driver genbrugspladser for 5 ejerkommuner (Kalundborg, Køge, Lejre, Stevns og Roskilde). Der skal også her indgås en aftale om kompetenceoverdragelse. Aftalen er en formalisering af det eksisterende samarbejde og medfører ingen ændringer for kommunerne.

    Ankestyrelsen har forhåndsgodkendt de to aftaler om kompetenceoverdragelse.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT, ØU at

    1. aftalen om kompetenceoverdragelse af behandlingen af KOD godkendes.
    2. aftalen om kompetenceoverdragelse af drift af kommunens genbrugspladser godkendes.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning

    1. Anbefales.

    2. Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Når ARGO på kommunernes vegne varetager opgaver på affaldsområdet sker det med udgangspunkt i den kommunale styrelseslovs § 60.

    ARGO udfører i henhold til vedtægterne grundydelser – herunder fx forbrænding af restaffald - for alle 9 ejerkommuner. Endvidere er der i vedtægten mulighed for, at ARGO kan udføre tilvalgsydelser for kommunerne. Behandling af madaffald (kildesorteret organisk dagrenovation -KOD) er en tilvalgsydelse. Drift af genbrugspladser er ligeledes en tillægsydelse.

    Hvad betyder kompetenceoverdragelse:

    Når der foretages en kompetenceoverdragelse af en opgave til ARGO, er det ARGO og dermed ARGOs bestyrelse, som står for budgetlægningen for opgaven, ligesom ARGO står for udbud og kontraktindgåelse i forbindelse med afsætning. Aftalen om kompetenceoverdragelse fastlægger desuden hvad der er ARGOs opgave, principper for omkostningsfordeling og retningslinjer for at træde ud af aftalen. Aftaler om kompetenceoverdragelse vedlægges som et bilag til ARGOS vedtægter.

    Aftale om behandling af KOD:

    ARGOs bestyrelse fastlagde på sit møde den 3. april 2018 en strategi for behandling af KOD. Efterfølgende tilsluttede alle ni kommuner sig for en fælles behandling af KOD. I det følgende arbejde blev ARGO opmærksom på at styrelseslovens § 60 fastlægger, at der i sådanne tilfælde, hvor ARGO overtager hele ansvaret for en opgave, skal foreligge en eksplicit aftale om kompetenceoverdragelse, og at den endelige aftale skal forelægges direkte til godkendelse i kommunalbestyrelsen. ARGO fik derfor, med bistand af Bech Bruun, udformet en aftale om kompetenceoverdragelse, som blev forhåndsgodkendt af Ankestyrelsen den 26. marts 2020. Aftalen blev sendt til underskrift i kommunerne. Da det i de fleste kommuner var kommunalbestyrelsen, som havde truffet beslutningen om at overdrage opgaven med behandling af madaffald til ARGO, blev aftalen i 8 kommuner underskrevet på administrativt niveau.

    Da ARGO sendte aftalen om kompetenceoverdragelse til endelig godkendelse i Ankestyrelsen, blev godkendelsen afvist med den begrundelse, at kompetencen til at godkende aftalerne om kompetenceoverdragelse entydigt ligger hos kommunalbestyrelserne og ikke kan delegeres.

    Kommunalbestyrelserne skal derfor behandle og godkende den administrativt underskrevne aftale.

    Aftale om drift af genbrugspladser:

    I forbindelse med udformning af vedtægterne for KARA/NOVEREN i 2007 var der ikke en forståelse af, at opgaver nævnt i vedtægterne under tilvalgsydelser ville kræve selvstændig individuel kompetenceoverdragelse med godkendelse i Ankestyrelsen.

    Ankestyrelsen har imidlertid gjort opmærksom på at drift af genbrugspladser – selvom det er nævnt som en tillægsydelse i ARGOs vedtægter - også kræver at kommunalbestyrelsen godkender en aftale om kompetenceoverdragelse. Ankestyrelsen har den 7. maj 2021 forhåndsgodkendt en aftale om kompetenceoverdragelse til ARGO af driften af genbrugspladserne.

    Formålet med aftalen er alene at formalisere det mangeårige samarbejde mellem ARGO og de 5 ejerkommuner, der har tilsluttet sig ARGOs genbrugspladsordning.Vedlagt er ARGOs koncept for genbrugspladser.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Økonomien er fastlagt i aftalen om kompetenceoverdragelse. Der foretages afregning på baggrund af de indvejede mængder – se bilag.

  • 504. KLAR Forsyning - Revision af Ejeraftale - Godkendelse

    application/pdf icon evaluering_af_ejeraftale_-_rapport_-_v1.1_0.pdfapplication/pdf icon klar_ejeraftale_kernebestyrelse_underskriftsversion_2017.12_vs_udkast_2021.04.21_m._titelaendring_002_0.pdfapplication/pdf icon bilag_7.7_oversigt_over_bestyrelseshonorar_revideret_0.pdf

    Resume

    KLAR Forsynings fire ejerkommuner har med bistand fra et eksternt konsulentfirma gennemført en evaluering af den indgåede ejeraftale. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 1.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at


    1. ændringer i vedlagte ejeraftale godkendes
    2. ændringer i bestyrelseshonorarerne godkendes

    Beslutning

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.


    Beskrivelse af sagen

    Forsyningssamarbejdet mellem Køge, Stevns, Solrød og Greve Kommuner er reguleret i en ejeraftale. Med virkning fra 1.januar 2018 etableredes en enhedsbestyrelse. Bestyrelsen har siden arbejdet med etableringen af det nye selskab og med at høste de forventede og ønskede synergier.

    Grundlæggende er det opfattelsen, at de forventninger, man havde i forbindelse med etableringen af selskabet, er blevet opfyldt. De økonomiske besparelser på 13 mio. kr. årligt er realiseret, samtidig med at der er kommet en større faglighed og robusthed ind i driften.


    Evalueringsrapporten har været drøftet på det årlige Ejermøde mellem de 4 kommuners borgmestre og kommunaldirektører. På denne baggrund foreslås ejeraftalen ændret med virkning fra 1. januar 2022 (bilag 2).


    Formanden for bestyrelsen foreslås fremover valgt eksternt og efter godkendelse i hver af de 4 kommunalbestyrelser. En eksternt valgt formand giver ifølge evalueringsrapporten mulighed for større sektorkompetence og faglighed, uvildighed, samme vidensniveau om alle 4 kommuner og er upartisk.


    Næstformanden foreslås valgt efter det hidtidige rotationsprincip, hvilket indebærer, at Stevns Kommune for den kommende fireårige valgperiode skal indstille hertil.


    Hver ejerkommune udpeger fortsat to bestyrelsesmedlemmer til KLAR Forsynings enhedsbestyrelse og det er fastsat i vedtægterne, at disse skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.


    I starten af den kommende valgperiode tager de fire ejerkommuner initiativ til at udarbejde en ny ejerstrategi for selskabet. Ejerstrategien er kommunernes overordnede styringsredskab i forhold til KLAR Forsyning og det er her, kommunernes forventninger og ønsker skal beskrives. Ejerstrategien skal godkendes i alle fire kommunalbestyrelser.


    Der indføres fremover en årlig ejerdag, hvortil alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommunerne inviteres. På ejerdagen drøftes selskabets resultater og strategier.


    Fra den kommende valgperiode foreslås bestyrelseshonorarerne ændret, men uden at det samlede honorarniveau i selskaberne forøges. Hensigten er at sikre en bedre honorering af de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer, der hidtil har fået 2.479 kr. i årligt honorar. Dette foreslås hævet til 4.500 kr. Herudover hæves formandshonoraret, medens næstformandshonorarer sænkes.
    Honorarer til de af kommunerne udpegede bestyrelsesmedlemmer fastholdes på årligt 37.900 kr. (Pr. 1.1.2022)
    En samlet oversigt over honorarer fremgår af vedlagte bilag 3.


    Når ejeraftalen er godkendt i alle 4 kommunalbestyrelser, vil der blive foretaget konsekvensændringer i vedtægter for de forskellige selskaber. Disse forelægges generalforsamlingerne til godkendelse i løbet af efteråret.

    Der vil ligeledes i efteråret blive taget initiativ til at rekruttere den nye eksterne formand. Endelig beslutning om valg af formand træffes ligeledes af hver enkelt kommunalbestyrelse.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifter til evalueringsrapporten og til revision af ejeraftalen er afholdt af KLAR Forsyning. Ændringerne i honorar-sammensætningen indebærer ikke forøgede udgifter samlet set.

  • 505. Stevns Klint fredning, erstatning - Anlægsbevilling

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal kommunalbestyrelsen kan godkende og frigive en anlægsbevilling til Stevns Klint fredningerstatning på 551.000 kr., og om finansieringen skal ske ved forbrug af kassebeholdningen.


    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. give en anlægsbevilling på 551.000 kr. til Stevns Klint - erstatning i 2021
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet på 257.000 kr. til Stevns Klint - erstatning og ved forbrug af kassebeholdningen på 294.000 kr.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.


    Beskrivelse af sagen

    Miljø- og Fødevareklareklagenævnet traf endelig afgørelse om fredning af Stevns Klint i januar i år og traf samtidig afgørelse om erstatningssummen. Den samlede erstatningssum beløber sig til 5.512.295 kr. samt rente og tillagt godtgørelse på 100.000 kr.

    Af dette beløb besluttede klagenævnet, at Staten skal betale 90% og Stevns Kommune 10%, jf. naturbeskyttelseslovens § 49, stk. 5. Stevns Kommune skal således betale i alt 551.229,50 kr. i erstatning.

    Denne sum er højere end tidligere antaget efter Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse i 2017, hvoraf Stevns Kommune skønnede, at kommunen skulle betale 10% af erstatningssummen, der efter nævnets afgørelse lød på 2.573.000 kr. Stevns Kommune satte derfor 257.000 kr. af på anlægsbudgettet i 2021.

    Den højere erstatningssum hænger sammen med, at klagenævnet genindførte fredningsforslaget om at udlægge en 25 meter bred zone langs klinten, som skulle undtages for dyrkning, spøjtning og gødskning. Da dette nu er gennemført, skal lodsejere kompenseres for reduceret mulighed for anvendelse af jorden i fredningszonen.

    Rådighedsbeløbet på de 257.000 kr. ønskes derfor frigivet til udbetaling af erstatning.


    Retsgrundlag

    Naturbeskyttelseslovens kapitel 6.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 551.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 257.000 kr. til Stevns Klint - erstatning i budget 2021 og ved forbrug af kassebeholdningen på 294.000 kr.


  • 506. Udbud på rottebekæmpelse - Orientering

    Resume

    Stevns Kommunes nuværende kontrakt med Anticimex om rottebekæmpelse udløber ved udgangen af 2021, og der skal derfor laves et nyt EU-udbud. Sagen er en orientering til PMT om processen og den forventede økonomi.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. tage orienteringen til efterretning.


    Beslutning

    Taget til efterretning af et flertal (V, B og S). N og O ønskede, at forvaltningen vurderer, hvad det ville koste, hvis kommunen selv løser udfordringen helt eller delvist.

    Beskrivelse af sagen


    Stevns Kommunes rottebekæmpelse skal i EU-udbud i efteråret 2021. Den nuværende kontrakt er indgået i 2015 og herefter forlænget med yderligere to år i 2019, så den udløber ved udgangen af 2021.


    Teknik & Miljø er i gang med at udarbejde udbudsmaterialet, som forventes at kunne publiceres i august/september, således at en ny kontrakt kan indgås og træde i kraft til årsskiftet.


    Udvikling i lovgivning om rottebekæmpelse

    Siden det sidste udbud i 2015 er der kommet en del lovmæssige ændringer om rottebekæmpelse, som medfører øget administrativ arbejdsgang:


    • Forebyggelse - der stilles en række krav til borgerne om i højere grad at sikre og udbedre fejl på deres ejendom, for at undgå at rotterne bliver et tilbagevendende problem. Dette udmøntes i henstillinger og evt. påbud som gives til den enkelte grundejer. Inden et påbud gives, foretager kommunen et tilsyn på ejendommen for at fastlægge problemets omfang.


    • Tilsynspligtige ejendomme - dette omfatter erhvervsejendomme med dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer og opbevaring af planteprodukter, som anvendes til produktion af fødevarer til mennesker. Tilsynene på de tilsynspligtige ejendomme foregår i perioden 1. okt. - 1. marts, og erstatter de tidligere årlige kampagnebesøg på ejendomme i landzone. Der er pt. 283 tilsynspligtige ejendomme i kommunen. Kommunen skal føre kontrol med indberetningen af tilsynene via den fælles rottedatabase.


    • R2-autorisation - det er nu muligt for privatpersoner at udføre rottebekæmpelse på egen erhvervsejendom, når der er opnået autorisation hos Miljøstyrelsen. Kursets varighed er én dag og afsluttes med en prøve. Kommunen har pligt til at føre kontrol med den bekæmpelse som udføres af R2-autoriserede personer.


    • Weekendanmeldelser - siden 2019 har det været et lovkrav, at borgere kan anmelde rotter i beboelse, fødevarevirksomheder og på tilsynspligtige adresser i weekenden. Besøg på adressen og iværksættelse af bekæmpelse skal ske "uden ugrundet ophold", dvs. også i weekender. Kommunen har oprettet en vagttelefon, som sender de relevante anmeldelser videre til Anticimex.


    • Indberetning til Miljøstyrelsens fælles rottedatabase - Miljøstyrelsen har valgt at gøre oplysningerne fra rottebekæmpelsesfirmaernes og kommunernes indberetninger offentligt tilgængelige i et nyt rapportmodul. I de seneste år er der kommet skærpede krav til registrering og indberetning, og en del funktioner i det nye modul skal indtil videre indberettes manuelt.



    Forventet økonomi ved den kommende kontrakt

    Generelt giver de øgede krav til udførelsen af bekæmpelsen, kontrol og registrering en øget arbejdsbyrde for både forvaltningen og bekæmpelsesfirmaet. Prisen for bekæmpelsen i det kommende udbud forventes derfor at komme til at ligge på ca. 2 mio. kr. om året. Prisen afspejler dels de nye krav og dels den almindelige prisudvikling i markedet. Udgiften til rottebekæmpelse afholdes inden for det brugerfinansierede rottegebyr, som i 2020 udgør 0,0709 promille af ejendomsvurderingen. Prisen for den nuværende kontrakt er 796.250 kr./årligt, så gebyret må derfor forventes at stige, når prisen for den kommende bekæmpelse er fastlagt.


    Reelt er prisen for den nuværende bekæmpelse dog lidt højere end kontraktsummen. Dels er prisen fastsat efter et max. antal anmeldelser, pt. 1225 anmeldelser årligt. De anmeldelser som ligger herudover opkræves ekstra og i 2020 var det 47 ekstra anmeldelser. Dels lægges udgiften til Anticimex' weekendvagter til, da det ikke var en del af det oprindelige udbud, så den endelige pris for bekæmpelsen i 2020 endte på 856.000 kr. Disse ekstra ydelser vil blive inkluderet i den nye kontrakt.


    Øvrige udgifter til rottebekæmpelse

    Udover den faste kontrakt på rottebekæmpelsen er der også andre udgifter, som dækkes af rottegebyret. Det drejer sig om udgifter til administration, kurser, konsulentbistand, Klar Forsynings fældeprojekt, uglekasseprojekt og selvhjælpshandlinger som i 2020 udgjorde ca. 400.000 kr.


    Retsgrundlag

    Rottebekendtgørelsen, BEK nr. 1686 af 18. december 2018


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgiften til rottebekæmpelse afholdes inden for det brugerfinansierede rottegebyr, der fastsættes som en promillesats af ejendomsvurderingen.


    Den samlede udgift til rottebekæmpelse udgjorde ca. 1,2 mio. kr. i 2020, og forventes på baggrund af nye krav til kontrol og registrering m.v. at udgøre ca. 2,5 mio. kr. fra 2022.


  • 507. EU-udbud på indsamling af farligt affald og tekstil - Godkendelse

    application/pdf icon ramboell_notat_nr._1_udbudsstrategi_og_proces_0.pdf

    Resume

    Den 4. marts 2021 godkendte KB indsamlingsordningen for renovation, som medfører at Stevns Kommune skal sortere i yderligere 4 affaldsfraktioner, så der i alt skal sorteres i 10 fraktioner med ikrafttrædelse den 1. maj 2022.

    PMT skal godkende at forvaltningen kan arbejde videre med udbudsmaterialet fra Rambøll vedr. fællesudbud af farligt affald.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. godkende at forvaltningen arbejder videre med det fælles udbudsmateriale ifølge notat fra Rambøll.

    Beslutning

    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Den 16. juni 2020 fik Danmark en ny klimaplan: Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. I planen bliver der stillet krav til hvilke affaldstyper (fraktioner) , som kommunerne skal indsamle ved borgerne.

    Udover de seks fraktioner som vi indsamler i dag (plast, metal, papir, glas, rest- og madaffald), skal vi fra 1. juli 2021 også indsamle pap, mad- og drikkekartoner (MDK), farligt affald og tekstilaffald.


    Stevns Kommune har fået godkendt dispensationsansøgning med frist for opstart af de 4 nye fraktioner til den 1. maj 2022.

    Således starter Stevns Kommune op den 1. maj 2022 med at sortere i alle 10 fraktioner.


    På mødet den 4. marts 2021 besluttede KB, at vi i Stevns Kommune fortsætter med at sortere i 3 beholdere. I disse beholdere bliver der hermed sorteret i fraktioner rest/mad, plast/MDK/metal samt pap og papir/glas. Ligeledes blev det besluttet, at farligt affald indsamles via miljøkasser og/eller miljøskabe.


    Den kommende proces

    Da implementeringskravet gælder alle kommuner i ARGO I/S, er 7 af selskabets 9 ejerkommuner blevet enige om at igangsætte et arbejde med udarbejdelse af fælles udbudsmateriale vedr. indsamling af farligt affald.

    I tilknytning til denne indsamlingsentreprise er det besluttet, at udbyde indsamling af tekstiler som option, samt udbyde diverse tillægsydelser og optioner omkring bl.a. indkøb, udlevering og vedligehold af materiel til farligt affald.


    Det er forudsat, at de enkelte kommunalbestyrelser behandler en indstillingssag, hvor udbudsmateriale og proces godkendes. Med baggrund i KB´s beslutning den 4. marts 2021 om indsamlihg af farligt affald og tekstil, samarbejdes der med de 7 andre kommuner om fælles udbud og proces ifølge vedlagte notat fra Rambøll. Som udgangspunkt forventes der ikke at være tilretninger af materialet efter den politiske proces i de syv kommuner, idet ændringer vil medføre forskellighed i udbudsmaterialet, som vil kunne påvirke udbudsprocessen negativt i forhold til tid og indhentede priser.


    Selve tildelingen af kontrakterne forventes at ske uden politisk forhåndsgodkendelse, på baggrund af de allerede politisk godkendte tildelingskriterier. Politisk vil der blive orienteret om valg af leverandør på en orienteringssag i marts 2022.


    Der er vedlagt bilag fra Rambøll, som er tilknyttet processen som teknisk rådgiver og bistår kommunerne med udarbejdelse af det samlede udbudsmateriale og efterfølgende gennemførelse af selve udbudsprocssen.


    Når udbudsmaterialet foreligger orienteres KB om resultatet.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 2159 af 09/12/2020)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    På nuværende tidspunkt har vi ingen aktuelle priser for indsamlingen i Stevns Kommune for farligt affald. Med afsæt i data fra udarbejdelsen af udbudsmateriale, som Rambøll har lavet, vil et estimat på den årlige pris være mellem kr. 418.000,- til 740.000,- med afhentning af farligt affald og tekstil 4 gange årligt.

  • 508. Trafiksikkerhedsplan 2021 - Anlægsbevilling

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte om der skal frigives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. Der er i budget 2021 afsat en pulje på 1 mio. kr. til trafiksikkerhed generelt i kommunen.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at


    1. give en anlægsbevilling på 1 mio. til at forbedre trafiksikkerheden i Stevns kommune 2021.
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet.

    Beslutning

    1. Anbefale. O vil gerne have forbedret trafiksikkerheden ved bl.a. opsætningen af stærekasser.

    2. Anbefales.


    Beskrivelse af sagen

    Vejteam arbejder med en dynamisk liste, hvor borgerønsker bliver samlet og vurderet i forhold til trafikmængde og art, uheldsstatistik, skolevej, oversigtsareal og øvrige faglige parametre.


    Det er ud fra denne liste, at puljens midler er blevet prioriteret.


    • Helleanlæg ved vejen ind i Vråby. Borgerønske, tiltag reducerer fart ind og igennem i byen.
    • Ændring af 3 vejbump på Hovedgaden i Hårlev. Borgerønske, tiltaget vil reducere farten igennem byen.
    • Etablering af hævet flade i Valløby og Hellested. Institution og borgerønske, tiltag reducerer fart og øger trygheden på vejen.
    • Maglebyvej ændres til 2-1 vej. Borgerønske, tiltag øger trygheden på vejen.
    • Skovbovej og Himlingøje Bygade ændres til 2-1 vej. Borgerønske, tiltag reducerer fart og øger trygheden på vejen.


    Listen er ikke fuldkommen og mindre ændringer kan forekomme efterhånden som økonomien i de enkle delopgaver bliver kendt.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 1 mio. kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til pulje jf. trafiksikkerhedsplan.

  • 509. Budgetforslag 2022 for PMT - Godkendelse

    application/pdf icon pmt_-_oversigt_b2022_v1.pdfapplication/pdf icon pmt_-_indarbejdede_aendringer_-_drift_b2022_0.pdfapplication/pdf icon pmt_-_ud_over_vedtaget_service_b2022_0.pdfapplication/pdf icon pmt_-_balancekatalog_b2022_0.pdf

    Resume

    PMT skal behandle budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til PMT, at

    1. behandle budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces 

    Beslutning

    1. behandlet
    2. anbefalet, idet udvalget ikke anbefalede besparelser på kollektiv trafik eller natslukning af vejbelysning.


    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025, og udvalgenes anbefalinger indgår på budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.


    Den økonomiske politik for 2021-2025 blev godkendt i januar 2021, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2022. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 15 mio. kr. for at mindske ubalancen i kommunens økonomi og til imødegåelse af opdrift på visse områder som følge af demografisk udvikling og øget udgiftspres. Der er her forudsat et anlægsniveau på ca. 40 mio. kr. netto.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Anlægsønsker
    • Balancekatalog


    Budgetforslag 2022 på PMT's område

    På PMT's område er der indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 0,907 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: 0,911 mio. kr.


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    Udover vedtaget service: 0,150 mio. kr.

    Balanceforslag: 0,806 mio. kr.

    Anlæg: 38,7 mio. kr. (Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”)


    Budget/takster på det brugerfinansierede område forventes forelagt på mødet i august 2021, hvor Lov- og cirkulæreændringer ligeledes vil blive forelagt, når resultatet af økonomiaftalen for 2022 kendes. Ligeledes vil bilag vedrørende budgetforudsætningerne indgå i budgetmaterialet til august.




    Budgetprocessen for 2022

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni.


    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2022 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august, konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2022 samt hvis der på nogle områder er konstateret ændringer med betydning for budgettet. Der vil som tidligere år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.


    Høringsprocessen bliver igangsat umiddelbart efter fagudvalgenes behandling af budget 2022 i juni og høringssvarene tilgår fagudvalgene på møderne august. De vil ligeledes indgå ved 1. behandlingen af budgettet.

  • 510. Kommuneplan 2021 - Godkendelse

    application/pdf icon bilag_1_forslag_til_kommuneplan_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_aendringsnotat_0.pdfapplication/pdf icon bilag_6_tematisk_oversigt_over_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_5_sammenfattende_redegoerelse_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_hvidbog_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Stevns Kommuneplan 2021 kan vedtages endeligt. Hvidbogens og forvaltningens forslag til ændringer skal behandles og vedtages. Kommuneplanen vil herefter blive tilrettet med de vedtagne ændringer samt offentliggjort.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, PMT, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. vedtage Stevns Kommuneplan 2021 med de ændringer, som følger af hvidbogen og forvaltningens ændringsnotat.


    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 4:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommuneplan 2021 er den praktiske iværksættelse af Planstrategi 2020 og Lokal Agenda 21.

    Forslaget til Stevns Kommuneplan 2021 samt miljøvurderingen af forslaget blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 4. marts 2021. Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2021. I høringsperioden blev der afholdt to digitale borgermøder på Facebook om henholdsvis bosætning og natur samt erhverv, klima og miljø. Forslaget til Kommuneplan 2021 og miljøvurderingen, der har været i offentlig høring kan læses i Bilag 1_Forslag til Kommuneplan 2021

    Høringssvar

    Der er indkommet 33 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er indsendt af: Bolig- og Planstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Region Sjælland, Faxe Kommune, Energi-net, MOVIA, Museum Sydøstdanmark, borger- og grundejerforeninger, interesseorganisationer og -foreninger, menighedsråd, Ældrerådet, vandværk, grundejere og borgere. Høringssvarene fremgår af Bilag 3_Høringssvar samt Bilag 2_Hvidbog.


    Hovedparten af høringssvarene omhandler temaerne trafikplanlægning, byudvikling, sommerhusområde, natur miljø og klima:


    Høringssvarene afspejler, at der er mange ønsker til placeringen af en ny statsvej og omfartsvej ved Strøby Egede og at disse ikke må etableres i konflikt med naturen i blandt andet Tryggevælde Ådal. Desuden er der ønsker om at få udarbejdet en trafikplan i Højerup og Movia har blandt andet forslag om delebilordninger i landsbyerne og fossilfri busdrift.


    Flere borgere mener, at der skal sættes en stopper for den hurtige udvikling i Strøby Egede. Der er ønsker til perspektivområderne i Strøby Egede og Valløby, samt et ønske om at udlægge et nyt areal til byudvikling eller evt. perspektivareal i Rødvig.


    Grundejerforeningerne i Rødvig bekymrer sig for udlægget af en ny sommerhusramme i Rødvig tæt ved naturen og det oversvømmelsestruede naturområde omkring Havnelevrenden.


    Generelt er der mange ønsker til forbedring af naturen og biodiversiteten i Stevns Kommune. Det gælder blandt andet ønsker om at ændre i målsætninger og rammer samt ønsker om at udpege endnu flere områder til natur, lavbundsarealer og skovrejsning. Der er blandt andet flere konkrete forslag til skovrejsningsområder.


    Der er ønsker om et højere ambitionsniveau og en præcisering af målsætningerne for klima og miljø i kommuneplanen, der er input til retningslinjer om solcelleanlæg og el-ladestandere til biler samt et høringssvar, der ytrer bekymring om etablering af yderligere produktionsvirksomheder i Varpelev.


    Desuden er der flere ønsker om yderligere udpegninger til kulturmiljøer, samt ønsker om ændringer i anvendelserne i kommuneplanrammerne langs klinten i Højerup og ved Stevns Fyr. En enkelt borger ønsker, at der bliver etableret et koncerthus i Stevns Kommune.


    Kommuneplanen fortolker visionen og planstrategien i en overordnet planlægning, der sætter rammer for lokalplanlægningen og kommunens forvaltning af arealer. Kommuneplanen sætter de overordnede rammer, men planlægger for eksempel ikke for konkrete bygge- eller anlægsprojekter. Desuden er Kommuneplanen sammensat af mange forskellige temaer med hver deres hensyn og interesser. Det er ikke ualmindeligt, at der er konflikter mellem disse interesser. Blandt andet er der en række tungtvejende nationale hensyn, som skal varetages i kommuneplanlægningen. Der er derfor en del af høringssvarene, der ikke får konsekvenser for Kommuneplan 2021


    Bolig- og Planstyrelsen har modtaget forslag til indsigelser fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen:


    Indsigelserne blev behandlet på et såkaldt '5 ugers møde', hvor Stevns Kommune og styrelserne deltog. På dette møde blev det aftalt, hvilke ændringer i Kommuneplanen der skulle foretages, så indsigelserne kunne frafaldes. Efterfølgende har forvaltningen i dialog med styrelserne udarbejdet forslag til ændringer i Kommuneplanen. Styrelserne har eksplicit godkendt ændringerne, og deres forslag indsigelser til Kommuneplanen er derfor bortfaldet. Ændringerne fremgår af hvidbogen og høringssvar nr. 33. Se Bilag 2_Hvidbog samt Bilag 3_Høringssvar.


    Vejdirektoratets høringssvar medfører:

    • at der i retningslinjeafsnittet for det overordnede vejnet udpeges to principielle vejføringer for statsvejen og omfatrsvejen, samt indsættes en retningslinje for statsvejen.

    NB. Efter Vejdirektoratets ønske, omtales statsvejen i Kommuneplanen som 'en ny vej til Stevns'.


    Miljøstyrelsens høringssvar medfører:

    • at der tilføjes redegørelsestekst for bilag IV-arter i naturafsnittet
    • at udpegningen til husdyrbrug og biogasanlæg revideres så den ikke overlapper med landskabsinteresser
    • at der indsættes nye retningslinjer i landskabsafsnittene, der sikrer eksisterende landbrugs udviklingsmuligheder indenfor landskabsinteresser.
    • at der indgår en opgørelse af samlede arealmæssige ændringer i Grønt Danmarkskort, samt redegørelsestekst for disse ændringer.


    Hvidbog

    Forvaltningen har udarbejdet hvidbog med resumé af høringssvarene og forvaltningens vurdering af, hvorvidt høringssvaret har konsekvenser for kommuneplanen. Nogle høringssvar giver anledning til mindre ændringer i kommuneplanen, mens andre høringssvar medtages som ønsker til det fremtidige strategi- og planlægningsarbejde. Hvidbogen med forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af Bilag 2_Hvidbog.


    Ændringer i Kommuneplanen

    Forvaltningen har desuden udarbejdet et ændringsnotat med de rettelser, som indarbejdes i kommuneplanen. Ændringerne stammer dels fra høringssvarene og dels fra forvaltningens tilretning af fejl fra Kommuneplan 2017 og tekniske fejl i forbindelse med digitalisering. Ændringsnotatet kan læses i Bilag 4_Ændringsnotat.


    Sammenfattende redegørelse

    Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2 skal der i forbindelse med den endeligt vedtagne Kommuneplan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

    • hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet.
    • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
    • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet.
    • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

    Den sammenfattende redegørelse kan læses i Bilag 5_Sammenfattende redegørelse.


    Historik

    8. marts - 3. maj 2021 Kommuneplan 2021 i offentlig høring

    13 og 14. april 2021 Digitale borgermøder

    4. marts 2021 Forslag til Kommuneplan 2021 vedtages i KB

    30. april 2020 Planstrategi 2020 endelig vedtaget



    Retsgrundlag

    Planloven

    Fingerplan 2019

    Landsplanredegørelsen

    Landsplandirektiver

    Oversigt over Nationale interesser i kommuneplanlægningen

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Vedtagelsen af kommuneplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

  • 511. Boligpolitik - Godkendelse

    application/pdf icon hoeringssvar_til_boligpolitikken_0.pdfapplication/pdf icon hvidbog_stevns_boligpolitik_0.pdfapplication/pdf icon boligpolitik_stevns_kommune_inkl._bilag_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Boligpolitikken kan vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. juni 2020 at igangsætte udarbejdelsen af en Boligpolitik. PMT godkendte 1. december spørgeskema som efterfølgende blev udsendt til 4.000 tilfældigt udvalget borgere i sTevns Kommune. Det resulterede i 1.100 tilbagemeldinger. På baggrund af spørgeskema, Boligprogram, temamøder for Kommunalbestyrelsen samt møde med Handicaprådet, Udsatterådet og Ældrerådet er der blevet udarbejdet et udkast til en Boligpolitik, som PMT i marts 2021 sendte i 8 ugers høring.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT & ØU, at


    1. tage stilling til indholdet af hvidbogen
    2. vedtage Boligpoltikken med ændringer i henhold til hvidbogen


    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning


    Anbefales.


    Beskrivelse af sagen

    Arbejdet med boligpolitikken blev igangsat på baggrund af en anbefaling fra Udvalget for Stevns Verdensmål. Udvalget var et midlertidigt politisk udvalg, der var sammensat af seks borgere og tre politikere fra kommunalbestyrelsen. Udvalget har bidraget med temaer til boligpolitikken under arbejdstitlen Plads til vildskab. Der er i efteråret 2020 udarbejdet et Boligprogrammet, der inderholder datagrundlag der opridser den hidtidige boligudvikling på Stevns samt indeholder en prognose for fremtiden. Ved en spørgeskemaundersøgelse genneført hen over jul og nytår 2020 har mere end 1.100 borgere i Stevns Kommune - ung som gammel bidraget aktivt til at kvalificere boligpolitikken. Datagrundlaget har sammen med anbefalinger fra Udvalget for Stevns Verdensmål og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen udgjort grundlaget for de politiske drøftelser af indholdet i boligpolitikken. Det indledende arbejde samt udkast til Boligpolitkken har været præsenteret for Ældrerådet, Udsatterådet og Handicaprådet, som konstruktivt har bidraget med forslag og synsvinkler.


    Digitalt borgermøde & 6 små film

    I forbindelse med høringsperioden har der været afholdt et digitalt borgermøde. Forud for borgermødet blev der lave seks små film optager rundt omkring på Stevns. Filmene tager afsæt i de seks indsatsområder som Stevns Verdensmål udarbejdede til boligpolitikken:


    1. Boliger til alle - varieret boligudbud

    2. Liv i landsbyer og landdistrikter

    3. Klima- og miljøvenligt byggeri - nybyggeri og renovering

    4. Grønne forbindelser - binde land og by sammen

    5. Plads til vildskab - grønne boligområder

    6. Strategisk udvikling


    De seks film er tilgængelige via kommunens hjemmeside, siden for Boligpolitikken.


    Input fra deltagere til det digitale borgermøde som blev afholdt den 21. april via kommunens Facebookside, indgår i den udarbejdede Hvidbogen.


    Høring og Hvidbog

    Boligpolitikken har været sendt i otte ugers høring i perioden 16. marts til 11. maj 2021. Der er indkommet to høringssvar fra henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet. Begge høringssvar samt input fra det digitale borgermøde er behandlet i Hvidbogen. De indkomne høringssvar har medført nogle enkelte tilføjelser og præciseringer i Boligpolitkken. Behandlingen af høringssvar fremgår af Hvidbogen.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udarbejdelse af en Boligpolitik finansieres via anlægsmidler afsat til arbejdet i §17 stk 4 udvalget

  • 512. Igangværende planlægning/lokalplaner - Orientering

    application/pdf icon sagsoversigt_24_05_2021_0.pdf

    Resume

    Plan, Miljø & Teknik orienteres om igangværende Lokalplaner og Kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. listen over Igangværende planlægning/lokalplaner drøftes og tages til efterretning
    2. tage orienteringen om arbejdet indenfor de eksisterende Kommuneplansrammer til efterretning


    Beslutning

    1. Drøftet og taget til efterretning.

    2. Taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    PMT orienteres om igangværende planlægning, lokalplaner og Kommuneplantillæg samt status på de enkelte planer. Oversigten fremgår af bilag. Af oversigten fremgår også, hvornår lokalplansagerne har været politisk behandlet, således at det er muligt for interesserede at fremsøge referater på Stevns Kommunes hjemmeside.


    Lokalplansag vedr. sommerhusområde ved Bastkær i Rødvig, som Plan, Miljø & Teknik udvalget udsatte den 11. maj, planlægges forelagt på ny på udvalgets møde til august.

    Planteamet får en del henvendelser om udarbejdelse af lokalplaner, der ligger både indenfor og udenfor de eksisterende kommuneplanrammer. Hvis en udstykning er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal kommunalbestyrelsen i henhold til Planlovens § 13, stk. 2 snarest udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt.

    Ifølge kommuneplanen skal byudvikling være af lokal karakter og ske i tilknytning til kommunecentre eller i mindre grad i byudviklingsbyer eller som afrunding af øvrige byer. Inden for disse områder er der en restrummelighed, som skal udnyttes inden der udlægges nye områder til byudvikling. Kommunecentre er Store Heddinge og Hårlev. Øvrige byer er Strøby Egede og Rødvig.

    Stevns Kommunes restrummelighed i 2020 er opgjort til 89.6 ha. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke udlægges nye rammer til byvækst i Kommuneplan 2021. Der kan dog udlægges nye rammer til byvækst på maks. 4 ha med kommuneplantillæg indenfor planperioden. Planteamet foreslår på ovenstående baggrund, at ansøgninger der ligger udenfor kommuneplanlagte områder, som udgangspunkt ikke prioriteres igangsat, førend restrummeligheden indenfor udviklingsområdet er opbrugt, med mindre der er en speciel grund.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 513. Lokalplan og kommuneplantillæg for dagligvarebutik i Strøby - Beslutning

    application/pdf icon startskema_for_dagligvarebutik_i_stroeby_0.pdfapplication/pdf icon motivation_for_flytning_af_butik_0.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal beslutte, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af en dagligvarebutik på Stevnsvej i Strøby.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af en dagligvarebutik godkendes, under forudsætning af, at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko,
    2. der fastsættes en dato for formøde om lokalplanen.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 11. maj 2021, pkt. 493:

    (O) begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.


    Et flertal i udvalget (V, N, R og S) afventer sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.



    Beslutning fra Kommunalbestyrelsen, 27. maj 2021, pkt. 638:


    Sagen sendes tilbage til PMT til fornyet behandling.



    Beslutning

    1. Godkendt af et flertal (V, N, R og S). O stemte imod, da O ønskede en helhedsløsning. O begærede sagen i kommunalbestyrelsen.


    Beskrivelse af sagen

    Teknik & Miljø har modtaget en anmodning om at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på en del af matr. 52p Strøby by, Strøby. Området ligger ud til Stevnsvejen i den nordlige del af Strøby.

    Ansøgningen

    Ak83 arkitekter a/s har på vegne af Dagligbrugsen i Strøby anmodet om at få udarbejdet plangrundlag, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på ca. 1200 m2 med tilhørende varegård og parkeringspladser i den nordlige del af Strøby lige udenfor bygrænsen. Området udgør et areal på ca. 11.860 m2, men den endelige afgrænsning af lokalplanområdet er endnu ikke fastlagt.

    Den samfundsmæssige udvikling har gjort rammerne for den nuværende butik utidssvarende. Den eksisterende butik er på omkring 700 m2. Brugsforeningen ønsker at blive i Strøby, og et nybyggeri på en ny lokation vil kunne sikre butikkens fremtid. Den eksisterende hovedbygning for DagliBrugsen ønsker foreningen af føre tilbage til sit oprindelige udtryk, som et tidstypisk hus på Strøby Bygade og indrette til boliger. Tilbygningen bagtil rives ned, og der ønskes etableret rækkehuse i sammenhæng med de eksisterende rækkehuse, som foreningen også ejer. Dette vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området.

    Plangrundlag

    Området ligger i landzone, som fastlægger områdets anvendelse til landbrugsformål. Strøby ligger i byzone og er i kommuneplanen udpeget som "øvrige byer". Strøby er omfattet af rammeområde 7B1 som fastlægger områdets anvendelse til landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. Bruttoetagearealet til detailhandel i centerområdet må ikke overstige 3.000m². Dagligvarebutikker må ikke være større end 750m². Grænsen for størrelsen på dagligvarebutikker forventes at blive hævet til 1200 m2 med vedtagelse af Kommuneplan 2021. Med vedtagelse af lokalplanen overgår området til byzone.

    Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området til centerformål, og detailhandelsområdet for Strøby skal samtidig udvides. Dette kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, samt at Erhvervsstyrelsen godkender udvidelsen. Der har i 2020 været en indledende dialog med Erhvervsstyrelsen. Inden der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, skal der foretages en offentlig høring på 4 uger, hvor der indkaldes til ideer og forslag til planlægningen.

    Området ligger indenfor flere udpegninger i kommuneplanen. Herunder særlige landskabelige interesser, større sammenhængende landskaber, kystnærhedszonen samt kulturmiljø.

    Den endelige lokalplanafgrænsning samt placering af bygning, parkeringsanlæg og beplantning skal fastlægges under hensyntagen til bindingerne i kommuneplanen, herunder især udsigten ud over Tryggevælde Ådal, naboerne samt dialogen med Erhvervsstyrelsen.

    Vejadgang til området vil ske fra Stevnsvejen og kræve flytning af 1-2 busstopsteder, en udvidelse af vejen samt ombygning af eksisterende helleanlæg. Om det er nødvendigt at flytte begge busstopsteder er endnu ikke afklaret og afhænger af det konkrete vejprojekt. Udgifter til flytning af busstoppesteder, udvidelse af vejen og ombygning af eksisterende helleanlæg afholdes af bygherre.

    Området er ikke omfattet af Stevns Kommunes spildevandplan. En udbygning af området kræver således, at der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 514. Lokalplan - Overdrevsvej Store Heddinge - Beslutning

    application/pdf icon ansoegning_2_20_maj_0.pdfapplication/pdf icon startskema_2.0_0.pdf

    Resume

    PMT skal beslutte, om der skal udarbejdes lokalplan for nyt boligområde vest for Store Heddinge mellem Overdrevsvej og Agerhøjudstykningen.


    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at


    1. lokalplanen igangsættes
    2. der fastsættes en dato for afholdelse af for-borgermøde sidst i juni.

    Beslutning

    1. godkendt.
    2. Lokalplansarbejdet igangsættes først ved ansættelse af ny lokalplanlægger.


    Beskrivelse af sagen

    På et areal mellem Overdrevsvej og Agerhøjudstykningen omfatter hele matr. 118b og en mindre del af matr. nr. 118c St. Heddinge Markjorde er der ønske om udstykning. Området er beliggende i landzone i tilknytning til byzonen og ligger indenfor Kommuneplanramme 1B2 som fastlægger området til boligformål i form af åben/lav og Tæt/lav boliger.


    Det ansøgte projekt forventes at kunne realiseres indenfor kommuneplanens rammer.

    Området omfatter et areal på ca. 55100 m2 og ligger tæt på bymidte og stationen.


    Den vedlagte bebyggelsesplan i ansøgningen skal alene ses som et tidligt skitseudkast der giver en idé om hvilket type boligområde der ønskes at lokalplanlægge for. Antal boliger, typer af boliger udformning og arkitektur samt disponering af området, friarealer, forsinkelsesbassiner veje og stier ect. skal kvalificeres i perioden efter lokalplanen er politisk igangsat.


    Retsgrundlag

    Planlovens § 13

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 515. Lokalplan og kommuneplantillæg for boliger ved Vallø Bygade 12A - Beslutningg

    application/pdf icon ansoegning_1.pdfapplication/pdf icon bebyggelsesplan_1.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for tre nye boliger på Vallø Bygade 12A.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for tre nye boliger på Vallø Bygade 12A ikke imødekommes, da det ikke er i overensstemmelse med Rammeområde 8C1.

    Beslutning

    1. godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Teknik & Miljø har modtaget en anmodning om at udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan, som gør det muligt at etablere 3 boliger på matr. nr. 131, Valløby By, Valløby. Området ligger Vallø Bygade 12A.

    Ansøgningen

    LE34 har på vegne af ejer anmodet om at få udarbejdet plangrundlag, som gør det muligt at etablere 3 boliger i form af et parcelhus og et dobbelthus på Vallø Bygade 12A. Området udgør et areal på 1944 m2 og området ønskes udstykket med en parcelhusgrund på 1151 m2 og to dobbelthusgrunde i form af tæt-lav på henholdsvis 389 m2 og 405 m2. Der etableres 3 overkørsler til Vallø Bygade.

    Plangrundlag

    Området ligger i byzone i Rammeområde 8C1 Landsbyen, som udlægger området til centerområde. Boliger skal opføres som åben-lav bebyggelse med en mindste grundstørrelse på 700 m2. Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg.

    Området er omfattet af Lokalplan 15 og udlagt til boligformål i Valløby by. Lokalplanen anfører, at der kun må opføres åben-lav bebyggelse med en grundstørrelse på minimum 700 m2 og en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Det ansøgte kræver således udarbejdelse af en ny lokalplan. Udstykning må kun foretages i overensstemmelse med den viste udstykningsplan og matr. nr. 13l kan ifølge udstykningsplanen ikke udstykkes. Matr. nr. 13l var oprindeligt på 3548 m2, men er efterfølgende blevet udstykket i to grunde på henholdsvis 1604 m2 og 1944 m2. Det er sidstnævnte grund, som ønskes udstykket i yderligere tre parceller.

    Valløby er i Stevns Kommuneplan udpeget som øvrige byer, hvor byudvikling kan ske som afrunding af byen, herunder som en fortætning indenfor eksisterende rammeområde. Valløby har fået udarbejdet en udviklingsskitse, og der er i Forslag til Kommuneplan 2021 medtaget et perspektivområde syd for byen, hvor byudviklingen på sigt overvejes udlagt. Området er på ca. 2,5 ha og der er igangsat en lokalplanproces for udvikling af området, overvejende med tæt-lav boliger.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 516. Lokalplan og kommuneplantillæg for boligområde ved Bjælkerupvej 112 - Beslutning

    application/pdf icon ansoegning_2.pdfapplication/pdf icon bebyggelsesplan_2.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt boligområde på Bjælkerupvej 112 .

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg for et nyt boligområde på Bjælkerupvej 112 ikke imødekommes, da der er en stor restrummelighed i Store Heddinge.
    2. ansøgningen kan genovervejes i forbindelse med den fremtidige kommuneplan.

    Beslutning

    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Sagsfremstilling

    Teknik og Miljø har modtaget en anmodning om at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg, som gør det muligt at etablere et nyt boligområde på en del af matr. nr. 5o Bjælkerup By, Store Heddinge. Området ligger ved Bjælkerupvej 112 i den nordvestlige del af Store Heddinge.

    Ansøgningen

    LE34 har på vegne af ejer anmodet om at få udarbejdet plangrundlag, som gør det muligt at etablere et nyt boligområde med 27 tæt-lav boliger i maks. 1½ plan. Området udgør et areal på ca. 2.1 ha.  

    Plangrundlag

    Området ligger i landzone, som fastlægger områdets anvendelse til landbrugsformål. Området ligger ikke indenfor andre udpegninger i kommuneplanen. Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg.

    Store Heddinge er udpeget som kommunecenter, hvor der kan ske byudvikling. Restrummeligheden i Store Heddinge er i 2020 opgjort til 26,9 ha. l de senere år er der blevet opført flere boliger, heraf en stor andel af tæt-lav, i Store Heddinge og en del af områderne er ved at være mere eller mindre fuldt udbygget. Indenfor selve bymidten er der en større uudnyttet restrummelighed. Derudover ligger der en anmodning om at udarbejde lokalplan for boliger på et 5 ha stort område mellem Overdrevsvej og Agerhøjudstykningen– se punkt på dagsorden.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 517. Arealerhvervelse - Beslutning (Lukket)

  • 518. Diverse orienteringer - PMT den 8. juni 2021 (Lukket)

  • 519. Underskriftsark (Lukket)