Referat

  • 305. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 6. juni 2019.

     

    Beslutning

    Varly Jensen deltog ikke i sagens behandling

     

    Godkendt

  • 306. Lokalplan 192 Rødvig Lystbådehavn - vedtagelse

    application/pdf icon samlede_hoeringssvar_i_fuld_laengde_0.pdfapplication/pdf icon lokalplan_192_forslag_27-02-2019-ny_0.pdfapplication/pdf icon hvidbog_27052019-_ny_0.pdf

    Resume

    Teknik & Miljø fremlægger forslag til behandling af indsigelser, kommentarer og ændringsforslag, der er indkommet i høringsperioden, samt indstiller til endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 192 for Rødvig Lystbådehavn.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT, at

     

    1. Forslag til lokalplan 192 for Rødvig Lystbådehavn vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
    2. Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen.

    Beslutning

    Varly Jensen deltog ikke i sagens behandling

     

    1. Godkendt.
    2. Godkendt.

     

    Det præciseres at kommunalbestyrelsen ikke har aktuelle planer om byggeri på østmolen, men byggefeltet på østmolen bevares for ikke at miste rettigheden.

     

     

    Sagsfremstilling

    Lokalplanforslaget giver mulighed for at sikre og understøtte den igangværende udvikling af havnen i Rødvig, som er en central turistattraktion på Stevns og en af kommunens seværdigheder, der ligger som perler på en snor i verdensarvsformidlingen af Stevns Klint, der er udpeget af UNESCO. Lystbådehavnen understøtter både bosætning, turisme og fritidsinteresser og udviklingen af havnen er derfor afgørende for det turismestrategiske arbejde og for Rødvig som attraktiv sommer- og bosætningsby.

    Lokalplanens formål er at sikre og understøtte den igangværende udvikling af lystbådehavnen, hvor der bl.a. gives mulighed for, at der kan etableres café og restauration på lystbådehavnen samt mulighed for, at der kan afholdes forskellige arrangementer på de offentlige kajarealer samt at der kan opsættes flytbare enheder med salg af mad og drikke.

    Der ligger en konkurrencebegrænsende servitut på alle ejendomme i Rødvig Lystbådehavn, der giver ejer af matr. 63b eneret til salg af tilberedt mad og is på hele lystbådehavnen. Herudover er der en servitut, der forbyder konkurrerende virksomhed til Rødvig Kro matr. 22gd. Lokalplanen skal give mulighed for turismeudvikling og servitutterne er derfor i modstrid med lokalplanens formål og aflyses derfor med denne lokalplan.  

    Forslaget har været sendt i offentlig høring i 4 uger. Der har i høringsperioden været afholdt et borgermøde, hvor ca. 115 borgere deltog. I høringsperioden er der indkommet 8 høringssvar. Høringssvarene omhandler følgende emner og for hvert høringssvar er kort angivet om det giver anledning til ændringer i lokalplanen:

     

    1. Vedligeholdelse af havnen - ikke anledning til ændringer
    2. Byggefelt A1 og A2 udtages - A1 bibeholdes og A2 ændres til en max højde på 3m
    3. Fiskerihavnen bør inddrages. Byggeri i A1 og A2 - ikke anledning til ændringer
    4. Byggehøjde reduceres i A1 og A2 udtages. Servitutter skal aflyses og der ønskes et bredere udbud af muligheder. Turistinformation på havnen - ikke anledning til ændringer, henvisning til svar i pkt.2
    5. Flytbare enheder. A2 bibeholdes, men anvendelsesmuligheder indskrænkes - ikke anledning til ændringer, henvisning til svar i pkt.2
    6. Udtage A1.Servitut skal aflyses.Igangsætning af ny samlende lp for Rødvig Havn. Legeplads - ikke anledning til ændringer, henvisning til svar i pkt.2
    7. A1 reduceres i højde og A2 udtages. Bestemmelse om bevaringsværdig bebyggelse indsættes, ikke mulighed for boliger på havnen - bestemmelse om ferieboliger skal vurderes, ikke anledning til ændringer, henvisning til svar i pkt.2
    8. Indsigelse mod ophævelse af servitut og indsigelse mod flytbare enheder. Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan og ekspropriation - ikke anledning til ændringer

     

    Skema med de indkomne høringssvar samt forvaltningens vurdering og ændringsforslag er vedlagt sagen.  

    Teknik & Miljø vurderer ikke, at de foreslåede ændringer er af en sådan karakter, at det kræver en fornyet høring af lokalplanforslaget.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

    Økonomi

    Sagen har ingen betydning for Stevns Kommunes økonomi

    Historik

    PMT besluttede på deres møde den 12. marts 2019 at sende forslag til lokalplan 192 i høring i 4 uger samt at der i høringsperioden afholdtes et borgermøde. 

     

  • 307. Underskriftsark (Lukket)