Referat

  • 344. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for PMT den 3. september 2020.

     

    Beslutning

    Godkendt.

  • 345. Kommuneplan 2021 - Generelt

    application/pdf icon bilag_2_tidsplan_kp_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_om_kommuneplanen_0.pdf

    Resume

    PMT og AET orienteres om Kommuneplanen og overordnede strukturelle ændringer som revisionen medfører, samt forslag til borgerinddragelse. Udvalgene skal komme med deres anbefalinger til de strukturelle ændringer samt borgerinddragelsen. Desuden skal udvalgene i de efterfølgende dagsordenspunkter drøfte fortvaltingens forslag til ændringer samt sætte en retning for implementeringen i Kommuneplanen.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT og AET, at

    1. udvalgene anbefaler at forvaltningen foretager redaktionelle ændringer samt ændringer i Kommuneplanens struktur
    2. udvalgene anbefaler at forvaltningen afholder tematiske borgermøder i høringsperioden
    3. udvalgene i de efterfølgende dagsordenspunkter (nr. 345-355) drøfter forvaltningens forslag til ændringer i Kommuneplanen og kommer med anbefalinger til den endelige implementering i Kommuneplanen.  

    Beslutning

    Anbefalet.

    Sagsfremstilling

    Om Kommuneplanen

    Kommuneplanen skal vedtages af Kommunalbestyrelsen hvert 4. år og den virker 12 år frem i tiden. Den indeholder tre hovedafsnit:

     

    Hovedstruktur

    • Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen
    • Den beskriver de stategiske og langsigtede overvejelser for de næste 12 år
    • Og danner et overblik over kommuneplanens indhold

     

    Retningslinjer

    • Afsnittet fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen
    • Planlovens §11a dikterer hvilke retningslinjer der skal indgå i Kommuneplanen
    • Retningslinjerne beskriver hvilke hensyn der skal tages i planlægningen
    • Retningslinjerne udgør desuden grundlaget for kommunens naturforvaltning

     

    Rammer

    • Rammedelen udlægger rammer for de områder der skal lokalplanlægges
    • Rammerne beskriver bygge- og anvendelsesmuligheder
    • Rammerne kan være både for bolig, erhverv, fritidsformål og tekniske anlæg

     

    Fuld revision, men med hovedvægt på udvalgte temaer

    Med Planstrategi 2020 vedtog KB at Kommuneplanen for Stevns Kommune skulle undergå en fuld revision, med hovedvægt på planlovsændringerne indenfor: detailhandel, grønt danmarkskort, klimatilpasning, produktionserhverv samt støj, støv, lugt og anden luftforurening. Desuden opgøres restrummeligheden for boliger, erhverv og sommerhuse og der indarbejdes en ny udpegning af kulturmiljøer, helårsboliger i byzone samt nye retningslinjer for turisme.

     

     

    Ændringer i Kommuneplanens struktur

    I forbindelse med arbejdet med kommuneplanrevisionen foretages der redaktionelle ændringer samt enkelte strukturelle ændringern, der har til formål at fremme forståelsen og læsbarheden af planen. Dermed vil der komme nye afsnit og temaer til mens andre afsnit og temaer udgår. Desuden er der afsnit og temaer der flyttes eller samskrives med andre.

     

    Nye afsnit der tilføjes

    • Grønt Danmarkskort får sit eget afsnit under temaet Natur
    • Under temaet Bosætning oprettes et nyt afsnit om Landsbyer og bosætning i landzone

     

    Afsnit og temaer der udgår

     

    Afsnit der samskrives

    Afsnittene om Tekniske anlæg, vindmøller, tele- og antennemaster samskrives under Tekniske anlæg http://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/plan/21#/2859

     

    PMT og AETs anbefalinger til arbejdet med kommuneplanrevisionen

    Forvaltningen har behov for at PMT og AET kommer med nogle anbefalinger, der sætter retningen for de ændringer der skal foretages i Kommuneplan 2021. I de efterfølgende dagsordenspunkter (nr. 345-355) skal udvalgene drøfte forvaltningens forslag til ændringer i Kommuneplanen og konsekvenserne af disse, samt komme med anbefalinger til den endelige implementering i Kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2021 skal behandles første gang i Kommunalbestyrelsen februar 2021.

     

    Borgerinddragelsesproces

    I forbindelse med visionsprocessen i 2018 blev der afholdt en borgerworkshop i Rødvig, hvor kommunens borgere havde mulighed for at give deres input til det videre arbejde med visionen, planstrategien og kommuneplanen.

    Disse input har været med til at forme planstrategien og har derfor også sat rammerne for nogle af ændringerne i kommuneplanen.

     

    I forbindelse med den offentlige høringsperiode, der er planlagt til at ligge i marts-april 2021, vil der blive afholdt borgermøder med forskellige temaer:

    • Byudvikling og arealudlæg i Kommuneplan 2021
    • Erhverv og turisme i Kommuneplan 2021
    • Klima og Natur i Kommuneplan 2021

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    ingen konsekvenser for budgettet

  • 346. Kommuneplan 2021 - Byudvikling og arealudlæg

    application/pdf icon bilag_2_oensker_arealudlaeg_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_restrummelighed_0.pdf

    Resume

    Stevns kommunes nuværende restrummelighed er næsten lig det estimerede arealbehov for de kommende 12 år. Derfor er der ikke rum til at udlægge nye store arealer til byvækst. Udvalgene skal drøfte og komme med deres anbefalinger til forvaltningens indstilling om at der i Kommuneplan 2021 ikke udlægges nye rammer til byudvikling til trods for at der er flere grundejere, der har ytret ønsker om arealudlæg i Strøby Egede og Valløby. Udvalgene skal ligeledes drøfte og komme med deres anbefalinger til forvaltningens indstilling om at udpege området i Valløby til perspektivareal for fremtidig byudvikling, samt indstillingen om at der stilles krav om forudgående analyse og borgerproces før der igangsættes større byudviklingsprojekter i øvrige byer.

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT og AET, at

     

    1. udvalgene anbefaler, at der ikke udlægges eller omfordeles nye rammer til byudvikling i Kommuneplan 2021
    2. udvalgene anbefaler, at der udlægges et nyt perspektivareal ved Valløby i Kommuneplan 2021
    3. udvalgene anbefaler, at der i Kommuneplan 2021 indgår retningslinjer der stiller krav om forudgående analyse og borgerproces før der igangsættes større byudviklingsprojekter i øvrige byer

    Beslutning

    Anbefalet

     

    Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingspunkt 2 idet han ønsker, at der foretages en politisk helhedsvurdering af udlægningen af nye perspektivarealer.  

    Sagsfremstilling

    Behov for udlæg af nye arealer til byvækst

    Efter planlovens § 11, stk. 1, skal der foreligge en kommuneplan hvert 4. år, der omfatter en periode på 12 år. Kommuneplanen fastlægger blandt andet kommunens behov for nye arealudlæg til byvækst inden for den 12-årige planperiode. Stevns Kommunes forventede behov for arealudlæg i Kommuneplan 2021 er beregnet ud fra en af Erhvervsministeren fastlagt metode, der består af 3 trin:

     

    1. Opgørelse af det samlede forventede arealbehov for de kommende 12 år (bruttobehovet).

    Med udgangspunkt i KMD’s opgørelse af den gennemsnitlige byggeaktivitet på Stevns de sidste 5 år, er der beregnet et bruttobehov for de kommende 12 år på: 936 boliger / 93,6 ha

    Opgørelsen af Bruttobehovet fremgår af Bilag 1

     

    2. Opgørelse af rummeligheden, dvs. arealer til byvækst i den aktuelle kommuneplan, som endnu ikke er udnyttet.

    Restrummeligheden for Stevns Kommune er opgjort ud fra en gennemgang af bl.a. lokalplaner og ortofotos for endnu ikke udnyttede rammer i tilknytning til byzone i Store Heddinge, Hårlev, Strøby Egede, Rødvig, Klippinge og Hellested.

    Den samlede restrummelighed er opgjort til 93 ha. En detaljeret opgørelse af Restrummeligheden per kommuneplanramme fremgår af Bilag 1.

     

    Oversigt over Stevns Kommunes restrummelighed i 2020, fordelt på beliggenhed:

    Store Heddinge 26,9 ha

    Strøby Egede 21,6 ha

    Rødvig 20,1 ha

    Hårlev 17,7 ha

    Hellested 4,3 ha

    Klippinge 2,4 ha

     

    3. Vurdering af hvorvidt der er behov for at udlægge nye arealer til byvækst

    Idet bruttobehovet på 93,6 ha er større end restrummeligheden på 96 ha, er nettobehovet for Stevns Kommune de kommende 12 år positivt. Dog kan der reelt kun påvises behov for at udlægge et mindre areal på 0,6 ha til byvækst i de kommende 12 år. Opgørelsen af Nettobehovet fremgår af Bilag 1

     

     

    Konkrete ønsker til udlæg af nye arealer til byvækst

    Der er indkommet flere ønsker om at udlægge arealer i Kommuneplan 2021. De konkrete ønsker om arealudlæg knytter sig alle til fremtidige potentielle udviklingsmuligheder beskrevet i de nyere udviklingsplaner for Strøby Egede og Valløby.

    En grundejer ønsker at udlægge 2,5 ha syd for Sognevej i Valløby, mens to andre grundejere ønsker at udlægge til sammen 8,5 ha ved Lendrumvej i Strøby Egede. Ønskerne til nye arealudlæg fremgår af Bilag 2

     

    Dersom der er politisk ønske om at indfri de indkomne ønsker til byudvikling i form af et eller flere nye udlæg i Kommuneplan 2021, skal det være velbegrundet og der skal kunne påvises et konkret behov for yderligere byvækst overfor Erhvervsstyrelsen. Da kommunens restrummelighed næsten er lig det forventede arealbehov for de kommende 12 år (vi har kun 0,6 at gøre godt med), vil det kræve at eksisterende rammer må omfordeles, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udlægge nye rammer til byudvikling. Det vil betyde at eksisterende rammer skal tilbageføres. Desuden skal al udvikling ske ud fra indefra-ud-princippet, jfr. Planloven. Indefra-ud-princippet forklares på s. 11-13 i Erhvervsstyrelsens Vejledning om byvækst:

    Vejledning om byvaekst erhvervsstyrelsen 17

     

    Ønsker i Valløby

    Ved planlægning af et nyt udlæg ved Sognevej i Valløby vil der være behov for 1,9 ha mere restrummelighed end det kommunen har i dag. Det vil være i overensstemmelse med indefra-ud princippet.

    I kommuneplan 2017 er Valløby dog defineret som 'øvrig by'. Dersom man ønskler at prioritere byudvikling i de 4 udviklingsbyer på Stevns, hvor der er god offentlig transport, indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner kan det tale imod at udlægge store arealer i Valløby.

     

    Ønsker i Strøby Egede

    Ved planlægning af to nye udlæg ved Lendrumvej i Strøby Egede vil der være behov for 7,9 ha mere restrummelighed end det kommunen har i dag.

    Udlæggene vil ikke være i overensstemmelse med indefra-ud princippet, da der stadig ligger et uudnyttet perspektivområde imellem Nicolinelund og arealerne der ønskes udlagt. I helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlægningsmæssige begrundelser for fravigelse fra indefra og ud-princippet, eller hvor dette vil give utilsigtede begrænsninger for en kommunes udviklingsmuligheder, kan et område undtages fra indefra-ud-princippet. Forvaltningen vurderer ikke at dette kan anses som et helt særligt tilfælde. Planklagenævnet stedfæstede juni 2020 Stevns Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om byudvikling på den sydlige del af området.  

     

    Perspektivarealer

    Perspektivarealer er områder, der ikke udlægges som rammer i Kommuneplanen, men overvejes udlagt på sigt. Idet perspektivarealer ikke er en del af kommuneplanlægningen, forholder Erhvervsstyrelsen sig i princippet ikke til kommunens udlæg af perspektivarealer ligesom de heller ikke indgår i restrummeligheden.

    I kommuneplan 2021 udpeges et område på 2,5 ha ved Sognevej i Valløby som perspektivareal. Der er igangsat en lokalplanproces for udvikling af området og i Udviklingsskitse for Valløby er området udpeget til fremtidig byudvikling. Området fremgår af Bilag 2.

     

     

    Mulighed for omfordeling af rammer

    Dersom det alligevel besluttes, at der skal udlægges nye arealer til byvækst i Kommuneplan 2021, der udgør mere end 0,6 ha, er det nødvendigt at foretage en omfordeling af de eksisterende udlæg.

    I den forbindelse er det nærliggende at overveje at aflyse nogle af de rammer der kun er kommuneplanlagte og hvor der ikke umiddelbart er planer for området de kommende år. Desuden kan det være oplagt at overveje at aflyse nogle af de rammer der er oversvømmelsestruede, jfr. det nye oversvømmelseskort der vil blive indarbejdet i afsnittet om erosion og oversvømmelse i kommende kommuneplan 2021. Der er oversvømmelsestruede rammer for boligudvikling i både Rødvig og Hårlev. Det drejer sig om kommuneplanrammerne 4 B9 i Rødvig og 2 B8 i Hårlev. Disse rammer fremgår af kortene på bilag 1

     

     

    Byudvikling i øvrige byer

    Øvrige byer er i Stevns Kommunes bymønster at betragte som større landsbyer beliggende i byzone. De øvrige byer har ikke nødvendigvis kapacitet, infrastruktur, indkøbsmuligheder eller let adgang til offentlige institutioner og kan være sårbare overfor byudvikling. Kommunens prioriterede byudviklingsområder er ’Kommunecentrene’ Store Heddinge og Hårlev, ’udviklingsbyerne’ Strøby Egede og Rødvig. De ’øvrige byer’ omfatter Valløby, Strøby, Klippinge og Hellested.

    Der er stor interesse fra investorer og lodsejere for at byudvikle i tilknytning til de øvrige byer. Forudgående for ønsker om byudvikling og for at kunne vurdere de mange ønsker om mindre boligudbygning, huludfyldning og afrunding i de øvrige byer, bør der laves en borgerproces og analyse af byernes kvaliteter, sårbarheder, potentialer og kapacitet.

     

    Valløby har fået udarbejdet en udviklingsskitse, der er at betragte som en kortlægning og gensidig aftale mellem borgere og kommunalbestyrelse.

    Strøby er, qua sin beliggenhed tæt på Køge, et meget eftertragtet sted at opføre nye boliger og erhverv. Det er derfor nærliggende, at der i kommende kommuneplanperiode udarbejdes en kapacitetsanalyse/ mini-udviklingsskitse, der kan kortlægge byens sårbarheder, potentialer og kvaliteter og danne vidensgrundlaget for hvor, hvad og hvor meget der kan tilføjes Strøby.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Ingen konsekvenser for budgettet.

    Historik

    22 januar 2020, Planstrategi 2020 blev vedtaget

    21 december 2017, Kommuneplan 2017 blev vedtaget

    oktober 2017, Erhvervsstyrelsen udgav Vejledning om byvækKommunens bymønster blev fastlagt i Stevns Kommuneplan 2009 og er videreført i Stevns Kommuneplan 2017, der er ligeledes fastlagt en udviklingsretning for byudviklingen, så det sikres, at der skabes sammenhæng med de eksisterende byområder, og at byudviklingen bidrager til at fastholde en skarp grænse mellem by og land.st

    15. juni 2017, ny Planlov trådte i kraft

  • 347. Kommuneplan 2021 – Landsbyer og landzone

    application/pdf icon anbefalinger-fra-udvalget-for-levedygtige-landsbyer_0.pdfapplication/pdf icon en_metode_fra_realdania_0.pdf

    Resume

    Den nye ændring i planloven forpligter kommunerne til at udarbejde strategier for deres landsbyer og åbner samtidig op for at udpege omdannelseslandsbyer. PMT og AET skal drøfte og komme med anbefalinger til forvaltningens indstilling om, at der i kommende planperiode skal udarbejdes en landsbystrategi, men at der endnu ikke udpeges omdannelseslandsbyer. Samtidig skal udvalgene drøfte forvaltningens indstilling om, at de udpegede landsbyer udgår i Kommuneplan 2021 og komme med deres anbefalinger hertil.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT og AET, at

    1. udvalgene anbefaler, at der i kommende planperiode skal udarbejdes landsbystrategier i samarbejde med borgere i landsbyerne
    2. udvalgene anbefaler, at der i forbindelse med kommuneplanrevisionen ikke udpeges omdannelseslandsbyer, men at der bør udarbejdes kriterier for udpegning af omdannelseslandsbyer i forbindelse med det kommende landsbystrategiarbejde.
    3. udvalgene anbefaler, at udpegede landsbyer udgår i Kommuneplan 2021
    4. udvalgene anbefaler, at retningslinjer for landsbyerne i Kommuneplan 2021 flyttes til en nyt afsnit under temaet Bosætning

     

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    Planlovsændring vedr. Landsbystrategi

    Fra 1. januar 2019 er kommunerne forpligtiget til i kommuneplanlægningen at planlægge strategisk for landsbyer, så der tages sammenhængende stilling til muligheder for udvikling af landsbyer, samt til at indarbejde retningslinjer for udviklingen af landsbyer. Lov om strategisk planlægning for landsbyer er en opfølgning på anbefalingerne om planloven fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Anbefalingerne er vedlagt som bilag. Desuden er vedlagt en metode udarbejdet af Realdania.

     

    Kommuneplan 2021

    Eksisterende retningslinjer i Kommuneplan17 vedr. landsbyer revideres og samles i kommuneplan 2021 i et eget afsnit - Bosætning/ Landsbyer og landzone. Det er retningslinjer i KP17 for landsbyer under Erhverv/ Byggeri i landzone og retningslinjer fra Bosætning/ Kulturmiljø og værdier samt bygningsbevaring og kirkeomgivelser vedr. udpegede landsbyer.

    I redegørelsen for Landsbyer og lanszone vil det fremgå, at der er igangsat et strategisk arbejde med landsbyerne på Stevns og at der i kommende planperiode skal udarbejdes strategier for landsbyerne. Landsbystrategierne skal udarbejdes i samarbejde med borgere og der skal kortlægges behov, kvaliteter og strategiske greb for landsbyerne. Strategierne har til formål at understøtte landsbyernes leve- og bæredygtighed med respekt for stedbundne kvaliteter og skal udarbejdes med baggrund i de beskrevne kriterier fra Udvalget for levedygtige landsbyer, Planstrategi 2019 og nuværende gældende planlægning.

     

    Omdannelseslandsbyer

    Kommunalbestyrelsen har mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanen at udpege og afgrænse op til to omdannelseslandsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter. Der udpeges ingen omdannelseslandsbyer i kommuneplan 2021. Det er dog muligt at udpege omdannelseslandsbyer med et kommuneplantillæg. I forbindelse med landsbystrategien, der bliver udarbejdet i kommende planperiode, kan der for eksempel udarbejdes kriterier for udpegelse eller en liste over landsbyer der lever op til kriterierne for at blive udpegede og i hver planperiode kan der udpeges op til to fra listen.

    Udpegningen af en omdannelseslandsby er en kommunal tilkendegivelse af, at der ønskes en fysisk transformation i områder med befolkningstilbagegang. Når en omdannelseslandsby er udpeget, vil der inden for afgrænsningen være mulighed for at opnå landzonetilladelse til forskellige omdannelsegreb, der for eksempel kan være baseret på et program eller en udviklingsskitse for byen.

    Udpegningen af omdannelseslandsbyer kan bruges som et værktøj i sammenhæng med kommunens strategiske planlægning for landsbyer og bør ske på baggrund af en proces med inddragelse af borgere, lokale aktører og lodsejere for at skabe grundlaget for omdannelsen og opstille fælles visioner. Det kan for eksempel være forbedringer af natur- og kulturværdier, brug af landsby- og byfornyelsespuljer, indsatser for det lokale foreningsliv og forbedringer af trafikale forhold.

    Udpegningen er en forpligtende aftale mellem kommunen, borgerne, grundejerne og andre aktører. Programmet eller udviklingsskitsen bør blandt andet indeholde de fysiske rammer og den konkrete afgrænsning for omdannelseslandsbyen samt analyse, kortlægning og vision for landsbyen. Erfaringer viser, at en plan og forpligtende samarbejde med borgerne er essentielt, hvis kommunen ønsker at skabe synlighed for investeringer og samtidig sikre, at der ikke opstår interessekonflikter i forhold til den fysiske afgrænsning. Se anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer

    Landsbystrategien samt evt. udpegede og afgrænsede omdannelseslandsbyer skal indarbejdes i næste kommuneplanrevision.

     

    Udgår i Kommuneplan2021

    Udpegede landsbyer

    Stevns Kommuneplan17 er der udpeget 27 landsbyer. Udpegningen har til formål at bevare landsbyernes historiske kvaliteter. Der mangler i dag grundlag for udpegningen, da der ikke er specifikke beskrivelser af landsbyerne og de bevaringsværdige kvaliteter. Desuden er landsbyerne ikke geografisk afgrænset i kommuneplanen, hvilket giver manglende lovhjemmel og administrative problemstillinger i sagsbehandlingen.

    De 27 udpegede landsbyer udgår og medtages ikke i kommuneplan 2021.

    De overordnede intentioner med udpegningen medtages i arbejdet med landsbystrategien og de generelle retningslinjer for landsbyerne medtager under Bosætning/ Landsbyer og landzone. Nogle af landsbyerne indgår desuden i udpegning af kulturmiljøer i kommuneplan 2021.

     

    Byggeri i Landzone

    Stevns Kommuneplan17 indeholder retningslinjer for byggeri i landzone der allerede er reguleret af planlovens §§ 34-38 landzone administration. Afsnittet udgår og relevante retningslinjer medtages under temaet Bosætning/ Landsbyer og landzone i Stevns Kommuneplan 2021.  

     

    Lovgrundlag

    Lov om strategisk planlægning for landsbyer, Planloven

    Historik

     1. januar 2019 - Lov om strategisk planlægning for landsbyer, Planloven

  • 348. Kommuneplan 2021 – Kulturmiljøer

    application/pdf icon kulturmiljoeer_kp17_og_kp2021_endelig_0.pdfapplication/pdf icon kulturmiljoescreening_2018_0.pdf

    Resume

    Stevns kommune har foretaget en ny udpegning af kulturmiljøer i Kommuneplan 2021 og dermed udgår den nuværende udpegning i kommuneplan 2017. Revisionen indebærer at kulturmiljøernes omfang er blevet reduceret til det halve. I forbindelse med screeningen er kommunens kulturmiljøer blevet kvalificeret og vurderet på nationalt niveau og der indgår nu også bymiljøer i udpegningen. Der åbnes op for udvikling i kulturmiljøerne, men bymiljøerne bør her sikres gennem lokalplanlægning. Desuden udpeges også kommunens kridstenshuse. Udvalgene skal drøfte forvaltningens indstillinger og komme med deres anbefalinger til implementeringen af udpegningen og forvaltningen af den i kommuneplanen.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT og AET, at

     

    1. udvalgene anbefaler at afgrænsede kulturmiljøer og udpegede landsbyer fra Stevns Kommuneplan17 udgår og erstattes af ny udpegning af afgrænsede kulturmiljøer.
    2. udvalgene anbefaler at den digitale sektorplan for Kultur og Bevaring løbende opdateres og danner grundlag for udpegninger i kommuneplanen.
    3. udvalgene anbefaler at der ved ansøgning om større projekter, der forringer de udpegede kulturmiljøer i byerne, skal stilles krav til at der udarbejdes en lokalplan.
    4. udvalgene anbefaler at kridtstensbygningerne på Stevns udpeges i Kommuneplan 2021. 

     

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    Revision af kulturmiljøerne

    I 2018 foretog Stevns Kommune en screening af kommunens kulturmiljøer samt gennemgang og revision af kommunens allerede udpegede kulturmiljøer og der blev nedsat en tværorganisatorisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Stevns Kommune, Østsjællands Museum, Arkitektskolen i Aarhus (SAK-metoden) samt med bistand fra Planscape v. Thomas Tram Pedersen. Arkitektskolen i Aarhus har, som led i et forsknings- og projektarbejde støttet af Realdania, udviklet metoden til Screening Af Kulturmiljøer (SAK). 49 kommuner er indtil videre blevet screenet efter SAK metoden.

    Kommunalbestyrelsen blev præsenteret for resultaterne af SAK-screeningen på temamødet i september 2018.

     

    Formålet med screeningen og den nye udpegning er at skabe særligt fokus på de stevnske fortællinger og de aflæselige parametre, så kulturmiljøernes værdier, egenskaber og udviklingspotentialer bliver tydeligere og kan skabe nye muligheder og indsatser med henblik på at bevare kulturmiljøerne gennem udvikling. De stevnske fortællinger bindes ofte sammen med tilstedeværelsen af Stevns Klint, der har været en afgørende faktor i det levede liv. Der er derfor også et stort turismepotentiale i at styrke kulturmiljøerne i hele kommunen.  SAK-screeningen og den efterfølgende implementering i den digitale sektorplan for Kultur og Bevaring ligger som grund for udpegningen af de 46 kulturmiljøer i Kommuneplan 2021.

    I kommuneplan 2021 vil kulturmiljøerne blive udpeget og afgrænset på et retningslinjekort og der vil blive udarbejdet retningslinjer for hvordan kulturmiljøerne kan udvikle sig samtidig med, at man sikrer de bærende bevaringsværdier.

     

    Stevns Kommune ønsker, på baggrund af udpegningen i kommuneplanen og vidensgrundlaget i Sektorplan for Kultur og Bevaring, at kunne arbejde strategisk og målrettet med kulturmiljøerne i Kommunen. Sektorplanen bliver løbende opdateret og udbygget. Afsnittet om kulturmiljøer i sektorplanen vil være offentlig tilgængeligt når Kommuneplanen kommer i offentlig høring.  Link til sektorplanen (under udarbejdelse): https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/plan/48#/10456

     

     

    Indskrænkning af kulturmiljøerne

    Et udgangspunkt har været at indskrænke udpegningerne fra store udefinerbare arealer til mindre og mere præcise afgrænsninger, der gør kulturmiljøerne og deres bærende bevaringsværdier lettere at aflæse. Desuden er der i den nye udpegning et større fokus på bygningskulturarven, og der indgår derfor også nu udpegninger inden for det stevnske byer. De nye kulturmiljøudpegninger er vurderet på nationalt niveau og de af kulturmiljøerne der scorer højt på alle parametre befinder sig blandt danmarks fineste.

    Der er sket en markant indskrænkning at arealet af udpegede kulturmiljøer. Forrige udpegning dækkede 5212 ha, dertil 27 udpegede landsbyer. Den nye udpegning dækker 2593 ha. Altså er arealet af udpegningen formindsket med mere end halvdelen. 

    Der er derfor også større arealer, der udgår som udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder flere ejerlav, stjerneudskiftninger, husmandskolonier, hovedgårde og dykningsflader. Det er i screnningen vurderet, at læsbarheden er for udvisket eller at arealet af anden årsag ikke lever op til screeningskriterierne. De fleste af arealerne er dog stadig udpeget som bevaringsværdige landskaber i landskabskarakteranalysen.

     

    Udvikling i kulturmiljøerne

    Der åbnes op for muligheden for at bygge, tilføje og omdanne indenfor de afgrænsede Kulturmiljøer, men det sker kun på baggrund af en konkret vurdering af projektet i forhold til kulturmiljøets specifikke kvaliteter og bevaringsværdier. Der gives ikke mulighed for byggeri, anlæg eller nogen form for omdannelse der slører de overordnede fortællinger eller foringer det specifikke kulturmiljøs kvaliteter og bevaringsværdier.   

    Den konkrete vurdering udarbejdes af Stevns Kommunes forvaltning. Østsjællands Museum skal i udgangspunktet altid høres. 

     

    Forvaltning af kulturmiljøer i byerne

    En problemstilling vedr. kulturmiljøerne i byerne er, at der administrativt ikke er lovhjemmel for at nægte byggeri, omdannelse el lign. i byzonen, der overholder bygningsreglementet, medmindre der udarbejdes lokalplan. Det er derfor vigtigt at der, ved ansøgning om større projekter der forringer de udpegede kulturmiljøer i byerne, skal udarbejdes lokalplan for projekterne eller kulturmiljøerne.

     

    Udpegning af Kridtstenshuse

    I arbejdet med kulturmiljøerne er det blevet tydeligt at der er behov for øget fokus, synliggørelse og bevaring af de stevnske kridtstenshuse. Den lokale byggeskik strækker sig helt tilbage fra 1200 tallet og binder hele området sammen med turisme attraktionen Stevns Klint. Mange af kridtstenshusene vil derfor blive udpeget i Kommuneplan 2021. Datagrundlaget stammer fra 2011 og er foretaget af Østsjællands Museum. Udpegningen vil betyde at forvaltnigen får mulighed for at oplyse om kridtstenene og betydningen for den lokale kulturarv når der fx ansøges om byggetilladelse eller lokalplan. Formålet er at øge kendskabet til kridtstenshusene og vejlede ejere i forhold til efterisolering, ombygning og genbrug af kridtstenene. Det vil stadig være muligt at ombygge og nedrive et kridtstenshus uden at indhente særlig tilladelser, med mindre bygningen er omfattet af andre hensyn.  

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Historik

    I Stevns Kommuneplan 2017 blev kultumiljøerne ikke revideret. De nuværende udpegninger stammer fra kommuneplan 2013 og er foretaget på meget forskelligt grundlag. Nogle er 'arvet' fra amterne, mens andre er kvalificeret af Ole Hjorth Caspersen Forest and Landscape. Efterfølgende har der i forbindelse med konkrete sager politisk været ytret ønske om at kulturmiljøerne blev grænsket og gennemgået med henblik på at præcisere og reducere udpegningerne. I 2018 nedsatte Stevns Kommune en tværorganisatorisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Stevns Kommune, Østsjællands Museum, Arkitektskolen Århus (SAK) og med bistand fra Planscape v. Thomas Tram Pedersen.

  • 349. Kommuneplan 2021 - Ny sommerhusramme i Rødvig

    application/pdf icon bilag_2_placering_4s5_skovbo_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_landsplandirektiv_2019_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_restrummelighed_sommerhusomraader_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_ramme_4_s5_skovbo_0.pdf

    Resume

    Landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen giver Stevns Kommune mulighed for at udlægge 18 nye sommerhusgrunde i Rødvig.

    PMT og AET skal drøfte og give deres anbefalinger til forvaltningens forslag om at udlægge en ny ramme med rekreativ anvendelse sommerhus, 4S5 Skovbo i Rødvig.

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT og AET, at

     

    1. udvalgene anbefaler, at der i Kommuneplan 2021 udlægges en ny ramme med rekreativ anvendelse sommerhus, 4S5 Skovbo i Rødvig.
    2. udvalgene anbefaler, at der i den nye sommerhusramme indskrives, at der skal tages forholdsregler for oversvømmelse i rammens vestlige del

     

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    Det er Erhvervsministeren, og ikke de enkelte kommuner, der kan træffe beslutning om udlæg eller omplacering af sommerhusgrunde. Med Landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen fik Stevns Kommune i september 2019 mulighed for at udlægge 18 nye sommerhusgrunde i Rødvig på et areal på ca. 3 ha. Ansøgningen blev udarbejdet på baggrund af en dialog med berørte grundejere. Landsplandirektivet fremgår af bilag 1.

     

    Stevns Kommune havde oprindeligt ansøgt om at få lov til at udlægge i alt 50 grunde på et område på 10,5 ha, men fik tilladelse til udlæg af et mindre område med 18 grunde i den nordlige del af området. I en ny ansøgningsrunde med frist december 2019 ansøgte Stevns kommune på nyt om de resterende 32 grunde på et areal på 7,5 ha. Stevns Kommune venter stadig på afgørelse fra Erhvervsstyrelsen i forbindelse med 2. ansøgningsrunde.

     

    I kommende kommuneplan 2021 ønsker Stevns kommune at udlægge en ny ramme med rekreativ anvendelse sommerhus, 4S5 Skovbo i Rødvig. Indenfor rammeområdet kan der udstykkes 18 sommerhusgrunde.

    Sommerhusrammen på ca. 3 ha udlægges på den nordlige del af martikel nr. 16c, der ligger syd for ramme 4S4 Bastkær og Rødvig Camping. Området er i dag dyrket mark. Placering og afgrænsning fremgår af Bilag 2_placering 4S5 Skovbo

     

    Af det nye oversvømmelseskort i afsnittet om erosion og oversvømmelse i Kommuneplan 2021, fremgår det at et stykke af den vestlige del af rammeområdet er oversvømmelsestruet. Forvaltningen foreslår derfor at der i rammen for 4S5 Skovbo indskrives, at der skal tages forholdsregler for oversvømmelse i rammens vestlige del.

    Forslag til Kommuneplanramme 4S5 Skovbo fremgår af bilag 3.

     

    Stevns kommunes restrummelighed for sommerhusområder, dvs områder der er udlagt i Kommuneplanen, men endnu ikke udnyttet, er 9,6 ha. Se bilag 4_restrummelighed sommerhusområder.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen

    Økonomi

    ingen konsekvenser for budgettet

    Historik

    22 januar 2020, Planstrategi 2020 blev vedtaget

    16 september 2019, Landsplandirektiv gav mulighed for at udlægge 18 nye sommerhusgrunde i Rødvig

    21 december 2017, Kommuneplan 2017 blev vedtaget

     

  • 350. Kommuneplan 2021 - Turisme

    Resume

    Forvaltningen oplever en markant stigning i ansøgninger på turismeområdet og mangler definitioner og retningslinjer til håndtering af de forskellige overnatningsformer, herunder autocampers. Desuden mangler Stevns Kommune at få udarbejdet en opdateret turistpolitisk redegørelse, der skal ligge til grundlag for planlægningen samt ansøgninger til andre myndigheder. De nuværende retningslinjer omkring turisme i KP17 trænger til en præcisering og forenkling og Kommuneplanrammen for Boesdal bør præciseres og udvides med 'rekreative og kulturelle formål'. Politikerne skal drøfte og give deres anbefalinger til, at der arbejdes videre med præcisering af retningslinjer og rammer for turismeformålene i Kommuneplan 2021 og at der udarbejdes en turistpolitisk redegørelse i kommende planperiode.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMT og AET, at

     

    1. udvalgene anbefaler, at der skal udarbejdes en turistpolitisk redegørelse i næste planperiode
    2. udvalgene anbefaler, at der indsættes definitioner samt præciseringer og beskrivelse af forskellige typer af overnatning, samt præcisering af retningslinjerne herfor i Kommuneplan 2021
    3. udvalgene anbefaler, at kommuneplanrammen for Boesdal revideres så den også omfatter rekreative og kulturelle formål

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    Turistpolitisk redegørelse

    Der er et stigende fokus på turisme, især kystferieturismen. Lokalisering af ferie-og fritidsanlæg i kystnærhedszonen kræver jf. planlovens §5b udarbejdelse af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. I kystområderne stilles der særlige krav til planlægningen for at beskytte landskabs- og naturværdier i forbindelse med udnyttelsen af turistpotentialet. For planlægning i kystnærhedszonen gælder, at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.  

    De sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal tage udgangspunkt i både nationale og lokale forventninger til turismeudviklingen. Vurderingen af potentiale og udviklingsmuligheder, skal gøre det muligt at vurdere, hvorvidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg kan finde sted i kystnærhedszonen.

    De sammenhængende turistpolitiske overvejelser bygger på kommunens strategiske overvejelser og mål for turismeudviklingen inden for turistoplandet. Oplandet omfatter gerne både kystnærhedszonen, byerne og områderne bag kystnærhedszonen og er ofte ikke begrænset af kommunegrænser.

    Stevns Kommune har sidst fået udarbejdet en turistpolitisk redegørelse i 2015, gældende for perioden 2015-2020. Gældende turistpolitiske redegørelse kan ses her:

    Turismepolitisk redegoerelse for Stevns kommune 2015 mod 2020

     

    I forbindelse med Kommuneplan 2021 foretages der derfor ingen ændringer. I forbindelse med næste kommuneplan, udarbejdes en ny turistpolitisk redegørelse.

     

    Overnatningsmuligheder

    I de senere år har der været en stigende tendens til andre former eller variationer af traditionelle muligheder for overnatning som f.eks. glamping, luksus B & B og pop-up camping, som udfordrer gældende lovgivning.

    Overnatningsmuligheder går under forskellige betegnelser som f.eks. hotel, feriehotel, ferieby, feriecentre, motel, kro, vandrehjem, bed & breakfast og lignende, men det der er relevant er, om de er omfattet af lov om hotel- og restaurantionsvirksomhed eller ej. Der er flere lovgivninger mv. der regulerer overnatningsområdet, herunder planloven, sommerhusloven, campingreglementet, lov om hotel- og restaurationsvirksomhed og vejlovgivning. Der er imidlertid ofte ikke en lovbestemt definition på f.eks. et hotel, bed & breakfast mv.

    Autocampere som ferieform er i mærkbar stigning. Mange autocampere foretrækker imidlertid at overnatte på pladser tæt på byernes centrum, naturskønt eller ved store attraktioner. Det stiller derfor krav om andre overnatningstilbud end dem campingpladserne normalt tilbyder. Vejlovgivningen er i den forbindelse også relevant.

    Campingpladser generelt har i mange år været presset, hvilket har resulteret i et nyt campingreglement.  Det nye campingreglement giver blandt andet campingpladserne mulighed for at opføre flere og større hytter.

    De mange betegnelser og lovgivninger, skaber ofte udfordringer i forbindelse med ansøgninger. For at forvaltningen skal kunne administrere, give en god service og dermed medvirke til at fremme eksisterende og nye overnatningsmuligheder indenfor rammerne af lovgivningen og eksisterende muligheder, indarbejdes der i kommuneplan 2021 definitioner samt præcisering og beskrivelse af forskellige typer af overnatning.

     

    Retningslinjer i kommuneplanen

    Retningslinjerne omkring turisme i den eksisterende kommuneplan 2017 er omfattende og en del af retningslinjerne bærer også præg af redegørelse. Der foretages i kommuneplan 2021 en forenkling af retningslinjerne, så de bliver mere overskuelige.

     

    Rammeområde 9D9 Boesdal Kalkbrud

    Området er udlagt til Besøgs- og formidlingscenter for Stevns Klint UNESCO Verdensarv, parkering, bro, ankomststi og legeplads. Desuden postindustrielle bygværker.

    Da området også bruges rekreativ og til kulturelle arrangementer bør anvendelsen i Kommuneplan 2021 præciseres og udvides med - rekreative og kulturelle formål.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

    Historik

     22 januar 2020, Planstrategi 2020 blev vedtaget

    21 december 2017, Kommuneplan 2017 blev vedtaget

    15. juni 2017, ny Planlov trådte i kraft

    2015, KB vedtager turismepolitisk redegørelse for Stevns Kommune 2015 mod 2020

  • 351. Kommuneplan 2021 - Detailhandel

    application/pdf icon bilag_1_ukast_detailhandelsanalyse_stevns_kommune_20._august_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_swot-analyse_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_aendring_af_kommuneplanrammer_for_detailhandel_i_stevns_kommmune_kommuneplan_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_maalsaetninger_0.pdf

    Resume

    AET og PMT præsenteres for konklusioner og anbefalinger fra Stevns Kommunes nye detailhandelsanalyse. Analysen anbefaler at nye detailhandelsbutikker placeres indenfor eksisterende centerstruktur, for at forhindre at bymidterne svækkes yderligere. Desuden anbefales det, at der i kommuneplanen åbnes op for at etablere større butikker. Udvalgene skal drøfte og komme med deres anbefalinger til ændringer i retningslinjerne for detailhandelen i Kommuneplan 2021, herunder ændringer til arealbehov, butiksstørrelser og målsætninger.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET og PMT, at

     

    1. udvalgene anbefaler at maksimum for butiksstørrelser hæves i detailhandelsrammerne i Kommuneplan 2021
    2. udvalgene anbefaler at kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at detailhandel i byerne skal etableres indenfor centerstrukturen

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

     

    Baggrund

     

    Formålet med kommunernes detailhandelsplanlægning er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, og at sikre god tilgængelighed for alle trafiktyper. Derudover skal planlægningen også skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.

    Med moderniseringen af planloven i juni 2017 fik kommunerne mere fleksibilitet i detailhandelsplanlægningen. Blandt andet blev der åbnet op for større butiksstørrelser. Der er derfor rum for at åbne op for større detailhandelsbutikker i Kommuneplan 2021, hvilket understøtter et stort ønske hos flere butiksejere.

     

    Forvaltningen har som en del af arbejdet med Kommuneplan 2021 fået udarbejdet en detailhandelsanalyse for Stevns Kommune. Detailhandelsanalysen indeholder en kortlægning af den nuværende butiksstruktur i Stevns Kommune, udviklingen i detailhandelen, samt en række anbefalinger til Stevns Kommunes fremadrettede planlægning for detailhandel.

     

    Struktur

     

    I tråd med Kommuneplanen opererer detailhandelsanalysen med en centerstruktur, bestående af byer med bymidter, hvilket gælder for byerne Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede. Derudover er 5 lokalcentre, som dækker over byerne Hellested, Klippinge, Rødvig, Strøby og Vallø.

     

    Store Heddinge er det største udbudspunkt i kommunen, med flest detailhandelsbutikker og udvalgsvarebutikker, dernæst følger Hårlev og Strøby Egede. Se side 8 i Bilag 1.

    Udover intern konkurrence mellem butikkerne i Stevns Kommune, er den største konkurrence fra detailhandelsbyerne Køge og Næstved. Det gælder særligt på udvalgsvarerområdet. Konkurrence fra E-handel, som dækker over handel via internettet udgør i dag ligeledes en stor konkurrencefaktor.

     

    I detailhandelsanalysen er der udarbejdet SWOT-analyser, hvor bymidternes styrker, muligheder, svagheder og trusler for detailhandelen præsenteres. Se bilag 2 SWOT-analyse.

     

    Udvikling

     

    Siden den seneste detailhandelsanalyse fra 2009, kan det konstateres at der generelt færre, men større detailhandelsbutikker. Detailhandelen er desuden blevet mere koncentreret rent geografisk. Endelig er der sket en stor stigning i e-handel, hvilket har medført en tilbagegang i antallet af udvalgsvarebutikker.

     

    • Færre men større butikker

    • Detailhandlen koncentreres

    • Mere e-handel medfører færre udvalgsvarebutikker

     

    Anbefalinger

     

    På baggrund af den nuværende detailhandelsstruktur og udvikling i butikssammensætning oplistes en række anbefalinger til detailhandelsplanlægningen. Det anbefales at koncentrere detailhandelen, placere nye butikker i centerstukturen og dermed understøtte et spændende og attraktivt bymiljø. Derudover anbefales det at etablere et samarbejde mellem detailhandel, kommune og ejendomsbesiddere.

     

    • Koncentrer detailhandelen og de kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne

    • Nye butikker skal søges placeret i centerstrukturen så de bedst understøtter det nuværende udbud

    • Understøt et spændende og attraktivt bymiljø, som kan sikre at bymidterne står stærkt i fremtiden

    • Etabler samarbejde mellem detailhandel, kommune, ejendomsbesiddere

     

    Afvejning af interesser og hensyn

     

    Anbefalingerne i detailhandelsenalysen for planlægning af detailhandel understøtter målet om at bevare et butiksliv i bymidterne. I den forbindelse skal det oplyses, at forvaltningen har fået flere henvendelser fra butikskæder, som ønsker at etablere nye moderne og større dagligvarebutikker udenfor bymidterne langs indfaldsvejene. Det gælder særligt for Store Heddinge og Hårlev.

    Der kan være flere årsager til ønsket om at etablere nye butikker ved indfaldsvejene., herunder:

     

    • økonomiske forhold
    • trafikale forhold
    • manglende interesse eller mulighed for at finde en egnet beliggenhed i bymidterne
    • krav og ønsker til fx butikstørrelse og parkeringsarealer
    • krav fra fx eksisterende lokalplaner, udpegede kulturmiljøer m.v.

     

    Et mål om at koncentrere detailhandel i den eksisterende centerstruktur og dermed understøtte og bevare bymidterne kan derfor forhindre, at der etableres nye butikker i og omkring byerne. Det kan medføre mindre konkurrence på dagligvareområdet og færre nye butikker i kommunen.

     

    Ændringer af kommuneplanrammer for detailhandel i Kommuneplan 2021

     

    Følgende ændringer i rammerne for detailhandel anbefales i Kommuneplan 2021:

     

    • Arealbehovet fastholdes på nuværende niveau, bortset for arealbehovet til detailhandel i Hårlev som øges med 1.100 m2
    • Maksimumarealet for butikstørrelse øges generelt og harmoniseres ift. bymidter og lokalcentre. Ændringerne i butikstørrelser fremgår af bilag 3.
    • Reviderede målsætninger bilag 4

     

    De planmæssige ændringer skal indarbejdes i Kommuneplanens rammer og retningslinjer.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    Ingen konsekvenser for budgettet

    Historik

    Det seneste detailhandelsanalyse for Stevns Kommune blev udarbejdet i år 2009.

  • 352. Kommuneplan 2021 - Produktionserhverv

    application/pdf icon bilag_2_-_kortbilag_produktionserhverv_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_-_retningslinjer_for_produktionserhverv_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_restrummelighed_erhverv_0.pdf

    Resume

    Planlovsændringen fra 2017 giver mulighed for, at kommunerne kan sikre sine produktionsvirksomheders eksistens og udviklingsmuligheder ved at udpege erhvervsområder, der er forbeholdt produktionserhverv. I kommuneplan 2021 udpeges tre områder som erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder. Desuden udpeges konsekvensområder med en radius på 500m omkring de tre områder der udlægges til produktionserhverv. Indenfor konsekvensområderne kan der som udgangspunkt ikke planlægges for anvendelse der er følsom for støj, lugt, støv og anden luftforurening. Udvalgene skal drøfte og komme med deres anbefalinger til forvaltningens forslag til udpegninger.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til PMT og AET, at

     

    1. udvalgene anbefaler, at en del af ramme 1 E2, en del af ramme 2 E2 og en del af ramme 9B3 udlægges til områder forbeholdt produktionserhverv.
    2. udvalgene anbefaler, at der udpeges konsekvensområder med en radius på 500m omkring de områder der udlægges til område forbeholdt produktionserhverv.

     

    Beslutning

    Anbefalet.

     

    Varly Jensen (O) og Jørgen Larsen (N) kan ikke anbefale indstillingspunkt 2. 

    Sagsfremstilling

    Som følge af planlovsændringen i 2017 er kommunerne forpligtiget til i kommuneplanen at udpege og afgrænse erhvervsområder, som forbeholdes til produktionsvirksomheder. Desuden er kommunen pålagt at udpege konsekvensområder omkring produktionsvirksomhederne. Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen kan findes her:

    Vejledning om produktionsvirksomheder i kommune og lokalplanlægning

     

    I gældende Kommuneplan 2017 er der udlagt 13 rammeområder forbeholdt erhverv og 21 områder til en blanding af boliger og erhverv. En stor andel af erhvervsvirksomhederne i Stevns Kommune ligger i landzonen, i det åbne land eller i landsbyerne. De øvrige ligger i deciderede industriområder, i tilknytning til de større byer.

    Der findes mange forskellige typer af erhverv i Stevns Kommune. De forskellige erhvervstyper påvirker i varierende grad det ydre miljø med støj, lugt, støv eller anden luftforurening.

    Der skelnes i Kommuneplanen mellem områder udlagt til industri og områder til blandet bolig og erhverv. Stevns Kommune har ingen virksomheder der er klassificeret som tung industri og der er heller ikke udlagt områder i kommuneplanen specifikt til tung industri.

    I gældende kommuneplan 2017 er der indsat to retningslinjer for produktionsvirksomheder, disse fremgår af Bilag 1. Der er dog ikke foretaget en decideret udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv eller konsekvensområder i Kommuneplan 2017.

    Restrummeligheden, dvs. udlagte erhvervsrammer i Stevns Kommune der endnu ikke er udnyttet, udgør 43,5 ha. Se bilag 3_Restrummelighed erhverv.

     

    Ændringer i Kommuneplan 2021

     

    Udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv

    I kommende kommuneplan 2021 udpeges 3 områder som erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder. Der er tale om eksisterende erhvervsområder, der i forvejen er udlagt til industri.

    Indenfor de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv kan der som udgangspunkt ikke planlægges for fremtidig anvendelse der er følsom for støj, lugt, støv og anden luftforurening. Områderne er udpeget som bedst egnet efter en vurdering i forhold til nogle af kommunens øvrige erhvervsområder der ligger nærmere tæt boligbebyggelse, institutioner mm.

    De udpegede områder er:

    • En del af Kommuneplanramme 1 E2 – Højerupvej, beliggende i det eksisterende erhvervsområde øst for Store Heddinge centrum
    • En del af Kommuneplanramme 2 E2 - Hårlev Syd, beliggende i det eksisterende erhvervsområde i den sydlige del af Hårlev, grænsende op til Faxe Kommune
    • En del af Kommuneplanramme 9 E3 – Varpelev, beliggende ved Tingvejen syd for Varpelev

    Forslag til udpegning af områder forbeholdt produktionserhverv er vist på kort i Bilag 1.

     

    Konsekvensområder

    For at tydeliggøre, at det kan have konsekvenser at planlægge for boliger, institutioner, kontorer, rekreative anvendelser m.v. i nærhed til produktionsvirksomhederne, udlægges konsekvensområder med en radius på 500m omkring de områder der udpeges som forbeholdt produktionsvirksomheder. Dette med helblik på at undgå miljøkonflikter (støj, lugt, støv og anden luftforurening) samt sikre produktionsvirksomhedernes eksistens og mulighed for udvikling.

    Indenfor konsekvensområderne kan der som udgangspunkt ikke planlægges for anvendelse der er følsom for støj, lugt, støv og anden luftforurening, så som boliger, institutioner og kontor medmindre der kan etableres afværgeforanstaltninger der sikrer, at anvendelsen ikke vil være begrænsende for produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

    Forslag til udpegning af konsekvensområder er vist på kort i Bilag 2.

     

    De udpegede områder forbeholdt produktionserhverv samt udlagte konsekvensområder vil i kommende Kommuneplan 2021 fremgå af retningslinjekortet for erhverv og der vil blive indskrevet retningslinjer og redegørelse for disse.

    Forslag til retningslinjer i kommende kommuneplan fremgår af Bilag 1.

     

    Mulige konflikter som følge af udpegningen

    • Der vil ikke være muligt at planlægge for fremtidig anvendelse der er følsom for støj, lugt, støv og anden luftforurening indenfor de udpegede områder forbeholdt produktionserhverv eller udlagte konsekvensområder.
    • Eksisterende boliger i og omkring erhvervsområderne der bliver udlagt til produktionserhverv eller konsekvensområde vil kunne blive udsat for yderligere belastning, dersom der etableres nye forurenende produktionsvirksomheder på området.
    • Mulighed for at de omkringliggende grunde falder i værdi.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Ingen konsekvenser for budgettet.

    Historik

    22 januar 2020, Planstrategi 2020 blev vedtaget

    21 december 2017, Kommuneplan 2017 blev vedtaget

    december 2017, Erhvervsstyrelsen udgav Vejledning om produktionsvirksomheder

    15. juni 2017, ny Planlov trådte i kraft

  • 353. Kommuneplan 2021 - Grønt Danmarkskort

    application/pdf icon udkast_til_groentdanmarkskort_kp_2021_vs._2017_0.pdf

    Resume

    Grønt Danmarkskort er et sammenhængende netværk af spredningskorridorer, potentielle naturområder og eksisterende natur, som landets kommuner skal indarbejde i deres kommuneplaner. Grønt Danmarkskort skal fungere som en slags Masterplan for Danmarks natur. I kommuneplan 2021 vil Grønt Danmarkskort som noget nyt få sit eget afsnit under temaet Natur. PMT skal komme med sine anbefalinger til implementeringen af Grønt Danmarkskort i kommuneplanen.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. udvalget anbefaler implementeringen af Grønt Danmarkskort som et eget afsnit i Kommuneplan 2021.

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    Grønt Danmarkskort er et sammenhængende netværk af spredningskorridorer, potentielle naturområder og eksisterende natur, som alle landets kommuner skal indarbejde i deres kommuneplaner.

    Grønt Danmarkskort skal fungere som en slags masterplan for Danmarks natur. Kortet skal ses som en del af den danske indsats for at få vendt tabet af biodiversitet, og således gavne spredningen af vilde dyr og planter.

     

    Med Grønt Danmarkskort tilføjes to nye forpligtelser for kommunerne:

    1. styrket fokus på at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer – også på tværs af kommunegrænser.
    2. sikre ensartethed i de kommunale udpegninger på baggrund af nye nationale kriterier og krav om, at anvende et nyt forbedret fagligt grundlag – De Digitale Naturkort og vejledning.

     

    Udpegningen skal omfatte:

    • Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder Natura 2000-områder og værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.
    • Eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, der kan udvide eller danne forbindelse mellem eksisterende naturområder.
    • Der skal være særligt fokus på at sikre forbindelse mellem Natura 2000-områderne.

     

     

    Grønt Danmarkskort i Stevns Kommune:

    I kommuneplan 2021 vil Grønt Danmarkskort som noget nyt få sit eget afsnit under temaet Natur.

    Natura 2000-området på land i Stevns Kommune udgør skelettet i Stevns Kommunes bidrag til grønt Danmarkskort og de resterende udpegninger har Stevns Kommune anvendt følgende kriterier for udpegning i prioriteret rækkefølge:

     

    1.Natura 2000-områder på land

    2.Eksisterende naturområder

    3.Potentielle naturområder

    4.Økologiske forbindelser

    5.Potentielle økologiske forbindelser

     

    Det er taget udgangspunkt i kommunes Natura 2000 områder, et udvalg af lavbundsområder, jord og stendiger, vandløb samt de eksistende skove. Skovbyggelinjerne (300 m fra skovkanten) er udlagt til potentiel natur samt andre områder hvor det vurderes at det vil give en god sammenhæng og styrkelse af den Stevnske natur.

     

    Hvordan:

    Grønt Danmarkskort skal gradvist realiseres ved hjælp af statens, kommunernes og privates indsats for naturpleje, naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter, klimatilpasninger og skovrejsning mv. Staten har ikke taget reelle initiativer til at gøre kortet til virkelig natur. Statens intention er, at kortet realiseres gennem frivillighed hos lodsejerne.   

     

    I udkastet til Grønt Danmarkskort i kommuneplan 2021, er der kun ændret lidt i forhold til udpegningen i kommuneplan 2017, blandt andet i forhold til skovrejsning og potentielle spredningskorridoere.

    Sammenhæng til nabokommuner kan ses i bilaget, Grønt danmarkskort 2021 vs. 2017, sammen med Stevns Kommunes udkast til Grønt danmarks kort 2021.

    I redegørelsen i kommuneplanen skal der redegøres for realiseringen af planlægningen for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort.

     

     

    Retsvirkning af Grønt Danmarkskort

    Uddrag fra Vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser, VEJ nr 9687 af 07/07/2017

    Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

    Kommuneplanens retningslinjer med tilhørende kort er bindende for kommunalbestyrelsens administration, dvs. når kommuner foretager sagsbehandling og træffer afgørelser. Kommunalbestyrelsen har således ret og pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, hvilket fx betyder, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med enkeltsagsbehandling efter planloven eller anden lovgivning skal arbejde for, at kommuneplanens bestemmelser omsættes til virkelighed. En kommuneplan har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkning for borgere, erhverv, m.m., men udelukkende for kommunalbestyrelsen. Helt konkret betyder det, at f.eks. en udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv vil kunne få nogen betydning og eksisterende lovlig anvendelse vil kunne fortsætte uanset udpegninger i kommuneplanen

     

    Lovgrundlag

    Planloven §11a stk 1. punkt 14) varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 354. Kommuneplan 2021 - Lavbundsarealer

    application/pdf icon bilag_-_udpegning_af_lavbundsarealer_0.pdf

    Resume

    Stevns Kommune skal i kommuneplanen udpege lavbundsarealer der kan genoprettes som vådområder. Udvalget skal behandle og komme med sine anbefalinger til forvaltningens indstilling om, at udpegningen af lavbundsarealer i Kommuneplan 2021 udvides med de tørveholdige lavbundsjorde, altså arealer hvor jorden indeholder mere end 6% kulstof. De udpegede arealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og tekniske anlæg. De større lavbundsarealer vil indgå i kommuneplanens retningslinjer for potentielle naturområder og i Grønt Danmarkskort, og vil dermed blive taget ud af retningslinjerne for særlig værdifuld landbrugsjord.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at:

    1. udvalget anbefaler, at den nuværende udpegning af lavbundsjorde suppleres med tørveholdige jorde med mindst 6% organisk kulstof.

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    Kommunen er forpligtet til at udpege arealer, der kan genoprettes til vådområder eller lavbundsområder.

     

    Nuværende udpegning

    Kortgrundlaget for udpegningen af lavbundsjorde i den gældende kommuneplan stammer helt tilbage fra "Den Danske Jordklassificering" foretaget af Landbrugsministeriet i 1970'erne. Med afsæt i topografiske kort fra begyndelsen af 1900-tallet blev lavbundsarealerne dengang udpeget som de områder, der havde signaturer for eng, mose, strandeng og marsk.

     

    Den gamle udpegning af lavbundsjorde er som sådan ikke forældet, men den tager dog ikke højde for, at staten i dag yder tilskud efter lavbundsordningen til kulstofrige lavbundsjorder med mindst 6% organisk kulstof.

     

    Lavbundsordningen

    I 2015 etablerede staten en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder, for at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere udledningen af kvælstof til kystvande og genskabe eller forbedre natur. I de første år var tilskudsordningen målrettet kulstofrige lavbundsjorder med mindst 12% organisk kulstof. Siden er ordningen blevet udvidet, så der nu gives tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder med mindst 6% organisk kulstof.

     

    Lavbundsordningen benytter et kort over de kulstofrige lavbundsjorde, som er udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i 2014.

     

    Forvaltningen anbefaler, at den nuværende udpegning af lavbundsjorde suppleres med de lavbundsarealer, som indeholder mindst 6% organisk kulstof (altså de jorde, som kan opnå tilskud efter lavbundsordningen).

    Se bilag for den gældende udpegning, samt forslaget til den nye udpegning.

     

    Om lavbundsarealerne

    Mange lavbundsarealer er i dag opdyrkede og drænede, men er ofte vandlidende. Selv med dræning er mange lavbundsarealer præget af naturlig høj grundvandsstand og fremstår ofte som våde områder.

    Genopretning af lavbundsområder til vådområder kan medvirke til at nedbringe landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet samt til binding af CO2. Desuden kan lavbundsarealerne virker som buffer i forbindelse med klimatilpasning og større nedbørsmængder.

     

    De arealer, der er udpeget til lavbundsarealer i kommuneplanen, kan som udgangspunkt ikke udlægges til bebyggelse eller til tekniske anlæg.

     

    Potentielle naturområder - særlig værdifuld landbrugsjord

    De større lavbundsarealer (typisk over 1 ha) vil indgå i kommuneplanens retningslinjer for potentielle naturområder og dermed også indgå i Grønt Danmarkskort.

    Nogle af lavbundsarealerne ligger i områder, der i den nuværende kommuneplan er udpeget som særlig værdifuld landbrugsjord og som landbrugs-udviklingsområder. Disse udpegninger bør ajourføres, så de samme arealer ikke både fremstår som "potentielle naturområder" og som "særlig værdifuld landbrugsjord".  

    Lovgrundlag

    Planloven §11a stk. 1 pkt 13 om udpegning af lavbundsarealer.

    Bekendtgørelse nr. 1523 af 16/12/2019 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

  • 355. Kommuneplan 2021 - Skovrejsning

    application/pdf icon bilag_1._skovrejsning._kp_2017_vs._kp_0.pdf

    Resume

    På landsplan er der et ønske om at etablere mere skov. Forvaltningen har til Kommuneplan 2021 udarbejdet et forslag til tilretning af udpegningen af skovrejsningsområder der tilgodeser Natura2000 samt drikkevandsinteresser. PMT skal drøfte forvaltningens indstilling om at revidere retningslinjekortet for skovrejsning i Kommuneplan 2021, samt give sine anbefalinger til revisionen.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. udvalget anbefaler, at retningslinjekortet for skovrejsning revideres, så det øger Stevns Kommunes muligheder for skovrejsning og samtidig tilgodeser Natura2000 samt drikkevandsinteresser.

    Beslutning

    Anbefalet. 

    Sagsfremstilling

    I Kommuneplan 2021 skal der udpeges områder hvor der ønskes etableret skov fra kommunesside, og hvor der ikke ønskes skov. I områder hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke rejses skov, medmindre at der er en særlig grund og det vurderes af Kommunalbestyrelsen, at der kan dispenseres for det.

     

    På landsplan er der et ønske om at etablere mere skov, så skovarealet i 2090 dækker 20-25 % af det samlede landareal. I 2018 dækkede det samlede skovareal ifølge Danmarks Statistik 13,8 % af Danmark. På Stevns udgør det samlede skovareal ca. 9,1 %. Skovene på Stevns er alle privatejede. Retningslinjekort for skovrejsning fremgår af Bilag 1.

     

    Signaturforklaring retningslinjekort:

    Rødskravering = Skovrejsning uønsket-områder

    Grønskravering = Skovrejsningsområder

    Ingen skravering = Områder hvor der kan rejses skov, men hvor kommunen ikke har særskilt interessere i at der rejses skov.

    Se Bilag 1. Skovrejsning KP 2017 vs. KP 2021 for sammenligningen af de to udpegninger.

     

    Skovrejsningsområder

    Udpegningen af skovrejsningsområder er sket med henblik på at sikre drikkevandsinteresser, sikre bynært friluftsliv og styrke de biologiske spredningskorridorer i landskabet. Forvaltningen anbefaler, at retningslinjekortet for skovrejsning revideres, så det øger Stevns Kommunes muligheder for skovrejsning og samtidig tilgodeser Natura2000 samt drikkevandsinteresser.

     

     

    Skovrejsning uønsket-områder

    Skovrejsning uønsket-områderne er udpeget, hvor områderne rummer landskabsværdier, geologiske værdier eller kulturhistoriske værdier, henholdsvis kulturmiljøer og kirkeomgivelser. På landsplan er der et ønske om at etablere mere skov. Forvaltningen har til Kommuneplan 2021 udarbejdet et forslag til tilretning af udpegningen af skovrejsningsområder der tilgodeser Natura2000 samt drikkevandsinteresser. PMT skal drøfte forvaltningens indstilling om at revidere retningslinjekortet for skovrejsning i Kommuneplan 2021, samt give sine anbefalinger til revisionen.

     

     

    Ikke-udpegede områder (skovrejsning neutral)

    Ikke-udpegede områder, er områder som hverken er udpeget som skovrejsningsområde eller som skovrejsning uønsket-område. Det er tilladt at plante skov i ikke-udpegede områder.

     

    Ændringer fra nuværende til kommende Kommuneplan:

    Udpegningerne af skovrejsningsområder og skovrejsning uønsket-områder er rettet til i kommuneplan 2021 for at tage højde for de ændringer, der er sket i landskabet de sidste par år. For eksempel har det beskyttede Natura 2000-område Tryggevælde Ådal ændret afgrænsning siden sidste kommuneplan. Det har medført at skovrejsningsudpegningerne ligeledes er blevet ændret for at tilgodese Natura 2000-området.

    Dertil er der udpeget flere skovrejsningsområder, hvor det vil have en særlig gevinst for vores drikkevand. Meget af Danmarks areal drives intensivt som kornmarker, juletræsplantager eller lignende, hvor der bruges gødning og sprøjtemidler, der siver ned til grundvandet. Ved at rejse skov mindsker man denne påvirkning drastisk, og skovrejsning er dermed med til at sikre rent drikkevand for fremtiden.

     

    I Kommuneplan 2021 er det præciseret hvad der opfattes som skov, og hvad der ikke gør:

    Ved vurdering af om noget er skov eller ej, vil kommunen bruge følgende definition for skov: En skov er et areal, der er større end 0,5 hektar og bredere end 20 meter. Det er bevokset med træer, der er - eller potentielt kan blive - højere end 5 meter og med et kronedække på mere end 10 procent.  

    Definitionen inkluderer ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder. Levende hegn, vildtplantninger, pyntegrøntarealer, planteskoler, skovveje, brandbælter o.l. vil dermed kun være omfattet, hvis de opfylder kravene om størrelse, bredde, kronedække og træhøjde eller er en integreret del af en skov.

    Frugtplantager, energiskov, pyntegrøntarealer med juletræer og klippegrønt og lignende på landbrugsjord er ikke omfattet. Parker, haver og lignende er ikke omfattet. Heller ikke selv om de opfylder kravene om størrelse, bredde, kronedække og træhøjde.

    Det har ingen betydning om skovarealet er pålagt fredskovspligt, dog er arealer uden fredskov ikke omfattet af skovlovens bestemmelser.

     

    Konflikter:

    • I områder hvor skovrejsning er uønsket, må man ikke rejse skov, medmindre at der er en særlig grund og det vurderes af kommunen, at der kan dispensere for det.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

     

    Andre love som har betydning for skovrejsning:

    • skovloven
    • naturbeskyttelsesloven
    • lov om drift af landbrugsjorder

     

  • 356. Kommuneplan 2021 -Tekniske Anlæg

    application/pdf icon bilag_3_pladskraevende_groen_energi_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_solceller_loest_udkast_til_retningslinier_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_kort_med_bindinger_i_forhold_til_solenergianlaeg_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_40ha_0.pdf

    Resume

    De tekniske anlæg, herunder vindmøller og sendemaster, samles i et fælles afsnit for tekniske anlæg i kommuneplan 2021. Konsekvensområderne omkring de tekniske anlæg skal desuden gennemgås og opdateres.

    PMT skal drøfte og give sine anbefalinger til hvorvidt der skal udpeges specifikke områder til opstilling af større pladskrævende solenergianlæg, samt udarbejdes retningslinier for solenergianlæg i Kommuneplan 2021.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. udvalget anbefaler at teknik og miljø opdaterer konsekvensområderne omkring de tekniske anlæg
    2. udvalget drøfter og anbefaler hvorvidt der skal ske udpegning af specifikke områder til opstilling af solenergianlæg
    3. udvalget anbefaler at teknik og miljø udarbejder retningslinjer for opstiling af solenergianlæg

    Beslutning

    1. Anbefalet.
    2. Drøftet.
    3. Udvalget anbefaler ikke at der på nuværende tidspunkt udarbejdes retningslinjer for opstilling af solcelleanlæg. Der forelægges en sag for udvalget som nærmere redegør for konsekvenserne af opstilling af solcelleanlæg fx ifht. skovrejsning, landskab og biodiversitet.   

    Sagsfremstilling

    Tekniske anlæg

    I kommuneplan 2017 er der forskellige afsnit for tekniske anlæg, vindmøller og antennemaster. Forvaltningen ønsker i Kommuneplan 2021 at placere disse temaer samlet indenfor afsnittet om Tekniske anlæg

     

    Konsekvensområder

    Med den nyeste planlovsændring er kommunerne blevet pålagt at udpege konsekvensområder omkring kommunens tekniske anlæg, dette er allerede implementeret i kommuneplan 2017, disse udpegninger gennemgås og tilrettes hvis der er behov.

     

    Solenergianlæg

    Det er et nationalt ønske at fremme vedvarende energi.  I planstrategi 2020 er det vedtaget at der i kommuneplanen som minimum skal opstilles retningslinjer for etablering af solenergianlæg, men det er ikke et krav at der udpeges specifikke områder til disse. Med energiaftalen af 22. juni 2020 er det blevet besluttet at overgå til markedsdrevet udbygning af solenergianlæg og vindmøller, og det må derfor forventes at der kommer øget efterspørgsel efter større sammenhængende områder til opstilling af solenergianlæg,

    Den kommunale planlægning af solenergianlæg er vigtig, da disse kan være yderst pladskrævende, anlæggene opføres i det åbne land hvor der er kamp om arealerne der udover landbrugsdrift også er pålagt restriktioner i form af beskyttelseslinjer i medfør af naturbeskyttelsesloven og udpegninger i medfør af planloven.

    Der sker til stadighed teknisk udvikling på området og anlæggene bliver højere og mere avancerede og får bedre ydeevne. Ved placering af solenergianlæg i det åbne land, bør der tages vidtgående beskyttelseshensyn til landskabet, kulturhistorien, miljøet og naboerne gennem kommuneplanens retningslinjer og eventuelle udpegninger. I de omkringliggende kommuner er der solenergianlæg under planlægning eller opførelse, i størrelsesordenen ca. 40 ha. -65 ha. pr anlæg. Det solenergianlæg man kan se fra Sydmotorvejen er ikke fuldt udbygget og fylder ind til videre ca. 9 ha.

     

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    ingen

  • 357. Underskriftsark (Lukket)