Referat

  • 373. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 31. oktober 2019.

     

    Beslutning

    Mogens Haugaard (N) og Steen Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling

     

    Godkendt.

  • 374. 2. behandling af budget 2020-2023

    application/pdf icon budgetforslag_nyt_stevns_-_22102019.pdfapplication/pdf icon budgetforslag_enhedslisten_22.10.19.pdfapplication/pdf icon takstblad_budget_2020.pdfapplication/pdf icon svar_paa_ansoegning_om_saertilskud_efter_ss16_og_ss19.pdfapplication/pdf icon budgetforlig_endeligt_underskrevet_29.10.19_udgaar_efter_oeu-moede_31.10.19.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen 1. behandlede budgetforslag for 2020-2023 den 10. oktober 2019. Det indgik i budgetforslaget, at skattesatserne er uændrede i forhold til 2019 og at der anvedes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

     

    Der blev den 22. oktober 2019 indgået budgetaftale mellem Socialdemokratiet, Radikale, Det konservative Folkeparti og Venstre. Denne budgetaftale (ændringsforslag) samt ændringsforslag fra NYT Stevns og ændringsforslag fra Enhedslisten forelægges til 2. behandling af budgettet for 2020-2023.

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via ØU, at:

     

    1. De modtagne ændringsforslag fremsendes til 2. behandling i kommunalbestyrelsen
      1. Der foretages afstemning om ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Radikale, Det konservative Folkeparti og Venstre
      2. Der foretages afstemning om ændringsforslag fra NYT Stevns
      3. Der foretages afstemning om ændringsforslag fra Enhedslisten
    2. Takstbladet for 2020 godkendes
    3. Der anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
    4. Kirkeskatteprocenten fastholdet uændret til 1,10 pct.
    5. Skattesatserne vedrørende indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift fastholdes uændrede i forhold til 2019
    6. Der optages lån på 2,6 mio. kr. i 2020 vedrørende indefrosset provenu af ejendomsskatter
    7. Der optages lån på 5,9 mio. kr. i 2020 vedrørende det brugerfinansierede område
    8. Mer- og mindreudgifterne i budgetforslagene for 2020-2023 finansieres ved regulering af kassebeholdningen
    9. Der frigives rådighedsbeløb vedrørende anlæg på 32,5 mio. kr. for 2020, jf. bilag vedrørende anlæg i sagen "Diverse orienteringer"
    10. Opkrævningstidspunktet for ejendomsskatter ændres til februar og juli i 2020 og januar og juli fra og med 2021

     

    Beslutning

    Mogens Haugaard (N) og Steen Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling

     

    1. 1 Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C).

     

    Teksten under balanceforslag 336 korrigeres, så den svarer til det indarbejdede beløb. Teksten bliver herefter: Folkeskoler- Pædagoger i 0. klasse - reduceres med 225 årlige timer.

     

    Teksten til balanceforslag 491 - "Lukning af St. Heddinge vandrehjem" ændres til "Besparelse på den beskæftigelsesrettede indsats på Store Heddinge vandrehjem"

     

    Ændringerne indarbejdes i det budget som forelægges for kommunalbestyrelsen

     

    Varly Jensen (O) kan ikke anbefale forslaget. Dansk Folkeparti kan ikke godkende flertalsgruppens budgetforslag, da deres budgetaftale bl.a. indeholder et kassetræk på ca 87 mio. for budgetperioden samt at forslaget indeholder servceudgifter som er 17,8 mio kr højere end KLs vejledende serviceramme for 2020.

     

    1. 2 Et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C) kan ikke anbefale forslaget. Varly Jensen (O) stemmer blankt

     

    1. 3 Et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C) kan ikke anbefale forslaget. Varly Jensen (O) stemmer blankt.

     

    1. Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C). Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingen idet han ønsker at afvente stillingtagen til det samlede billede for taksterne foreligger.
    2. Anbefales.
    3. Anbefales.
    4. Anbefales. Varly Jensen (O) ønsker dog grundskylden nedsat til 20,0 promille.
    5. Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C). Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingen.
    6. Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C). Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingen.
    7. Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C). Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingen.
    8. Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C) med følgende ændring: Der frigives et rådighedsbeløb vedrørende anlæg på 31,7 mio kr for 2020. Anlæg nr 50003 "Naturpulje" frigives ikke på nuværende tidspunkt. Ændringen indarbejdes i det budget som forelægges for kommunalbestyrelsen Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingen.
    9. Anbefales af et flertal bestående af Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C). Varly Jensen (O) kan ikke anbefale indstillingen.

     

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen 1. behandlede budgetforslaget for 2020-2023 den 10. oktober 2019.

    Budgetoplægget til 1. behandlingen indeholdt følgende forudsætninger:

     

    • Der er taget udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
    • Der er forudsat, at der som en del af finansieringen optages lån på 2,6 mio. kr. vedrørende indefrosset provenu af ejendomsskatter
    • Der er indregnet et betinget bloktilskud på 15,7 mio. kr. Tilskuddet modtages kun, hvis alle kommuner under ét overholder den indgåede økonomiaftale.
    • Budgetforslaget er udarbejdet i 2019-prisniveau og fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn fra september 2019.
    • Skattesatserne vedrørende indkomstskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift fastholdes på samme niveau som i 2019, det vil sige:

    o    Indkomstskatteprocent på 25,0

    o    Grundskyldspromille på 21,52

    o    Grundskyldspromille landbrug på 6,72

    o    Der opkræves ikke dækningsafgift af erhvervsejendomme

     

    Der henvises til budgetmaterialet til 1. behandlingen af budget 2020, hvor alle forslag samt høringsmaterialet kan ses.

     

    Der er søgt om tilskud fra puljerne til vanskeligt stillede kommuner efter § 16 og § 19. Der er modtaget svar på ansøgningen den 7. oktober, hvoraf det fremgår, at kommunen har fået afslag på de to ansøgninger. Svar fra Social- og Indenrigsministeriet er vedhæftet sagsfremstillingen.

     

    Der er efter 1. behandlingen af budgettet modtaget følgende tre ændringsforslag:

     

    • Ændringsforslag på baggrund af budgetaftale indgået af Socialdemokratiet, Radikale, Det konservative Folkeparti og Venstre
    • Ændringsforslag fra NYT Stevns
    • Ændringsforslag fra Enhedslisten 

     

    De tre ændringsforslag fremgår af bilag til sagsfremstillingen.

     

    Budgetaftale indgået af Socialdemokratiet, Radikale, Det konservative Folkeparti og Venstre

    Den indgåede budgetaftale indebærer i hovedtræk følgende:

     

    • Driftsforslag for i alt 22,0 mio. kr.
    • Samlede driftsudgifter på 1.363,6 mio. kr.
    • Anlægsforslag for i alt 54,2 mio. kr. netto og 69,7 mio. kr. brutto, eksklusiv brugerfinansieret område
    • Et strukturelt overskud på 29,4 mio. kr. i 2020
    • Et samlet kassetræk på 24,8 mio. kr. i 2020
    • Serviceudgifter på 980,1 mio. kr. i 2020

     

    Budgetaftalen giver nedenstående resultatopgørelse:

     

     

    Budgetforslaget indeholder serviceudgifter, som er 17,0 mio. kr. højere end KL´s vejledende serviceramme, svarende til 1,8 pct.

     

    Ændringsforslag fra NYT Stevns

    • Driftsforslag for i alt -3,9 mio. kr.
    • Samlede driftsudgifter på 1.337,7 mio. kr.
    • Anlægsforslag for i alt 55,3 mio. kr. netto og 62,8 mio. kr. brutto, eksklusiv brugerfinansieret område
    • Et strukturelt overskud på 55,3 mio. kr. i 2020
    • Et samlet kassetræk på 0,0 mio. kr. i 2020
    • Serviceudgifter på 965,9 mio. kr. i 2020

     

    Budgetforslaget giver nedstående resultatopgørelse:

     

     

     

    Budgetforslaget indeholder serviceudgifter, som er 2,8 mio. kr. højere end KL´s vejledende serviceramme, svarende til 0,3 pct.

     

     

    Ændringsforslag fra Enhedslisten

    • Driftsforslag for i alt 17,6 mio. kr.
    • Samlede driftsudgifter på 1.359,2 mio. kr.
    • Anlægsforslag for i alt 65,5 mio. kr. netto og 81,0 mio. kr. brutto, eksklusiv brugerfinansieret område
    • Øgede indtægter fra grundskyld på 9,9 mio. kr. i 2020 og frem
    • Et strukturelt overskud på 43,7 mio. kr. i 2020
    • Et samlet kassetræk på 21,8 mio. kr. i 2020
    • Serviceudgifter på 980,9 mio. kr. i 2020

     

    Budgetforslaget giver nedenstående resultatopgørelse:

     

     

     Budgetforslaget indeholder serviceudgifter, som er 17,8 mio. kr. højere end KL´s vejledende serviceramme, svarende til 1,9 pct.

     

     

    Anlæg og frigivelse af rådighedsbeløb

    I de tre bilag vedrørende ændringsforslagene vises kun summariske beløb for de nye/ikke igangsatte anlægsprojekter på den åbne dagsorden af hensyn til konkurrencesituationen. x'erne ud for de enkelte projekter viser påtænkt gennemførelsestidspunkt.

     

    I forbindelse med budgetvedtagelsen frigives rådighedsbeløb for en del af de vedtagne anlægsprojekter. Der indstilles frigivet midler for i alt 32,5 mio. kr. i 2020, jf. retningslinjer for anlægsprojekter, der ved budgetvedtagelsen får godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb. Udgangspunktet er, at igangværende anlægsprojekter frigives ved budgetvedtagelsen, mens anlægspujler og ikke igangværende anlæg ikke frigives - dog med visse undtagelser. De enkelte anlægsprojekter og hvilke der frigives kan ses af oversigt vedrørende anlæg (bilag til sagen "diverse orienteringer").

     

    Takster

    Takstbladet for 2020 er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen.

    Takster vedrørende dagsinstitutioner og fritidsordninger samt renovation fremlægges som særskilte sager i november.

     

    På grund af den ændrede tidsplan for budgetprocessen, og deraf senere budgetvedtagelse, er det ikke muligt at få taksterne på daginstitutionsområdet behandlet på fagudvalg og ØU i november, men sagen sendes direkte til godkendelse på kommunalbestyrelsens møde den 28. november.

     

     

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse og bekendtgørelse nr. 788 af 9. august 2019 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

    Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelsese af garantier mv.

     

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen og tilhørende bilag.

     

    Budgetaftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale, Det konservative Folkeparti og Venstre viser et samlet kassetræk på 24,8 mio. kr. i 2020 og 27,0 mio. kr. i 2021.

     

    Ændringsforslagene fra NYT Stevns medfører ikke kassetræk i 2020 og 2021.

     

    Ændringsforslagene fra Enhedslisten medfører et samlet kassetræk på 21,8 mio. kr. i 2020 og 40,5 mio. kr. i 2021.

     

    Den indgåede budgetaftale med et kassetræk på knap 87 mio. kr. for budgetperioden medfører et øget pres på kommunens likviditet.

    Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen forventes at udgøre mellem 110 og 120 mio. kr. ultimo 2019 og mellem 95 og 105 mio. kr. ultimo 2020 på baggrund af de nu kendte forudsætninger. Særligt for 2020 gælder, at likviditeten vil afhænge af størrrelsen af de overførte anlægsbeløb fra 2020 til 2021, hvilket er særdeles usikkert på nuværende tidspunkt.

     

  • 375. Budgetproces 2021 og budgetopfølgninger i 2020 - Tidsplan

    application/pdf icon supplerende_opfoelgning_paa_oekonomi_og_aktiviteter_bilag_til_sag_om_tidsplan.pdf

    Resume

    Der forelægges forslag til nye tidsplan for budgetopfølgninger i 2020 og den overordnede budgetproces for 2021. Forslaget fremlægges allerede nu for at kunne igangsætte planlægningen.

    Evalueringen af budgetprocessen sker først på udvalgsmøderne i december, og på baggrund af heraf anbefales det, at ØU i januar fastlægger den endelige og mere detaljerede proces i forhold til involvering, fastlægge af temamøder, budgetseminar osv. som en del af den økonomiske politik.

     

    Indstilling

    Økonomi, HR & IT indstiller til ØU via DIR, at

    1. de forelagte tidsplaner for budgetopfølgninger og budgetprocessen for 2021 godkendes.

     

    Direktionen, 21. oktober 2019, pkt. 1:

    Fremsendes til politisk drøftelse

    Beslutning

    Mogens Haugaard (N) og Steen Nielsen (A) deltog ikke i sagens behandling

     

    1. Tidsplanen for budgetprognose og budgetopfølgning 2 og 3 godkendes. Ved ØU-mødet i januar fastlægges den detaljerede tidsplan.

     

    Sagsfremstilling

    Der fremlægges forslag til en ny tidsplan for næste års budgetopfølgninger og budgetlægningsprocessen for 2021.

     

    Der er taget udgangspunkt i den besluttede tidsplan for 2019, som omfatter budgetopfølgningerne i 2019 og budgetprocessen for 2020. Denne tidsplan blev ændret på flere punkter i forhold til tidligere år for at sikre et tidligere overblik samt bedre vilkår for gennemførelsen af årets store processer. Det er den klare vurdering, at den nuværende tidsplan har fungeret meget bedre end tidligere, hvor en stor del af arbejdet var koncentreret på få måneder i foråret og med flere overlappende processer. Der lægges derfor op til at fortsætte med samme model for næste år.

     

    Målsætningen er, at der bliver skabt et godt og færdigt grundlag for både budget 2021 samt opfølgning i 2020 allerede inden sommerferien. Dette vil give mulighed for allerede tidligt i august at kunne levere et samlet overblik over budget 2021, inklusiv nyt skøn for indtægter fra skatter og tilskud samt fagudvalgenes budgetforslag vedrørende drift og anlæg fra udvalgsbehandlingen i juni. Tidsplanen er udarbejdet på baggrund af følgende målsætninger:

     

    • At der kan skabes et overblik over budget 2021 så tidligt som muligt i august til brug for det tværgående politiske arbejde
    • At fagudvalgene har behandlet budgetforslag på egne områder inden sommerferien
    • En tidlig opfølgning på budget 2020, som igangsættes før juleferien og behandles politisk i februar. Denne benævnes "Budgetprognose".
    • Der gennemføres en budgetopfølgning (BOP2), der afsluttes og behandles politisk før sommerferien - og som er med til at danne baggrund for budgetmaterialet

     

    Det nye forslag vil således give budgetopfølgning/(budgetprognose) til politisk behandling i februar og i maj. Ved begge forelæggelser vil der fortsat være politisk og administrativt handlerum for beslutninger i budgetåret. Den kommende budgetprognose, som forelægges i februar 2020 til politisk behandling, vil danne udgangspunkt for budgetarbejdet for 2021. BOP2, som forelægges i maj, vil herefter spille direkte op mod den endelige udarbejdelse af budgetforslaget, hvor version 1 af budgetforslaget så vil blive forelagt i juni, inklusive resultaterne af de politiske udvalgs behandling af BOP2 fra maj. Umiddelbart efter sommerferien vil det samlede budgetoverblik kunne være klart.

     

    På baggrund af ovenstående foreslås følgende overordnede tidsplaner for henholdsvis budgetopfølgningerne i 2020 samt budget 2021:

     

    Forslag til overordnet tidsplan for budgetopfølgningerne i 2020:

     

     

    Forslag til overordnet tidsplan for budget 2021:

     

     

    Det foreslås - som for i år - at der afholdes et budgettemamøde/budgetseminar for hele KB i august, forud for fagudvalgenes møder i august. Det ville give mulighed for en samlet, overordnet koordinering, inden fagudvalgene drøfter budget 2021 på møderne den 17.-19. august og rammerne for de meget afgørende drøftelser kan fastlægges på det budgettemamøde/budgetseminar.

     

    Trods en fagudvalgsbehandling før sommerferien, vil der stadig være udeståender til behandling i august, eksempelvis lov- og cirkulæreændringer, høringssvar og behandling af balanceforslag. På baggrund af den overordnede tidsplan vil der som tidligere år blive udarbejdet en mere detaljeret, administrativ tidsplan, som giver overblik over de tværgående processer vedrørende budgetopfølgningerne, budgetprocessen samt regnskabet for 2019.

     

    I tidsplanen for budget 2021 er der ikke medtaget afholdelse af café-møder. Det foreslås, at der efterfølgende tages stilling til, om der fortsat ønskes afholdt café-møder, samt hvornår og i hvilken form.

     

    Der vil blive udarbejdet forslag til en økonomisk politik for 2020-2024. Denne forelægges for ØU i januar 2020.

     

    Udover de budgetopfølgninger, som tilgår det politiske niveau, foretages der løbende opfølgning og kontrol på forskellig vis og på flere forskellige niveauer, både centralt og decentralt. Der er redegjort nærmere herfor i det vedhæftede bilag herom.

     

    Lovgrundlag

    -

    Økonomi

    Ingen økonomiske konsekvenser

     

  • 376. Diverse orienteringer - ØU den 31. oktober 2019 (Lukket)

  • 377. Underskriftsark (Lukket)