Referat

  • 352. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 24. august 2021.


    Beslutning

    Godkendt.

  • 353. Opfølgning på budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 - Beslutning

    application/pdf icon sag_paa_kb_24.06.21_vedr._opfoelgning_paa_budgetopfoelgningen_pr._31._marts_2021.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_til_kompenserende_foranstaltninger_i_2021_-_opdateret_version.pdfapplication/pdf icon 24.08.21_drift_-_kompenserende_besparelser_inkl._beslutninger_0.pdfapplication/pdf icon 24.08.21_anlaeg_-_kompenserende_besparelser_inkl._beslutninger_0.pdf

    Resume

    Resultatet af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 viste en forventet merudgift vedrørende driften på 13,2 mio. kr., men et samlet mindre kassetræk på 32,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

    Økonomiudvalget besluttede på mødet 18. maj, at administrationen skulle se på mulige kompenserende foranstaltninger i 2021 og at forslagene skal forelægges ØU på mødet 15. juni og KB 24. juni.

    KB besluttede, at sagen skulle sendes tilbage til ØU til fornyet behandling. I den forbindelse er der ændret på forudsat effekt af "karensperiode" ved ledige stillinger i administrationen. Øvrige forslag er uændrede.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via ØU, at:

    1. der tages stillling til de enkelte forslag til kompenserende foranstaltninger i 2021
    2. Anlægsbevillingerne reduceres i 2021 svarende til de beløb, som ØU beslutter i denne sag og kassebeholdningen forøges tilsvarende
    3. Driftsbevilllingerne reduceres i 2021 svarende til de beløb, som ØU beslutter i denne sag og overføres til en central pulje under udvalget og medtages i budgetopfølgning 3 pr. 31. august 2021


    Beslutning

    Udvalgets anbefalinger fremgår af sagens opdaterede bilag.

    Beskrivelse af sagen

    Nærværende sag er en videreførelse af sagen om opfølgning på budgetopfølgningen, som blev behandlet i ØU og på KB i juni. Som følge af forskydningen i tid og andre ændringer er der justeret i bilaget og det anslåede skøn for den besparelse, der kan opnås ved indførelse af "karensmåned" i administrationen, er sænket fra 0,75 mio. kr. til 0,5 mio. kr. Den opriondelige sagsfremstilling er vedlagt som bilag.


    Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 viste et forventet kassetræk på 41,9 mio. kr. Det er 32,4 mio. kr. mindre et det korrigerede budget. Der blev forventet et merforbrug vedrørende drift på 13,2 mio. kr., hvoraf de 10,0 er forventede merudgifter på indkomstoverførselsområdet, 7,1 mio. kr. vedrørende corona-udgifter og 2,4 mio. kr. vedrørende vintertjeneste.


    Der er efter udarbejdelsen af BOP 2 fremkommet nye forudsætninger på flere områder, som medfører mindre udgifter end forudsat ved BOP 2. De fremgår af tabellen nedenfor med den forventede økonomiske effekt i 2021:



    De ændrede forudsætninger betyder, at det forventede merforbrug på driften nu udgør 10,6 mio. kr. i 2021.


    Administrationen er til denne sag fremkommet med forslag om kompenserende foranstaltninger i 2021 for samlet set 12,4 mio. kr., hvoraf de 9,8 mio. kr. er forslag vedrørende anlægsprojekter. Forslagene vedrørende henholdsvis drift og anlæg fremgår af tabellerne nedenfor:


    Forslag til kompenserende foranstaltninger drift



    Forslag til kompenserende foranstaltninger, anlæg



    Beskrivelser for de enkelte forslag fremgår af de tilhørende bilag.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen kan medføre, at anlægsbevillinger/rådighedsbeløb bliver reduceret i 2021, som medfører en forøgelse af kassebeholdningen.

    En reduktion af driftsbevilling vil blive overført til en central pulje under udvalget og medtages i budgetopfølgning 3


  • 354. Budgetforslag 2022 Økonomiudvalg - Godkendelse

    application/pdf icon budgetforudsaetninger_2022_-_oeu.pdfapplication/pdf icon oeu_24.08.21_-_indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022_v2_inkl._beslutninger_0.pdfapplication/pdf icon oeu_24.08.21_-_lov-_og_cirkulaereaendringer_-_budget_2022_v2_inkl._beslutninger_0.pdfapplication/pdf icon oeu_24.08.21_-_ud_over_vedtaget_service_-_budget_2022_v2_inkl._beslutninger_0.pdfapplication/pdf icon oeu_24.08.21_-_balancekatalog_-_budget_2022_v2_inkl._beslutninger_0.pdf

    Resume

    Økonomiudvalget budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2022, version 2 og indgår i den videre budgetproces.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til Økonomiudvalget, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    Punktet blev drøftet og indgår i den videre proces med budget 2022-2025.


    O (1) kan ikke stemme for at oversende til den videre budgetproces, da budgetgrundlaget ikke er fuldt oplyst.

    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 på egne politikområder.


    På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne, herunder konsekvenser af ny økonomiaftale for 2022, og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.


    Modtagne høringssvar er vedhæftet som bilag til sagen.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 2:

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Balanceforslag
    • Anlægsønsker


    Budgetforslag 2022 på Økomomiudvalgets område

    På Økonomiudvalgets områder er der i 2022 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 5,433 mio. kr. (1,014 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: -2,072 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    • Lov- og cirkulære ændringer: 0,565 (0,565 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Udover vedtaget service: 2,958 mio. kr. (0,036 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Balanceforslag: -6,347 mio. kr. (3,515 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Anlægudgifter: 5,0 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)
    • Anlægsindtægter: -5,4 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)



    Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.


    Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”


    Den videre budgetproces

    Budget 2022 1. behandles i ØU den 24. august og i KB den 2. september.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 28. september og i KB den 5. oktober.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2022.

  • 355. 1. behandling af budget 2022-2025 - Beslutning

    application/pdf icon budgetforudsaetninger_2022_-_alle_udvalg.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022.pdfapplication/pdf icon lov-_og_cirkulaereaendringer_-_budgetforslag_2022.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_service_-_budgetforslag_2022.pdfapplication/pdf icon balancekatalog_-_budgetforslag_2022.pdfapplication/pdf icon renter_og_afdrag_budget_2022-2025.pdfapplication/pdf icon finansiering_budget_2022-2025.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_og_bemaerkninger_til_budgetforslag_2022.pdfapplication/pdf icon ansoegning_ss_16_til_saerligt_vanskeligt_stillede_kommuner.pdfapplication/pdf icon takstblad_til_1._behandling_af_budget_2022.pdf

    Resume

    Administrationen har udarbejdet et administrativt budgetoplæg for 2022 samt overslagsårene

    2023 – 2025. Budgetoplægget er udarbejdet på baggrund af oprindeligt budgetforslag for 2022, med nyt

    skøn for finansiering, ændringer som følge af demografisk udvikling, tilpasninger for at

    opretholde vedtaget serviceniveau samt forventninger til udviklingen i de kommunale udgifter

    og indtægter.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via ØU, at:

    1. Udvalget behandler det samlede budgetforslag for 2022-2025 og videresender til 1. behandling i KB
    2. Der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
    3. Skattesatserne holdes uændret i forhold til budget 2021
    4. Balanceresultaterne (over- og underskud) for 2022 samt overslagsårene 2023-2025 finansieres ved regulering af kassebeholdningen
    5. Politiske ændringsforslag fremsendes til Økonomi senest den 20. september kl. 10


    Beslutning

    Ad 1.

    Videresendt til 1. behandling i KB.


    O (1) kan ikke anbefale at videresende budgetforslag for 2022-2025 til 1. behandling i KB, da budgetforslaget indeholder en overskridelse af kommunens vejledende serviceramme på 29 mio. kr.


    Ad 2.

    Anbefales.


    Ad 3.

    A, C og V (5) anbefaler indstillingen.


    N (1) kan ikke anbefale indstillingen.


    O (1) kan ikke anbefale indstilllingen, da denne er forkert formuleret.


    Ad 4.

    Anbefales.


    Ad 5.

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Det administrative budgetoplæg for 2022-2025 til 1. behandling er udarbejdet på baggrund af resultaterne for Stevns Kommune af økonomiaftalen for 2022 samt fagudvalgenes behandlinger af budgettet.

    Budgetoplægget 2022 og overslagsår viser følgende hovedtal:


    Samlet resultat af administrativt budgetoplæg for 2022-2025:



    Udgangspunktet for det administrative budgetoplæg er, at der ikke er medtaget driftsforslag ud over vedtaget serviceniveau, da de endelige forslag vil afhænge af den politiske prioritering i forbindelse med den videre budgetbehandling. Vedrørende anlæg er der kun indarbejdet anlægsforslag for igangværende anlæg. Det anlægsniveau, der fremgår af ovenstående resultatopgørelse, er således særdeles lavt.


    Budgetoplægget medfører et en strukturel balance på 22,1 mio. kr. i 2022 og en forbedring af kassebeholdningen på 9,7 mio. kr. i 2022 og et træk på kassebeholdningen på 9,4 mio. kr. i 2023.


    Fagudvalgene har behandlet budget 2022-2025 på udvalgenes møder i juni og august. Beslutningerne/anbefalingerne herfra fremgår af bilag til sagsfremstillingen.


    Budgetmaterialet kan også ses i den elektroniske budgetmappe i Prepare under Budget 2022.


    Indarbejdede ændringer i budgetoplægget

    Der er i budgetoplægget indarbejdet ændringer inden for vedtaget serviceniveau på netto 25,3 mio. kr. i 2022 og 36,8 mio. kr. i 2023. De indarbejdede ændringer omfatter:


    • Demografisk betingede udgifter på -0,4 mio. kr.

    • Overførselsudgifter på 12,3 mio. kr.

    • Ændringer inden for vedtaget serviceniveau på 13,4 mio. kr.


    Lov- og cirkulæreændringer

    Der er forslag vedrørende lov- og cirkulæreændringer for i alt 2,8 mio. kr. i 2022 og 3,8 mio. kr. 2023. Heraf er 2,1 mio.kr. i 2022 og 3,2 mio. kr. i 2023 medtaget i budgetoplægget, da disse drejer sig om en mere teknisk ændring som følge af, at en nogle puljemidler overgår fra driftstilskud til bloktilskud og derfor er medtaget i det budgetterede tilskud under finansiering.

    De øvrige forslag under lov- og cirkulære indgår i den videre budgetproces til politisk prioritering i lighed med tidligere år.


    Serviceudgifter ud over vedtaget serviceniveau

    Der er udarbejdet forslag vedrørende serviceudgifter ud over vedtaget serviceniveau for samlet set 10,4 mio. kr. i 2022 og 10,0 mio. kr. i 2023. Forslagene er ikke indarbejdet i det administrative budgetoplæg, men indgår i den videre budgetproces til politisk prioritering.


    Balanceforslag

    Der er udarbejdet balanceforslag for i alt -22,8 mio. kr. i 2022 og -29,1 mio. kr. i 2023. Forslagene er ikke indarbejdet i det administrative budgetoplæg, men indgår i den videre budgetporces til politisk prioritering.


    Serviceudgifter

    KL´s vejledende serviceramme for Stevns Kommune udgør 1.043,7 mio. kr. i 2022. I budgetoplægget udgør serviceudgifterne ca. 1.073 mio. kr., hvilket er ca. 29 mio. kr. mere end den vejledende serviceramme, svarende til 2,8 %.


    Anlæg

    Det indregnede beløb vedrørende anlæg i budgetoplægget vedrører kun de allerede igangværende anlæg. Prioriteringen af anlægsprojekter vil indgå i den videre politiske budgetproces.


    Alle anlægsforslag og oversigt kan se i sagen "Diverse orienteringer".


    Skatter og tilskud

    Der er i budgetforslaget taget udgangspunkt i det statsgaranterede grundlag for skatter og tilskud.


    Der anbefales statsgaranti fremfor selvbudgettering, da de samlede indtægter fra skatter og tilskud er 5,9 mio. kr. større ved valg af statsgaranti end skønnet ved valg af selvbudgettering i 2022. (se bilag om finansiering). Derudover er der generelt stor usikkerhed om udviklingen i den økonomiske situation som følge af corona-virus og de afledte økonomiske effekter heraf.


    Der er forudsat, at alle skattesatser holdes uændret i forhold til 2021. Det er fra 2021 ikke længere muligt for kommunerne at hæve skattesatserne vedrørende ejendomsskatter og dækningsafgifter, jf. politisk aftale om boligskatter fra maj 2020.


    Der er indsendt ansøgning om tilskud efter § 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner - der er ansøgt om et tilskud på 25 mio. kr. Der forventes svar på ansøgningen ultimo august.
    Ansøgningen er vedlagt som bilag.

    Der er ikke indarbejdet forventede indtægter fra denne pulje i budgetforslaget.


    Bufferpulje

    Det skal overvejes, om der er af hensyn til budgettets samlede robusthed skal indarbejdes en større bufferpulje end der p.t. ligger i budgetforslaget. Den udgør 4,0 mio. kr. i det nuværende budgetoplæg. Flere områder, herunder ældreområdet, beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde, kan risikere at medføre uforudset opdrift i 2022. En øget bufferpulje vil øge den samlede robusthed og vil desuden tjene som sikring mod en regnskabssanktion. I tilfælde af at der ikke skulle blive brug for hele puljen i 2022 vil det overskydende beløb tilgå kassebeholdningen i 2022.


    Likviditet

    Den opgjorte likviditet efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet de seneste 12 måneder) viser en gennemsnitlig likviditet på 166,1 mio. kr. ultimo juli 2021.

    Den gennemsnitlige likviditet forventes at udgøre 170-180 mio. kr. ved udgangen af 2021. Likviditeten ved udgangen af 2022 vil afhænge af det endelige resultat af budget 2022 og om det medfører en forøgelse eller forbrug af kassebeholdningen.


    Videre proces

    Forslag til budget for 2021 fremsendes af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsens 1. behandling den 2. september 2021.

    Budgetforslaget skal behandles 2 gange i Kommunalbestyrelsen og 2. behandling er fastsat til den 5. oktober 2020.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den videre budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2022.

    Det administrative budgetoplæg til 1. behandlingen viser en forbedring af kassebeholdningen på 9,7 mio. kr. i 2022 og et træk på kassebeholdningen på 9,4 mio. kr. i 2023.


  • 356. IT-baseret fagsystem til Familiehuset - Anlægsbevilling

    Resume

    KB skal godkende anlægsbevilling til indkøb og implementering af IT-baseret fagsystem til PPR/Familiehuset.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. give en anlægsbevilling på 250.000 kr. til indkøb og implementering af IT-baseret fagsystem til PPR/Familiehuset i 2021
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive en del af rådighedsbeløbet på 300.000 kr. til IT-baseret fagsystem.
    3. det resterende rådighedsbeløb på 50.000 lægges i kassen (forøger kassebeholdningen)
    4. den årlige stigning på 36.000 kr. i driftsomkostning og udgiften til aflevering af data til Rigsarkivet på estimeret 150.000 kr. i 2022 på driften medtages i budget 2022, som en ændring inden for vedtaget service.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 330:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    PPR/Familiehuset, som blandt andet varetager PPR-funktioner, gør i dag brug af IT-systemløsningen KINGO, som det primære it-baserede fagværktøj til daglig registrering, journalisering og opfølgning på egen sagsbehandling.


    KMD A/S har meddelt, at det system KINGO, som hidtil er anvendt af PPR, nedlægges, idet det ikke anses for værende tidssvarende. Der blev derfor i budget 2020 afsat et rådighedsbeløb på 300.000 kr. til indkøb og implementering af nyt fagsystem.


    Der har igennem det seneste halvandet år været afdækket markedet for PPR-systemet i en styregruppe bestående af centerchef for børn og læring, PPR-ledelsen, 3 medarbejderrepræsentanter fra PPR samt projektleder fra IT. Der har i den forbindelse være flere leverandører i spil, som alle har været til et eller flere præsentationsbesøg hos styregruppen. Der har dertil op til valget af system været besøg hos leverandører, samt indhentet input fra kommuner, der allerede måtte benytte et givent PPR-system.


    Proces med endeligt valg af nyt PPR-systemet, har været strakt ud, da en række af de potentielle leverandører er forholdsvis nye på markedet, og det derfor har været ønskeligt at kende det endelige program / produkt inden afgørelse om leverandør blev truffet.


    Som kriterier for systemvalg har indgået samlet økonomi for programmet (indkøb, licens), datasikkerhed, mulighed for at understøtte effektive arbejdsgange og frigive tid hos personalet samt borgerrettede brugerflader.


    På baggrund af ovenstående er valget faldet på fagsystemet JOSA.


    Budgettet for indkøb og implementering ser således ud:


    Den årlige driftsudgift udgør 66.000 kr. Den nuværende driftsudgift til KINGO er 30.000 kr. Det vil sige, at de årlige driftsudgifter øges med 36.000 kr.


    Der er i forbindelse med afdækning af nyt system konstateret, at der er et efterslæb på at aflevere data fra Kingo til Rigsarkivet. Dette skal ske ved datatræk hos leverandør, og der forhandles i øjeblik om pris for dette. det er pt. estimeret til 150.000 kr. Denne omkostning er ikke en konsekvens af systemskiftet, men er blevet opdaget ifbm. systemskiftet.


    For JOSA vil der være en udgift hvert 5. år på 150.000 kr. til udtræk af dato til arkivering i Rigsarkivet. Udgiften medtages i budget 2022.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 250.000. Bevillingen bliver finansieret af en del af det afsatte rådighedsbeløb på 300.000 kr. til indkøb og implementering af nyt fagsystem til Familiehuset i budget 2021. Det resterende rådighedsbeløb på 50.000 kr. kan lægges i kassen og forøger hermed kassebeholdningen.


    Den årlige merudgift på den almindelig drift på 36.000 kr. og udgiften i 2022 på 150.000 kr. vedrørende aflevering af data til Rigsarkivet medtages i budget 2022, som en ændring inden for vedtaget service.

  • 357. Kompensation til private dagtilbud for Covid-19-relaterede udgifter 2020 - Beslutning

    application/pdf icon bilag_bul_kompensation_for_coronarelaterede_merudgifter_-privatinstitutioner.docx.pdf

    Resume

    Kommunen har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2021 modtaget kompensation for Covid-19-relaterede merudgifter i 2020. Kompensationen dækker også de Covid-19-relaterede udgifter i private tilbud. Der er tidligere udbetalt tilskud for perioden 15. april til 10. maj 2020. Der skal derfor tages stilling til omfanget af kompensationen til de private daginstitutioner og børnepassere for resten af 2020 samt finansiering af kompensationen.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via direktionen, BUL og ØU, at

    1. der ydes fuld kompensation direkte til de private pasningstilbud for deres Covid-19-relaterede merudgifter i perioden 11. maj - 31. december 2020
    2. gives en tillægsbevilling på 305.000 kr. til konto for private pasningsordninger i 2021
    3. finansiere udgiftsbevillingen ved forbrug af kassebeholdningen. Kommunerne er under ét kompenseret for skønnede merudgifter til corona (via bloktilskuddet)

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 3:

    Anbefalet.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 335:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunerne har i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 modtaget kompensation for Covid-19-relaterede udgifter i 2020. Kompensationen omfatter også de private pasningstilbud herunder børnepasserne. KB besluttede på mødet den 17. december 2020 at yde fuld kompensation for perioden 15. april - 10. maj 2020. Der skal derfor tages stilling til kompensation for perioden 11. maj -31. december 2020.

    Det fremgår ikke at aftalen hvordan de private pasningstilbud skal kompenseres, men KL skriver ”Da kompensationen både dækker merudgifter i kommunale og private tilbud bør kommunen gå i dialog med de private institutioner omkring COVID-19 relaterede udgifter og i dialogen finde et niveau for kompensation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.”

    På den baggrund har Børn & Læring indhentet oplysninger om dokumenterede merudgifter fra de tre privatinstitutioner og alle de private pasningsordninger for perioden 11. maj - 31. december. Oversigt over de modtagne opgørelser vedlægges som bilag.

    Efter reglerne i dagtilbudsloven kan kommunen udelukkende kompensere de private pasningstilbud for Covid-19-relaterede udgifter via et tillægsbudget, hvori de budgetterede bruttodriftsudgifter øges, og dermed beregningsgrundlaget for tilskud til alle tilbud og pasningsordninger samt forældrebetalingen. Børne- og Undervisningsministeriet har 3. juli 2020 udstedt bekendtgørelse om kompensation for merudgifter i dagtilbud m.v. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med genåbning heraf. Bekendtgørelsen giver kommunen hjemmel til at udmønte kompensationen for Covid-19 relaterede merudgifter direkte til institutionerne.

    De modtagne opgørelser viser et samlet Covid-19-merforbrug på i alt 305.000 kr. i perioden 11. maj - 31. december 2020. Der er tidligere beviliget kompensation for perioden 15. april - 10. maj 2020 med i alt 73.000 kr.                                                

    En sammenligning med det kommunale Covid-19-merforbrug viser at de private tilbuds merudgifter ligger væsentlige under merudgiften pr. barn i de kommunale dagtilbud, hvorfor det anbefales at der direkte til institutionerne ydes fuld kompensation for perioden 11. maj - 31. december 2020

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en yderligere bevilling på Private pasningsordninger på 305.000 kr., som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen. Kommunerne er under et kompenseret for skønnede merudgifter til corona (via bloktilskuddet)

  • 358. Leasingaftale for materiel til beredskabet - Godkendelse

    application/pdf icon koeb_af_tanksproejte_til_godkendelse_referat_fra_beredskabskommisionensmoede_november_2020.pdf.pdf

    Resume

    Stevns Beredskabskommission har den 20. november 2020 godkendt køb af brugt autosprøjte fra ETK Brand & Redning. Referat fra mødet er vedlagt som bilag. Det er sag nr. 23. Brandsprøjten erhverves af Kommuneleasing og leases af Stevns Kommune. Sagen forelægges fordi anskaffelsesprisen på det leasede overstiger 0,5 mio. kr. og derfor skal godkendes af Økonomiudvalget.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til ØU, at


    1. leasing af autosprøjte godkendes.

    Beslutning

    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Station Hårlev råder i dag over en ældre og utidssvarende autosprøjte, som både er er forældet ift. opbygning, medbragt vandmængde og ikke kan rumme udstyr og materiel som benyttes ved udrykninger.

    Brand & Redning Stevns har overordnet kigget på, hvordan der i de tre kommuner kan driftes i forhold til køretøjer for at give den bedste faglige løsning. Dette indebærer, at der ved Station Lellinge og Køge indsættes nyindkøbte køretøjer, hvorved der kan frigives egnede køretøjer af nyere dato. Falck er ligeledes bekendt med køretøjet, da køretøjet er driftet af Falck i Køge Kommune på nuværende tidspunkt.

    Det vurderes, at indsættelse af nævnte tanksprøjte (årgang 2008) vil sikre Brand & Redning Stevns et nyere velegnet køretøj, således der sikres efterlevelse af RBD. Overtagelsesdato er 1. juni 2021, anskaffelsespris er 531.458 kr. og leasingperioden er syv år.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Indsættelse af autosprøjten har ingen økonomiske konsekvenser i forhold til den tegnede kontrakt med Falck vedrørende drift. Den årlige leasingydelse på cirka 75.000 kr. finansieres indenfor det hertil afsatte budget.

  • 359. Tilskud til faglige udfordringer og trivselsfremmende aktiviteter - Godkendelse

    application/pdf icon aftaletekst_-_haandtering_af_faglige_udfordr._af_01.06.21.pdfapplication/pdf icon aftaletekst_sommer-_og_erhvervspakke_af_04.06.21.pdfapplication/pdf icon bilag_1_fordeling_af_tilskud.pdfapplication/pdf icon orienteringsbrev_til_kommunalbestyrelser_af_15.07.21.pdfapplication/pdf icon orienteringsbrev_til_kommunalbestyrelser_af_29.06.21.pdf

    Resume

    Folketinget har indgået aftale om håndtering af faglige udfordringer og trivselsfremmende aktiviteter for folkeskoler, SFO´er samt fritids- og klubtilbud. I den forbindelse får Stevns Kommune et statsligt tilskud på i alt 453.000 kr.


    KB skal bevilge og udmønte midlerne på baggrund af retningslinierne i aftalen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. give en udgiftsbevilling på 327.000 kr. til håndtering af faglige udfordringer, fordelt med 139.000 kr. til Strøbyskolen, 107.000 kr. til Store Heddinge Skole og 81.000 kr. til Hotherskolen
    2. give en udgiftsbevilling på 126.000 kr. til trivselsfremmende aktiviteter, fordelt med 53.000 kr. til Strøbyskolen, 41.000 kr. til Store Heddinge Skole og 32.000 kr. til Hotherskolen
    3. finansiere udgiftsbevillingerne ved forbrug af kassebeholdningen (kassebeholdningen forøges tilsvarende ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2021)

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 336:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Regeringen og aftalekredsen for rammeaftale om plan for genåbning af Danmark har den 1. juni 2021 indgået en aftale og afsat 115 mio. kr. til håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen. Med aftalen er der også udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022. Herudover er indgået aftale den 4. juni 2021 omkring trivselsfremmende aktiviteter (Sommer- og erhvervspakke)


    Tilskuddene udmøntes gennem midtvejsreguleringen af bloktilskuddet efter indbyggertal og skal anvendes inden udgangen af 2021.


    Med aftalen den 1. juni 2021 er anvendelse af midler fra Trivselspakke 1 forlænget. Det vil sige, at tilskud til styrkelse af faglighed og trivsel i folkeskolen ikke skal bruges inden udgangen af juli måned, men er forlænget til udgangen af 2021. KB bevilgede og udmøntede midlerne den 28. april 2021, sag nr. 613.


    Tilskud til håndtering af faglige udfordringer

    Med aftalen fra den 1. juni 2021 omkring håndtering af faglige udfordringer mv. modtager kommunerne i alt 83 mio. kr. til folkeskoler, SFO´er samt fritids- og klubtilbud mv., hvoraf Stevns Kommune modtager 327.000 kr. Det er op til kommunerne/institutionerne, hvorledes de afsatte midler skal anvendes lokalt.


    Midlerne kan anvendes til aktiviteter i sommerferien og hen over efteråret. Skoler og kommuner får mulighed for fortsat at gøre brug af en række frihedsgrader i det kommende skoleår. Det drejer sig om muligheden for at:

    • konvertere understøttende undervisning
    • Ikke at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter
    • fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i.


    Det foreslås, at tilskuddet fordeles efter elevtallet i de tre folkeskoler:



    Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan midlerne fordeles mellem skole og SFO, inden for retningslinierne i aftalen.


    Tilskud til trivselsfremmende aktiviteter

    Med aftalen af 4. juni 2021 omkring sommeraktiviteter, midler til trivselstiltag, modtager kommunerne i alt 32 mio. kr. til trivselsfremmende aktiviteter i skole, SFO, fritids- og klubtilbud til børn og unge, hvoraf Stevns Kommune modtager 126.000 kr. Det er op til kommunerne selv at beslutte, hvordan de afsatte midler skal anvendes lokalt, herunder prioriteringen mellem skoler, fritidstilbud mv.


    Midlerne kan anvendes til f.eks. sommerferieaktiviteter, lejrskoler, åbne skole-aktiviteter, ekskursioner eller lignende.


    Det foreslås, at midlerne tildeles til skoler/SFO efter børnetal i SFO´erne, med følgende fordeling:



    Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan midlerne fordeles mellem skole og SFO, inden for retningslinierne i aftalen.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører udgiftsbevillinger på i alt 453.000 kr., som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen. Bloktilskuddet bliver tilsvarende højere ved midtvejsreguleringen i 2021, som medfører en forøgelse af kassebeholdningen. Netto medfører det ingen ændring i kassebeholdningen.

  • 360. Omkostningsneutral opnormering på børne- og ungeområdet - Beslutning

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal tilføres midler til styrkelse af hhv. afd. for udsatte børn og unge samt PPR/Familiehuset, som forventes som minimum af medføre tilsvarende fremadrettede besparelser på foranstaltninger på servicelovsområdet (Tilbud til børn og unge med særlige behov) i form af mindre brug af eksterne konsulenter til at udføre foranstaltninger.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. Afd. for udsatte børn og uge tilføres 183.000 kr. i 2021 og 550.000 kr. fra budget 2022
    2. PPR / Familiehuset tilføres 367.000 kr. i 2021 og 1.100.000 kr. fra budget 2022
    3. finansiere udgiftsbevillingen i 2021 ved at reducere budgettet til tilbud til børn og unge med særlige behov med 250.000 kr. og ved forbrug af kassebeholdningen på 300.000 kr.
    4. finansiere udgiftsbevillingen i 2022 og overslagsårene på 1.650.000 kr. ved en reduktion af budgettet til børn og unge med særlige behov med 2.150.000 kr.
    5. Udgiftsbevilling og finansiering fra 2022 og overslagsårene medtages i budgetforslag 2022 som et balanceforslag.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 329:

    Anbefales.


    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Center for børn og læring implementerede efter beslutning i BUL en stor omlægning af kommunens tidlige indsats ift. udsatte børn og familier i december 2020. Et væsentlig formål med denne omlægning var over tid at kunne reducere omfanget af ”tunge sager / underretninger” fra sundhedsplejen, dagtilbud og skoleområdet via tidlig og rettidige indsatser, som oftest af forebyggende karakter. Som en del af dette, så deltager rådgiverne nu i betydeligt omfang i konsultative / afklarende møder med institutioner. Dertil er der deltagelse i, hvis formålstjenstligt, i FamilieTeamMøder (FTM) med forældre, institution mm., hvor problematikker diskuteres med forældrene med henblik på at finde fælles løsninger, der kan iværksættes hurtigt

    Børn og Læring rokerede med denne omlægning øget kapacitet til konsultative indsatser og tilsvarende reduceret kapacitet til arbejdet i eksisterende sager, både for afd. for udsatte børn og unge (UBU) og for PPR/Familiehuset. For at muliggøre dette i UBU, blev der tilført øget normering til afd. i budget 2021, som bragte det gennemsnitlige sagstal under 30 sager pr. rådgiver. Der blev som forudsætning for dette i budgettet bl.a. besluttet en reduktion i budget for foranstaltninger på 550.000 kr., begrundet i at øget sagsbehandlerkapacitet medførte hurtigere og mindre indgribende foranstaltninger i en række nye sager.

    Status for UBU / rådgiverne

    Sagstallet er steget fra 445 sager den 31. august 2020 til 496 sager pr. 31. maj 2021. Dette betyder, at de fleste rådgivere nu er over 30 sager, med et gennemsnit på mellem 32 - 33 sager. Der er flere årsager til dette, men en væsentlig årsag er en stor stigning i mellemkommunale underretninger ifbm. tilflytning til Stevns Kommune. Mellemkommunale underretninger fører til sager, der kræver stor indsats oftere end underretninger fra andre underrettere. Der er dertil ledelsens vurdering, at opstarten af den tidligere tværfaglige indsats, og den tidsforbrug dette medfører, har medført at, at der er mindre tid til opfølgning og få ”lukket sager”, end det var muligt inden opstart af tidlig indsats. Det er fortsat vurderingen, at den nye struktur med fokus på tidlig tværfaglig indsats på længere sigt vil reducere den samlede sagstyngde i afdelingen.

    Der er oparbejder cirka 600 flextimer blandt personalet i 1. halvår 2021. Det er ledelsens vurdering, at det arbejdspres, det oparbejdede overarbejde er udtryk for, ikke er bæredygtigt på sigt, og bør adresses ift. arbejdsmiljøet, som en fortsættelse af de seneste års fokus på at modvirke arbejdsrelaterede sygemeldinger. Dette har været en underliggende fokus for udviklingsplaner på det børne- og unge, da langtidssygemeldinger ikke kan rummes uden at medføre en nedgang i serviceniveau og lovformelighed. Evt. vikarkapacitet til at dække sygemeldinger koster cirka 75.000 kr. om måneden.

    Foranstaltningsøkonomi har generelt været i en positiv udvikling de seneste år. Ift. kapacitet skyldes dette primært to ting

    • Et fokus på at lukke sager og foranstaltninger, når udvikling i barnets trivsel/forældreevne tilsiger dette
    • Et fokus på at undgå anbringelser og / eller starte hjemgivelsesprocesser, ofte med massiv støtte, når situationen tilsiger dette.

    For begge ovenstående områder gæder, at det er nøgleområder ift. at reducere forbrug til foranstaltninger, men det er også arbejdstunge områder for personalet. Indsatser i eksisterende sager får oftest lov til at køre videre, hvis sagspresset er for højt, da der er stort fokus på at få truffet afgørelse om hjælp til ”nye familier” rettidigt og med rette sagsskridt ift. loven.

    Alternativer til anbringelser og/eller hjemgivelser er meget arbejdstunge processer, da de kræver stor og vedvarende indsats i familien for at kunne reagere, såfremt indsatsen ikke virker, og det skal ende med en anbringelse eller fortsat anbringelse.

    Når sagsbelastningen bliver for stor, så reduceres muligheden for ovenstående indsatser – og det medfører dermed en stigning i forbrug til foranstaltninger. Det er forvaltningens estimat, at tilførslen af lønmidler til en yderligere stilling i et gennemsnitligt driftsår vil modvirke en identisk stigning i foranstaltning. Det kan dog ikke forudsiges, præcis hvilke foranstaltningsform, hvor stigningen modvirkes. Dertil er vil dette også have en positiv indvirkning på sagsbehandlingen kvalitet og progression.

    Den foreslåede opnormering svarer til 1 årsværk for socialrådgiver. Ved denne opnormering, vil det gennemsnitlige sagstal blive reduceret til cirka 30 sager pr. rådgiver.

    Status for PPR/Familiehuset

    PPR / Familiehuset udfører langt størstedelen af de tidlige forebyggende indsatser, der besluttes i den nye struktur. Der er, som strategien har som mål, sket en stor stigning i tidligere indsatser. Dette har medført, at der ikke er intern kapacitet til at kunne varetage alle de forebyggende indsatser, der besluttes i det tidlige tværgående samarbejde. Forebyggende indsatser, der ikke er kapacitet til i PPR/Familiehuset sendes tilbage til UBU, hvor socialrådgiver skal finde ekstern leverandør, indgå kontrakt m.m., samt overvåge progressionen ift. kontrakt.

    De øgede arbejdsopgaver for PPR/Familiehuset har medført et pres på personalet og arbejdsmiljøet, som ikke er bæredygtigt. Det er vigtigt med fokus på at forhindre arbejdsrelaterede sygemeldinger, da foranstaltninger ved sygemelding i stedet skal indkøbes hos eksterne konsulenter til en højere timepris. Alle langtidssygemeldinger i PPR/Familiehuset udløser dermed en direkte omkostning på foranstaltningsbudgettet. Ud over stigning i antal af forebyggende indsatser, er PPR/Familiehuset også påvirket at, at der er en stigning i skolesager der kræver udarbejdelse af PPV (Pædagogiske Psykologisk Vurdering). En del af årsagen til dette er øget tilflytning af børn med særlige skolebehov.

    Intern omkostning for en ”borgertime” i PPR/fam.hus er beregnet til 650 kr./timen alt inklusiv (forberedelse, ferier, lokaler, vand, varme osv.), uanset om indsatsen udføres familieterapeut, psykolog eller en tredje faglighed. Eksternt leverandører koster pr. tilsvarende ”borgertimer” cirka 850 kr./timen for ydelser udført af ”ikke-psykolog” op til cirka 1250 kr./timen for ydelse udført af psykolog (transaktionsomkostninger til indgåelse og opfølgning på kontrakter mm. indgår ikke i disse).

    Ydelser, der ikke er kapacitet til internt i PPR/Familiehuset, bliver derfor videresendt til løsning hos eksterne, hvilket medfører en dyrere løsning af opgaven, uden at denne skønnes at have højere kvalitet, end kvaliteten ved intern løsning af opgaven. I en række tilfælde er det et ønske fra familien, at forebyggende indsats om muligt udføres at ansat i Familiehuset, der var med til famiiens FTM (Familie Team Møde), da der er skabt en relation og tillid til denne konkrete ansatte.

    Den foreslåede opnormering svarer til 2 årsværk for psykologer / familieterapeuter.


    Finansiering og opfølgning

    Behovet for intern kapacitet ift. eksterne konsulenterydelser fremadrettet kan ikke forudsiges præcist, og er derudover påvirket at naturlig varians hen over tid. Den af forvaltningen foreslåede opnormering er et estimat af, hvad der med ret stor sikkerhed kan finansieres via tilsvarende besparelser på foranstaltninger fra eksterne konsulenter. Det er svært at bruge historiske regnskabsdata, da omfanget af de tidligere indsatser har været stigende siden implementering af ny struktur og forventes fortsat at ville stige i 2022. Den tidligere indsats vil, over tid, medføre et mindre forbrug til indgribende foranstaltninger, herunder anbringelser. Denne sammenhængskæde kan dog ikke følges og dokumenteres på enkeltsagsniveau.

    Det vil ikke være muligt at kunne opgøre præcis hvilke besparelse, opnormeringen medfører. Den samlede økonomi til foranstaltninger er meget påvirkelig af dyre enkeltsager, herunder anbringelsessager, og enkelte til- og fraflytning af udsatte familier, kan medføre mer- eller mindreforbrug på syv-cifrede beløb. Opfølgning på den samlede økonomiske effekt af opnormering ift. udgifter til eksterne konsulenter vil derfor også skulle ske på basis af kvalitative data, som supplement til regnskabstal.

    Omkostning til det øgede omfang af tidlige indsatser, der kunne varetages af to fuldstidsstillinger til en lønsum af 1,1 mio. kr., er i seneste version af budget 2022 indregnet ud fra opgaven, som hidtil skal varetages af eksterne konsulenter med en gennemsnitlig timepris på 950 kr. Ved denne gennemsnitlige timepris betales der 1,6 mio. kr. til eksterne konsulenter. Såfremt nærværende forslag om opnormering af PPR/Familiehuset vedtages, kan denne udgiftspost reduceres med 1,6 mio. kr. i budget 2022, hvilket er en nettobesparelse i det samlede budget 2022 på 500.000 kr.

    Omkostninger til foranstaltninger under et er i seneste version af budget 2022 estimeret ud fra nuværende personalenormering i UBU. Såfremt UBU opnormeres med en stilling, kan det samlede estimat for foranstaltningsøkonomi reduceres med 550.000 kr. i budget 2022



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en udgiftsbevilling på 550.000 kr. i 2021, som finansieres med 250.000 kr. fra tilbud til børn og unge med særlige behov og 300.000 ved forbrug af kassebeholdningen. Udgiftsbevilling på 1.650.000 kr. i overslagsårene og reduktion af budgettet til tilbud til børn og unge med særlige behov medtages i balancekataloget i budgetforslag 2022.

  • 361. Status på implementering af Sundhedspolitikkens Handleplankatalog – Godkendelse

    application/pdf icon statusbeskrivelse_-_implementering_af_indsatser_-_maj_2021.pdfapplication/pdf icon handleplankatalog_sundhedspolitik_2019-2022.pdf

    Resume

    Orientering om status på implementering af sundhedsindsatser i Handleplankatalog til Sundhedspolitikken 2019-2022, samt godkendelse af ændrede tidsplaner for nogle af projekterne.

    Indstilling

    Økonomi, HR & IT indstiller til ØU, at

    1. tage orientering af Statusdokument til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Handleplankataloget til implementering af Sundhedspolitikken 2019-2022 blev godkendt i juni 2020. I oktober 2020 godkendte chefgruppen Implementeringsplan med Tidsplan for implementering, Retningslinje for Styregruppe, Retningslinjer for Arbejdsgrupper og monitorerings- og evalueringsredskabet MONI-EVA.


    Styregruppen har fastlagt tidsplan for status på implementering og orientering i Fagudvalg. Den første årlige statusorientering er fastlagt til august 2021. Derefter august 2022 og foråret 2023.


    Der er udarbejdet et statusdokument, som sammenfatter alle centres tilbagemeldinger på implementering af de sundhedsindsatser, som de har tovholderfunktionen på.


    Opsummering af Statusdokument:

    2020: Af fire indsatser er to indsatser igangsat som planlagt og to indsatser er forsinket pga corona.

    2021: Af seks indsatser er tre igangsat som planlagt, to indsatser forbereder nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper, en indsats forventes udsat til 2022 pga corona.


    Fagudvalget bedes forholde sig til de indsatser, som ligger under udvalgets område. Disse indsatser er fremhævet i indstillingen.


    For ØU`s område drejer det sig om indsatsen 3.1 Røgfri arbejdstid. Der er indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2021. Rygestopkurserne blev kun benyttet af 4 medarbejdere. HR har siden 1. april besvaret spørgsmål fra medarbejdere og ledere ift. præciseringer af retningslinjerne, hvilket fremadrettet vil være en del af HR’s almindelige personalepolitiske arbejde. Rygeskure mangler endnu at blive fjernet nogle steder.


    Statusbeskrivelsen og Handleplankataloget er vedlagt som bilag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De økonomiske konsekvenser af status på Handleplanens tiltag medtages ved Budgetopfølgning 3, pr. 31. august 2021.

  • 362. Opløsning af HMN Naturgas - Godkendelse

    application/pdf icon foelgebrev_til_kommuner_endelig_002.pdfapplication/pdf icon vedtaegter_for_hovedstadsregionens_og_midt-nords_naturgasselskab_i_s_002.pdf

    Resume

    Bestyrelsen og repræsentantskabet for Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S (tidligere HMN Naturgas I/S) har besluttet at indstille til ejerkommunerne, at selskabet opløses med henblik på udlodning af den resterende kapital til ejerkommunerne snarest muligt herefter, idet selskabet arbejdet med at afvikle de resterende aktiviteter, og afviklingen forventes på nuværende tidspunkt at kunne afsluttes i løbet af 2021.

    KB skal tage stilling til, om indstillingen opløsning kan godkendes på de anførte vilkår.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via direktionen og ØU, at

    1. Stevns Kommune godkender en opløsning af det kommunale fællesskab Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S på de anførte vilkår.

    Beslutning fra Direktionen, 16. august 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Bestyrelsen og repræsentantskabet for Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S (tidligere HMN Naturgas I/S, herefter ”Selskabet”) har besluttet at indstille til ejerkommunerne, at Selskabet opløses med henblik på udlodning af den resterende kapital til ejerkommunerne snarest muligt herefter.

    Baggrund

    Selskabet har siden 2016, hvor den daværende regering fremkom med en ny forsyningsstrategi, der bl.a. indebar at de regionale gasdistributionsnet skulle samles (konsolideres) i ét statsligt selskab, arbejdet mod at afhænde og afvikle sine aktiviteter.

    I 2017 solgte Selskabet sit kommercielle handelsselskab til et konsortium bestående af SEAS-NVE og Eniig (nu Norlys). I 2018 frasolgte Selskabet sit gasdistributionsnet til staten (Energinet) med virkning fra 1. april 2019, og i 2019 frasolgte Selskabet sine gastankstationer til Nature Energy.

    Siden da har Selskabet arbejdet med at afvikle de resterende aktiviteter, og afviklingen forventes på nuværende tidspunkt at kunne afsluttes i løbet af 2021.

    I lyset af det forestående kommunalvalg vurderes det hensigtsmæssigt at få nedlagt den nuværende organisation med udgangen af 2021, så det undgås, at der efter kommunalvalget skal udpeges et nyt repræsentantskab og en ny bestyrelse, som kun skal fungere for en kort periode og med begrænset aktivitet.

    Selskabet har løbende udloddet provenu fra salget af aktiviteter til ejerkommunerne:

    I 2019 udloddede Selskabet 1,4 mia. kr. til ejerkommunerne

    I 2021 udloddede Selskabet 0,5 mia. kr. til ejerkommuner

    En eventuel resterende kapital udloddes til ejerkommunerne snarest muligt efter opløsning, forventeligt i 2022.

    Der vil ikke være aktiviteter, der går tilbage til kommunerne i forbindelse med opløsningen.


    Videre proces for afvikling

    Det fremgår af Selskabets vedtægter § 16, stk. 1, at beslutning om Selskabets opløsning skal træffes i enighed blandt ejerkommunerne med godkendelse i hver enkelt ejerkommunes kommunalbestyrelse.

    Afviklingen af aktiver og passiver fortsætter i 2021 med den nuværende organisation bestående af repræsentantskab, bestyrelse og forretningsfører (administration).

    Hvis der fortsat udestår afviklingsopgaver efter 31. december 2021, bemyndiges bestyrelsen til at overlade dette til en administrator eller likvidator, der kan afslutte afviklingen og få udarbejdet en slutopgørelse af kapitalen med henblik på udlodning til ejerkommunerne.

    Slutkapitalen udloddes i overensstemmelse med vedtægternes § 16, stk. 2, til ejerkommunerne i forhold til deres hæftelse.

    I forbindelse med frasalg af aktiviteterne har Selskabet påtaget sige en række fundamentale garantier (f.eks. om vanhjemmel), hvor den seneste udløber i 2026. Alle ejerkommuner hæfter i henhold til vedtægterne solidarisk for krav mod Selskabet, og indbyrdes i forhold til ejerandel.

    Ovennævnte garantier kan ikke afvikles, men risikoen for krav under garantierne vurderes lille. Efter opløsning af Selskabet vil ejerkommunerne fortsat hæfte solidarisk for eventuelle krav herunder i overensstemmelse med vedtægternes § 3, dvs. indbyrdes i forhold til ejerandel, som angivet i bilag 1 til vedtægterne.

    Vilkår for opløsningen:

    - Selskabets styrelsessorganer nedlægges senest pr. 31. december 2021.

    - Alle aktiver og passiver realiseres så vidt muligt inden 31. december 2021.

    - Såfremt der 31. december 2021 udestår opgaver med realisering af aktiver og passiver bemyndiges bestyrelsen til at overlade disse til en administrator/likvidator.

    Når kendte aktiver og passiver er afviklet, udarbejdes en slutopgørelse af Selskabets kapital, som gennemgås og godkendes af Selskabets revisor.

    Selskabets kapital udbetales til ejerkommunerne i forhold til deres hæftelse (bilag 1 til vedtægterne).

    Skulle der senere blive rejst krav mod fællesskabet under f.eks. de fundamentale garantier, hæfter ejerkommunerne på samme måde som efter vedtægternes § 3, herunder indbyrdes i forhold til deres hæftelse (bilag 1 til vedtægterne).


    Retsgrundlag

    Vedtægter for Hovedstadsregionens og Midt-Nords Naturgasselskab I/S

    § 16, stk. 1, at beslutning om Selskabets opløsning skal træffes i enighed blandt ejerkommunerne med godkendelse i hver enkelt ejerkommunes kommunalbestyrelse.

    Slutkapitalen udloddes i overensstemmelse med vedtægternes § 16, stk. 2, til ejerkommunerne i forhold til deres hæftelse.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Den eventuelt resterende kapital udloddes til ejerkommunerne snarest muligt efter opløsning, forventeligt i 2022.

    Alle ejerkommuner vil endvidere hæfte i henhold til vedtægterne solidarisk for krav mod Selskabet, og indbyrdes i forhold til ejerandel i forhold til de fundamentale garantier (f.eks. om vanhjemmel), som Selskabet har afgivet. Den seneste garanti udløber i 2026.

  • 363. Organisationsprojekt - Fremtidens arbejdsformer - Beslutning

    application/pdf icon bilag._kommissorium._organisationsudviklingsprojekt_-_fremtidens_arbejdsformer_for_administrative_medarbejdere_i_stevns_kommune.pdf

    Resume

    Coronapandemien har rykket ved vores gængse arbejdsrutiner og skubbet til, hvad der hidtil er opfattet som normalt. I den forbindelse har Stevns Kommune igangsat et organisations- og udviklingsprojekt med fokus på fremtidens arbejdsformer for administrative medarbejdere. Sagen fremstiller projektets kommissorium og den politiske drøftelse skal være med til at retningsgive projektet.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til ØU, at;

    • Kommissoriet tages til efterretning
    • Der tages stilling til, hvorvidt den eksisterende åbningstid på Rådhuset kan komme i spil i projektet

    Beslutning

    Kommissoriet taget til efterretning. Udvalget godkender, at den eksisterende åbningstid på rådhuset kan komme komme i spil i projektet.

    Beskrivelse af sagen

    Under Coronapandemien er der oparbejdet både gode og mindre gode erfaringer ved at arbejde hjemmefra og ved at bruge virtuelle mødeformer. I den forbindelse ser Stevns Kommune helt naturligt, i lighed med øvrige organisationer, nysgerrigt efter potentialer blandt disse erfaringer for at finde nye måder at indrette arbejdslivet på.

    Allerede i budgetaftalen for 2021 er der ligeledes beskrevet et Corona-udviklingsprojekt, der skal sikre, at vi ikke forpasser situationen, men i stedet afdækker mulige udviklingstiltag og potentialer.

    Dernæst oplevede vi allerede før Coronaperioden et pres på lokaler på Rådhuset i Store Heddinge. Det forstærkes af, at budget 2021 har givet flere nyansættelser på Rådhuset. Yderligere udbydes forpagtningen af vandrehjemmet i Store Heddinge i løbet af 2021, hvor der på selvsamme areal er 17 administrative medarbejdere, der i dag har kontorplads i en pavillonløsning, som fremadrettet skal have en anden placering. Det var først antaget at pavillonerne ville være fraflyttet december 2021. Rammerne for indeværende projekt gør imidlertid, at pavillonerne forventes fraflyttet senest juni 2022.

    Sideløbende er der en dagsorden, der handler om at kunne tiltrække fremtidens arbejdskraft gennem attraktive og sunde arbejdsmiljøer, som er tilpasset forskellige arbejdsformer, hvilket yderligere rammesætter aktualiteten af dette projekt.

    Projektets formål

    Med afsæt i ovenstående baggrund skal projektet gennem en integreret proces opnå nedenstående ambition samt de efterfølgende tre delmål, der skal understøtte, hvordan vi når ambitionen.

    • Ambition: Stevns Kommune tilbyder attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdere oplever fleksibilitet og en ’work life balance’ i hverdagen.
    • Første delmål: Projektet giver konkrete bud på, hvordan Stevns Kommune kan gribe mulighederne med digitale arbejdsformer og de under Coronapandemien oparbejdede digitale kompetencer således, at de understøtter Stevns Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
    • Andet delmål: Undersøge de administrative medarbejderes foretrukne rammer at arbejde indenfor og opstille scenarier for i hvilken grad, de kan indtænkes
      i de eksisterende arealer – både hjemme, på kontoret og ’på farten’ - og med balance mellem produktivitet og trivsel.
    • Tredje delmål: At Stevns Kommune lykkedes med at reducere den eksisterende arealanvendelse således, at den budgetterede besparelse på årlig 500.000 kr. opnås med fuld virkning fra år 2023.

    Tidsramme

    I kommissoriet er opstillet en tidsramme for projektets gennemførelse, som består af følgende fire overordnede step.

    Step 1. Projektets opstarter august 2021

    Step 2. Projektet implementeres første halvår af 2022

    Step 3. Projektet er fuldt ud implementeret juni 2022

    Step 4. Første evaluering gennemføres december 2022

    Økonomisk ramme

    Der anvendes i dag ca. 4 mio. kr. om året på driften af de kommunale administrationsbygninger – herunder Rådhuset, Sundhedscentret, Birkehøj og pavilloner ved vandrehjemmet. Beløbet søges reduceret til 3,5 mio.

    Til gennemførelse af projektet er der afsat 500.000 kr. i budget 2021 og indarbejdet en forventning om, at projektet vil medføre en besparelse på 500.000 kr. fra år 2022 og fremover, som primært skal indhentes gennem reduktion af lokalerne til de administrative formål. I første omgang ved at kommunes pavilloner på vandrehjemmet fjernes, hvor besparelsen er opgjort til ca. 150.000 kr.

    Den fulde besparelse på 500.000 forventes imidlertid først fuldt ud indhentet i 2023. Således skal forvaltningen finde en evt. manglende besparelse år 2022 andet sted i budgettet.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der er afsat 500.000 til gennemførelse af projektet i budget 2021 med en forventning om, at projektet vil medføre en besparelse på 500.000 kr. fra år 2022 og fremover. Den fulde besparelse på 500.000 forventes fuldt ud indhentet i 2023. Således skal forvaltningen finde en evt. manglende besparelse år 2022 andet sted i budgettet.


  • 364. Kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi - Godkendelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_kvalitetsstandard_for_tryghedsskabende_velfaerdsteknologi_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_12._maj_2021_kl._1500_moedelokale_1_i_social_og_sun.pdfapplication/pdf icon servicelovens_ss_136_e.pdfapplication/pdf icon bekendtgoerelse_om_tryghedsskabende_velfaerdsteknologiske_loesninger_i_relation_til_afsnit_vii_i_lov_om_social_service.pdfapplication/pdf icon aeldreraadets_hoeringssvar_vedr._kvalitetsstandard_for_tryghedsskabende_velfaerdsteknologi.pdf.pdfapplication/pdf icon handicapraadets_hoeringssvar_til_kvalitetsstandard_for_tryghedsskabende_velfaerdsteknologi.pdf.pdf

    Resume

    SSU vedtog den 12. maj 2021 at sende udkast til kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi i høring i Ældreråd og Handicapråd. Høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte udkast. På den baggrund fremlægges ny kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi til godkendelse i KB.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til KB, via SSU og ØU, at

    1. ny kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi godkendes.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 18. august 2021, pkt. 357:

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).


    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    SSU vedtog den 12. maj 2021 at sende udkast til kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi i høring i Ældreråd og Handicapråd. Kvalitetsstandarden udspringer af Folketingets vedtagelse af et nyt regelsæt vedr. magtanvendelse. De nye regler betyder bl.a., at flere beslutninger er lagt ud til lederne af plejecentrene samt lederne af den udekørende hjemmepleje. SSU's beslutning er vedlagt som bilag.


    Med denne sagsfremstilling lægger forvaltningen op til, at de nye regler om magtanvendelse implementeres i Stevns Kommune ved vedlagte kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Da kvalitetsstandarden udmønter bekendtgørelsen, omhandler den udelukkende følgende tre tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger:


    1. Ind- og udgangsalarmer. Det vil sige systemer, der giver besked, når personen forlader et givent område, herunder når en linje eller et område passeres eller ved åbning af en dør.
    2. Fald- og anfaldsalarmer. Det vil sige systemer, der giver signal om aktivitet eller inaktivitet, f.eks. bevægelse eller bevægelsesmønstre i et givent område eller via personbåren sensor, herunder epilepsialarmer og faldmåtter.
    3. Lokaliserings- og sporingssystemer til personer. Det vil sige systemer, der er beregnet til lokalisering eller sporing af personer ved forespørgsel i en på forhånd defineret situation, herunder i form af en lokaliserings-GPS.


    Med kvalitetsstandarden lægges der vægt på, at anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi skal ske for at understøtte borgerens tryghed, værdighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Herudover er det målet at inddrage og støtte borgeren i, at borgerens egne ressourcer kommer i spil, sådan at borgeren opnår størst mulig selv- og medbestemmelse over sit liv.


    Det fremgår af kvalitetsstandarden, at målgruppen for tryghedsskabende velfærdsteknologi er borgere, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er følge af en erhvervet fremadskridende mental svækkelse, fx demens, og samtidig modtager personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand mm. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efterservicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104.


    Endelig skal det fremhævens, at kvalitetsstandarden herudover indrammer det etiske aspekt i arbejdet med tryghedsskabende velfærdsteknologi.


    Kvalitetsstandarden er udarbejdet i samarbejde med de berørte ledere på området.


    Formålet med den nye kvalitetsstandard
    Der er tre hovedformål med inførelse af den nye kvalitetsstandard.

    • Kvalitetstandarden vil bl.a. sikre brugen af den nye paragraf ud fra et etisk grundlag, som ligeledes er indarbejdet i Demenspolitikken. Det for at skabe et godt fundament for faglige velfunderet vurderinger samt konsesus i demensindsatsen.
    • Kvalitetsstandarden skal understøtte og være fundament for styring af forbrug til paragraffen.
    • Kvalitetsstandarden skal sikre ensartet brug af paragraffen i kommunens enheder.


    Implementering
    Der er planlagt et undervisningsforløb samt gennemgang af arbejdsgange med udfører. Der er igangsat et større arbejde omhandlende arbejdsgange på alle paragrafferne omhandlende magtanvendelse.


    Hvor mange borgere bliver berørt
    På baggrund af ny registreringspraksis har det været muligt at foretage en vurdering ud fra den gruppe af borgere, som er i forløb eller under udredning hos en demenskoordinator. Forvaltningen vurderer, at mellem 3-6 borgere i eget hjem vil have gavn af paragraffens muligheder samt ca. 5 borgere på plejecentre pr. år.


    Ved gennemgang af borgere registreret efter ny registreringspraksis vurderes det, at lovændringen vil betyde en udgift på 40.000-60.000 kr. årligt til indkøb og abonnementer til tryghedsskabende velfærdsteknologi fx gps og måtter. Udgiften kan blive mindre over tid, da der er løsninger, som vil kunne genbruges. Da bekendtgørelsen revideres årligt, kan der på et senere tidspunkt komme nye muligheder, som vil medføre udgifter. Udgifterne forventes at kunne holdes indenfor eksisterende budget. Samtidig forventes det at kunne lette arbejdsgangene i den daglige drift omkring ansøgning af hjælpemidler.


    Høringssvar

    Udkast til kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi har været i høring i Ældreråd og Handicapråd.


    Ældrerådet har på sit møde den 7. juni 2021 drøftet kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Ældrerådet udtaler i sit høringssvar, at "Rådet har ingen bemærkninger og kan godkende kommunens udkast." Ældrerådets høringssvar er vedlagt som bilag.


    Handicaprådet har også afgivet høringssvar. Handicaprådet udtaler i sit høringssvar, at rådet anbefaler kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Handicaprådets høringssvar er vedlagt som bilag.


    Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i den fremlagte kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som derfor sendes uændret videre til godkendelse i KB.


    Retsgrundlag

    Lov om social service, LBK nr 1287 af 28/08/2020, i sagsfremstillingen benævnt serviceloven.


    Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service, BKG nr 87 af 23/01/2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Den skønnede udgift til tryghedsskabende velfærdsteknologi på 40.000 – 60.000 kr. årligt afholdes indenfor eksisterende budget. Samtidig forventes det at kunne lette arbejdsgangene i den daglige drift omkring ansøgning af hjælpemidler.

  • 365. Revisionsberetning nr. 27 for regnskab 2020 - afsluttende for 2020 - Godkendelse

    application/pdf icon revisionsberetning_nr._27_vedroerende_aarsregnskabet_for_2020.pdfapplication/pdf icon ledelseserklaering_2020.pdfapplication/pdf icon bdos_paategning_af_aarsregnskabet_for_2020_-_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon aarsberetning_2020_endelig.pdf

    Resume

    BDO Statsautoriserede revisionsselskab har udarbejdet revisionsberetning nr. 27 - afsluttende beretning for regnskab 2020.

    Revisionsberetningen skal behandles i Kommunalbestyrelsen i henhold til Styrelseslovens § 45.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via direktionen og ØU, at

    1. Revisionsberetning nr. 27 - afsluttende regnskab for 2020 godkendes.
    2. Stevns Kommunes årsregnskab for 2020 godkendes.
    3. Ledelsens regnskabserklæring for 2020 godkendes.


    Beslutning fra Direktionen, 16. august 2021, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    BDO Statsautoriserede revisionsselskab har d. 15. juni 2021 afsluttet revisionen for 2020 med fremsendelsen af revisionsberetning nr. 27 - afsluttende beretning for 2020.

    I revisionsberetningen er redegjort for de konstaterede forhold.


    Administrationen sørger for at følge op på revisionens anbefalinger.


    1. Konklusion på revisionen af kommunes årsregnskab for 2020

    BDO's revision har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i revisionspåtegningen af årsregnskabet. Dog er der afgivet en bemærkning til de kommuner, som i lighed med Stevns Kommune helt eller delvis har indført Kommunernes Sygedagepengesystem(KSD).

    Årsagen hertil er, at der fundet mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden, hvorved det opsatte kontrolmål for systemet ikke er opfyldt.

    En delmængde af disse fejl har medført, at der i perioden har været fejl i udbetalinger til borgerne, hvilket har medført behov for at gennemføre manuelle korrektioner hos kommunerne eller en automatisk korrektion i KSD med tilbagevirkende kraft.

    KMD's revisor har efterfølgende konstateret, at KMD har gennemført de nødvendige ændringer til KSD, og har desuden oplyst, at der ikke er indentificeret lignende fejl i de gennemførte stikprøvetest i marts 2021.


    Der har ikke været bemærkninger fra den gennemførte revision i 2019, som der skulle følges op på.



    2. Vurdering af kommunes økonomi

    Stevns Kommune har i 2020 haft et overskud på 65,4 mio. kr.

    Kommunen har i 2020 overholdt kassekreditreglen, der indebærer at den gennemsnitlige kassebeholdning for de seneste 12 måneder skal være positiv. Kommunen har opgjort den gennemsnitlige kassebeholdning til 144,9 mio. kr. Den opgjorte kassebeholdning indfrier herved også kommunalbestyrelsens økonomiske politik, hvoraf det fremgår, at det anbefales, at den gennemsnitlige kassebeholdning er på minimum 80 mio. kr. opgjort efter denne regel.

    På baggrund af den seneste likviditets prognose forventes dette også at være tilfælde ved udgangen af 2020.


    3. Revisionsmetodik- og strategi.

    Revisionen er udført ved stikprøver med henblik på at vurdere og efterprøve, om de interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende de regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.


    4. Regnskabsføring og interne kontroller

    Det er revisionens opfattelse, at principperne for økonomistyring i fornødent omfang beskriver rammen og reglerne for kommunes kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet.


    5. Revisionsmæssig gennemgang af IT-sikkerheden

    Det er revisionens opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne IT-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integregritet og sikkerheden af data, som IT-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det revisionens opfattelse, at kommunes overordnede styring af it-sikkerheden inden for de gennemgående områder er tilfredsstillende.

    Revisionen anbefaler herudover, at kommunen prioritere initiativer rettet mod Cyber risici/trusler ved:

    - Løbende uddannelse /træning af nøglemedarbejdere

    - Adgangssikkerhed til infrastrukturkomponenter og Internet of Things (IoT)

    - Ajourføring af it-beredskabsplaner og test heraf


    6. Løn og personaleområdet

    Det er revisions opfattelse, at kommunes etablerede forretningsgange vedrørende lønadministrationen er betryggende og fungerer hensigtsmæssigt.

    I forhold til ledelsestilsynet, der omfatter kontrol af 10 procent af lønkonsulenternes sager, blev det konstateret, at kontrollen ikke var gennemført i 2020 og revisionen anbefaler, at kommunen vurderer, om der skal foretages en kompenserende kontrol.

    Revisionen har med henblik på at leve op til Styrelsesloven valgt jf. afsnit 6.3 at gennemføre en forvaltningsmæssig revision af køb og salg af grunde og ejendomme samt budgetstyring af flerårige anlægsprojekter.

    Det er revisionens vurdering, at der er tilrettelagt gode interne forretningsgange for gennemførslen af salg af grunde og bygninger i Stevns Kommune.

    Revisionen anbefaler dog, at kommunen overvejer at skriftliggøre procedurerne for salg af grunde og ejendomme samt vurderer om der skal fastsættes beløbsmæssige grænser for indgåelse/tegning af kontrakter.

    Revisionen konkluderer desuden, at der er en hensigtsmæssig organisering og styring af anlægsprojekter.

    Det er i forlængelse heaf revisionens anbefaling, at kommunen overvejer om der for nogle af projekterne skal angives en kort status i forhold til leveringssikkerhed og kvalitet af projekterne.


    7. Revision af årsregnskabet

    Revisionen har undersøgt, om kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene i Social- og Indenrigsministeriets gældende regler.

    Revisionen har endvidere fulgt op på, om der i forhold til regnskabet fra sidste år er foretaget ændringer i kommunens regnskabspraksis, samt om disse ændringer er godkendt af kommunalbestyrelsen. Revisionen har endvidere vurderet, om ændringer er i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets regler og om de er tilstrækkeligt belyst i regnskabsaflæggelsen.

    Det er revisionens opfattelse, at kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet.


    9. Afgivne revisionsberetninger og optegnede opgørelser etc.

    Revisionen har ikke afgivet løbende beretninger til Kommunalbestyrelsen i 2020.


    Retsgrundlag

    Kommunalstyrelseslovens § 45.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der er ingen økonomiske konsekvenser af sagen.

  • 366. Nedlæggelse af Verdensarv Stevns samt samarbejdsaftale med Stevns Klint Besøgscenter - Godkendelse

    application/pdf icon tids-_og_procesplan_for_nedlaeggelse_af_verdensarv_stevns_m.v.pdfapplication/pdf icon samarbejdsaftale_stevns_kommune_og_stevns_klint_besoegscenter_.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2019 at gå i dialog med Fonden Stevns Klint Besøgscenter om at forene kommende besøgscenter med Verdensarv Stevns for derved at skabe et kraftcenter for Stevns Klint som verdensarv.

    Såvel Stevns Kommune som Fonden ser store potentialer i en sådan sammenkobling - og tiden er nu kommet til at nedlægge foreningen Verdensarv Stevns og formalisere det kommende samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Klint Besøgscenter ApS.


    Sagen forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB, via AET og ØU, at

    1. Tids- og procesplan for nedlæggelsen af Verdensarv Stevns godkendes
    2. Virksomhedsoverdragelsen af de ansatte medarbejdere i Verdensarv Stevns til Stevns Klint Besøgscenter igangsættes
    3. Restformuen i Verdensarv Stevns i forbindelse med nedlukningen pr. 30. oktober 2021 overdrages til Stevns Klint Besøgscenter, og til anvendelse indenfor Verdensarv Stevns formålsparagraf, herunder til foranstaltninger indenfor udviklingsplanen "Destination Stevns Klint".
    4. Der indgås samarbejdsaftale med Stevns Klint Besøgscenter om fremtidigt løft af opgaver med afsæt i vedlagte udkast til aftale

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 18. august 2021, pkt. 322:

    1-4. anbefalet.


    (A), (V) og (C) tager forbehold for økonomien frem til KBs behandling af sagen.


    Beslutning

    Anbefales med den præcisering, at restformuen i alt udgør 0,6 mio. kr., som er disponeret til henholdsvis løn og igangværende aktiviteter i resten af 2021.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 27. november 2019 at gå dialog med Fonden Stevns Klint Besøgscenter om fremtidig varetagelse af Verdensarv Stevns´ opgaver i forbindelse med foreningens nedlæggelse.

    Dialogen har taget afsæt i de anbefalinger, der fremgik af rapporten, som blev godkendt af KB på mødet i november 2019.

    Både Stevns Kommune og Fonden Stevns Klint Besøgscenter ser stor synergi i, at sammenkoble formidlingen, udviklingen og moniteringen af verdensarven med det sigte, at gøre besøgscenteret til kraftcenteret for Stevns Klint som verdensarv.

    Tiden er nu kommet til at nedlægge foreningen Verdensarv Stevns og samtidig få formaliseret det kommende samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Klint Besøgscenter.

    I forhold til nedlæggelse af foreningen er der udarbejdet tids- og procesplan. Tids- og procesplanen blev godkendt på bestyrelsesmøde i Verdensarv Stevns den 14. juni 2021, og forelægges nu til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

    I forhold til procesplanen vil der efter KBs godkendelse blive fremsendt brev til de berørte medarbejdere omkring virksomhedsoverdragelsen, ligesom der vil blive udsendt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling omkring foreningens nedlæggelse.

    Foreningen Verdensarv Stevns nedlægges pr. 31. oktober 2021, således at den siddende bestyrelse kort tid herefter kan aflægge og godkende regnskab for 2021.

    I henhold til den eksisterende samarbejdsaftale med Verdensarv Stevns skal Kommunalbestyrelsen på baggrund af bestyrelsens indstilling godkende restformuens anvendelse.

    Bestyrelsen godkendte på sit møde den 14. juni 2021 at indstille til Kommunalbestyrelsen, at restformuen ved regnskabsafslutningen avendes til formål indenfor Verdensarv Stevns formålsparagraf, herunder foranstaltninger indenfor udviklingsplanen "Destination Stevns Klint".

    I forhold til kommende samarbejde med Stevns Klint Besøgscenter foreligger der nu udkast til samarbejdsaftale, som efter Kommunalbestyrelsens godkendelse kan drøftes videre og færdiggøres ved dialog med besøgscenterets bestyrelse.

    Aftalen tager i høj grad afsæt i de opgaver Verdensarv Stevns udfører i dag, men også en fornyelse i forhold til en revideret rådgivningsstruktur, der mere gennemsigtigt sikrer en fortsat efterlevelse af UNESCOs krav og anbefalinger.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ingen økonomiske konsekvenser, da kommende aftale afholdes indenfor eksisterende budgetramme.

    Restformuen estimeres p.t. at andrage ca. 600.000 + evt. ferieforpligtiglser (løn for 2 måneder ca. kr. 400.000 samt kr. 200.000 til øvrige igangværende aktiviteter).

  • 367. Ankestyrelsens omgørelsesprocenter 2020 - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_laesevejledning_til_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_2021.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_ankestatistik_2020.pdfapplication/pdf icon bilag_3_-_ankestatistik_ssus_omraade_2020.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_ankestatistik_aets_omraade_2020.pdfapplication/pdf icon bilag_5_-_ankestatistik_buls_omraade_2020.pdfapplication/pdf icon bilag_6_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_socialomraadet_2020.pdfapplication/pdf icon bilag_7_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_boernehandicapomraadet_2020.pdfapplication/pdf icon bilag_8_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_voksenhandicapomraadet_2020.pdf

    Resume

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Med denne sag fremlægges Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2020 samt Social- og Indenrigsministeriet kommuneopdelte danmarkskort på socialområdet. Sidstnævnte skal ifølge lovgivningen forelægges kommunalbestyrelsen årligt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB, via chefgruppen, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Chefgruppen, 9. august 2021, pkt. 4:

    Drøftet. Det skal fremgå af præsentationen for udvalgene, hvad omgørelsesprocenterne giver anledning til af indsatser fremad.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 333:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Taget til efterretning.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 18. august 2021, pkt. 323:

    Taget til efterretning.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 18. august 2021, pkt. 360:

    Ikke tilstede: Anne Munch (A).

    Orienteringen taget til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.


    Ankestyrelsen udsender hvert halve år statistik over sine afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. Én gang om året offentliggør Social- og Indenrigsministeriet desuden kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet (men altså ikke beskæftigelsesområdet). Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens danmarkskort på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.


    Ankestatistikken vedrører lovgivning, som ligger under henholdsvis SSU, AET og BUL. En uddybning for hver af de tre udvalg findes i hhv. bilag 3, 4 og 5.


    Begrebsdefinitioner

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.


    Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret).


    Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, jf. også s. 1 i ”Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager”, der er vedhæftet som bilag nr. 1.


    Herudover kan sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen havne i kategorien:

    • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.


    De afviste/henviste klager tæller ikke med i omgørelsesprocenten.


    Omgørelsesprocenter

    Af Ankestyrelsens statistik fremsendt for hele 2020 fremgår det, at Ankestyrelsen har modtaget 107 sager fra Stevns Kommune. Se tabel 2 i ”Ankestatistik 2020”. I 2019 modtog Ankestyrelsen i alt 129 sager fra Stevns Kommune. Det kan dermed konstateres, at der er sket et væsentligt fald i antallet af sager indbragt til Ankestyrelsen fra 2019 til 2020.


    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.

    Forkortelserne står for: LAB = Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAS = Aktivloven, PL = Lov om socialpension, SDP = Lov om sygedagpenge, SEL = Serviceloven, ØVR = øvrige.


    Heraf er de 12 af sagerne afvist, dvs. Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 95 sager fra Stevns Kommune. Heraf relaterer de 41 sig til beskæftigelsesområdet og de 49 til socialområdet, heraf 28 sager på BUL's område og 21 sager på SSU’s område. De sidste 5 sager relaterer sig til øvrige områder. For en uddybning af øvrige områder henvises til s. 2 i ”Ankestatistik 2020”, der er vedlagt som bilag nr. 2.


    Stevns Kommune har en omgørelsesprocent på 38, hvilket er noget højere end landstotalen på 29. Se tabel 4 i ”Ankestatistik 2020”. Disse tal skal ses i forhold til, de mange sager, der behandles på beskæftigelses- og socialområderne pr. år og hvor mange afgørelser, der ikke påklages. Samtidig bør det nævnes, at procenten for sager, der stadfæstes er 62.

    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.


    Danmarkskort over omgørelsesprocenter

    De kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet viser omgørelsesprocenter for socialområdet generelt og for specifikke paragraffer indenfor hhv. børnehandicap og voksenhandicap. De tre kort er vedlagt som hhv. bilag 6, 7 og 8. Kortene findes på ministeriets hjemmeside: https://sm.dk/danmarkskort/2021 (for at få danmarkskortene frem på hjemmesiden kræver det, at man accepterer cookies - først når det er gjort, er de tre kort tilgængelige). Talgrundlaget for danmarkskortene er det samme, som omtalt ovenfor.


    Socialområdet generelt

    Af Danmarkskortet for socialområdet generelt fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 49 afgørelser fra Stevns Kommune i 2020. I 25 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 51. De omgjorte afgørelser består af 8 ændrede/ophævede sager (16 %) og 17 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (35 %). Det giver en stadfæstelsesprocent på 49.


    På landsplan er omgørelsesprocenten i 2020 på socialområdet 36, fordelt på 9 % ændrede/ophævede og 27 % hjemviste. Stadfæstelsesprocenten på landsplan er 64.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 991 borgere i Stevns Kommune, der modtog én af de ydelser, der indgår i danmarkskortet. (Tal hentet fra danmarkskort for 2019).


    Børnehandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
    • Merudgiftsydelse § 41
    • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
    • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 20 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 60 og en stadfæstelse på 40 %. De omgjorte afgørelser består af 6 ændrede/ophævede sager (30 %) og 6 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (30 %).


    På landsplan er 15,5 % af sagerne ændrede/ophævede, 36,5 % er hjemvist og 48 % er stadfæstet. På landsplan giver det en omgørelsesprocent på 52.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 141 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2019.


    Voksenhandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Voksne - kontante tilskud § 95
    • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
    • Voksne - ledsageordning § 97
    • Voksne - merudgifter § 100


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen kun har truffet 3 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (67 %).


    På landsplan er 7 % af sagerne ændrede/ophævede, 35 % er hjemvist og 58 % er stadfæstet. Det landsplan giver en omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet på 42.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 41 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

    Retsgrundlag

    Retssikkerhedslovens § 79 b.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 368. Status på etablering af ny Rødvig Station - Orientering

    application/pdf icon bilag_2._juridisk_bindende_aftale.pdfapplication/pdf icon bilag_1._regionsraadets_sagsfremtilling_den_7._juni_2021.pdfapplication/pdf icon bilag_4._status_-_projektering_af_ny_roedvig_station.pdf

    Resume

    Et flertal i Folketinget har indgået en infrastrukturaftale, hvor der er et statsligt bidrag på i alt 700 mio. kr. i 2022-2025 til regionerne til investeringer i privatbanerne og i juni 2021 har Regionsrådet besluttet at igangsætte fase III, udbud- og anlægsfasen af Østbanens skinnerenovering. Derfor skal den nye Rødvig Station stå færdig i tredje kvartal af 2022 og Stevns Kommune skal i den forbindelse finansiere sin del af stationen. Denne sagsfremstilling giver en status på sagens udvikling, de økonomiske elementer samt status på projektering af Rødvig Station.


    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til ØU via direktionen og PMT, at

    1. sagen tages til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 7:

    Taget til efterretning.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 17. august 2021, pkt. 522:

    Ikke til stede: Line Krogh Lay (B).

    Anbefalet af et flertal af (V), (N) og (A).


    (O) kan ikke godkende de store kommunale udgifter for at flytte Rødvig station. Der bør være bustransport til St. Heddinge.

    Beslutning

    Taget til efterretning.


    O kan ikke godkende de store kommunale udgifter for at flytte Rødvig Station. Der bør være bustransport til Store Heddinge. O begærer sagen i Kommunalbestyrelsen.

    Beskrivelse af sagen

    December 2019 blev det nødvendigt med hastighedsnedsættelse på Østbanen for at forlænge skinnernes levetid og i størst muligt omfang minimere egentlige driftstop. Det er Region Sjælland, der har ansvaret for finansiering af skinnerenoveringen, men Region Sjælland anså på det tidspunkt ikke at have de fornødne økonomiske rammer til at dække udgiften til sporrenoveringen på ca. 600 mio. kr.

    Tidsplan for skinnerenovering af Østbanen

    Den oprindelige tidsplan for Østbanens skinnerenovering er udarbejdet med sigte på, at renoveringen er gennemført i tredje kvartal af 2022. Der er imidlertid risiko for egentlige nedbrud til trods for, at farten er sænket på Østbanen. I det lys blev tidsplanen ikke udsat selvom, at finansieringen endnu udestod.

    I perioden igangsatte Region Sjælland i stedet en række tiltag i 2019 og 2020 for at øge sandsynligheden for at overholde den oprindelige tidsplan. Det var blandt andet i form af skinnerenoveringens fase I (Programfase) og fase II (Projektering).

    Derudover har Regionen arbejdet med at få Folketinget eller Regeringen til at bevillige nye midler til renoveringen af Østbanen. Ligeledes har Stevns Kommune arbejdet og støttet op om vigtigheden af, at der findes en løsning på finansieringen mellem Region Sjælland og folketingets partier.

    Eksempelvis afholdt Folketinget den 20. april 2021 en forespørgselsdebat om lokalbanernes økonomi, hvor Stevns Kommune også deltog. Folketinget besluttede efterfølgende den 22. april 2021 et beslutningsforslag, hvor det konstateres, at regeringen i forbindelse med infrastrukturforhandlingerne vil fremlægge et oplæg til mulig prioritering af skinnenettet til Østbanen og andre lokalbaner i Danmark.

    Et enigt Regionsråd har den 7. juni 2021 besluttet at igangsætte fase III, som indeholder selve udbuds- og anlægsfasen og den 28. juni 2021 har et flertal i Folketinget indgået en infrastrukturaftale. Af infrastrukturaftalen fremgår det, at der er afsat et ’statsligt bidrag på i alt 700 mio. kr. i 2022-2025 til regionerne til investeringer i privatbanerne’ og Regionsrådsformanden i Region Sjælland har udtalt, ’at der nu er kommet de midler, der skal til for at få renoveret sporene på Østbanen’. Se evt. bilag 1: Regionsrådets sagsfremstilling den 7. juni 2021.

    Stevns Kommunes økonomiske forpligtigelse til den nye Rødvig Station

    November 2020 indgik Region Sjælland, Regions Tog A/S og Stevns Kommune den juridisk bindende aftale om de vilkår, som parterne var enige om at etablere en ny Rødvig Station nord for Vemmetoftevej på – herunder fordeling af anlægsudgifterne. Se eventuelt bilag 2: Juridisk bindende aftale.

    Med den seneste udvikling i sagen før sommer bliver skinnerenoveringen nu gennemført og den nye Rødvig Station etableret. Således aktiveres den juridisk bindende aftale og i det lys vil den nye Rødvig Station stå færdig i tredje kvartal af 2022.

    Af aftalen fremgår anlægsoverslaget på den nye Rødvig Station på i alt 30,4 mio. kr. På grund af synergieffekten ved at etablere den nye station samtidig med skinnerenoveringen, kan der på forhånd fratrækkes 7,75 mio. kr. fra anlægsoverslaget, hvilket er gjort til et fast beløb i aftalen. Af anlægssummen på nu 22,65 mio. kr. har Region Sjælland og Stevns Kommune forpligtet sig til at finansiere halvdelen hver. Anlægssummen er inkl. de lovpligtige 30 pct. i usikkehedstillæg samt Lokal Togs A/S bidrag, der udgør nettoværdien ved salg af den gamle Stationsbygning.

    Skulle udbuddet alligevel overstige anlægssummen på 30,4 mio. kr. for den nye Rødvig Station, skal sagen forelægges Stevns Kommune og Region Sjælland til fornyet beslutning.

    I den juridisk bindende aftale indgår også økonomiske potentialer og risici, som kan rykke ved Stevns Kommunes forpligtigelse på op til 11,33 mio. Derudover er der en række afledte udgiftsposter for Stevns Kommune, som ligger udover selve anlægget af en ny Rødvig Station og som derfor kun aktualiseres såfremt Kommunalbestyrelsen træffer særskilt beslutning herom.

    I bilag 3: Lukket. Økonomisk overblik – Ny Rødvig Station er der på det foreliggende grundlag opstillet en nærmere statusbeskrivelse af de økonomiske delelementer, der vedrører Stevns Kommune. Bemærk at bilag 3 er lukket derfor ligger under dagsordenspunktet Diverse orienteringer.

    Projektering af Rødvig Station

    Det er Lokal Tog A/S og bygherrerådgiver, der står for projektering og gennemførelse af såvel skinnerenovering samt etablering af den nye Rødvig Station. Siden Regionsrådet den 24. juni 2020 besluttede at igangsatte sporrenoveringens anden fase, projekteringsfasen, har Stevns Kommune haft et tæt samarbejde med parterne for at finde frem til den konkrete projektering af Rødvig Station og ankomstområde. Samarbejdet har vedrørt en lang række konkrete problematikker, som skal håndteres i forbindelse med placering af stationen ved Vemmetoftevej.

    Se bilag 4: Status - Projektering af Ny Rødvig Station for en nærmere statusbeskrivelse af projekteringsfasen.

    Bilag

    Bemærk at bilag 3 er lukket og derfor ligger under dagsordenspunktet Diverse orienteringer.



  • 369. Fredning Stevns Klint Taksationskommission - Orientering

    application/pdf icon hoeringssvar_miljoe-_og_foedevareklagenaevn_18-12-20.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_miljoe-_og_foedevareklagenaevn_03-11-20.pdf

    Resume

    I forbindelse med behandling af de indkomne klager over erstatningssummen, vil Taksationskommissionen foretage en besigtigelse den 7. oktober. Eventuelle indsigelser mod klagerne skal være Taksationskommissionen i hænde senest den 27. august.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB, via PMT og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 17. august 2021, pkt. 525:

    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    I forlængelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets endelige afgørelse om fredningen af Stevns Klint tidligere i år, har lodsejerne haft mulighed for at klage over erstatningssummen til Taksationskommissionen, der kommer på besigtigelse den 7. oktober. Stevns Kommune har mulighed for at indsende kommentarer til klagerne inden den 27. august.

    Kommunen vil orientere Taksationskommissionen om, at kommunen ikke har kommentarer i forhold til klagerne jf. tidligere indsendte udtalelser (3/11 og 18/12 2020) i forbindelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets påtænkte afgørelse.

    Retsgrundlag

    Naturbeskyttelseslovens §45.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Idet Stevns Kommune kun skal betale 10% af erstatningssummen vil eventuelle justeringer af de individuelle erstatningssummer formodes indeholdt af anlægsmidlerne.

  • 370. Sygdomsprocent i 1. halvår 2020 og 2021 - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_sygefravaer_i_1._halvaar_i_2020_og_2021.pdf

    Resume

    HR har opgjort Stevns Kommunes sygdomsprocent i 1. halvår 2021 og sammenlignet det med sygdomsprocenten i 1. halvår 2020. Opgørelsen viser, at sygdomsprocenten er steget fra 5,23 i 1. halvår 2020 til 5,70 i 1. halvår 2021. I denne sag giver HR en status over de indsatser, som ØU godkendte den 18. maj 2021.

    Indstilling

    Økonomi, HR og IT indstiller til ØU, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    HR har opgjort Stevns Kommunes sygdomsprocent i 1.halvår 2021 og 1. halvår 2020. Sygdomsprocenterne indeholder egen sygdom. Det vil sige alm. kortids- og langtidssygdom, delvis sygdom, arbejdsskader og sygdom som følge af kroniske lidelser. Fraværsårsager som f.eks. orlov, barsel, barnets 1. og 2. sygedag indgår ikke i opgørelsen. Sygdomsprocenterne bliver også opdelt i korttids- og langtidssygdom. Korttidssygdom er defineret som sygdomsforløb under 30 dage, mens langtidssygdom er defineret som sygdomsforløb på 30 dage eller mere.


    Opgørelsen viser, at Stevns Kommunes sygdomsprocent er steget fra 5,23 i 1. halvår 2020 til 5,70 i 1. halvår 2021. Opgørelsen viser også, at både korttids- og langtidssygdomsprocenten er steget. Stigningen i sygedomsprocenten er yderligere problematisk af det faktum, at Stevns Kommunes sygdomsprocent var den 6. højeste i Region Sjælland i 2020.


    Sygdomsopgørelsen for 1. halvår 2020 og 1. halvår 2021 fremgår af bilag 1.


    Stevns Kommunes sygdomsprocent har været stigende de seneste år. Derfor godkendte ØU en række initiativer den 18. maj 2021, som skulle være med til at nedbringe sygdomsprocenten. I det følgende gives en kort status på de 5 godkendte initiativer.


    Initiativ 1: Gennemgang af omsorgspolitikken på Fælles Forum

    HR har håndteret sygefravær efter retningslinjerne i Stevns Kommune omsorgspolitik, som er udarbejdet i Hoved-MED og godkendt i ØU. Omsorgspolitikken og den konkrete håndtering af både langtids-og korttidsfravær har flere gange været drøftet med alle ledere i et fælles forum og senest den 9. april og 18. juni. På det kommende ledermøde vil HR følge op med konkrete eksempler.


    Initiativ 2: Centervis drøftelse om håndteringen af sygefravær

    HR har drøftet håndteringen af sygefraværet med centercheferne for Børn og Læring samt Sundhed og Omsorg. Fokus i samtalerne har været de lokale udfordringer med sygefravær og HRs oplevelser af håndteringen af sygefraværet på de konkrete arbejdssteder.


    Initiativ 3: Øget central kontrol med sygefraværet

    Alle ledere er blevet orienteret om, at de skal kontakte HR, når de har en sygdomsforløb, som de forventer vil tage 8 uger eller længere. Lederne vil blive mindet om dette, når opgørelsen af 1. halvår 2020 og 1. halvår 2021 sendes til dem.


    Initiativ 4: Tilpasninger i omsorgspolitikken

    Det er HRs hensigt at revidere omsorgspolitikken, så der bliver en tættere kontakt med sygemeldte medarbejdere. Ændringerne skal drøftes i Hoved-MED, og der er derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående har medlemmer af Hoved-MED, udvalgte ledere og HR, som skal udarbejde et udkast til en revideret omsorgspolitik. Gruppen drøfter revideringen den 31. august.


    Initiativ 5: Sygefraværsstatistik drøftes på alle niveauer i MED regi, samt i DIR og CG

    Denne opgørelse er den første kvartalsvise opgørelse siden ØUs godkendelse af initiativerne. Opgørelsen er sendt til alle ledere med påmindelse om at drøfte den på førstkommende lokal-MED, område-MED og Hoved-MED. Derudover har opgørelsen været drøftet i DIR og CG

  • 371. Mødeplan for politiske møder i 2022 - Beslutning

    application/pdf icon forslag_til_politisk_moedekalender_2022_-_28_juni_2021.pdf

    Resume

    Forslag til politisk mødeplan for 2022 foreligger til politisk behandlig/godkendelse.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via ØU, at

    1. udkast til mødeplan godkendes.
    2. udkastet efter KB's behandling sendes til de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af mødedag/-tidspunkt i forhold til ØU-møderne.


    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Forslag til politisk mødeplan for 2022 er udarbejdet efter næsten samme principper som mødeplan for indeværende år, dog skal følgende bemærkes


    • at de stående udvalgs møder ikke er placeret, da navne og antal af disse først kendes efter konstituering af ny kommunalbestyrelse med virkning fra 1. januar 2022.
    • at udvalgene i deres 1. møde konstituerer sig og fastlægger deres mødevirksomhed.
    • at KL's årsmøder for fagudvalg kun er foreløbige på nuværende tidspunkt, da KL skal konstituere sig med ny bestyrelse ved KL's Kommunalpolitiske Topmøde den 17. og 18. marts 2022.
    • at der ikke er møder i ugerne 8 og 42.
    • at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen begge afholder møder i uge 7.
    • at møderne efter sommerferien starter op i uge 33.
    • at der p.t. ikke er planlagt temamøder for året.
    • at Kommunalbestyrelsens møder fortsat er placeret torsdage med start kl. 18:00.
    • at kommunalbestyrelsens møde i juni afholdes onsdag i stedet for torsdag.


  • 372. Ny pris på salg af ejendom - L. - Beslutning (Lukket)

  • 373. Salg af grund - V - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 374. Byportheller St. Tårnby - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 375. Ny adgangsvej Stevnshøj - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 376. Vejbelysning - Beslutning (Lukket)

  • 377. Generel byggemodning af Boesdal, anlægsbudget - Orientering (Lukket)

  • 378. Kommunal bygning - Kontraktforhold - Tilsynsudtalelse (Lukket)

  • 379. Køb af jord - Beslutning (Lukket)

  • 380. Diverse orienteringer - ØU den 24. august 2021 (Lukket)

  • 381. Underskriftsark (Lukket)