Referat

  • 239. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 23. marts 2021.


    Beslutning

    Godkendt.

  • 240. Spildevandsplan 2021-2030 - høringsudkast - Godkendelse

    application/pdf icon forslag_spildevandsplan_2021-2030.pdfapplication/pdf icon resume_af_tiltag_til_spildevandsplanen_2021_-_2030.pdfapplication/pdf icon miljoerapport_spildevandsplan_bilag_til_dagsorden.pdf.pdfapplication/pdf icon afgraensningsnotat_spildevandsplan_stevns_v2.pdf.pdf

    Resume

    Stevns Kommunes skal have en ny spildevandsplan. Høringsudkastet skal godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at


    1. høringsudkast til Stevns Kommunes spildevandsplan 2021-2030 samt tilhørende miljøvurdering godkendes og udsendes i 8 ugers offentlig høring
    2. fastsætte dato for afholdelse af digitalt borgermøde i høringsperioden
    3. forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer inden forslaget sendes i høring.


    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 16. marts 2021, pkt. 453:

    Indstillingen anbefales.

    Digitalt borgermøde afvikles den 5. maj 2021.

    Beslutning

    PMT's indstilling anbefales.

    Beskrivelse af sagen


    Stevns Kommune skal have en ny spildevandsplan, da den nuværende spildevandsplan løber for perioden 2012-2020

    Spildevandplan 2021-2030 er en revision og sammenskrivning af den nuværende spildevandsplan og vedtagne tillæg.
    Der er samtidigt indarbejdet nye tiltag, hvor det er vurderet at være nødvendigt på baggrund af eks: indsatskrav overfor vandløb, klimamæssige årsager eller nyudstykninger. Ligeledes er projekter der ikke er afsluttet i forrige planperiode, blevet videreført til denne planperiode.

    Forslag til spildevandsplan 2021-2030 er udarbejdet som en digital plan, og findes på kommunes planportal og kan findes via dette link: https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=53

    Spildevandsplan 2021-2030 er vedlagt i pdf-version som bilag. Den digitale version er dog generelt mere læsevenlig særligt i forhold til afsnit, der indeholder oversigtskort.

    Der er ligeledes vedlagt et bilag med et kort resume over de ændringer og planer, der har den største indvirkning på spildevandsadministrationen og kommunes borgere.


    Der er ved nytåarskiftet kommet en række nye krav fra Miljøministereiet om, at spildevandsplanen skal indeholde servicerkrav for regnvandshåndtering. Kravene indebærer, at spildevandsplanen skal indeholde yderligere oplysninger om servicenieauer for håndtering af tag- og overfladevand i forhold til hidtidige lovkrav og Kommunalbestyrelsens beslutninger herom. Eventuelle krav, ud over hvad der allerede er indeholdt i spildevandsplanen, vil blive indarbejdet i kommende tillæg og revisioner til spildevandsplanen.



    Planlagte tiltag i spildevandsplan 2021-2030

    Spildevandsplanen indeholder flere tiltag og projekter der skal udføre i planperioden, både undersøgelser og konkrete projekter. Dette sker i samarbejde med KLAR Forsyning hvor samarbejdet også inkluderer opfølgning på tidligere projekter.


    I forhold til de tidligere spildevandsplaner, indeholder denne plan ikke nye kloakeringsprojekter med KLAR Forsyning i det åbne land. Det skyldes, at der i kommunen ikke længere er større sammenhængende områder, hvor der i følge vandområdeplanerne er krav om forbedret rensning af spildevand. Stevns Kommune er generelt godt med i forhold til spildevandsindsatsen i det åbne land. Dog vil Miljøstyrelsen i spildevandsplanperioden 2021-2031 vedtage nye vandområdeplaner, der kan ændre kravene til spildevandsindsatsen.


    Fokus er i denne planperiode flyttet mere over på de regnvandsmæssige problemstillinger, herunder klimatilpasnings forhold samt at få fjernet regnvand fra renseanlæggene, Eksempelvis:

    • Separeringer og semiseparering af en større del af Store Heddinge. Vejvand fra området er adskilt fra spildevandet. Borgere, virksomheder og kommunen skal nu adskille regn og spildevand på egne grund, hvorved der fjernes yderligere regnvand, der ikke længere skal ledes forbi renseanlægget.
    • Separatkloakeringen af Strøby Egede videreføres, hvormed der både reduceres i overløb til Køge Bugt og Tryggevælde Å, samt fjernes regnvand fra
      tilledningen til renseanlægget.
    • Analysere og identificere på muligheder og begrænsninger for kommende projekter i Hårlev og Store Heddinge. Det skal vurderes hvilke tiltag, der er nødvendige og skal sættes i gang senere i planperioden.


    Økonomiske rammer for gennemførelse af kloakeringsprojekter

    Som det ses af KLAR Forsynings budget i spildevandplanen, har KLAR Forsyning A/S budgetteret med at bruge 370 mio kr på spildevandshåndtering i Stevns Kommune i den kommende planperiode på 10 år.
    Som det ligeledes ses, er det separatkloakeringen af Strøby Egede, der er omkostningstung i de første 6 år, hvilket ikke levner plads til andre større kloakeringsprojekter i denne periode. Det skyldes, at KLAR Forsyning estimerer, at det koster mellem 100.000 kr og 250.000 kr pr. ejendom at separatkloakere.


    Øvrige ændringer til spildevandplanen

    Spildevandsplanen er både en revision af foregående planer samt en opdatering. Derfor indeholder planen også ændringer, der ikke er projekter der skal udføres i den kommende planperiode, men i stedet er ændringer i eksisterende forhold eller opdatering i af allerede gennemførte forhold. Eksempelvis:

    • Justering af grænser for befæstelsesgrader i forhold til de forventede klimamæssige forandringer.
    • Inddragelse af nye allerede etablerede kloakoplande og fællesprivate spildevandslaug. Laug og aftaler om kloakering, er oftest sket på baggrund af individuelle krav om spildevandsrensning.
    • Opdateringer til de faktiske forhold på baggrund af undersøgelse der viser at eksemvis kloakeringstyper eller tilhørsforhold til kloakoplande er anderledes end hvad der hidtil har været oplyst.


    Miljøvurdering

    Spildevandsplaner skal miljøvurderes. Der skal foretages en miljøvurdering af spildevandsplanen, for at identificere de miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af spildevandsplanen.

    Forud for udarbejdelse af miljørapporten blev der fortaget en afgrænsning af de problemstillinger, der vurderes at blive påvirket af spildevandsplanen. I forbindelse med afgrænsningen er det vurderet, at den potentielle påvirkning af spildevandsplanens tiltag på natur, vand og badevand som følge af arealinddragelse og udledninger af stoffer til vandmiljøet, der primært skal vurderes i miljøvurderingens rapport.


    Miljørapporten konkluderer, at spildevandsplanen overvejende vil have positive effekter, men identificerer også enkelte opmærksomhedspunkter. En gennemførelse af indholdet i spildevandsplanen vil samlet set reducere mængden af BOD (Biologisk iltforbrugende stoffer) samt kvælstof og fosfor til både vandløb og kystvande. Derfor vil der ikke være negative påvirkninger af hverken vandområderne i vandløbene eller de beskyttede såkaldte Natura 2000-områderne Tryggevælde Å og Stevns Rev.

    Både miljørapporten og afgrænsningsrapporten er vedlagt som bilag.


    Offentlig høring og borgermøder

    Efter kommunalbestyrelsens godkendelse af høringsudkast til Stevns Kommunes Spildevandsplan 2021-2030 og Miljøvurderingen, sendes høringsudkastet til spildevandsplanen i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden bliver der afholdt ét eller flere digitale borgermøder, hvor spildevandsplanen mest centrale ændringer vil blive fremlagt. Her har borgerne mulighed for at stille spørgsmål til planene og betydningen af de ændringer der evt. vil være.


    Efter høringsfasen vil de indkomne bemærkninger blive gennemgået og indarbejdet i en hvidbog, der ligeledes vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige behandling af spildevandsplan 2021-2030.


    Retsgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven: LBK nr 1218, af 25. november 2019, om miljøbeskyttelse
    • Spildevandsbekendtgørelsen:BEK nr. 2292, af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
    • Lov om vandplanlægning: LBK nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning
    • Miljøvurderingsloven: LBK nr. 973, af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
    • Vandsektorloven:LBK nr. 52, af 23. januar 2020, om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
    • Betalingsloven:LBK nr. 553, af 24. april 2020, om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
    • Spildevandsafgiftsloven:LBK nr. 478, af 14. april 2020 om afgift af spildevand
    • Bekendtgørelse nr. 2276, af 29. december 2020, om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.


    Gennemførsel af spildevandsplanen i planperioden, vil høre under kommunens generelle administration af spildevand. Derfor har sagen ingen direkte konsekvenser for Stevns Kommunes budget.


    Der er nogle af kommunens ejendomme, som vil blive berørt af spildevandsplanen, hvilket vil være forbundet med omkostninger.


  • 241. Forbedret styring af ældreområdet – Beslutning

    application/pdf icon rapport_-_styring_af_aeldreomraadet_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon aktivitets-_og_projektoversigt_-_stevns_kommune_ssu.pdf.pdf

    Resume

    I lyset af den betydelige budgetoverskridelse i 2020 på ældreområdet er KL’s konsulentenhed KLK blevet bedt om at analysere den samlede styringskæde på området med henblik på at udpege problemfelter, hvor der er behov for at sætte ind for at forbedre styringen. KLK’s rapport fremlægges, og der skal tages stilling til, hvordan der kan arbejdes videre med de udfordringer, som er afdækket.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via direktionen, SSU og ØU, at

    1. KLK’s rapport tages til efterretning
    2. de afsatte midler i budget 2021 til driftsoptimering på SSU’s område anvendes til konsulentbistand i forhold til indsatser, der følger op på anbefalingerne i rapporten, samt den allerede igangsatte måling af brugertidsprocenten
    3. der på SSU’s møde i april fremlægges en sag om den samlede projektportefølje i Sundhed & Omsorg med henblik på eventuel prioritering i igangværende udviklingsaktiviteter
    4. der på de politiske møder i maj måned fremlægges en samlet projektplan for opfølgning på anbefalingerne i KLK’s rapport
    5. der ansættes en stabschef i Center for Sundhed & Omsorg med henblik på at styrke ledelseskraften i centeret og fremdriften i indsatsen for at forbedre økonomistyringen
    6. der for en midlertidig periode på to år ansættes en udviklingskonsulent, som primært skal arbejde med at revitalisere brugen af CURA   
    7. pkt. 5 og 6. finansieres i 2021 ved overførsel af overskud på 750.000 kr. fra 2020 på lønsumsstyrede områder i Sundhed & Omsorg, og fra 2022 og frem ved prioriteringer inden for egen lønramme, herunder gevinster som følge af forbedret styring.

    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 6:

    Anbefales.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 17. marts 2021, pkt. 297:

    1.-7. Anbefales.

    Beslutning

    SSU's indstilling anbefales.

    1 medlem (O) kan ikke anbefale indstillingen da han mener, at opgaven skal løses internt i organisationen.

    Beskrivelse af sagen

    Med baggrund i budgetoverskridelsen inden for den integrerede døgnpleje i 2020 blev der medio 2020 igangsat en plan med en række initiativer til at forbedre budgetlægningen og den økonomiske styring på området. Et af initiativerne var, at der skulle iværksættes et gennemsyn af den samlede økonomiske styringskæde med bistand fra en ekstern konsulent. Forvaltningen bad derfor KLK om en vurdering af og anbefalinger til forbedring af styringsgrundlaget på ældreområdet. Undersøgelsen har fundet sted i perioden fra november 2020 til februar 2021, og har udover gennemgang af forskelligt skriftligt materiale omfattet interviews og workshops med deltagelse af i alt ca. 30 ledere og medarbejdere på området.


    I rapporten er identificeret fire udfordringstemaer, som er gengivet nedenfor (ordlyden er hentet fra rapporten):


    Tema 1: Styring og retning

    Organisationen arbejder i høj grad løsrevet og ad hoc i opgaveløsningen og uden en egentlig samlet fælles strategisk retning. Årsagen hertil skal ses i en kombination af ophobede styringsmæssige udfordringer over lang tid kulminerende med et markant ledelsesmæssigt vakuum i slutningen af 2018 og langt ind i 2019. Samlet har det betydet at området ikke umiddelbart haft mulighed for at fokusere og prioritere i tilstrækkelig grad på de grundlæggende styringsudfordringer i området. […..] Der skal derfor arbejdes med at styrke ledelseskraften, således, at der kan sættes en ny samlet retning og strategiske styringen af området, herunder databaseret ledelse.


    Tema 2: Serviceniveau

    Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem de politiske bestemte kvalitetsstandarder og de konkrete visitationspakker. Pakkestrukturen er desuden uklar og med en meget stor spændvidde timemæssig på tværs af de konkrete pakker. Der skal derfor arbejdes med at skabe en tættere kobling mellem serviceniveau, pakker og den leverede service.


    Tema 3: Systemunderstøttelse

    Systemunderstøttelsen er delvis til stede i den enkelte enhed (udegruppe, sygepleje, plejecenter), men understøtter ikke den tværgående opgaveløsning for ældreområdet som helhed, hverken styrings-eller opgavemæssigt. Dette udfordrer dokumentationskravet ift. til den enkelte indsats, men betyder også, at de løbende registreringer i CURA ikke i tilstrækkeliggrad kan bruges, som et værktøj til at understøtte styringen og dermed løbende status og udvikling i området. Dette gælder både fagligt og økonomisk. Der skal derfor arbejdes med at revitalisere brugen af CURA med henblik på at skabe en mere ensartet og målrettet brug, der giver et solidt fagligt og styringsmæssigt grundlag.


    Tema 4: Visitation og udfører

    En uklar rolle-, opgave-og ansvarsfordelingen mellem visitation og udfører udfordrer samspillet på tværs. Derfor skal der arbejdes med rammebeskrivelser for visitationens arbejde. Dette kan ske ved at implementere en systematisk, struktureret og gennemsigtig BUM-model, hvor roller og ansvar er defineret i praksis.


    Forvaltningens vurdering og overvejelser

    Forvaltningen er enig i de identificerede udfordringer og i al væsentlighed også enig i de anbefalinger, som rapporten rummer. Overordnet set tegner rapporten et billede af en styringskæde med væsentlige behov for forbedringer, og for så vidt angår den utilstrækkelige systemimplementering af CURA også fundamentale mangler, som det er af afgørende betydning at få udbedret. Samlet set vurderes der også at være tale om et komplekst genopretningsprojekt, som vil kræve en betydelig og fokuseret indsats gennem de kommende 12-18 måneder for at komme helt i mål – og for CURA’s vedkommende muligvis længere.


    Det har i det korte tidsrum, der har været til rådighed efter rapportens aflevering, og i henseende til de store veksler, som coronakrisen aktuelt trækker på forvaltningens ressourcer, ikke været muligt at udarbejde en egentlig projektplan for de initiativer, som bør igangsættes. En sådan plan forventes færdiggjort til maj-møderne. Men der kan allerede nu udpeges en række forhold, som efter forvaltningens vurdering bør adresseres for, at en genopretningsplan for den økonomiske styring realistisk set kan realiseres:


    Som det fremgår af udfordringstema 1, er der brug for at styrke den samlede ledelseskraft i centeret. Som en ressourcemæssig forudsætning for at kunne gennemføre et kommende genopretningsprojekt og efterfølgende fastholde en forbedret styring anbefaler forvaltningen, at ledelsen af Center for Sundhed og Omsorg styrkes ved, at der ansættes en stabschef, som dels kan frigøre tid hos centerchefen ved at varetage den umiddelbare ledelse medarbejderne i centerets stabsfunktioner (9 ansatte) og dels spille en væsentlig rolle i relation til at drive en eller flere af de indsatser, som igangsættes som led i projektet med at forbedre styringskæden.


    For yderligere at styrke fokusering og bane vej for, at der om nødvendigt kan foretages en prioritering i allerede igangsatte projekter for at frigive ressourcer og ledelseskraft til fordel for styringsprojektet, har forvaltningen udarbejdet et første bud på et porteføljeoverblik (vedlagt som bilag). Oversigten vil – når den er endeligt færdiggjort – blive fremlagt som en sag på SSU’s møde i april.


    Anbefalingerne i KLK’s rapport peger i særlig grad på, at der er presserende behov for at revitalisere it-systemunderstøttelsen gennem brugen af CURA. Det skyldes, at CURA udgør rygraden i dels delingen af den nødvendige dokumentation om borgernes behov og ydelser på tværs af medarbejderne og dels i frembringelsen af de styringsmæssige data, som er en helt afgørende forudsætning for en sikker økonomisk styring. Det eksisterende team-CURA er bemandet efter at skulle varetage drift og løbende udvikling af CURA, og vurderes således ikke ressourcemæssigt at kunne løfte en opgave, som i omfang mere har lighed med en re-implementering af CURA. Det anbefales derfor, at teamet i en toårig periode opnomeres med en ekstra medarbejder.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifterne til stabschef og projektmedarbejder til CURA-teamet kan i 2021 finansieres ved overførsel af overskud på lønsumsstyrede områder i Sundhed & Omsorg, svarende til 0,750 mio. kr., idet der vil være hålvårseffekt i 2021. Der er tale om overførsel af overskud, som er genereret på SSU's budgetområder, men som skal overføres til ØU's budgetområde for så vidt angår den andel, som vedrører stabschefen.


    Fra 2022 og frem finansieres den varige udgift til stabschefen og resten af den 2-årige projektperiode for så vidt angår den midlertidige CURA-opnormering, dels inden for Sundhed & Omsorgs samlede lønsum, og dels af forventet nedbragt udgiftspres som følge af forbedrede styringsmuligheder.

  • 242. Udviklingstiltag for unge - Godkendelse

    Resume

    I budget 2021 er afsat 550.000 kr. til en ungeindsats. Stevns Kommune har en bred pallette af meningsfulde aktiviteter for unge. Dog opleves en udfordring med at inkludere de unge, der kæmper med deres mentale sundhed, i aktiviteterne. Ligesom det opleves, at paletten bliver mindre, når de unge fylder 18 år. Socialpsykiatrien, Stevns Ungdomsskole og bibliotekerne ønsker derfor at anvende de afsatte midler til øgede personaleressourcer for at styrke den tværfaglige indsats omkring de unge i de konkrete tilbud.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til ØU, via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. de afsatte midler til ungeindsatsen anvendes til øgede personaleressourcer.

    Beslutning fra Direktionen, 8. marts 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 16. marts 2021, pkt. 284:

    Det anbefales, at de afsatte midler anvendes til øgede personale ressourcer og aktivitetstilbud til de unge i målgruppen.

    Tilbuddene skal være uvisiterede.

    Der ønskes forelagt en tidsplan for udviklingstiltagets gennemførsel i nær fremtid og en beskrivelse af, hvordan man vil kommunikere eksistensen af disse tilbud ud til de unge og deres pårørende, samt øvrige interessenter på området.

    Som afslutning på udviklingstiltaget ønskes en skriftlig tilbagemelding på, hvilke tilbud der er skabt, hvor mange unge der har benyttet dem, hvad er de unges og deres pårørendes tilbagemelding på tilbuddenes eksistens, og hvad er de involverede medarbejderes vurdering af udviklingstiltaget.

    Derudover en eller flere beskrivelser af, hvordan udviklingstiltaget kan fastholdes fremover.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 17. marts 2021, pkt. 277:

    AET anbefaler BUL´s protokollering.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 17. marts 2021, pkt. 293:

    De afsatte midler anvendes til øgede personale ressourcer og aktivitetstilbud til de unge i målgruppen. Tilbuddene skal være uvisiterede.

    Der ønskes forelagt en tids- og kommunikationsplan på næste udvalgsmøde.

    Tiltaget evalueres med en skriftlig tilbagemelding ved årets udgang.

    Derudover ønskes en eller flere beskrivelser af, hvordan udviklingstiltaget kan fastholdes fremover.


    Beslutning

    SSU's indstilling godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Baggrund
    I budget 2021 er der afsat 550.000 til en ungeindsats. De politiske fagudvalg vil på tværs og i samarbejde med interne og eksterne aktører arbejde for at udvikle nye og flere tilbud til unge på Stevns. Fokus vil blandt andet være på at udvikle tilbud til unge, der kæmper med deres mentale sundhed.


    Tværgående samarbejde
    Socialpsykiatrien, Stevns Ungdomsskole og bibliotekerne på Stevns er på baggrund af ovenstående gået sammen om at undersøge, hvilke eksisterende tilbud kommunen har, og hvordan områderne sammen i højere grad kan understøtte aktiviteter til unge, der kæmper med deres mentale sundhed.


    Målgruppen for aktiviteterne er unge op til 25 år, der er i kontakt eller har været i kontakt med psykiatrien. Med særligt fokus på de unge, der har været indlagt i behandlingspsykiatrien og kommer tilbage til deres dagligdag i Stevns Kommune.


    Det overordnede formål med indsatsen er, at der sammensættes en række meningsfulde tilbud til målgruppen, som kan medvirke til at

    • øge den unges livskvalitet.
    • undgå, at den unge isolerer sig hjemme og mister sociale færdigheder og troen på gode relationer og et meningsfuldt liv.
    • give den unge struktur og indhold i hverdagen, så det handler om andet end sygdom.
    • modvirke ensomhed, ved at have daglige gøremål, forpligtelser eller på anden måde gøre nytte.
    • styrke de unges relationer og tilhørsforhold.


    Stevns Kommune har en veldrevet ungdomsskole med forskelligartede aktiviteter og stor tilslutning. Også kommunens bibliotek har aktiviteter målrettet unge. Desværre inkluderes de unge, der kæmper med deres mentale sundhed, ikke i høj nok grad i de eksisterende tilbud. Samtidig kan det konstateres, at tilbudsviften bliver mindre, når de unge fylder 18 år.


    For at skabe bedre muligheder for hele målgruppen ser Stevns Ungdomsskole, bibliotekerne og socialpsykiatrien en stor styrke i at gå sammen om de enkelte aktiviteter, så de unge får de bedste muligheder for at udnytte deres fulde potentiale.


    Ungdomsskolen
    Ungdomsskolen har mulighed for at tilbyde eksisterende aktiviteter i mindre hold. De har også mulighed for via prioriteringer og med godkendelse fra KB at tilbyde enkelte aktiviteter i små hold for unge op til 25 år. Disse aktiviteter kan eksempelvis være:

    • Vandremeditation
    • Cykelture på Stevns
    • Vandreture på Stevns
    • Sejlture
    • Kajak
    • Stand up


    Aktiviteterne styrker motorik, kropsopfattelse, evnen til at mærke sig selv og oplevelse af selvkontrol. Aktiviteterne understøtter ligeledes, at de unge oplever og får fornyet deres lokale identitet og oplever sig som en del af et større fællesskab. Hvilket er med til at styrke den mentale sundhed.


    Ungdomsskolen har stor erfaring i at drive disse aktiviteter, og har alt relevant udstyr og uddannede instruktører. For at kunne tilbyde aktiviteten til unge, der kæmper med deres mentale sundhed, har ungdomsskolen dog brug for, at en medarbejder fra socialpsykiatrien deltager i aktiviteten.


    Bibliotekerne
    Bibliotekerne vil ved tilførsel af midler have mulighed for at skabe mindre litterære værksteder for unge. Netop fællesskabet omkring litteraturen vil kunne medvirke til at styrke den mentale sundhed for flere unge i målgruppen.


    Bibliotekerne har stor erfaring i at drive disse skrive og læse værksteder, men har som ungdomsskolen brug for, at en medarbejder fra socialpsykiatrien deltager sammen med de unge.


    Socialpsykiatrien
    Socialpsykiatrien har et gruppetilbud for psykisk sårbare unge. Lige nu benyttes ungetilbuddet kun af unge med socialpædagogisk støtte. Socialpsykiatrien har et stort ønske om at udvide tilbuddet til også at have en åben værestedsfunktion. Og et ønske om mulighed for at en medarbejder fra ungdomsskolen deltager ved behov for på den måde at styrke sammenhængen mellem socialpsykiatrien og ungdomsskolen og derved skabe flere sunde fællesskaber.


    Sammenfatning
    Stevns Kommune råder over det udstyr, der er brug for, i forhold til at skabe meningsfyldte aktiviteter til de unge, der kæmper med deres mentale sundhed. Men der er en væsentlig barriere i forhold til at få aktiviteterne op at stå idet, der ikke er de fornødne personalemæssige ressourcer til at gå på tværs af tilbuddene og støtte op omkring hinandens aktiviteter.


    Forvaltningen foreslår derfor, at de 550.000 kr., der er afsat i 2021, anvendes til øgede personaleressourcer til følgende:

    • Socialpsykiatrien, så en medarbejder herfra kan deltage i aktiviteterne sammen med de unge.
    • Bibliotekerne, så der er mulighed for at oprette mindre litterære værksteder målrettet unge, der kæmper med deres mentale sundhed.


    • Ungdomsskolen, så en medarbejder derfra har mulighed for i højere grad at træde ind i ungetilbuddet i Socialpsykiatrien.


    Ved at anvende midlerne på denne måde er der mulighed for i hele 2021 at styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle faglighederne på tværs af faggrænser og fagcentre. Dette vil være medvirkende til at styrke samarbejdet og via tværfagligheden at kompetenceudvikle de enkelte medarbejdere, hvilket må forventes at have en afsmittende effekt på indsatserne fremadrettet, og medvirke til at sikre fællesskaber til alle grupper af unge.


    Fremadrettet

    Midlerne er kun afsat i budget 2021 og fortsætter derfor ikke 2022 og frem. Det styrkede tværfaglige samarbejde gennem 2021, og den tværfaglige vidensudveksling det bringer med sig om bl.a. støtte af sårbare unge, kan måske gøre det muligt helt eller delvist at videreføre indsatserne udgiftsneutralt eller med en mindre ressourcetilførsel end i 2021. Det vil bero på de konkrete erfaringer med samarbejdet i 2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Da midlerne er afsat i budget 2021 på BUL's budget, er der ingen yderligere økonomiske konsekvenser ved fremlagte forslag. Når det er afklaret, hvor mange timer der skal placeres i de enkelte centre, vil midlerne blive fordelt.

  • 243. Analyse om Ledelsesstruktur i dagtilbud - Beslutning

    application/pdf icon ledelsesstruktur_i_forskellige_kommuner.pdfapplication/pdf icon bul_16.03.21_-_bilag_a_-_ressourcetildeling.pdfapplication/pdf icon bul_16.03.21_-_forslag_til_konkret_udmoentning_af_selvstaendig_dagtilbudsledelse_-_word.pdfapplication/pdf icon bul_16.03.21_-_analyse_-_ledelsesstruktur_i_dagtilbud_-_word.pdf

    Resume

    BUL besluttede på BUL-mødet i november 2020, i forlængelse af budgetaftale 2021, at der skulle igangsættes en analyse, der skulle belyse ledelsesstrukturen i dagtilbud.

    Denne analyse er nu gennemført, og der er udarbejdet et forslag til model for selvstændig institutionsledelse som et alternativ til den nuværende ledelsesstruktur i form af områdeledelse.

    Såfremt BUL ud fra analysen beslutter, at der ønskes at overgå til en ledelsesstruktur med selvstændig institutionsledelse, skal forslaget til ny ledelsesmodel sendes i høring, inden KB via BUL og ØU skal træffe en endelig beslutning.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til ØU, via direktionen og BUL, at

    1. tage analysen til efterretning
    2. træffe beslutning om model for selvstændig institutionsledelse med implementering 1. august 2021 skal sendes i høring.
    3. såfremt model for selvstændig institutionsledelse ønskes sendt i høring drøfte forslag til finansiering af dette.

    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 16. marts 2021, pkt. 276:

    Ad. 1 Analysen er taget til efterretning.

    Ad. 2 Forslag til konkret udmøntning af selvstændig dagtilbudsledelse sendes i høring frem til 23. april med henblik på i givet fald ikraftræden pr. 1. september.


    Ad. 3

    3 medlemmer (A+V) peger på, at finansiering kan ske ved, at der reserveres 0,4 mio. kr. fra puljen til kvalitetsløft i dagtilbud og 2 mio. kr. fra anlægsbevillingen til skolereform 2015-2020 til at finansiere merforbruget ved eventuelt at overgå til selvstændig ledelse. Midlerne forventes at kunne dække merforbruget i 2021 og 2022 og vil udgøre delvis finansiering i 2023 og frem (størrelsen afhænger af eventuelle engangsudgifter i 2021). Restfinansieringen fra 2023 medtages i budget 2022.


    2 medlemmer (O+Ø) peger på, at finansiering kan ske ved, at der reserveres 0,4 mio. kr. fra puljen til kvalitetsløft i dagtilbud og 0,5 mio. kr. fra anlægsbevillingen til skolereform 2015-2020 til at finansiere merforbruget ved eventuelt at overgå til selvstændig ledelse. Midlerne forventes at kunne dække merforbruget i 2021 og vil udgøre delvis finansiering i 2022 (størrelsen afhænger af eventuelle engangsudgifter i 2021) og frem. Restfinansieringen fra 2022 medtages i budget 2022.

    Beslutning

    Ad. 1 + 2

    Godkendt


    Ad. 3

    6 medlemmer (V+A+C+N) godkender BUL's flertalsindstilling.


    1 medlem (O) godkender mindretalsindstillingen.

    Beskrivelse af sagen

    De politiske partier aftalte i forbindelse med budgetforliget for 2021, at der skal gennemføres en analyse af ledelsesstrukturen i dagtilbud i Stevns Kommune. Formålet med analysen er at finde frem til en ledelsesstruktur i dagtilbuddene, der understøtter den gode og tilstedeværende ledelse, som kan skabe gode rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

    Analysen er nu gennemført, og ØU/BUL skal beslutte, om der ønskes en ændret ledelsesstruktur, og hvis ja, de nærmere rammer for denne. Hvis en ny ledelsesstruktur ønskes, skal forslag til denne og analysen sendes til høring hos relevante parter, så KB via BUL og ØU derefter kan træffe en endelig beslutning efter endt høring

    Analysen er vedlagt som bilag.


    Introduktion til analysen

    For at sikre så mange perspektiver som muligt i analysen har der været gennemført fokusgruppeinterview med relevante interessenter så som tillidsrepræsentanter, daglige pædagogiske ledere, områdeledere og relevante centre fra rådhuset. Derudover har forældrebestyrelserne haft mulighed for at bidrage med deres erfaringer og input.

    For at kunne sammenligne og eventuelt blive inspireret er der indhentet informationer fra syv andre kommuner om deres ledelsesstruktur for dagtilbud. Informationerne viser, at kommunerne arbejder efter kendte modeller som områdeledelse eller selvstændige ledere på hver matrikel. Den indhentede information giver ikke entydige anbefalinger i retning af en bestemt ledelsesstruktur.

    En oversigt over de syv kommuner er i bilag.

    Modeller

    Analysen er bygget op over to forskellige ledelsesmodeller, der hver især er beskrevet med fordele, ulemper og økonomiske konsekvenser i forhold til nogle identificerede opmærksomhedspunkter.

    I det følgende vil hovedpointerne blive beskrevet i stikordsform. Hvis der ønskes en uddybning, henvises der til selve analysen i bilaget.


    Model 1: Områdeledelse (nuværende model)

    • Fordele:


    - stordriftsfordele i økonomi


    - bedre muligheder for synergieffekt på det pædagogiske arbejde


    - bedre udnyttelse af ressourcer efter behov


    - bedre mulighed for sparring og inspiration


    - bedre muligheder for kompetenceudvikling


    - mulighed for at ansætte egen administrativ medarbejder


    - rådhuscentrene skal servicere færre enheder


    • Ulemper:


    - udfordringer i kommunikation med flere led

    - ikke herre i eget hus vedr. økonomi

    - dagplejen drukner lidt i dagtilbuddene

    - vanskeligere at besætte daglige pædagogiske lederstillinger


    Model 2: Selvstændig ledelse i hver institution, inkl. dagplejen

    • Fordele:


    - souschef, så det sikres, at der altid er en leder i dagtilbuddet

    - egen økonomi

    - formodentlig mere engagerede forældre i bestyrelserne

    - dagplejen ikke “klemt” i et område

    - nemmere at rekruttere nye ledere


    Ulemper:

    - mindre dagtilbud er mere sårbare med hensyn til økonomi og dækning af personalets fravær

    - ringere mulighed for kompetenceudvikling pga. mindre økonomisk volumen

    - vanskeligt at ansætte egen administrativ medarbejder

    - rådhuscentrene skal servicere flere enheder

    - centerchefen alt andet lige skal rumme flere ledere, der har direkte reference til vedkommende

    - brug for mere sparring i forhold til pædagogik og økonomi mv.


    Der er som supplement til analysens beskrivelse af model 2 udarbejdet et konkret forslag til model for selvstændig institutionsledelse, som i givet faldkan sendes i høring. Dette er vedhæftet som bilag.

    Ved en model for selvstændig institutionsledelse anbefales, at nuværende områdesekretærer overføres til forvaltningen og indgår i den samlede administration i Børn & Læring. De administrative medarbejdere vil dog størstedelen af tiden befinde sig fysisk på daginstitutionerne, f.eks. en dag om ugen på de enkelte institutioner, og dermed være tæt på institutionsledelsen.

    Det anbefales ligeledes i en model med selvstændig institutionsledelse at skabe en struktur og møderamme, hvor institutionsledere inden for de nuværende 3 områder, som svarer til skoledistrikterne, fortsat mødes med faste intervaller for at videndele og koordinere inden for distriktet, f.eks. i forbindelse med brobygning til skoleområdet, feriepasning, kompetenceudvikling og lignende. Dette vil kræve en øget understøttende indsats fra forvaltningen ift. institutionslederne, da denne opgave pt. er hos områdelederne.

    Hvis der i en ny model med selvstændig institutionsledelse skal oprettes samme serviceniveau for ledelser ift ledelsessparring, pædagogisk sparring og økonomisk styring som i den nuværende ledelsesstruktur, skal der tilføres øgede resurser til forvaltningen. Der foreslås i modellen, at der tilføres 900.000 kr. årligt til forvaltning, og at den overordnede udmøntning diskuteres og besluttes efter evt. høringsproces.

    Økonomi

    Det fremlagte forslag til model for selvstændig ledelse medfører meromkostninger på 1,5 mio. kr. i helårsvirkning. Der kan peges på, at de endnu ikke udmøntede midler (0,4 mio. kr.) i budget 2021 fra pulje til kvalitetsløft i dagtilbud kan indgå som et finansieringsbidrag til model for selvstændig ledelse.

    Der vil i givet fald derefter være et årligt merforbrug på 1,1 mio. kr. ved den foreslåede model.

    BUL behandler på et andet dagsordenspunkt en sag om disponering af overførte skolereform- anlægsmidler fra regnskab 2020. Dele af midlerne fra denne anlægspulje kan indstilles til at blive reserveret til finansiering af selvstændig institutionsledelse i opstartsfase. Herefter skal det årlige budget på sigt anvise faste driftsmidler til selvstændig institutionsledelse.


    Bilag

    • Analyse af dagtilbudsledelse
    • Økonomiske forudsætninger
    • Bilag over model i andre kommuner
    • Forslag til model for selvstændig institutionsledelse


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har pt. ingen økonomiske konsekvenser, idet det er en høringssag. Nuværende høringsforslag kan medføre et merforbrug på 0,2 mio. i 2021 og 1,1 mio. kr. fra 2022, som eventuelt kan finansieres af anlægsmidler i opstartsfasen. Herudover kommer eventuelle engangsudgifter.

  • 244. Stevns Kommunes ældreboliger - Godkendelse

    application/pdf icon lone_nestved_-_svar_paa_breev_af_19-_oktober_2020.pdfapplication/pdf icon 19._okt._2020_brev_til_kommunaldirektoer_per_roener.pdf.pdfapplication/pdf icon faktura_fra_lejerbo.docx.pdfapplication/pdf icon notat_fra_kalum_om_skaep.pdf.pdfapplication/pdf icon brev_af_8._februar_2021_til_ptm-udvalget.pdf.pdfapplication/pdf icon enkeltposter_-_2019-2018-2017.pdf.pdfapplication/pdf icon stevnsvej_3_-_udgifter_i_regnskaber_efter_salg_af_ejendommen_i_2015.pdf.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_til_brev_af_21._januar_2021.pdf.pdfapplication/pdf icon regnskaber_-_revisors_forbehold.pdf.pdf

    Resume

    Det anbefales at gennemføre udbud af administrationsopgaven i SKÆP. Det anbefales også, at der ikke på nuværende tidspunkt sker yderligere undersøgelser af økonomien mv. i SKÆP

    Indstilling

    Økonomi og Teknik & Miljø indstiller til ØU via direktionen og PMT, at

    1. der for nuværende ikke igangsættes yderligere udredning af forholdene i SKÆP
    2. forvaltningen indhenter tilbud på gennemførelse af udbud af administrationsopgaven i SKÆP

    Beslutning fra Direktionen, 8. februar 2021, pkt. 3:

    Anbefales. Det bemærkes, at der dags dato er indkommet yderligere bemærkninger fra afdelingsbestyrelsen, som vedlægges sagen.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 9. februar 2021, pkt. 436:

    Ad. 1

    4 medlemmer (V+A+N+B) anbefaler indstillingen.

    1 medlem (O) stemmer imod, da han fortsat ikke har modtaget en redegørelse om hvorfor bestyrelsen ikke vil godkende budget 2020.


    Ad. 2

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. februar 2021, pkt. 220:

    Sagen udsættes til næste møde.


    Beslutning

    Ad. 1

    6 medlemmer (V+A+C+N) godkender PMT's flertalsindstilling.

    1 medlem (O) stemmer imod, da han fortsat ikke har modtaget en redegørelse om hvorfor bestyrelsen ikke vil godkende regnskab 2019.


    Ad. 2

    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. oktober 2020, at anmode om at undersøge forholdene i SKÆP nærmere. Denne undersøgelse er af ressourcemæssige årsager endnu ikke påbegyndt i nævneværdigt omfang. Der er blevet arbejdet på besvarelse af spørgsmål i en henvendelse fra en beboer. Disse spørgsmål og tilhørende svar vedlægges som bilag.


    Det fremgår ikke af kommunalbestyrelsens beslutning fra 28. oktober 2020, hvilke forhold i SKÆP, der skulle undersøges nærmere. En større gennemgang, ikke mindst hvis den skal række flere år bagud, vil være meget ressourcekrævende. Forvaltningen kan ikke anbefale en sådan gennemgang med mindre der stilles mere præcise rammer for hvad der skal undersøges. Hvis der igangsættes en undersøgelse, så må spørgsmålene efter forvaltningens opfattelse i første omgang stiles til adminstrator (Lejerbo), idet man her de bedste forudsætninger for at besvare dem.


    På baggrund af forløbet omkring godkendelse af SKÆP's regnskab for 2019 og budget for 2020 og på baggrund af anbefaling fra ekstern konsulent, som har gennemgået forløbet og andre forhold, anbefales det at bringe administrationsopgaven i udbud (bilag vedlægges). Det bilag lå også på sagen ved KB's behandling den 22. oktober 2020.


    Formålet med udbuddet er primært, at konkurrenceudsættelsen må forventes at kunne give en lavere pris end den nuværende. Der ud over kan vi ved at stille de rette krav i udbuddet opnå en bedre administrationsaftale, hvor ansvar og opgaver er mere præcist beskrevet end i de nuværende, som er fra 2008. Der må forventes udgifter til gennemførelsen af udbuddet. I tilfælde af at det besluttes at gennemføre udbudet, så vil der blive indhentet tilbud til efterfølgende forelæggelse og beviling.


    Ekstern konsulent deltager i punktet. Konsulenten har udarbejdet det vedlagte bilag.


  • 245. Forretningsorden, SKÆP - ændringer - Godkendelse

    application/pdf icon forretningsorden_skaep_tilrettet_efter_oeu_0.pdfapplication/pdf icon 2007_-_forretningsorden_-_skaep_.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. oktober 2020 at få nærmere undersøgt forholdene i SKÆP (Stevns Kommunes kommunalt ejede almene ældre og plejeboliger).

    I forbindelse heraf er der foretaget en gennemgang af den eksisterende forretningsorden for afdelingsbestyrelsen.

    Der foreligger nu en revideret forretningsorden til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB, via direktionen, PMT og ØU, at


    1. den reviderede forretningsorden for afdelingsbestyrelsen i SKÆP godkendes
    2. Kommunalbestyrelsens udpegede medlemmer udtræder af afdelingsbestyrelsen efter forretningsordenens godkendelse.

    Beslutning fra Direktionen, 1. februar 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 9. februar 2021, pkt. 435:

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. februar 2021, pkt. 219:

    Sagen udsættes til næste møde.

    Beslutning

    Indstillingen anbefales.


    Enighed om, at teksten i forretningsordenen kunne tydeliggøres.

    Revideres frem til KB-beslutningen.


    Endvidere vil forvaltningen (v/Økonomi) udarbejde et notat om køb og salg af ældre- og plejeboliger.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. oktober 2020 at få nærmere undersøgt forholdene i SKÆP (Stevns Kommunes kommunalt ejede almene ældre og plejeboliger).


    I denne forbindelse er der foretaget en gennemgang af den eksisterende forretningsorden for afdelingsbestyrelsen, som blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2007.


    En afdelingsbestyrelses forretningsorden tager afsæt i den almene boliglov, hvor kompetencer og daglige virke for afdelingsbestyrelsen er nøje beskrevet.


    I hver enkelt afdeling i en boligorganisation vælger afdelingsmødet en afdelingsbestyrelse, med det formål at varetage afdelingens interesser.


    En afdelingsbestyrelse har således ikke en selvstændig beslutningskompetence, idet alle forslag som kan behandles af afdelingsbestyrelsen skal forelægges og godkendes på et afdelingsmøde.


    Der foreligger nu en revideret forretningsorden, som er tilpasset gældende lovgivning. Dette indebærer blandet andet, at der ikke længere skal sidde udpegede kommunalbestyrelsesmedlemmer i afdelingsbestyrelsen.


    Udpegede medlemmer i en afdelingsbestyrelse foreligger kun i almene afdelinger, der udelukkende bebos af svage og plejekrævende beboere, og når afdelingsmødet ikke selv har valgt en afdelingsbestyrelse. Hviket ikke er tilfældet i forhold til boligerne under SKÆP.


    Derudover er der i forretningsordenen til godkendelse foretaget mindre tekstmæssige præciseringer samt en ajourføring af hvilke boliger, der henhører under SKÆP.


    Både den eksisterende og den justerede til godkendelse er vedlagt sagen.



    Retsgrundlag

    Den almene boliglov

  • 246. Budgetoverførsler fra 2020 til 2021 vedr. drift - Godkendelse

    application/pdf icon overfoersler_til_2021_-_rammeaftaler_og_loensumsstyring.pdfapplication/pdf icon overfoersler_til_2021_-_oevrige_overfoersler.pdfapplication/pdf icon saerlige_retningslinjer_for_oekonomisk_styring_grundet_corona-virus.pdf

    Resume

    I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2020 søges om overførsel af driftsbudgetter fra 2020 til 2021.

    Fagudvalgene har på møderne i marts taget stilling til budgetoverførsler på udvalgenes egne budgetområder, hvorefter Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse skal tage stilling til driftsoverførslerne.


    Der søges overført driftsbudgetter på i alt 16,8 mio. kr. til 2021.


    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via direktionen og ØU, at


    1. de anbefalede overførsler (overskud) på i 10,3 kr. vedrørende rammeaftaler og lønsumstyring overføres fra 2020 til 2021.
    2. de anbefalede overførsler (overskud) på øvrige områder på i alt 6,5 kr. overføres fra 2020 til 2021
    3. driftsoverførslerne på i alt 16,8 gives som tillægsbevillinger i 2021, der finansieres ved forbrug af kassebeholdningen i 2021
    4. der søges overført et indtægtsbudget på 15,9 mio. kr. fra 2020 til 2021 vedrørende lånoptagelse på det brugerfinansierede område, der gives som en indtægtsbevilling i 2021


    Beslutning fra Direktionen, 22. marts 2021, pkt. 1:

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning

    6 medlemmer (V+A+C+N) anbefaler indstillingen.

    1 medlem (O) mener, at bevillingen må forudsætte en revision af budget 2021.

    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene har på møder i marts behandlet overførsler af driftsbudgetter fra 2020 til 2021.


    Tabellen nedenfor viser overblik på udvalgsniveau over de anbefalede driftsoverførsler:


    Udvalgenes anbefalede driftsoverførsler fra 2020 til 2021:



    Af de to bilag til sagsfremstillingen kan ses de enkelte anbefalede beløb for hvert udvalg, opdelt på henholdsvis overførsler vedrørende rammeaftaler og lønsumsstyring samt øvrige overførsler.


    Overførslerne skyldes, at der har været mindreforbrug i 2020 på en række områder i forhold til det budgetterede. Der er således ikke tale om ekstra udgifter/bevillinger, men blot om en forskydning fra 2020 (eller tidligere år) til 2021.


    På områder med rammeaftale må der overføres et overskud på op til 5% og et underskud på 2,5% af budgetrammen til næste års budget. Er over-/underskuddet større end henholdsvis 5% og 2,5% af budgetrammen, skal udvalget særskilt vurdere overførselsbeløbet og hvor meget der anbefales overført til næste års budget.


    I alt søges overført driftsbudgetter på 16,8 mio. kr. fra 2020 til 2021.

    Fra 2019 til 2020 blev der overført 11,0 mio.kr.


    Adgangen til at overføre mellem budgetårene er et helt centralt element i den decentrale økonomistyring, idet man herved kan disponere mere fleksibelt og hensigtsmæssigt.


    Corona-udgifter i 2020 og afledte konsekvenser af corona

    Corona-virus har påvirket regnskab 2020 og medført økonomiske konsekvenser på en række områder. Ud over de mere direkte økonomiske konsekvenser kan der på nogle områder være afledte konsekvenser for den almindelige drift, som har påvirket regnskab 2020 og overførslerne til 2021.


    Der er i forbindelse med opgørelsen af overførslerne til 2021 foretaget vurderinger af overførselsbeløbene, herunder om corona er årsag til mer- og mindreforbrug og at overførte beløb er begrundet i konkrete aktiviteter, som kan/skal afholdes i 2021. Der henvises til de særlige retningslinjer for den økonomiske styring, som er godkendt i direktionen den 1. februar 2021 (retningslinjerne er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen).


    Lånoptagelse

    Der var i 2020 afsat et budget på 15,9 mio. kr. til lånoptagelse på det brugerfinansierede område til indkøb af nye affaldsbeholdere. Lånet blev først hjemtaget i januar 2021, hvorfor budgettet søges overført fra 2020 til 2021. Der er således blot tale om en tidsmæssig forskydning i forhold til, hvornår lånet hjemtages og dermed tilgår kassebeholdningen.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der søges samlet set overført driftsbudgetter på 16,8 mio. kr. fra 2020 til 2021. Overførslerne gives som en tillægsbevillinger i 2021, der finansieres ved forbrug af kassebeholdningen.

    Overførsel af budgettet til lånoptagelse medfører en indtægtsbevilling i 2021. Indtægten forøger kassebeholdningen i 2021.


    Forbrug af overførte driftsmidler fra 2020 øger kommunens serviceudgifter i 2021 og skaber dermed til øget pres på kommunens serviceramme.


  • 247. Vurdering af anlægsoverførsler til 2021 - Beslutning

    Resume

    Økonomiudvalget skal foretage en vurdering af anlægsoverførslerne fra 2020 til 2021. Der skal laves en vurdering af, om nogle af de overførte anlægsbevillinger kan prioriteres ud af anlægsbudgettet for 2021 eller de bevilgede beløb kan reduceres. Økonomiudvalget skal dels foretage en vurdering af anlægsoverførslerne vedrørende Økonomiudvalgets område og dels en samlet vurdering for alle udvalg.


    Der er i alt overført 64,1 mio. kr. fra 2020 til 2021, og på Økonomiudvalgets område er der overført 1,7 mio. kr. netto fra 2020 til 2021.


    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB via ØU, at

    1. de overførte anlægsprojekter til 2021 på Økonomiudvalgets område vurderes og der tages stilling til, hvilke overførte anlægsbevillinger der kan prioriteres ud af anlægsbudgettet i 2021 eller reduceres
    2. der tages stilling til de samlede anlægsoverførsler til 2021 for alle udvalgene
    3. anlægsbevillingerne i 2021 reduceres svarende til de beløb, som ØU i denne sag beslutter
    4. de reducerede anlægsbevillinger forøger kassebeholdningen i 2021


    Beslutning fra Direktionen, 22. marts 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning

    ØU bakker op om fagudvalgenes anbefalinger. Da der således ikke skal træffes budgetmæssige ændringer forelægges sagen ikke for KB.

    Beskrivelse af sagen

    KB behandlede den 4. marts 2021 sagen om anlægsoverførsler fra 2020 til 2021. Det blev her besluttet, at de godkendte overførsler til 2021 skal forelægges fagudvalgene til en vurdering. Fagudvalgene har foretaget en vurdering af, om nogle af de overførte anlægsbevillinger kan prioriteres ud af anlægsbudgettet for 2021 eller de bevilgede beløb kan reduceres.


    Fagudvalgene anbefaler, at ingen af anlægbevillingerne kan reduceres i 2021.


    Administrationen har foretaget en gennemgang af de godkendte overførsler ud fra en vurdering af, om der er forhold, som der skal være særlig opmærksomhed omkring, hvis der ændres i de givne bevillinger. En væsentlig del af de overførte anlægsbevillinger er enten allerede disponeret eller der er igangsat proces og aftaler i forhold til at udføre anlægget.


    Der tages forbehold for de anførte beløb til prioritering, da skønnene er lavet på et meget tidligt og foreløbigt grundlag. Eventuelle afvigelser vil blive medtaget i kommende budgetopfølgninger.


    Af bilaget til sagen kan ses, hvilke anlæg der er overført til 2021 og der er indsat bemærkninger fra administrationen til de enkelte anlæg samt fagudvalgenes anbefalinger og bemærkninger. Bilaget er vedhæftet sagen ”diverse orienteringer”.
    Økonomiudvalgets anbefalinger tilføjes i bilaget, som efterfølgende behandles i KB.


    Der foretages en fornyet gennemgang af alle anlægsprojekter i 2021 i forbindelse den kommende budgetopfølgning pr. 31. marts.


    Overførslerne fra 2020 til 2021 er givet som tillægsbevillinger i 2021 på KB den 4. marts 2021.

    Fravalg af anlægsprojekter eller ændringer af anlægsbevillingerne vil reducere bevillingerne i 2021.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen kan medføre, at anlægsbevillingerne/rådighedbeløbene i 2021 bliver nedjusteret. Nedjusteringerne af anlægsbevillingerne vil forøge i kassebeholdningen i 2021.


  • 248. Indfasning minimumsnormering - Egenbetaling - Tilskud privatinstitutioner - Godkendelse

    application/pdf icon statslig_pulje_til_indfasning_af_minimumsnormering_-_2021.pdfapplication/pdf icon dag7996_fuld_bevilling_-_normeringspuljen_2021.pdf

    Resume

    KB skal udmønte statslig pulje til indfasning af minimumsnormeringer 2021 på daginstitutionsområdet (vuggestue og børnehave).


    Puljemidlerne skal indgå i fastsættelse af kommunes tilskud og forældrenes egenbetaling. Det betyder, at forældrebetalingen kan reguleres som følge heraf og tilskud til privatinstitutioner forhøjes, idet bruttodriftsudgifterne stiger.


    På baggrund af dette skal KB pr. 1. august 2021 fastsætte nye takster i vuggestue og børnehave og tage forhøjelse af tilskud til privatinstitutioner til efterretning.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via direktionen, BUL og ØU, at:

    1. tildele 2.098.000 kr. til forøgelse af tildelingen pr. plads
    2. tildele 530.000 kr. to-sprogede, fordelt efter andelen af børn med anden nationalitet end dansk i de enkelte institutioner
    3. godkende forhøjelse af takster for vuggestue og børnehave pr. 1. august 2021, jf. forslag i sagsfremstillingen
    4. forhøjelse af tilskud til privatinstitutioner pr. 1. august 2021 tages til efterretning
    5. finansiere udgifterne og indtægterne af den statslige pulje til indfasning af minimumsnormeringer

    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 16. marts 2021, pkt. 281:

    1-3: Anbefales

    4. Taget til efterretning

    5: Anbefales

    Beslutning

    BUL's indstillinger anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Med finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 er der afsat midler til at undersøtte, at kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet om lovbundne minimumsnormeringer. I 2020 blev der fordelt 499,2 mio. kr. til alle landets kommuner. I 2021 fordeles i alt 767,4 mio. kr. til indfasning af minimumsnormeringer.


    Puljemidlerne fordeles efter den enkelte kommunes andel af antal 0-5 årige. I 2020 fik Stevns Kommune 1.628.000 kr. i statslige puljemidler og dette stiger til 2.571.000 kr. i 2021.


    Modsat puljemidlerne i 2020 vil midlerne i 2021 skulle indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Det betyder, at tilskuddet skal indgå i kommunens opgørelse af udgifter til dagtilbud efter gældende regler, hvorfor forældrebetalingen kan reguleres som følge heraf. Tilskuddet indgår derfor ligeledes i fastsættelsen af tilskud til privatinstitutioner samt tilskud til privat pasning. Der ændres ikke på de generelle varslingsregler for regulering af tilskud og forældrebetaling som følge af puljetildelingen. Det vil sige, at ændring skal varsles med minimum 3 måneder, hvis det ikke sker i tilknytning med budgetvedtagelsen for det kommende år.


    Med udgangspunkt i børnetal i det oprindelige budget 2021 og 25% forældrebetaling medfører det følgende fordeling af puljemidlerne i 2021 på 2.571.000 kr.:



    Differencen i 2022 medtages i forbindelse med udmøntning af puljemidler i 2022.


    Ekstra normering i daginstitutioner

    I 2021 er der kr. til ekstra normering i daginstitutioner. Det foreslås at midlerne fordeles med:

    • 2.098.000 kr. til øget personalenormering pr. plads (lavere belastningsgrad)
    • 530.000 kr. til to-sprogede, hvor puljen fordeles efter andel af børn med anden nationalitet


    I 2020 blev puljemidlerne på 1.628.000 fordelt efter følgende kriterier:

    • 1.400.000 kr. til øget personalenormering pr. plads (lavere belastningsgrad)
    • 228.000 kr. til to-sprogede, så den samlede pulje til to-sprogede i 2021 blev 528.000 kr.


    Se forslag til udmøntning af puljemidlerne i vedhæftede bilag.


    Forældrebetaling

    Puljemidlerne kan indgår i forældrenes egenbetaling. Egenbetalingen i daginstitutioner må max. udgøre 25% af bruttodriftsudgifterne og de fastsatte takster i 2021 er med udgangspunkt i 25% egenbetaling. Opkræves der forældrebetaling af puljemidlerne medfører det følgende ændringer i taksterne (helårsvirkning):



    Da takstændringer skal varsles med minimum 3 måneder foreslås taksterne ændret pr. 1. august 2021.


    Se forudsætninger for beregninger af egenbetaling, herunder takster for kombinationstilbud i vedhæftede bilag.


    Hvis KB ikke ønsker en stigning i taksterne vil det medføre en mindreindtægt eller et tilsvarende lavere budget til ekstra normering i daginstitutionerne.


    Tilskud til private pasningsordninger

    Kommunen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. Driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter (driftsudgifter fratrukket forældrebetaling) pr. barn i et aldersvarende tilbud. Nettodriftsudgifterne skal være excl. støttepædagogudgifter. På baggrund af de øgede driftsudgifter (puljemidler) medfører det følgende stigning i tilskud til privatinstitutioner pr. 1. august 2021:




    Besluttes en anden udmøntning af puljemidlerne, så kan det medfører ændringer i ovenstående tilskud.


    Der sker ikke ændringer i tilskuddet til privat pasning og pasning af egne børn. Dette skyldes, at tilskuddet beregnes ud fra den billigste nettodriftsudgift, som er Dagplejen i Stevns Kommune.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet merudgifter/-indtægter finansieres af statslig pulje til indfasning af minimumsnormeringer.

  • 249. Skolereform - Prioritering af anlægsmidler - Beslutning

    application/pdf icon omfordeling_af_anlaegsmidler_-_skolereform_-_forslag_til_bul_-_v2.pdf

    Resume

    BUL skal tage stilling til prioritering af anlægsmidler på 3,2 mio. kr. til implementering af skolereform 2015 samt diverse uddannelse og projekter inden for dette område.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via direktionen, BUL og ØU at

    1. prioritere overførte og nye anlægsmidler fra skolereform 2015-2021.

    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 16. marts 2021, pkt. 278:

    3 medlemmer (A+V) anbefaler følgende prioritering af anlægsmidler til skolereform:

    • 2 mio. kr. reserveres til eventuel selvstændig dagtilbudsledelse
    • 0,2 mio. kr. til midler til sagsbehandlingsefterslæb
    • 0,2 mio. kr. til indkøb af pc'ere til daginstitutioner
    • 0,25 mio. kr. til til efteruddannelse og indsats med fokus på erhvervsuddannelse og entreprenørskab
    • 0,55 mio. kr. til generel kompentenceudvikling på folkeskolerne


    I alt 3,2 mio. kr.


    2 medlemmer (O+Ø)anbefaler følgende prioritering af anlægsmidler til skolereform:

    • 0,5 mio. kr. reserveres til eventuel selvstændig dagtilbudsledelse
    • 0,2 mio. kr. til midler til sagsbehandlingsefterslæb
    • 0,75 mio. kr. til inklusionsløft til lærere
    • 0,7 mio. kr. til indkøb af pc'ere til folkeskoler (0,5 mio. kr.) og daginstitutioner (0,2
      mio. kr.)
    • 0,25 mio. kr. til efteruddannelse og indsats med fokus på erhvervsuddannelse og entreprenørskab
    • 0,8 mio. kr. til generel kompentenceudvikling på folkeskolerne.


    I alt 3,2 mio. kr.




    Beslutning

    6 medlemmer (V+A+C+N) anbefaler BUL's flertalsindstilling.


    1 medlem (O) anbefaler mindretalsindstillingen.

    Beskrivelse af sagen

    I forbindelse med implementeringen af Skolereformen pr. 1. august 2014 har der hvert år været afsat anlægsmidler på budgettet til uddannelse af medarbejdere i tilknytning til skolerne, it-udstyr og diverse projekter i relation til skolernes hverdag mm.


    På driftssiden er der både modtaget statslige kompetenceudviklingsmidler til opgraderingen af medarbejderne uddannelsesmæssigt - en del af anlægsmidlerne er brugt som kompensation til skolerne, så det har været muligt at vikardække lærere og pædagoger på uddannelse.


    På grund af andre aktiviteter, covid-19 osv. er der de seneste år ikke igangsat aktiviteter på det niveau, som var forventet, hvilket betyder, at der er overført midler på dette anlægsområde mellem årene. Fra 2020 til 2021 forventes således overført 2,7 mio.kr., hvoraf der pt. kun er øremærket ca. 0,5 mio. kr. til kommende aktiviteter. Herudover er der i budget 2021 afsat 1,0 mio kr. til formålet. Der kan altså udmøntes indsatser for 3.2 mio. kr. i 2021. Der skal være opmærksomhed på, at tilvalgte indsatser ikke medfører driftsudgifter på mere end 1,0 mio. kr i 2022.


    Forvaltningen har udarbejdet forslag til indsatser der kan prioriteres inden for den forventede ramme på 3,2 mio.kr., hvor det vurderes at være efterslæb og/eller ønske om opgradering - i denne proces har skolelederne været hørt. En del af aktiviteterne har tidligere været planlagt til gennemførsel.


    BUL bedes tage stilling til ønske om evt. prioritering af midlerne.


    Forslagene er som følger og ikke i prioriteret rækkefølge (nærmere beskrivelse og økonomisk overslag er vedlagt i bilag)


    1. Midler til sagsbehandlingsefterslæb på handicapsager i afdelingen for Udsatte Børn og Unge (200.000 kr.), ved en overførsel fra anlæg til drift (ØU)
    2. Inklusionsløft til lærere i Stevns Kommune (500.000-750.000 kr.)
    3. Indkøb af pc'er til skoler og daginstitutioner

    a. Folkeskoler (500.000 kr.)

    b. Daginstitutioner (200.000 kr.)

    5. Efteruddannelse og indsats med fokus på erhvervsuddannelse og entreprenørskab (250.000 kr.)

    6. Generel kompetenceudvikling på folkeskolerne (800.000 kr.)


    Summen for de foreslåede indsatser er ikke lig den disponible sum på 3,2 mio. kr. Det er altså ikke et forslag, der blot kan godkendes. Det skal prioriteres inden for indsatser, og der er mulighed for at ændre i indsatsens økonomiske omfang.


    Vælges forslag nr. 1, skal sagen godkendes i KB.


    Ud over forvaltningens forslag til indsatser, kan medlemmer af BUL under mødet fremkomme med forslag til andre indsatsområder inden for skoleområdet, og børn og læringsområde som helhed. Det kan også foreslås, at dele af midlerne overføres til kommunekassen eller indsatser der ikke er nævnt i denne sagsfremstilling.


    Såfremt der i anden sag på dette møde om dagtilbuddenes ledelsesstruktur, indstilles til ændret til selvstændig institutionsledelse der medfører finansieringsbehov, kan dele af denne pulje reserveres til at understøtte dette.


    Sagen skal ses sammen med sag "Vurdering af anlægsoverførsler til 2021", idet beslutningen under denne sag kan have indflydelse på budgettet der er til rådighed i denne sag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet bevillingerne kan finansieres af anlægsbudgettet til skolereform 2015-2021. Der kan være overførsel af budget fra anlæg til drift.

  • 250. Fordeling af pulje til generelt løft af folkeskolen - Beslutning

    application/pdf icon bilag_pulje_til_generelt_loeft_af_folkeskolen_-_fordeling_af_midler_1.pdf

    Resume

    BUL skal tage stilling til fordelingen af puljen på 1,3 mio.kr. fra statslige midler til et generelt løft af folkeskolen i 2021.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til ØU via BUL, at


    1. Den hidtidige fordeling fortsætter indeværende skoleår ud, hvilke betyder, at 783.000 kr. af de ekstraordinære midler til folkeskolen, svarende til 7/12 af puljen, fordeles til de tre folkeskoler efter samme princip, som i 2020, hvilket vil sige elevtal elevtal pr. 1. august 2020.


    1. Restbeløbet på 559.000 kr. af de ekstraordinære midler, hvilket svarer til 5/12 af puljen foreslås fordelt til folkeskolerne ud fra en af følgende muligheder:


    a. som hidtil efter det forventede elevtal på folkeskolerne pr. 1. august 2021, eller


    b. ekstra tildeling til supplerende/inkluderende undervisning på folkeskolerne, hvor beløbet fordeles ligeligt mellem skolerne, eller


    c. puljen fordeles til specialklasserækkerne på folkeskolerne, hvilket betyder, at hver specialklasse vil få en ekstra tildeling til ekstra lærerressourcer på 62.000 kr. i 5 måneder i 2021.


    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 16. marts 2021, pkt. 283:

    1. Anbefales

    2. Model a) anbefales.

    Beslutning

    BUL's indstilling godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Der blev på finansloven i 2020 afsat 275 mio. kr. som en reserve til et generelt løft af folkeskolen. I 2020 modtog Stevns Kommune 0,9 mio. kr. til dette formål.


    Da BUL den 9. juni 2020 anbefalede fordelingen af midlerne efter elevtal, var der samtidig ønske om, at se på andre mulige modeller for fordelingen af midlerne fremover.


    Midlerne blev fordelt mellem folkeskolerne efter elevtal og dækkede de første 5 måneder af skoleåret 2020/2021.


    I 2021 er der på finansloven afsat 400 mio. kr., der forventes at være 550 mio kr. i puljen i 2022 og 807 mio. kr. i 2023.


    I 2021 er Stevns Kommunes andel af puljen 1,342.000 kr. Det foreslås, at en ændret fordeling af midlerne først træder i kraft for skoleåret 2021/2022 - da fordelingen efter elevtal allerede er prioriteret i forhold til skoleåret. I dette kalenderår er puljen godt nok større i forhold til 2020, men midlerne sidste år dækkede kun 5 måneder af skoleåret. Hvis dette princip følges resterer der 599.000 kr., der skal disponeres til folkeskoleområdet i perioden august - december 2021


    I vedlagte bilag vedr. fordeling af pulje til et generelt løft af folkeskolen i 2021 er der for ovenstående 559.000 kr. forslag på fortsat fordeling efter elevtal, ligelig fordeling af puljen mellem skolerne, men puljen øremærkes til supplerende / inkluderende specialundervisning samt forslag om at fordele midlerne til specialklasserækkerne, hvilket kunne give mulighed for øget normering.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet ændringerne i ressourcetildelingen kan finansieres af statslige puljemidler til generelt løft af folkeskolen.

  • 251. Samarbejde med Boblberg - Beslutning

    application/pdf icon boblbergs_praesentation_af_30_september_2020.pdfapplication/pdf icon boblbergs_generelle_informationsmateriale_til_forvaltninger.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_samarbejde_med_boblberg_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_4._marts_2021_kl._1800_raadssalenteams_i_kommunalbestyrelsen_2021.docx.pdfapplication/pdf icon boblbergs_informationsmateriale_til_stevns_kommune_2021.pdf

    Resume

    Boblberg er en landsdækkende digital borger-til-borger-portal, hvor borgere hjælper hinanden og bobler om fælles interesser, oplevelser, sociale aktiviteter og meget mere.


    I september 2020 afholdt SSU en temadrøftelse med firmaet Boblberg. Da Boblbergs relevans rækker ud over SSU’s ressortområde, besluttede SSU den 6. jan. 2021 at indstille til ØU, at hvert fagudvalg skal tage stilling til, om de ønsker at medfinansiere det samlede beløb på 72.000 kr. med hver en femtedel. Sagen blev i ØU løftet til behandling i KB.


    KB besluttede på møde den 4. marts 2021 at sende sagen til drøftelse/høring i de respektive fagudvalg, hvilket er formålet med denne sagsfremstilling.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til ØU via BUL, PMT, AET og SSU, at beslutte én af følgende modeller

    1. Stevns Kommune indgår samarbejde med Boblberg finansieret med 1/5 af udgiften til hver af de respektive fagområder
    2. samarbejde med Boblberg indgår som plusforslag til budget 2022.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 16. marts 2021, pkt. 452:

    PMT anbefaler punkt 2.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 16. marts 2021, pkt. 286:

    Pkt. 2 anbefales.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 17. marts 2021, pkt. 278:

    AET anbefaler punkt 2.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 17. marts 2021, pkt. 298:

    Det anbefales, at der indgås aftale med Boblberg fra 1/8-2021.

    Finansieringen på 5/12 (august til december) af 72000 kr., svarende til 30000 kr., findes i SSU`s budgetpost “Sundhedsfremme og forebyggelse”.

    Varig finansiering indgår som en del af budgetforhandlingerne for 2022.

    Beslutning

    6 medlemmer (V+A+C+N) godkender indstillingen fra SSU.

    1 medlem (O) stemmer imod, da sagen bør afvente budgetforhandlingerne for 2022.

    Beskrivelse af sagen

    Boblberg er et digitalt mødested, som har til hensigt at motivere inaktive borgere, forebygge ensomhed og sikre den mentale og fysiske sundhed. Boblbergs målgruppe rækker med andre ord langt ud over SSU’s ressortområde, hvilket uddybes i vedlagte bilag.


    Den 30. september 2020 deltog repræsentanter fra den digitale platform Boblberg i temadrøftelser med SSU. Mødereferat er vedlagt som bilag.


    På den baggrund bad SSU forvaltningen om at undersøge, om øvrige forvaltninger og Frivillighedscenteret ønsker at være med, og hvad andre kommuner har af erfaringer. Endelig ønsker SSU at vide, hvordan Boblberg beregner deres priser.


    Daglig leder af Stevns Frivillighedscenter ser positivt på et kommunalt samarbejde med Boblberg, idet Boblberg tænkes at være et godt supplement til de etablerede foreninger og dermed kan være med til at inkludere mennesker, der ikke tiltrækkes af de etablerede foreninger. Stevns Frivillighedscenter vil gerne være med til at udbrede kendskabet til Boblberg. Samtidig påpeges det, at det er vigtigt, at der er styr på brugernes datasikkerhed.


    Køge Kommune har oplyst, at Boblberg i høj grad er med til at understøtte det kommunale arbejde, idet medarbejderne har mulighed for at guide borgerne til fællesskaber via Boblberg. F.eks. i form af netværk for borgere der har afsluttet et kommunalt træningsforløb. Og f.eks. i forlængelse af de forebyggende hjemmebesøg, hvor borgere har etableret venskaber i privat regi. For bare at nævne et par eksempler. Derudover bruger Køge Kommune de statusrapporter, som Boblberg udarbejder for kommunen, som en del af datagrundlaget, når kommunen skal justere i egne tilbud.


    Også i nabokommunen Faxe udtrykker de tilfredshed med at samarbejde med Boblberg.


    Det vil koste Stevns Kommune 6.000 kr. pr. mdr. alt inkl. at samarbejde med Boblberg. Prisen beregnes ifølge Boblberg ud fra interval af kommunens størrelse (antal borgere).


    De øvrige forvaltninger i Stevns Kommune ser positivt på projektet, men kunne ikke anvise en varig finansiering. Forvaltningen foreslår derfor at projektet medtages i budget 2022.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Abonnementsprisen for den digitale platform Boblberg vil koste Stevns Kommune 72.000,00 kr. pr. år i 2021 priser.



  • 252. Forsikringsenhedens årsrapport 2020 - Godkendelse

    application/pdf icon aarsrapport_2020_-_stevns.pdf

    Resume

    Forsikringsenhedens årsrapport for 2020. Rapporten er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen og ØU, at

    1. Forsikringsenhedens årsrapport for 2020 godkendes

    Beslutning fra Direktionen, 8. marts 2021, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Formålet med denne rapport er at give Direktion, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen en generel orientering om forløbet af risikostyringen i Stevns Kommune.

    Det fremgår af de godkendte politikker på området, at der årligt skal udarbejdes en årsrapport. Rapporten giver et overblik over kommunens forsikringsløsninger og skadesforløb på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Endvidere er der en beskrivelse af de aktiviteter, der er sket i årets løb.

    I 2020 har der været i alt 118 arbejdsulykker og 3 erhvervssygdomme. Antallet er på niveau med tidligere år. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt 5.081.291 kr.. På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en præmieudgift til AES (Arbejdsmarkedets ErhvervsSygdom) på 876.252 kr. For ultimo 2020 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt 14.109.000 kr. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning.

    På ansvarsskadeområdet har der været i alt 16 skader - i forhold til sidste år er det et fald på 12 skader. De 9 skader er anerkendte og kommunen har i årets løb udbetalt erstatninger på i alt 22.109 kr. 5 sager er blevet afvist. 2 sager er endnu ikke afsluttet. Der er typisk tale om sager hvor Stevns Kommune beskadiger borgeres ejendom i forbindelse med arbejdets udførelse.

    På tingskadeområdet har der været i alt 97 skader - et fald på 30 i forhold til 2019 - og en samlet udgift på 661.044 kr. Det adskiller sig ikke væsentligt fra tidligere år. Langt hovedparten af skaderne og udgifterne er på tjenestebilerne, hvor en øget forebyggende indsats bør overvejes, men vanskeliggøres af den betydlige personaleudskiftning på sundheds- og ældreområdet.

    På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på 918.149 kr. Der er blevet installeret diverse alarmer, overvågning mv.

    Den overordnede økonomi på udgifter/indtægter for præmier, skader og sikringstiltag (drift/anlæg) ser i hovedtal således ud:

    Budget 2020

    8.895.000

    Forbrug 2020

    7.173.683

    Mindreforbrug

    1.721.317



    Forsikringsområdet har fuld overførselsadgang.






    I rapporten indgår også en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført i årets løb samt de kommende aktiviteter. Den mere detaljerede udvikling gennem de seneste år i antal skader, omfang m.v. fremgår af rapporten, der findes som bilag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ingen bemærkninger

  • 253. Mandehoved 9 - køb/renovering - Anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_koeb_og_renovering_af_mandehoved_9.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns Kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt regnskab for anlæg med bruttoudgifter excl. moms på 2 mio. kr. eller derover. KB skal godkende anlægsregnskab for Køb og renovering af Mandehoved 9.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen og ØU, at


    1. godkende anlægsregnskabet for køb og renovering af Mandehoved 9.


    Beslutning fra Direktionen, 1. marts 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    I budget 2015 blev der afsat et budget på 8.271 til køb af Mandehoved 9, endvidere blev der afsat et budget på 17.900 til renovering af Mandehoved 9.


    Projektet indebar

    - Køb af Mandehoved 9, Sigerslev, til brug for boliger til flygtninge

    - Renovering af bygningen


    Det blev endvidere godkendt at anlægsbevillingen skulle finansieres ved optagelse af lån, der blev i 2017 optaget et lån på ialt 11.500

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Nedenstående tabel viser budget og regnskab



    Anlægsregnskab for Køb og renovering af Mandehoved 9 vedlægges.


    Sagen har ikke nogen yderligere økonomiske konsekvenser, da anlægsprojektet er afsluttet.


  • 254. SEAS investeringsbidrag for 2020 - Anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_seas_investeringsbidrag_2020.pdfapplication/pdf icon stevns_restgaeld_pr._31.12.2020.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns Kommunes principper for økonomistyring skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for anlæg med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller derover.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at


    1. godkende anlægsregnskabet for Seas investeringsbidrag for 2020.


    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 16. marts 2021, pkt. 451:

    Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.


    SEAS NVE har skiftet navn til ANDEL.

    Beskrivelse af sagen

    Der er udarbejdet anlægsregnskab for Seas investeringsbidrag for 2020. Stevns Kommune har 1. januar 2007 indgået kontrakt med Seas NVE om drift og vedligehold af kommunens gadebelysning. Den kvartalsvise betaling til Seas udgør, udover forbrug, abonnement og vedligehold (drift), også investeringsbidrag, som dækker finansiering af investeringer i lysanlæg. På oversigt over restgælden kan man se hovedparten af de betalinger, der udgør anlægsudgiften i 2020. Der har også været afholdt anlægsudgifter, som ikke angår aktiver, hvor der er eller har været gældsforhold jfr. kontrakten med SEAS. De er derfor ikke med i oversigten over restgælden. Det gælder opsætning af målere, nedlæggelse af installationer og udskiftning af enkeltstående kviksølvs armaturer. Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, idet anlægsprojektet er afsluttet.


    Mindreforbruget i forhold til bevillingen har forøget kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutning 2020.


    Opgørelse budget/regnskab:

  • 255. Opfølgning på APV & trivselsundersøgelse samt lederevaluering – Orientering

    application/pdf icon ledelsesevaluering-stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon fysisk_apv-stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon psykisk_apv-stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon deltidsansatte_-_stevns_kommune.pdf

    Resume

    I november 2020 er der gennemført en APV & trivselsundersøgelse samt ledelsesevaluering i hele organisationen. Resultatet samt opfølgning på undersøgelsen foreligger til orientering.

    Indstilling

    Økonomi, HR & IT indstiller til ØU via direktionen, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 1. marts 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Det er lovpligtigt at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsundersøgelse samt lederevaluering hvert tredje år. I Stevns Kommune gennemføres undersøgelsen hvert andet år.

    Undersøgelsen omfatter en række standardiserede spørgsmål om arbejdsforhold, arbejdsmiljø mv. Spørgsmålenes endelige udformning er udarbejdet i en arbejdsgruppe under Hovedudvalget, og endeligt besluttet af Hovedudvalget den 1. september 2020. Hovedudvalget ønskede samtidig at undersøge om deltidsansatte har det ønskede timetal. Derfor er der i denne undersøgelse tilføjet særlige spørgsmål til ansatte på deltid.

    1153 ansatte deltog i undersøgelsen, hvilket gav en svarprocent på 88 %. Det er en yderst tilfredsstillende svarprocent, og undersøgelsens resultater må derfor antages at være generelt dækkende.

    Psykisk arbejdsmiljø

    Resultatet af undersøgelsen opgøres med en score. Scoren er den gennemsnitlige vurdering af de enkelte spørgsmål. Gennemsnittet udregnes på en skala fra 0 – 100, hvor 0 svarer til ”Helt uenig”, 25 svarer til ”Uenig”, 50 svarer til hverken eller, 75 svarer til ”Enig” og 100 svarer til ”Helt enig”. Jo højere værdi, jo mere positiv er vurderingen.

    Resultatet af undersøgelsen viser, at der generelt er høje scorer på de fleste emner. Det er særligt værd at bemærke, at hovedparten af alle ansatte i Stevns Kommune er glade for deres arbejde. Udsagnet opnåede en score på 86 af 100 mulige. Herudover er det også værd at bemærke, at rigtig mange ansatte oplever, at der er gode muligheder for at skabe balance mellem arbejde og privatliv (score 80), samt at der er stor tilfredshed med samarbejdet kollegaer imellem (score 88).

    Man skal dog være varsom med at tolke på de absolutte talmæssige værdier. De siger ikke nødvendigvis så meget i sig selv. Men forholdet mellem scoren på de enkelte emner og spørgsmål kan bruges til at udpege de områder, hvor der kan være problemer, som kræver særlig opmærksomhed.


    Følgende emner scorer lavest:


    • Jeg har gode muligheder for at få opfyldt mine ønsker til relevant efter- og videreuddannelse (score 59)
    • Jeg følger mig nogle gange presset til at gå på arbejde, selv om jeg er syg (score 61)
    • Mit arbejde tager ikke så meget af min energi, at det går ud over privatlivet (score 61)
    • Jeg har mulighed for at blive aflastet (score 61)

    Der er således tale om, at vi flere steder i organisationen ser tegn på, at arbejdsbelastningen er høj. Det kræver særlig opmærksomhed, og det stiller meget store krav til ledelsen om at prioritere opgaver og allokere ressourcerne bedst muligt. Men det indbyder også til at gentænke arbejdsgange og til at se på muligheder for digitalisering, efteruddannelse mv.

    Rapporten viser følgende i forhold til krænkende handlinger inden for de seneste 24 måneder:


    • 158 ansatte har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen.
    • 103 ansatte har været udsat for fysisk vold.
    • 13 ansatte har været udsat for arbejdsrelateret vold eller trusler uden for arbejdstiden.
    • 86 ansatte har været udsat for mobning inden for de seneste 24 måneder.
    • 17 ansatte har været ansat for sexchikane.
    • I næsten alle tilfælde er ovenstående krænkende handlinger begået af borgere/brugere/pårørende/udadreagerende børn.
    • Dog forholder det sig anderledes med mobning. Her er hovedparten begået af kollegaer.

    Fysisk arbejdsmiljø

    Rapporten viser, at der er udfordringer med indeklimaet og støj på mange arbejdssteder.

    Ledelsesevaluering

    Resultatet af ledelsesevalueringen viser, at der generelt er stor tillid til ledere/chefer i organisationen. Udsagn som: ”Min leder viser mig tillid og stoler på mine evner” opnåede en score på 91. ”Min leder er lydhør og åben overfor ideer og input”, samt ”min leder tager sig tid til mig når jeg har behov”, opnåede ligeledes høje scorer på henholdsvis 87 og 86.

    Opfølgning på APV & Trivselsundersøgelsen samt ledelsesevalueringen

    Som opfølgning på undersøgelsen har arbejdsmiljøgrupperne modtaget arbejdsstedets APV & trivselsrapport. Rapporterne fremlægges for medarbejderne til drøftelse. Arbejdsmiljøgrupperne udvælger emner, som der skal arbejdes videre med lokalt. Der udarbejdes handleplaner på emnerne. Det er arbejdsmiljøgruppens ansvar, at der sker opfølgning.

    Ledere og chefer har modtaget en samlet APV & Trivselsrapport for deres center/område til drøftelse i relevante MED udvalg/p-møder med MED-status. Område MED fastsætter tværgående indsatsområder.

    Ledere og chefer har modtaget rapport for ledelsesevaluering. Resultatet fremlægges for medarbejderne, og leder skal oplyse om hvilke refleksioner, resultatet giver hos leder. Er resultatet af ledelsesevalueringen ikke tilfredsstillende, er det overordnet leders ansvar at følge op på resultatet.

    Hovedudvalget fastsætter centrale indsatsområder. Hovedudvalget har besluttet, at målet skal være, at endnu flere er glade for deres arbejde. Der skal derfor større fokus på den forbyggende del i forhold det psykiske arbejdsmiljø. Hovedudvalget besluttede på sit møde den 16. februar 2021, at forebyggelse af krænkende handlinger skal være et centralt indsatsområde. Der skal særligt fokus på krænkende handlinger, udøvet af borgere/bruge/pårørende.

    HR har arbejdet med interne krænkende handlinger. Interne krænkende handlinger omfatter mobning, sexchikane, trusler om vold og fysisk vold i eller udenfor arbejdstiden. På de arbejdssteder, hvor der er forekommet interne krænkende handlinger, har HR kontaktet ledelsen. Ledelsen er blevet bedt om at udlevere et brev til alle medarbejdere fra HR, hvor medarbejderne opfordres til at kontakte ledelsen, AMR, TR eller HR for at fortælle om deres oplevelser. Formålet har været at taget hånd om de berørte medarbejdere, og for at forhindre yderligere interne krænkende handlinger.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 256. Årsberetning 2020 vedr. Borgerrådgiverfunktionen - Orientering

    application/pdf icon aarsberetning_2020_borgerraadgiver.pdf

    Resume

    Borgerrådgiverfunktionens årsberetning 2020 forelægges til orientering

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til ØU, via DIR at


    1. Årsberetningen for 2020 tages til efterretning


    Beslutning fra Direktionen, 22. marts 2021, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommunes Økonomiudvalg besluttede i april 2018, at der skulle oprettes en borgerrådgiverfunktion i Stevns Kommune. Borgerrådgiverfunktionen er etableret under Kommunaldirektørens ressortområde med daglig reference til centerchefen for Politik & Borger. Borgerrådgiverfunktionen er placeret i den juridiske stabsenhed i Politik & Borger, og funktionens opgaver varetages bredt af stabsenhedens fire medarbejdere.

    Med udgangen af april 2021 er nuværende borgerrådgiverfunktion nedlagt, og i stedet er der nyoprettet en stilling - en uafhængig borgerrådgiver jf. Styrelseslovens bestemmelser. Den nye uafhængige borgerrådgiver starter den 1. maj 2021, og er ansat med 25 timer ugentligt og med fysisk placering på Store Heddinge Bibliotek.

    Formålet med nuværende borgerrådgiverfunktion er at styrke dialogen mellem borgerne og Stevns Kommune samt at bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling

    og faktisk forvaltningsvirksomhed.


    Borgerrådgiverfunktionen skal

    • yde hjælp og vejledning omkring det kommunale system, herunder klagesystemet

    • guide borgere rundt i kommunens centre og evt. formidle kontakt til relevante fagpersoner.

    • styrke borgernes oplevelse af at blive hørt

    • bidrage til at øge tilfredsheden med kommunens service.


    Borgerrådgiverfunktionens opgaver er:

    • hjælpe borgeren med at finde vej i den kommunale organisation.

    • hjælpe borgeren med at forstå afgørelse eller andre breve fra kommunen.

    • give råd og vejledning omkring klagesystemet og sagsbehandlingsregler

    • i læringsøjemed og efter aftale undervise kommunens personale i forvaltningsretlige emner


    Årsberetning 2020 udviser at der i perioden januar 2019 til medio marts 2021 har været i alt 33 hennvendelser til borgerrådgiverfunktionen. Heraf er der 30 henvendelser, der har ført til reel sagsbehandling

    hos borgerrådgiveren.


    Af de 30 henvendelser er der 13 henvendelser, der statistisk er registreret under kategorien ”klage over sagsbehandling”, og heraf igen 9 hvor det omhandler sagsbehandlingstiden. (dvs. knap hver 3.

    sag til behandling hos borgerrådgiveren vedrører sagsbehandlingstiden).


    Udover ekspedition af borgerhenvendelser har borgerrådgiverfunktionen også haft til opgave at afholde interne kursusforløb o.l. - det har dog i 2020 på grund af covid-19 kun været foretaget i meget begrænset omfang.


    Borgerrådgiverfunktionen anbefaler, at der i 2021 fortsat sættes fokus på:


    • God forvaltningsskik / generel forvaltningsret (særligt omkring overholdelse af tidsfrister og svartider)

    • "Godt sprog" (god kommunikation til borgerne / bedre brevskrivning)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 257. Ældrerådets årsberetning 2020 - Orientering

    application/pdf icon aeldreraadets_aarsberetning_2020.pdf

    Resume

    Denne sag er en orientering om Ældrerådets arbejde i 2020, da Ældrerådet jf. deres vedtægt skal udarbejde en beretning om sin virksomhed og sende til Kommunalbestyrelsen i 1. kvartal.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via direktionen, SSU og ØU, at

    1. Ældrerådets årsberetning 2020 tages til efterretning.


    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 4:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 17. marts 2021, pkt. 302:

    Årsberetningen taget til efterretning.

    Beslutning

    Anbefales taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    I henhold til Ældrerådets vedtægter § 3, stk. 8 udarbejder Ældrerådet i 1. kvartal en beretning om sin virksomhed i det foregående år, som sendes til Kommunalbestyrelsen og offentliggøres.


    Ældrerådet har i 2020 afholdt 8 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde. Herudover har Ældrerådet deltaget i SSU’s budgetmøde samt i workshop vedrørende demens. Derudover har rådet deltaget ved eller besøgt følgende:

    • To af Danske Ældreråds temamøder
    • Regionsældreråd Sjællands ordinære-/temamøde
    • kursus om det kommende ældrerådsvalg i 2021


    Ældrerådet er repræsenteret i:

    • Stevns Ældreboligselskab - 1 medlem i bestyrelsen
    • Stevns Kommunes Trafiksikkerhedsråd - 1 repræsentant
    • Indstillingsudvalg vedrørende frivilligt socialt arbejde (Servicelovens § 18) - 1 repræsentant
    • Indstillingsudvalg vedrørende aktiviteter og forebyggende foranstaltninger til ældreforeninger (Servicelovens § 79) - 3 repræsentanter
    • Styregruppe vedr. nyt plejecenterbyggeri i St. Heddinge - 1 repræsentant.


    Rådet har udpeget én kontaktperson til hvert plejecenter, som løbende orienterer om nyheder begivenheder m.m.


    Ældrerådet er gennem året blevet orienteret om og har drøftet en række emner og sager herunder:

    • Madservice
    • Dagcenter
    • Evaluering af Ældrerådets arbejde
    • Corona-situationens betydning for Stevns Kommune
    • Renovering af Rådhuspladsen
    • Renovering af genbrugspladsen i Hårlev
    • Ny demenspolitik
    • Ny affaldsordning
    • Kommune- og lokalplaner for Boesdal-centeret
    • Budget
    • Ny boligpolitik
    • Salg af Strøbyhjemmet


    Ældrerådet har afgivet høringssvar vedrørende:

    • Revideret kvalitetsstandard for Madservice
    • Udbud af kompressionsstrømper


    Årsberetningen blev godkendt på ældrerådsmødet den 8. februar 2021.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 258. Handicaprådets årsberetning 2020 - Orientering

    application/pdf icon aarsberetning_2020_for_handicapraadet.pdf

    Resume

    Denne sag er en orientering om Handicaprådets arbejde i 2020, da Handicaprådet jf. deres vedtægt skal afgive en årlig beretning til Kommunalbestyrelsen.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via direktionen, SSU og ØU, at

    1. Handicaprådets årsberetning 2020 tages til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 16. marts 2021, pkt. 5:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 17. marts 2021, pkt. 303:

    Årsberetningen taget til efterretning.


    Beslutning

    Anbefales taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    I henhold til Handicaprådets vedtægter § 2, stk. 4, afgiver Handicaprådet en årlig beretning om sit arbejde, eller giver på anden måde Kommunalbestyrelsen en årlig orientering om rådets arbejde og virke.


    Handicaprådet har i 2020 afholdt 4 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde. Handicaprådet har deltaget i Handicaprådenes dag og SSU’s dialogmøde vedrørende budget 2021.


    Ud over den almindelige gensidige orientering har Handicaprådet behandlet følgende sager:

    • Tilgængelighed i Nicolinelund – borgerhenvendelse.
    • Henvendelse fra Foreningen Danske Døvblinde vedrørende opsætning af lydfyr (bokse med lydsignaler og vibrationer til opsætning ved bl.a. lyskryds).
    • Ankestatistikker.
    • Sagsbehandlingstider i Hjælpemiddelafdelingen.
    • WEB-tilgængelighed.


    Handicaprådet har haft temadrøftelser vedrørende:

    • Tilgængelighed
    • Unge og handicap
    • Handicappede og aktiviteter


    Af væsentlige aktiviteter i 2020 kan nævnes:

    • Handicappris 2020 - tildelt Arne Nilsson den 3. december 2020.
    • Indstillinger til SSU vedrørende tilskud til aktiviteter og forebyggende foranstaltninger til handicapforeninger (Servicelovens § 79) – Handicaprådet har indstillet tre foreninger.
    • Indstillingsudvalg vedrørende frivilligt socialt arbejde (Servicelovens § 18) - Handicaprådet deltager med én repræsentant.
    • Trafiksikkerhedsråd - Handicaprådet deltager med én repræsentant.
    • Arbejdsgruppe vedrørende nyt plejecenter i St. Heddinge - Handicaprådet deltager med én repræsentant.


    Handicaprådet har afgivet høringssvar til:

    • Revideret kvalitetsstandard for Madservice.
    • Rammeaftale for 2020 – 2022 på det specialiserede social- og undervisningsområde.
    • Udbud af kompressionsstrømper.
    • Lokalplan og kommuneplantillæg vedrørende det nye plejecenter i Store Heddinge.
    • Budget 2021.


    Årsberetningen blev godkendt på handicaprådsmødet den 11. februar 2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 259. Udviklingen i medarbejdernes sygdom i perioden 2017 til 2020 – Orientering

    application/pdf icon bilag_1_oversigt_over_sygefravaer_fordelt_paa_overenskomster.pdfapplication/pdf icon bilag_2_stevns_kommunes_omsorgspolitik.pdf

    Resume

    I denne sag bliver Stevns Kommunes samlede sygdomsprocent samt udvalgte overenskomstgrupper sammenlignet med resten af landets kommuner og kommunerne i Region Sjælland i perioden 2017 til 2019. Herudover fremgår den forventede udvikling i Stevns Kommunes sygdomsprocent for 2020, men det sammenlignelige data er ikke tilgængeligt for resten af landets kommuner og kommunerne i Region Sjælland.

    Indstilling

    Økonomi, HR og IT indstiller til ØU, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    ØU ønsker at sætte fokus på at få nedbragt sygefraværet i Stevns Kommune.

    Forvaltningen skal på maj-mødet fremlægge et udkast til proces og indhold.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommunes sygdomsprocenter bliver sammenlignet med resten af landets kommuner og kommunerne i Region Sjælland. Sygdomsprocenterne indeholder alt egen sygdom. Det vil sige alm. kortids- og langtidssygdom, delvis sygdom, arbejdsskader og sygdom som følge af kroniske lidelser. Fraværsårsager som f.eks. orlov, barsel, barnets 1. og 2. sygedag indgår derfor ikke i opgørelsen. Sygdomsprocenterne bliver også opdelt i korttids- og langtidssygdom. Korttidssygdom er defineret som sygdomsforløb under 30 dage, mens langtidssygdom er defineret som sygdomsforløb på 30 eller flere dage.

    Kommunerne og Regionernes løndatakonto opgør hvert år i slut maj eller start juni forrige års sygdomsprocenter hos de enkelte kommuner og regioner. Det bliver dermed muligt at sammenligne sygdomsprocenter på tværs af kommunegrænserne. De seneste tilgængelige sammenlignelige data er fra 2019. Stevns Kommune har data for 2020 og kan derfor beskrive udviklingen i sygdomsprocenten i 2020 for Stevns Kommune, men der er ikke mulighed for at sammenligne med de andre kommuner før slut maj eller start juni.

    I det nedenstående fremgår Stevns Kommunes sygdomsprocent i perioden fra 2017 til 2020 samt kommunens placering på landsplan og i Region Sjælland i perioden fra 2017 til 2019.

    Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre sygefravær relateret til Corona.

    Resultaterne - oversigtsmæssigt

    Som det fremgår af nedenstående tabeller, så har det samlede sygefravær ligger nogenlunde konstant i de seneste år.


    2017


    2018


    2019

    Forventet 2020

    Sygdomsprocenten i Stevns Kommune

    5,4

    6,2

    6,2

    6,1

    Korttidssygdomsprocenten i Stevns Kommune

    3,5

    4,1

    4,0

    3,4

    Langtidssygdomsprocenten i Stevns Kommune

    1,9

    2,1

    2,2

    2,7

    Stevns Kommunes placering på landsplan

    13

    66

    54

    ?

    Stevns Kommunes placering i Region Sjælland

    1

    12

    5

    ?


    Som det fremgår af bilag 1, så findes det højeste sygefravær hos SOSU’er og pædagogmedhjælpere. Specielt fraværet blandt pædagogmedhjælpere forekommer sygefraværet relativt højt, og det er også her, at Stevns Kommune sammenlignet med andre kommuner ligger meget højt. Årsagen er ukendt. Pædagogmedhjælperne arbejder på de samme institutioner og under de samme ledere som pædagogerne, som har et noget lavere sygefravær, og det lavere fravær set i
    forhold til andre kommuner. Der er heller ikke forskel på den sygdomsopfølgning, der sker fra HR’s side i de forskellige sager. Sygefraværsforløb følger Stevns Kommunes omsorgspolitik, som fremgår af bilag 2.

    Det skal bemærkes, at der erfaringsmæssigt kan vise sig meget store udsving selv i større personalegrupper. Lærernes samlede sygefravær udvikler sig i 2020 igen i nedadgående retning, men langtidssygefraværet fordobledes fra 2019 til 2020. Særligt langtidssygefraværet kan påvirkes kraftigt af ganske få medarbejdere med lange fraværsperioder. Stevns Kommune oplever ofte, at sygemeldte opsagte medarbejdere forbliver sygemeldte i hele opsigelsesperioden, hvilket kan være op til et halvt år.

    Stevns Kommune har opsagt følgende antal ansatte i perioden fra 2017 til 2020 som følge af sygdom:

    2017

    2018

    2019

    2020

    13

    26

    17

    18



  • 260. Kommunal bygning - kontraktforhold - Drøftelse (Lukket)

  • 261. Stevns Naturcenter udvikling - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 262. Legepladser 2021 - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 263. Brorenovering 2021 - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 264. Rørlagte vandløb - Anlægsbevilling (Lukket)

  • 265. Leje af område - Beslutning (Lukket)

  • 266. Salg af Erhvervsareal - Beslutning (Lukket)

  • 267. Salg af ejendom L - Beslutning (Lukket)

  • 268. Salg af ejendom S - Beslutning (Lukket)

  • 269. Diverse orienteringer - ØU den 23. marts 2021 (Lukket)

  • 270. Underskriftsark (Lukket)