Referat

  • 284. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 19. maj 2020.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N)

     

    Dagsorden godkendt.

  • 285. Ankestatistik 2019 - Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme

    application/pdf icon ankestatistik_social_og_beskaeftigelsesomraadet_2019_stevns.pdf

    Resume

    Orientering om Ankestyrelsens afgørelser i 2019 på social- og beskæftigelsesområdet.

    Indstilling

    Arbejdsmarked instilller til ØU via DIR og AET, at

    1. orienteringen om "Ankestatistik 2019 Stevns Kommune" tages til efterretning.

    Direktionen, 14. april 2020, pkt. 1:

    Anbefales.

    ØU behandling afventer tilbagemeldingerne fra Børn & Læring og Sundhed & Omsorg.

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 14. april 2020, pkt. 158:

    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet træffes i Stevns Kommune på deres respektive områder af centrene Arbejdsmarked, Børn & Læring samt Sundhed og Omsorg.

     

    Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, stadfæstelse og ændring/ophævelse, jf. følgende:

     

    • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.

     

    • Hjemvisning: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

     

    • Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

     

    • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

     

    Tallene herunder gælder afgjorte sager i 2019 inden for Arbejdsmarkeds område

     

    • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Omgørelsespct. 0. Der er indbragt tre sager for Ankestyrelsen, Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse i alle tre sager.
    • Lov om aktiv socialpolitik: Omgørelsespct. 50. Der er indbragt 33 sager for Ankestyrelsen. 16 er blevet stadfæstet. 11 sager er hjemvist mens 5 sager er ophævet/omgjort, mens en enkelt sag er afvist.
    • Lov om social pension og lov om højeste, mellemste mv. førtidspension: Omgørelsespct: 0. Der er indbragt to sager for Ankestyrelsen, som begge er blevet stadfæstet. 
    • Sygedagpengeloven: Omgørelsespct. 24. Der er indbragt 23 sager for Ankestyrelsen. 16 afgørelser er blevet stadfæstet, to sager er blevet ophævet/omgjort, 3 sager er hjemvist til yderligere belysning mens to sager er afvist.
    • Samlet set har Arbejdsmarked en omgørelsespct. på 36,2 pct. mens landsgennemsnittet er 26,9 pct. Her er der altså tale om en betydelig afvigelse fra gennemsnittet.  

     

    Der bør udvises forsigtighed med at drage konklusioner på baggrund af ovenstående. Det begrænsede antal sager, gør det statistiske grundlag spinkelt. Det anslåes at Stevns Kommune træffer tæt på 10.000 afgørelser i løbet af et år.

      

    Arbejdsmarkeds kommentarer:

    Sygedagpengeloven har haft 23 sager i Ankestyrelsen, som fordeler sig således:

    Stadfæstede sager: 16

    Ændring: 2 sager. Begge ændringer hidrører samme personsag. Der er lavet en fejl i forhold til opgørelse af beskæftigelseskravet og deraf en afledt fejl i forhold til refusion. Beskæftigelseskravet omhandler, hvor mange timer en person skal have været i beskæftigelse, indenfor en tidsperiode, for at være berettiget til at modtage sygepagpenge.

    Hjemvisning: 3 sager. I forhold til de hjemviste sager, mener Ankestyrelsen ikke, at de var tilstrækkelig lægeligt belyst, hvorfor de er hjemvist.

    Afvisning: 2 sager

    Lov om aktiv socialpolitik 33 afgjorte sager, som fordeler sig således:

    Stadfæstelse: 16 sager.

    Ændringer: 5 sager. 1 sag omhandler fastholdelse af tilbagebetaling, hvor der er fejl i beregning af det tilbagebetalingspligtige beløb, en sag omhandler manglende overholdelse af notatpligt, en sag omhandler manglende begrundelse for sanktion, en sag ændres p.g.a mangelfuld vejledning i forhold til sanktion og i en enkelt sag, er der givet afslag på danskbonus. I den sidste sag får Stevns Kommune senere medhold iflg. Ankestyrelsen. Man kan få en danskbonus oven i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i op til 6 måneder, hvis prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk, er bestået.

    Hjemvisning: 11 sager: De hjemviste sager handler primært om indhentelse af yderligere oplysninger til belysning af sagerne eller manglende vejledning. Sagerne omhandler: Fradrag i ledighedsydelse, sanktion givet på mangelfuldt grundlag, manglende bevilling af tandbehandling, afvisning af udbetaling af danskbonus, vurdering af indtægt/formue og manglende indhentning af lægelige oplysninger. En enkelt personsag omfatter fire ankesager mens en anden personsag omfatter to ankesager. Dette er den primære forklaring på det høje antal hjemvisninger.

    Afvisning: 1 sag

     

     

  • 286. Ankestatisk 2019 - Børn, Unge og Læring

    application/pdf icon ankestatistik_2019.pdf

    Resume

    Orientering om Ankestyrelsens afgørelser i 2019 på socialområdet for børn og unge.

    Indstilling

    Børn & læring indstiller til ØU via DIR og BUL, at

    1. orienteringen om "Ankestatistik 2019 Stevns Kommune" tages til efterretning.

    Direktionen, 11. maj 2020, pkt. 2:

    Anbefales.

    Børn, Unge og Læring, 12. maj 2020, pkt. 186:

    Anbefales.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

    Sagsfremstilling

    Kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet træffes i Stevns Kommune på deres respektive områder af centrene Arbejdsmarked, Børn & Læring samt Sundhed og Omsorg.

    Ankestyrelsens afgørelser opdeles i 4 kategorier:

    Afvisning/bortfald, hjemvisning, stadfæstelse og ændring/ophævelse, jf. følgende:

     • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.

    • Hjemvisning: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige

    sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.

    • Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

    • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

    På socialområdet for børn og unge har Ankestyrelsen i 2019 behandlet 21 ankesager i 2019. Se bilag. Der er cirka 500 aktive socialsager for børn og unge. Der kan i en sag være truffet mere end én afgørelse i 2019.

    ·        8 afgørelser er blevet stadfæstet

    ·        5 afgørelser er blevet ændret / ophævet

    ·        6 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet behandling

    ·        2 afgørelser er blevet afvist / henvist

    Det skal bemærkes, at der grundet det lave antal ankesager, kan være store udsving i den præcise fordeling mellem afgørelseskategorier fra Ankestyrelsen fra år til år, uden at dette nødvendigvis kan tolkes som hverken en forbedring eller en forværring i kvaliteten af sagsbehandlingen.

    Forvaltningens bemærkninger:

    Størstedelen af de hjemsendte eller ændrede afgørelser er er på området omkring støtte til børn med handicap og tabt arbejdsfortjeneste for forældre relateret til dette. Generelt så er begrundelse for Ankestyrelsen for disse, at research op til afgørelsen ikke har været tilstrækkelig grundig og/eller at afgørelsen ikke begrundes tilstrækkeligt i sagens fakta.

    På baggrund af Ankestyrelsens afgørelser er iværksat eller planlagt følgende for at øge kvaliteten af afgørelserne på området for handicap / tabt arbejdsfortjeneste.

    Medarbejderne i afdelingens Specialteam har i november 2019 været på et fagligt kursus i behandling af sager med merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven. De faglige kurser skal være med til at skærpe medarbejdernes faglighed på området og evne til bl.a. at vurdere, hvornår en sag er tilstrækkelig oplyst, før der træffes en afgørelse i sagen. Det fremgår af statistikken, at relativt mange sager bliver hjemvist af Ankestyrelsen til ny behandling, fordi sagerne ikke har været oplyst og beskrevet godt nok.

    Det er aftalt med nyansat juridisk konsulent i kommunen, at denne over en periode får afgørelser forelagt af medarbejderne til vurdering inden de fremsendes til Ankestyrelsen. Dette sker fra 1.5.2020 og indtil sommerferien, hvor der så gøres status.

    Afgørelser fra Ankestyrelsen tages løbende op til faglig drøftelse på enhedens ugentlige gruppemøde med henblik på at drage læring af Ankestyrelsens afgørelser.

    Det planlægges, at alle afdelingens medarbejderne i 2020 skal undervises i at skrive en gode afgørelser. Ankestyrelsen har udgivet en publikation og materiale, der vil blive taget udgangspunkt i. Det er endnu ikke besluttet, hvem der kan stå for undervisningen.

  • 287. Ankestatistik2019 - Social og Sundhed

    application/pdf icon databanken_-_data_og_tal_so.pdfapplication/pdf icon omgjorte_sager_i_procent_dk_og_stevns.pdf

    Resume

    SSU får en orientering om Ankestatistik for 2019.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til ØU, via DIR og SSU, at:

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Direktionen, 11. maj 2020, pkt. 3:

    Anbefales.

    Social og Sundhed, 13. maj 2020, pkt. 178:

    Anbefales.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

    Sagsfremstilling

    I Sundhed og Omsorg bliver der hvert år truffet mange tusinde afgørelser. Der er ca. 550 åbne sager i voksen/handicap, der er ca. 700 borgere i hjemmeplejen og der er 144 plejeboliger og så er der hjælpemidler. Der bliver hver dag truffet mange afgørelser på hvert enkelt område, som borgerne har mulighed for at klage over.

     

    Ankestyrelsens afgørelser opdeles i 4 kategorier:

     

    • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.
    • Hjemvisning: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.
    • Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
    • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

     

    I Sundhed og Omsorg har der indenfor Serviceloven (SL) i 2019 været behandlet 40 sager i ankestyrelsen. 24 sager er stadfæstet og 7 sager blev afvist med henvisning til manglende overholdelse af frister.  Der va30 30r i 2019 4 ophævelser/ændringer og 5 hjemvisninger.

     

    Generelt ses ved gennemgang af sagerne, hvor der ikke givet medhold, at der er mangler i oplysningsgrundlag og begrundelser. Derudover et eksempel på, at når bevilling/støtte fratages, så skal det som stilles i stedet være planlagt og aftalt inden igangværende indsats udløber. Der er her en udvidet begrundelsespligt.

     

    Sagerne beskrives kort i det følgende fordelt på de fire relevante afdelinger i Sundhed og Omsorg, samt relevante paragraffer i Serviceloven.

                                                                                                

    1. Hjælpemiddelafdelingen:

    Der er i 2019 behandlet 30 sager fra Hjælpemiddelafdelingen, hvoraf 19 sager er stadfæstet, 5 sager afvist, 4 hjemvist, 1 ophævet og 1 ændret.  

     

    Ansøgning om støtte til køb af bil jf. SEL § 114:

    • Der er i ankestyrelsen afgjort 8 sager – 4 stadfæstet, 1 ændring/ophævet, 1 hjemvisning og 2 afvisning.
    • Ophævet sag: Ankestyrelsen tog fejl omkring bopælskommune på tidspunktet for afgørelsen og måtte ændre ophævelsen til stadfæstelse.
    • Hjemvist sag. Ankestyrelsen begrundelse: Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til, at de kan afgøre om borger har ret til støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt og trivselsmæssigt grundlag. Afgørelsen er ikke underbygget af faktuelle oplysninger (arbejds- og helbredsmæssige).

     

    Ansøgning om tilskud til hjælpemidler jf. SEL § 112:

    • 6 afgjorte sager – 5 stadfæstet og 1 afvisning.

     

    Ansøgning efter forbrugsgoder jf. SEL §113:

    • 6 afgjorte sager – 4 stadfæstet, 1 hjemvisning og 1 afvisning.
    • Hjemvist sag: Der er tale om en ansøgning om elkøretøj. Ankestyrelsen vurderede at kommunen ikke kan meddele afslag med begrundelsen, at der ikke er et nødvendigt kørselsbehov og behov for daglig kørsel. Samt at vurderingen ikke i tilstrækkeliggrad er underbygget af faktuelle oplysninger.

     

    Ansøgning om boligindretning jf.  SEL § 116:

    • 2 afgjorte sager – 2 stadfæstet.

     

    Ansøgning om merudgifter jf. SEL §100:

    • Der er i ankestyrelsen afgjort 8 sager – 4 stadfæstet, 1 ændret/ophævet, 2 hjemvist og 1 afvisning.
    • Ændret sager. En sag (medicin udgift) med begrundelse fra Ankestyrelsen, at udgiften til medicin er en nødvendig merudgift.
    • Hjemviste sager 2 sager:
      • Sag 1) Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at de kan afgøre, om er omfattet af personkredsen, der har ret til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse.
      • Sag 2) Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan tage stilling til omfanget af dine nødvendige merudgifter. Vi kan på baggrund af sagens oplysninger ikke tage stilling til, om du har nødvendige merudgifter til diætkost. Vi kan heller ikke tage stilling til, om du har behov for specialvarer som følge af din diabetes.
      • I begge sager vurderes at de manglende oplysninger udgør en væsentlig del af kommunens beslutningsgrundlag og skal derfor indgå i den faglige vurdering, som kommunen skal foretage, når den skal afgøre sagen. Oplysningerne vil derfor kunne have væsentlig betydning for afgørelsens resultat.
      • Det er ligeledes påpeget, at det ikke fremgår af sagen, om kommunen har anvendt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden til at vurdere din funktionsevne, og der er ikke øvrige oplysninger i sagen, der belyser, om der er sat ind med hjælpeforanstaltninger.

     

    2. Voksen Handicap:

    Der er afgjort 4 sager, to ophævelser, en hjemvisning og en afvisning.

     

    Ansøgning/ forlængelse om midlertidigt botilbud jf. SEL § 107:

    • Ophævelse af sag: Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret og begrundet sin vurdering samt at kommunen har en udvidet begrundelsespligt, når borgeren fratages støtte efter den sociale lovgivning.

     

    Ansøgning om ledsagelse jf. SEL § 97:

    • Hjemvist sag: Ankestyrelsen fandt, at den foreslåede løsning i afgørelsen, skulle være afprøvet i praksis, for løsningen kunne være en del af en begrundelse for afslag.

     

    Ansøgning om   jf. SEL § 85:

    • Ankestyrelsen fandt, at begrundelsen for at stoppe indsats ikke var fyldestgørende, og det var ikke tydeligt om formål var opfyldt.

     

    3. Visitationen:

    To sager er afgjort i ankestyrelsen, en stadfæstet og en afvisning.

     

    4. Boligvisitationen:

    Der afgjort 4 sager vedrørende ansøgning om ældrebolig med 4 stadfæstelser.

    Lovgrundlag

    Serviceloven.

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 288. Kommuneplantillæg nr. 13 - Forslag

    application/pdf icon hvidbog_forhoering.pdfapplication/pdf icon hoeringsskrivelse_004.pdfapplication/pdf icon forslag_kommuneplantillaeg_13_.pdfapplication/pdf icon samlede_hoeringssvar-_forhoering.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal godkende, at forslag til kommuneplantillæg nr. 13 sendes i 8 ugers offentlig høring sammen med forslag til lokalplan 197 samt, at der midt i høringsperioden afholdes et borgermøde.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. forslag til kommuneplantillæg nr. 13 godkendes og sendes i 8 ugers høring sammen med lokalplan 197.
    2. der fastsættes dato for afholdelse af borgermøde i høringsperioden
    3. administrationen bemyndiges til at fastsætte formen på borgermødet på baggrund af udvikling af COVID-19 og status på genåbningen af samfundet.
    4. Teknik og Miljø bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer og udarbejde kort inden forslaget sendes i høring.

    Plan, Miljø og Teknik, 12. maj 2020, pkt. 286:

    Indstillingerne anbefales.

     

    Der afholdes borgermøde den 18. juni kl 19.

    Beslutning

    PMT's indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Formålet med kommuneplantillæg nr. 13 til Stevns Kommuneplan 2017, er at udvide det eksisterende rammeområde 1D2, Plejecenter Stevnshøj til offentlige formål i form af nye plejecenterboliger nord for Plejecenter Stevnshøj.

    I forbindelse med forslag til kommuneplantillægget udarbejdes sideløbende forslag til Lokalplan 197 for Plejecenterboliger. En del af lokalplanområdet, forlængelsen af Stevnshøjvej som adgangsvej, ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1D2, mens området hvor der gives mulighed for etablering af plejecenterboliger er beliggende i landzone.

    Rammeområde 1D2 udvides i direkte forlængelse af den nordlige afgrænsning af rammeområdet og sikrer, at der med lokalplan 197 kan etableres i alt 55 plejecenterboliger med servicearealer, vej, parkering og grønne opholdsarealer.  

    Fordebat
    Udlæg af nyt rammeområde vurderes at være omfattet af reglerne om forudgående høring efter planlovens § 23c. Der er derfor foretaget en indkaldelse af ideer og forslag i henhold til planlovens § 23c i perioden fra den 15. april til d. 29. april 2020. Der er indkommet 4 høringssvar, som er vedlagt samlet og som resume i Hvidbogen.

    De indkomne høringssvar omhandler både den fremtidige placering af plejecenterboligerne, vejadgang, trafikstøj, parkering, opholdsarealer og indretning af boligerne. Et af høringssvarene giver udtryk for at der mangler mere information om det kommende byggeri, da der ikke er medsendt en bebyggelsesplan mv. Placeringen af boliger, parkeringspladser, grønne områder mv. kan først blive udlagt når projektet bliver udbudt efter at lokalplanen og kommuneplantillægget er blevet vedtaget. Udbuddet skal følge bestemmelserne i lokalplanen. Ønskerne vedr. indretning af plejecenterboligerne bør medtages i udbuddet. To af høringssvarene anbefaler, at vejadgangen flyttes fra forlængelsen af Stevnshøjvej til at gå øst om Plejecenter Stevnshøj. Der argumenteres for, at der vil komme meget trafik og dermed en del trafikstøj. Det anerkendes, at der kan være bekymring omkring trafikstøj, men det vurderes ikke som en trafiksikkerhedsmæssig god løsning at flytte vejadgangen, og ved en beregning af den forventede trafik, er konklusionen, at trafikmængden ikke vil stige nævneværdigt og at støjniveauet holder sig under støjgrænsen for boligområder. Der kan evt. opsættes trafikregulerende skilte eller andre støjdæmpende foranstaltninger.

    Et høringssvar, på vegne af Hauberg Have Grundejerforening, giver udtryk for at forlængelsen af Stevnshøjvej vil være en god løsning og det ønskes at tilgå den ny Stevnshøjvej ved Hauberg Have. Området er beliggende uden for lokalplanområdet, men det vurderes, at der ikke er noget trafiksikkerhedsmæssigt problem ved dette og Grundejerforeningen kan henvende sig til Vejmyndigheden for en mulig løsning.

    Teknik & Miljø vurderer, på baggrund af høringssvarene, at den i lokalplanen valgte vejadgang til de nye plejecenterboliger, vil tage de nødvendige hensyn til naboerne for så vidt angår trafikstøj og trafiksikkerhed.

    Kommuneplantillæggets indhold
    Udover at fastsætte den generelle anvendelse til offentlige formål og den specifikke anvendelse til plejecenterboliger fastsættes der med kommuneplantillægget rammebestemmelser, som muliggør en bebyggelsesprocent på 35 for området under ét.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommune.

    Historik

    Kommuneplantillæg nr. 13 og Lokalplan 197 er igangsat på PMTs møde d. xx. xx 2019. Der har grundet Corona-krisen ikke været afholdt for-møde om etableringen af plejecenterboligene.

  • 289. Lokalplan 197 plejecenterboliger ved Stevnshøj - Forslag

    application/pdf icon miljoescreening_lp_197.pdfapplication/pdf icon bilag_iv_arter_-_besigtigelse.pdfapplication/pdf icon forslag_til_lokalplan_197.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal godkende, at forslag til Lokalplan 197 sendes i 8 ugers offentlig høring sammen med forslag til kommuneplantillæg 13. Kommunalbestyrelsen skal samtidig godkende, at der midt i høringsperioden afholdes et borgermøde.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. forslag til lokalplan 197 godkendes og sendes i høring i 8 uger sammen med forslag til kommuneplantillæg 13.
    2. der fastsættes en dato for afholdelse af et borgermøde midt i høringsperioden
    3. administrationen bemyndiges til at fastsætte formen på borgermødet på baggrund af udvikling af COVID-19 og status på genåbningen af samfundet.
    4. administrationen har mulighed for at foretage korrektur og rettelser på kort inden udsendelse 

     

    Plan, Miljø og Teknik, 12. maj 2020, pkt. 287:

    Indstillingerne anbefales.

     

    Der afholdes borgermøde den 18. juni kl 19.

     

    Beslutning

    PMT's indstilling anbefales.

     

    Sagsfremstilling

    Forslag til lokalplan 197 er udarbejdet på baggrund af et ønske om at opføre nye plejecenterboliger i tilknytning til det eksisterende Plejecenter Stevnshøj. I 2018 blev det besluttet at udarbejde en lokalplan og et kommuneplantillæg for planlægning af de nye plejecenterboliger. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 55 plejecenterboliger med tilhørende servicearealer, grønne områder og parkering. Opførelsen af plejeboligerne skal ske i to etaper med opførelse af 20 boliger i 2021 og 35 boliger i 2025.

    Lokalplanområdet opdeles i delområde A og B, som er udstykket fra matr. nr. 129a, Store Heddinge Markjorder. Delområde A udgør 12.000m2, og der udlægges ét stort byggefelt, hvor de nye plejecenterboliger kan opføres. Delområde B, ca. 2.111m2, udskilles som adgangsvej i forlængelse af Stevnshøjvej.

     

    Delområde A er i dag landbrugsjord og delområde B er et grønt område i forlængelse af Stevnshøjvej, som skal udgøre vejadgangen til delområde A. I delområde A udlægges ét stort byggefelt, hvor plejecenterboligerne skal placeres ud fra lokalplanens bestemmelser om størrelse, materialevalg, grønne områder, stiforbindelser, veje, parkering mv. Plejecenterboligerne skal placeres, så lokalplanområdet vil bære præg af at være et åbent og grønt område.

    Området, delområde A, ligger i dag i landzone og størsteparten af delområde B er beliggende i byzone i eksisterende lokalplan 126 og i kommuneplanens rammeområde 1D2, Plejecenter Stevnshøj, som udlægger området til offentlige formål (plejeboliger, ældreboliger og tilsvarende). Lokalplanen overføres fra landzone til byzone.

    Kommuneplanrammen fastsætter i dag den maksimale bebyggelsesprocent til 30 under ét. Hele lokalplanområdet overføres til kommuneplanrammen der udvides med delområde A. For at skabe tilstrækkeligt råderum til opførelse af nye plejecenterboliger, er der sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 13. Med kommuneplantillægget øges den maksimale bebyggelsesprocent i rammeområde 1D2 fra 30 til 35.

    Ekstern høring

    Museum Sydøstdanmark oplyser i forbindelse med den eksterne høring, at der i nærområdet er registreret mange væsentlige fortidsminder især i form af bebyggelse af grave fra yngre stenalder, men også andre forhistoriske perioder er repræsenteret. Museet vurderer derfor at der er risiko for at støde på væsentlige fortidsminder og anbefaler derfor at der foretages en arkæologisk forundersøgelse forud for byggeriet.

    Miljøvurdering

    Teknik & Miljø har i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet en screening af lokalplanens og kommuneplantillæggets miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete anlæg (VVM). Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen og kommuneplantillægget åbner op for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknik & Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

     

    Lovgrundlag

    Planloven

    Økonomi

    Sagen har ikke konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 290. Kommuneplantillæg nr. 14 - Forslag

    application/pdf icon 05052020_forslag_til_kommuneplantillaeg_nr._14_for_udvidelse_af_rammeomraade_4_c2_i_roedvig.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_lokalplan_og_kommuneplantillaeg_for_roedvigvej_71_-_anmodning_behandlet_paa_moedet_15._april_2020_kl._1400_moedelokale_7_8_skype_i_plan_miljoe_o.pdfapplication/pdf icon 05-05-2020_udkast_miljoescreening.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen anmodes om at godkende, at forslag til kommuneplantillæg nr. 14 sendes i 8 ugers offentlig høring sammen med forslag til Lokalplan nr. 202. Der anmodes samtidig om at godkende at der afholdes et borgermøde i høringsperioden.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1. forslag til kommuneplantillæg nr. 14 godkendes og sendes i 8 ugers sammen med forslag til Lokalplan nr. 202.
    2. der fastsættes en dato for afholdelse af et borgermøde i høringsperioden
    3. administrationen bemyndiges til at fastsætte formen på borgermødet på baggrund af udvikling af COVID-19 og status på genåbningen af samfundet.

    Plan, Miljø og Teknik, 12. maj 2020, pkt. 288:

    Indstillingerne anbefales.

     

    Der afholdes borgermøde den 25. juni kl 18.

     

    Beslutning

    PMT's indstilling anbefales.

     

    Sagsfremstilling

    Formålet med kommuneplantillæg nr. 14 er at justere afgrænsningen imellem rammeområde 4 C2 Vemmetoftevej og Friskolen og rammeområde 4 B1 Østlige bydel, således at ejendommen beliggende på Rødvigvej 71 vil blive omfattet af rammeområde 4 C2 som er udlagt til centerområde.

    Derudover suppleres de nuværende rammebestemmelser for 4 C2 med publikumsorienterede serviceerhverv, herunder hotel.

    På kortet nedenfor ses den nuværende og fremtidige afgrænsning imellem rammeområdet til centerformål og rammeområdet til boligformål.

     

    Miljøvurdering
    Teknik & Miljø har i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslaget udarbejdet en screening af planernes miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som kommuneplantillæg og lokalplanen giver mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknik & Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommune

     

    Historik

    PMT igangsatte på møde den 15. april at der blev udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for Rødvigvej 71, Rødvig. 

  • 291. Lokalplan 202 Rødvigvej 71 - Forslag

    application/pdf icon dagsordenspunkt_lokalplan_og_kommuneplantillaeg_for_roedvigvej_71_-_anmodning_behandlet_paa_moedet_15._april_2020_kl._1400_moedelokale_7_8_skype_0.pdfapplication/pdf icon lokalplan_202_udkast_af_05-05-2020.pdfapplication/pdf icon 05-05-2020_udkast_miljoescreening_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen anmodes om at godkende, at forslag til Lokalplan nr. 202 for hotelformål på Rødvigvej 71, Rødvig sendes i 8 ugers offentlig høring sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 14. Der anmodes samtidig om at godkende at der afholdes et borgermøde i høringsperioden.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1.   forslag til lokalplan 202 for hotelformål på Rødvigvej 71, Rødvig godkendes og sendes i 8 ugers høring sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 14

    2.   der fastsættes en dato for afholdelse af et borgermøde i høringsperioden

    3.   administrationen bemyndiges til at fastsætte formen på borgermødet på baggrund af udvikling af COVID-19 og status på genåbningen af samfundet.

     
    Plan, Miljø og Teknik, 12. maj 2020, pkt. 289:

    Indstillingerne anbefales.

     

    Der afholdes borgermøde den 25. juni kl 18.

     

    Beslutning

    PMT's indstilling anbefales.

     

    Sagsfremstilling

    Rødvig Kro og Badehotel har pr. 1. april 2020 erhvervet ejendommen beliggende Rødvigvej 71. Ejendommen har tidligere huset Rødvig Rådhus, Rødvig Kro & Hotel ønsker at indrette 12 hotelværelser i den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Hotelværelserne skal fungere som en del af Rødvig Kro og Badehotel, der er beliggende Østersøvej 8, ca. 300 meter fra ejendomme.

    PMT har d. 15. april 2020 godkendt igangsætningen af udarbejdelse af kommuneplatillæg og lokalplan for ejendommen.

    Formålet med lokalplan 202 er at give mulighed for hotelformål på Rødvigvej 71. Lokalplanen vil gøre det muligt at indrettes op til 12 hotelværelser på ejendommen. Hotellet forventes indrettet i eksisterende bebyggelse. Det sikres med lokalplanen at bebyggelsen i omfang og skala skal tilpasses omgivelserne.

    Disponeringen af området sikres ved at der fastsættes bestemmelse om én overkørsel beliggende samme sted som den nuværende overkørsel. Dertil udlægges areal til ankomst-, parkerings- og vendeareal beliggende ud mod Rødvigvej, som vist på kortbilag 2. Der skal etableres mindst én parkeringsplads pr. hotelværelse.

    Hotelværelserne planlægges indrettet i den eksisterende bygning, som er registreret med et areal på 464 m2. For at sikre at der kan opføres mindre tilbygninger fastsættes et maksimalt etageareal for lokalplanområdet på 550 m2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 36 %. Bebyggelsesprocenten i området er fastsat til 30% for fritliggende enfamiliehuse og 40 % for tæt/lav (dobbelt-, kæde- og rækkehuse).

    For at sikre fleksibilitet til at nedrive og genopføre bebyggelsen som følge af brand, uheld mv eller hvis det i fremtiden skulle vise sig aktuelt er der ikke med lokalplanen fastsat bestemmelser om fastholdelse af den eksisterende bebyggelse, som i øvrigt ikke er omfattet af nogle udpegninger eller fremstår med en særlig bevaringsværdig arkitektur. For at sikre at bebyggelsen i skala er tilpasset omgivelserne tillades ny bebyggelse opført i maks. 1½ etage plus eventuelt kælder. Den maksimale bebyggelseshøjde fastsættes til 8,50 meter hvilket er den samme byggehøjde som tillades i boligområdet øst for Rødvigvej. 

    Miljøvurdering
    Teknik & Miljø har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdet en screening af lokalplanens miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Screeningen har været fremsendt i høring hos berørte myndigheder. Screeningen viste, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som kommuneplantillæg og lokalplanen giver mulighed for, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Teknik & Miljø vurderer på denne baggrund, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljørapport.

    Lovgrundlag

    Planloven

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune

    Historik

    PMT igangsatte på møde den 15. april at der blev udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for Rødvigvej 71, Rødvig. 

  • 292. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020

    application/pdf icon samlet_overblik_-_bop_2_pr._31._marts_2020.pdfapplication/pdf icon oeu_-_budgetopfoelgning_pr._31.03.2020.pdfapplication/pdf icon ssu_-_budgetopfoelgning_pr._31.03.2020.pdfapplication/pdf icon bul_-_budgetopfoelgning_pr._31.03.2020.pdfapplication/pdf icon aet_-_budgetopfoelgning_pr._31.03.2020.pdfapplication/pdf icon pmt_-_budgetopfoelgning_pr._31.03.2020.pdfapplication/pdf icon tilskud_udligning_og_skatter_-_31.03.2020.pdfapplication/pdf icon renter_og_afdrag_pr._31.03.2020.pdfapplication/pdf icon samlet_oversigt_oekonomiske_konsekvenser.pdf_0.pdfapplication/pdf icon aet_-_notat_om_effekter_af_corona_nedlukningen.pdf_0.pdfapplication/pdf icon ssu_-_merudgifter_som_foelge_af_corona.pdf_0.pdf

    Resume

    Økonomiudvalget skal behandle budgetopfølgning 2 pr. 31. august 2020, som er årets anden opfølgning på budgettet for 2020.

    Opfølgningen laves for at få et skøn for det forventede regnskab for 2020 samt viden om eventuelle økonomiske udfordringer.

     

    Opfølgningen viser samlet set et forventet træk på kassebeholdningen på 40,9 mio. kr. i 2020, hvilket er 16,1 mio. kr. mere end oprindeligt budget.

     

    Mer-/mindreudgifter som følge af corona-virus er ikke indarbejdet i det forventede regnskab. En særskilt opgørelse heraf vil blive fremsendt efterfølgende.

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til ØU via direktionen, at

    1. Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder godkendes
    2. Budgetopfølgningen for hele Stevns Kommune godkendes
    3. Opgørelsen af corona relaterede udgifter tages til efterretning

     

    Direktionen, 18. maj 2020, pkt. 1:

    Fremsendes til politisk behandling.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

     

    Varly Jensen (O) stemmer dog imod punkt 1 og 2 i indstillingen, da indtægterne fra skatter og tilskud ikke kan finansiere driftsudgifterne og anlægsniveauet.

     

    Endvidere godkender hele udvalget AET's indstilling om midlertidig 1-årig ansættelse af en ekstra sagsbehandler som følge af Coronakrisen. Ansættelsen finansieres ved at der omplaceres 250.000,- i 2020 fra FGU under AET til jobcentret under ØU. Der indarbejdes endvidere kr. 250.000,- i budgetforslaget for 2021 til Jobcentret under ØU.

     

    Herudover drøftede ØU forskellige anlæg, som kunne fremrykkes fra overslagsårene til indeværende budgetår (initiativ som følge af Coronakrisen). Enighed om et antal anlæg, som nu forelægges for de relevante fagudvalg, ØU og KB. 

     

    Sagsfremstilling

    Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. marts 2020. Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab for 2020.

     

    Denne budgetopfølgning er forbundet med store usikkerheder på grund af den nuværende situation med corona-virus og de mange afledte konsekvenser heraf. Der er på nuværende tidspunkt ikke det nødvendige overblik over situationen til at kunne give retvisende skøn for de økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune. Det er derfor valgt at beskrive de konsekvenser og afledte udgifter, som situationen forventes at medføre på de enkelte områder – men uden at konkrete skøn for mer-/mindreudgifterne indgår i det forventede regnskab.

     

    Budgetopfølgningen (eksklusive effekter af corona) viser samlet set et forventet mindreforbrug og dermed mindre kassetræk på 36,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2020, som primært skyldes følgende forhold:

     

    • Et forventet mindreforbrug på driften på 8,6 mio. kr.

    • Mindre anlægsudgifter på 18,1 mio. kr.

    • Øget lånoptagelse på 10,0 mio. kr.

     

    Den strukturelle balance forventes at udvise et overskud på 25,9 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 67,4 mio. kr. netto og kassetrækket skønnes til 40,9 mio.kr. i 2020. På sigt skal det strukturelle overskud kunne finansiere kommunens anlægsudgifter.

     

    Trods den forbedrede økonomiske situation - lavere kassetræk end det korrigerede budget - er der stadig en strukturel udfordring i kommunens overordnede økonomi, hvor indtægterne fra skatter og tilskud ikke kan finansiere driftsudgifterne og et anlægsniveau, der er passende for en kommune som Stevns.

     

    DRIFT

    Der forventes mindreudgifter vedrørende drift på 8,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, som er inklusive overførsler fra 2019.

    Serviceudgifterne forventes at blive 0,3 mio. kr. under kommunens serviceramme.

     

    ANLÆG

    Det korrigerede anlægsbudget udgør 85,6 mio. kr. netto. Der forventes afholdt anlægsudgifter for i alt netto 67,4 mio. kr. (fordelt med 82,6 mio. kr. i udgifter og 15,1 mio. kr. i indtægter), hvilket resulterer i en forventet mindreudgift på 18,1 mio. kr. Der forventes overført 10,7 mio. kr. til 2021.

    Under sagen "diverse orienteringer" kan ses en oversigt over alle anlæg samt ØU´s anlæg

     

    Der er betydelig usikkerhed omkring både anlægsudgifterne og de budgetterede indtægter. Anlægsudgifterne er præget af, at der er rigtig mange anlægsprojekter (pt. 122 anlæg) samt et stort efterslæb fra 2019. Derudover medfører corona-situationen og de afledte effekter heraf en forøget usikkerhed om, hvad der kan/skal gennemføres i 2020. Endelig vurderes det at være forbundet med stor usikkerhed, i hvor stor udstrækning de budgetterede indtægter kan realiseres i 2020. Der er budgetteret med anlægsindtægter på 21,1 mio. kr. i 2020, primært vedrørende salg af grunde og bygninger. I opfølgningen er det foreløbigt anslået, at der kan realiseres indtægter for ca. 15 mio. kr. i 2020, hvilket vurderes at være et optimistisk skøn.

     

    FINANSIERING

    Der forventes en mindre indtægt vedrørende tilskud og udligning på 1,1 mio. kr. i 2020 på grund af en kollektiv sanktion vedrørende den samlede skatteudskrivning i 2020, fordi kommunerne samlet set har hævet skatterne mere end den aftale ramme. Vedrørende skatter forventes ekstra ejendomsskatteindtægter på 0,2 mio. kr. som følge af mindre reguleringer.

     

    LIKVIDITET

    Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen har været faldende fra midt i 2018 til midt i 2019, hvor likviditeten har stabiliseret sig - og de sidste måneder af 2019 og begyndelsen af 2020 er likviditeten steget lidt igen.

     

    I 2019 er en del anlægsprojekter blevet udskudt og dermed er der afholdt færre anlægsudgifter end tidligere forventet. Dette har haft en positiv effekt på likviditeten og er en væsentlig årsag til en mere positiv forventning end tidligere skøn. Likviditeten efter kassekreditreglen udgør 138 mio. kr. ved udgangen af april. Der forventes en gennemsnitlig likviditet på 120-125 mio. kr. udgangen af 2020.

     

    BESLUTNINGER FRA FAGUDVALG

     

    BUL

     

     

    PMT

     

     

    AET

     

     

    SSU

     

     

     

    Lovgrundlag

    Stevns Kommunes økonomiske politik

     

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen og tilhørende bilag.

     

    Opfølgningen viser et forventet træk på kassebeholdningen på 40,9 mio. kr. i 2020 - det er 16,1 mio. kr. mere end oprindeligt budget.

     

    I henhold til den økonomiske politik skal tillægsbevillinger så vidt muligt undgås og der skal i modsat fald anvises alternativ finansiering.

     

  • 293. Covid 19 - Tiltag inden for økonomiudvalgets område - maj 2020

    Resume

    På udvalgsmødet vil der blive givet en mundtlig orientering om den aktuelle status for de tiltag der er gjort ifht. corona-krisen indenfor økonomiudvalgets område

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller til ØU, at

     

    1. orienteringen tages til efterretning.

     

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Danmark er fortsat væsentligt påvirket af corona-krisen, selvom de sundhedsmæssige konsekvenser ikke har været så omfattende som først frygtet.

    Der foretages nu en gradvis og kontrolleret genåbning af det danske samfund. I ugen efter påske blev der foretaget en delvis genåbning af dagtilbud og af skolegangen for 0-5 klasse. Genåbningen er sket under skrappe nationale retningslinjer for hygiejne. Det har givet udfordringer både i forhold til de fysiske rammer og i forhold til personale. Der er også sket en delvis genåbning af sundhedssektoren med tilsvarende skærpede hygiejneforanstaltninger. Den kommunale administration arbejder fortsat hjemmefra og rådhuset er fortsat lukket. Dog skal der i et vist omfang åbnes for møder med borgere inden for det sociale område. Yderligere sektorer genåbnes 11. maj, 18. maj og 8. juni.

    Det er nu også muligt at genåbne en række kultur- og fritidsaktiviteter og der har fra mange sider været henvendelser om muligheden for at opstarte endnu flere. De stevnske erhvervsvirksomheder er påvirket af corona-krisen i varierende grad. Stevns Kommune har fremrykket betalinger og fremrykket anlægsarbejder for at hjælpe virksomhederne. Stevns erhvervsråd har været opsøgende ifht. virksomhederne og tilbudt råd og vejledning. Der har været en stor stigning i ledigheden og det forventes at der snart foretages en gradvis åbning af indsatsen på arbejdsmarkedsområdet.

    Krisestaben mødes fortsat 2 gange om ugen og her tages stilling til de helt aktuelle spørgsmål. Desuden har ”Beredskabs-ØU” været indkaldt til møde i forbindelse med beslutninger der skulle træffes om den delvise genåbning af daginstitutioner og skoler. Der har ikke været indkaldt til møde eller truffet beslutninger i "Beredskabs-ØU" siden sidste ordinære ØU møde

    Udviklingen går hurtigt og der kommer daglige opdateringer fra KL. De kan ses på Prepare. Der udsendes desuden informationsmails til KB 1-2 gange om ugen.

    På udvalgsmødet vil der blive givet en mundtlig status inden for udvalgets område.

     

    Lovgrundlag

    En række love, bekendtgørelser og vejledninger er vedtaget/udstedt/udsendt som følge af corona-krisen. Nogle vejledninger er blevet revideret adskillige gange.

    Økonomi

    Se sag om budgetopfølgning på økonomiudvalgets dagsorden

    Historik

    KB 26. marts: Coronakrisens betydning for Stevns Kommunes drift og service

    SSU, PMT, AET og BUL 14-15 april: Covid19 tiltag inden for fagudvalgets område

    KB 30. april: Corona-indsats status april 2020

    SSU, PMT, AET og BUL 12-13: Covid19 tiltag inden for fagudvalgets område

     

     

  • 294. Ressourcetildeling - den integrerede døgnpleje - Godkendelse

    application/pdf icon ressourcetildeling_-_den_integrerede_doegnpleje_-_ssu_maj_2020.pdf

    Resume

    SSU / KB skal godkende ny ressourcetildelingsmodel til den integrerede døgnpleje. Modellen erstatter den hidtidige rammebudgettering på plejecentre og hjemmepleje. Behovet for en ny tildelingsmodel er opstået, idet de senere års udvikling har vist, at rammebudgetteringen ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter det stigende behov for ældrepleje.

     

    Nyt i sagen, maj 2020:

    Resssourcetildelingsmodellen har været sendt til drøftelse i MED-områdeudvalg Sundhed før den videre politiske behandling. De indkomne kommentarer til ressourcetildelingsmodellen er indarbejdet i dokumentet, vedlagt sagen som Bilag 1.

     

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via DIR, SSU, og ØU, at

    1. ressourcetildelingsmodellen til den integrerede døgnpleje godkendes, inkulsiv mindre redaktionelle præciseringer på baggrund af indkomne kommentarer.
    2. ressourcetildelingsmodellen danner grundlag for det videre arbejde med budgetforslag 2021.

    Direktionen, 11. maj 2020, pkt. 4:

    Anbefales.

    Social og Sundhed, 13. maj 2020, pkt. 177:

    Anbefales.

    Beslutning

    Indstillingen anbefales af et flertal (V+A+C+N)

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og ønsker en anden model, som yder flere midler til plejepersonalet, herunder rengøringen.

    Sagsfremstilling

    Der lægges op til, at den integrerede døgnplejes rammebudgetter afløses af en ressourcetildelingsmodel, som bygger på aktivitetsudviklingen i hjemmeplejen.

     

    Behovet for en ny tildelingsmodel er opstået, idet de senere års udvikling har vist, at rammebudgetteringen ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter det stigende behov for ældrepleje.

     

    Modellen bygger på nogle grundlæggende principper, så tildelingen er genkendelig såvel i udegrupperne som på plejecentrene. Formålet er at opnå et ensartet serviceniveau for borgerne og dermed også ens rammer for medarbejderne.

     

    Overordnet princip for tildelingsmodellen er, at ledelsen inden for de samlede økonomiske rammer kan disponere uafhængigt af de forhold, der er beskrevet i tildelingsmodellen. Det vil for eksempel sige, at ledelsen i perioder kan vælge at veksle dagbemanding til aftenbemanding, SOSU-assistenter til SOSU-hjælpere osv. - alt sammen under iagttagelse af den overordnede målopfyldelse: bedst mulig pleje, omsorg og service til borgerne.

     

    En ressourcetildelingsmodel kan have flere indgangsvinkler:

     

    Aktivitetsniveau: Modellen kan tage udgangspunkt i det fastlagte serviceniveau, det vil i praksis sige de timer, som nuværende borgere modtager, altså en tilgang ud fra den nuværende aktivitet: ”Hvad koster det nuværende serviceniveau”.

     

    Økonomisk ramme: Modellen kan tage udgangspunkt i den økonomiske ramme, som er til rådighed: ”Hvilket serviceniveau er muligt inden for den økonomiske ramme”.

     

    Da modellen i første omgang skal bruges til en efterprøvning af Budget 2020 og efterfølgende til fastlæggelse af Budget 2021, skal modellen kunne rumme begge tilgange.

     

    Modellen for tildeling af ressourcer skal på gennemskuelig vis sikre, at den integrerede døgnpleje tildeles tilstrækkelige midler til de plejeopgaver, som kommunen er forpligtet til at løse. Den skal endvidere kunne danne grundlag for politiske prioriteringer. Det er vigtigt, at budgettildelingen sker, så det er overskueligt og forståeligt for alle, hvorfor tildelingen er, som den er.

     

    Den nye ressourcetildelingsmodel vil, såfremt den bliver vedtaget, blive implementeret i løbet af 2020, så de enkelte enheder får en indfasningstid for tilpasning til ressourcetildelingen. Der er blevet udviklet et styringsværktøj, som skal styrke økonomistyringen for de enkelte enheder, med henblik på overholdelse af Budget 2020.

    Ressourcetildelingen træder i givet fald endeligt i kraft ved Budget 2021.

     

    Økonomi

    Budget 2020: Tildelingsmodellen svarer til det vedtagne serviceniveau i Budget 2020, og medfører derfor ikke meromkostninger.

    Budget 2021: Budgetforslag 2021 tilpasses jfr. tildelingsmodellen for så vidt angår forventet stigning i aktivitetsniveauet for udegrupperne og privat leverandør som følge af den demografiske udvikling.

     

     

  • 295. Forældrebetaling i dagtilbud ifm. genåbningen

    application/pdf icon 200422-endelig-aftaletekst-foraeldrebetaling_1.pdf.pdfapplication/pdf icon 20.04.28_-_oekonomiberegninger_foraeldrebetaling_til_kb_den_30.04.20_004.docx.pdf

    Resume

    Regeringen og Folketingets partier har indgået en aftale om forældrebetaling i daginstitutioner, dagpleje og SFO under genåbningen. KB skal i lyset heraf tage stilling til, hvordan vilkårene for forældrebetalingen i genåbningsperioden fra ugen efter påske til 10. maj skal være i Stevns. Sagen blev behandlet på KB's møde den 30. april, hvor det blev besluttet at sende sagen til behandling i BUL og beredskabs-ØU inden fornyet behandling i KB.

    Indstilling

    Center for Børn og Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

     

    træffe beslutning om en ordning for tilbagebetaling af forældrebetaling for daginstitutioner og SFO i genåbningsperioden fra 17. april og frem til den 10. maj:

     

    1.   Hvor tilbagebetaling alene sker, hvis der af kapacitetsmæssige årsager er givet afslag på et indmeldt ønske om pasning af et barn i en given uge (jf. model 1 i sagsfremstillingen).

     

    eller

     

    2.    Hvor tilbagebetaling finder sted i alle tilfælde, hvor forældre i mindst én sammenhængende uge enten ikke har ønsket eller ikke haft mulighed for at få barnet passet i kommunens tilbud (jf. model 2 i sagsfremstillingen).

    Økonomiudvalget, 30. april 2020, pkt. 280:

    ØU konstaterer, at model 1 er gældende ret, og anbefaler KB, at sagen sendes til behandling i BUL og Beredskabs-ØU hurtigst muligt.

    Sagen fremlægges efterfølgende for KB. 

     

    Kommunalbestyrelsen, 30. april 2020, pkt. 372:

    ØU's indstilling godkendt.

     

    2 medlemmer (Ø) stemmer imod og anbefaler, at der skal tilbageføres penge fra den 16.3.20 (første lukkedag)

     

    Børn, Unge og Læring, 12. maj 2020, pkt. 184:

    Nyt i sagen: Der er på tidspunktet for udsendelse af dagsordenen ikke nye oplysninger i sagen.

     

     

    3 medlemmer (S+V) anbefaler at afvente afklaringen af spørgsmålet til efter de økonomiske forhandlinger i juni mellem KL og regeringen om størrelsen af kompensationen for tilbagebetaling af forældrebetaling.

     

    2 medlemmer (Ø+O) anbefaler, at der skal tilbageføres penge fra den 16.3.20.

     

    Udvalget anerkender både forældres og ansattes tilgang til de opgaver og udfordringer, som er forårsaget af Corona.

      

    Beslutning

    Et flertal (V+A+C+N) er opmærksom på, at der fra centralt hold fortsat ikke foreligger klare retningslinier til kommunerne.

    ØU afventer derfor disse retningslinier og BUL's drøftelser. Sagen forelægges derfor af samme årsag ikke KB på nuværende tidspunkt.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, da man ikke skal betale for en ydelse, som man ikke har fået.

    Sagsfremstilling

    Såfremt der i perioden mellem udsendelse af dagsorden og BUL-møde fremkommer yderligere oplysninger til sagen, eftersendes de til medlemmer af BUL.

     

    I den politiske aftale (vedlagt) hedder det: ”Aftalepartierne noterer sig, at det følger af dagtilbudslovens almindelige regler for forældrebetaling, at hvis en kommune ikke tilbyder en dagtilbudsplads til forældre, der ønsker en plads til deres barn, vil forældrebetalingen bortfalde for de forældre, som ikke får en plads i dagtilbud.” Herudover forholder aftalen sig ikke nærmere til vilkår for forældrebetalingen i genåbningsperioden.

     

    Pasningskapaciteten på Stevns under genåbningen

    I genåbningsperioden gælder en række sundhedsfaglige restriktioner, som betyder, at der i daginstitutioner og i SFO, siden deres åbning den 17. april, ikke har været kapacitet til at passe alle indskrevne børn. I de stevnske daginstitutioner har kapaciteten været nedsat til ca. 60 pct. af det normale og i SFO endnu mindre. Desuden har det i daginstitutionerne været nødvendigt at nedsætte åbningstiden fra typisk 10,5 til 8 timer. I dagplejen derimod har det været muligt at passe alle indskrevne børn (dog med en times korte åbningstid af hensyn til rengøringskrav).

     

    Forældre med børn i daginstitution/SFO er i genåbningsperioden blevet bedt om hver uge at indmelde deres behov for pasning for den kommende uge.

     

    For daginstitutionerne har det med få undtagelser været muligt at imødekomme alle indkomne ønsker om pasning fra genåbningens start til og med uge 18. I uge 19, som er den sidste uge af genåbningsperioden, forventes det i vist omfang ikke at være muligt at imødekomme alle ønsker i daginstitutionerne.

     

    På SFO-området har det været meldt ud til forældrene på SFO-området, at på grund af den stærkt begrænsede kapacitet ville det primært være pasning af skolestartere og børn i 0.klasse, som ville blive prioriteret. Denne information kan have betydet, at der er forældre til især større SFO-børn, som ikke har indmeldt ønske om pasning, selvom de måske reelt gerne ville have haft deres barn passet. Det har på to af skolerne, udover pasning af alle SFO/Skolestartere og 0. klasse børn, i vidt omfang været muligt af passe alle 1. og 2. klasses børn, der har ønsket SFO-tilbud. På den sidste skole er 1. og 2. klasses børn blevet passet, hvis kriterier for nødpasning var opfyldt. Hyppigste årsag til nødpasningsbehov er at forældre skal passe fuldtidsarbejde.

     

    Forældrebetalingsspørgsmålet

    I dagplejen er der som tidligere nævnt kapacitet under genåbningen til, at alle indskrevne børn har kunnet passes, og kommunen har ikke lavere udgifter til formålet end normalt. Spørgsmålet om tilbagebetaling synes derfor ikke at være relevant i forhold til dagplejen. For de øvrige pasningstilbud kan der overvejes to principielle modeller:

     

    Model 1: Aftaletekstens konkrete ordlyd peger på, at kommunerne kun er forpligtet til at refundere forældrebetalingen til forældre, som har haft ønske om pasning, som kommunen ikke har kunne imødekomme. Vælges denne model, vil der til og med uge 18 for daginstitutionernes vedkommende stort set ikke blive tale om tilbagebetaling. For uge 19 vides det ikke præcist, hvad omfanget vil blive. På SFO-området vil skulle ske tilbagebetaling i betydelig udstrækning i alle ugerne.

     

    Et alternativt syn på sagen kunne være, at det under alle omstændigheder ikke har været muligt at rumme alle indskrevne børn i daginstitutioner og SFO i genåbningsperioden. Forældre, som har valgt af forskellige grunde at holde deres børn hjemme i en eller flere uger under genåbningen, har derved bidraget til, at andre forældre med måske større behov eller større ønske om pasning har kunnet få passet deres barn i den periode, hvor der har været begrænset kapacitet i tilbuddene. Tillige er forældrene især på SFO-området fra start blevet informeret om, at kapacitetsbegrænsninger ville betyde, at ikke alle indskrevne børn ville kunne rummes i tilbuddene.

     

    Model 2: Ud fra ovenstående betragtning kan det overvejes af refundere forældrebetalingen i hele perioden fra tilbuddenes åbning 17. april og frem til 10. maj til alle forældre med indskrevne børn i daginstitution og SFO, som har passet deres børn hjemme, uanset om der har været aktivt tilkendegivet ønske om plads eller ikke. Det kunne ske på ugebasis, så forældre, som ikke har benyttet deres barns pasningstilbud hele ugen i en given uge, får refunderet betalingen for denne uge.

     

    Det vedlægges et notat, som nærmere beskriver, hvordan pasningskapacitet og ønsker om pasning er i genåbningsperioden, samt de meromkostninger de to modeller for tilbagebetaling af forældrebetaling forventes at afstedkomme.

    Økonomi

    Model 1 for tilbagebetaling af forældrebetaling skønnes at ville betydemerudgifter til tilbagebetaling i genåbningsperioden frem til 10. maj i størrelsesordenen maksimalt 75.000 kr.

     

    Model 2 for tilbagebetaling af forældrebetaling skønnes at ville betyde merudgifter til tilbagebetaling i genåbningsperioden frem til 10. maj i størrelsesordenen 1,1 mio. kr.

     

    Det hedder i den politiske aftale, at ”Aftalepartierne noterer sig, at regeringen, inden for rammerne af det kommunale selvstyre, vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at der er de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i forhold til COVID-19 i 2020. Merudgifter forbundet med genåbning af dagtilbud og SFO mv., herunder reduktion i forældrebetalingen, vil således indgå i en samlet forhandling med KL og Danske Regioner omkring COVID-19-relaterede udgifter. Kompensationen gives til kommunerne under et.”

     

    Aftaleformuleringen betyder, at der reelt ikke er sammenhæng mellem, hvad der besluttes i Stevns i sagen, og den kompensation, Stevns vil modtage. Det er ej heller muligt at forudsige, hvor stor kompensation Stevns til sin tid vil modtage for udgifter til tilbagebetaling.

     

    Forholdene under coronakrisen har budgetmæssige konsekvenser inden for stort set alle udgiftsområder i Stevns Kommune. De økonomiske konsekvenser af coronakrisen vil skulle opgøres samlet for kommunen sammen med den givne kompensation fra staten, før den reelle påvirkning af kommunens økonomi af de nødvendige corona-tiltag kan vurderes, herunder også i forhold til forældrebetalingen.

  • 296. Mulige kapacitetsbegrænsninger i pasningstilbud efter 10. maj

    Resume

    Regeringen har indtil videre meddelt, at den nuværende fase af nedlukningen på grund af coronakrisen løber frem til den 10. maj. Det vides ikke, hvordan de sundhedsmæssige retningslinjer vil være for de kommunale pasningstilbud herefter. Men på grund af den korte tidshorisont frem mod 10. maj er det hensigtsmæssigt, at KB træffer beslutning om, hvordan mulige kapacitetsproblemer og forældrebetaling skal håndteres, hvis sundmæssige restriktioner fortsat begrænser kapaciteten i daginstitutioner og SFO efter 10. maj. Sagen skal også ses i sammenhæng med den foregående om forældrebetaling i dagtilbud i genåbningsperioden. Sagen blev behandlet på KB's møde den 30. april, hvor det blev besluttet at sende sagen til behandling i BUL og beredskabs-ØU inden fornyet behandling i KB.

    Indstilling

    Center for Børn & Læring indstiller til KB via ØU, at

    eventuel kapacitetsbegrænsning og spørgsmålet om tilbagebetaling af forældrebetaling efter den 10. maj søges håndteres ved brug af følgende retningslinjer: 

    1.    Forældre skal udfylde et skema med angivelse af pasningsbehov for en fremadrettet 14-dages periode. Der bliver i skemaet mulighed for at tilkendegive for det enkelte barn, om barnet kan passes hjemme mod refusion af forældrebetalingen i tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at passe alle børn, hvor der er ønske om pasning. 

    2.    Ved fordelingen af pladser tildeles først plads til børn, hvor der ikke er tilkendegivet mulighed for at passe børnene hjemme. Hvis der herefter fortsat er ledige pladser, tildeles der pasningspladser til de børn, hvor forældrene har angivet, at der er mulighed for at passe barnet hjemme mod refusion af forældrebetalingen. Sidstnævnte vil ske efter en objektiv fremgangsmåde fastlagt af Center for Børn og Læring.

    Økonomiudvalget, 30. april 2020, pkt. 281:

    ØU anbefaler KB, at sagen sendes til behandling i BUL og Beredskabs-ØU hurtigst muligt.

    Sagen fremlægges efterfølgende for KB. 

     

    Kommunalbestyrelsen, 30. april 2020, pkt.373:

    ØU's indstilling godkendt.

     

    2 medlemmer (Ø) stemmer imod og anbefaler, at der skal tilbageføres penge fra den 16.3.20 (første lukkedag).

     
    Børn, Unge og Læring, 12. maj 2020, pkt. 185:

    Nye oplysninger i sagen: Der er på tidspunktet for udsendelsen af dagsordenen til BUL ikke nye oplysninger i sagen.

     

    3 medlemmer (A+V) anbefaler, at sagen oversendes til økonomiudvalget med opdateret information om de opdaterede sundshedsfaglige retningslinjer, når disse forefindes, med henblik på vurdering af spørgsmålet.

     

    2 medlemmer (Ø+O) anbefaler, at der skal tilbageføres penge fra den 16.3.20.

     

    Nyt i sagen efter mødet i Børn, Unge og Læring den 12. maj 2020:

    Børne- og Undervisningsministeriet har den 13. maj sidst på dagen udsendt nye retningslinjer for genåbning af dagtilbud og SFO gældende fra den 18. maj. Dette indebærer blandt andet, at det skærpede arealkrav pr. barn bortfalder, og der lægges i højere grad end hidtil op til, at børn kan samles på tværs af deres faste grupper, fx i ydertimerne. De ændrede retningslinjer betyder, at det fra den 18. maj vil være muligt at passe alle indskrevne børn i daginstitutionerne. Det vil fortsat ikke være muligt at have fuld åbningstid i daginstitutionerne, men det vurderes muligt i en vis udstrækning at udvide åbningstiden i forhold til de otte timer, som har været gældende hidtil under genåbningen. SFO vil også kunne rumme flere børn, men det er i skrivende stund ikke muligt at fastslå, om det er muligt at passe alle indskrevne SFO-børn. Det vil i givet fald som hidtil blive de yngste årgange, som prioriteres først.

     

    Beslutning

    Et flertal (V+A+C+N) ønsker at stoppe den videre behandling af denne sag, da sagens hovedindhold ikke længere er aktuelt.

    Medfører udviklingen på SFO-området et behov for politisk drøftelse fremlægges en specifik (ny) sag herom for BUL.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og begærer sagen forelagt KB.

    Sagsfremstilling

    Det vides ikke præcist, hvad rammerne er for pasningstilbud efter 10. maj. Den største usikkerhedsfaktor er, i hvilket omfang Sundhedsstyrelsens retningslinjer bliver revideret, således det giver større kapacitet. Dette vil især kunne ske, hvis det øgede krav til kvadratmeter pr. barn helt eller delvis reduceres til normal standard. For SFO´er vides ikke, om skoler skal åbnes op for 6. – 9. klasse. Hvis skoler åbnes op for disse årgange, vil det udfordre lokalekapaciteten til SFO, og dermed reducere kapaciteten.

     

    Derudover arbejder forvaltningen med forskellige muligheder for at udvide den nuværende kapacitet for især dagtilbud. Dette sker ud fra en forventning om, at stadig flere forældre som led i den gradvise åbning af samfundet vil have et behov for pasning af børn i dagtilbud.

     

    Der har hidtil været benyttet ugentlig skriftlig indsamling af behov for pasning i den efterfølgende uge. Dette medfører stor fleksibilitet for familierne, men også, at der er svært for familier at planlægge arbejdsugen førend meget sent.

     

    Det foreslås i stedet at benytte en lidt tidligere tilbagemeldingsfrist og intervaller på 14. dage. Det vil reducere forældrenes fleksibilitet i forhold til at afgive pasningsønsker løbende, men omvendt give mulighed for en tidligere tilbagemelding til forældrene, og en mere langsigtet mulighed for at planlægge arbejdslivet ud fra, hvorvidt der er pasningsmulighed.

     

    Det foreslås, at der fra første 1. maj indsamles information fra forældre om behovet for pasning, set i forhold til muligheden for at passe børn hjemme som en del af den skriftlige tilbagemelding om pasningsbehov. Pladser inden for kapaciteten vil så i første runde blive fordelt til forældre, der har angivet et stort behov for pasning, som oftest som følge af fuldtidsarbejde. Derefter fordeles resterende pladser til forældre, der har angivet mulighed for om nødvendigt at kunne passe barn i hjemmet mod refusion af forældrebetalingen. De resterende pladser fordeles på ugebasis, og vil blive fordelt på baggrund af en objektiv model fastlagt af Børn og Læring.

     

    Forældre, der ikke responderer på tilbagemelding om pasningsbehov, vil ikke kunne få refusion for forældrebetaling i den periode, den manglende tilbagemelding omfatter, da det må antages, at de ikke ønsker at benytte deres plads i perioden, og dermed heller ikke har krav på refusion.

     

    Det vides ikke i hvor stort et omfang, der kan blive tale om kapacitetsbegrænsninger i perioden efter 10. maj. Mulighed for at passe børn hjemme mod refusion i forældrebetaling, bør derfor ikke være en rettighed for den enkelte borger, der forpligter kommunen til at tilbyde refusion, hvis kommunen rent faktisk kan tilbyde pasning i en institution i det dagtilbudsområde, barnet er tilmeldt.

     

    Den foreslåede ordning søger dermed at sikre, at den kommunale kapacitet udnyttes fuldt ud, og at eventuel begrænset kapacitet for pasning går til de børn, hvor forældrene har størst behov. Samtidig har forældrene sikkerhed for, at de får refusion af forældrebetaling, hvis kommunen ikke kan tilbyde pasning hen over en uge, hvor forældre har angivet ønske om at benytte dagtilbud.

     

    Ordningen foreslås ikke at gælde for dagplejeområdet, da der fortsat må forventes mulighed for at passe alle indskrevne børn.

    Økonomi

    Hvis der fortsat vil være kapacitetsbegrænsninger på dagtilbudsområdet på grund af sundhedsmæssige restriktioner efter den 10. maj, vil Stevns Kommune få en merudgift til refusion af forældrebetaling af ukendt størrelsesorden. Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger under foregående sag.

  • 297. Sammenlægning af klasser på Strøbyskolen - beslutning

    application/pdf icon henvendelse_til_bul_vedr._klassesammenlaegning.pdfapplication/pdf icon klasse-elevtildeling_pr._1._august_2020.pdf

    Resume

    BUL orienteres og skal træffe beslutning om henvendelse fra Strøbyskolens skolebestyrelse med forespørgsel om lov til ikke at sammenlægge klasser grundet faldende elevtal.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

     

    1. træffe beslutning om skolebestyrelsens forespørgsel
    2. eventuel merudgift på 367.000 kr. i 2021 i forhold til principperne i ressourcestyringsmodellen medtages i budget 2021, som en ændring ud over vedtaget service.

    Børn, Unge og Læring, 12. maj 2020, pkt. 182:

    1. Skolebestyrelsens anmodning imødekommes for det kommende skoleår. Udvalget ønsker at drøfte ressourcetildelingsmodellen på de kommende dialogmøder med skolebestyrelserne med henblik på revision af denne.
    2. Anbefales til ØU og KB. 

     

    Beslutning

    BUL's indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har den 28. april 2020 modtaget henvendelse fra Strøbyskolens skolebestyrelse med forespørgsel om lov til ikke at sammenlægge klasser på kommende 3. årgang grundet faldende elevtal. En sammenlægning vil betyde, at årgangen går fra 4 til 3 klasser. Henvendelsen er vedlagt som bilag til sagen.

     

    Strøbyskolen begrunder årsagen til faldende elevtal med enkelte fraflytninger og enkelte visitationer til specialtilbud.

     

    Der forespørges om at afvige fra elevantallet ved sammenlægning af klasser på 3. årgang og dermed bevare 4 klasser. I henvendelsen redegøres der for flere årsager til at forespørge om at bevare de 4 klasser, herunder at skolen observerer stadig en stigende tilflytning af børnefamiler til området, og at det vil skabe utryghed for både elever og forældre at ændre på klassestrukturen.

     

    En evt. godkendelse af ikke at sammenlægge klasser på 3. årgang vil kunne iværksættes således, at der dispenseres fra sammenlægningskritierne i skoleår 2020/21 for at se, om elevtallet fortsat kun er til 3 klasser, eller om elevtallet igen stiger i skoleår 2020/21.

     

    Der er i budget 2020 budgetteret med 4 klasser på årgangen, men da elevtallet pr. 1. marts 2020 var til en sammenlægning fra 4 til 3 klasser er dette blevet medtaget i budgetopfølgning 2.

     

    Tildelingen til én klasse på 3. årgang udgør 629.000 kr. årligt. Der er i seneste budgetopfølgning 2020 regnet med et mindreforbrug på 262.000 kr. i klassetildelingen på kommende 3. årgang på Strøbyskolen. For budget 2021 vil det betyde, at Strøbyskolen skal have tilført 367.000 kr. til årgangen.

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2020, idet der var afsat budget til 4. klasser på 3. årgang. Der vil dog være et merforbrug på 629.000 kr. i skoleår 2020/2021 i forhold til principperne for ressourcetildeling til skolerne.

  • 298. Årsrapport indkøb 2019

    application/pdf icon aarsrapport_indkoeb_2019.pdf.pdf

    Resume

    Årsrapport som præsentation om indkøbsområdet forelægges Økonomiudvalget til orientering.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til ØU via DIR, at

    1. Årsrapporten tages til efterretning.

    Direktionen, 18. maj 2020, pkt. 2:

    Til efterretning.

     

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    • Antal indkomne fakturaer, faktura beløb og gennemsnitlig faktura beløb. Stigning i fakturaer mellem kr. 0 og 200.
    • Oversigt over aftaletyper
    • Konkurrenceudsættelse. Stevns IKU højere end landsgennemsnittet
    • Tal på lokalhandel. Det lokale erhvervsliv er godt repræsenteret i brancherne Entreprenør- og håndværkerydelser smat i Transport og befordring
    • NYT Implementering af e-handel i Stevns Komme – digitalisering af offentligt indkøb
    • Top 75 over største lokale leverandører
  • 299. Salg af grund - ændring af udbudspris

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

     

  • 300. Stevnsvej - forbedring af adgangsforhold ved Stevnsvej 124 og 126

    Beslutning

    PMT's indstilling anbefales.

     

  • 301. Forpagtningsaftale

    Beslutning

    AET's indstilling godkendt.

     

  • 302. Ny hjemmeside/stevns.dk - anlægsbevilling, frigivelse

    Beslutning

    Indstillingen anbefales.

     

  • 303. Ny Stevnshal genudbud - tillæg til anlægsbevilling

    Beslutning

    Et flertal (V+A+C) anbefaler AET's indstilling.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og ønsker at udsætte sagen til forhandlingerne om Budget 2021.

     

    2 medlemmer (Bjarne Nielsen (V) og Mogens Haugaard Nielsen (N)) stemmer hverken for eller imod.

     

  • 304. Forlængelse af eksisterende bankaftale

    Beslutning

    Godkendt.

     

  • 305. Renovering tag og mellemgang SFO Hotherskolen udskydes

    Beslutning

    Et flertal (V+A+C+N) anbefaler PMT's flertalsindstilling, da udsættelsen sker for at for at sikre projektets gennemførelse i 2021.

     

    Varly Jensen (O) kan ikke godkende indstillingerne og ønsker arbejdet igangsat hurtigst muligt bla. på grund af miljøfarlige stoffer i konstruktionen.

     

  • 306. Diverse orienteringer - ØU den 19. maj 2020 (Lukket)

  • 307. Underskriftsark (Lukket)