Referat

  • 242. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 17. marts 2020.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Godkendt.

  • 243. Ny Kulturpolitik 2020-2023

    application/pdf icon kulturpolitik_stevns_2020_04032020_enkeltside.pdf_0.pdf

    Resume

    Kulturpolitikken forelægges til politisk genbehandling efter tilretning med afsæt i AET's tidligere protokolleringer.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via DIR, AET og ØU, at

    1. Kulturpolitikken for 2020-2023 drøftes og kommenteres, så den kan færdiggøres til endelig godkendelse i KB.

    Direktionen, 3. februar 2020, pkt. 1:

    Direktionen anbefaler at sagen efter drøftelse i AET drøftes i CG.

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 5. februar 2020, pkt. 139:

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) 

    Kommentarer fra udvalget indarbejdes og kulturpolitikken behandles på AETs møde i marts inden den sendes videre til ØU og KB.

    Chefgruppen, 24. februar 2020, pkt. 3:

    Sagen drøftet ink. ændringsforslag. Input viderebringes til center for Politik & Borger.

     

    Supplerende bemærkninger fra Politik & Borger:

    Efter indarbejdelse af ændringsforslag protokolleret på AET møde d. 5. februar samt kommentarer fra chefgruppen d. 24. februar er kulturpolitik for 2020-2023 tilrettet.

    Direktionen, 9. marts 2020, pkt. 3:

    Anbefalet.

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 11. marts 2020, pkt. 148:

    Anbefalet.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    AET's seneste indstilling anbefales.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og anbefaler, at sagen udsættes til efter Coronavirussen.

    Sagsfremstilling

    I Stevns Kommune findes et bredt og varieret kulturliv, der står for at tilbyde borgere og gæster oplevelser, fællesskaber og aktiviteter. Mange aktører byder sig til, og er aktive skabere og brugere af kulturen.

    Den nye kulturpolitik bliver retningsgiver for det kommunalt strategiske arbejde i forhold til kulturambitioner og indsatser. Den er basis for forståelsen af hvilke ambitioner og indsatser, som kommunen prioriterer, og hvordan Stevns Kommune vil arbejde med dem. Kulturpolitikken forholder sig helt overordnet til Stevns Kommunes vision; Stevns - Du kommer igen, og derfor indeholder politikken ikke sin egen selvstændige vision for kulturområdet. Derimod går den på ambitions- og indsatsniveau ind og understøtter og udvikler det kulturelle liv, der i dag gør Stevns Kommune til et sted, hvor du som borger kommer igen og som gæst vil besøge endnu en gang.

    Den nye Kulturpolitik for Stevns Kommune består af en indledning, en redegørelse for opbygningen samt fire ambitioner der foldes ud og operationaliseres i et strategisk perspektiv

    Ambitionerne er blevet til gennem en række møder med kulturaktørerne i Stevns Kommune, hvor de har haft mulighed for at sætte ord på, hvornår og hvordan de lykkes. Derved er det hensigten at aktørerne kan se sig selv i ambitionerne og tage et ejerskab for kulturens videre udvikling. Ambitionerne for de fire kommende års kulturarbejde er:

    • I Stevns Kommune sætter vi frivilligheden fri, så kulturen kan blomstre
    • I Stevns er der levende netværk og fællesskaber for fælles aktiviteter
    • I Stevns vokser et kulturliv med bred forankring
    • I Stevns dyrker vi også nicherne

    Ambitionerne går alle på tværs af fem indsatser, der præsenteres i et kommende dynamisk indsatskatalog. De politisk besluttede indsatser for de fire års kommende arbejde er:

    • Kultur og Turisme som driver
    • Den lokale kulturhistorie
    • Børns møde med kunst og kultur
    • Verdensarv som kulturelt lokomotiv
    • Ungekulturen

    Ambitionerne for kulturpolitikken skal sikre, at ambitiøse aktiviteter under de enkelte indsatser holder fokus på at handle og skabe kulturelle aktiviteter i Stevns. Indsatskataloget er en idébank, der har sit udgangspunkt i politikere og aktørers idéer og drømme til de kommende fire års aktiviteter.
    Indsatskataloget præsenteres på næstkommende AET og skal ses som et dynamisk katalog, hvor nye aktiviteter løbende vil tilgå og andre kan skydes til hjørne, såfremt de gennemføres eller ikke vurderes til at være aktuelle.

    Det er samtidig tematiske indsatser, der viser hvor Stevns Kommune har kvaliteter inden for målgrupperne, der bruger og skaber kultur i Stevns Kommune. Aktiviteterne under indsatserne skal derfor være med til at understøtte disse brugergruppers udvikling og skabertrang inden for kultur.

    Den nye Kulturpolitik for Stevns Kommune for 2020-2023 præsenter et ønske om bredere samarbejder og at aktiviteter styrkes i netværk og med de styrker, som vi allerede besidder i Stevns Kommune. Der skal fortsat udvikles initiativer for de mange. Dette samtidig med, at Stevns Kommune også vil opfordre de dygtige, kreative og ambitiøse aktører om at gå forrest, tænke nyt og gøre noget anderledes. En ny Kulturpolitik for Stevns Kommune bliver derved et vigtigt redskab i udviklingen af kulturen de næste fire år.

     

  • 244. Budgetoverførsler fra 2019 til 2020 vedrørende drift

    application/pdf icon overfoersler_til_2020_-_rammeaftaler_og_loensumsstyring_0.pdfapplication/pdf icon overfoersler_til_2020_-_oevrige_overfoersler_0.pdf

    Resume

    I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2019 søges om overførsel af driftsbudgetter fra 2019 til 2020.

    Fagudvalgene har på møderne i marts taget stilling til budgetoverførsler på udvalgenes egne budgetområder, hvorefter Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse behandler den samlede overførselssag for alle udvalgsområder.

    Der søges overført driftsbudgetter på i alt 11,0 mio. kr. til 2020.

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via ØU, at:

     

    1. de anbefalede overførsler (overskud) på i alt 5.680.000 kr. vedrørende rammeaftaler og lønsumstyring overføres fra 2019 til 2020.
    2. de anbefalede overførsler (overskud) på øvrige områder på i alt 5.368.000 kr. overføres fra 2019 til 2020
    3. budgetoverførslerne gives som tillægsbevillinger i 2020, som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen i 2020

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Indstillingen anbefales.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod og anbefaler, at udgiften til ældreboliger bringes ned på O-balance (PMT-behandling).

    Mogens Haugaard Nielsen (N) stemmer imod, og anbefaler, at 50% af overførslerne indefryses indtil videre.

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene har på møder i marts behandlet overførsler af driftsbudgetter fra 2019 til 2020.

    Tabellen nedenfor viser overblik på udvalgsniveau over de anbefalede driftsoverførsler:

     

    Udvalgenes anbefalede driftsoverførsler fra 2019 til 2020: 

     

     

     

    Af de to bilag til sagsfremstillingen kan ses de enkelte anbefalede beløb for hvert udvalg, opdelt på henholdsvis overførsler vedrørende rammeaftaler og lønsumsstyring samt øvrige overførsler.

     

    Overførslerne skyldes, at der har været mindreforbrug i 2019 på en række områder i forhold til det budgetterede. Der er således ikke tale om ekstra udgifter/bevillinger, men blot om en forskydning fra 2019 (eller tidligere år) til 2020.

    På områder med rammeaftale må der overføres et overskud på op til 5% og et underskud på 2,5% af budgetrammen til næste års budget. Er over-/underskuddet større end henholdsvis 5% og 2,5% af budgetrammen, skal udvalget særskilt vurdere overførselsbeløbet og hvor meget der anbefales overført til næste års budget.

     

    I alt søges overført driftsbudgetter på 11,0 mio. kr. fra 2019 til 2020.

    Fra 2018 til 2019 blev der overført 7,7 mio.kr.

     

    Adgangen til at overføre mellem budgetårene er et helt centralt element i den decentrale økonomistyring, idet man herved kan disponere mere fleksiblet og hensigtsmæssigt.

     

    Lovgrundlag

    Stevns Kommunes økonomiske politik

    Kommunens principper for økonomistyring

     

    Økonomi

    Der søges samlet set overført driftsbudgetter på 11,0 mio. kr. fra 2019 til 2020. Overførslen gives som en tillægsbevilling i 2020, som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen.

     

    Forbrug af overførte midler fra 2019 øger kommunens serviceudgifter i 2020 og skaber dermed til øget pres på kommunens serviceramme.

     

  • 245. Skolereform - frigivelse af anlægsmidler 2020

    Resume

    KB skal godkende anlægsbevilling til skolereform, som finansieres af rådighedsbeløb på 1.000.000 kr., afsat i budget 2020.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via DIR, BUL og ØU, at

    1. der gives en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til skolereform 2020
    2. anlægsbevillingen finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.000.000 kr., som er afsat i budget 2020.

    Direktionen, 2. marts 2020, pkt. 2:

    Anbefales.

    Børn, Unge og Læring, 10. marts 2020, pkt. 158:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Til den fortsatte implementering af skolereformen er der i budget 2020 afsat 1.000.000 kr. Beløbet er afsat til aktiviteter inden for følgende projekter:

     

     

    Underviser-/ og vejlederfag

    Videreførsel af den igangsatte uddannelse af vejledere og lærere i uddannelsesfag (linjefag).

     

    Åben skole

    Fortsættelse af folkeskolernes aktiviteter omkring Åben Skole.

     

    Inklusion - børn med særlige behov

    Videreførsel og igangsættelse af aktiviteter omkring arbejdet med inklusion af børn med særlige behov, herunder aktiviteter i forbindelse med implementeringen af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet.

     

    Aula

    Arbejdet omkring Aula fortsætter i forhold til version 3.

     

    Pædagogiske konferencer m.v.

    Deltagelse i konferencer inden for folkeskoleområdet, erhvervsskoler m.v,

     

    Det forventede budget ser ud som følger:

     

     

     

     

    Ovenstående budgetfordeling er ikke bindende, Center for Børn og Læring udmønter konkrete aktiviteter i 2020 efter dialog med skoleledelserne.

    Økonomi

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til skolereform i budget 2020.

  • 246. Overførsel af anlæg og lånoptagelse fra 2019 til 2020 - godkendelse

    Resume

    KB skal godkende overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende anlæg og lånoptagelse, som søges overført fra budget 2019 til 2020.

    Samlet set søges der overført 41,1 mio. kr. vedrørende anlæg samt en overførsel af låneadgang på 9,4 mio. kr. til 2020.

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via DIR og ØU, at

    1. der gives en anlægsbevilling på 31.325.000 kr. i 2020 vedrørende uforbrugte anlægsbevillinger i 2019
    2. der gives en udgiftsbevilling på 441.000 kr. på PMT's driftsbudget 2020
    3. der gives en anlægsbevilling på 9.372.000 kr. i 2020 vedrørende det brugerfinansierede område
    4. finansiere bevillingerne i 2020 på 41.138.000 kr. ved at reducere anlægsbevillingerne i 2019 tilsvarende
    5. optage lån på 628.000 kr. vedrørende udgifter på det brugerfinansierede område i 2019, som KB giver en indtægtsbevilling til i 2020
    6. der gives en indtægtsbevilling på 9.372.000 kr. i 2020 vedrørende lånoptagelse på det brugerfinansierede område
    7. indtægtsbevillingen på 10.000.000 kr. forøger kassebeholdningen i 2020.

     

    Direktionen, 17. februar 2020, pkt. 2:

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 25. februar 2020, pkt. 220:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N)

     

    Indstillingen anbefales.

     

    Varly Jensen (O) kan ikke godkende den måde, hvorpå pengene bevilges.

     

    Kommunalbestyrelsen, 27. februar 2020, pkt. 320:

    Ikke til stede: Anette Mortensen (V), Mogens Haugaard Nielsen (N) + Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O).

    Mogens Hansen (A) indtræder som stedfortræder for Thomas Overgaard (A)

     

    Kommunalbestyrelsen godkendte punkterne 1 - 6.

    Punkt 7 tilbagesendes til ØU til fornyet behandling.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og fastholder sin protokollering fra ØU.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    ØU anbefaler punkt 7, som oprindeligt indstillet.

    Varly Jensen (O) stemmer fortsat imod, da han ikke kan godkende den måde, hvorpå pengene bevilges. 

    Sagsfremstilling

    FORVALTNINGENS SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER PÅFØRT DEN 11. MARTS 2020

     

    I budget 2019 var budgetteret med en anlægsudgift på det brugerfinansierede område på 10,0 mio. kr. vedrørende renovation. Anlægsudgifter på det brugerfinansierede område kan kommunen optage lån til, og der var i 2019 budgetteret med en lånoptagelse på 10,0 mio. kr., svarende til anlægsudgiften. Kun en lille del af anlægsudgifterne (0,6 mio. kr.)  nåede at blive afholdt i 2019 – resten er søgt overført til 2020. Ligeledes er den tilhørende lånoptagelse på 9,4 mio. kr. søgt overført til 2020.

    Da lånet vedrørende de faktisk afholdte udgifter på 0,6 mio. kr. ikke er hjemtaget endnu, betyder det, at den samlede lånoptagelse i 2020 bliver på 10,0 mio. kr. Der skal gives en indtægtsbevilling til lånoptagelsen og det vil forøge kassebeholdningen i 2020.

    Punkt 7 skal altså ses sammen med punkt 5 og 6, da finansieringen af punkt 5 og 6 teknisk set består i at forøge kassebeholdningen med i alt 10,0 mio. kr.

     

     

    OPRINDELIGE SAGSFREMSTILLING

     

    I forbindelse med regnskab 2019 skal der ske en overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende anlægsprojekter, der ikke er afsluttede i 2019, men færdiggøres i kommende år.

    Afsluttede anlæg med mer-/mindreforbrug i 2019 behandles i forbindelse med godkendelse af regnskab.

     

    Overførslen af uforbrugte anlægsbevillinger fra budget 2019 til 2020 udgør 31,77 mio. kr. Heraf overføres 0,44 mio. kr. til PMT's driftsbudget 2020, da disse 2 projekter fremadrettet er på drift.

    I sagen "Diverse orienteringer" er vedhæftet bilag, hvor alle projekter kan ses med titel og beløb, inklusiv de sager der har været på lukkede dagsordner i årets løb. Bilaget med beløb for de enkelte projekter er på lukket dagsorden af hensyn til konkurrencesituationen i forbindelse med indhentning af tilbud elller gennemførelse af udbud.

     

     

     

    Der søges om hjemtagning af lån på 0,63 mio. kr. og overførelse af lånoptagelse på det brugerfinansierede område på 9,37 mio. kr.  Det angår nye beholdere i forbindelse med den nye renovationsordning. Stevns Kommune har mulighed for at optage lånet, hvis vi optager det inden udgangen af marts 2020, men Stevns Kommune kan vælge at undlade lånoptagelse.

     

    Lovgrundlag

    Stevns Kommunes principper for økonomistyring.

    Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    Økonomi

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 31,33 mio. kr., en anlægsbevilling på 9,37 mio. kr. vedr. det brugerfinansierede område og en driftsbevilling på 0,44 mio. kr. i 2020.

    Bevillingerne finansieres ved at reducere anlægsbevillingerne i 2019 tilsvarende.

     

    Sagen medfører en indtægtsbevilling på 10,0 mio. kr. vedr. lånoptagelse på det brugerfinansierede område i 2020.

    Indtægtsbevillingen forøger kassebeholdningen i 2020.

     

  • 247. Økonomi og styringsprincipper for dagplejen - godkendelse

    Resume

    BUL skal godkende forslag til nye økonomi og styringsprincipper for Dagplejen. Herunder løbende indkøb af tjenestetelefoner til alle dagplejere.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til ØU via BUL, at

     

    1. 100.000 kr. disponeres til indkøb af tjenestetelefoner m.v. i Dagplejen
    2. finansiere udgiften af det afsatte budget til Projekt Nye Veje i 2020 og udgiften på 60.000 kr. årligt i overslagsårene medtages i budget 2021 som ændring inden for vedtaget service
    3. godkende, at Dagplejens budget til uddannelse, administration og drift og aktiviteter overgår til rammeaftale.

    Børn, Unge og Læring, 10. marts 2020, pkt. 155:

    Anbefalet.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    BUL tilkendegav på udvalgsmødet d. 3. december 2019, sag 241, at der fra budget Projekt Nye Veje overføres 100.000 kr. til dagplejen. Beløbet blev foreløbigt tilkendegivet disponeret til indkøb af tjenestetelefoner til Dagplejen. 

     

    I de nuværende økonomi- og styringsprincipper er Dagplejen ikke omfattet af rammeaftalen og har derfor ikke mulighed for overførsel mellem regnskabsår.

    Det har vist sig i praksis at være ulempe, da dagplejen derved ikke kan spare op til større indkøb så som nye barnevogne og lignende. Denne problematik aktualiseres yderligere, såfremt dagplejen skal have tjenestetelefon til rådighed, og benytte denne til arbejdsmail, da dagplejen så vil have behov for løbende at kunne spare op til genanskaffelse af telefoner, efterhånden som de bliver nedslidt og skal udskiftes.

     

    Børn & Læring anbefaler, at dagplejen fremdrettet indgår i rammeaftalen på følgende konti:

     

    • Uddannelse
    • Administration
    • Drift og aktiviteter (børnerelaterede udgifter)

     

    Børn & Læring anbefaler, at lønninger fortsat holdes udenfor rammeaftalen, idet det er område, hvor der er mange faktorer, der påvirker styringen, f.eks. tilpasning af antal pladser i forhold til pasningsgarantien.

     

    Børn & Læring anbefaler, at der indkøbes tjenestetelefoner til Dagplejen, da dagplejerne pt. benytter private telefoner i forbindelse med deres arbejde, og det er ikke i overensstemmelse med GDPR-reglerne. Dertil har dagplejerne intet device, der kan modtage sikre mails via stevns.dk adresser, hvilket besværliggør kommunikationen mellem dagplejere og ledelse.

     

     

     

    Anslået udgift for 2020:

    Anskaffelse af telefoner:                75.000 kr.

    Abonnement:                               25.000 kr.

    Ialt:                                           100.000 kr.

     

    Anslået fremtidig driftforøgelse fra og med 2021:

    Løbende udskiftning af telefoner:     32.000 kr.

    Abonnement:                                 28.000 kr.

    Ialt:                                               60.000 kr.

     

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2020, idet 100.000 kr. til tjenestetelefoner i Dagplejen kan finansieres af budgettet til Projekt Nye Veje. I overslagsårene medtages 60.000 kr. i budget 2021 som ændring inden for vedtaget serviceniveau.

  • 248. Forsikringsenhedens årsrapport 2019 - godkendelse

    application/pdf icon aarsrapport_2019_-_stevns_0.pdf

    Resume

    Forsikringsenhedens årsrapport for 2019. Rapporten er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR og ØU, at

    1.  Forsikringsenhedens årsrapport for 2019 godkendes

    Direktionen, 9. marts 2020, pkt. 2:

    Anbefalet

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Formålet med denne rapport er at give Direktion, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen en generel orientering om forløbet af risikostyringen i Stevns Kommune.

     

    Det fremgår af de godkendte politikker på området, at der årligt skal udarbejdes en årsrapport. Rapporten giver et overblik over kommunens forsikringsløsninger og skadesforløb på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Endvidere er der en beskrivelse af de aktiviteter, der er sket i årets løb.

     

    I 2019 har der været i alt 119 arbejdsulykker og 0 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt 3.604.963 kr.. På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en præmieudgift til AES (Arbejdsmarkedets ErhvervsSygdom) på 770.553 kr. For ultimo 2019 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt 11.123.000 kr. Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning.

     

    På ansvarsskadeområdet har der været i alt 28 skader. De 19 skader er anerkendte og kommunen har i årets løb udbetalt erstatninger på i alt 76.231 kr. 5 sager er blevet afvist. 4 sager er endnu ikke afsluttet. Der er typisk tale om sager hvor Stevns Kommune beskadiger borgeres ejendom i forbindelse med arbejdets udførelse.

     

    På tingskadeområdet har der været i alt 127 skader og en samlet udgift på 584.230kr. Det adskiller sig ikke væsentligt fra tidligere år. Langt hovedparten af skaderne og udgifterne er på tjenestebilerne, hvor en øget forebyggende indsats bør overvejes, men vanskeliggøres af den betydlige personaleudskiftning på sundheds- og ældreområdet.

     

    På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på 550.337 kr. Der er blevet installeret diverse alarmer, overvågning mv.

     

    Den overordnede økonomi på udgifter/indtægter for præmier, skader og sikringstiltag (drift/anlæg) ser i hovedtal således ud:

     

     

     

     

    Budget pr. 01.01.2019

    6.795.000

     

     

    Forbrug 2019

    5.328.889

     

     

    Restbudget for 2019

    1.466.111

     

     

     

     

     

     

    Restbudgettet forventes overført til 2020.

     

    I rapporten indgår også en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført i årets løb samt de kommende aktiviteter. Den mere detaljerede udvikling gennem de seneste år i antal skader, omfang m.v. fremgår af rapporten, der findes som bilag.

     

     

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

  • 249. Renovering af den nordlige byporthelle i Strøby - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 250. Stevnshal - ny halbyggeri

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    AET's indstilling anbefales.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og anbefaler at sagen genoptages når Coronakrisen er overstået.

    Mogens Haugaard Nielsen (N) stemmer imod, da det afsatte beløb er for lille, og mener også, at sagen skal afvente indtil de økonomiske konsekvenser af Coronakrisen foreligger.

     

  • 251. Brorenovering 2020 - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 252. Drift af de kommunale udearealer - harmonisering

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Godkendt.

     

  • 253. Indeklimapulje - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 254. Mindre anlæg på skoler og daginstitutioner - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 255. Energiforbedringer - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 256. Kommunale bygn. større vedligeholdelsesopgaver - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 257. Opgradering af daginstitutioners infrastruktur - anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 258. Diverse orienteringer - ØU den 17. marts 2020 (Lukket)

  • 259. Underskriftsark (Lukket)