Referat

  • 308. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 16. juni 2020.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Godkendt.

  • 309. Udviklingsplan for Destination Stevns Klint

    application/pdf icon koncept_faellesboesdal_.pdfapplication/pdf icon udviklingsplan_stevnsklint.pdf

    Resume

    KB igangsatte efter en temadrøftelse i januar 20 arbejdet med udviklingsplanen for destination Stevns Klint samt udviklingskonceptet for Boesdal Kalkbrud.

    Udviklingsplanen og -konceptet foreligger nu i sin endelige form, og klar til politisk godkendelse.

    Udviklingsplanen og -konceptet er fondsstøttet af Realdania, og planerne har til formål at give politikere og forvaltning et konkret overblik over eksisterende indsater langs Stevns Klint samt at fremvise en prioriteret rækkefølge over den kommende udvikling langs klinten og den heraf affødte udvikling i kommunen.

    Planerne skal endvidere fungere som baggrund for fremtidig formidling af udviklingen ved Stevns Klint til eksterne samarbejdspartnere og finansielle interessenter.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB, via DIR, AET, ØU at

    1. Udviklingsplan destination Stevns Klint godkendes
    2. Koncept - Fælles Boesdal godkendes

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 10. juni 2020, pkt. 181:

    Udviklingsplanen sendes videre til ØU og KB

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Indstillingen anbefales.

     

    1 medlem (O) stemmer imod, og ønsker en efterfølgende økonomisk vurdering af planen.

    Sagsfremstilling

    Udviklingsplanen for Destination Stevns Klint samt udviklingskonceptet for Boesdal Kalkbrud foreligger nu i sin endelige form, og klar til behandling i ØU og på KB.

    På grund af tidspres med færdiggørelsen har AET ved deres behandling kun haft mulighed for at få en mundtlig præsentation af arbejdet omkring planerne og dens opbygning. Herunder fremvisning af enkelte nedslagspunkter i det udkast, der var tilgængelig på tidspunktet for deres møde.

    Udviklingsplanen og -konceptet er fondsstøttet af Realdania, som også igennem forløbet har været repræsenteret i styrregruppen sammen med Stevns Kommune og Verdensarv Stevns.

    Planen er blevet til ud fra input fra borgere, ildsjæle, turismeaktører, forvaltning og mange flere.

    Udviklingsplanen for Destination Stevns Klint

    Formålet med Udviklingsplanen for Destination Stevns Klint er at give Stevns Kommune et stærkt fremtidigt værktøj til at styre udviklingen og prioritere hvilke projekter, der sættes i gang hvornår samt sikre at kommunen udnytter verdensarven, så den bliver til løftestang for vækst i Stevns Kommune - både kulturelt, socialt, naturmæssigt og økonomisk.

    Udviklingsplanen skal sikre, at turisme- og besøgsudviklingen sker i et tempo og på en måde, som tager højde for både stedets sårbarhed og de mange interessenter og aktørers ønsker samtidig med at potentialet realiseres.

    Når udviklingsplanen kaldes for Destination Stevns Klint er det for at understrege, at den både omfatter selve klinten, baglandet og vandsiden. Selvom indsatsområderne hovedsageligt har fokus på Stevns Klint vil den anbefalede udvikling styrke hele Stevns og skabe mulighed for både at øge turisme samt styrke bosætningen og erhvervsudviklingen i hele kommunen.

    Der er for planen udarbejdet et sæt grundprincipper for udviklingen langs Stevns Klint. Grundprincipperne følger også principperne for Turismeudviklingsplan for Region Sjælland og skriver sig ind i de overordnede principper for både miljømæssig og økonomisk bæredygtig turismeudvikling i Danmark. Principperne er:

    Koncentrer udviklingen
    Vi koncentrerer udviklingen i Stevns Kommune, hvor der allerede er kraftcentre eller hvor spirende kraftcentre vokser frem, og derfor bidrager udviklingen til at styrke det lokale erhvervsliv, styrke oplevelsestilbuddet og forlænge sæsonen i hele Stevns Kommune. Ved at koncentrere udviklingen langs klinten til de etablerede besøgssteder reduceres slid mellem besøgssteder, så Stevns Klint forbliver en smuk naturoplevelse og en bæredygtig destination.

    Beskyt, benyt og styrk
    Geologien er årsagen til UNESCO Verdensarv anerkendelsen, men samtidig rummer Stevns en natur, som supplerer verdensarven og bidrager til destinationens værdier og oplevelsestilbud. Det er derfor helt centralt at både beskytte og styrke Stevns Klint og naturen, både i forhold til UNESCO-udpegningen, naturbeskyttelsen og for at sikre kommende generationers adgang til samme naturoplevelse og biodiversitet.

    Øg kvaliteten
    Øg kvaliteten af de nuværende tilbud, der er tilgængelig for gæster i Stevns Kommune, både langs klinten og inde i landet. Det handler primært om at styrke kvaliteten af nuværende oplevelser både langs klinten og i baglandet, og sekundært at skabe nye oplevelsesprodukter.

    Styrk de lokale særkender
    Styrk verdsarven, koldkrigshistorien - såvel som klinten unikke kulturhistorie, og lad dem stå stærkt som Destinations Stevns Klints seværdigheder, der kan tiltrække et større publikum og skabe større variation i oplevelsestilbuddet.

    Tænk i flere sæsoner
    Tænk i flere sæsoner og ved at udvide og sammentænke oplevelsestilbud med særligt fokus på at udnytte nærheden til København.

    Sammentænk investeringer
    Sammentræk investeringer så offentlige og private investeringer går hånd i hånd, og løfter hele Stevns Kommune.

    For at realisere potentialet i den samlede destination Stevns Klint bruges der grundlæggende tre greb for indsatser

    1. Indsatser, der samler de mange små attraktioner i en fælles identitet og formidling, som gør det enkelt for besøgende at forstå at de nu besøger en større destination, der kræver længere ophold og genbesøg.
    2. Indsatser der gør det nemt at komme til og bevæge sig rundt på destinationen samtidig med, at der tages hensyn til beskyttelse af naturen
    3. Indsatser, der bruger destinationen og verdensarv som løftestang til kulturel, social og økonomisk udvikling i hele Stevns Kommune. Her er synergierne mellem udviklingsplanen, Stevns Kommunes Turismestrategi 2019-2011 og branding af hele kommunens turismetilbud i regi af SydkystDanmark centrale.

    Endvidere peger udviklingsplanen på to centrale faktorer for at udvikle mobiliteten og wayfindingen langs Stevns Klint og videre ind i landet som en del af destinationen. Det handler om konkrete tiltag i forhold til infrastruktur såsom cykelstier, vandrestier og kollektiv transport. Gnidningsfri mobilitet er med til at sikre gode oplevelse for klintens gæster.

     

    Planen giver rum til at stå sammen om Stevns Klint på tværs af virksomheder, offentlige institutioner og lokale ildsjæle for at bevare og udvikle klinten og hele lokalområdet på en god og bæredygtig måde.

     

    Koncept for Boesdal Kalkbrud

    For Boesdal Kalkbrud er der udarbejdet et koncept for den kommende udvikling i bruddet. Boesdal skal fungere som port for den samlede oplevelse af Stevns Klint. Konceptet tager sit klare udgangspunkt i stedets allerede eksisterende kvaliteter.

    Baggrunden for udarbejdelsen af konceptet for Boesdal Kalkbrud har bestået af tre overordnede metoder til indsamling af viden:

    1. Udviklingsworkshop med deltagelse af lokale aktører og organisationer, Stevns Kommune, Verdensarv Stevns Klint og Fonden Stevns Klint Besøgscenter.
    2. Spørgeskemaundersøgelse ‘Det Fælles Boesdal’ udsendt af Stevns Kommune april 2020. I alt svarede 183 borgere på undersøgelsen.
    3. Interviews med aktører og interessenter i forbindelse med arbejdet med koncept og udviklingsplan. Herunder repræsentanter fra Stevns Kommune, Verdensarv Stevns

    Konceptet består af tre bærende elementer Verdensarv, Kultur og Fællesskab, der er samlet under overskriften ‘Fælles Boesdal’.

    I konceptet er der beskrevet en række tiltag under hvert af de tre områder, som dels styrker det enkelte område samt binder dem tættere sammen, så de i højere grad understøtter hinanden end det er tilfældet i dag.

    Det er konceptets idé at styrke sammenhængen mellem aktører og aktiviteter som et gennemgående tema i konceptet, og dette kan konkret ses i sammentænkningen af flere af de tiltag og fysiske faciliteter, der lægges op til i konceptet.

    Der lægges op til, at indsatser og tiltag brydes op i mindre delprojekter i forbindelse med den kommende udvikling af Boesdal. Opdelingen skal sikre både at eksisterende aktiviteters fastholdelse, men også at de tre indsatsområder bevare sammenhængen på tværs. 

  • 310. Boligpolitik - igangsættelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_midtvejsstatus_for_udvalget_for_stevns_verdensmaal_behandlet_paa_moedet_18._december_2019_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2019.docx.pdfapplication/pdf icon midtvejsstatus_2_-_december_2019.pdfapplication/pdf icon kommissorium_og_proces_for_ss17_stk_4_udvalg_maj_2020.pdf

    Resume

    I forbindelse med Kommunalbestyrelsens møde den 18. december 2019 blev der  behandlet en midtvejsstatus fra §17 stk. 4 udvalget. Midtvejdstatus indeholdt en række foreløbige anbefalinger. En af disse anbefalinger var, at det bør udarbejdes en boligpolitik. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, at igangsætte udarbejdelsen af en Boligpolitik for Stevns Kommune.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT, DIR og ØU, at

     

    1. igangsætte udarbejdelsen af en Boligpolitik for Stevns Kommune

    Plan, Miljø og Teknik, 9. juni 2020, pkt. 309:

    Anbefales.

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med §17 stk. 4 udvalgets halvårsstatus for PMT & KB den 18. december 2019 kom udvalget med et række anbefalinger. Anbefalingspunkt nr. 6: "Det anbefales, at en boligpolitik udarbejdes, så der kan planlægges for velfungerende lokalsamfund i Stevns Kommune nu og i fremtiden" (for yderligere information se bilag).

     

    De retslige rammer for § 17, stk. 4

    I Styrelseslovens § 17, stk. 4 står der følgende: ”I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed". Kompetencen i et §17, stk. 4 udvalg er rådgivende eller sagsforberedende. Et § 17, stk. 4-udvalg må ikke tillægges selvstændige beslutningskompetencer – kompetencerne skal blive i det stående udvalg, som § 17, stk. 4 -udvalget er nedsat under. Der kan heller ikke ved nedsættelse af et § 17, stk. 4 udvalg tillægges udvalget kompetence, som indskrænker et af fagudvalgenes eller Økonomiudvalgets kompetence. Udvalget kan udarbejde forslag, foretage undersøgelser og have kontakten til eksterne interessenter og organisationer. Men de kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager – det er en myndighedsopgave.

     

    Boligprogram
    På mødet for §17 stk. 4 udvalget i december, blev det besluttet at igangsætte dataindsamling for at validere Boligprogrammet, der er en vigtig forudsætning for at kunne udarbejde den årlige befolkningsprognosen.

     

    Boligprogrammet tager sit udgangspunkt i

    • Kommuneplanen og de deri udlagte rammeområder til boligbyggeri

    • Vedtagne lokalplaner med en restrummelighed

    • Den konstaterede aktivitet i de enkelte områder

    • Efterspørgslen efter byggemuligheder

     

    Boligprogrammet udgør det nødvendige fundament af fakta, der skal til for at kunne udarbejde en Boligpolitik. Dataindsamlingen er afsluttet og ligger nu klar til brug både til befolkningsprognosen og til udarbejdelsen af en Boligpolitik.

     

    Boligpolitik
    Med en Boligpolitik kan man politisk sætte fokus på et varieret boligudbud, attraktive lokalområder og byer samt balance mellem by og land. Boligpolitikken kan skabe grundlag for en overordnet planlægning for nye boliger og en særlig opmærksomhed på videreudvikling af kommunens eksisterende boligområder. Politikken kan sikre et alsidigt udvalg af gode og forskellige boliger, som understøtter bæredygtige lokalsamfund og som er med til at gøre Stevns Kommune til en attraktiv placering på boligmarkedet i Region Sjælland og Øresundsregionen.

    Boligpolitikken er en vision for boligudbygningen, mens de konkrete rammer for boligbyggeriet fastlægges i kommuneplanen, som revideres hvert 4. år.

    Boligpolitikken har til formål at sikre, at udbuddet af boliger matcher fremtidens behov. Politikken er et signal til både borgere og investorer om, i hvilken retning kommunen ønsker at udvikle sig, samt foretage prioriteringer i forhold til boligudvikling. Politikken lægger de overordnede rammer for planlægning af og strategier for kommunens udvikling, både på langt og på kort sigt.

    I en Boligpolitik kan Kommunalbestyrelsen fx prioritere, at der skal

    • sikres flere former for boligtyperne, således at der i forbindelse med udstykninger sættes krav om diversitet der sikre boliger til ældre, unge og enlige
    • sikres adgang til naturen
    • stilles krav til attraktive fællesarealer
    • stilles krav om tryghedsskabende tiltag
    • sikres adgangen til offentlig transport, adgang til stier og sikre forhold for de bløde trafikanter
    • give plads til at tænke både individuelt og i fællesskaber
    • give muligheder for både nyt og gammelt

     

    Forslag til forløb:

     

    TIDSPUNKT

    HANDLING

    26. august

    §17 stk. 4 udvalg – med afsæt i boligprogrammet skal der sættes rammer for de overordnede temaer som boligpolitikken skal have fokus på

    • hvad vil man med Boligpolitikken?
    • Hvad ønsker man at opnår?
    • & hvad er det muligt at regulere via en Boligpolitik?

    PMT 29. september

    Temadrøftelsen – udvalgsformand + 2 medlemmer fra §17 stk. 4 udvalg drøfter med PMT rammerne for boligpolitikken og drøfter temaer (fortsat på et overordnet plan, dog mere konkret end den drøftelse som §17 stk. 4 udvalg er igennem den 26. august)

    22. oktober

    Workshop for Kommunalbestyrelsen

    PMT 10. november & KB 25. november

    Sagsfremstilling – godkendelse af spørgeskema der skal gøre det ud for et for-borgermøde (4 uger)

    • Teamer i spørgeskemaet
    • Hvilke tiltag ønsker borgerne
    • Hvilke problematikker har de oplevet?
    • På et overordnet niveau (ikke vejbump, naboer der roder, mere vejbelysning og højde på hæk) Hvad har de af drømme og ønsker for deres respektive boligområder?

    December

    Gennemførelse af spørgeskema

    januar & februar 2021

    På baggrund af workshop for Kommunalbestyren og den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse udarbejdes der et udkast til en boligpoltik

    PMT + KB marts 2021

    Politisk behandling af udkast til boligpolitik

    Marts / april / maj

    Ifald udkast godkendes, sendes Boligpolitik i 8 ugers høring

    april 2021

    Afholdelse af borgermøde i forbindelse med høring

    PMT + KB juni 2021

    Endelig godkendelse af Boligpolitik

     

     

    Økonomi

    Udarbejdelse af en Boligpolitik  finansieres via anlægsmidler afsat til arbejdet i §17 stk 4 udvalget

  • 311. Handleplankatalog vedr. sundhedspolitikken

    application/pdf icon sammenfatning_af_oekonomi_som_foelge_af_handleplankatalogets_indsatser.pdfapplication/pdf icon udkast_endeligt_handleplankatalog_sundhedspolitik.pdf

    Resume

    Samtidig med godkendelse af sundhedspolitikken 2019-2022 i kommunalbestyrelsen i oktober 2019 blev der vedtaget en procesplan for at udvælge indsatser, der kunne implementere sundhedspolitikkens 6 pejlemærker. Et forslag til handleplankatalog til implementering af Sundhedspolitikken fremlægges nu til godkendelse.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til KB via DIR, SSU, BUL, PMT, AET og ØU, at

    1. godkende handleplankataloget til implementering af sundhedspolitikken 2019- 2022

         2. forslag, der kræver finansiering, medtages i budgetprocessen for 2021. 

     

    Direktionen, 25. maj 2020, pkt. 1:

    Anbefales.

    Social og Sundhed, 4. juni 2020, pkt. 187:

    1. Anbefales.
    2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

    Plan, Miljø og Teknik, 9. juni 2020, pkt. 311:

    1. Anbefales af et flertal bestående af V+N+A+B.
    2. Udvalgets flertal bestående af V+N+A+B anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

    Liste O kan ikke godkende indstillingerne.

    Børn, Unge og Læring, 9. juni 2020, pkt. 194:

    1. Anbefales.
    2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

     

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 10. juni 2020, pkt. 179:

    1. Anbefales.
    2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Udvalgenes indstillinger anbefales.

     

    1 medlem (O) stemmer imod på grund af de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Siden godkendelsen af sundhedspolitikken for 2019-2022 i kommunalbestyrelsen har styregruppen (direktør/centerchefniveau) og en tværgående arbejdsgruppe i forvaltningen arbejdet med at tilvejebringe et handleplankatalog, som kan implementere sundhedspolitikken og de seks pejlemærker, som er indeholdt heri.

     

    Handleplankataloget blev i første omgang udformet som et bruttokatalog med 41 mulige forslag til indsatser. Dette blev forelagt SSU i februar i år til orientering, hvorefter handleplankataloget blev sendt i høring i MED-udvalgene. På baggrund heraf og i dialog med ledelsen i centrene er der foretaget en bearbejdning og prioritering, således at det endelige forslag til handleplankatalog rummer i alt 14 indsatser.

     

    I udvælgelsen af indsatser er der lagt vægt på fem principper: Indsatser med viden om evidens, mulighed for samarbejde på tværs, inddragelse af borgere, flerstrengede indsatser, og at indsatserne understøtter FN’s verdensmål. Desuden er der i den afsluttende prioriteringsfase også lagt vægt på bl.a., hvilket ressourceforbrug der knytter sig til indsatserne og med hvilken tidshorisont, de kan implementeres.

     

    De nye indsatser, som er indeholdt i det vedlagte forslag til handleplankatalog, har overskrifterne:

    Forslag til indsatser

    Pejlemærke 2

    Sundhedspædagogik i skolen

    Pejlemærke 3

    Røgfri arbejdstid

     

    Røgfri skoletid (lov forventes vedtaget i efterår 2020)

     

    Rollemodeller

     

    Partner i Røgfri Fremtid

     

    VBA som systematisk metode til rekruttering af rygestop

    Pejlemærke 4

    VBA som systematisk metode til opsporing af alkoholoverforbrug

    Pejlemærke 5

    Formidling af tilbud

     

    Håndtering af angst og depression

    Pejlemærke 6

    Aktiv bevægelseskultur på vores institutioner

     

    Aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinstitutioner

     

    Tiltag, der motiverer til bevægelse (nudging)

     

    Fysiske rammer, der indbyder til fysisk aktivitet (institutioner)

     

    Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet

     

    I forslaget til handleplankataloget er de enkelte forslag kort beskrevet,  herunder bl.a. med angivelse af mål, indikatorer og evalueringsmetode, tidsplan samt økonomiske forudsætninger.

     

    De anslåede budgetmæssige konsekvenser af forslaget til handleplankatalog er gengivet i en oversigtstabel, som er vedlagt. Heraf fremgår, at otte af forslagene forventes at kunne gennemføres inden for de eksisterende budgetmæssige rammer på områderne (heraf vil to forslag dog kræve nedprioritering af andre aktiviteter). De resterende seks forslag vil samlet set kræve tilførelse af budgetmidler i 2021 og 2022 på hhv. knap 1,1 mio. kr. og knap 0,9 mio. kr. årligt, hvis de skal realiseres. Ultimo 2022 evalueres indsatserne, og det skal vurderes om indsatserne har haft den ønskede effekt, og om bevillingerne skal fortsætte.

    Lovgrundlag

    Sundhedsloven, § 119, stk. 2

    Økonomi

    Indsatserne kan få økonomiske konsekvenser i forhold til Stevns Kommunes budget 2021-2022.

  • 312. Tværgående velfærdsprogram - status medio 2020

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

     

    Projektet har to hovedindsatser:

    • Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den er klar til at blive igangsat i efteråret 2020.
    • Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 . Arbejdet med borgerkonsulentmodellen er organiseret i to team: et Ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) og et Familieteam (forankret i Center for Børn og Læring).

     

    Der er nu indhøstet de første erfaringer med borgerkonsulentmodellen. Arbejdet i Ungeteamet har givet gode resultater, mens det har vist sig sværere at få den mere komplekse indsats i Familieteamet til at fungere under de nuværende rammer.  Der skal derfor tages stilling til om denne del af TVP skal udfases eller den skal reorganiseres.  

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller til ØU, via SSU, BUL og AET, at

     

    1. samarbejdsmodellen igangsættes i efteråret 2020
    2. borgerkonsulentmodellens ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) fortsætter med den nuværende organisering
    3. borgerkonsulentmodellens familieteam (forankret i Center for Børn og Læring)

    a. udfases

     ELLER

     b. reorganiseres og tilføres personaleressourcer svarende til 2 årsværk

    Social og Sundhed, 4. juni 2020, pkt. 186:

    1. og 2. Godkendt.

    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
    Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

    Børn, Unge og Læring, 9. juni 2020, pkt. 195:

    1. Godkendt.
    2. Godkendt
    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
      Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

     

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 10. juni 2020, pkt. 182:

    1. Godkendt.
    2. Godkendt
    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
      Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Udvalgenes indstillinger godkendes.

    Sagsfremstilling

    Nogle borgere har vanskeligheder på flere områder og de har således også sager i flere centre og indenfor flere lovområder. Der har siden 2015 været arbejdet på at sikre en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor disse borgere. Projektet har haft en noget ujævn start med mange skift af ansvarlige direktører og centerchefer. Konceptet er også blevet ændret/justeret flere gange. I 2018 blev indsatsen redesignet og det tværgådende velfærdsprogram (TVP) blev igangsat. Hovedmålet med indsatsen har været at borgerne opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse.

     

    TVP understøtter den nationale dagsorden med helhedsorienterede indsatser for borgere med komplekse problemer. Det er også i tråd med den hovedlov, der skal skabe bedre rammer for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Denne forventes vedtaget udgang 2020.

     

    TVP-projektet står på to ”hovedben” borgerkonsulentmodellen (opstart 2018/2019) og samarbejdsmodellen (opstart 2020). Medarbejdere fra de tre involverede centre (Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarkeddeltager) deltager i arbejdet og der er nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af de tre centerchefer og to direktører.  

     

    Sideløbende med opstart af borgerkonsulentmodellen har der været flere andre forandringsprojekter i gang i de tre centre. Her har især taskforce i Børn og Læring samt LAB-forenklingen i Arbejdsmarked haft betydning. Det har givet nogle udfordringer at arbejde med flere forandringsprojekter samtidig.

     

    På KB-temamødet den 28. maj blev TVP gennemgået i store træk og slides fra temamødet kan findes på prepare. TVP står ikke alene i arbejdet med at styrke indsatsen overfor borgere med komplekse problemer. Der vil i efteråret blive afholdt et temamøde for kommunalbestyrelsen om indsatsen.

    Samarbejdsmodellen

    Samarbejdsmodellen skal sikre at der foretages en øget koordinering mellem sagsbehandlerne i forhold til borgerne. Samarbejdsmodellen er udarbejdet med inspiration fra Sorø Kommunes samarbejdsmodel, som blev præsenteret for en gruppe politikere og embedsmænd på et inspirationsbesøg i efteråret 2019. Sorø Kommune har opnået rigtig gode resultater ved at anvende modellen. Modellen er i vinteren/foråret 2020 blevet gennemgået af en arbejdsgruppe og tilpasset til stevnske forhold. Der er blevet udarbejdet en metodehåndbog, men implementering er blevet forsinket på grund af corona-krisen og den planlægges nu igangsat i efteråret 2020.

     

    Der etableres en tovholderfunktion og hver borger får en koordinerende sagsbehandler. Der etableres en en fast struktur med tre tværfaglige samarbejdsmøder om året, hvor alle de tilknyttede sagsbehandlere er til stede samtidig. Tovholderen sørger for indkaldelse, referat mm. Mellem hver af de tværfaglige samarbejdsmøder holder den koordinerende sagsbehandler et møde med borgeren, hvor der følges op ifht. de igangsatte indsatser og hvor det tværfaglige samarbejdsmøde forberedes. Mål og aftaleskema udfyldes på samarbejdsmøderne og erstatter uddannelses- og handleplaner. Hver borger har en plan i kommunen, det er borgerens plan og ikke fagpersonernes plan.

     

    Tovholderfunktionen er ny - og det er erfaringen fra Sorø at den er helt afgørende for at fastholde fokus på den nye arbejdsmetode. Udgiften til tovholderen kan afholdes indenfor budgettet til TVP. Derudover forventes ikke behov for tildeling af ekstra ressourcer.

     

    Modellen vil blive igangsat for en mindre gruppe så der kan indhøstes erfaringer, inden modellen udbredes til alle tværgående sager. Når samarbejdsmodellen er implementeret er det målet at sagsbehandlingen vil blive bedre koordineret, men sagsbehandlingen fortsætter som udgangspunkt i fagmiljøerne i de enkelte centre og der gives ikke en mere intensiv indsats til borgerne.

      

     Borgerkonsulentmodellen

    TVP-programmets andet ben består af borgerkonsulentmodellen med et Ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) og et Familieteam (forankret i Center for Børn og Læring). Hvert team består af en teamleder og fire medarbejdere og der er medarbejdere fra alle tre centre i de to teams. Medarbejderne og teamlederen er som hovedregel knyttet til teamet ca. halv tid. Myndigheds- og udførerfunktion er samlet hos den enkelte borgerkonsulent, og forløbet for borgerne varer op til 1 år.  Gennem sparring i teamet sammensættes en intensiv, integreret og helhedsorienteret indsats overfor den unge/familierne.  Ved at yde en intensiv og integreret indsats i en afgrænset periode (1 år) er det målet at forbedre situationen for de unge og familierne og så vidt muligt hjælpe dem til at blive selvforsørgende.

     

    De to team blev startet i slutningen af 2018/starten af 2019 og der er nu indhentet erfaringer med arbejdet i de to team.  

     

    Der er et væsentligt større ressourceforbrug pr.sag i borgerkonsulentmodellen - også større end forventet ved projektets start. Indsatsen er langt mere intensiv end den almindelige indsats og der skal bruges en del ressourcer ved opstart af sagerne. Borgerkonsulenten skal sætte sig ind i hele kompleksiteten og al den tilknyttede lovgivning. Målt over en længere periode er det formodningen at den ressource der investeres i de unge/familierne i borgerkonsulentmodellen vil frigive ressourcer i den almindelige drift og at der vil være en mindre udgift til ydelser og foranstaltninger.  

     

    Det er udfordrende for medarbejderne at skulle dække mange fagområder med kompleks lovgvning (beskæftigelseslovgivningen, serviceloven, sundhedslovgivningen m.fl. ), og det er udfordrende for dem at skulle dække flere forskellige roller i form af myndigheds- og udførerfunktioner (mentorer, støttepersoner osv). Kompleksiteten er størst i sagerne i familieteamet. Det har været nødvendigt at give medarbejderne efteruddannelse, og det har været nødvendigt med et stort ledelsesmæssigt fokus. Samtidig er der brugt meget tid på sparring om de enkelte sager.

      

    Indsatsen i ungeteamet (forankret i arbejdsmarked) har generelt givet gode resultater, og det er lykkes at få en del af de unge i selvforsørgelse.  Der er i alt været 55 unge, som har været i berøring med ungeteamet frem til nu og heraf er 26 forløb stadig i gang. Fem unge er kommet i bsklftigelse og 19 er startet på en uddannelse - hvilket er tilfredsstillende. Det har dog vist sig at være svært for unge med meget komplekse problemstillinger at nå målet om uddannelse/beskæftigelse inden for et år, og målgruppen er derfor blevet justeret. Der vil fortsat være behov for løbende at justere målgruppe og indsats. Styregruppen anbefaler, at ungeteamet fortsætter i den nuværende udformning.

     

    Indsatsen i Familieteamet (forankret i Center for Børn og Læring) har givet færre resultater, og det har kun været muligt at rumme ret få familier. Familieteamet har ikke kunnet yde en tilstrækkelig indsats indenfor den nuværende ramme. Familiesagerne er typisk mere komplekse end ungesagerne. Det skyldes dels, at en familie rummer flere personer, som kan have forskellige problemstillinger, og deres indbyrdes interaktion kan være kompleks. Desuden har problemerne i familierne ofte stået på i længere tid, og de kan derfor være “groet mere fast”.  Det er styregruppens vurdering at det er nødvendigt at foretage ændringer ifht. familieteamet.

     

    Styregruppen har derfor kontaktet Faxe og Halsnæs Kommuner, som begge arbejder med en borgerkonsulentmodel, der på en del områder ligner modellen i Stevns Kommune. De har efter de første års erfaringer med modellen justeret den og de har samlet set allokeret flere ressourcer til arbejdet. Modellen afviger fra familieteamet i Stevns Kommune ved at der er 1-3 borgerkonsulenter til hver familie, varigheden af indsatsen er sat op til 2-3 år og medarbejderne arbejder fuld tid på projektet. Derudover er tilgængelige evalueringer af lignende projekter blevet undersøgt. En evaluering som VIVE har foretaget støtter erfaringerne fra Faxe og Halsnæs kommuner. (https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-14128/ )

    Ressourceforbrug i TVP

    Der er tilknyttet en projektleder fra Politik og Borger til projektet. Der blev den 22 november 2017 bevilget 0,4 mio til en tværgående indsatspulje. Denne pulje anvendes til TVP. Puljen er hidtil blevet anvendt til uddannelsesaktiviteter. 

    Ressourcer samarbejdsmodellen

    Den tværgående indsatspulje skal fremadrettet rumme udgiften til en halvtids tovholder til samarbejdsmodellen. Sagsbehandlingen fortsættes i centrene, som det kendes i dag, så der forventes ikke at være behov for yderligere ressourcer i forbindelse med implementering af samarbejdsmodellen.  

    Ressourcer borgerkonsulentmodellen

    I borgerkonsulentmodellen er der et ret lavt antal sager pr. sagsbehandler – typisk 5-10/halvtidssagsbehandler i ungeteamet (forankret i Arbejdsmarked) og 3 i familieteamet (forankret i Børn og Læring). Det er nødvendigt med det lave sagsantal for at kunne lave den intensive og integrerede indsats. Til sammenligning har en sagsbehandler i Arbejdsmarked ca 55 sager, i Sundhed ca 95 sager og i Familieafdelingen ca 30 sager. Der er stor forskel på kompleksiteten i sagerne. Sagsbehandlingen i ungeteamet og familieteamet aflaster således kun det almindelige driftsmiljø i ret lille omfang.

    Ressourcerne til bemanding af de to borgerkonsulentteam svarer til ca 5 årsværk. Der er ikke tilført tilsvarende personaleressourcer til centrene og en del af ressourcerne er således taget ud af den almindelige drift. Denne overførsel af ressourcer til TVP har betydet en belastning af det almindelige driftsmiljø. På længere sigt er der en forventning om at der vil komme en større aflastning af det almindelige driftsmiljø da de unge og de familier der har haft et forløb i TVP forhåbentlig i langt højere grad vil kunne undvære støtte. 

    Styregruppens anbefalinger til borgerkonsulentmodellen

    Det er styregruppens vurdering at ungeteamet (forankret i Arbejdsmarked) er velfungerende og at det bør fortsætte i sin nuværnede form. Målgrupperne og indsatserne bør dog justeres løbende ud fra de erfaringer der indhøstes.

     

    Det er styregruppens vurdering at familieteamet (forankret i Børn og Læring) ikke kan videreføres indenfor de nuværende rammer. Styregruppen ser to muligheder:

    a) Indsatsen i familieteamet udfases og ressourcerne herfra føres tilbage til det almindelige driftsmiljø. De familier som er visiteret til familieteamet tilbydes at deltage i samarbejdsmodellen. Herved får de fortsat en koordineret indsats, men de får ikke den intensive integrerede indsats som var hensigten med familieteamet. Når de øvrige forandringsprojekter (taskforce, LAB forenkling mv) er gennemført og når der er indhøstet flere erfaringer med ungeteamet og med samarbejdsmodellen kan det vurderes om familieteamet - eller en lignedende indsats - bør startes op igen.

    b) Indsatsen i familieteamet fortsætter og der foretages en reorganisering af teamet. Borgerkonsulenterne arbejder fuld tid i teamet, der er to borgerkonsulenter pr. familie og familierne har et længere forløb. For at denne reorganisering kan gennemføres skal der ske en tilførsel af yderligere 2 årsværk til teamet.

    Det er styregruppens vurdering at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tage tage disse årsværk ud af det almindelige driftsmiljø, men at der skal ske en opnormering på 2 årsværk. Hvis ressourcerne tages ud at den almindelige drift vil konsekvensen være at den øvrige sagsbehandling vil blive yderligere presset ifht. ressourcer og sagsbehandlingstider. Der er i dag ca 55 sager pr sagsbehandler i Arbejdsmarked (STAR anbefaler 35 sager) og der er 95 sager pr sagsbehandler i Sundhed (Dansk Socialrådgiverforeninge anbefaler ca 60 sager), mens der er 30 sager pr. sagsbehandler i familieafdelingen (Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 20-30 sager).

     

    Økonomi

    Hvis det besluttes at udfase familieteamet er der ikke behov for yderligere ressourcer til TVP på nuværende tidspunkt.

     

    Hvis det besluttes at reorganisere familieteamet og tilføre flere ressourcer til teamet vil det kræve en tilførsel af to årsværk - dvs 1,1 mio kr på årsbasis

    Historik

     

     2017

    Fra helhedsorienteret sagsbehandling til Ny Velfærd.

    Beslutning: Sagen tages til efterretning – redesign af Ny Social Indsats til ny tværgående velfærdsindsats der rækker bredere, herunder strategisk samarbejde med Region Sjælland.

    BUL 14.11, SSU 15.11 ØU 22.11.

     

    2018

    Tværgående velfærdsprogram – efterretning og godkendelse af mål unge.

    Beslutning: Målgruppe, mål og succeskriterier for unge i TVP borgerkonsulentmodel godkendes. Programmets redesign tages til efterretning.

    SSU 11.6, AET 13.6, BUL 20.6, ØU 19.6.

     

    2019

    Tværgående velfærdsprogram – mål og halvårlig status på borgerforløb.

    Beslutning : mål for familier og 15-17-årige i borgerkonsulentmodellen godkendes samt ½ årlig målprogression for borgere i to teams.

    SSU 4.2, BUL 5.2, AET 13.2.

      

    Tværgående velfærdsprograms status – målprogression i to teams, nye målsætninger.

    Beslutning: Status for udvikling af borgerforløb i to teams tages til efterretning samt nye målsætninger i to teams mhp. sikre fremdrift og fuld ressourceudnyttelse.

    SSU 19.8, AET 19.8, BUL 26.8,  ØU 3.9.  

  • 313. Tilføjelse af punkt til delegationsplan og dispensation til fold til 2 ponyer

    application/pdf icon bilag_-_udkast_til_dispensation_til_hestefold_til_2_ponyer_.pdfapplication/pdf icon kortbilag_-_fold_til_ponyer.pdf

    Resume

    Der indstilles til at, der gives dispensation til hestefold til 2 ponyer på et areal - matr.nr. 2e, Varpelev By, Varpelev, der i landzone er udlagt til boligformål i lokalplan. Det kræver en dispensation for at der må være hestehold på arealet.

    Der indstilles desuden til, at der i delegationsplan tilføjes et punkt vedr. dispensation til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i byzone, sommerhusområde og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål.

    Indstilling

     

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT, DIR og ØU, at

     

    1. godkende, at punktet om dispensation til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i byzone mv. tilføjes eksisterende delegationsplan, således at

    a) i større sager indstiller administrationen til stående udvalg, som beslutter og

    b) i mindre sager beslutter administrationen

    1. der meddeles dispensation til hestefold til 2 ponyer på arealet - matr. nr. 2e, Varpelev By, Varpelev - med vilkår

    Plan, Miljø og Teknik, 9. juni 2020, pkt. 304:

    Anbefales.

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Der er søgt om dispensation til en hestefold til 2 ponyer på matr.nr. 2e, Varpelev By, Varpelev, som ligger i den sydøstlige del af Varpelev. Arealet ligger i landzone i lokalplanlagt område, der er udlagt til boligformål (lokalplan nr. 120 Skolelodden, Boligområde, Varpelev). Der må i følge bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter ikke være hestehold i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål. Dog kan kommunen dispensere fra dette, særligt i forhold til ejendomme med bestående stalde, møddinger mv. Det gælder også for ophold af heste i en fold. Se kortbilag.

     

    Der er foretaget nabohøring og Center for Teknik & Miljø har ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende ophold af 2 ponyer på arealet.

     

    Center for Teknik & MIljø vurderer på grundlag af ovenstående samt med fastsatte vilkår om at imødegå eventuelle lugt- og fluegener, at der kan meddeles dispensation til ansøgere af arealet. Der fastsættes desuden vilkår om at dispensationen gives for højest en periode på 3 år, idet arealet til ponyerne ligger i et lokalplanlagt område, der er udlagt til boligformål. Det betyder, at hvis nuværende naboer og eventuelle nye naboer ikke synes om hestehold tæt på deres boliger, så er det for en begrænset periode. Se bilaget om udkast til dispensation.

     

    Lovgrundlag

    Dispensationen meddeles med hjemmel i § 8, stk. 3 i bekendtgøelse om miljøregulering af visse aktiviteter nr. 844 af 23/06/2017.  

    § 8. I byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål, er svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold ikke tilladt, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2. Følgende husdyrhold eller andre dyrehold af tilsvarende størrelse, bortset fra de i stk. 1 nævnte, er tilladt i de i stk. 1 nævnte områder:

    1) 30 høns og

    2) 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i stk. 1, særligt i forhold til ejendomme med bestående stalde, møddinger m.v. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for en dispensation stille krav til dyreholdet om indretning af stalde og lignende samt møddinger m.v. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal kommunalbestyrelsen gøre naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist på mindst 2 uger.

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for kommunens budget.

  • 314. Risikobaseret dimensionering for Stevns Kommune (RBD)

    application/pdf icon 1_-_oplaeg_til_serviceniveau_stevns_2020_-_endelig.pdf.pdfapplication/pdf icon 2_delrapport_-_2020-_risikoidentifikation_stevns.pdf.pdfapplication/pdf icon 3_delrapport-_2020_-_risikoanalyse_stevns.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_a_-_oversigtover_registrer_skoledistrikter_m.v.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_b_-_opkvalificering_af_holdleder_som_tekniskleder_stevns_kommune.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_b-1_forholdsordre_for_holdleder.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_c_scenariebeskrivelse_og_kapacitetsanalyse_alle.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_d_serviceniveauer_stevns.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_e_risikomatricer_stevns.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_f_-_koege_udrykningssammensaetning_112.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_g_-_indkvartering_og_forplejning.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_h_gis-kortanalyser_stevns.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_i_-_koeretoejer_og_materiel_stevns_kommune.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag_j_-_uddannelse_stevns_kommune.pdf.pdfapplication/pdf icon notat_-_brs_vedr._udtalelse_af_10._juni_2020.pdf_0.pdfapplication/pdf icon udtalelse_til_plan_for_brand_redning_stevns.pdf_0.pdf

    Resume

    I forbindelse med opstart af selvstændigt beredskab, skal der udarbejdes en ny risikobaseret

    dimensionering af det kommunale redningsberedskab (RBD). RBD er godkendt af Beredskabskommissionen Stevns den 19. maj 2020.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB via DIR og ØU, at

     

    1. den ny risikobaserede dimensionering (RBD) af det kommunale redningsberedskab Stevns godkendes (bilag). Den risikobaserede dimensionering modsvarer det nuværende serviceniveau med få ændringer som indsatledervagtordningen og vandforsyningen til brandslukning.
    2. vejledende udtalelse fra Beredskabsstyrelsen samt notat fra ETK Brand og redning tages til efterretning

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 4:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Indstillingen anbefales.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med opstart af selvstændigt beredskab, skal der udarbejdes en ny risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Efter indsamling af erfaringer, udvikling og beskrivelse af principper, bl.a. i vejledning om plan for det kommunale redningsberedskab (udkast af 22. december 2019), blev reglerne om de nye dimensioneringsprincipper fastsat i Bekendtgørelse nr. 105 af 25. september 2019 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (RBD).

     

    Redningsberedskabets opgaver

    Redningsberedskabets opgaver er defineret i beredskabsloven hvori der står:

     

    "§ 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

     

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet, jf. kapitel 4.

     

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning."

     

    For at kunne leve op til lovgivningen er det vigtigt, at et talstærkt mandskab med de rette kompetencer og materiel på et tidligt tidspunkt møder på skadestedet for at begrænse skaderne mest muligt. Ligeledes må det generelt antages, at jo senere indsatsmandskabet indsættes, jo større omfang/konsekvens vil ulykken få for mennesker, dyr og værdier.

     

    Oplæg til serviceniveau er blevet udarbejdet på baggrund af ”udkast til ændring af bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt beredskab”.

     

    ETK Brand & Redning har med udgangspunkt i den tidligere godkendte risikoidentifikation i løbet af foråret 2020 foretaget en revurdering af denne på basis af teoretiske og aktuelle fakta fra konkrete hændelser.

     

    Denne identifikation er foretaget i perioden fra 1. januar 2007 til 31.december 2019 - det vil sige kortlægning, dokumentation og strukturering af risici i Stevns Kommune. Blandt andet er der indsamlet information om risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregister, virksomhedsregister, kommunens miljøsikkerhedsplan, kommunens trafiksikkerhedsplan, kommuneplan, inddraget faglig viden fra personalet i beredskabets organisation og fastlagt en række hovedkategorier af risici.

     

    Oplysninger er opdelt i skoledistrikter for at kunne få så specifikt overblik jf. bilag A.

     

    Dette for at analysere de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante udrykningssammensætninger, beredskabsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag.

     

    Resultaterne af dette arbejde er dokumenteret i Delrapport 2: Risikoidentifikation og Delrapport 3: Risikoanalyse, som er vedlagt som bilag. Disse rapporter danner grundlag for den af Beredskabskommissionen vedtagelse om opbygning af det daglige beredskab, og som præsenteres i det følgende sammen med bilag H Gis-kortanalyser.

     

     

    Godkendelse i Beredskabskommissionen og udtalelse fra Beredeskabsstyrelsen

     

    Den 19. maj 2020 blev den risikobaserede dimensionering godkendt af Stevns Kommunes beredskabskommission.

     

    RBD’en sendes efter godkendelse af beredskabskommission til Beredskabsstyrelsen, som herefter kommer med en vejledende udtalelse - vedlagt som bilag. Der gøres opmærksom på, at udtalelsen fra Beredskabsstyrelsen udelukkende er vejledende. Den endelige godkendelse af planen sker af Byrådet.

     

    Stevns Kommune har modtaget Beredskabsstyrelsens vejledende udtalelse den 11. juni 2020. Den vejledende udtalelse eftersendes. ETK Brand og redning har udarbejdet et notat med kommentarer til beredskabsstyrelsens vejledende udtalelse. Notatet er vedlagt som bilag 

    Økonomi

    Fremgår af det fremlagte budget for Stevns Kommune.

     

    Historik

    RBD blev godkendt af Beredskabskommissionen den 19. maj 2020

    RBD blev præsenteret på et KB-temamøde den 28. maj. Plancher fra temamødet kan ses i prepare

     

  • 315. Stevns Beredskab - samarbejdsaftale Karise (alarmer)

    application/pdf icon bilag-tillaeg_4_-_assistance_koersel_i_karise.pdf.pdfapplication/pdf icon bilag-haarlev_daekningsomraade.pdf.pdf

    Resume

    Henvendelse fra Midt og Sydsjællands Brand og Redning om håndtering af alarmer i deres område, byen Karise og område fra brandstationen i Hårlev. Jf. bilag Kort og tillæg 4 assistancekørsel Karise. Beredskabskommissionen Stevns har den 19. maj godkendt samarbejdsaftalen.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB via ØU, at

     

    1. samarbejdsaftalen godkendes.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Midt og Sydsjællands Brand og Redning har bedt Stevns Kommune om et tilbud om samarbejde og håndtering/assistance af alarmer ved og omkring byen Karise. Da der er geografiske udfordringer for brandstationen i Faxe, der i dag håndterer området, er brandstationen i Hårlev hurtigere fremme ved alarmer. Henvendelsen drejer sig om ca. 20 årlige brande/alarmer, og dækker alle typer af alarmer til beredskabet.

     

    Der ses ikke nogen samtidighed for alarmer i statistikken for det samlede område Hårlev-Karise.

     

    Mandskab på brandstationen i Hårlev har ligeledes udtrykt ønske om at håndtere området ved Karise, da de ønsker at blive aktiveret mere og kan se, at de er hurtigst fremme i forhold til brandstationen i Faxe.

     

    Der udarbejdes en gang årligt en samlet faktura fra Falck til Stevns Kommune på antal ture.

     

    Der afstemmes løbende turantal på driftsmøder mellem Falck og ETK Brand & Redning.

     

    Vederlaget opgøres årligt bagud, hvilket betyder at første opkrævning sker pr. 31. december

    2020.

    Økonomi

    Prissætning pr. tur fra Falck 6.630 kr.

     

    Stevns Kommune har bedt om en prissætning for brug/leje af deres autosprøjte til de ekstra alarmer, der vil tilgå brandstationen i Hårlev. Der er lavet et estimat for en pris på ca. 600 kr. pr.

    tur. Denne pris er beregnet ved leje af lastbil samt slid.

     

    Stevns Kommune fremsender en årlig faktura til Midt og Sydsjællands Brand og Redning.

     

    • Fakturer pr. tur 6.630 kr. + 600 kr. for brug af brandbil der ejers af Stevns kommune,
    • samt 10 % for administration.

    Historik

    Beredskabskommissionen Stevns har den 19. maj godkendt samarbejdsaftalen

     

  • 316. Ekstraordinær budgetopfølgning på ældre- og plejeområdet (integreret døgnpleje)

    application/pdf icon notat_budget_2020_-_ny.docx.pdf

    Resume

    Der er konstateret stigende udgifter på pleje- og ældreområdet umiddelbart efter seneste budgetopfølgning. Der er derfor foretaget en ekstraordinær budgetopfølgning, som forelægges økonomiudvalget.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via DIR og ØU, at

    1. den ekstraordinære budgetopfølgning tages til efterretning.
    2. det forventede merforbrug på 7,6 mio. kr. finansieres ved tilførsel af midler på følgende måde: 4,1 mio. kr. fra ekstraordinær indtægt fra KLAR forsyning (via kassebeholdningen), 3 mio. kr. fra bufferpuljen og 0,5 mio. kr. findes ved besparelser andre steder i Sundhed & Omsorg.
    3. de beskrevne initiativer og analyser fortsættes med henblik på at kvalitetssikre budgetgrundlaget i Sundhed & Omsorg.

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 5:

    Anbefales.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Indstillingen anbefales.

    Sagsfremstilling

    Umiddelbart efter udarbejdelse og forelæggelse af BOP2, viste den interne ledelsesinformation i S&O stigendende udgifter på ældreområdet.

     

    BOP2 viste et forventet merforbrug på i alt 1,1 mio. kr. for ”Integreret døgnpleje”, det vil sige plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen. Det forventede merbrug forventes nu at udgøre i alt 7,6 mio. kr. (inklusive p.t. kendte coronaudgifter til løn), fordelt på 4,6 mio.kr. i hjemmeplejen/sygeplejen og 3,0 mio. kr. på plejecentrene.

     

    De øgede udgiftsforventninger skyldes en stigning i antallet af visiterede timer i hjemmeplejen i løbet af marts og april, og at det højere niveau samlet set forventes at holde året ud. Samtidig blev det tydeligt, at plejecentrene har tiltagende vanskeligt ved at holde budgetterne og samtidig sikre forsvarlig pleje og omsorg for borgerne. Vanskelighederne på plejecentrene skyldes ikke mindst et stort antal demente borgere, som der ikke er plads til på demensafsnittet. Der viser sig desuden en underbudgettering af sygeplejen, ikke mindst på grund af den løbende opgaveglidning fra region til kommune, som kræver flere og flere kommunale sygeplejeressourcer til patienter, der udskrives tidligere end før.

     

    Som nævnt, så skyldes en væsentlig del af det forventede merforbrug et øget behov hos de stadig flere ældre borgere. Men rent styringsmæssigt, så skyldes dele af det forventede merforbrug også at kvaliteten af budgettet ikke er tilstrækkelig god. For eksempel stemmer de anvendte timesatser ikke overens med det lønniveau, som kan konstateres i 2020. Der er for nylig godkendt en ressourcetildelingsmodel på området, som tages i anvendelse fra og med budget 2021. I budgetforslag 2021 og i tilhørende ressourcemodel er der indarbejdet de aktuelle, opdaterede timepriser. Med den model vil der være transparens i budgettet og det vil blive tydeligere hvordan serviceniveauet er og opfølgningsmæssigt vil man kunne identificere problemerne og tage stilling til løsninger. Modellen er dog en første version, og for eksempel tager den ikke højde for, at der kan indskrives meget plejekrævende demente ældre på en almindelig plejehjemsplads, hvorefter de tildelte ressourcer formentlig ikke rækker. Frem mod budgetversion 2, som forelægges til august, vil der blive set nærmere på bl.a. dette problem og andre forhold i budgettet, blandt andet den tilsyneladende underbudgettering af sygeplejen. Et forventet merforbrug på 7,6 mio. kr. ud af et budget på 156 mio. kr. svarer til cirka 4,8 %. Området er kendetegnet ved, at de konstaterede behov hos borgerne kan opstå spontant og uden varsel, at der uden for kommunens indflydelse løbende tilkommer nye opgave fra regionen samt at ledelsen kun i meget lille omfang har mulighed for at omprioritere. Der må derfor forventes en vis usikkerhed i budgetteringen. Men nogle af de budgetforhold, som p.t. kan konstateres, skyldes ikke forhold hos borgeren, men manglende kvalitet i budgetforudsætningerne og det skal rettes op. En mere sikker budgettering er nødvendig for at have et tilstrækkeligt ledelses- og styringsgrundlag fremover. Det vil formentlig betyde, at det opdaterede budgetforslag, der foreligger til august, vil indebære forslag om tilførsel af ekstra midler til området.

     

    Forslag til imødegåelse af de forventede merudgifter i 2020:

     

    Bufferpuljen - I det vedtagne budget for 2020, blev bufferpuljen øget med henvisning til at bufferpuljen ”….fremadrettet også skal medvirke til at finansiere et eventuelt merforbrug på ældreområdet”, som det hedder i forligsteksten. Den prioritering blev foretaget i lyset af den opmærksomhed på budgetproblemerne, som fandtes på området og som var påbegyndt udredt. I februar 2020 blev dele af de budgetproblemer dækket med en tilførsel af 5,1 mio. kr. fra bufferpuljen. Det handlede primært om tidligere indarbejdede effektiviseringsforventninger, der ikke kunne udmøntes. Det foreslås nu, at der tilføres yderligere 3,0 mio. kr. fra bufferpuljen til den integrerede døgnpleje. Derefter resterer 1,4 mio. kr. i bufferpuljen.

     

    Ekstraordinær indtægt fra vejafvandingsbidrag - Som omtalt i BOP2 forventedes ikke-budgetterede merindtægter fra vejafvandingsbidrag i form af tilbagebetalinger for tidligere år. På det tidspunkt kunne beløbet ikke fastslås. Beløbet er nu efter møder med KLAR fastlagt til 4,1 mio. kr. i 2020. Beløbet er et engangsbeløb. Det foreslås, at disse midler tilføres den integrerede døgnpleje i 2020.

     

    Besparelser i Sundhed & Omsorg – Det foreslås, at centret skal søge at reducere de forventede udgifter i 2020 med 0,5 mio. kr. Der kan være tale om ledig lønsum uden for den integrerede døgnpleje (opstået ved vakance mv.), udskydelse af visse aktiviteter mv. Udmøntningen af besparelserne skal fremgå af BOP3 og SSU orienteres i øvrigt løbende. Besparelsen på 0,5 mio. kr. overføres til den integrerede døgnpleje i 2020.

     

    Der henvises i øvrigt til uddybende forklaringer på udvikling og status i vedlagte notat fra Sundhed & Omsorg. Her uddybes det forløbne og igangværende arbejde med styrings- og budgetkvaliteten (bilag).

     

    Der vil i udmøntningen af kompensation generelt i kommunen blive taget højde for, at der ikke skal kompenseres to gang for ekstraordinære Coronaudgifter i den integrerede døgnpleje.

     

    Centerchef for Sundhed & Omsorg deltager under dette punkt.

     

    Der vil kunne blive fremlagt yderlige materiale på selve mødet.

  • 317. Tilskud til folkeskolen - godkendelse

    application/pdf icon aaa_-_200608-generelt-loeft-af-folkeskolen-tilskud-pr-kommune-2020-v03.pdfapplication/pdf icon aaa_-_200603-aftaletekst-om-udmoentning.pdf

    Resume

    ØU skal tage stilling til, om Stevns Kommune ønsker at modtage tilskud på 0,9 mio. kr. til generelt løft af folkeskolen, samt hvordan de ekstraordinære midler skal fordeles til folkeskolerne i Stevns.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til ØU via BUL, at

    1. Stevns Kommune ønsker at modtage minimum et tilskud på 0,9 mio. kr. fra den statslige pulje til ansættelse af flere lærere i folkeskolen.
    2. ekstraordinære midler til folkeskolen fordeles til de 3 folkeskoler ud fra det forventede elevtal pr. 1. august 2020.
    3. indtægts- og udgiftsbevillingen medtages i budgetopfølgning 2020 og det kommende budget 2021.

     

    Børn, Unge og Læring, 9. juni 2020, pkt. 193:

    Anbefales med en bemærkning om, at modellen for fordeling af midlerne til skolerne kun gælder indeværende år. Der skal fremadrettet ses på andre mulige modeller.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    BUL's indstilling godkendt.

    Sagsfremstilling

    Et flertal i folketinget vedtog i finanslov 2020 at afsætte 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021 stigende til 807 mio. kr. fra 2023 og frem til folkeskolen.

    Den 3. juni har et flertal i folketinget indgået aftale for udmøntning af midlerne. Der estimeres af det tildeles Stevns Kommune 0,9 mio. kr. i 2020. Midlerne skal gå til ansættelse af lærere og omkostninger direkte relateret hertil. Midler der ikke er benyttet til dette formål i 2020 skal tilbagebetales. Der er ikke taget stilling til midlerne afsat fra 2021 og frem. Udmøntningen heraf vil blive aftalt på et senere tidspunkt. Det vil sige, at vi pt. ikke kender Stevns Kommunes tilskud fra 2021 og frem.

    Det er muligt at frasige sig tilskuddet. I det tilfælde fordeles de resterende midler til de kommuner, der ønsker at modtage et statsligt tilskud fra puljen.

    Politisk aftale fra Folketingets partier og oversigt over fordeling af midlerne er vedhæftet som bilag til sagen.

    Midlerne forventes øget til 400 mio. kr. på nationalt plan i 2021 Det giver mulighed for, at en del af midlerne til Stevns Kommune kan benyttes til fastansættelser fra august 2020. Øvrige midler i 2020 kan søges benyttet via tidsbegrænsede ansættelser, vikariater og lignende.

    Børn og Læring foreslår, at midlerne fordeles mellem de tre folkeskoler ud fra elevtal. Dette vil ud fra Undervisningsministeriets foreløbige estimat på 0,9 mio. kr. til Stevns Kommune medføre følgende tildeling til de tre folkeskoler.

    Strøbyskolen                            390.000 kr.
    Store Heddinge Skole               291.000 kr.
    Hotherskolen                            219.000 kr.

    Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for anvendelse af midlerne. Kommuner, som ikke indsender revisorpåtegnet regnskab eller som ikke kan godtgøre, at midlerne er anvendt som forudsat, herunder at midlerne er lagt oven i det vedtagne budget 2020, vil blive pålagt at tilbageføre tilskuddet. I forhold til afrapportering vil Børn & Læring og Økonomi gå i dialog med revisionen.

     

    Lovgrundlag

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet udgifterne til flere lærere mv. kan finansieres af det statslige tilskud på 0,9 mio. kr.

  • 318. Budget 2021

    application/pdf icon budgetforudsaetninger_2021_-_oeu.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_b_2021_-_oeu_v1.pdfapplication/pdf icon lov_og_cirkulaere_2021_-_oeu_v1.pdfapplication/pdf icon udover_vedtaget_service_2021_-_oeu_v1.pdfapplication/pdf icon pmt_-_oversigter_til_oeu_.pdfapplication/pdf icon bul_-_oversigt_til_oeu.pdfapplication/pdf icon ssu_-_oversigt_til_oeu.pdfapplication/pdf icon aet_-_oversigter_til_oeu.pdf

    Resume

    Økonomiudvalget skal behandle budgetforslag 2021-2024 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Derudover skal der tages stilling til den økonomiske håndtering af den nye ferielov med virkning fra 1. september 2020 samt håndtering af mer- og mindreudgifter som følge af corona-virus.

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til ØU via DIR og Hovedudvalget, at

    1. behandle budgetforslag 2021.
    2. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces. 
    3. den foreslåede model for den økonomiske håndtering af den nye ferielov godkendes og de økonomiske konsekvenser indarbejdes i budget 2021.
    4. nettomerudgifter som følge af corona-virus vil blive opgjort og de berørte områder kompenseret, dog således at den samlede kompensation kan holdes inden for den kompensation, som er modtaget fra staten.

     

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 6:

    Anbefales.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Ad.1

    Drøftet

     

    Ad. 2

    Godkender Bilag 1 og 2 (budgetforudsætninger) og videresender øvrige poster til de politiske budgetforhandlinger.

     

    Ad. 3

    Godkendt.

     

    Ad. 4

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2021 og overslagsårene 2022-2024, og udvalgenes anbefalinger indgår ved budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.

     

    Den økonomiske politik for 2020-2024 blev godkendt i januar 2020, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2021. Økonomiudvalget har efterfølgende på mødet den 21. april besluttet at udskyde udarbejdelsen af et balancekatalog til efter sommerferien, når resultatet af en ny økonomiaftale og effekterne af en ny udligningsreform kendes. Den øvrige del af budgetprocessen gennemføres, som det fremgår af den oprindelige tidsplan.

     

    Der er den 5. maj indgået politisk aftale om en ny udligningsreform – men den endelige udmøntning og konsekvenser for Stevns Kommune kendes først efter indgåelse af en ny økonomiaftale i juni og den efterfølgende udmøntning.

     

    Ændringer til budget 2021

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2021, version 1:

    • Overførselsudgifter

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau

    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer

    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau

    • Anlægsønsker

    • Balancekatalog (udarbejdes efter sommerferien)

     

    Budgetforslag 2021 på ØU's område

    På Økonomiudvalgets område er der i 2021 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2021:

     

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 2,6 mio. kr.

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Udover vedtaget service: 2,7 mio. kr.

    Lov- og cirkulæreændringer på 2,6 mio. kr.

    Anlæg: -3,0 mio. kr. (Oversigt over ØU´s anlægsforslag samt en samlet anlægsoversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”)

     

    Nye lov- og cirkulæreændringer forventes forelagt på mødet i august 2020, når resultatet af økonomiaftalen for 2021 kendes.

     

    Budgetprocessen for 2021

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni, dog undtaget balanceforslag, som Økonomiudvalget efterfølgende har besluttet at udskyde til efter sommerferien.

     

    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2021 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august samt konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2021. Der vil som sidste år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.

     

    Balanceforslagene bliver udarbejdet efter sommerferien og bliver ikke behandlet i fagudvalgene, men indgår direkte i de politiske drøftelser af budget 2021 i september.

     

    Høringsprocessen bliver igangsat i september og høringssvarene tilgår først fagudvalgene på møderne ultimo september. De vil ligeledes indgå ved 2. behandlingen af budgettet.

     

    Ud over Økonomiudvalgets egne budgetforlag er oversigterne over budgetforslagene for de øvrige udvalgsområder også vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen. En samlet anlægsoversigt fremgår af bilag i sagen "diverse orienteringer".

     

    Budgetforslagene for alle udvalgsområder vil fremgå af den elektroniske budgetmappe i Prepare i slutningen af juni, når alle udvalg har behandlet budget 2021.

     

    Ny ferielov

    Der er vedtaget ny ferielov med virkning fra 1. september 2020 og med en overgangsordning fra 1. september 2019. Ændringen betyder, at ret til at afholde ferie med løn optjenes i samme periode, som ferien afholdes. Det medfører et overgangsår for nuværende ansatte i kommunen, hvor de opsparede feriemidler efter den gamle ferieordning indefryses, indtil de forlader arbejdsmarkedet.

     

    Der er forskellige modeller for håndtering og indbetaling af de indefrosne feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler:

     

    1.  Betale hele beløbet for overgangsåret til Lønmodtagernes Feriemidler med det samme i 2021.
    2.  Beholde feriepengene i kommunen mod en årlig indeksering og indbetale i takt med at medarbejderne går på pension eller fratræder deres job
    3.  Indbetaling vedrørende bestemte grupper af medarbejdere

     

    Det foreslås at anvende model 2, hvor der for hvert år indbetales for de medarbejdere, der forlader arbejdermarkedet i det givne år. Ved denne model kan indbetalingen til Lønmodtagernes Feriemidler opgøres til ca. 2 mio. kr. i 2021. Beløbet varierer fra år til år, alt efter hvor mange der forlader arbejdsmarkedet.

     

    Der kan ændres model fra det ene år til det andet.

     

    Dertil kommer en årlig udgift til administrationsbidrag på ca. 40.000 kr. samt udgift på ca. 1,4 mio. kr. til indeksering af de feriemidler, som ikke indbetales.

     

    Ny boligaftale

    Der er 15. maj 2020 indgået ny boligaftale. Det har en række konsekvenser for både boligejerne og kommunerne. Allerede fra 2021 lempes boligskatterne og de kommunale grundskyldspromiller kan ikke sættes op fra 2021. De konkrete effekter vil blive indregnet i budget 2021 i de skønnede indtægter fra ejendomsskatter.

     

    Merudgifter som følge af corona

    Mer- og mindreudgifter som følge af corona-virus vil blive opgjort og de berørte områder vil få dækket deres nettomerudgifter, dog inden for rammen for den økonomiske kompensation, som kommunen har modtaget fra staten på ca. 10 mio. kr. (eksklusive kompensation for overførselsudgifter). Den konkrete håndtering og udmøntning vil blive udmeldt på et senere tidspunkt, når der er bedre overblik over mer- og mindreudgifterne. Det gælder såvel de hidtidige afholdte udgifter, som de udgifter, som fremover må forventes afholdt i forhold til for eksempel gennemførelse af besøg på plejecentrene under skærpede hygiejneregler mv. og andre forhold som ikke kendes endnu.

     

    Økonomi

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2021 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2021.

     

  • 319. Befolkningsprognose 2020

    application/pdf icon befolkningsprognose_2021_pr._1.4.20.pdf

    Resume

    Forvaltningen har udarbejdet en ny befolkningsprognose for Stevns Kommune. Befolkningsprognosen beskriver den forventede demografiske udvikling i Stevns Kommune for perioden 2020 – 2030. Prognosen er udarbejdet på baggrund af seneste statustal for befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2020, samt en række forudsætninger og antagelser.

    Indstilling

    Økonomi indstillet til ØU via DIR, at

     

    1. befolkningsprognosen tages til efterretning og indgår som grundlag for det kommende budgetår.

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Godkendt.

    Uddybende materiale eftersendes udvalget.

    Sagsfremstilling

    Økonomi har udarbejdet en ny befolkningsprognose for Stevns Kommune. Befolkningsprognosen beskriver den forventede demografiske udvikling i Stevns Kommune for perioden 2020 – 2030. Prognosen er udarbejdet på baggrund af seneste statustal for befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2020. Prognosen bygger på forudsætninger og forventninger til af fødsler, dødsfald, til- og fraflytning, samt ind- og udvandring. Prognosen baseres på data sammenkørt fra CPR-registeret og BBR-registeret. Prognosen baseres på historik, fertilitet, dødelighed og forventninger til de kommende års opførsel af nye boliger.

     

    Prognosen

    Stevns Kommune har oplevet en stigning i befolkningen på cirka 1000 borgere 2012 til 2020 pga. øget tilflytning og indvandring. Stevns Kommunes befolkningstal forventes at stige svagt  ide kommende år til omkring 22.900. Mod slutningen af perioden forvents et mindre fald mod det nuværende niveau. Det skyldes primært at der i de kommende år stadig forventes flere tilflyttere end fraflyttere, samt at indvandringen forventes at forsætte på nuværende niveau. Samtidig forventes en opførsel af en del nye boliger i de kommende år. Dette modsvares af at der fortsat forventes flere døde end fødte pga. en stigende andel ældre og færre unge borgere, hvilket vil resultere i et fødselsunderskud. Dette fald modsvares af en forventning om nettotilflytning og indvandring. Prognosen er nedjusteret ens smule siden sidste år, da flere boligprojekter tilsyneladende er blevet udskudt. Det er også helt uvist hvordan den ventede økonomiske tilbagegang som følge af corona epidemien, vil påvirke udviklingen.

    Ikke mindst på længere sigt er prognosen ret usikker. Især fordi coronakrisens betydning for boligmarkedet i Stevns Kommune slet ikke kendes endnu.

    Prognosen forventes at være mest sikker for så vidt angår de ældste borgere, idet der i høj grad er tale om borgere, som allerede bor i kommunen. I løbet af de næste 5 år vil antallet af borgere over 80 år i Stevns Kommune stige med cirka 25 %, svarende til 400 borgere. Det vil betyde en mærkbar stigning i udgifterne til ældreplejen i perioden og det underbygger behovet for den igangværende forberedelse af opførelsen af et nyt plejecenter.

    Antallet af mindre børn under 6 år forventes at stige svagt i de kommende år, mens antallet af skolebørn forventes at falde i perioden. Antallet af børn påvirkes erfaringsmæssigt meget af nybyggeriet og på den baggrund vurderes prognosen for antallet af især de mindre børn, at være usikker også på kort sigt.

     

     

    Anvendelse

    Befolkningsprognosen anvendes som grundlag for kapacitetstilpasning på børne- og unge, samt ældre-området. Prognosen indgår desuden som grundlag for demografiberegninger til budgettet for de kommende fire år.

     

    Boligprogram

    Denne befolkningsprognose bygger bl.a. på, at der i prognoseårene opføres ca. 93 boliger om året i Stevns Kommune, hvilket er baseret på kommunens boligplaner samt historik for nyopførte boliger i de seneste 3 år. Der forventes primært en udbygning og opførsel af nye boliger i udviklingsbyerne Strøby Egede, Store Heddinge, Hårlev og Rødvig. Det må forventes, at den næste befolkningsprognose vil kunne baseres på konsekvenserne af coronakrisen og det kan forventes, at antallet af realiserede, nybyggede boliger må nedjusteres i forhold til denne prognoses forudsætninger.

     

    Befolkningssammensætning

    Stevns Kommune vil i de kommende år oplevede en stigning i andelen af borgere over 65 år. Samtidig vil antallet af borgere i den erhvervsaktive alder at falde.

     

    Fødsler og døde

    Stevns Kommune har stadig et fødselsunderskud, hvilket betyder at antallet af døde overstiger antallet af fødte. Denne tendens forventes at fortsættes selvom der er konstateret en fremgang i antallet af fødsler. Dette opvejes dog af flere ældre og heraf større dødelighed.

     

    Til- og fraflytning

    I de seneste år har Stevns Kommune haft nettotilflytning, hvilket betyder flere tilflyttede end fraflyttede. Tilflytningen er faldet det seneste år, men forventes at fortsætte på det nuværende niveau i de kommende år.

     

    Ind- og udvandring

    Stevns Kommune har de seneste år oplevet en stigende nettoindvandring. Indvandringen er vanskelig at forudsige, da den påvirkes væsenligt af udefrakommende begivenheder, som fx konflikter m.m. I prognonsen forventes en forsat indvandring, dog på det nuværende eller lidt lavere niveau.

     

     

  • 320. Indkøb af varslingssystem til folkeskolerne

    Resume

    BUL skal tage stilling til at udmønte midler til digitalt varslingssystem som en del af skolerne beredskab mod ”påbegyndt livsfarlig og voldelig handling” (PLOV)

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via DIR, BUL og ØU, at

    1. der gives en anlægsbevilling på 350.000 kr. til at etablere digital varsling, som en del af skolernes beredskabsplan
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive en del af det afsatte rådighedsbeløb til faglige indsatsmiljøer mv.

    Direktionen, 8. juni 2020, pkt. 1:

    Direktionen ønskede suplerende oplyst, om systemet skal godkendes af beredskabet og/eller politiet.

    Børn, Unge og Læring, 9. juni 2020, pkt. 196:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Sagen returneres til forvaltningen med henblik på indhentning af yderligere informationer om/krav til systemet.

    Sagsfremstilling

    Hvis en skole står overfor en 'Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig' (PLOV) handling, skal det som en del af beredskaber kunne formidles til ansatte og elever, om handlingen forudsætter evakuering eller barrikadering.

    Grundlaget for dette er bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, §1, stk. der bl.a. siger:

     ”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”

    Fra Børne- og Undervisningsministeriets vejledning er anført følgende:

    "Specifikt for skoleskyderier: Det anbefales, at I undersøger mulighederne for barrikadering i afgrænsede lokaler, så en potentiel skoleskyder kan forhindres adgang til lokalet. Det er vigtigt, at barrikaderingen er så effektiv som muligt, og gerningsmanden må derfor ikke kunne sparke døren ind"

     

    Om alarmering siger vejledningen:

     

    "Enhver uddannelsesinstitution er indrettet meget forskelligt i forhold til omgivelser, undervisningslokaler og tekniske installationer. Det skal I tage højde for, når I fastlægger jeres alarmeringsprocedure(r).

    I skal som uddannelsesinstitution afdække skolens områder, indretning og tekniske installationer for at afklare, hvilke(n) alarmeringsprocedure(r) der er mulig(e) at anvende i en given situation. Eksempler på forskellige alarmeringsmetoder og installationer er samtaleanlæg, megafon, mobiltelefon, intranet, belysningen m.m.

    Alarmen skal kunne udløses fra flere lokaliteter.

    Optimalt skal der laves to systemer for alarmering. Et for brand og et til intern evakuering eller barrikadering. Brandalarmen bør ikke anvendes til alarmering af et skoleskyderi, da aktiveringen af brandalarm umiddelbart vil medvirke til, at folk strømmer ud på gangene, hvilket kan gøre dem udsatte for skud.

    Børn og læring har igennem længere tid haft dialog med Stevns Ejendomme om løsninger, der kunne understøtte PLOV yderligere. Der har været kigget på nuværende manuelle alarmsystemer mm. Disse løsninger har været estimeret til en anlægsomkostning på mellem 750.000 kr. – 1.000.000 kr.

    Der er derefter undersøgt mulighed for en app-baseret varslingsløsning. Denne estimeres til 350.000 kr. i anlægsomkostning. Yderligere detaljer om app-løsning: herunder.

    Varsling/alarmering kan ske via en app-løsning, som kan afvikles på tablets eller smartphones.

    App’en kan vise evakueringsinstruks el. lign. ved alarmering. App’en er udviklet af Actas.

    Løsningen forudsætter, at der er opsat tablets i undervisningslokaler/fællesarealer – og at disse kobles til skolens wifi.

    En enhed består af en tablet (min. 10.1”), en aflåselig holder (til enheden) til ophængning på væg samt etablering af adgang til 220 V.

    En app-baseret løsning giver mulighed for, at konkrete instruktioner til det enkelte lokale kan tilgå samtidig med alarmering foretages. Den bliver dermed muligt for, at den ansatte i situationen vil kunne se konkrete instrukser ift. den varslede hændelse og udføre disse.

    Den samlede enhedspris anslås til at være ca. 2.000 kr. pr. stk.

    Antallet af lokaler, der ønskes dækket, vurderes til at være ca. 150, hvilket giver en udstyrspris på ca. 300.000 kr.

    Hertil skal der lægges ca. 50.000 kr. til opsætning mv.

    En samlet etableringspris for den krævede hardware mv. er derfor anslået til cirka 350.000 kr.

     

    Der vil årligt være en licensomkostning til systemet på cirka 2.500 kr. pr. skole. Dette betales af den enkelte skole

     

     

     

  • 321. Stevns Kommunes ældreboliger - godkendelse af regnskab 2019 og budget 2021

    application/pdf icon revideret_afdelingsregnskab_afd._892-0_2019_underskrevet_.pdfapplication/pdf icon afdelingsbudget_2021_-_afd._892-0.pdfapplication/pdf icon skrivelse_fra_transport-_og_boligministeriet.pdfapplication/pdf icon foelgebrev_til_kommunen.pdf

    Resume

    Lejerbo har indsendt regnskab for 2019 og budget 2021 til Stevns Kommunes godkendelse.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. regnskabet for 2019 godkendes.
    2. budget for 2021 godkendes.
    3. afdelingsmøder med beboerne aflyses. 

    Plan, Miljø og Teknik, 9. juni 2020, pkt. 308:

    Anbefales af et flertal bestående af V+N+B+A.

     

    Liste O anbefaler punkt 2, men anbefaler ikke pkt 1 og pkt 3.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Sagen returneres til forvaltningen med henblik på at undersøge om sagsfremstillingen indeholder alle relevante oplysninger om regnskabsaflæggelsen.

     

    Sagsfremstilling

    Regnskabet for Stevns Kommunes ældreboliger - afd. 892-0 er revideret af revisor uden bemærkninger, regnskabet er vedlagt som bilag. Afdelingsbestyrelsen i S.K.Æ.P. har godkendt regnskabet, med undtagelse af en enkelt stemme.

     

    Afdelingsbestyrelsen i S.K.Æ.P. har afholdt budgetmøder og bekræftet overfor Lejerbo, at de har godkendt afdelingens budget for 2021 med en huslejestigning på 0,33%, Budget 2021 er vedlagt som bilag.

     

    Med henvisning til den verserende Corona situation, hvor det ikke vil være forsvarligt at afholde afdelingsmøder med beboerne har Transport- og Boligministeriet i skrivelse af april 2020 oplyst, at når budgetstigningen er under 2 pct. kan afdelingsmødet aflyses og budget og regnskab godkendes af organisationsbestyrelsen, skrivelsen er vedlagt som bilag. Det er ligeledes oplyst, at kommuner som udlejer almene boliger får samme mulighed.

     

    Med henvisning til ovenstående foreslår Lejerbo, at kommunen træffer beslutning om at afdelingsmødet aflyses og at kommunen godkender det reviderede regnskab 2019 og budget 2021, følgebrev fra Lejerbo vedlagt som bilag.

     

    Lovgrundlag

    Lov om almene boliger.

    Økonomi

    Regnskabet for Stevns kommunes ældreboliger indarbejdes i kommunens driftsregnskab og medtages i den kommende Budgetopfølgning.

  • 322. Intern evaluering af foreløbige periode med Coronavirus.

    application/pdf icon spoergeskemaundersoegelse_evaluering_corona_ansatte.pdf.pdf

    Resume

    Coronakrisen har medført store både midlertidige og varige forandringer i det danske samfund, herunder også i Stevns Kommune. En lang række ændringer i dagligdagen er gennemført for vore borgere og de mange kommunalt ansatte. Direktionen har igangsat en intern evaluering, hvor alle lokale samarbejdsudvalg, ledere og chefer anmodes om at komme med deres vurdering af forløbet indtil nu og deres oplevelser. Den samlede opsamling inden sommerferien skal medvirke til at få noteret deres oplevelser, som også kan give input til at vi ændrer fx metoder, arbejdstilrettelæggelse eller arbejdsgange i det daglige. Samtidig er det hensigtsmæssigt at evaluere den politiske proces i Coronatiden, herunder om der er læringspunkter i forhold til politikernes roller i sådanne krisesituationer. Samlet set skal vi gøre Stevns stærkere, når næste krise rammer landet.

    Indstilling

    Borgmesteren og DIR indstiller til ØU, at

     

    1. tage orienteringen til efterretning.
    2. drøfte de fremlagte spørgsmål til den politiske spørgeskemaundersøgelse.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V) og Steen S. Hansen (A)

     

    Drøftet og taget til efterretning.

    Positive tilbagemeldinger om den organisatoriske spørgeskemaundersøgelse. Ser frem til resultatet efter sommerferien.

    I forhold til den politiske undersøgelse godkendes de fremlagte spørgsmål.

     

    Andre Cowid19-spørgsmål blev ligeledes drøftet.

    Sagsfremstilling

    De danske kommuner, herunder Stevns har i foråret 2020 måtte træffe mange hurtige og store beslutninger, herunder beslutninger på et grundlag som fra starten af ikke har været fyldestgørende eller har været på et grundlag, som kort tid efter er blevet ændret af de centrale myndigheder undervejs i udmøntningen.

     

    I denne udmøntning har alle led i organisationen måtte agere ud fra den viden som på tidspunktet var tilgængelig. Beslutningskompetencen har været centreret i Kriseberedskabet, som senere i forløbet også er blevet suppleret af en ny midlertidig lokal politisk model, hvor Økonomiudvalget er blevet inddraget med supplement af 2 medlemmer fra de partier, som ikke i denne periode sidder i Økonomiudvalget. Vi har på Stevns kaldt denne model for Beredskabs-ØU. Modellen skulle sikre, at der var en hurtig og smidig politisk indflydelse og information til alle partier i Kommunalbestyrelsen i særlige sager (fx om tilbagebetaling af forældrebetaling). Sideløbende har Kriseberedskabet fortsat kørt de sager, som omhandlede fx værnemidler eller organisering af det daglige arbejde i lyset af de mange løbende centrale udmeldinger. Alle fagudvalg er efterfølgende også orienteret om de politiske og administrative beslutninger ligesom hele KB løbende har modtaget korte orienteringer fra direktionen om aktuelle status.

     

    Det er umiddelbart vurderingen, at Stevns indtil nu er kommet godt igennem krisen, og at alle led i organisationen på hver sin måde har forsøgt at løse de mange nye opgaver eller forhold på arbejdspladsen. Løst både hurtigt og med et stort engagement. Det har i den forbindelse også været godt med tværgående løsninger mellem centrene.

     

    Det har fra starten af krisen været meldt ud fra direktionens side, at alle gerne straks måtte reflektere over om der var ting, som vi med fordel kunne bringe videre ind i en ”normal hverdag” (når vi kommer dertil). Vi bør naturligvis sikre os, at gode idéer eller kreative løsninger ikke glemmes, når vi alle vender tilbage. Det gælder også, hvis der før krisen har været brugt  ressourcer på noget, som egentligt ikke giver mening. Det er også vigtigt at få undersøgt om vi med disse erfaringer måske konstaterer, at vi ikke alle steder har de optimale ressourcer eller kvalifikationer til en hverdag på den ”anden side ” af krisen. Et samlet overblik og ensrettet tilgang til disse ting skal medvirke til gøre Stevns stærkere på den lange bane. Dette ønske har også været fremført mundtligt af borgmester og det politiske system. Slutteligt er det ikke mindst vigtigt, at vi tager erfaringerne med ind vor i beredskabshåndtering, når en ny krise – på et eller andet tidspunkt – igen rammer Danmark eller Stevns.

     

    Spørgeskemaundersøgelsen på det operative niveau er udsendt i uge 24, og rammer ca. 200/250 medarbejdere og ledere i Stevns Kommune. Spørgeskemaet vedlægges som bilag til denne sag. Resultatet af undersøgelsen bliver fremlagt til ØU efter sommerferien.

     

    I forhold til spørgeskemaundersøgelsen til det politiske niveau kunne den gennemføres således:

     

    • Deltagerkreds: Borgmester og øvrige Kommunalbestyrelse (19 medlemmer).

     

    • Spørgsmål, som kunne indgå:

     

    • Hvad er din generelle opfattelse af Stevns Kommunes  interne håndtering af Coronakrisen? (organisering, kommunikation, interne samarbejde m.v.)
    • Er der forhold/ting, som du mener har været godt?
    • Er der forhold/ting, som du mener ikke fungerede optimalt?
    • Hvordan har den politiske orientering og inddragelse i krisen fungeret indtil nu?
      • I forhold til de politiske møder?
      • Direktionens nyhedsbreve?
      • Anden information?
    • Er der praktiske forhold (it og andet i forhold til dit politiske arbejde), som du gerne vil fremhæve – godt og mindre godt?
    • Er der forhold, som du gerne allerede nu ser ændret?
    • Er der beredskabsmæssige forhold, som du ønsker at få ændret fremadrettet eller bør have fokus på, så vi er forberedt bedre til kommende (nye) kriser?
    • Er der ”Coronarelaterede” forhold/elementer, som du ønsker skal indgå i de politiske forhandlinger om budget 2021?
    • Andet, som ikke er fremgået af ovennævnte spørgsmål?

     

    Spørgeskemaundersøgelsen udsendes ultimo juni. Resultatet forelægges ØU og KB til orientering efter sommerferien.

  • 323. Magtanvendelser 2019 - orientering

    application/pdf icon oversigt_over_fordeling_af_magtanvendelser_2019_2018_og_2017_-_bilag_til_ssu_juni_2020.pdfapplication/pdf icon nye_regler_om_magtanvendelse_pr._01.01.2020_-_bilag_til_ssu_juni_2020.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen orienteres hvert år om antallet af magtanvendelsessager, der er sendt til og behandlet i Sundhed & Omsorg. Magtanvendelsessagerne vedrører borgere, der modtager hjælp af døgnplejen, samt borgere i botilbud i andre kommuner, hvor Stevns Kommune er handlekommune for borgeren. Til sammenligning med sidste år er antallet af indberettede magtanvendelser faldet.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller til SSU via DIR, at

    1. orienteringen godkendes.
    2. orienteringen sendes til orientering i ØU og KB.

    Social og Sundhed, 4. juni 2020, pkt. 191:

    1. Orienteringen taget til efterretning.

    2. Sagen sendes til orientering i ØU og KB.

    Direktionen, 15. juni 2020, pkt. 8:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V) og Steen S. Hansen (A)

     

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Indberetninger af magtanvendelser i 2019 er behandlet ud fra de gamle regler om magtanvendelse, da der pr. 1. januar 2020 er kommet nye regler om magtanvendelse.

     

    Magtanvendelsesbestemmelserne fremgår af serviceloven kapitel 24.

     

    Følgende områder er indberettet og behandlet i 2019:

    • § 125: personlig alarm særlige døråbnere og pejlesystemer
    • § 126: fastholdelse eller føre til andet opholdsrum
    • § 126 a: fastholdelse i hygiejne situationer
    • § 127: tilbageholdelse i boligen
    • § 128: blød stofsele
    • § 129: flytning uden samtykke

     

    Målgruppen i bestemmelserne er borgere med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der modtager personlig og/eller praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, behandling og/eller aktiverende tilbud, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter magtanvendelsesparagrafferne 125-129 i serviceloven.

     

    Kompetencen til at træffe afgørelser i sagerne ligger i Myndighed - demensteamet, som i tvivlsager søger intern juridisk vejledning.

     

    Procedure for registrering og indstillinger
    Registrering af magtanvendelse skal foretages på de særlige indberetningsskemaer, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Skemaerne vil inden for meget kort tid komme til at ligge i omsorgssystemet CURA.

     

    Registreringen skal bruges i dialogen mellem personaleleder og medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion bl.a. i forhold til, hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder.

     

    Personalelederen skal herefter sørge for, at alle registreringer indberettes til demensteamet, som så skal vurdere, om indberetningen, giver anledning til bemærkninger eller til ændringer i plejen for den person indberetningen omhandler.

     

    Demensteamet har derudover til opgave at sikre, at den pågældende person kan klage over indgrebet eller over beslutningen om forhåndsgodkendt magtanvendelse. Hvis den pågældende ikke selv er i stand til at klage, kan en ægtefælle, pårørende, værge eller anden repræsentant for pågældende klage over myndighedens beslutning.

     

    Demensteamet eller sagsbehandler fra voksen-handicap har ansvaret for, at der er eller bliver udarbejdet handleplaner for personer, hvor der er foretaget magtanvendelse.

     

    Indberettede magtanvendelser for 2019

    • I alt blev der indsendt og behandlet 19 sager om magtanvendelse i 2019.
    • Antallet af indberetninger for 2019 ligger noget lavere end antallet for 2018. Helt konkret er der sket et fald på 38 indberetninger i forhold til 2018. I 2017 var antallet også 19. Stigningen i antallet af indberetninger fra 2017 til 2018 skyldes primært én dement beboer.
    • 6 sager vedrører fastholdelse i personlig hygiejne-situationer.
    • 5 sager vedrører fastholdelse eller føre til andet opholdsrum.
    • 3 sager vedrørende optagelse i særlige botilbud uden samtykke.
    • 4 sager vedrørende GPS, hvor der ligger en afgørelse, det vil sige situationer, hvor der ikke er samtykket til en GPS, men hvor der er truffet en kommunal afgørelse. De øvrige GPS-udlån er uden afgørelse og tidsbegrænsning, da borger har samtykket til at benytte GPS’en. Antallet af udlånte GPS’er har ligget stabilt på ca. 13 i udlån i perioden fra 2016 til starten af 2019. Herefter er der sket en stigning i antallet, så det med udgangen af 2019 lå på 20 stk. Årsagen er at det er blevet lettere at tilbyde en GPS, grundet en lempelse i loven.
    • Der har i alt været 4 indstillinger om anvendelse af blød stofsele, hvoraf kun den ene blev godkendt.

     

    Oversigt over fordeling af magtanvendelser for 2017, 2018 og 2019 er vedlagt som bilag.

     

    Fremadrettet

    Magtanvendelser i indeværende år skal behandles efter de nye regler. Der har derfor været planlagt undervisning for alle medarbejdere i døgnplejen i foråret 2020, desværre har corona-krisen betydet, at det først er realistisk at gennemføre undervisningsforløbet efter sommerferien.

     

    En af de største ændringer ved de nye regler er mulighederne for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Forvaltningen er derfor i gang med at udarbejde en kvalitetsstandard for tryghedsskabende velfærdsteknologi, som vil blive fremlagt for SSU og KB efter sommerferien.

     

    Til orientering er overblik over de nye regler for magtanvendelse vedlagt som bilag.

    Lovgrundlag

    Serviceloven kapitel 24

    Økonomi

    Ikke relevant for sagen.

  • 324. Personalepolitisk redegørelse 2019 – orientering

    application/pdf icon personalepolitisk_redegorelse_2019.pdf

    Resume

    For at skabe et generelt overblik over HR-området, udarbejder HR årligt en personalepolitisk redegørelse.  

    Indstilling

    Økonomi, HR og IT indstiller til ØU via CG og Hovedudvalget, at

    1. personalepolitisk redegørelse for 2019 tages til efterretning.

    Chefgruppen, 15. juni 2020, pkt. 2:

    Orienteringen taget til efterretning.

     

    Sygefraværet er steget og det er drøftet, at vi skal sætte ind igen. Især på Sundhed og Omsorg er det højt.

     

    Sygefraværsstatistikkerne har ikke været udarbejdet under Coronakrisen.

     

    Anton vil sørge for benchmarking med andre kommuner.

     

    Alle har mulighed for selv at trække data decentralt.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V) og Steen S. Hansen (A)

     

    Drøftet og taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Personalepolitisk redegørelse for 2019 er udarbejdet. Redegørelsen indeholder informationer om personalet, trivsel og arbejdsmiljø, organisationsudvikling og øvrige HR opgaver. 

    Væsentlige HR-emner for 2019, der har betydning for hele organisationen fremgår også. 

    Det fremgår af redegørelsen, at Stevns Kommune har 1.285 fuldtidsstillinger i november 2019 fordelt på 1.451 ansatte. 4 ud af 5 ansatte er kvinder. For ansatte i Stevns Kommune er gennemsnitsalderen 47 år. Ældste medarbejder er 77 år.

    Personaleomsætningen i Stevns Kommune er 15,1 %, hvilket er 1,9 procentpoint højere en gennemsnittet for Regionen. 

    Stevns Kommune har en sygefraværsprocent på 6,2 %. Sygdomsprocenten varierer fra år til år, hvilket også er kendetegnende for de øvrige kommuner i regionen. I 2017 havde Stevns Kommune det laveste sygefravær i regionen, men oplevede en større stigning i sygefraværet i 2018. I 2019 er fraværsprocenten uændret i forhold til 2018.  

    I 2019 blev der samlet anmeldt 119 arbejdsskader i Stevns Kommune, hvoraf der er registreret fravær på 31 af anmeldelserne udover selve den dag, hvor skaden er sket. Arbejdstilsynet har besøgt 12 arbejdssteder i 2019. Arbejdstilsynet har givet 2 straks påbud, 6 påbud, 3 vejledninger og 8 grønne smileys.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 325. Fremrykning af anlægsprojekter grundet Corona

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V) og Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

     

  • 326. Turistbus - anlægsbevilling, frigivelse (Lukket)

  • 327. Forlængelse af lejekontrakt - beslutning (Lukket)

  • 328. Køb af ejendom - anlægsbevilling (Lukket)

  • 329. TV-optagelse og transmission af KB-møder mv. (Lukket)

  • 330. Diverse orienteringer - ØU den 16. juni 2020 (Lukket)

  • 331. Underskriftsark (Lukket)