Referat

  • 297. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 14. maj 2019.

     

    Beslutning

    Godkendt.

  • 298. Sundhedsaftale 2019-2023 - godkendelse

    application/pdf icon brev_fra_region_sjaelland_vedr._politisk_godkendelse_af_sundhedsaftale_2019-2023.pdfapplication/pdf icon sundhedsaftalen_2019-2023_til_politisk_godkendelse.pdfapplication/pdf icon faelles_sagsfremstilling_-_sundhedsaftale_2019-2023_-_godkendelse_i_kommunalbestyrelserne.pdfapplication/pdf icon opsamling_paa_hoeringssvar_til_sundhedsaftaleudkast_2019-2023.pdf

    Resume

    Godkendelse af Sundhedsaftale 2019 - 2023.

     

    Senest den 19. juni 2019 skal Region Sjælland have besked om, hvorvidt KB kan tiltræde aftalen.

     

    Efter behandling i DIR den 29. april modtog forvaltningen en fælles sagsfremstilling og en opsamling på høringssvar fra KL. Begge er vedhæftet denne sag som bilag.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via DIR, SSU og ØU, at

    1. Sundhedsaftale 2019 - 2023 godkendes.

    Direktionen, 29. april 2019, pkt. 2:

    Anbefalet

    Social og Sundhed, 6. maj 2019, pkt. 165:

    Deltog ikke: Mogens Haugaard Nielsen (N)

     

    Anbefales.  

     

    Beslutning

    Anbefales.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at de økonomiske konsekvenser bliver afklaret så hurtigt som muligt (af KL).

    Sagsfremstilling

    KB behandlede på sit møde den 28. februar et høringssvar til Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland har efterfølgende godkendt Sundhedsaftalen 2019-2023 på et møde den 9. april, og fremsender nu aftalen til politisk godkendelse med anbefaling om tiltræden.

     

    Formålet med Sundhedsaftalen er at skabe overblik, struktur og systematik i samarbejde på tværs af sektorer til gavn for borgerne. Sundhedsaftalen sætter rammer og retning for samarbejdet mellem sundhedsvæsenets parter og skal medvirke til at realisere den nationale politiske vision om arbejdsdelingen mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis. Visionen for Sundhedsaftalen er "Fælles med borgeren om bedre sundhed", og ambitionen er, at de samlede ressourcer benyttes bedst muligt til at opnå bedre sundhed.

     

    Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere behandlings- og plejeopgaver i det nære sundhedsvæsen. Denne udvikling stiller nye krav til det samlede sundhedsvæsen og forudsætter nytænkning. Opgaven er at sikre sammenhæng mellem specialiserede behandlingstilbud og indsatser med fokus på behandling, pleje og rehabilitering i borgernes nærmiljø.

     

    På basis af udfordringerne for Region Sjælland har Sundhedskoordinationsudvalget formuleret fire fælles kommunale-regionale mål:

    • Fælles om borgerens livsudfordringer
    • Tryghed og mestring i eget hjem
    • Effektiv forebyggelse – sunde borgere
    • Mental sundhed og psykisk trivsel

     

    Derudover har udvalget valgt at fokuseres på tre ud af otte nationale kvalitetsmål. De tre mål omhandler:

    • Bedre sammenhængende patientforløb
    • Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter
    • Flere sunde leveår

     

    I forhold til tidligere sundhedsaftaler videreføres arbejdet med styrket fokus på at videreudvikle og tydeliggøre gennemskuelige og gensidige forpligtende arbejdsgange og procedurer i sektorovergangene, samt at sikre effektiv implementering af disse blandt de fagprofessionelle i regioner og kommuner.

      

    Senest den 19. juni skal regionen have besked om, hvorvidt KB kan tiltræde aftalen, hvorefter den godkendte aftale sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 30. juni. Aftalen træder i kraft efter fremsendelse til Sundhedsstyrelsen, og Styregruppen for sundhedssamarbejdet udarbejder en implementeringsplan, som skal godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget.

    Økonomi

    Evt. økonomiske konsekvenser fremgår ikke af aftalen.

  • 299. Investeringscase på byggesagsområdet

    Resume

    Der er konstateret et større antal uafsluttede byggesager. De uafsluttede byggesager har bl.a. indflydelse på den kommunale udligningsordning. Det estimeres at der kan vindes ca. 1 mio. kr årligt på at afslutte en række åbne sager i BBR. Teknik & Miljø har fået et tilbud på at få løst opgaven løst hen over sommeren for kr. 100.000. af en ekstern konsulent.   

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR & ØU, at

     

    1. godkende der iværksættes en gennemgang af de uafsluttede byggesager ved ekstern konsulent
    2. give en tillægsbevilling på 0,100 mio. kr. til ekstern konsulent
    3. finansiere bevillingen ved forbrug af kassebeholdningen.
    4. Effekten af gennemgangen tilføres kassebeholdningen.

    Direktionen, 13. maj 2019, pkt. 2:

    Indstillingens punkt 4 tilføjes, at provenuet af gennemgangen indregnes i budget 2020 og frem.

    Beslutning

    Forvaltningens/direktionens indstilling anbefales.

     

    Varly Jensen (O) ønsker en opgørelse over forbruget af konsulenter på det tekniske område.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med en BBR opdatering hos Byggesagsbehandlerne har man kunnet konstatere et større antale uafsluttede byggesager. De uafsluttede byggesager har bl.a. indflydelse på den kommunale udligningsordning og ejendomsskatter.

    Det drejer sig om i alt 410 sager der er mere end et år gamle. Sagerne skal gennemgås og det forventes på baggrund af erfaringer fra andre kommuner, at ca. halvdelen kan afsluttes i BBR. Sagerne skal afsluttes inden den 30. september 2019 for at indgå i SKAT’s beregninger.

    Det estimeres at der kan vindes ca. 1 mio. kr på at lukke en række åbne sager i BBR. Teknik & Miljø har fået et tilbud på at få opgaven løst hen over sommeren for kr. 100.000.    

    Byggesagsbehandlerne har i 2018 behandlet 2000 sager og har siden 2016 haft en stigning i deres sagsmængde på over 25%. Sagsbehandlingstiderne er indenfor de af Regeringen og KL fastsatte fælles servicemål på godkendelse af byggesager: 40 dage for mindre kompliceret byggeri og 50-60 dage for mere kompliceret byggeri. Dertil kommer at teamet er i gang med en række opdateringer i BBR og andre opgaver. Teamet vil derfor ikke selv være i stand til at løfte opgave uden at dette vil kunne få væsenlig indflydelse på sagsbehandlingstiderne.

    Det kan supplerende oplyses, at en ekstern konsulent på tilsvarende vis har gennemgået BBR-status for eksisterende, færdigmeldte bygninger. De rettelser, som blev gennemført i den forbindelse estimeres til at kunne tilføre Stevns Kommune cirka 1,1 mio. kr. i øget bloktilskud årligt. Udgiften til denne opgave på 75.000 kr. er afholdt af den centrale budget til konsulenter, advokater mv. Det budget kan dog ikke bære yderligere udgifter i 2019.

    Økonomi

    Udgiften på 0,100 mio. kr. skal finansieres ved træk på kassebeholdningen i 2019. Der forventes til gengæld fremadrettet et øget bloktilskud på cirka 1 mio. kr.

  • 300. Rottebekæmpelse - forlængelse af kontrakt

    application/pdf icon vedr._forlaengelse_af_kontrakt_med_anticimex.pdfapplication/pdf icon skudstatistik_stevns.pdfapplication/pdf icon handlingsplan_for_rottebekaempelse_2019_.pdf

    Resume

    Kommunen har en kontrakt om bekæmpelse af rotter med Kiratin A/S fra den 1. januar 2016 gældende til den 31. december 2019, med en option på forlængelse i yderligere to år.

     

    Kiratin er pr. 2. januar 2019 blevet overtaget af Anticimex A/S, som fremadrettet vil stå for bekæmpelsen i kommunen. Den faste rottebekæmper, som borgerne kender, forbliver den samme, men der er sket udskiftninger på ledelsesplan, og med tiden vil Kiratin blive integreret i Anticimex. Anticimex sigter efter miljøvenlig bekæmpelse med moderne teknologi og mindre brug af gift.

     

    Planen for mere grøn bekæmpelse med minimal brug af gift harmonerer godt med kommunens rottehandlingsplan, som bl.a. indbefatter opsætning af rovfuglekasser og giftfr bekæmpelse i kloaksystemet som led i rottebekæmpelsen.

     

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. kontrakten med Anticimex forlænges med to år.

    Plan, Miljø og Teknik, 7. maj 2019, pkt. 297:

    1. Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Kommunen har en kontrakt om bekæmpelse af rotter med Kiratin A/S fra den 1. januar 2016 gældende til den 31. december 2019, med en option på forlængelse i yderligere to år.

     

    Kiratin er pr. 2. januar 2019 blevet overtaget af Anticimex A/S, som fremadrettet vil stå for bekæmpelsen i kommunen. Den faste rottebekæmper, som borgerne kender, forbliver den samme, og med tiden vil Kiratin blive integreret i Anticimex A/S. Forvaltningen har holdt møde med Anticimex efter overtagelsen, og den nye ledelse har givet udtryk for, at de gerne ønsker at kontrakten forlænges.

     

    I rottebekendtgørelsen, BEK nr. 1686 af 18. december 2018, er der skærpede krav til udlægning og udlevering af gift, hvilket stiller større krav til ejendommens ejer. Rottebekæmperen er pålagt, i videst muligt omfang at bekæmpe uden brug af gift, f.eks. ved at pålægge ejeren at gennemgå bygninger, samt ved at opprioritere andre bekæmpelsesformer- f.eks. fælder, rottespærrer etc. Formålet med dette er, at det skal modvirke problemer med resistens, samt forhindre sekundær forgiftning af rovfugle og andre dyr, der kunne tænkes at spise rotter og mus med gift i kroppen.

     

    Kommunen har i den nye handlingsplan for rottebekæmpelse 2019 - 2021 beskrevet flere nye tiltag, som skal mindske brugen af gift. Der er igangsat et forsøg med fælder i kloakken 3 steder; to områder i Strøby Egede og et område i Hårlev. Den foreløbige opgørelse viser, at der i perioden december 2018 - marts 2019 er afgivet 80 skud i fælderne. Fælderne kan bruges på konkrete lokaliteter, hvor der er høj forekomst af rotter, og opsættes således at området indkredses og til sidst gøres rottefrit. Kommunen har også igangsat opsætningen af 45 uglekasser på offentlige arealer, samt hos private bl.a. landmænd. Redekasserne kan bruges af både ugler og andre rovfugle, som kan tage rotter. Ved lignende forsøg i andre kommuner antages det, at opsætning af rovfuglekasser kan have en positiv effekt på berørte lokaliteter. Brugen af rovfugle forudsætter dog, at anvendelsen af gift mindskes så vidt muligt.

     

    Forvaltningen har i det seneste år haft et godt samarbejde med Kiratin A/S, bl.a. er det lykkes at knække kurven for anmeldelser, som ellers har været stigende fra 2014 til 2018. Der er sket et i fald i anmeldelser fra 2017 til 2018 på 10,5 %. Faldet har været i andet halvår 2018. Faldet er bl.a. sket ved en bedre information til borgerne, om hvad de selv kan gøre for at undgå rotter, og ved en hurtigere indgriben fra kommunen i vanskelige sager.

     

    I første kvartal 2019 er antallet af rotteanmeldelser fortsat lavt, og det er en generel tendens på kommuneplan, som sandsynligvis primært skyldes den tørre sommer i 2018. Tørken betød, at der har været knaphed på både føde og vand, og det har mindsket antallet af overlevende unger.

     

    Det er forvaltningens opfattelse, at vi vil kunne fortsætte et godt og konstruktivt samarbejde med Anticimex A/S, og herunder styrke den grønne bekæmpelse i tråd med vores handlingsplan.

     

    Forlænges kontrakten ikke, vil det have den konsekvens, at der skal laves et nyt udbud på rottebekæmpelsen, hvilket vil lægge et hårdt pres på ressourcerne i forvaltningen både økonomisk og personalemæssigt, da det er de samme medarbejdere, som arbejder på udbud og implementering af kommunens nye affaldsordning, som skal træde i kraft i 2020.

     

    Vedhæftet dagsordenen er brev fra Anticimex A/S vedr. fremtidigt samarbejde, skudstatistik for fældeprojekt i kloakken samt kommunens rottehandlingsplan 2019 - 2021

     

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr 1686 af 18. december 2018, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205769

    Økonomi

    Såfremt kontrakten forlænges, vil det ikke have konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 301. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2019

    application/pdf icon samlet_overblik_-_budgetopfoelgning_pr_31._marts_2019.pdfapplication/pdf icon oeu_bop2_2019_-_drift.pdfapplication/pdf icon ssu_bop2_2019_-_drift.pdfapplication/pdf icon bul_bop2_2019_drift.pdfapplication/pdf icon aet_bop2_2019_drift.pdfapplication/pdf icon pmt_bop2_2019_drift.pdfapplication/pdf icon anlaeg_bop_2_2019.pdfapplication/pdf icon renter_og_afdrag_-_bop2_2019.pdfapplication/pdf icon finansiering_bop2_2019.pdfapplication/pdf icon likviditet.pdf

    Resume

    Budgetopfølgning pr. 31. marts er årets anden budgetopfølgning. De tre årlige budgetopfølgninger er en central del af kommunens økonomiske styring, som skal sikre kontrol med udviklingen i udgifterne og forebygge budgetoverskridelser.

    Opfølgningen viser, at der er en strukturel udfordring i kommunens økonomiske situation, hvor kommunens indtægter ikke stiger i takt med driftsudgifterne og dermed sætter økonomien under pres.

    Resultatet af opfølgningen er et skønnet træk på kassebeholdningen på 48,6 mio. kr. i 2019.

     

    Indstilling

    Økonomi indstiller til ØU via CG og DIR, at

    1. budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder godkendes
    2. budgetopfølgningen for hele Stevns Kommune godkendes
    3. der tages stilling til, hvilke modgående foranstaltninger der skal iværksættes

     

    Chefgruppen, 13. maj 2019, pkt. 5:

    CG anbefaler indstilling.

    Fremsendes til politisk behandling.  

    Direktionen, 13. maj 2019, pkt. 1:

    Anbefales

    Beslutning

    Indstillingen godkendt, herunder fagudvalgenes forslag til modgående foranstaltninger.

     

    Varly Jensen (O) og Mogens Haugaard Nielsen (O) stemmer imod og fastholder liste O + N's bemærkninger fra PMT.

    Kræver at der hurtigt bliver skabt en balance på budgettet.

     

    Sagsfremstilling

    Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet mindreforbrug og dermed mindre kassetræk på 4,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, som primært skyldes følgende forhold:  

     

    ·         Et forventet mindreforbrug på driften på 0,4 mio. kr.

    ·         Mindre indtægter fra skatter og tilskud på 0,7 mio. kr.

    ·         Et forventet mindreforbrug på anlæg på 4,5 mio. kr. (eksklusiv det brugerfinansierede område)

     

    Den strukturelle balance forventes at udvise et overskud på 20,5 mio. kr., som er det overskud, der skal finansiere kommunens anlægsudgifter. Da anlægsudgifterne forventes at udgøre 69,1 mio. kr., medfører det, at det er nødvendigt med et betydeligt kassetræk for at finansiere disse. 

     

    Der skønnes et samlet kassetræk på 48,6 mio. kr. i 2019. 

     

    Opfølgningen viser, at der er en strukturel udfordring i kommunens økonomiske situation, hvor færre indtægter sammen med stigende driftsudgifter sætter økonomien under pres. Den strukturelle udfordring forventes at fortsætte i 2020 og følgende år

     

    Driftsudgifter

    Der forventes mindreudgifter i forhold til korrigeret budget på 0,4 mio. kr.

    Den største udfordring er på Social- og Sundhedsudvalgets område med et forventet merforbrug på 11,1 mio. kr.

     

    Der forventes en overskridelse af kommunens serviceramme på 11,9 mio. kr. En overskridelse medfører risiko for sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider den aftalte serviceramme. En eventuel sanktion udmøntes med 40 pct. kollektivt på alle kommuner og 60 pct. individuelt til de kommuner, der har en overskridelse.

      

    Anlæg

    Der forventes en mindreudgift på 4,5 mio. kr. vedrørende anlægprojekterne, eksklusiv det brugerfinansierede område.

    Derudover forventes en mindreudgift på 10,0 mio. kr. på det brugerfinansieriede område - som modsvares af en mindre lånoptagelse på 10,0 mio. kr.

     

    Der forventes overført 5,2 mio. kr. til 2020, plus 10,0 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

     

    Forbruget udgør 10,1 mio. kr. ultimo marts, svarende til knap 15 pct. af budgettet. Det foreliggende skøn er baseret på vurderingen i det enkelte projekter, men i så stor en portefølje vil der erfaringsmæssigt ske ændringer af en lang række årsager, herunder at projekter kan blive udsat eller forsinkede.  

     

    Likviditet

    Den opgjorte likviditet efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet de seneste 12 måneder), viser en gennemsnitlig likviditet på 157,2 mio. kr. ultimo marts måned 2019.

     

    Den gennemsnitlige likviditet har været stigende indtil midt i 2018, men udviser nu en faldende tendens. Der forventes en gennemsnitlig likviditet på 100-120 mio. kr. ved udgangen af 2019.

     

    I 2018 var der et kassetræk på 58,0 mio. kr., hvilket påvirker likviditeten negativt. Derudover viser denne opfølgning et kassetræk på 48,6 mio. kr. i 2019, hvilket medfører et yderligere træk på likviditeten.

     

    Likviditeten er dog stadig over det fastsatte mål i kommunens økonomiske politik om en gennemsnitlig likviditet på mindst 80 mio. kr.

     

    Fagudvalgenes beslutninger

     

    Social og Sundhed

     

     

    Børn, Unge og Læring

     

     

    Plan, Miljø og Teknik

     

     

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme

     

     

     

    Lovgrundlag

    Stevns Kommunes økonomiske politik

     

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen og tilhørende bilag

     

    Opfølgningen viser et forventet træk på kassebeholdningen på knap 49 mio. kr. i 2019.

     

  • 302. Toftegårdsvej 1 ventilation, indeklima - anlægsregnskab

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for anlæg med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller derover. KB skal godkende anlægsregnskabet for Toftegårdsvej 1, ventilation og indeklima.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

     

    1. godkende anlægsregnskabet for Toftegårdsvej 1, ventilation og indeklima.

    Plan, Miljø og Teknik, 7. maj 2019, pkt. 290:

    1. Anbefales.

    Beslutning

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med flytningen af Dagskolen fra Dalen til Toftegårdsvej, har KB har 21. marts 2018 godkendt en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til ventilation og indeklima på Toftegårdsvej 1. Efterfølgende blev der godkendt bevilling fra renoveringspuljen på 0,2 mio. kr. og ved BOP3 0,3 mio. kr. I alt anlægsbudget på 2,025 mio. kr.

     

    Udgifter som har været grund til overskridelsen skyldes væsenligt forøgelse af m² fra forprojekt til det udførte, pga. hele 1. salen af Fritidsgården blev inddraget i projektet.

    - Merudgifter i forbindelse med oprydning på lofter og kælder efter tidligere brugere.

    - Væsentlig udbygning af Skole-ITs dækning, da driftskarakteren overgik fra børnehave til skole.

    - Ekstra udgifter til forbedring af lokaler, ventilation og skolegård, som skulle tilpasses de nye elevers behov og sikring af indeklima.

    - Ekstra maling af flere lokaler.

    - Ekstra etablering af nødvendige faciliteter som nyt toilet og køkken på 1.sal.

     

     

    Økonomi

     

     

  • 303. Mødeplan for politiske møder i 2020

    application/pdf icon udkast_til_politisk_moedekanelnder_2020.pdf

    Resume

    Forslag til politisk mødeplan for 2020 foreligger til politisk behandlig/godkendelse.

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB via ØU, at

     

    1. udkast til mødeplan godkendes.
    2. udkastet efter KB's behandling sendes til de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af mødetid og evt. andre korrektioner.

     

    Beslutning

    Indstillingen anbefales.

    Sagsfremstilling

    Forslag til politisk mødeplan for 2020 er som udgangspunkt udarbejdet efter samme principper som mødeplan for indeværende år.

     

    • at mødestruktur/mødedage fortsætter fra indeværende år
    • at der ikke er møder i ugerne 7, 8 og 42
    • at møderne efter sommerferien starter op i uge 34
    • at Kommunalbestyrelsens møder fortsat er placeret torsdage med start kl. 18:00.
    • at kommunalbestyrelsens møde i juni afholdes onsdag i stedet for torsdage.
    • at der pt. ikke er placeret nogen udemøder i 2020.
  • 304. Folketingsvalg den 5. juni 2019 - udpegning af valgstyrere og tilforordnede

    application/pdf icon europa-parlamentsvalget_2019_-_valgstyrere_-_tilforordnede.pdf.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_valg_til_europa_parlamentet_26._maj_2019_-_udpegning_af_valgstyrere_og_tilforordnede_behandlet_paa_moedet_24._januar_2019_kl._1800_raadssalen_i_.pdf

    Resume

    Der er udskrevet valg til Folketinget, som afholdes grundlovsdag onsdag den 5. juni 2019.

    I forbindelse med afvikling af valget skal der bl.a. udpeges valgstyrere og tilforordnede samt godkendes, hvor der kan afgives brevstemmer.

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til ØU, at

     

    1. den foreslåede fordeling af valgstyrere og tilforordnede på afstemningsstederne godkendes.
    2. der udpeges en valgstyreformand til hvert af de 4 afstemningssteder (om muligt gerne de samme personer som til EP-valget den 26. maj 2019 - se bilag med udpegede personer til EP-valget).
    3. der udpeges 2 tilforordnede, der sammen med 4 administrative medarbejdere, modtager brevstemmer i private hjem og plejecentre med tilstødende boformer/boliger(om muligt gerne de samme personer som til EP-valget den 26. maj 2019 - se bilag med udpegede personer til EP-valget).
    4. det godkendes, at der arrangeres brevstemmeafgivning på følgende centre med tilstødende boligformer: Egehaven, Strøby Egede - Hotherhaven, Hårlev - Brohøj, Klippinge - Stevnshøj, Store Heddinge - Plushøj, Rødvig.
    5. administrationen kontakter de polistiske partier med henblik på at få navne på politiske udpegede valgstyrere og tilforordnede (sidste frist for tilbagemelding er den 22. maj 2019)
    6. sagen sendes til efterretning i KB.

     

     

    Beslutning

    Ad. 1 Godkendt

    Ad. 2 Godkendt, Line Krogh Lay (B) erstattes af Bjarne Nielsen (V).

    Ad. 3 Godkendt

    Ad. 4 Godkendt

    Ad. 5 Godkendt

    Ad. 6 Godkendt

     

    Endvidere godkendt, at valgplakater fra EP-valget kan blive hængende til efter valget, og fjernes samtidig med plakaterne fra Folketingsvalget.

    Sagsfremstilling

    Til brug for afvikling af valget, skal der udpeges valgstyrere og tilforordnede til de 4 afstemningssteder samt udpeges administrative hjælpere til afstemningsstederne.

    Endvidere skal der udpeges tilforordnede/administrative til at forestå brevstemmeafgivning i private hjem og plejecentre med tilstødende ældreboliger, I medfør af § 63, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget

    De 4 afstemningssteder er følgende (tallene i parentes angiver antal stemmeberettigede ved Folketingsvalget i 2015:

    1. Hårlevhallen (4.2887 stemmeberettigede)
    2. Strøbyhallen (5.182 stemmeberettigede)
    3. Stevnshallen (4.493 stemmeberettigede)
    4. Sydstevnshallen (2.927 stemmeberettigede)

     

    Ved dette valg er der principielt tale om én afstemning.

    Som til Europaparlamentsvalget den 26. maj 2019, vil der også denne gang på hvert af de 4 afstemningssteder være 2 valgborde, og hvert valgbord bemandes med 6 valgstyrere /tilforordnede. Dertil regnes med 1 administrativ valgsekretær pr. valgbord + 1 administrativ pr. afstemningssted til oplæring som valgsekretær.

    Antallet af valgstyrere og tilforordnede fordeles til partierne efter forholdstal, og ved fordelingen på de enkelte afstemningssteder er der som udgangspunkt fordelt så bredt som muligt for de enkelte partier/lister. Partierne udpeger herefter de pågældende valgstyrere og tilforordnede.

    I samarbejde med Faxe Kommune (Faxe er opstillingskreds for Faxe og Stevns kommuner – 2. valgkreds for Sjællands storkreds (storkreds nr. 5)) sigtes der alene mod en første optælling af de afgivne stemmer fordelt på partier på selve valgaftenen, mens der lægges op til en samlet fintælling af valget, foretaget af administrativt personale, torsdag den 6. juni 2019. Fintællingen foregår i Faxe Kommune.

    Med dette som udgangspunkt skal følgende fordeling foreslås:

     

    1. Hårlevhallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=2, V=1, O=1, N=1)

    7(A=2, V=2, C=1, O=1, Ø=1 )

    3 hele dagen

     

    2. Strøbyhallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=2, V=1, O=1, N=1)

    7 (A=2, V=2, C=1, N=1, Ø=1)

    3 hele dagen

     

    3. Stevnshallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=2, V=1, C=1, Ø=1)

    7 (A=2, V=1, C=1 O=1, N=1, B=1)

    3 hele dagen

     

    4. Sydstevnshallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (A=1, V=1, C=1, Ø=1, B=1)

    7 (A=3, V=1, O=1, N=1, Ø=1)

    3 hele dagen

     

    I alt 20 valgstyrere (A=7, V=4, C=2, O=2, N=2, Ø=2, B=1) og 28 tilforordnede (A=9, V=6, C=3, O=3, N=3, Ø=3, B=1)

     

     

    Valgstyreformænd:

     

    Blandt de udpegede valgstyrere, skal der udpeges en valgstyreformand til hvert af de 4 afstemningssteder.

     

    Brevstemmeafgivning i private hjem og plejecentre med tilstødende boformer eller boliger

    Tilforordnede

    Administrative

    2 (A=1, V=1)

    4

     

    Boformer eller boliger, hvor det er muligt at brevstemme i boformen eller boligen, er nærmere defineret i Folketingsvalglovens kapitel 8.

    Med henvisning til bestemmelserne i Folketingsvalglovens kapitel 8. og efter aftale med Sundhed & Omsorg, skal det foreslås, at der Europa-Parlamentsvalget arrangeres brevstemmeafgivning på følgende centre med tilstødende boliger:

    • Egehaven, Strøby Egede – Hotherhaven, Hårlev – Brohøj, Klippinge - Stevnshøj, Store Heddinge – Plushøj, Rødvig.
    • Brevstemmeafgivningen tilrettelægges i samarbejde med sundheds-personalet, således at tidspunkter for brevstemmeafgivningen bekendtgøres for de potentielle vælgere i god tid før afstemningstidspunktet. 

     

  • 305. Salg af grund S - beslutning (Lukket)

  • 306. Diverse orienteringer - ØU den 14. maj 2019 (Lukket)

  • 307. Underskriftsark (Lukket)