Referat

  • 187. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for ØU den 11. december 2018.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Godkendt.

  • 188. Rekruttering Køge Bugt fælleskommunal virksomhedsservice

    application/pdf icon rekruttering_koege_bugt_budget_2019_og_2020_1_0.pdf

    Resume

    Økonomiudvalget i Stevns Kommune og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune besluttede i juni 2016 at indgå i et nyt samarbejde på virksomhedsområdet fra 2017. Her orienteres om status for indsatsen i 2018 og den videre strategi for perioden 2019-2020. Der tages stilling til, hvorvidt samarbejdet fortsættes.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til ØU, via AET og DIR, at

    1.    REKB-samarbejdet fortsættes

    2.    udgiften finansieres indenfor eksisterende budget for Arbejdsmarkedsområdet i 2019, men bevilges særskilt fra Budget 2020

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 5. december 2018, pkt. 115:

    Ikke til stede: Jacob Panton Kristiansen

     

    Anbefales.

    Direktionen, 10. december 2018, pkt. 2:

    Ad 1: Anbefales

    Ad 2: Anbefales, dog således at finansiering for 2020 (140.000) undersøges nærmere.

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Direktionens indstilling godkendt.

     

    Varly Jensen (O) ser gerne en evaluering af arbejdet de sidste 2 år.

     

    Bilaget fra AET's behandling af sagen fremsendes til Økonomiudvalget.

     

    Sagsfremstilling

    Rekruttering Køge Bugt er en synlig og professionel samarbejdspartner for virksomheder i Køge Bugt området. Rekruttering Køge Bugt (REKB) medvirker til, at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for.

     

    Stevns Kommune bidrager med to årsværk (virksomhedskonsulenter) som er ansat i Stevns Kommune, men udlånes til Køge Kommune i forbindelse med dette samarbejde.

     

    Formålet med samarbejdet er at styrke samarbejdet med virksomhederne i de to kommuner, ved at:

    • Optimere og videreudvikle virksomhedsservice i de to kommuner
    • Understøtte virksomhedernes rekruttering, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere
    • Styrke matchet mellem ledige og virksomheder og få flere ledige i beskæftigelse
    • Understøtte og udbygge arbejdsmarkedskendskabet generelt i de to jobcentre

    Status for 2018

    Køge Bugt området er i vækst på mange parametre som øget beskæftigelse, befolkningstilvækst og heraf øget niveau for erhvervsindkomst, ligesom mange nye virksomheder etablerer sig i området. De gunstige konjunkturer har naturligvis indflydelse på rammerne for REKB's arbejde.

     

    Status på resultater - (medio november 2018)

    • Kernemålgruppe for REKB er 1149 virksomheder i Stevns og Køge kommuner, der har mere end 5 ansatte. REKB har pt. kontaktet 971 af kernevirksomhederne, hvilket giver en kontaktgrad på 85 pct. Målet for 2018 var 80 pct.
    • Herudover har REKB været i kontakt med yderligere godt 400 virksomheder udenfor kernemålgruppen
    • REKB har gennemført 177 rekrutteringsopgaver, ofte med flere end en medarbejder

     

    Resultaterne er kommet i hus på baggrund af:

    • Klar Strategi for virksomhedsservice og jobformidling I REKB for Stevns og Køge jobcentre
    • Synkronisering af professionel virksomhedskontakt gennem Virego (virksomhedsdatabase)
    • Kompetenceløft af alle virksomhedskonsulenter

     

    Strategi og mål for 2019 og 2020

    • Udvide kernemålgruppen til virksomheder der har mere end to ansatte i de to kommuner - i alt ca. 3000 virksomheder. Hertil ny kontaktstrategi
    • Fortsætte "ekstern og intern" markedsføringstiltag - både ift. virksomheder i målgruppen og ift. sagsbehandlere i jobcentrene
    • Gennemføre job- og uddannelses- og branchemesser
    • Gentænke en direkte SoMe kontakt mellem virksomheder/jobåbninger og borgere/ledige jobsøgende i Køge Bugt området
    • REKB gennemfører en tilfredshedsundersøgelse hos virksomhederne i 2019
    • REKB skal medvirke ved 200 rekrutteringer årligt, heraf skal 80 pct. besættes
    • REKB skal have en aktiv og løbende kontakt med 75 pct. af kernemålgruppen ved udgangen af 2020
    • REKB skal medvirke til at styrke sagsbehandlernes aktive viden om arbejdsmarkedet og jobsøgning
    • REKB skal understøtte både det regionale og mellemkommunale samarbejde mellem jobcentrene

     

    Der orienteres om status på enheden medio 2019

     

    Dagsordenspunktet behandles tillige i Køge Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg i december 2018.

    Økonomi

     

    Udgiften kan finansieres indenfor eksisterende budget for Arbejdsmarkedsområdet i 2019, men bør bevilges særskilt fra Budget 2020.

  • 189. Ernst og Karen Marie Andersens legat - nedlæggelse

    application/pdf icon fundats_0.pdf

    Resume

    Legat Overassistent Ernst Richard Andersen og hustru, Karen Marie Andersen fond opfylder ikke længere sit formål med legatet og derfor indstilles dette til at blive nedlagt og at midlerne bliver brugt til Hotherhaven til belysning og sansehave

    Indstilling

    Økonomi indstiller til ØU via DIR at, 

    • legat Overassistent Ernst Richard Andersen og hustru, Karen Marie Andersen fond nedlægges og at midlerne bliver brugt til Hotherhaven til belysning og sansehave.
    • der gives en indtægts- og udgiftsbevilling til Hotherhavens driftsbudget på 450.000 kr.

     

    Direktionen, 3. december 2018, pkt. 1:

     

    Fremsendes til politisk drøftelse.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Økonomiudvalget ønsker ikke at nedlægge legatet på baggrund af de foreliggende oplysninger.

    Sagsfremstilling

    Legatet blev stiftet i 1956.

     

    Formål: Støtte til videregående uddannelse af unge, der i mindst 3 år har haft deres hjem i det område, der i maj 1956 har hørt under Hårlev-Himlingeøje kommune og i samme tidsrum har været indmeldt på Hårlev skole (nu Hotherskolen). Fonden skal uddeles til videregående uddannelse(dog ikke ophold på højskoler, husholdnings- og landsbrugsskoler). Støtte ydes fortrinsvis til opnåelse af studentereksamen og derfra videregående studier ved højere læreanstalter. Den der engang har oppebåret en fondsportion, skal oppebære den hvert år indtil uddannelsen er afsluttet. Økonomisk dårligt stillede har fortrinsret.

     

    Legatkapitalen udgør 487.222,20 kr. pr. 4. maj 2018.

     

    Udlodning jf. fondatsen er, at der hvert år kan uddeles 90% af udbytte, fratrukket administrative omkostninger.

     I 2018 er der en person, der modtager en legatportion på 6.343 kr. og som også tidligere år har modtaget legatportion, men nu som forventes færdig med sin uddannelse til sommer 2019 og derfor ikke længere kan komme i betragtning til legatportion.

     

    Fra perioden 2015 til 2018 er størrelsen på de samlede uddelinger gået fra 24.245 kr. eksklusiv skat i 2015 til 6.343 kr. eksklusiv skat i 2018. Legatmodtagerne skal selv afregne B-skat af de modtagne legatportioner.

     

    Legatet har været udbudt og annonceret i Stevnsbladet i uge 38 2018 og på Stevns Kommunes hjemmeside og der er ikke indkommet nogen ansøger til legatet. Derfor kan legatet ikke længere opfylde sit formål.

     

    Ved ophævelse: Såfremt fonden ikke længere kan opfylde sit formål, jf. §6 i fundatsen, skal fonden anvendes til hjælp under og efter langvarig sygdom for beboere i samme geografiske område (Hårlev-Himlingeøje kommune).

     

    Anvendelse af legatet: Idet er ikke har været nogen ansøgere til legatet, er formålet med at legatet består udtømt. Forvaltningen foreslår, at midlerne anvendes til færdiggørelse af demensplejecenter Hotherhaven med særligt fokus på belysning inde og færdiggørelse af udearealer herunder sansehave. Såfremt der skulle være restmidler tilbage, vil disse blive prioriteret til Rehabiliteringscenter Stevnshøj, med særligt fokus på træningsfasciliteter.

     

    Lovgrundlag

    Opløsning af legatet kræver Civilstyrelsens tilladelse, jf. fondslovens § 32, stk. 1.

    Ansøgningen skal ledsages af en begrundelse for ønsket om opløsning af fonden og dokumentation for fondens størrelse, eventuelt i form af fondens seneste årsregnskab.

    Efter Civilstyrelsens praksis kan opløsning af en fond tillades, hvis det er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet.

    En fonds midler anses i almindelighed ikke for at stå i rimeligt forhold til formålet, hvis fondens aktiver udgør mindre end 1 mio. kr. Det er normalt et krav, at fonden har eksisteret i mindst 10 år.

    Økonomi

    Sagen påvirker Stevns Kommunes budget med en indtægts- og udgiftsbevilling i 2018. Det endelige beløb der er til rådighed, kendes når obligationer er solgt, derfor kan det realiserede salg afgive fra bevillingen.

  • 190. Køkkener til frokostordning - Anlægsbevilling

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Sagen overgår til lukket dagsorden.

    Forvaltningens indstilling præciseres således:

     

    Økonomiudvalget anbefaler, at

    ad 1.  KB giver en forhøjelse af anlægsbevillingen til frokostkøkkener på 800.000 kr. Forhøjelsen af anlægsbevillingen anvendes til en tilbygning til køkkenet i Strøby børnehave.

    ad 2.  Anbefales.

     

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og ønsker at ombygningen har været i udbud før den forelægges til politisk behandling.

     

  • 191. Ressourcetildelingen til tosprogede - ændring

    application/pdf icon skrivelse_til_stilling_som_sprogpaedagog_2_2_0.pdf

    Resume

    Der ønskes en mere målrettet indsats for at kunne styrke tosprogede børn til at kunne indgå i almen klasse uden særlige støtteforanstaltninger ved skolestart.

     

    Udvalget skal på den baggrund tage stilling til en ændret tildeling af ressourcerne til tosprogede børn.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. ressourcestyringsmodellen på skoleområdet ændres fra skoleår 2019/2020, så tildelingen til to-sprogede ændres fra 750 til 1.019 årlige undervisningstimer pr. stilling.
    2. de frigjorte midler på 125.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i overslagsårene bruges til opnormering af Familiehuset (lønsum) på to-sprogsområdet for de 0-6 årige med 19 ugentlige timer. 

      Alternativt forslag (forelagt BUL 04.12.18):

    3. opnormere Familiehuset (Lønsum) med 125.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i 2020 og overslagsårene.

    4. finansiere opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 125.000 kr. i 2019.

    5. finansiere opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 200.000 kr. og reducere ressourcetildelingen til to-sprogede på skoleområdet med 100.000 kr. i 2020 og overslagsårene.

    Børn, Unge og Læring, 4. december 2018, pkt. 116:

    Sagen genoptages fra tidligere møde. Forvaltningen anmodes om at kigge på alternativ finansiering.

     

    Indstillingens punkt 3 og 4 anbefales.

    Fra 2020 og frem finansieres opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 200.000 kr., og ved at de resterende 100.000 kr. indgår i budgetforhandlingerne. 

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    BUL's indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Supplerende oplysninger til BUL den 4. december 2018:

    Talehørekonsulent Jeanne Windsmose Christensen deltager under punktet.

     

    Der er fra Børn og Læring undersøgt, om der kan findes alternativ finansiering til opnormering af 2-sprogsområdet for 0-6 årige.

     

    Der kan i 2019 findes finansiering på 125.000 kr. til dette fra Børn & Lærings lønsumsstyring, hvor der er ledige midler fra det tidspunkt, hvor børnetallet i dagplejen faldt og dermed mindre behov for tilsynstimer.

    Denne lønsumspulje kan yderligere i overslagsår 2020 og frem, reduceres med 200.000 kr. til permanent medfinansiering, det resterende behov for medfinansiering, 100.000 kr., foreslås fundet via reduktion i ressourcetildeling til 2-sprogede børn på folkeskoleområdet.

     

    BUL den 13. november 2018:

    Kommunalbestyrelsen har som en del af budget 2019 besluttet, at der skal ske en vurdering af brugen af to-sprogede børn på tværs af institutioner og aldersgruper med udgangspunkt i, at det skal være økonomisk udgiftsneutralt.

     

    Stevns Kommune har i de senere år fået en del flere tosprogde børn. Der er et ønske om, at disse børn tilbydes bedre støtte i deres sprogudvikling, derfor foreslås det at opnormere den nuværende sprogpædagogstilling i tale-/høreteamet fra 18 ugentlige timer til 37 ugentlige timer. De ekstra 19 timer skal varetage tosprogsområdet.

     

    I 2017 var der ca. 30 tosprogede børn i daginstitutionerne, der modtog ekstra sprogstimulering, hvoraf ca. 10 blev indstillet til PPR.

     

    Det er meget vigtigt, at der kommer mere viden ind i daginstitutionerne om tosprogede børns sproglige udvikling, så man ikke forveksler tosprogede børn med børn med specialpædagogiske behov. Derfor er der behov for, at der arbejdes mere systematisk inden for tosprogsområdet med klare procedurer for opsporing og visitering af børnene samt ressourcestyring og evaluering af praksis. Dette vil give et bedre grundlag for at sikre, at alle tosprogede børn får den sproglige støtte, som de har behov for. På sigt vil det reducere antallet af indstillinger af tosprogede børn til PPR og dermed styrke tosprogede børn til ved skolestart i højere grad at kunne indgå i en almen klasse uden særlige støtteforanstaltninger.

     

    Det er tanken, at den øgede kapacitet opnås via ansættelse bliver i PPR, og der primært vil være fokus på følgende tre temaer:

    • Sprogstimulering i praksis
    • Samarbejde med forældrene
    • Opkvalificering af personalets kvalifikationer.

     

    Tale-/høreteamet har udarbejdet nærmere beskrivelse af indsatser mm. vedr. tosprogsområdet og opnormeringen, som vedlægges i bilag til sagen.

     

    Finansiering af opnormeringen

     

    En øget indsat på tosprogsområdet for de 0-6 årige vil på sigt give børnene bedre muligheder, når de starter i skole. Det foreslås derfor en ændring af den tildeling, som skolerne får til tosprogede elever.

    Jf. ressourcestyringsmodellen for undervisning og fritid tildeles skolerne midler til tosprogsundervisning med 313,5 årlige timer pr. 1-3 elever. Hidtil er tildelingen af midlerne sket ud fra den fagopdelte undervisning (lærer), hvor en stilling pt. svarer til 750 årlige undervisningstimer. Ændres denne tildeling til understøttende undervisning (lærer), hvor den årlige undervisningstid er 1.019 timer, vil der kunne hentes et provenue.

     

    Med de forventede elevtal i budget 2019 vil ændringen betyde at skolerne tildeling til tosprogede vil blive reduceret med ca. 300.000 kr. (helårsvirkning), hvilket vil kunne finansierie de 19 timer til tale-/høreteamets opnormering på tosprogsområdet.

     

    Opnormeringen af indsatsen for de 0-6 årige og en eventuel ændring i ressourcetildelingen af tosprogsmidler er drøftet med skolelederne og områdelederne.

    På kort sigt vil ændringen betyde, at skolerne får færre midler til at løse opgaven, uden at denne markant reduceres. På længere sigt er det Børn og Lærings forventning, at den tidligere indsats i 0-6 års alderen, som minimum vil reducere skolernes behov for indsats med den sum der overflyttes til tidlig indsats.

     

    Lovgrundlag

    BEK. 1053 - om folkeskolens undervisning i dansk som andet sprog.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da der sker om omplacering af midler fra skoleområdet/dagtilbudsområdet til Familiehuset.

  • 192. Busrute 99N - regionale besparelser

    application/pdf icon notat_99n_0.pdf

    Resume

    I forbindelse med regionale nedskæringer i busdriften skal det vurderes om rute 99N skal overtages af kommunerne. 

     

    Grundet en teknisk fejl er sagen ikke blevet lagt korrekt i kø til Økonomiudvalgets- og Kommunalbestyrelsens behandling på møderne i forlængelse af Plan, Miljø og Teknik den 13. november 2018. På bagrund af sagens hastende karakter har borgmesteren efter mailhøring truffet en formandsbeslutning, og godkendt PMT's anbefaling. Den originale sagsfremstilling fremsendes derfor til efterretning for ØU og KB.

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at

    1.  busdriften for rute 99N overtages af Stevns Kommune fra 2020, uafhængigt af beslutning fra Faxe Kommune

    I fald udvalget træffer afgørelse om at sige ja til pkt. 1 skal punkt 2 og 3 behandles

    2.  ruten skal afkortes såfremt Stevns Kommune alene skal drive buslinjen

    3.  der afsættes budget til drift i 2020 og overslagsår til drift af rute 99N

      

    Plan, Miljø og Teknik, 13. november 2018, pkt. 184:

    Udvalget anbefaler en overtagelse af rute 99N.

     

    Varly Jensen (O) kan kun godkende punkt 3.

     

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Taget til efterretning.

    Udvalget er enige om at anbefale, at bussen alene kører på Stevns.

    Planlægning af selve ruten sker de kommende måneder.

    Sagsfremstilling

    Supplerende bemærkninger til sagen:

     

    Bemærk tekst i sagsresumé.

     

    Sagen fremsendes til efterretning.

     

    Oprindelig sagsfremstilling:

     

    I forbindelse med regionens budgetforhandlinger for 2019 skal der findes 20.0 mio. kr. i besparelse på Offentlig trafik.

     

    I den forbindelse har Region Sjælland fået udarbejdet et besparelseskatalog af Movia. I Stevns Kommune peges på rute 99N som er en natbus der betjener Køge, Stevns og Faxe kommuner.

    Natbussen betjener ca. 60 passagerer pr. weekend i Stevns Kommune og det vurderes at være en blanding af kørsel hjem fra byen samt kørsel i forbindelse med arbejde på skæve arbejdstider.

     

    Teknik og Miljø har i den forbindelse fået udarbejdet notatet, som er vedlagt sagsfremstillingen som bilag.

     

    I forbindelse med behandlingen i regionens udvalg, er det besluttet, at rute 99N er udlagt som en del af den besparelse, som skal endelig behandles på regionsrådsmødet d. 3. december 2018. Det forventes, at indstillingen fra udvalget godkendes.

     

    I forbindelse med de kommende regionale besparelser har regionen afholdt møde med Stevns Kommune, hvor Teknik og Miljø, Flemming Petersen (V) og Anette Mortensen (V) deltog. På mødet er der fremkommet en mulighed for at region Sjælland vil bibeholde driften af rute 99N i hele 2019 såfremt busdriften overtages i 2020 af en eller flere af de kommuner som ruten gennemkører.

     

    Teknik og Miljø har været i kontakt med Køge og Faxe Kommune for at undersøge hvilke scenarier som vurderes mulige.

     

    Fra Køge Kommune Tekniske forvaltning har vi fået oplyst at de ikke agter at overtage buslinjen fra regionen.

     

    Teknik og Miljø har fået oplyst af Faxe Kommunes Tekniske forvaltning, at der primært er fokus på én buslinje som skal nedlægges mod Faxe Ladeplads. Derfor vurderes det ikke for nuværende, at der vil være midler til 99N men det vil bero på en politisk afgørelse på deres udvalgsmøde i ultimo november og det er derfor aftalt at beslutningen fra Stevns Kommune sendes til Faxe Kommunes Tekniske forvaltning

     

     

    Teknik og Miljø har i samarbejde med Movia vurderet at der er tre scenarier for at viderefører driften af busrute 99N

    1. Ruten videreføres i samarbejde med Faxe Kommune
    • Movia vurderer at det vil koste Stevns Kommune 230.000 kr. i årligt tilskud
    1. Ruten videreføres alene af Stevns Kommune med nuværende busrute
    • Movia vurderer at det vil koste Stevns Kommune 270.000 kr. i årligt tilskud
    1. Ruten videreføres alene af Stevns Kommune men hvor ruten afkortes således den ikke kører ind i Faxe Kommune
    • Movia vurderer at det vil koste Stevns Kommune 230.000 kr. i årligt tilskud

     

     

     

     

  • 193. Ejendom - køb eller kondemnering

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    PMT's indstilling anbefales.

     

  • 194. Salg af grunde

    Beslutning

    Ikke til stede: Bjarne Nielsen (V)

     

    Indstillingen anbefales.

    Merudgiften afholdes indenfor den vedtagne anlægsramme.

     

    Mogens Haugaard Nielsen (N) stemmer imod.

    Varly Jensen (O) stemmer imod, og mener, at sagen giver anledning til at udforme en ny ældreboligpolitik.

     

  • 195. Diverse orienteringer - ØU den 11. december 2018 (Lukket)

  • 196. Underskriftsark (Lukket)