Referat

  • 730. Åben dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af åben dagsorden for KB den 25. november 2021.


    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Dagsordenen blev godkendt.

  • 731. Takst madservice 2022 - Godkendelse

    application/pdf icon takstblad_for_2022_hvor_madservice_er_fremhaevet_0.pdf

    Resume

    Med denne sag fremlægges takster for madservice 2022 til godkendelse i KB.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via SSU og ØU, at

    1. godkende takster for madservice for 2022.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 3. november 2021, pkt. 383:

    Ikke tilstede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 401:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Med forvaltningens seneste beregning af priser på madservice vil taksterne fortsætte uændret fra 2021 til 2022. Når taksterne er uændrede, skyldes det, at ændringerne i de enkelte beløb, der medtages i beregningerne, er så små, at de ikke får indflydelse på de endelige takster. Taksterne består af driftsudgifterne til madproduktionen, herunder løn til personale, løn til leder, udgifter til biler, el, vand og varme mv.


    Takster

    2021

    2022

    Madservice, plejecentre pr. måned



    Fuld kost på plejecentre

    3.782

    3.782




    Madservice, hjemmeboende pr. dag



    Hovedret, udbragt

    46

    46

    Hovedret, udbragt, ægtefælle

    40

    40

    2 retter, udbragt

    57

    57

    2 retter, udbragt, ægtefælle

    51

    51

    2 retter i café på centrene

    57

    57




    Ophold korttidspladser



    Madservice + øvrige udgifter pr. dg.

    159

    159





    Godkendelse af kommunale takster skal ske inden året udgang. Godkendelsen sker typisk i forbindelse med andenbehandling af budgettet. For budget 2022 har det ikke været muligt at beregne taksterne for madservice, så de kunne komme med til andenbehandlingen af budget 2022, derfor fremlægges de hermed særskilt.


    Det samlede takstblad for 2022 er vedlagt som bilag med fremhævning af taksterne for madservise.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen, da taksterne er indregnet i oplæg til budget 2022.

  • 732. Udsatterådet - evaluering og nyt medlem - Beslutning

    application/pdf icon chefgruppens_evaluering_af_udsatteraadet_-_notat_0.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_udsatteraadets_funktion_-_evaluering_behandlet_paa_moedet_30._august_2021_kl._1000_moedelokale_1_raadhuset_-_deadline_d._178_kl._12._0.pdfapplication/pdf icon vedtaegter_for_stevns_udsatteraad_0.pdf

    Resume

    Udsatterådets funktion er blevet evalueret i forvaltningen og i Udsatterådet, og sagen sendes hermed til orientering i KB.


    På baggrund af evalueringen og indstilling af medlem fra styregruppen for KFUM´s Sociale arbejde skal KB også beslutte, om styregruppemedlem Jette Balslev skal indtræde som Café Stevnens repræsentant i Stevns Udsatteråd.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB, via SSU, AET og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning
    2. beslutte om styregruppemedlem i KFUM’s Sociale Arbejde Jette Balslev skal repræsentere Café Stevnen i Stevns Udsatteråd.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 3. november 2021, pkt. 384:

    Ikke tilstede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Ad 1.

    Taget til efterretning.


    Ad 2.

    Anbefales med det ønske, at det i den næste valgperiode bør være lederen af Cafe Stevnen, som deltager i Udsatterådet, jf. også anbefaling fra Udsatterådet og chefgruppens evaluering.



    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 3. november 2021, pkt. 346:

    Ad 1.

    Taget til efterretning.


    Ad 2.

    Anbefales med det ønske, at det i den næste valgperiode bør være lederen af Cafe Stevnen, som deltager i Udsatterådet, jf. også anbefaling fra Udsatterådet og chefgruppens evaluering.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 400:

    AET´s og SSU´s indstilling anbefales med den tilføjelse, at der skal ske en ændring af vedtægterne, således at udpegning af medlemmer i Udsatterådet fremadrettet alene bliver behandlet i fagudvalg og Økonomiudvalg.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Efter ønske fra ØU besluttede KB den 27. maj, at Sundhed & Omsorg skulle iværksætte en evaluering af Udsatterådets funktion, som hermed sendes til orientering.


    Chefgruppen (CG) evaluerede Udsatterådet i starten af august og formulerede herefter vedhæftede notat, som blev godkendt af direktionen den 16. august. Den 30. august fik Udsatterådet mulighed for at kommentere på CG´s notat og evaluerede herefter deres egen rolle. Referat fra udsatterådsmødet er vedhæftet som bilag.


    I notatet anbefaler Chefgruppen, at:

    • Udsatterådets indflydelse især går via dialog med politikkerne og forvaltningen, da vi ikke kan forvente, at rådets medlemmer altid kan levere skriftlige høringssvar. Ud over drøftelser på de ordinære møder, kan det også være via borgermøder eller andre dialog-/temamøder med de relevante politiske udvalg eller ansatte i forvaltningen
    • formanden fortsat bør være en af "livseksperterne". CG er opmærksomme på sårbarheden af dette valg og anbefaler derfor, at der laves faste regler for, hvem der tager over i formandens fravær
    • at den daglige leder på Café Stevnen sidder med i Udsatterådet som repræsentant for en af de foreninger, som skal have et medlem med, da lederen vil have et stort kendskab til målgruppen for Udsatterådet
    • de 4 ordinære møder hvert år fastholdes, for at bevare "føling", tillid og fortrolighed både mellem rådsmedlemmerne selv og mellem råd og forvaltning
    • der i den nye periode efter kommunalvalget laves nogle konkrete retningslinjer for:
      • hvilke opgaver Udsatterådet skal løse
      • hvordan forvaltning og de poliske udvalg bruger og involverer Udsatterådet fremover
    • der arrangeres en workshop for det nye Udsatteråd, hvor opgaverne præsenteres og forventninger bliver afstemt.


    Udsatterådet er enige i CG´s evaluering men påpeger, at retningslinjerne for hvilke opgaver rådet skal løse aftales via gensidig dialog, da rådet ikke vil miste selvbestemmelsen over egne fokusområder og arbejde.


    Nye medlemmer i Udsatterådet

    Jf. Udsatterådets vedtægter mangler Udsatterådet to repræsentanter fra relevante foreninger for at være fuldtalligt. Vedtægterne er vedhæftet som bilag.


    På udsatterådsmødet den 30. august var Udsatterådet enige i CG´s anbefaling om, at den daglige leder på Café Stevnen vil være et relevant medlem i Udsatterådet, da vedkommende vil være tætte på borgerne i Stevns Kommune og kende til problematikkerne på rådets områder.


    Styregruppen for KFUM’s Sociale Arbejde mener, at det bør være et styregruppemedlem for Café Stevnen, som skal sidde med i Udsatterådet og har valgt at indstille Jette Balslev som deres repræsentant i Udsatterådet. I begrundelsen skriver formanden for Styregruppen, at:

    • Jette Balslev er særlig kvalificeret til denne opgave, idet hun har været konstitueret daglig leder for Café Stevnen det seneste halve år og derfor har en særlig erfaring med udsatte i Stevns Kommune og de problematikker, som Udsatterådet kan være med til at løse. Derfor er det en enig styregruppe, som har udpeget Jette Balslev som repræsentant i Udsatterådet.
    • den nye daglige leder har meget store opgaver foran sig på det Café Stevnen, som styregruppen ønsker, at hun prioriterer.


    KB skal beslutte, om styregruppemedlem Jette Balslev skal indtræde som medlem i Udsatterådet.


    Retsgrundlag

    Udsatterådet etableres efter Servicelovens § 16, stk. 1 og 2 vedrørende "brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.". I stk. 2 står der, at "kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver".

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 733. Dagpleje, daginstitutioner og SFO - Egenbetaling 2022 - Godkendelse

    application/pdf icon bruttodriftsudgifter_og_egenbetaling_2022_-_11_maaneders_betaling_-_bilag_0.pdf

    Resume

    KB skal fastsætte takster for dagpleje, vuggestue, børnehave og skolefritidsordninger på baggrund af det vedtaget budget 2022. Taksterne skal fastsættes inden udgangen af november 2021 for at være gældende fra den 1. januar 2022.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at 

    1. forslag til takster for dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO og frokostmåltid pr. 1. januar 2022 godkendes.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 359:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 405:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    En del af udgifterne til drift af dagpleje, daginstitutioner (vuggestue og børnehave) og skolefritidsordninger (SFO I og SFO II) kan dækkes ind via brugerbetalinger (forældrenes egenbetaling). Der skal godkendes takster for egenbetaling for børns ophold i dagtilbud gældende fra 1. januar 2022.


    Forældre, som afholder fravær efter barselsloven, har mulighed for at få en deltidsplads 30 timer om ugen mod reducereret forældrebetaling.


    I forslag til takster er der taget udgangspunkt i det vedtagne budget 2022. Egenbetalingen er beregnet ud fra gennemsnitlige driftsudgifter i dagtilbud af samme type. I beregningen af taksten for deltidspladser er udgifterne fordelt i faste og variable udgifter. Forældre med deltidsplads betaler på lige fod med forældre med fuldtidspladser til faste udgifter. Det vil sige, at de faste udgifter fordeles lige på børnene, uanset om de har en deltids- eller fuldtidsplads. Der er forudsat 5 deltidspladser i 0-2 års alderen og 10 deltidspladser i 3-5 års alderen. Der henvises til bilag for at se de øvrige normerede pladser i institutionerne.


    Egenbetalingen for børn i dagpleje og daginstitutioner må max. udgøre 25% af bruttodriftsudgiterne (incl. moms og excl. udgifter til frokostmåltid, ejendomsudgifter, vedligeholdelse mv.).


    Der er ingen max. på egenbetalingen for SFO I og SFO II. Egenbetalingen må dog ikke overstige driftsudgifterne. Det er desuden besluttet, at forældrene skal have mulighed for at vælge kontrolleret ordning i SFO II med fuldt finansieret tillæg.


    Egenbetalingen for et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne fastsættes på grundlag af driftsudgifterne til et sundt frokostmåltid (excl. ejendomsudgifter og vedligholdelse).


    I dagtilbudsloven er der desuden mulighed for, at forældrene kan iværksætte en forældrearrangeret frokostordning. I den forbindelse skal Stevns Kommune fastsætte et maksimumsbeløb for forældrenes betaling til ordningen. Børn & Læring anbefaler, at maksimumsbeløbet fastsættes til det samme som egenbetalingen for et sundt frokostmåltid.


    Ved ændringer af forældrenes egenbetaling og kommunernes tilskud i løbet af året, skal Kommunalbestyrelsen varsle ændringen senest 3 måneder før, at ændringen får virkning. Sker ændringen i tilknytning til vedtagelsen at det kommende års budget, skal der varsles senest 1 måned før, at ændringen får virkning.


    På baggrund af ovenstående er der følgende forslag til takster pr. 1. januar 2022:



    Hvis mere end ét barn i husstanden går i dagtilbud eller SFO ydes automatisk søskendetilskud. Det vil sige, at der betales fuld pris for det dyreste tilbud, men kun halv pris for de øvrige pladser.


    Hvis KB ikke kan godkende taksterne, vil taksterne fra 2021 videreføres i 2022. Dette vil medføre et merforbrug på ca. 0,6 mio. kr., som skyldes manglende p/l-fremskrivning og øvrige reguleringer af driftsudgifterne fra budget 2021 til budget 2022.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da bruttodriftsudgifterne og egenbetalingen er medtaget i budget 2022.

  • 734. Tilskud til privat pasning 2022 - Godkendelse

    Resume

    KB skal fastsætte tilskud til privat pasning i 2022 på baggrund af det vedtaget budget 2022.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at  

    1. Stevns Kommune giver minimumstilskuddet, i alderen fra 24 uger indtil barnet fylder 2 år og 10 måneder eller barnet kan tilbydes børnehaveplads, svarende til:
      1. 4.368 kr. for en deltidsplads
      2. 6.635 kr. for en fuldtidsplads
    2. eventuel reduktion i tilskuddet til privat pasning vedrørende kommunens administration af ordningen, fastsættes af Børn & Læring
    3. det beviligede tilskud til privat pasning, udbetales den første hverdag i måneden.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 360:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 406:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunen skal give forældre til børn med alderen fra 24 uger og indtil skolestart, mulighed for at vælge økonomisk tilskud til privat pasning, i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud i en bestemt del af aldersgruppen. Der er enkelte undtagelser for at yde tilskud, som er beskrevet i lovgivningen.


    Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Stevns Kommune giver tilskud til privat pasning til børn i alderen fra 24 uger indtil barnet fylder 2 år og 10 måneder eller til barnet kan tilbydes børnehaveplads. Stevns Kommune giver ikke tilskud fra 2 år og 10 måneder til skolestart.


    Tilskuddet skal mindst udgøre 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (excl. støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75% af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.


    På baggrund af driftsudgifterne i beregningen af egenbetalingen (excl. støttepædagogudgifter), skal tilskuddet i 2022 minimum udgøre 6.635 kr. pr. måned for en fuldstidsplads. Som alternativ er der beregnet et tilskud med udgangspunkt i tilskuddet fra 2021 fremskrevet med KL´s fremskrivningsprocent på området. Herudover er der beregnet et tilskud til deltidspladser på 30 timer om ugen, som kan benyttes af forældre på barselsorlov.


    Kommunen skal tilbyde, at sørge for forældrenes administration af ordningen, mod reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter hertil. Hvis det bliver aktuelt, beregner Børn & Læring, hvor meget tilskuddet skal nedsættes.


    Det er forældrene, der søger om tilskud til privat pasning. Bliver tilskuddet beviliget, vil tilskuddet blive udbetalt den første hverdag i måneden.


    I budgetforudsætningerne for 2022 er lagt ind, at 48 forældre får økonomisk tilskud til privat pasning.


    Hvis KB ikke kan godkende tilskuddet, vil tilskuddet fra 2021 videreføres i 2022. Dette vil medføre en merudgift på ca. 1,1 mio. kr. Videreføres tilskuddet fra 2021, skal det bemærkes, at lovgivningen ikke overholdes, da minimumstilskuddet i 2022 er 248 kr. højere end tilskuddet i 2021.

    Retsgrundlag

    §80 og §85a i dagtilbudsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da minimumstilskuddet til privat pasning er medtaget i budget 2022.

  • 735. Tilskud til pasning af egne børn 2022 - Godkendelse

    Resume

    KB skal fastsætte tilskud til pasning af egne børn på baggrund af det vedtaget budget 2022.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. Stevns Kommune giver et tilskud til pasning af egne børn på:
      1. 6.635 kr. pr. måned i alderen 24 uger indtil 2 år og 10 måneder
      2. 3.915 kr. pr. måned i alderen 2 år og 10 måneder indtil skolestart
    2. tilskuddet ydes for en samlet periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 361:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 407:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunen kan besluttte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Kommunen kan desuden beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.


    Der kan maksimalt udbetales tilskud til tre børn pr. husstand og det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge. Tilskuddet kan gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunen kan fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Den samlede tilskudsperiode pr. barn kan deles i to og må samlet ikke overstige den fastsatte maksimumsperiode.


    Tilskud til pasning af egne børn fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85% af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.


    Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gives mulighed for tilskud til pasning af egne børn fra 24 uger indtil skolestart. I budgettet er indarbejdet, at tilskuddet svarer til minimumstilskuddet til privat pasning.


    På baggrund af driftsudgifterne i beregningen af egenbetalingen, er der beregnet et maksimumstilskud til pasning af egne børn.


    I budgetforudsætningerne for 2022 er lagt ind, at der i 0-2 års alderen er 14, der benytter sig af økonomisk tilskud til pasning af egne børn, og der i 3-5 års alderen er 2, der benytter sig af økonomisk tilskud til pasning af egne børn.


    Hvis KB ikke kan godkende tilskuddet, vil tilskuddet fra 2021 videreføres til 2022. Dette vil medføre en merudgift på ca. 48.000 kr.

    Retsgrundlag

    §86 i dagtilbudsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da der er indarbejdet budget til pasning af egne børn, svarende til minimumstilskuddet til privat pasning.

  • 736. Tilskud til privatinstitutioner 2022 - Efterretning

    application/pdf icon tilskud_til_privatinstitutioner_-_2022_-_bilag_0.pdf

    Resume

    På baggrund af det vedtaget budget 2022 er der beregnet driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution. Sagen foreligges til efterretning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. nedenstående tilskud incl. bygnings- og administrationstilskud tages til efterretning:
      1. deltidspladser på 0-2 års området medfører et tilskud på 6.563 kr. pr. måned
      2. fuldtidspladser på 0-2 års området medfører et tilskud på 10.479 kr. pr. måned
      3. deltidspladser på 3-5 års området medfører et tilskud på 3.234 kr. pr. måned
      4. fuldtidspladser på 3-5 års området medfører et tilskud på 5.292 kr. pr. måned.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 362:

    Sagen taget til efterretning.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 408:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Sagen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.


    Kommunen skal tilbyde deltidspladser til forældre på barsel- eller forældreorlov. Det betyder, at der også skal gives tilskud til privatinstitutioner til deltidspladser på 30 timer ugentlig.


    Driftstilskuddet til privatinstitutioner skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter (driftsudgifter fratrukket forældrebetaling) pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Nettodriftsudgifterne skal være excl. støttepædagogudgifter. F.eks. på 0-2 års området vil de gennemsnitlige nettodriftsudgifter være en forholdsvis fordeling mellem dagpleje og vuggestue.


    På baggrund af driftsudgifterne i beregningen af egenbetalingen (excl. støttepædagogudgifter), medfører det følgende tilskud:



    Jf. visitationsreglerne gives tilskuddet for 0-2 årige kun til barnet fylder 2 år og 10 måneder.


    Til orientering har kommunen fleksible rammer i forhold til fastsættelse af tilskuddet. Dette betyder, at tilskuddet kan beregnes i forhold til den højeste driftsudgift i stedet for en forholdsmæssig fordeling mellem alle pladser på 0-2 års området. I Stevns Kommune er den kommunale udgift til dagpleje lavere end den kommunale udgift til vuggestue. Det giver derfor mulighed for at fastsætte et højere tilskud, hvor tilskuddet fastsættes i forhold til den kommunale udgift til vuggestue excl. støttepædagogudgifter. Det forhøjede tilskud er ikke medtaget i budget 2022 og derfor ikke medtaget i tilskuddet.


    I budgetforudsætningerne for 2022 er lagt ind, at der i 0-2 års alderen er 41 børn, der optages i en privatinstitution og i 3-5 års alderen er 101 børn, der optages i en privatinstitution.

    Retsgrundlag

    §36 i dagtilbudsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da tilskud til privatinstitutioner er medtaget i budget 2022.

  • 737. Kombinationstilbud 2022 - Egenbetaling og tilskud - Godkendelse

    Resume

    KB skal på baggrund af budget 2022 godkende takster for deltidsplads i dagtilbud og tilskud til fleksibel pasning i forbindelse med kombinationstilbud.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. takster og tilskud til kombinationstilbud godkendes.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 363:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 409:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunen skal (efter ansøgning) tilbyde et kombinationstilbud til forældre med et arbejdsbetinget pasningsbehov. Det arbejdsbetingede pasningsbehov skal dokumenteres og ligge uden for dagtilbuddenes åbningstid. Kombinationstilbuddet består af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning (privat passer). Reglerne for tilskud til privat pasning gælder også for fleksibel pasning. Den fleksible pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Kombinationstilbuddet kan ikke samlet set overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud.


    På tilskud til fleksibel pasning er der taget udgangspunkt i minimumstilskud, som svarer til 75% af den billigste nettodriftsudgift pr. ugentlig time i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.


    På baggrund af driftsudgifterne i beregningen af egenbetalingen, fastsættes følgende tilskud ved deltidsplads i kommunalt tilbud:



    Der fastsættes følgende tilskud til privatinstitutioner til deltidspladser:


    Der fastsættes følgende tilskud til forældrene til aflønning af privat passer:


    Hvis KB ikke kan godkende taksterne, vil taksterne fra 2021 videreføres til 2022. Der er pt. ingen børn, der benytter kombinationstilbud, og få børn vil medføre en meget lille afvigelse i budgettet.



    Retsgrundlag

    §85a i dagtilbudsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da takster for deltidsplads i dagtilbud og tilskud til fleksibel pasning (i forbindelse med kombinationstilbud) er medtaget i budget 2022.

  • 738. Magnoliegården - Takster 2022 - Godkendelse

    Resume

    KB skal fastsætte takster for mellemkommunale betalinger for børn og unge på Magnoliegården. Taksterne er beregnet på baggrund af det vedtagne budget 2022.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB, via BUL og ØU, at

    1. taksten for døgnbehandling fastsættes til 3.406 kr. pr. døgn
    2. taksten for skoletilbud fastsættes til 1.055 kr. pr. dag

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 358:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 411:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Magnoliegården er en kommunal døgninstitution, som drives efter de omkostningsbaserede principper. Det vil sige, at der fastsættes en takst på baggrund af det omkostningsbaseret budget, som er de direkte driftsudgifter, afskrivninger, forrentning og andel af central ledelse/administration. KB skal på baggrund af det vedtagne budget 2022 godkende takster for 2022.


    Taksterne er beregnet ud fra følgende budgetterede udgifter, normeringer og forventede belægningsprocenter:



    Dette medfører en takst for døgnbehandling på 3.406 kr. pr. døgn og en takst for skoletilbud på 1.055 kr. pr. dag.


    Hvis KB ikke kan godkende de nye takster, vil taksterne for 2021 videreføres i 2022. Dette vil medføre en mindreindtægt på 0,5 mio. kr., som fortrinsvis skyldes manglende p/l-fremskrivning.


    I de sidste 3 år har belægningsprocenten været følgende (i 2021 er det den forventede belægningsprocent ved budgetopfølgning 3):



    Med udgangspunkt i belægningsprocenterne de sidste 3 år fastholdes belægningsprocenterne i 2022 på 90% for døgnbehandling og 81% for skoletilbud.


    Den samlede takst for døgnbehandling og skoletilbud fra 2015 til 2022 har været følgende:



    Den lidt større stigning i taksten fra 2020 til 2021 skyldes, at der er medtaget tidligere års underskud i taksterne på 1 mio. kr. i 2021 og 2022.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da taksterne er beregnet ud fra det vedtagne budget 2022.

  • 739. Resursestyringsmodel for dagtilbudsområdet - Godkendelse

    application/pdf icon ressourcestyringsmodel_dagtilbud_0.pdf

    Resume

    KB skal som konsekvens af ny struktur med direkte ledelse i dagtilbud tage stilling til resursetildelingsmodel for dagtilbudsområdet gældende fra 2022 og fremover.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU:

    1. Tildeling pr. barn forbliver uændret i forhold til det vedtagne budget 2022 (videreførelse af beslutninger fra 2021)
    2. der oprettes en pulje til længerevarende sygdom, faldende børnetal, støttetimer mv. på 1.096.000 kr. Puljen bliver omfattet af rammeaftaler og udmøntes af forvaltningen.
    3. der overføres 72.000 kr. til skolerne, svarende til 10% af den nuværende pulje til støttetimer i dagtilbud og sfo
    4. pulje til børn med anden nationalitet end dansk forbliver på 530.000 kr.
    5. ændringerne træder i kraft fra budget 2022 og finansieringen af puljerne sker inden for den samlede budgetramme til dagtilbud

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 2. november 2021, pkt. 364:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 412:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Pr. 1. august er direkte ledelse indført i dagtilbud i Stevns Kommune. Regnskabsmæssigt fortsætter de tidligere tre områder med områdeledelse, som bogførende enheder til udgangen af 2021. Der skal derfor vedtages ny resursestyringsmodel for dagtilbud, som træder i kraft 1. januar 2022, hvor hvert dagtilbud får egen driftsøkonomi, og den enkelte leder af dagtilbuddet overtager det fulde økonomiske ansvar for dagtilbuddet.


    I vedhæftede bilag er nuværende kriterier for resursetildeling beskrevet.


    Der skal tages stilling til eventuelt ændrede tildelingskriterier på følgende områder:

    1. Pulje til længerevarende sygefravær / faldende børnetal
    2. Pulje til støttetimer
    3. Pulje til fordeling efter socioøkonomiske forhold
    4. Pulje til børn med anden nationalitet end dansk


    1. Pulje til længerevarende sygefravær / faldende børnetal:

    En pulje der efter nærmere administrativt fastsatte retningslinjer og konkret afgørelse i forvaltningen kan udmøntes som kompensation til dagtilbud, der er ekstraordinært hårdt ramt af længerevarende sygefravær og/eller hastigt faldende børnetal. Formålet er at sikre, at en enkelt daginstitution i et givent år ikke skal skære uønsket meget ned på serviceniveauet, alternativt opbygge et stort merforbrug, som kun kan indhentes ved markant reduktion i serviceniveauet efterfølgende.


    En sådan pulje er især væsentlig for de mindste institutioner, som ved få sygemeldinger kan mangle en betydelig andel af deres personale. Tilsvarende vil de blive hårdere ramt af udmeldinger eller tilmeldinger af børn, der trækkes tilbage med kort varsel.


    Det er forvaltningens vurdering, at en pulje til sygefravær mv. i en eller anden størrelsesordenen vil være en nødvendig forudsætning for stabilt serviceniveau og driftsøkonomi i de enkelte institutioner.


    Forvaltningen anbefaler, at ekstra midler i 2022 på 0,5 mio. kr. til indfasning af minimumsnormering afsættes til en pulje til længerevarende sygefravær/faldende børnetal.


    Ved nye midler til minimumsnormering fra 2023 kan det vurderes, om puljen skal øges yderligere.


    2. Pulje til støttetimer:

    Pt. er det en pulje på 60 støttetimer i budgettet. Det foreslås, at puljen enten nedlægges, og midlerne fordeles til de enkelte institutioner efter børnetal, eller at puljen forøges til at dække et mere reelt behov, som snarere er minimum 120 timer.


    Hvis der ikke bliver en pulje til støttetimer, så er det forvaltningens vurdering, at der bør overvejes en pulje med støtte til børn, der er visiteret til plads i specialgruppe, men afventer ledig plads (pt. 15 støttetimer ugentligt). For denne målgruppe vil det evt. kunne samles i en pulje sammen med sygefravær/faldende børnetal (pulje nr. 1)


    I 2019 og 2020 er ca. 10% af timerne brugt i SFO.


    Forvaltningen anbefaler, at andelen af puljen brugt til dagtilbud sammenlægges med langtidssygdomspuljen (pulje nr. 1). De resterende 10% som er brugt til SFO overføres til skolerne (supplerende undervisning/inkluderende specialundervisning).


    3. Pulje til fordeling efter socioøkonomiske forhold:

    En mindre del af driftsbevillingen kan fordeles ud fra model, hvor børnetallet ganges med en socioøkonomisk faktor. Forvaltningens bedste bud p.t. på at fastsætte en socioøkonomisk faktor vil være udtræk af vores socialsager fordelt på områderne.


    Hvis BUL ønsker en pulje til fordeling efter socioøkonomiske forhold, vil det blive forelagt på kommende møde.


    4. Pulje til børn med anden nationalitet end dansk:

    Der har siden 2020 været tildelt ekstra midler til institutionerne, fordelt efter andelen af børn med anden nationalitet end dansk. Puljen er pt. på 0,5 mio. kr.


    Forvaltningen har forudsat, at puljen fortsætter i 2022 og frem.


    Økonomi:

    I budget 2022 (2021 p/l-niveau) er der følgende midler, som ikke indgår i ressourcetildelingen til de enkelte institutioner, men udmøntes efterfølgende:



    Forvaltningen anbefaler følgende fremtidige puljer (2021 p/l-niveau):



    I forvaltningens anbefalinger bibeholdes den nuværende tildeling pr. barn. Hvis der ønskes puljer ud over 1.698.000 kr. (f.eks. større pulje til længerevarende sygdom mv.) sker finansieren ved reduktion i nuværende tildeling pr. barn.


    Hæves de centrale puljer med 100.000 kr. vil der ske en reduktion i den samlede normering (tildeling pr. barn) med ca. 0,25 stilling.


    Forvaltningen anbefaler, at der er overførselsadgang på puljerne (rammeaftale).


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet indstillingerne holder sig inden for den samlede budgetramme.

  • 740. Stevns Kommunes Whistleblowerordning - Godkendelse

    application/pdf icon politik_om_stevns_kommunes_whistleblowerordningen_0.pdf

    Resume

    Den 17. december 2021 træder lov nr. 436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere i kraft (loven).


    Loven indeholder krav om at arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette oplysninger omfattet af lovens anvendelsesområde. Loven stiller endvidere en række krav til udformningen af ordningen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via ØU, at


    1. godkende "politik om Stevns kommunes whistleblowerordning".
    2. godkende, at ordningen evalueres på baggrund af 2 års erfaring med ordningen, i første kvartal af 2024.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 413:

    Anbefales med den tilføjelse, at der ønskes en årlig afrapportering om whistleblowerordningen sammen med den årlige afrapportering for borgerrådgiverfunktionen.

    Beslutning

    Økonomiudvalgets anbefaling blev godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Loven fastsætter krav om at arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette oplysninger omfattet af lovens anvendelsesområde.


    Loven indeholder også krav om at arbejdsgiver har sikret følgende ved udformning af whistleblowerordningen


    1. Etablering af en mulighed for skriftlig eller mundtlig indberetning.
    2. til- eller fravalg af andre persongrupper/virksomheder, der kan benytte whistleblowerordningen, ud over medarbejdere.
    3. Udpegning af en whistleblowerenhed,
    4. Information til arbejdstagere om:
    • Proceduren for at foretage indberetning til den interne whistleblowerordning, herunder opfordring til at indberette internt i tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier;
    • Proceduren for at foretage indberetning eksternt,
    1. Opbevaring af skriftlig dokumentation for etableringen af og procedurerne for whistleblowerordningen.



    Ad 1. Indberetningsform

    Stevns kommune har indkøbt whistleblowersystemet Got Ethics, som er brugt af flere kommuner, der allerede har etablerede ordninger, med god erfaring til følge. Systemet gør det muligt at foretage indberetninger sikkert samt sagsbehandler indberetninger uden at kompromittere indberetterens identitet.


    Det er i systemet gjort muligt for whistleblower at kunne være anonym.


    Ad 2. Hvem skal kunne benytte ordningen

    Udover at gøre ordningen tilgængelig for ansatte, er det muligt at vælge at en række øvrige personer/virksomheder kan få adgang til at indberette til ordningen.


    Det foreslås at gøre ordningen bredest mulig og ud over medarbejdere gøre ordningen tilgængelig for: Samarbejdspartnere, lønnede og ulønnede praktikanter, leverandører og tidligere ansatte samt personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.

    Ad 3. Whistleblowerenhed

    Loven slår fast, at der skal oprettes en whistleblowerenhed. Enheden skal bestå af en eller flere upartiske medarbejdere eller eksterne samarbejdspartnere.


    Den interne whistleblowerenhed skal

    1) registrere indberetningen i whistleblowersystemet;

    2) læse indberetningen for at forstå og afgøre, hvad indberetningen omhandler;

    3) afklare, om indberetningen falder inden for virksomhedens ordning; 4) kvittere for indberetningen;

    5) kommunikere med whistlebloweren om eventuelle supplerende oplysninger;

    6) orientere relevante personer internt i virksomheden og eventuelle eksterne rådgivere, der skal indgå i behandlingen af indberetningen; og
    7) kommunikere til whistlebloweren om resultatet af behandlingen af indberetningen.

    Det foreslås at whistleblowerenheden består af Borgerrådgiveren samt HR-teamleder, som administrerer ordningen, som ovenfor beskrevet.

    Whistleblowerenheden har også til opgave at videregive oplysninger til brug for undersøgelsen til kommunaldirektøren, som leder undersøgelsen pga. oplysningerne.


    Ad. 4. Arbejdsgivers informationspligt

    Information til arbejdstagere om proceduren for at foretage indberetning til den interne whistleblowerordning. mv., vil blive gjort tilgængelig på kommunens intranet. Proceduren, mv. er beskrevet i politikken for whistleblowerordningen.


    Ad 5. Dokumentationskrav

    Skriftlig dokumentation for etableringen af og procedurerne for whistleblowerordningen er udarbejdet i Politik om Stevns kommunes whistleblowerordning, som er vedlagt som bilag.

  • 741. Budgetopfølgning pr. 31. august 2021 - Godkendelse

    application/pdf icon sammenfatning_-_budgetopfoelgning_pr._31.08_2021_0.pdfapplication/pdf icon oeu_-_budgetopfoelgning_pr._31.08.2021_0.pdfapplication/pdf icon ssu_-_budgetopfoelgning_3_pr._31.08.2021_0.pdfapplication/pdf icon bul_-_budgetopfoelgning_3_pr._31.08.2021_0.pdfapplication/pdf icon aet_-_budgetopfoelgning_3_pr._31.08.2021_0.pdfapplication/pdf icon pmt_-_budgetopfoelgning_pr._31.08.2021_0.pdfapplication/pdf icon renter_og_afdrag_-_budgetopfoelgning_pr._31.08.2021_0.pdfapplication/pdf icon tilskud_udligning_og_skatter_-_budgetopfoelgning_pr._31.08.2021_0.pdf

    Resume

    Økonomiudvalget og KB skal behandle budgetopfølgningen pr. 31. august 2021, som er årets tredje budgetopfølgning. De tre årlige budgetopfølgninger er en central del af kommunens økonomiske styring, som skal sikre kontrol med udviklingen i udgifterne og forebygge budgetoverskridelser. Budgetopfølgningen indeholder også en opfølgning på mer-/mindreudgifter som følge af corona.

    Opfølgningen viser et forventet træk på kassebeholdningen på 35,8 mio. kr. i 2021. Det er 27,8 mio. kr. mere end forudsat i det vedtagne budget 2021, men 34,3 mio. kr. mindre end korrigeret budget.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til ØU og KB, at:

    1. Budgetopfølgningen godkendes
    2. Der på baggrund af opfølgningen gives følgende tillægsbevillinger i 2021:
      1. Skatter og tilskud: 5,1 mio. kr.
      2. Driftsudgifter skattefinansieret område: 4,2 mio. kr.
      3. Driftsudgifter brugerfinansieret område: -0,8 mio. kr.
      4. Renter: 0,5 mio. kr.
      5. Afdrag: 5,3 mio. kr.
      6. Anlæg: -2,6 mio. kr.
      7. Lånoptagelse: -0,9 mio. kr.
      8. Ovennævnte tillægsbevillinger på i alt 10,8 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 403:

    Anbefales.


    O (1) kan ikke anbefale indstillingerne, da der skal være balance mellem driftsudgifter og indtægter.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Et flertal bestående af A, B, C, F, N, V, Ø ( i alt 17) godkender indstillingen.


    O (1) stemmer imod, da der skal være balance mellem driftsudgifter og indtægter.

    Beskrivelse af sagen

    Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. august 2021. Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab for 2021. Budgetopfølgningen indeholder også en opgørelse over mer-/mindreforbrug som følge af corona. Det fremgår således, hvilke forventede budgetafvigelser, der skyldes corona og hvilke der skyldes andre forhold.


    Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet mindreforbrug og dermed mindre kassetræk på 34,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget 2021, som primært skyldes følgende forhold:


    • Et forventet mindreforbrug på driften på 5,2 mio. kr.
    • Mindre nettoanlægsudgifter på 38,3 mio. kr.
    • Færre indtægter fra skatter og tilskud på 5,1 mio. kr.
    • Større udgifter til afdrag på 5,7 mio. kr.


    Den strukturelle balance forventes at udvise et overskud på 24,5 mio. kr. Anlægsudgifterne forventes at udgøre 79,4 mio. kr. netto og kassetrækket skønnes til 35,8 mio.kr. i 2021. På sigt skal det strukturelle overskud kunne finansiere kommunens anlægsudgifter. Der er således en strukturel udfordring i kommunens overordnede økonomi, hvor indtægterne fra skatter og tilskud ikke kan finansiere driftsudgifterne og et anlægsniveau, der er passende for en kommune som Stevns.


    På sigt skal det strukturelle overskud kunne finansiere kommunens anlægsudgifter. Fra budget 2021 er indkomstskatteprocenten hævet fra 25,0 pct. til 26,0 pct., hvilket fradvist frem mod 2025 medfører en ektra skatteindtægt på op til 40 mio. kr. Det vil bidrage til at skabe en bedre sammenhæng mellem udgifter og indtægter.


    Drift

    Der forventes mindreudgifter på driften på 5,2 mio. kr. Heraf skønnes merudgifter som følge af corona at udgøre 9,1 mio. kr. Det betyder, at driftsudgifterne forventes at blive 14,3 mio. kr. mindre end korrigeret budget, hvis der ses bort fra corona-udgifter. I forhold til sidste budgetopfølgning skønnes driftsudgifterne 12,7 mio. kr. lavere. Der forventes overført 9,4 mio. kr. til 2022 på områder med overførselsadgang.


    Der søges om tillægsbevillinger på samlet set 4,2 mio. kr. vedrørende drift på områder uden overførselsadgang, fordelt med tillægsbevilling på 9,1 mio. kr. til corona-relaterede merudgifter og negativ tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. vedrørende øvrig drift (kan ses af oversigten til sidst i sammmenfatningen).


    Servicerammen forventes overskredet med 13,9 mio. kr. Det skyldes blandet andet forbrug af overførte midler fra 2020 samt corona-udgifter på serviceområderne.


    Anlæg

    Det korrigerede anlægsbudget udgør 117,7 mio. kr. netto. Der forventes afholdt anlægsudgifter for i alt netto 79,4 mio. kr. (fordelt med 90,1 mio. kr. i udgifter og 10,7 mio. kr. i indtægter), hvilket resulterer i en forventet mindreudgift på 38,3 mio. kr.

    Der er foretaget en korrektion af de samlede forventede udgifter og indtægter, på baggrund af tidligere erfaringer. Korrektionen udgør 7,7 mio. kr. vedrørende udgifterne (se bilaget "samlet overblik" for en nærmere beskrivelse heraf).


    Der forventes overført 35,7 mio. kr. til 2022, inklusive porteføljekorrektionen på 7,7 mio. kr.


    Oversigt over alle anlæg kan ses under sagen "diverse orienteringer".


    Der søges om negative tillægsbevillinger på i alt 2,6 mio. kr. vedrørede de anlægsprojekter, der ikke søges overført til 2022 (kan ses af ovennævnte anlægsoversigt, kolonnen "tillægsbevillinger BOP 3").


    Finansiering

    Der forventes en mindreindtægt vedrørende tilskud og udligning på 5,5 mio. kr. og en merindtægt vedrørende skatter på 0,4 mio. kr. Mindreindtægten vedrørende tilskud og udligning skyldes blandt andet negativ midtvejsregulering af de generelle tilskud og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020.


    Renter og afdrag

    Der forventes en merudgift på 5,3 mio. kr. vedrørende afdrag, som primært skyldes indfrielse af lån på 4,2 mio. kr. i forbindelse med salg af Strøbyhjemmet og en merudgift vedrørende afregning af indefrosne feriepenge (udgiften hertil er budgetteret under drift og merudgiften under afdrag modsvarer en mindreudgift under drift).


    Der forventes en merudgift vedrørende renter på 0,5 mio. kr.


    Likviditet

    Den opgjorte likviditet efter kassekreditreglen (gennemsnitlig likviditet de seneste 12 måneder), viser en likviditet på 144,9 mio. kr. ultimo 2020. Likviditeten har udvist en svagt stigende tendens i 2021, som blandt andet skyldes udskydelse af anlægsprojekter i både 2019 og 2020, der har medført færre anlægsudgifter.


    Likviditeten efter kassekreditreglen udgør 173,1 mio. kr. ultimo september. Der forventes en gennemsnitlig likviditet ultimo 2021 på 165-170 mio. kr.


    Der foretages en deponering på 4,2 mio. kr. i slutningen af 2021 som følge af indgåelse af lejemål i forbindelse med slaget af Strøbyhjemmet, som påvirker kommunens likviditet. Deponeringen frigives gradvist efter 10 år, eller ved ophør af lejeaftalen.


    Beslutninger fra fagudvalg


    Børn, Unge og Læring



    Plan, Miljø og Teknik


    Social og Sundhed


    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der forventes et kassetræk på 35,8 mio. kr. i 2021. Det er 34,3 mio. kr. mindre end korrigeret budget og 27,8 mio. kr. mere end oprindeligt budget.

    Der søges om tillægsbevillinger på i alt 10,8 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen.


  • 742. Sammenhængende børne- og ungepolitik - Beslutning

    application/pdf icon hoeringssvarnotat_-_sammenhaengende_boerne-_og_ungepolitik_261021_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_-_sammenhaengende_boerne-_og_ungepolitik_0.pdfapplication/pdf icon sammenhaengende_boerne-_og_ungepolitik_-_041121_-_efter_bul.docx_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal behandle høringssvarerne vedrørende Sammenhængende børne- og ungepolitik og beslutte den sammenhængende børne- og ungepolitik.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. Sammenhængende børne- og ungepolitik besluttes
    2. beslutning og finansiering af indsatser, der udmønter politikken, besluttes af den nye kommunalbestyrelse i 1. kvartal 2022




    Beslutning fra Børn, Unge & Læring, 2. november 2021, pkt 365:

    1. Udkastet til politik anbefales med en række forslag til ændringer. Ændringerne indskrives i udkastet forud for behandlingen i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen med særskilt markering. Det anbefales yderligere, at forvaltningen får mandat til at foretage mindre sproglige tilpasninger af mere teknisk karakter.

    Steen Nielsen (A) tager forbehold indtil kommunalbestyrelsesmødet.

    2. Anbefales med en præcisering af, at beslutning om finansiering kan finde sted senere end 1. kvartal 2022.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. november 2021, pkt. 399:

    BUL´s indstilling anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Økonomiudvalgets anbefaling blev godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Nyt efter behandling i BUL:

    I bilag med udkast til sammenhængende børne- og ungepoltik er rød skrift forvaltningens anbefaling til ændringer efter høringen. Disse er indstillet af BUL.

    BULs indstillinger til tilføjelser er indskrevet med grøn skrift.

    BUL indstillinger til afsnit mm. der slettes, er markeret med bemærkning.

    Oprindelig sagsfremstilling:


    Der har været afviklet høringsperiode for udkast til sammenhængende børne- og ungepolitik, som blev afsluttet 19. oktober. Der er indkommet 10 høringssvar, som er vedhæftet som bilag til sagen.


    På baggrund af høringssvarene er udarbejdet et høringssvarnotat, hvor hovedtræk for de enkelte høringssvar fremdrages, og forvaltningens evt. kommentarer til disse fremgår.


    Der er derudover vedhæftet opdateret udkast til sammenhængende børne- og ungepolitik, hvor mindre forslag til ændringer er indarbejdet som forslag (disse fremgår med rød tekst). En stor del af kommentarerne og ønskerne i høringssvarene berører tidligere vedtagne politiske pejlemærker og lignende. Der er ikke indarbejdet ændringer i udkastet for de emner, der af forvaltningen er vurderet at have politisk karakter. Disse udgør størstedelen af høringssvarene.


    Som en del af BUL´s behandling skal det i forhold til politiske ønsker til ændring på baggrund af høringssvarene besluttes, om ændringsønsker har et omfang, som kan indarbejdes redaktionelt i perioden mellem BUL´s behandling og beslutning i KB-mødet i november - eller om ændringsønskerne har et omfang, der betyder, at BUL ønsker at behandle nyt udkast på møde 30. november.


    På baggrund af høringssvar foreslås en ny mulig indsats udarbejdet. Mange høringsparter har ønsket, at PPR/Familiehuset og evt. UBU skal have tilstedeværelsestid i daginstitutioner på lige fod med tilstedeværelsestid i skolerne. Såfremt sådant forslag til initativ ønskes udarbejdet, vil dette kunne ske efter BUL´s behandling men inden KB´s endelig vedtagelse af sammenhængende børne- og ungepolitik.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 743. Spørgetid for borgere - ved Kommunabestyrelsens møder

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)


    Den åbne del af mødet blev afsluttet kl. 18.40.

    Beskrivelse af sagen

    Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:


    1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
    2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 15 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
    3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
    4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
    5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
    6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
    7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
    8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
    9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
    10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
    11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.


    Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2019.


  • 744. Lukket dagsorden - Godkendelse (Lukket)

  • 745. KLAR Forsyning - Valg af bestyrelsesformand - Godkendelse (Lukket)

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O) og Steen Nielsen (A)


    Godkendt.

  • 746. Salg af kommunalt areal - Beslutning (Lukket)

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O) og Steen Nielsen (A)


    Godkendt.

  • 747. Udbudsmateriale frit leverandørvalg af hjemmepleje - Godkendelse (Lukket)

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O) og Steen Nielsen (A)


    Godkendt.

  • 748. Diverse orienteringer - KB den 25. november 2021 (Lukket)

  • 749. Underskriftsark (Lukket)