Referat

  • 450. Lukket dagsorden - godkendelse (Lukket)

  • 451. Mulig flytning af Rødvig Station

    application/pdf icon bilag_1._atkins._programfaserapport.pdfapplication/pdf icon bilag_1a._illustration_af_projektforslag_-_ny_roedvig_station_1.pdfapplication/pdf icon bilag_1b._illustration_af_projektforslag_-_ny_roedvig_station_2.pdfapplication/pdf icon bilag_2._udviklingsplan_for_roedvig_by_marts_2016.pdfapplication/pdf icon bilag_3._region_sjaellands_overslag_paa_driftsbesparelser.pdfapplication/pdf icon politisk_aftale.pdf.pdf

    Resume

    Der har længe eksisteret et ønske om at flytte Rødvig station. Sporrenovering af Østbanen åbner nye muligheder for at projektet kan realiseres. Det foreslås, at der bliver indgået en aftale mellem Stevns Kommune og Region Sjælland samt at Borgmesteren bemyndiges til at indgå den endelige aftale.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via DIR og ØU, at

    1. forslag til politisk aftale vedtages
    2. kommunalbestyrelsen bemyndiger Borgmesteren til at indgå den endelige aftale

    Direktionen, 21. september 2020, pkt. 7:

    Anbefales.

     

    Økonomiudvalget, 24. september 2020, pkt. 369:

    5 medlemmer (V+A+C) anbefaler indstillingen med oplysning om, at den videre proces fremgår af sagsfremstillingen.

     

    1 medlem (N) stemmer hverken for eller imod.

     

    1 medlem (O) kan ikke anbefale indstillingen, og efterlyser hvor mange passagerer, der dagligt bruger Rødvig Station. Efterlyser ligeledes en helhedsvurdering, som også omfatter en flytning af Hårlev Station (til nordlige del).

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O)

    13 medlemmer (V+A+B+C) godkender ØU’s indstilling.

    1 medlem (O) stemmer imod, og fastholder sin protokollering fra ØU.

    4 medlemmer (Ø + N) stemmer hverken for eller imod.

     

     

    Supplerende bemærkning fra forvaltningen den 29. september 2020:

    Dagsordenspunktet er blevet opdateret med den endelige politiske aftale - se bilag.

    Sagsfremstilling

    Det har længe været ønsket at flytte Rødvig Station fra den eksisterende placering til nord for Vemmetoftevej og dermed opnå en mere central placering i Rødvig. Det er indtil nu ikke lykkes at realisere en flytning - primært på grund af udfordringer med at finde en finansieringsmodel.

    Den foreslående totalrenovering af Østbanen åbner nye muligheder for at realisere planerne om at flytte stationen. En mulig flytning af Rødvig Station er således blevet undersøgt som et tillæg til Regionens programfase-undersøgelsen (fase I) af en sporrenovering af Østbanen.

    Undersøgelsen er udført af konsulentvirksomheden Atkins. Se evt. Bilag 1. Atkins. Programfaserapport. (Bemærk det er især kapitel fem, der omhandler Rødvig Station). Se bilag 1a og 1b for illustration af projektforslag - ny Rødvig Station. En eventuel flytning vil betyde:

    • At det eksisterende stationsareal frigøres i Rødvig og åbner dermed op for muligheden for at gennemføre udviklingsplanen for Rødvig med afsæt i nedlæggelse af to overkørsler og en rekreativ byudvikling omkring arealet ' Den grønne kile'. (Se eventuelt bilag 2. Udviklingsplan for Rødvig, 2016).

     

    • At der bygges en ny og mere centralt beliggende station, hvilket betyder en forventet stigning i antallet af passagerer samt driftsbesparelser
    • At flytningen af Rødvig station kan gennemføres i forbindelse med sporrenoveringen og derfor uden større driftsforstyrrelser
    • At flytningen kan gennemføres til ca. 3/4 dele af prisen, hvis det sker i forbindelse med renoveringen af Østbanen
    • At flytningen kan understøtte ambitionen om 63 min. transporttid mellem Rødvig og Københavns Hovedbanegård pga. sparet rejsetid

    Der har på denne baggrund været en administrativ dialog mellem Region Sjælland, Stevns Kommune og Lokaltog A/S. Der er på administrativt niveau enighed om, at der kan være interesse hos alle tre partner for en stationsflytning.

    Økonomiudvalget havde sagen til behandling den 1. september og tilkendegav, at forvaltningen skulle arbejde videre for en flytning af stationen.

    En flytning af stationen kræver en politisk beslutning i Stevns Kommune, i Region Sjælland og en beslutning i Lokaltog A/S.

    Det er en forudsætning for, at flytningen kan gennemføres, at Region Sjælland får finansiering af renoveringen af Østbanen på plads og dermed kan gennemføre sporrenoveringen.

    Udgifter og risici omkring flytning af stationen

    Flytning af Rødvig station og bygning af en ny station i Rødvig forventes i programfaseundersøgelsen at kunne gennemføres for en nettoudgift på 23 mio. kr. netto (inkl. lovpligtigt 30 pct. usikkerhedstillæg). Selve flytningen koster godt 30 mio. Men sker flytningen i forbindelse med sporrenoveringen spares ca. 7 mio. kr. primært til renoveringen af 700 meter banestrækning, som nedlægges på grund af flytningen.

    Flytning af Rødvig Station indeholder imidlertid også en række økonomiske ubekendte og risici, herunder forureningsgraden af det frigivne stations- og baneareal samt eventuelle ekstra udgifter til såkaldte afværgeforanstaltninger på miljøområdet, f.eks. ved omlægning af Lejdebækken ved den nye Rødvig station.

    Endelig er der en række afledte udgifter for Stevns Kommune, der ikke indgår i projektets 23 mio. kr. Det gælder eksempelvis udgifter til afledte vejtekniske anlæg og den efterfølgende omdannelse til et rekreativt område.

    Principper for en aftale om flytning af Rødvig station

    Hovedudfordringen er finansiering af udgiften på 23 mio. kr. til flytning af stationen. Det foreslås, at Region Sjælland og Stevns Kommune indgår i de videre forhandlinger med udgangspunkt i, at udgiften deles med 50 pct. til hver part.

    Udgangspunktet for dette forslag er, at Region Sjælland vil få en række driftsøkonomiske gevinster de kommende år, hvis stationen flyttes. Det handler om udgifter til en nødvendig renovering af den eksisterende stationsanlæg/perron, indtægter fra flere passagerer og en løbende driftsbesparelse, da banen forkortes (Se bilag 3. Region Sjællands overslag på driftsbesparelser).

    For Stevns Kommune betyder flytning af Rødvig station, at det gamle stations- og baneareal og de gamle stationsbygninger bliver kommunens ejendom til videre udvikling af området.

    Stevns Kommune overtager samtidig en række risici ved at overtage det gamle stationsområde, herunder en kortlagt jordforurening, der er uden risici så længe, der ikke ændres i den planlagte anvendelse til grønt område.

    Samtidig eksisterer der en række muligheder for at skaffe fondsmidler til udvikling af området når stationen er flyttet.

    Arealer

    Det foreslås at parterne indgår i de videre forhandlinger for at indgå en aftale mellem Lokaltog A/S og Stevns Kommune om en gensidig overdragelse af hhv. de eksisterende stations- og banearealer inkl. Rødvig stationsbygning og tilstødende bygninger ejet af Lokaltog A/S til Stevns Kommune samt de nye stationsarealer ejet af Stevns Kommune til Lokaltog A/S.

    Forslag til proces

    Renoveringen af Østbanen og en eventuel flytning af Rødvig Station er et større byggeprojekt og dermed en kompleks opgave, der kræver omfattende planlægning. Det betyder, at der skal træffes en række beslutninger i løbet af efteråret 2020, hvis flytningen af stationen skal gennemføres indenfor den økonomiske ramme på 23 mio. kr. og indenfor den besluttede tidsplan, der betyder, at sporrenoveringen er afsluttet i sommeren 2022.

    Der foreslås følgende proces;

    September:

    · Udarbejdelse af politisk aftale om flytning af Rødvig Station.

    · Behandling i Region Sjællands Forretningsudvalg den 21. september og Regionsrådet den 28. september.

    · Behandling i Stevns Kommunes Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse den 24. september

    · Beslutning af mandat i Lokaltogs bestyrelse

    · Den 29. september indgås en politisk aftale mellem Region Sjælland og Stevns Kommune, hvor parterne forpligter sig på at arbejde for en flytning af Rødvig Station inden for de fastsatte principper i aftalen.

    Oktober:

    · Udarbejdelse af endelig juridisk aftale omkring flytning af Rødvig Station inkl. finansiering.

    November:

    · Behandling i Stevns Kommunes Økonomiudvalg den 17. november og i Kommunalbestyrelsen den 25. november.

    · Behandling i Region Sjællands Forretningsudvalg den 23. november og i Regionsrådet den 30. november.

    · Senest den 30. november indgås juridisk bindende aftale om flytning af Rødvig St. – dog med forbehold for, at Region Sjællands finansiering af renoveringen af Østbanen er på plads.

    Engangsudgift hvis stationsflytningen ikke gennemføres

    Den vedtagne projekteringsfase (fase II) af flytningen af Rødvig Station går i gang senest den 30. september. Det er nødvendigt i forhold til overholdelse af den besluttede tidsplan for sporrenoveringen.

    Indgås der en politisk aftale om flytning af Rødvig Station senest den 30. september arbejder den tekniske rådgiver videre med planlægningen af flytning af Rødvig station. Der skal inden den 30. november indgås en endelig aftale om flytning af stationen.

    Hvis der ikke inden den 30. november er indgået en endelig aftale, så gennemføres renoveringen af Østbanen i stedet med udgangspunkt i den eksisterende station og vil udløse en ekstraudgift på anslået 1,5 til 2 mio. kr. til ny planlægning/projektering af renovering af det eksisterende baneanlæg.

    Det foreslås, at denne risiko håndteres ved, at den potentielle ekstraudgift deles med 50 pct. til henholdsvis Region Sjælland og Stevns Kommune.

    Se bilag 4. UDKAST til politisk aftale. Det skal bemærkes, at den politiske aftale fortsat er under forhandling og der kan derfor til komme ændringer. Bilaget forefindes under diverse orienteringer, da det for nuværende er fortroligt.

     

     

     

    Økonomi

    Finansiering af Stevns Kommunes andel af de 23 mio. skal findes i budgetlægningen for 2021 og primært 2022

    Evt. udgift til projektering, hvis der ikke indgås en endelig aftale om flytning af stationen i november 2020 skal findes i budget 2021 

     

  • 452. Diverse orienteringer - KB den 24. september 2020 (Lukket)

  • 453. Underskriftsark (Lukket)