Referat

  • 646. Åben dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af åben dagsorden for KB den 24. juni 2021.


    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt idet dog Punkt 673 Arealerhvervelse blev besluttet flyttet fra lukket til åben dagsorden (bilag 2 forbliver lukket).

  • 647. Kommuneplan 2021 - Godkendelse

    application/pdf icon bilag_1_forslag_til_kommuneplan_2021.pdfapplication/pdf icon bilag_4_aendringsnotat.pdfapplication/pdf icon bilag_6_tematisk_oversigt_over_hoeringssvar.pdfapplication/pdf icon bilag_5_sammenfattende_redegoerelse.pdfapplication/pdf icon bilag_3_hoeringssvar.pdfapplication/pdf icon bilag_2_hvidbog.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Stevns Kommuneplan 2021 kan vedtages endeligt. Hvidbogens og forvaltningens forslag til ændringer skal behandles og vedtages. Kommuneplanen vil herefter blive tilrettet med de vedtagne ændringer samt offentliggjort.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, PMT, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. vedtage Stevns Kommuneplan 2021 med de ændringer, som følger af hvidbogen og forvaltningens ændringsnotat.


    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 4:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 510:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 322:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Anbefales.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 338:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 9. juni 2021, pkt. 312:

    Ø foreslog at kommuneplanen anbefales med flg. ændringer:

    • at statsvejen udgår.

    A, B, C, og V stemte imod.

    • at nye boliger syd for Valløby udgår.

    A, B, C, og V stemte imod.


    • at muligheden for at udlægge 18 nye sommerhuse i Skovbo udgår.

    A, B, C, og V stemte imod.



    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 324:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales med den præcisering, at der skal konsekvensrettes i forhold til, at det i kommuneplanen skal omtales som en ny statsvej.


    O foreslår, at nye boliger syd for Valløby udgår.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Ø stiller 3 ændringsforslag.


    Afstemning om ændringsforslagene:


    Ændringsforslag 1:

    1 stemte for (Ø) – 17 stemte imod


    Ændringsforslag 2:

    4 stemte for (O, Ø og Jan Jespersen) – 14 stemte imod


    Ændringsforslag 3:

    2 stemte for (Ø og Jan Jespersen) – 16 stemte imod


    Ændringsforslagene blev ikke godkendt.


    Herefter afstemning om økonomiudvalgets oprindelige indstilling med ændring på forslag fra borgmesteren om, at administrationen bemyndiges til at lave mindre, redaktionelle ændringer i forhold til omtale af en forbindelsesvej til Stevns i kommuneplanen.


    Godkendt med 18 stemmer for.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommuneplan 2021 er den praktiske iværksættelse af Planstrategi 2020 og Lokal Agenda 21.

    Forslaget til Stevns Kommuneplan 2021 samt miljøvurderingen af forslaget blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 4. marts 2021. Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2021. I høringsperioden blev der afholdt to digitale borgermøder på Facebook om henholdsvis bosætning og natur samt erhverv, klima og miljø. Forslaget til Kommuneplan 2021 og miljøvurderingen, der har været i offentlig høring kan læses i Bilag 1_Forslag til Kommuneplan 2021

    Høringssvar

    Der er indkommet 33 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er indsendt af: Bolig- og Planstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Region Sjælland, Faxe Kommune, Energi-net, MOVIA, Museum Sydøstdanmark, borger- og grundejerforeninger, interesseorganisationer og -foreninger, menighedsråd, Ældrerådet, vandværk, grundejere og borgere. Høringssvarene fremgår af Bilag 3_Høringssvar samt Bilag 2_Hvidbog.


    Hovedparten af høringssvarene omhandler temaerne trafikplanlægning, byudvikling, sommerhusområde, natur miljø og klima:


    Høringssvarene afspejler, at der er mange ønsker til placeringen af en ny statsvej og omfartsvej ved Strøby Egede og at disse ikke må etableres i konflikt med naturen i blandt andet Tryggevælde Ådal. Desuden er der ønsker om at få udarbejdet en trafikplan i Højerup og Movia har blandt andet forslag om delebilordninger i landsbyerne og fossilfri busdrift.


    Flere borgere mener, at der skal sættes en stopper for den hurtige udvikling i Strøby Egede. Der er ønsker til perspektivområderne i Strøby Egede og Valløby, samt et ønske om at udlægge et nyt areal til byudvikling eller evt. perspektivareal i Rødvig.


    Grundejerforeningerne i Rødvig bekymrer sig for udlægget af en ny sommerhusramme i Rødvig tæt ved naturen og det oversvømmelsestruede naturområde omkring Havnelevrenden.


    Generelt er der mange ønsker til forbedring af naturen og biodiversiteten i Stevns Kommune. Det gælder blandt andet ønsker om at ændre i målsætninger og rammer samt ønsker om at udpege endnu flere områder til natur, lavbundsarealer og skovrejsning. Der er blandt andet flere konkrete forslag til skovrejsningsområder.


    Der er ønsker om et højere ambitionsniveau og en præcisering af målsætningerne for klima og miljø i kommuneplanen, der er input til retningslinjer om solcelleanlæg og el-ladestandere til biler samt et høringssvar, der ytrer bekymring om etablering af yderligere produktionsvirksomheder i Varpelev.


    Desuden er der flere ønsker om yderligere udpegninger til kulturmiljøer, samt ønsker om ændringer i anvendelserne i kommuneplanrammerne langs klinten i Højerup og ved Stevns Fyr. En enkelt borger ønsker, at der bliver etableret et koncerthus i Stevns Kommune.


    Kommuneplanen fortolker visionen og planstrategien i en overordnet planlægning, der sætter rammer for lokalplanlægningen og kommunens forvaltning af arealer. Kommuneplanen sætter de overordnede rammer, men planlægger for eksempel ikke for konkrete bygge- eller anlægsprojekter. Desuden er Kommuneplanen sammensat af mange forskellige temaer med hver deres hensyn og interesser. Det er ikke ualmindeligt, at der er konflikter mellem disse interesser. Blandt andet er der en række tungtvejende nationale hensyn, som skal varetages i kommuneplanlægningen. Der er derfor en del af høringssvarene, der ikke får konsekvenser for Kommuneplan 2021


    Bolig- og Planstyrelsen har modtaget forslag til indsigelser fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen:


    Indsigelserne blev behandlet på et såkaldt '5 ugers møde', hvor Stevns Kommune og styrelserne deltog. På dette møde blev det aftalt, hvilke ændringer i Kommuneplanen der skulle foretages, så indsigelserne kunne frafaldes. Efterfølgende har forvaltningen i dialog med styrelserne udarbejdet forslag til ændringer i Kommuneplanen. Styrelserne har eksplicit godkendt ændringerne, og deres forslag indsigelser til Kommuneplanen er derfor bortfaldet. Ændringerne fremgår af hvidbogen og høringssvar nr. 33. Se Bilag 2_Hvidbog samt Bilag 3_Høringssvar.


    Vejdirektoratets høringssvar medfører:

    • at der i retningslinjeafsnittet for det overordnede vejnet udpeges to principielle vejføringer for statsvejen og omfatrsvejen, samt indsættes en retningslinje for statsvejen.

    NB. Efter Vejdirektoratets ønske, omtales statsvejen i Kommuneplanen som 'en ny vej til Stevns'.


    Miljøstyrelsens høringssvar medfører:

    • at der tilføjes redegørelsestekst for bilag IV-arter i naturafsnittet
    • at udpegningen til husdyrbrug og biogasanlæg revideres så den ikke overlapper med landskabsinteresser
    • at der indsættes nye retningslinjer i landskabsafsnittene, der sikrer eksisterende landbrugs udviklingsmuligheder indenfor landskabsinteresser.
    • at der indgår en opgørelse af samlede arealmæssige ændringer i Grønt Danmarkskort, samt redegørelsestekst for disse ændringer.


    Hvidbog

    Forvaltningen har udarbejdet hvidbog med resumé af høringssvarene og forvaltningens vurdering af, hvorvidt høringssvaret har konsekvenser for kommuneplanen. Nogle høringssvar giver anledning til mindre ændringer i kommuneplanen, mens andre høringssvar medtages som ønsker til det fremtidige strategi- og planlægningsarbejde. Hvidbogen med forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af Bilag 2_Hvidbog.


    Ændringer i Kommuneplanen

    Forvaltningen har desuden udarbejdet et ændringsnotat med de rettelser, som indarbejdes i kommuneplanen. Ændringerne stammer dels fra høringssvarene og dels fra forvaltningens tilretning af fejl fra Kommuneplan 2017 og tekniske fejl i forbindelse med digitalisering. Ændringsnotatet kan læses i Bilag 4_Ændringsnotat.


    Sammenfattende redegørelse

    Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2 skal der i forbindelse med den endeligt vedtagne Kommuneplan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

    • hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet.
    • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
    • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet.
    • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

    Den sammenfattende redegørelse kan læses i Bilag 5_Sammenfattende redegørelse.


    Historik

    8. marts - 3. maj 2021 Kommuneplan 2021 i offentlig høring

    13 og 14. april 2021 Digitale borgermøder

    4. marts 2021 Forslag til Kommuneplan 2021 vedtages i KB

    30. april 2020 Planstrategi 2020 endelig vedtaget



    Retsgrundlag

    Planloven

    Fingerplan 2019

    Landsplanredegørelsen

    Landsplandirektiver

    Oversigt over Nationale interesser i kommuneplanlægningen

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Vedtagelsen af kommuneplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

  • 648. Boligpolitik - Godkendelse

    application/pdf icon hoeringssvar_til_boligpolitikken.pdfapplication/pdf icon hvidbog_stevns_boligpolitik.pdfapplication/pdf icon boligpolitik_stevns_kommune_inkl._bilag.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Boligpolitikken kan vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. juni 2020 at igangsætte udarbejdelsen af en Boligpolitik. PMT godkendte 1. december spørgeskema som efterfølgende blev udsendt til 4.000 tilfældigt udvalget borgere i sTevns Kommune. Det resulterede i 1.100 tilbagemeldinger. På baggrund af spørgeskema, Boligprogram, temamøder for Kommunalbestyrelsen samt møde med Handicaprådet, Udsatterådet og Ældrerådet er der blevet udarbejdet et udkast til en Boligpolitik, som PMT i marts 2021 sendte i 8 ugers høring.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT & ØU, at


    1. tage stilling til indholdet af hvidbogen
    2. vedtage Boligpoltikken med ændringer i henhold til hvidbogen


    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 511:


    Anbefales.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 325:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Arbejdet med boligpolitikken blev igangsat på baggrund af en anbefaling fra Udvalget for Stevns Verdensmål. Udvalget var et midlertidigt politisk udvalg, der var sammensat af seks borgere og tre politikere fra kommunalbestyrelsen. Udvalget har bidraget med temaer til boligpolitikken under arbejdstitlen Plads til vildskab. Der er i efteråret 2020 udarbejdet et Boligprogrammet, der inderholder datagrundlag der opridser den hidtidige boligudvikling på Stevns samt indeholder en prognose for fremtiden. Ved en spørgeskemaundersøgelse genneført hen over jul og nytår 2020 har mere end 1.100 borgere i Stevns Kommune - ung som gammel bidraget aktivt til at kvalificere boligpolitikken. Datagrundlaget har sammen med anbefalinger fra Udvalget for Stevns Verdensmål og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen udgjort grundlaget for de politiske drøftelser af indholdet i boligpolitikken. Det indledende arbejde samt udkast til Boligpolitkken har været præsenteret for Ældrerådet, Udsatterådet og Handicaprådet, som konstruktivt har bidraget med forslag og synsvinkler.


    Digitalt borgermøde & 6 små film

    I forbindelse med høringsperioden har der været afholdt et digitalt borgermøde. Forud for borgermødet blev der lave seks små film optager rundt omkring på Stevns. Filmene tager afsæt i de seks indsatsområder som Stevns Verdensmål udarbejdede til boligpolitikken:


    1. Boliger til alle - varieret boligudbud

    2. Liv i landsbyer og landdistrikter

    3. Klima- og miljøvenligt byggeri - nybyggeri og renovering

    4. Grønne forbindelser - binde land og by sammen

    5. Plads til vildskab - grønne boligområder

    6. Strategisk udvikling


    De seks film er tilgængelige via kommunens hjemmeside, siden for Boligpolitikken.


    Input fra deltagere til det digitale borgermøde som blev afholdt den 21. april via kommunens Facebookside, indgår i den udarbejdede Hvidbogen.


    Høring og Hvidbog

    Boligpolitikken har været sendt i otte ugers høring i perioden 16. marts til 11. maj 2021. Der er indkommet to høringssvar fra henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet. Begge høringssvar samt input fra det digitale borgermøde er behandlet i Hvidbogen. De indkomne høringssvar har medført nogle enkelte tilføjelser og præciseringer i Boligpolitkken. Behandlingen af høringssvar fremgår af Hvidbogen.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udarbejdelse af en Boligpolitik finansieres via anlægsmidler afsat til arbejdet i §17 stk 4 udvalget

  • 649. DK2020 partnerskab for klimaplaner - Beslutning

    application/pdf icon dagsordenspunkt_deltagelse_i_dk2020_partnerskab_for_klimaplaner_behandlet_paa_moedet_18._august_2020_kl._1500_moedelokale_8_i_plan_miljoe_og_teknik_2020.docx.pdfapplication/pdf icon interessetilkendegivelse_-_deltagelse_i_dk2020_partnerskabet.pdfapplication/pdf icon dk2020_sjaelland_forventningsafstemning.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om Stevns Kommune skal deltage i det landsdækkende DK2020-partnerskab om udvikling af klimaplaner med det formål at opnå netto-nul udledning af CO2 i 2050 for Stevns Kommune som geografi, og at der i budgetforhandlingerne afsættes de fornødne ressourcer. I august 2020 godkendte PMT sagen med en protokollering om, at evt. økonomi indgår i budgetforhandlingerne.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. Stevns Kommune ansøger om deltagelse i anden og sidste runde af DK2020-partnerskabet.
    2. Stevns Kommune vil tage de nødvendige skridt for at blive klimaneutral og modstandsdygtig senest i 2050 gennem udvikling og implementering af en klimaplan.
    3. der i budgetprocessen afsættes de fornødne ressourcer til gennemførsel af projektet.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 6:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 502:

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.
    3. Anbefales af et flertal (A, B, N og V). O stemte imod, da finansieringen afventer budgetaftalen.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 326:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Ad 1. Anbefales

    Ad 2. Anbefales

    Ad 3. Anbefales af et flertal bestående af A, N og V (4). O (1) stemte imod, da finansieringen afventer budgetaftalen for 2022.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    1. Godkendt.

    2. Godkendt.

    3. Godkendt af et flertal bestående af A, B, C, N, V, Ø og Jan Jespersen (løsgænger) (16). O (2) stemmer imod, da finansieringen afventer budgetaftalen.

    Beskrivelse af sagen

    I august 2020 besluttede PMT, at Stevns Kommune skal deltage i det landsdækkende partnerskab DK2020 om udarbejdelse af klimaplaner (se bilag).


    Ansøgningsfristen for deltagelse i DK2020 projektets anden runde er den 26. august 2021. Deltagelse i DK2020 projektet kræver bred politisk og ledelsesmæssig opbakning og ansøgningen skal vedlægges borgmesterbrev (se udkast i bilag).


    I Region Sjælland er 4 kommuner i gang med at få godkendt deres klimahandleplaner, 7 kommuner deltager i DK2020 projektets førstse runde og de sidste 6 kommuner forventes at deltage i projektes anden runde med opstart til oktober. Ambitionen er, at alle kommuner deltager i projektet. Kommunernes Landsforening (KL) har oplyst, at der på landsplan pt. kun er 1 kommune, som ikke ønsker at deltage.


    Stevns Kommune er "klimakommune" og har tidligere underskrevet aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at nedbringe CO2-udledningen med 2% årligt. DN har besluttet at afslutte Klimakommune-projektet og giver stafetten videre til DK2020-projektet.


    Parisaftalen forpligter de 196 medlemslande til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 oC og arbejde for at begrænse den til 1,5 oC. På nuværende tidspunkt er vi på vej mod en global temperaturstigning på over 3 oC. Temperaturen er allerede steget med ca. 1 oC på globalt plan - og næsten 3 gange så meget i aktis. Klimaforandringerne fører til voldsommere vejr, havstigninger, skybrud og tørke. Sagt på en anden måde, så er jorden ved at overophede - og hvad der lyder som en behagelig temperaturstigning, kan få katastrofale konsekvenser for os og for vores børn, for dyrelivet, biodiversiteten og for naturen.


    Deltagelse i DK2020-partnerskabet vil kræve:

    • Politisk og ledelsesmæssig opbakning
    • Ressourcer til projektledelse og projektgruppe (1-1,5 årsværk)
    • Konsulentbistand til scenarieberegninger og reduktionsstier (200.000-400.000 kr)
    • Samarbejde med erhvervsråd, virksomheder, landboorganisationer og borgergrupper.

    Se endvidere vedlagte brev/forventningsafsteming fra Klimaforum Sjælland om deltagelse i DK2020-partnerskabet (se bilag).


    Med DK2020 får kommunerne en fælles metode til udarbejdelse af en klimahandlingsplan. Det er kommunen selv, der beslutter indsatser, fokus og virkemidler – det er alene metoden, der bliver ens. Derudover kommer kommunerne med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger på klimatilpasning og initiativer til CO2-reduktion kan samles og deles mere systematisk.


    Det er forvaltnigens vurdering, at det vil være nyttigt og givtigt at deltage i DK2020 partnerskabet - dels for at få hjælp, sparring og nye værktøjer til det praktiske arbejde med at nå klimamålene - og dels for at stå sammen med andre kommuner og KL om klimaindsatsen. Arbejdet er en naturlig forlængelse af kommunens arbejde med FN's verdensmål.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    I forbindelse med budgetprocessen for Budget 2022 fremsættes anlægsbudget for gennemførelse af projektet.


  • 650. Spildevandsplan 2021-2030 - Godkendelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_spildevandsplan_2021-2030_-_hoeringsudkast_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_25._marts_2021_kl._1800_raadssalenteams_i_kommunalbestyrelsen_2021.pdfapplication/pdf icon hvidbog_for_hoering_af_spildevandsplan_2021.pdfapplication/pdf icon spildevandsplan_2021-2030_-_udkast_til_vedtagelse_-_vandmaerke.pdf

    Resume

    .Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Spildevandsplan 2021-2030 kan vedtages. Teknik & Miljø har i marts 2021 haft udkast til høring af Spildevandsplan 2021-2030 på dagsordenen på KB via DIR, PMT og ØU, at. I den efterfølgende 8-ugers høringsperiode har Stevns Kommune modtaget 11 høringssvar.
    Høringssvar er indarbejdet i Spildevandsplan 2021-2030, i det omfang det er fundet relevant.


    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. vedtage indstillinger i hvidbogen
    2. vedtage Spildevandsplan 2021-2030 med ændringer i henhold til punkt 1) og hvidbogen

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 500:

    1. Anbefales

    2. Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 327:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen


    Forslag til Stevns Kommunes Spildevandsplan 2021-2030 samt tilhørende miljøvurdering, der i marts 2021 blev vedtaget på KB, har været i 8 ugers offentlig høring fra d. 29. marts 2021 til d. 24. maj 2021.


    Der blev i høringsperioden afholdt et digitalt borgermøde. Mødet blev afholdt over facebook, hvor borgerne kunne stille spørgsmål, som blev besvaret på mødet.


    Der er indkommet 11 høringssvar fra borgere og grundejerforeninger i kommunen.

    Desuden er Teknik & Miljø, i forbindelse med gennemgangen af høringssvar og øvrig sagsbehandling, selv blevet opmærksomme på yderligere ejendomme og oplande, hvor de faktuelle forhold afviger fra forslag til spildevandsplanen.


    På baggrund af ovenstående har Teknik & Miljø udarbejdet en hvidbog der fremlægges til udvalgets godkendelse. Hvidbogen gennemgås på mødet.


    Hovedpunkter i hvidbogen:


    • Høringssvar omhandlende unøjagtigheder i kortmaterialer og fejl i registreringer af de faktiske forhold. Ændringene er i det omfang de er væsentlige indført i spildevandplanen.
    • Spørgsmål af praktisk karakter i forbindelse med borgerens egen separatkloakering. Spørgsmålene er besvaret i hvidbogen og har ikke medført ændringer i spildevandsplanen.
    • Høringssvar omhandlende, som Teknik & Miljø forstår det, bekymring for vandmiljøet i Køge Bugt, på baggrund af, at der fortsat er privat håndtering af regnvand i de dele af Strøby Egede der ikke er planlagt separatkloakeret. Høringssvar har ikke ført til ændringer ai spildevandsplanen.
    • 8 private og kommunale ejendomme ved den tidligere kasserne ved Mandehoved er tilsluttet spildevandskloak via kommunens ejendom. Grundejere herunder kommunen har ejerskabet af ledningen men KLAR Forsyning har vedligeholdeldespligten. Oplandet skal ændres fra "Spildevandskloakeret" til "Fællesprivat opland med afledning til spildevandsforsyningens renseanlæg". Det tilføjes i spildevandsplanen til beskrivelsen til oplandet, at kloakeringstypen først ændres ved tillæg til spildevandsplanen, da vedtagelsen kræver høring af de berørte ejendomme.


    De medførte ændringer til den endelige spildevandsplan vurderes ikke at være af en sådan karakter, at det vil kræve en opdateret miljøvurdering.


    Bilagsoversigt:


    • tidligere sagsfremstilling vedrørende udkast til Spildevandsplan 2021-2030 fra KB-møde marts 2021 (uden bilag)
    • hvidbogen med høringssvar
    • udkast til endelig Spildevandsplan 2021-2030 i PDF-version


    Spildevandsplan 2021-2030 er udarbejdet som en digital plan, som er mere læsevenlig, og kan findes på kommunes planportal via dette link: https://stevns.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=53


    Retsgrundlag

    • Miljøbeskyttelsesloven: LBK nr 1218, af 25. november 2019, om miljøbeskyttelse
    • Spildevandsbekendtgørelsen:BEK nr. 2292, af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
    • Lov om vandplanlægning: LBK nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning
    • Miljøvurderingsloven: LBK nr. 973, af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
    • Vandsektorloven:LBK nr. 52, af 23. januar 2020, om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
    • Betalingsloven:LBK nr. 553, af 24. april 2020, om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
    • Spildevandsafgiftsloven:LBK nr. 478, af 14. april 2020 om afgift af spildevand
    • Bekendtgørelse nr. 2276, af 29. december 2020, om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

    Spildevandsplanen vil i planperioden høre under kommunens generelle administration af spildevand, hvorfor sagen ikke har konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

    Enkelte af kommunens ejendomme vil blive omfattet af spildevandsplanen, hvilket vil være forbundet med omkostninger.

  • 651. KLAR Forsyning - Revision af Ejeraftale - Godkendelse

    application/pdf icon evaluering_af_ejeraftale_-_rapport_-_v1.1.pdfapplication/pdf icon klar_ejeraftale_kernebestyrelse_underskriftsversion_2017.12_vs_udkast_2021.04.21_m._titelaendring_002.pdfapplication/pdf icon bilag_7.7_oversigt_over_bestyrelseshonorar_revideret.pdf

    Resume

    KLAR Forsynings fire ejerkommuner har med bistand fra et eksternt konsulentfirma gennemført en evaluering af den indgåede ejeraftale. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 1.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at


    1. ændringer i vedlagte ejeraftale godkendes
    2. ændringer i bestyrelseshonorarerne godkendes

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 504:

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 328:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Forsyningssamarbejdet mellem Køge, Stevns, Solrød og Greve Kommuner er reguleret i en ejeraftale. Med virkning fra 1.januar 2018 etableredes en enhedsbestyrelse. Bestyrelsen har siden arbejdet med etableringen af det nye selskab og med at høste de forventede og ønskede synergier.

    Grundlæggende er det opfattelsen, at de forventninger, man havde i forbindelse med etableringen af selskabet, er blevet opfyldt. De økonomiske besparelser på 13 mio. kr. årligt er realiseret, samtidig med at der er kommet en større faglighed og robusthed ind i driften.


    Evalueringsrapporten har været drøftet på det årlige Ejermøde mellem de 4 kommuners borgmestre og kommunaldirektører. På denne baggrund foreslås ejeraftalen ændret med virkning fra 1. januar 2022 (bilag 2).


    Formanden for bestyrelsen foreslås fremover valgt eksternt og efter godkendelse i hver af de 4 kommunalbestyrelser. En eksternt valgt formand giver ifølge evalueringsrapporten mulighed for større sektorkompetence og faglighed, uvildighed, samme vidensniveau om alle 4 kommuner og er upartisk.


    Næstformanden foreslås valgt efter det hidtidige rotationsprincip, hvilket indebærer, at Stevns Kommune for den kommende fireårige valgperiode skal indstille hertil.


    Hver ejerkommune udpeger fortsat to bestyrelsesmedlemmer til KLAR Forsynings enhedsbestyrelse og det er fastsat i vedtægterne, at disse skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.


    I starten af den kommende valgperiode tager de fire ejerkommuner initiativ til at udarbejde en ny ejerstrategi for selskabet. Ejerstrategien er kommunernes overordnede styringsredskab i forhold til KLAR Forsyning og det er her, kommunernes forventninger og ønsker skal beskrives. Ejerstrategien skal godkendes i alle fire kommunalbestyrelser.


    Der indføres fremover en årlig ejerdag, hvortil alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommunerne inviteres. På ejerdagen drøftes selskabets resultater og strategier.


    Fra den kommende valgperiode foreslås bestyrelseshonorarerne ændret, men uden at det samlede honorarniveau i selskaberne forøges. Hensigten er at sikre en bedre honorering af de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer, der hidtil har fået 2.479 kr. i årligt honorar. Dette foreslås hævet til 4.500 kr. Herudover hæves formandshonoraret, medens næstformandshonorarer sænkes.
    Honorarer til de af kommunerne udpegede bestyrelsesmedlemmer fastholdes på årligt 37.900 kr. (Pr. 1.1.2022)
    En samlet oversigt over honorarer fremgår af vedlagte bilag 3.


    Når ejeraftalen er godkendt i alle 4 kommunalbestyrelser, vil der blive foretaget konsekvensændringer i vedtægter for de forskellige selskaber. Disse forelægges generalforsamlingerne til godkendelse i løbet af efteråret.

    Der vil ligeledes i efteråret blive taget initiativ til at rekruttere den nye eksterne formand. Endelig beslutning om valg af formand træffes ligeledes af hver enkelt kommunalbestyrelse.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifter til evalueringsrapporten og til revision af ejeraftalen er afholdt af KLAR Forsyning. Ændringerne i honorar-sammensætningen indebærer ikke forøgede udgifter samlet set.

  • 652. Rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge - Godkendelse

    application/pdf icon rammeaftale_for_kkr_sjaelland_danskuddannelse.pdfapplication/pdf icon brev_fra_udlaendinge-_og_integrationsministeriet_af_29._september_2020_om_ministervalgte_temaer.pdf

    Resume

    Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået og indsendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest den 1. juli 2021.

    Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne i regionen koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændige af høj kvalitet.

    Med sagen fremlægges den første regionale rammeaftale  i Stevns Kommune.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via AET, at

    1. Stevns Kommune tilslutter sig rammeaftalen om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge senest den 30. juni 2021.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 9. juni 2021, pkt. 309:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Det følger af bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at rammeaftalen skal beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen samt den forventede udvikling - herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen skal ligeledes kortlægge mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen f.eks. fælles udbudsrunder.

    Herudover har udlændige- og integrationsmisteren i efteråret 2020 fastsat tre temaer, som skal indgå i rammeaftalen. (se evt. vedlagte ministerudmelding). Temaerne er: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse, det pædagogisk tilsyn samt udbud af danskuddannelse.

    Rammeaftalen er udarbejdet på basis af en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og drøftelser i den tværkommunale styregruppe for Jobforum.

    KKR Sjælland har drøftet sagen den 21. april 2021 og godkendt rammeaftalen. KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne i Region Sjælland at tilslutte sig rammeaftalen. 

    Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der allerede er et ret omfattende samarbejde på tværs af kommunerne om danskuddannelse i KKR Sjælland – herunder om tilsyn og fælles udbud eller samarbejde mellem kommuner om brug af kommunale tilbud. Hertil kommer, at kommunerne i KKR Sjælland i den forløbne valgperiode er rykket tættere sammen om samarbejde på området. 

    I forhold til de tre ministertemaer ser kommunerne muligheder for fremadrettet at afsøge yderligere tværkommunalt samarbejde om to af temaerne: virksomhedsrettet danskuddannelse og det pædagogiske tilsyn.
     

    I aftalen lægges op til, at kommunerne via det tværkommunale samarbejdsforum Jobforum i 2021/22 afsøger mulighederne for konkrete samarbejder om virksomhedsrettede/brancherettede forløb.

    Kommunerne oplever generelt ikke udfordringer med at gennemføre det pædagogiske tilsyn, og der beskrives et udbygget samarbejde på tværs i regionen og nationalt. Samtidig ser man generelt muligheder for yderligere samarbejder i de strukturer, der er etableret med indgangen til 2021. Der lægges op til, at kommunerne via Jobforum i 2021/22 afsøger, om der er yderligere mulige tværkommunale samarbejdsfelter på tilsynsområdet f.eks. i form af videndeling.

    Den overvejende del af kommunerne samarbejder med en eller flere kommuner om danskuddannelsestilbuddet - enten via kommunale tilbud eller ved, at flere kommuner er gået sammen om fælles udbud i forhold til privat udbyder. En stor del af kommunerne i Sjællandsregionen har i 2020 netop været igennem overvejelser om danskuddannelsestilbuddet enten i forhold til hjemtagning eller samarbejde om udbud. Herved er samarbejdsmulighederne netop blevet afsøgt.

    Herudover peges på to yderligere temaer, hvor der lægges op til at drøfte og afsøge samarbejdsmuligheder. Det drejer sig om ”Kursister med særlige behov” og ”Digital undervisning”.

    Vedlagte bilag:

    –    Brev fra Udlændinge og Integrationsministeriet af 29. september 2020 om ministervalgte temaer

    –    Rammeaftale for KKR Sjælland om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændige.

  • 653. Trafiksikkerhedsplan 2021 - Anlægsbevilling

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte om der skal frigives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. Der er i budget 2021 afsat en pulje på 1 mio. kr. til trafiksikkerhed generelt i kommunen.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMT og ØU, at


    1. give en anlægsbevilling på 1 mio. til at forbedre trafiksikkerheden i Stevns kommune 2021.
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 508:

    1. Anbefale. O vil gerne have forbedret trafiksikkerheden ved bl.a. opsætningen af stærekasser.

    2. Anbefales.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 329:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.


    O vil gerne have forbedret trafiksikkerheden ved bl.a. opsætning af stærekasser i stedet for etablering af vejbump.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    A, B, C, N, V, Ø og Jan Jespersen (løsgænger) (16) godkender ØU’s indstilling.


    O (2) stemmer imod med henvisning til, at O gerne vil have forbedret trafiksikkerhed ved bl.a. opsætninger af stærekasser i stedet for vejbump, fordi det kan være til skade for den tunge trafik.

    Beskrivelse af sagen

    Vejteam arbejder med en dynamisk liste, hvor borgerønsker bliver samlet og vurderet i forhold til trafikmængde og art, uheldsstatistik, skolevej, oversigtsareal og øvrige faglige parametre.


    Det er ud fra denne liste, at puljens midler er blevet prioriteret.


    • Helleanlæg ved vejen ind i Vråby. Borgerønske, tiltag reducerer fart ind og igennem i byen.
    • Ændring af 3 vejbump på Hovedgaden i Hårlev. Borgerønske, tiltaget vil reducere farten igennem byen.
    • Etablering af hævet flade i Valløby og Hellested. Institution og borgerønske, tiltag reducerer fart og øger trygheden på vejen.
    • Maglebyvej ændres til 2-1 vej. Borgerønske, tiltag øger trygheden på vejen.
    • Skovbovej og Himlingøje Bygade ændres til 2-1 vej. Borgerønske, tiltag reducerer fart og øger trygheden på vejen.


    Listen er ikke fuldkommen og mindre ændringer kan forekomme efterhånden som økonomien i de enkle delopgaver bliver kendt.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 1 mio. kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til pulje jf. trafiksikkerhedsplan.

  • 654. Kommunalvalget 2021 - valgstyrere og tilforordnede m.m - Udpegning

    Resume

    Tirsdag den 16. november 2021 afholdes der valg til Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune og Regionsrådet for Region Sjælland.

    I forbindelse med afvikling af valget skal Kommunalbestyrelsen og Kommunalvalgbestyrelsen (ØU) udpege valgstyrere og tilforordnede, samt godkende på hvilke centre der kan afgives brevstemmer.


    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via ØU, at


    1. den foreslåede fordeling af valgstyrere og tilforordnede på afstemningsstederne godkendes
    2. der udpeges en valgstyreformand til hvert af de 4 afstemningssteder
    3. der udpeges 2 tilforordnede, der sammen med 4 administrative medarbejdere, modtager brevstemmer i private hjem og plejecentre med tilstødende boformer/boliger
    4. det godkendes, at der arrangeres brevstemmeafgivning på følgende centre med tilstødende boligformer: Egehaven, Strøby Egede - Hotherhaven, Hårlev - Brohøj, Klippinge - Stevnshøj, Store Heddinge - Plushøj, Rødvig

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 346:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Ad 1: Anbefales.


    Ad 2: A og V udpeger hver to valgstyreformænd.


    Ad 3: A og V udpeger hver en tilforordnet.


    Ad 4: Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Til brug for afvikling af valget, skal der udpeges valgstyrere og tilforordnede til de 4 afstemningssteder samt udpeges administrative hjælpere til afstemningsstederne.

    Endvidere skal der udpeges tilforordnede/administrative til at forestå brevstemmeafgivning i privat hjem og plejecentre med tilstødende ældreboliger, jfr. kommunal- og regionalvalglovens § 60 og 61.

    De 4 afstemningssteder er følgende (tallene i parentes angiver omtrentligt antal stemmeberettigede):

    1. Hårlevhallen (ca. 4.596 stemmeberettigede)
    2. Strøbyhallen (ca. 5.688 stemmeberettigede)
    3. Stevnshallen (ca. 4.762 stemmeberettigede)
    4. Sydstevshallen (ca. 3.198 stemmeberettigede)


    Ved dette valg er der principielt tale om én afstemning, dvs. at hvert valgbord udleverer stemmesedler både til Kommunal- og regionsrådsvalget, det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at der samme dag, i samme lokaliteter afholdes Ældrerådsvalg jf. ØU-beslutning den 14. januar 2014. Ældrerådsvalget afholdes adskilt fra Kommunal- og regionsrådsvalget.

    Som ved Folketingsvalget den 5. juni 2019 vil der også denne gang på alle 4 afstemningssteder være 2 valgborde, og hvert valgbord bemandes med 6 valgstyrere /tilforordnede. Dertil regnes med 1 administrativ valgsekretær pr. valgbord + 1 administrativ pr. afstemningssted til oplæring som valgsekretær.

    Antallet af valgstyrere og tilforordnede fordeles til partierne efter forholdstal, og ved fordelingen på de enkelte afstemningssteder er der som udgangspunkt fordelt så bredt som muligt for de enkelte partier/lister. Partierne udpeger herefter de pågældende valgstyrere og tilforordnede.

    Med dette som udgangspunkt skal følgende fordeling foreslås:


    1. Hårlevhallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (V=1, A=2, O=1, Løs=1)

    7 (V=1, A=3, O=1, N=1, B= 1)

    3 hele dagen +
    et antal stemmetællere
    fra kl. 19.00


    2. Strøbyhallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (V=1, A=2, O=1, Ø=1)

    7 (V=2, A=2, O=1, C=1, N=1)

    3 hele dagen +
    et antal stemmetællere
    fra kl. 19.00


    3. Stevnshallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (V=1, A=2, C=1, N=1, B=1)

    7 (V=2, A=2, O=1, C=1, N=1)

    3 hele dagen +
    et antal stemmetællere
    fra kl. 19.00


    4. Sydstevnshallen (2 valgborde)

    Valgstyrere

    Tilforordnede

    Administrative

    5 (V=1, A=1, C=1, B=1, N=1)

    7 (V=2, A=2, C=1, Ø=1, Løs=1)

    3 hele dagen +
    et antal stemmetællere
    fra kl. 19.00

    (Løs: LøsgængerJan Jespersen)


    I alt 20 valgstyrere (V=4, A=7, O=2, C=2, N=2, Løs=1, Ø=1, B=1) og 28 tilforordnede (V=7, A=9, O=3, C=3, N=3, B=1, Ø=1, Løs=1)



    Valgstyreformænd:


    Blandt de udpegede valgstyrere, skal der udpeges en valgstyreformand til hvert af de 4 afstemningssteder.


    Brevstemmeafgivning i private hjem og plejecentre med tilstødende boformer eller boliger

    Tilforordnede

    Administrative

    2 (V=1, A=1)

    4


    Boformer eller boliger, hvor det er muligt at brevstemme i boformen eller boligen, er nærmere defineret i Kommunal- og regionalvalglones § 60.

    Med henvisning til bestemmelserne i Kommunal- og regionalvalglovens § 60 og efter aftale med Sundhed & Omsorg, skal det foreslås, at der til Kommunal- og regionsrådsvalget arrangeres brevstemmeafgivning på følgende centre med tilstødende boliger:

    • Egehaven, Strøby Egede – Hotherhaven, Hårlev – Brohøj, Klippinge, Stevnshøj, Store Heddinge – Plushøj, Rødvig.

    Brevstemmeafgivningen tilrettelægges i samarbejde med sundheds-personalet, således at tidspunkter for brevstemmeafgivningen bekendtgøres for de potentielle vælgere senest 14 dage før afstemningstidspunktet.

    Brevstemmeafgivning iværksættes fra tirsdag den 5. oktober 2021, og sidste frist for afgivelse af brevstemme er fredag den 12. november 2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 655. Medlem til Stevns Udsatteråd - Godkendelse

    application/pdf icon vedtaegter_for_stevns_udsatteraad.pdf

    Resume

    Stevns Udsatteråd har i øjeblikket 3 vakante pladser, 1 plads som såkaldt livsekspert/borger med livserfaring inden for målgruppen og 2 repræsentanter fra relevante foreninger/organisationer.


    I denne sag skal KB godkende et nyt medlem til Udsatterådet, jf. § 3 i rådet´s vedtægter - se bilag.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB via direktionen og ØU, at

    1. godkende Anne Sofie Nymark-Jacobsen som nyt medlem i Udsatterådet.

    Beslutning fra Direktionen, 14. juni 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 330:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Udsatterådet er via medlemmernes eget netværk kommet i kontakt med Anne Sofie Nymark-Jacobsen.


    Anne Sofie´s motivation for at sidde i Udsatterådet er, at hun via egne erfaringer kender til en hverdag med store udfordringer, og hvordan man som borger oplever mødet med det kommunale system, som skal hjælpe familierne. Hun brænder for at gøre en forskel for blandt andet sårbare og udsatte børn og ønsker at bidrage med sin viden og indsigt i fremtidige debatter. Anne Sofie holder sig løbende opdateret gennem kurser, litteratur og forskning indenfor området.


    Alle Udsatterådet´s medlemmer bakker op om Anne Sofie som livsekspert/borger med livserfaring indenfor målgruppen, hvorfor Sundhed & Omsorg indstiller til KB at godkende Anne Sofie Nymark-Jacobsen som nyt medlem i Stevns Udsatteråd.


    Siden april måned, hvor KB behandlede en sag om medlemmer til Udsatterådet, er lederen på Café Stevnen fratrådt sin stilling og er dermed ikke længere medlem af Udsatterådet. Status efter denne godkendelse er derfor, at Udsatterådet mangler 2 repræsentanter fra relevante foreninger/organisationer for at være fuldtalligt, hvorfor Udsatterådet, sammen med forvaltningen, fortsætter arbejdet med at finde de to egnede kandidater.

    Retsgrundlag

    Udsatterådet etableres efter Servicelovens § 16, stk. 1 og 2.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet udgifter til Udsatterådet finansieres via rådets eget budget, som i 2021 er på 20.000 kr.

  • 656. Opfølgning på budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 - Beslutning

    application/pdf icon bemaerkninger_til_kompenserende_foranstaltninger_i_2021.pdfapplication/pdf icon drift_-_kompenserende_besparelser_inkl._beslutninger.pdfapplication/pdf icon anlaeg_-_kompenserende_besparelser_inkl._beslutninger.pdf

    Resume

    Resultatet af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 viste en forventet merudgift vedrørende driften på 13,2 mio. kr., men et samlet mindre kassetræk på 32,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

    Økonomiudvalget besluttede, at administrationen skulle se på mulige kompenserende foranstaltninger i 2021 og at forslagene skal forelægges ØU på mødet 15. juni.

    Administrationen har angivet forslag/ændrede forudsætninger for i alt 14,9 mio. kr., fordelt med 5,1 mio. kr. vedrørende drift og 9,8 mio. kr. vedrørende anlæg. ØU skal tage stilling til de konkrete forslag.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via ØU, at

    1. der tages stillling til de enkelte forslag til kompenserende foranstaltninger i 2021
    2. Anlægsbevillingerne reduceres i 2021 svarende til de beløb, som ØU beslutter i denne sag og kassebeholdningen forøges tilsvarende
    3. Driftsbevilllingerne reduceres i 2021 svarende til de beløb, som ØU beslutter i denne sag og overføres til en central pulje under udvalget og medtages i budgetopfølgning 3 pr. 31. august 2021.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 331:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Ad 1. Økonomiudvalgets anbefalinger fremgår af opdateret bilag 2 og 3.


    Ad 2-3: Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Borgmesteren stiller ændringsforslag om, at sagen sendes tilbage til ØU til fornyet behandling.


    Forslaget blev godkendt af et flertal bestående af A, B, C, N, V, Ø og Jan Jespersen (løsgænger) (16) .


    Imod stemmer O (2) med den bemærkning, at pkt 2,3 og 8 bør udgå på anlægsoversigten.

    Beskrivelse af sagen

    Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 viste et forventet kassetræk på 41,9 mio. kr. Det er 32,4 mio. kr. mindre et det korrigerede budget. Der blev forventet et merforbrug vedrørende drift på 13,2 mio. kr., hvoraf de 10,0 er forventede merudgifter på indkomstoverførselsområdet, 7,1 mio. kr. vedrørende corona-udgifter og 2,4 mio. kr. vedrørende vintertjeneste.


    Der er efter udarbejdelsen af BOP 2 fremkommet nye forudsætninger på flere områder, som medfører mindre udgifter end forudsat ved BOP 2. De fremgår af tabellen nedenfor med den forventede økonomiske effekt i 2021:



    De ændrede forudsætninger betyder, at det forventede merforbrug på driften nu udgør 10,6 mio. kr. i 2021.


    Administrationen er til denne sag fremkommet med forslag om kompenserende foranstaltninger i 2021 for samlet set 12,7 mio. kr., hvoraf de 9,8 mio. kr. er forslag vedrørende anlægsprojekter. Forslagene vedrørende henholdsvis drift og anlæg fremgår af tabellerne nedenfor:


    Forslag til kompenserende foranstaltninger drift


    Forslag til kompenserende foranstaltninger, anlæg


    Beskrivelser for de enkelte forslag fremgår af de to vedhæftede bilag


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen kan medføre, at anlægsbevillinger/rådighedsbeløb bliver reduceret i 2021, som medfører en forøgelse af kassebeholdningen.

    En reduktion af driftsbevilling vil blive overført til en central pulje under udvalget og medtages i budgetopfølgning 3.


  • 657. Østsjællands Beredskab Likvidationsopgørelse - Godkendelse

    application/pdf icon likvidationsopgoerelse_oesb.pdf

    Resume

    Østsjællands Beredskab I/S blev opløst pr. 31. december 2019.


    Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2018, at Stevns Kommune skulle udtræde af Østsjællands Beredskab og der blev den 26. juni 2019 godkendt udkast til overdragelsesaftale.


    Der foreligger nu en likvidationsopgørelse, hvor Stevns kommune skal modtage 268.000 kr.


    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via ØU, at

    1. likvidationsopgørelsen, hvor Stevns Kommune står til at modtage 268.000 kr., godkendes.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 333:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Østsjællands Beredskab er opløst pr. 31. december 2019.


    Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. december 2018 at udtræde af Østsjællands Beredskab (ØSB) og godkendte ligeledes på møde den 26. juni 2019 et udkast til overdragelsesaftale med bilag samt at Borgmesteren fik mandat til at indgå endelig overdragelsesaftale.


    Opløsningen skete på grundlag af en overdragelsesaftale godkendt i hver af de 8 oprindelige ejerkommuner og blev efterfølgende godkendt i Ankestyrelsen.


    I overdragelsesaftalen med tilhørende bilag fastlægges bl.a. hvilke aktiver og passiver, den enkelte kommune overtager ved opløsningen af ØSB.


    Revisionsfirmaet PWC har efter drøftelser med bl.a. Køge kommune fremsendt endelig likvidationsopgørelse i maj 2021. Det fremgår af opgørelsen, at seks af de otte kommuner skal indbetale til boet, mens to kommuner, herunder Stevns kommune skal modtage penge fra boet.


    Beløbet som udgør 268.000 kr. for Stevns kommune fordeler sig således



    Andel af egenkapital

    1.079.000

    Modtagne aktiver/passiver samt feriepenge

    -754.000

    Mellemværende Køge kommune

    25.000

    Likvidationsomkostninger m.v.

    -82.000

    I alt at modtage fra boet efter ØSB

    268.000



    Den totale likvidationsopgørelse fremgår af bilag.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Det anførte beløb på 268.000 kr. vil blive medtaget i forbindelse med kommende budgetopfølgning.

  • 658. Stevns Klint fredning, erstatning - Anlægsbevilling

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal kommunalbestyrelsen kan godkende og frigive en anlægsbevilling til Stevns Klint fredningerstatning på 551.000 kr., og om finansieringen skal ske ved forbrug af kassebeholdningen.


    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. give en anlægsbevilling på 551.000 kr. til Stevns Klint - erstatning i 2021
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive rådighedsbeløbet på 257.000 kr. til Stevns Klint - erstatning og ved forbrug af kassebeholdningen på 294.000 kr.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 505:

    1. Anbefales.
    2. Anbefales.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 334:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Miljø- og Fødevareklareklagenævnet traf endelig afgørelse om fredning af Stevns Klint i januar i år og traf samtidig afgørelse om erstatningssummen. Den samlede erstatningssum beløber sig til 5.512.295 kr. samt rente og tillagt godtgørelse på 100.000 kr.

    Af dette beløb besluttede klagenævnet, at Staten skal betale 90% og Stevns Kommune 10%, jf. naturbeskyttelseslovens § 49, stk. 5. Stevns Kommune skal således betale i alt 551.229,50 kr. i erstatning.

    Denne sum er højere end tidligere antaget efter Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse i 2017, hvoraf Stevns Kommune skønnede, at kommunen skulle betale 10% af erstatningssummen, der efter nævnets afgørelse lød på 2.573.000 kr. Stevns Kommune satte derfor 257.000 kr. af på anlægsbudgettet i 2021.

    Den højere erstatningssum hænger sammen med, at klagenævnet genindførte fredningsforslaget om at udlægge en 25 meter bred zone langs klinten, som skulle undtages for dyrkning, spøjtning og gødskning. Da dette nu er gennemført, skal lodsejere kompenseres for reduceret mulighed for anvendelse af jorden i fredningszonen.

    Rådighedsbeløbet på de 257.000 kr. ønskes derfor frigivet til udbetaling af erstatning.


    Retsgrundlag

    Naturbeskyttelseslovens kapitel 6.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 551.000 kr. Bevillingen bliver finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 257.000 kr. til Stevns Klint - erstatning i budget 2021 og ved forbrug af kassebeholdningen på 294.000 kr.


  • 659. Verdensarv Stevns - Årsrapport og årsregnskab - Godkendelse

    application/pdf icon aarsberetning_2020.pdfapplication/pdf icon aarsregnskab_2020.pdf

    Resume

    Stevns Kommune fianasierer driften af Verdensarv Stevns gennem et årligt tilskud. På baggrund af det, er der udabejdet en kontrakt mellem Verdensarv Stevns og Stevns Kommune. Processen følger den skitserede i samarbejdsaftalen og vedtægterne for Verdenarv Stevns. Foreningen udarbejder og indsender handlingsplan og budget inden 1. november samt et revideret årsregnskab og en årsberetning fra det foregående år inden 1. maj.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via AET og ØU, at


    1. årsberetning og årsregnskab for Verdensarv Stevns godkendes.

    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 9. juni 2021, pkt. 306:

    Ikke til stede: Jacob Panton-Kristiansen (V).


    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 335:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommune finansierer driften af Verdensarv Stevns og initiativer gennem et årligt tilskud. Arbejdet er siden 2017 blevet planlagt gennem en handlingsplan, som danner grundlag for en årlig kontrakt mellem Stevns Kommune og Verdenarv Stevns. Handlingsplanen revideres en gang årligt. Opfyldelsen af handlingsplanen, og dermed af kontrakten, kan aflæses i den følgende årsberetning. Såvel handlingsplan som årsberetning hører under Forvaltningsplan Stevns Klint, der samler alle opgaver og ansvarsområder, der vedrører Stevns Klint som verdensarv, under ét.

    Processen følger den skitserede i samarbejdsaftalen og vedtægterne for Verdenarv Stevns. Foreningen udarbejder og indsender handlingsplan og budget inden 1. november samt et revideret årsregnskab og en årsrapport fra det foregående år inden 1. maj.

    Kontrakt og handlingsplan for 2020 blev godkendt af KB via AET og ØU d. 18. december 2019.

    Årsregnskabet for 2020 er gennemgået af foreningens revision, som ikke har bemærkninger. Regnskabet viser, at tlskuddet næsten er brugt og at økonomien er i balance med et mindre overskud.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget, idet tilskuddet på 2,7 mio. kr. ligger som et anlæg under AET.

  • 660. Ny aftale for blodprøvetagning - Godkendelse

    application/pdf icon samarbejdsmodel_vedr._lokal_og_mobil_blodproevetagning_i_region_sjaelland.docx.pdfapplication/pdf icon forslag_til_samarbejdsmodel_for_lokal_og_mobil_blodproevetagning_i_region.docx.pdfapplication/pdf icon kort_over_regionale_blodproevetagningssteder_oktober_2020.pdf.pdfapplication/pdf icon oversigt_over_forslag_til_fordeling_af_opgaver_og_finansiering.docx.pdf

    Resume

    Den nuværende ordning for blodprøvetagning i regionen udfases. Regionsrådet har godkendt en ny tværsektoriel samarbejdsmodel med 3 valgmuligheder. KB skal beslutte ny model for blodprøvetagning i Stevns Kommune for de mest sårbare borgere.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. vælge model 1 til lokal blodprøvetagning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 336:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 336:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunens mest sårbare borgere, der har behov for at få taget blodprøver i eget hjem, får på nuværende tidspunkt foretaget disse dels gennem egen læge, dels ved den mobile enhed fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Køge sygehus (Sjællands Universitets Hospital - SUH). Ordningen gælder kun for de mest sårbare borgere, som ikke selv har mulighed for at transportere sig hen til egen læge.


    Den mobile enhed har dog kun været et tilbud til de borgere, som bor i Hårlev, Vallø og Strøby Egede. Blodprøvetagning i resten af kommune har derfor indtil nu været varetaget af Stevnslægerne i St. Heddinge.


    Håndtering af blodprøvetagning i hele Region Sjælland varierer og afspejler ikke nødvendigvis de lokale behov. Og den nuværende ordning vil blive udfaset. Det Nære Sundhedsvæsen i regionen har gjort opmærksom på, at udarbejdelsen af lokale aftale med de enkelte kommuner bør igangsættes snarest muligt.


    Derfor besluttede Region Sjællands Sundhedskoordinationsudvalg på møde d. 19. marts 2020, at regionen skulle udarbejde et oplæg til en fælles samarbejdsmodel med mulighed for lokale variationer, der tilgodeser borgernes behov for at få taget både planlagte og akutte blodprøver. D. 2. november 2020 godkendte Regionsrådet en ny tværsektoriel samarbejdsmodel for blodprøvetagning i Region Sjælland, der er kvalificeret af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra sygehuse, kommuner og det fælleskommunale sundhedssekretariat.


    Som bilag er følgende fire dokumenter vedlagt; Region Sjællands forslag til samarbejdsmodel for lokal og mobil blodprøvetagning, Samarbejdsmodel vedr. lokal og mobil blodprøvetagning fra Sundhedskoordinationsudvalgs møde d. 19. marts 2020, Oversigt over forslag til fordeling af opgaver og finansiering samt Kort over regionale blodprøvetagningssteder.


    Samarbejdsmodellen er udarbejdet med henblik på at styrke borgernes adgang til blodprøvetagning tæt på hjemmet og har desuden til formål at ensarte regionens tilbud til de 17 kommuner. Et af de centrale samarbejdsprincipper i Sundhedsaftalen 2019-2023 er princippet om planlagt opgaveflytning, herunder at opgaver bør løses der, hvor det har størst mulig gavn for borgeren. En planlagt opgaveflytning forudsætter en aftalestyret proces med særligt fokus på rolle- og ansvarsfordeling mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne.


    Tilvælges mobil blodprøvetagning stiller det krav om at Stevns Kommune medfinansierer og/eller stiller medarbejder ressourcer til rådighed for ordningen. Det lokale samarbejde aftales mellem det lokale sygehus og den enkelte kommune.


    Samarbejdsmodellen lægger op til, at der indgås aftale lokalt om en af følgende tre modeller:


    1. Blodprøvetagning til sårbare borgere ved regional bioanalytiker


    En kommunalt finansieret bioanalytiker kører ud fra sygehuset og tager planlagte blodprøver i sårbare borgeres hjem. Kommunen finansierer ligeledes en leaset bil.


    2. Blodprøvetagning til sårbare borgere ved kommunens akutfunktion


    Kommunalt finansieret personale tager blodprøverne i sårbare borgeres hjem. Kommunen finansierer ligeledes tiden til oplæring af kommunens personale. Regionen stiller undervisning til rådighed.


    3. Blodprøvetagning på sygehuset eller i kommunale sundhedshuse


    Regional bioanalytiker tager blodprøverne på alle borgere på sygehuset eller i et kommunalt sundhedshus. Denne ordning løser ikke udfordringen for de mest sårbare borgere, som ikke selv kan transportere sig.


    Nuværende er det Stevnslægerne i St. Heddinge, som tager blodprøver på de sårbare borgere i borgerens hjem i den sydlige del af Stevns Kommune, da den mobile ordning kun kører i den nordlige del af kommunen.

    Jf. optælling ved Klinisk Biokemisk Afdeling på SUH, så kører de p.t. til Stevns Kommune hver anden tirsdag, hvor de tager blodprøver på ca. 15-20 sårbare borgere fra Hårlev og Strøby Egede området.


    Ved de nye modeller vil tilbuddet om lokal blodprøvetagning gælde for hele kommunen.


    Model 3 sikrer ikke de sårbare borgere, som ikke kan transportere sig selv, adgang til blodprøvetagning.


    Model 2 kræver, at sygeplejerskerne i kommunen læres op til at tage blodprøverne. For at kunne vedligeholde en sådan kompetence, kræver det, at sygeplejerskerne kontinuerligt udfører blodprøvetagning. Og med den anslåede mængde af blodprøver, der skal tages, så vil det være svært, at opretholde en tilstrækkelig kompetence og sygeplejen er bekymret for, om de vil kunne sikre en sikker drift. Model 2 vil endvidere betyde, at der skal indkøbes varmeskab til blodprøverne, der skal arrangeres afhentning og levering af blodprøveglas m.m.


    Forvaltningen anbefaler, at Stevns Kommune vælger model 1, hvor kommunen finansierer leasing af bil og lønnen for de timer en regional bioanalytiker bruger på at køre til Stevns fra Køge sygehus og tage de bestilte blodprøver på de sårbare borgere. Det vil sikre den mest enkle og den bedst kvalificerede håndtering af opgaven. I øjeblikket vil det svare til en dags arbejde hver anden uge.


    I udarbejdelsen af samarbejdsmodellen for blodprøvetagning er det forudsat, at den kommunale medfinansiering kan vægtes i forhold til, at der forventes en kommunal besparelse til transport og ledsagelse af borgere, som ikke kan tage alene afsted i en transport. Det er dog sådan, at det er regionen selv, som finansierer kørsel til borgere, som skal transporteres ind til sygehuset. Det er kommunen, som finansierer kørsel til egen læge og speciallæge. Og som udgangspunkt forsøger vi altid, at få de pårørende til at ledsage de borgere, som har behov for det. Så den kommunale besparelse vil være begrænset.


    Der er deadline for skriftlig tilbagemelding til regionen, hvilken en af modellerne Stevns Kommune ønsker at købe sig ind på senest d. 21. juni 2021. Ved næste KSS møde d. 22. juni skal målgruppen for det mobile tilbud drøftes.


    Når alle kommuner har meldt ind, hvilken model de ønsker at købe sig ind på, skal der indgås individuelle aftaler mellem sygehus og den enkelte kommune.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Model 1 medfører en udgift til aflønning af en regional bioanalytiker og til leasing af bil for øjeblikket en dag hver anden uge.

    Der foreligger ikke oplysninger om regionens afregning for fortsat at løse opgaven. Foreløbigt estimat udgør ca. 60.000 - 70.000 kr. med de skitserede forudsætninger.

    Udgiften indarbejdes i Budgetforslag 2022.

    Hvis ordningen træder i kraft allerede i 2021, medtages udgiften for indeværende år i budgetopfølgning 3, pr. 31. august 2021.

  • 661. Frit leverandørvalg af hjemmepleje - Godkendelse

    Resume

    Alle kommuner har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp har mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører. Stevns Kommune har frem til den 31. marts 2022 aftale med én privat leverandør af hjemmepleje, sådan at visiterende borgere kan vælge enten denne eller den kommunale hjemmepleje.


    Denne sagsfremstilling har til formål, at KB træffer beslutning om, hvordan det frie leverandørvalg sikres, når den eksisterende aftale udløber. Forvaltningen anbefaler at Stevns Kommune indgår aftale med én ekstern leverandør på baggrund af gennemført udbud.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. Stevns Kommunes egen hjemmepleje fortsætter som leverandør af hjemmepleje
    2. godkende at frit leverandørvalg af personlig og praktisk hjælp sikres ved udbud med henblik på at indgå aftale med én ekstern leverandør
    3. godkende tidsplan for udbud.

    Beslutning fra Direktionen, 10. maj 2021, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 335:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 337:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Det følger af serviceloven, at alle kommuner er forpligtet til at skabe grundlag for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp har mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører. Heraf må den ene leverandør gerne være kommunal, men det er ikke et krav.


    Reglerne om frit leverandørvalg omfatter ikke beboere i plejehjem, plejeboliger eller bosteder efter servicelovens §§ 107-108.


    Som alternativ leverandør til kommunens egen hjemmepleje har Stevns Kommune siden 1. oktober 2015 haft aftale med De Glade Vikarer om at levere personlig og praktisk hjælp. Aftalen er indgået på baggrund af et gennemført udbud. De Glade vikarer står i dag for ca. 12 pct. af de timer, der visiteres til hjemmehjælp eller overdragne sundhedsydelser.


    Aftalen udløber den 31. marts 2022. Der skal derfor allerede nu træffes beslutning om, hvordan det frie leverandørvalg for personlig og praktisk hjælp sikres efter 31. marts 2022.


    Uanset, hvordan kommunen vælger at løfte sin fritvalgsforpligtelse, påhviler forsynspligten fortsat kommunen.


    Det følger af serviceloven, at borgere, der modtager madservice, også skal have mulighed for at kunne vælge mellem to leverandører, Stevns Kommune løfter denne forpligtelse gennem en anden aftale.


    Valgmuligheder

    Kommunen har følgende muligheder for at sikre det frie leverandørvalg:


    Metode

    Betydning for borgerne

    Model

    Indgå aftale med én eller flere eksterne leverandører


    Borgerne får frit valg mellem de leverandører, kommunen har indgået aftale med.


    Udbud


    Kommunen indgår aftale med én eller flere eksterne leverandører på baggrund af et gennemført udbud*.


    Godkendelsesmodel


    Alle leverandører, der lever op til kommunens pris- og kvalitetskrav, godkendes som leverandører.


    Udstede fritvalgsbeviser

    Borgerne får frit valg mellem alle cvr-registrerede virksomheder, der leverer ydelser, som modtageren er berettiget til at modtage^.


    Fritvalgsbevis


    Kommunen udsteder et fritvalgsbevis til borgere, der visiteres til personlig og praktisk hjælp.


    Leverandørerne skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen skal stille kvalitetskrav til dem.


    En kombination af de to andre modeller

    Borgerne kan vælge mellem ovenstående.


    Kombination


    Fritvalgsbevis samt aftaler med eksterne leverandører indgået enten ved udbud eller ved godkendelsesmodellen afhængig af, hvilken kombination der vælges.



    * Hvis der kun indgås aftale med èn ekstern leverandør skal kommunen også selv være leverandør.
    ^ Dvs. borgerne kan ikke vælge en privat person til at udføre hjælpen.


    Indenfor de forskellige metoder er der desuden mulighed for at inddele aftalerne i distrikter, denne mulighed berøres ikke yderligere i denne sagsfremstilling, da det er forvaltningens vurdering at kundegrundlaget ved inddeling i distrikter bliver for småt til en reel forretning.


    Fordele og ulemper ved modellerne


    Udbud

    Ulemper

    • Der skal gennemføres et udbud, hvilket er tids- og ressourcekrævende. Hvis kommunen ønsker at afgive kontrolbud på opgaven, er det yderligere tidskrævende. Kommune har ikke pligt til at afgive kontrolbud. Kommunens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet.


    • Som udgangspunkt er det ikke muligt at foretage væsentlige ændringer i aftaler indgået på baggrund af et gennemført udbud. Det er derfor væsentligt, at den aftale, der udbydes, indeholder de mulige ændringsklausuler, sådan at der så vidt muligt kan justeres i det kommunale serviceniveau undervejs i aftalens løbetid.


    Fordele


    • Den eller de eksterne leverandører afregnes med markedsprisen i form af den pris, der bydes ind med ved udbuddet. Konkurrencen medfører forhåbentlig en mere fordelagtig pris for kommunen. Jo flere eksterne leverandører, der indgås aftale med, jo flere valgmuligheder får borgerne selvsagt. Men det betyder samtidig, at de private leverandørers sikkerhed for kundegrundlag falder, hvilket må forventes at afspejle sig i højere priser.


    • Med kun én ekstern leverandør vil mulighederne for og ressourcerne til at indgå et givtigt samarbejde med den eksterne leverandør være bedre. Bl.a. omkring borgere, der ønsker at skifte leverandør og i forhold til hensigtsmæssige arbejdsgange for opfølgning på borgernes tilstand. Herudover vil der være bedre muligheder for at inddrage den eksterne leverandør i udviklingen af hjemmeplejen.


    • Med få mulige leverandører af hjemmepleje er det muligt at præsentere borgerne for et overskueligt frit valg. Modsat hvis de kan vælge mellem alle cvr-registrerede virksomheder, der leverer den ydelse, borger er visiteret til. Dette ikke mindst da det ikke vil være muligt for forvaltningen at administrere og opdatere en sådan liste.


    Godkendelsesmodel

    Ulemper

    • Kommunen kan ikke selv beslutte, hvor mange leverandører, der skal indgås aftale med, da alle de leverandører, der lever op til kommunens pris- og kvalitetskrav som hovedregel skal godkendes. Det kan medføre et betydeligt administrative ressourcetræk, pga. den kommunale tilsynsforpligtelse og samarbejdsrelationerne i øvrigt.


    • De eksterne leverandører afregnes med en pris fastsat på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse. Løbende efterberegning skal sikre, at afregningsprisen løbende justeres. Begge dele er administrativt ressourcekrævende.


    • Afregningsmetoden betyder, at der ikke opnås konkurrence om priserne blandt leverandørerne på markedet.


    • Det er muligt at vælge udbud indenfor godkendelsesordningen, men det medfører en tids- og ressourcekrævende udbudsproces.


    Fordele

    • Samarbejdet med de private leverandører kan etableres hurtigt, da der ikke er behov for et tidskrævende udbud.


    • Borgerne får måske flere leverandører at vælge imellem (afhængigt af, hvor mange leverandører, der finder det attraktivt at være leverandør i Stevns Kommune).


    • Der er mulighed for, at kommunen kan vælge en godkendelsesordning med begrænset deltagerantal, hvis kommunen melder dette ud og opstiller udvælgelseskriterier, hvilket dog er en tidskrævende proces på linje med et udbud.


    • Der er mulighed for at kommunen kan beslutte at en anden leverandør end kommunen skal være hovedleverandør. Det kræver at der gennemføres et udbud indenfor godkendelsesordningen. Afregningsprisen følger resultatet af udbuddet og kommer herefter til at svare til markedsprisen. Nytilkomne leverandører afregnes til denne pris.


    Fritvalgsbevis

    Ulemper

    • Fritvalgsbevisets værdi skal som hovedregel svare til kommunens omkostninger ved produktion og levering af tilsvarende ydelser. Kommunen mister derved de mulige fordele, som konkurrence om priserne kan give.


    • Ved fritvalgsbeviset udgør kommunens kvalitetskrav en del af den kontraktlige aftale mellem borgerne og den valgte leverandør, hvilket betyder, at det kan være sværere for kommunen at sikre fagligheden og kvaliteten, end når kommunen indgår kontrakten direkte med leverandøren.


    • Da borgerne frit kan vælge mellem et ubegrænset antal leverandører, vil denne model alt andet lige pålægge kommunen en øget administration. Dette pga. den kommunale tilsynsforpligtelse og det løbende samarbejde med alle leverandører – fx i forhold til den løbende dokumentation af borgerens tilstand.
    • Det kan virke uoverskueligt for nogle borgere at skulle forholde sig til det frie valg blandt en udefineret række af potentielle leverandører. Hvilket i sidste ende kan komme til at betyde, at det reelle frie valg ikke er til stede, hvis det bliver for uoverskueligt at vælge en anden end den kommunale leverandør.


    Fordele

    • Borgerne får frit valg blandt mange leverandører.


    • Det frie valg kan sikres hurtigt, da der ikke er behov for fx et tidskrævende udbud.


    Kombination

    Fordele

    • Fritvalgsbeviser kan være et supplement til brugen af udbud, hvis der er ønske om at øge borgernes valgfrihed.


    • Hvis fritvalgsbeviset bruges som supplement til udbud, afregnes alle leverandører til den pris, der er opnået ved udbuddet – altså til markedsprisen.


    Ulemper

    • Anvendelse af fritvalgsbeviser sammen med udbud vil give en usikkerhed om kundegrundlaget, som alt andet lige må forventes at indvirke negativt på de priser, de private leverandører må forventes at byde ind med i en udbudssituation.


    • Det vil være meget ressourcekrævende at skulle iværksætte flere af modellerne samtidig og herefter at skulle følge op på dem.


    • Det kan virke uoverskueligt for nogle borgere at skulle forholde sig til det frie valg blandt en udefineret række af potentielle leverandører. Hvilket i sidste ende kan komme til at betyde, at det reelle frie valg ikke er til stede, hvis det bliver for uoverskueligt at vælge en anden end den kommunale leverandør.


    Forvaltningens anbefaling

    Da Stevns Kommune har en velfungerende hjemmepleje og da forsyningsforpligtelsen på personlig og praktisk hjælp påhviler kommunen, anbefaler forvaltningen, at kommunen fortsætter som leverandør. Dette for at sikre viden og kompetencer til at løse opgaven i tilfælde af, at kommunen på et tidspunkt i en periode skulle stå uden privat leverandør.


    Af følgende grunde anbefaler forvaltningen herudover, at det frie leverandørvalg for hjemmepleje sikres ved at indgå aftale med én ekstern leverandør på baggrund af et gennemført udbud:

    1. Udbuddet forventes at sikre den bedst mulige markedspris. Størrelsen på kundegrundlaget forventes at have en væsentlig indflydelse herpå. Èn ekstern leverandør forventes derfor at kunne give den økonomisk mest fordelagtige pris.


    1. Det kommunale administrative ressourceforbrug stiger med antallet af eksterne leverandører, bl.a. pga. den kommunale tilsynsforpligtelse og det løbende samarbejde med alle leverandører – fx i forhold til den løbende dokumentation af borgerens tilstand.


    1. Én ekstern leverandør giver de bedste muligheder for et godt samarbejde bl.a. omkring borgere, der ønsker at skifte leverandør og i forhold til hensigtsmæssige arbejdsgange for opfølgning på borgernes tilstand. Samt i forhold til at inddrage den eksterne leverandør i udviklingen af hjemmeplejen til gavn for borgerne.


    1. To leverandører, en eksterne og den kommunale, giver vores borgere et reelt og overskueligt frit valg. Borgerne har mulighed for at skifte mellem de to leverandører.


    Endelig anbefaler forvaltningen af to grunde, at udbuddet gennemføres efter samme proces, som ved indgåelse af den nuværende aftale om udbud af hjemmepleje i Stevns Kommune. For det første, da det vil kræve færrest administrative og eksterne ressourcer til gennemførelse af udbuddet, og for det andet da processen og aftalen har vist sig at fungere godt i praksis.


    På den baggrund lægger forvaltningen op til følgende tidsplan for gennemførelse af udbud med henblik på at indgå aftale med én privat leverandør af personlig og praktisk hjælp indenfor fritvalgsordningen:


    Aktivitet

    Hvem

    Tidspunkt

    Beslutning om udbud

    SSU

    9. juni 2021

    KB

    24. juni 2021

    Udarbejdelse af udbudsmateriale

    Forvaltningen

    Juni – august 2021

    Godkendelse af udbudsmateriale

    SSU

    22. sept. 2021

    KB

    14. okt. 2021

    Udbudsperiode


    26. nov. - 31. dec. 2021

    Tilbudsfrist


    1. jan. 2022

    Evaluering af tilbud

    Forvaltningen

    Jan. 2022

    Godkendelse af at der indgås aftale med ekstern leverandør

    SSU

    Jan./feb. 2022

    KB

    Feb. 2022

    Kontraktindgåelse


    1. marts 2022

    Ny aftale træder i kraft


    1. april 2022



    Retsgrundlag

    Lov om social service LBK nr. 1287 af 28-08-2020, § 91.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udgifterne til gennemførelse af udbud afholdes indenfor eksisterende budget.


    I forbindelse med processen vil de forventede økonomiske konsekvenser blive indarbejdet i budgetforslag 2022 - 2025.

  • 662. Udlodning af udbytte fra HMN Naturgas I/S (2021) - Beslutning

    application/pdf icon bilag_1_udbetaling_af_provenu_hmg_naturgas.pdfapplication/pdf icon andel_af_udbytte_-_hmn_2020.pdfapplication/pdf icon kl_modregnings-_og_deponeringsregler_ved_udlodning_fra_hmn_naturgas_maj_2021_003.pdf

    Resume

    Stevns Kommune vil modtage en udlodning på 1.411. t. kr. fra HMN Naturgas I/S og skal i forbindelse hermed tage stilling til om kommunen ønsker at modtage et nettoprovenu på 564 t. kr. i 2022 eller et nettoprovenu på 1.129 t. kr., som modtages med 1/10 hvert år i perioden 2022-2031.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB via direktionen og ØU, at

    1. Stevns Kommune vælger at modtage udlodningen over 10 år, jf. mulighed 2.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 8:

    Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 338:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    HMN Naturgas I/S er under afvikling og Stevns Kommune vil i lighed med de andre ejerkommuner modtaget en udlodning fra selskabet. Stevns Kommune kan på baggrund af sin ejerandel således imødese en udlodning på 1.411.122 kr.


    Reglerne for modtagelsen af udlodningen fra HMN naturgas I/S foreskriver overordnet to måder at modtage udlodningsprovenuet på (se evt. bilag 1):


    Mulighed 1. Kommunen modtager et nettoprovenu på 564 t. kr. i udlodningsåret, svarende til 40 procent af udlodningen efter at have betalt en statsafgift på 60 procent.


    Mulighed 2. Kommunen modtager et nettoprovenu på 1.129 t . kr. i udlodningsåret, svarende til 80 procent af udlodningen og indtægsfører beløbet over en 10 årrig periode og betaler en statsafgift på 20 procent.


    Forvaltningen indstiller, at Stevns Kommune vælger mulighed 2 og således sparer en betydelig statsafgift. Denne mulighed er økonomisk mest fordelagtigt selv ved et noget højere inflations- og renteniveau end det aktuelle. Hvis indstilingen ikke tiltrædes benyttes mulighed 1.




    Retsgrundlag

    Udlodningen er omfattet af reglerne om modregning og deponering i lov om naturgasforsyning og udligningsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Udlodning af midler fra HMN Naturgas I/S betyder, at Stevns Kommune enten modtager et provenu på 564 t. kr. i 2022 eller et provenu på 1.129 t. kr. i perioden 2022-2031. Indtægtsbevillingen i 2022 vil blive indarbejdet i BOP3 og derefter i de årlige budgetter.

  • 663. Kompetenceoverdragelse til Argo - Godkendelse

    application/pdf icon notat_genbrugspladser.pdf.pdfapplication/pdf icon kod-aftale_-_vs_formel_godkendelse_af_aftaler_om_kompetenceoverdragelse_vedroerende_kod_og_drift_af_genbrugspladser.pdfapplication/pdf icon notat_kod.pdf.pdfapplication/pdf icon koncept_genbrugspladser.pdf.pdfapplication/pdf icon stevns_kommune_aftale_om_drift_af_genbrugspladser.docx.pdf

    Resume

    ARGOs 9 ejerkommuner har besluttet, at opgaven med behandling af KOD overdrages til ARGO. Alle 9 kommuner har derfor underskrevet en aftale om kompetenceoverdragelse af opgaven til ARGO. Aftalen er underskrevet af kommunerne på administrativt niveau. Det er imidlertid et krav fra Ankestyrelsen at selve aftalen også forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

    ARGO driver genbrugspladser for 5 ejerkommuner (Kalundborg, Køge, Lejre, Stevns og Roskilde). Der skal også her indgås en aftale om kompetenceoverdragelse. Aftalen er en formalisering af det eksisterende samarbejde og medfører ingen ændringer for kommunerne.

    Ankestyrelsen har forhåndsgodkendt de to aftaler om kompetenceoverdragelse.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via direktionen, PMT og ØU, at

    1. aftalen om kompetenceoverdragelse af behandlingen af KOD godkendes.
    2. aftalen om kompetenceoverdragelse af drift af kommunens genbrugspladser godkendes.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 3:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 503:

    1. Anbefales.

    2. Anbefales.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 339:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Når ARGO på kommunernes vegne varetager opgaver på affaldsområdet sker det med udgangspunkt i den kommunale styrelseslovs § 60.

    ARGO udfører i henhold til vedtægterne grundydelser – herunder fx forbrænding af restaffald - for alle 9 ejerkommuner. Endvidere er der i vedtægten mulighed for, at ARGO kan udføre tilvalgsydelser for kommunerne. Behandling af madaffald (kildesorteret organisk dagrenovation -KOD) er en tilvalgsydelse. Drift af genbrugspladser er ligeledes en tillægsydelse.

    Hvad betyder kompetenceoverdragelse:

    Når der foretages en kompetenceoverdragelse af en opgave til ARGO, er det ARGO og dermed ARGOs bestyrelse, som står for budgetlægningen for opgaven, ligesom ARGO står for udbud og kontraktindgåelse i forbindelse med afsætning. Aftalen om kompetenceoverdragelse fastlægger desuden hvad der er ARGOs opgave, principper for omkostningsfordeling og retningslinjer for at træde ud af aftalen. Aftaler om kompetenceoverdragelse vedlægges som et bilag til ARGOS vedtægter.

    Aftale om behandling af KOD:

    ARGOs bestyrelse fastlagde på sit møde den 3. april 2018 en strategi for behandling af KOD. Efterfølgende tilsluttede alle ni kommuner sig for en fælles behandling af KOD. I det følgende arbejde blev ARGO opmærksom på at styrelseslovens § 60 fastlægger, at der i sådanne tilfælde, hvor ARGO overtager hele ansvaret for en opgave, skal foreligge en eksplicit aftale om kompetenceoverdragelse, og at den endelige aftale skal forelægges direkte til godkendelse i kommunalbestyrelsen. ARGO fik derfor, med bistand af Bech Bruun, udformet en aftale om kompetenceoverdragelse, som blev forhåndsgodkendt af Ankestyrelsen den 26. marts 2020. Aftalen blev sendt til underskrift i kommunerne. Da det i de fleste kommuner var kommunalbestyrelsen, som havde truffet beslutningen om at overdrage opgaven med behandling af madaffald til ARGO, blev aftalen i 8 kommuner underskrevet på administrativt niveau.

    Da ARGO sendte aftalen om kompetenceoverdragelse til endelig godkendelse i Ankestyrelsen, blev godkendelsen afvist med den begrundelse, at kompetencen til at godkende aftalerne om kompetenceoverdragelse entydigt ligger hos kommunalbestyrelserne og ikke kan delegeres.

    Kommunalbestyrelserne skal derfor behandle og godkende den administrativt underskrevne aftale.

    Aftale om drift af genbrugspladser:

    I forbindelse med udformning af vedtægterne for KARA/NOVEREN i 2007 var der ikke en forståelse af, at opgaver nævnt i vedtægterne under tilvalgsydelser ville kræve selvstændig individuel kompetenceoverdragelse med godkendelse i Ankestyrelsen.

    Ankestyrelsen har imidlertid gjort opmærksom på at drift af genbrugspladser – selvom det er nævnt som en tillægsydelse i ARGOs vedtægter - også kræver at kommunalbestyrelsen godkender en aftale om kompetenceoverdragelse. Ankestyrelsen har den 7. maj 2021 forhåndsgodkendt en aftale om kompetenceoverdragelse til ARGO af driften af genbrugspladserne.

    Formålet med aftalen er alene at formalisere det mangeårige samarbejde mellem ARGO og de 5 ejerkommuner, der har tilsluttet sig ARGOs genbrugspladsordning.Vedlagt er ARGOs koncept for genbrugspladser.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Økonomien er fastlagt i aftalen om kompetenceoverdragelse. Der foretages afregning på baggrund af de indvejede mængder – se bilag.

  • 664. Magtanvendelser 2020 - Orientering

    application/pdf icon bilag_til_oversigt_over_magtanvendelser_2020.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen orienteres hvert år om antallet af magtanvendelsessager, der er sendt til og behandlet i Sundhed & Omsorg. Magtanvendelsessagerne vedrører borgere, der modtager hjælp af døgnplejen (integreret pleje) og fra voksen handicap, herunder borgere i botilbud i andre kommuner, hvor Stevns Kommune er handlekommune for borgeren. Der er indberettet 20 akutte magtanvendelser og 15 ikke-akutte magtanvendelser i 2020, hvilket til sammenligning med sidste år er en stigning.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 3:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 344:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales taget til efterretning.


    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 341:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Sagen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Indberetninger af magtanvendelser fra 2020 er behandlet ud fra de nye regler om magtanvendelse, der trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Reglerne er uddybet i vedlagte bilag.


    Kompetencen til at træffe afgørelser i sagerne lå førhen i Myndighed – demensteamet, men med de nye regler er der især på demensområdet lagt lang flere beslutninger ud til personalelederen og den enkelte medarbejder.


    Ændringen har også betydning for klageadgangen. Hvor det førhen var Ankestyrelsen eller Familieretshuset, der behandlede alle klager, er der nu kommet et led mere ind over. Der, hvor personaleleder eller den enkelte medarbejder træffer en beslutning, er det Myndighed – demensteamet, der behandler klagen. I sager, hvor der er truffet en afgørelse af Myndighed – demensteamet, er det fortsat Ankestyrelsen eller Familieretshuset, der behandler klagen. Klageadgangen er uddybet i vedlagte bilag.


    Procedure for registrering og indstillinger
    Registrering af magtanvendelse skal foretages på de særlige indberetningsskemaer, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Skemaerne ligger nu også i omsorgssystemet CURA, men der er fortsat udfordringer med at få det til at virke optimalt.


    Registreringen skal bruges i dialogen mellem personaleleder og medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til, hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske metoder.


    Personalelederen har derudover til opgave at vejlede den person magtanvendelsen omhandler i, at der kan klages over indgrebet. Hvis den pågældende ikke selv er i stand til at klage, kan en ægtefælle, pårørende, værge eller anden repræsentant for pågældende klage over beslutningen.


    Personalelederen skal herefter sørge for, at alle registreringer indberettes til demensteamet, som så skal vurdere, om indberetningen giver anledning til bemærkninger eller til ændringer i plejen for den person indberetningen omhandler.


    Demensteamet eller sagsbehandler fra voksen-handicap har ansvaret for, at der er eller bliver udarbejdet handleplaner for personer, hvor der er foretaget magtanvendelse.


    Der sondres mellem akutte og ikke akutte magtanvendelser. De akutte magtanvendelser er beslutninger om anvendelse af magt, der træffes her og nu i en igangværende situation. Ikke-akutte magtanvendelser er en forudgående tilladelse til anvendelse af magt i fremtiden, det kan fx være fremadrettet brug af stofsele eller brug af særlige døråbnere.


    Kommunens demenskoordinatorer vejleder og underviser de relevante medarbejdere i håndtering af situationer, der kan lede til magtanvendelse, og i indberetning af magtanvendelser. Det kan derfor forventes at antallet af magtanvendelsesindberetninger vil stige i 2021.


    Indberettede sager fra 2020

    Indberetninger vedr. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne (indberetninger efter servicelovens kapitel 24).




    Indberetninger vedr. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller lignende (indberetninger efter servicelovens kapitel 24 a).



    Indberetninger vedr. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller lignende (indberetninger efter servicelovens kapitel 24 b).



    Samlet oversigt over antal af indberettede magtanvendelser 2020


    Der er indberettet 20 akutte magtanvendelser og 15 ikke akutte magtanvendelser i 2020, dvs. ialt 35 indberetninger.

    Indberetningerne for de foregående tre år har set således ud:

    • 2017 - 19 indberetninger
    • 2018 - 57 indberetninger
    • 2019 - 19 indberetninger
    • 2020 - 35 indberetninger


    Til sammenligning med sidste år er der således sket en stigning i antallet af indberetninger, mens antallet var væsentligt højere tilbage i 2018.


    Retsgrundlag

    Servicelovens regler om magtanvendelse.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 665. Patientsikkerhed årsrapport 2020 - Orientering

    application/pdf icon aarsrapport_for_patientsikkerhed_2020.pdf

    Resume

    KB orienteres om årsrapporten for patientsikkerhed og indberettede utilsigtede hændelser i Stevns Kommune i 2020. Sammenlignet med sidste års indberetninger er der tale om en væsentlig stigning fra 491 indberettede utilsigtede hændelser i 2019 til 634 i 2020.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via direktionen, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 4:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 343:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 342:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Sagen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Alle kommuner skal modtage, registrere og analysere rapportering om utilsigtede hændelser (UTH) til brug for forbedring af patientsikkerheden og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet.


    Ved UTH forstås en utilsigtet hændelse, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har haft til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.


    Rapporteringspligten for ovenstående hændelser gælder udover alle alvorlige utilsigtede hændelser, som resulterer i indlæggelse, død, alvorlig skade mv., også hændelser, som ikke har haft konsekvenser for patienten.


    I 2020 blev der rapporterede 634 UTH’er i Stevns Kommune. To hændelser er kategoriseret som ”alvorlige”. 10 er kategoriseret som ”moderat”. De øvrige UHT’er fordeler sig på kategorierne ”mild” og ”ingen skade”. Ingen hændelser er kategoriseret som ”dødelig”.


    I 2019 blev der rapporterede 491 UTH’er i Stevns Kommune. Én hændelse blev kategoriseret som ”dødelig”, fire blev kategoriserede som ”alvorlige”, mens de øvrige hændelser i 2019 fordelte sig på kategorierne ”moderat”, ”mild” og ”ingen skade”.


    Der kan være flere grunde til den markante stigning i antallet af indberetninger. For det første er det blevet lettere for medarbejderne at indberette, efter de har fået mulighed for at bruge papirskemaer, hvilket forventes at have givet flere indberetninger. Samtidig medfører papirskemaerne en reel risiko for dobbeltindbertninger, hvilket også kan forklare noget at stigningen. Antallet af indberetninger vil derfor alt andet lige være behæftet med en vis usikkerhed.


    Oftest rapporterede utilsigtede hændelser i 2020

    Medicin

    407 af alle de rapporterede UTH’er i Stevns Kommune vedrører medicin, heraf forekommer 388 i kategorien ”Administration (udlevering, indgift og indtagelse)”, hvilket bl.a. kan skyldes:

    • Medarbejderne er blevet bedre til at rapportere utilsigtede hændelser.
    • Udfordringer med vores nye omsorgssystem CURA, hvor der forekommer fejl i synkronisering – og opdatering af systemet.
    • Dobbelt registrering af hændelserne, hvis to medarbejdere opdager den samme hændelse, men rapporterer på forskellige datoer.
    • Dobbelt registrering i DPSD og på SR-arket.
    • Opdagelse af medicin, der enten ikke er givet til borgere eller er givet på forkert tidspunkt, fordi det er overset af medarbejderne pga. travlhed eller forstyrrelser.
    • Medicinproceduren, som foreskriver at medarbejderne skal se at medicinen indtages, ikke er fulgt.
    • Dispensering, forkert doseret medicin.
    • FMK, som ikke er ajourført i CURA.
    • Medarbejderne opdager, at borgerne ikke har indtaget deres medicin fra tidligere vagtlag, og dermed rapporterer en utilsigtet hændelse.
    • Efter aftale med praktiserende læge skal medicinen ikke gives, men dette er af en eller anden årsag ikke dokumenteret i CURA, hvorefter en anden medarbejder rapporterer dette som en utilsigtet hændelse.


    Fald

    161 af alle de rapporterede UTH’er i Stevns Kommune vedrører kategorien ”Patientuheld, herunder fald og brandskader”, det kan bl.a. skyldes:

    • Borgerens egen vurdering af egen fysisk formåen. F.eks. at borger pga. demens ikke er bevidste om, at de har mistet deres gå-funktion, og derfor pludselig rejser sig fra kørestol, har smidt de skridsikre sko eller går ud på ujævnt eller vådt underlag.
    • Borger fejlvurderer eller glemmer deres gang-hjælpemiddel, når de skal forflytte sig.
    • Borger er konfus og bliver svimmel.
    • Ved forkert udført øvelser til genoptræning/træning.


    Organisering af patientsikkerhedsarbejdet i Stevns Kommune

    De UTH’er, der indberettes i Stevns Kommune, bliver administreret og videreformidlet af den kommunale Risikomanager.


    Fra årsskiftet 2020 har Risikomanageren løbende udsendt de rapporterede hændelser videre til de decentrale sagsbehandlere. I Stevns Kommune er det valgt, at det er lederne. Dvs. alle ledere er decentrale sagsbehandlere og laver selv hændelsesanalyserne for at skabe lokal læring for medarbejderne. Ydermere modtager lederne en gang om måneden en listerapport, der giver det samlede overblik over rapporterede hændelser, der er indberettet på deres område.


    Gennem 2020 har der været fokus på at optimere driften i hjemmeplejen. Der er bl.a. arbejdet på kontinuitet i forhold til, hvilke medarbejdere der kommer hos borgerne. Det har bl.a. givet medarbejderne et bedre kendskab til deres borgere og dermed bedre mulighed for at kunne vurdere borgernes helbredstilstand. Der er arbejdet på at styrke de tværfaglige samarbejder i organisationen og på at sikre en bedre kvalitet og tryghed i sektorovergangen.


    Ovenstående vil fortsætte i 2021, hvor der desuden fortsat vil være fokus på at få afhjulpet de udfordringer, der har været med omsorgssystemet CURA, og som det antages, har ligget til grund for nogle af UTH’erne vedr. medicin.

    Retsgrundlag

    Sundhedsloven.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 666. Befolkningsprognose 2022 - Orientering

    application/pdf icon bilag_2._appendiks_befolkningsprognose_2022_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon bilag_1._rapport_befolkningsprognose_2022_stevns_kommune.pdf

    Resume

    Forvaltningen har udarbejdet en ny befolkningsprognose for Stevns Kommune. Befolkningsprognosen beskriver den forventede demografiske udvikling i Stevns Kommune for perioden 2021–2032. Prognosen er udarbejdet på baggrund af seneste statustal for befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2021 samt en række forudsætninger og antagelser.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via ØU, at

    1. befolkningsprognosen tages til efterretning og indgår som grundlag for det kommende budgetår.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 343:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Sagen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Politik & Borger har udarbejdet en ny befolkningsprognose for Stevns Kommune. Befolkningsprognosen beskriver den forventede demografiske udvikling i Stevns Kommune for perioden 2021–2032. Prognosen er udarbejdet på baggrund af seneste statustal for befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2021.


    Forudsætninger


    Prognosen bygger på forudsætninger og forventninger til fødsler, dødsfald, til- og fraflytning samt ind- og udvandring. Prognosen baseres på data sammenkørt fra CPR-registeret og BBR-registeret. Prognosen baseres desuden på historik, fertilitet og forventninger til de kommende års opførsel af nye boliger.


    Prognosen


    Stevns Kommune har oplevet en stigning i befolkningen på ca. 1.200 borgere fra 2014 til 2021, herunder en stigning det seneste år på 229 borgere pga. øget tilflytning og indvandring. Stevns Kommunes befolkningstal forventes at stige yderligere i de kommende år til omkring 23.500 mod slutningen af perioden. Det skyldes primært, at der stadig forventes flere tilflyttere end fraflyttere samt at indvandringen forventes at stige igen, når arbejdskraften atter kan bevæge sig frit over landegrænserne. Samtidig forventes en opførsel af en del nye boliger i de kommende år.


    Dette modsvares af, at der fortsat forventes flere døde end fødte pga. en stigende andel ældre og færre unge borgere, hvilket vil resultere i et fødselsunderskud. Dette modsvares igen af, at flere lokalplaner er blevet fremrykket, og at boligbyggeriet forventes øget i de kommende år.


    Samlet er prognosen som følge heraf opjusteret siden sidste år.


    Det er fortsat uvist, hvordan følgerne af Coronapandemien vil påvirke udviklingen. Ikke mindst på længere sigt er prognosen ret usikker. Især fordi coronakrisens betydning for boligmarkedet generelt slet ikke kendes endnu.


    Prognosen forventes at være mest sikker for så vidt angår de ældste borgere, idet der i høj grad er tale om borgere, som allerede bor i kommunen. I løbet af de næste 5 år vil antallet af borgere over 80 år i Stevns Kommune stige med ca. 30 %, svarende til ca. 500 borgere. Det vil betyde en mærkbar stigning i udgifterne til ældreplejen i perioden og det underbygger behovet for den igangværende forberedelse af opførelsen af et nyt plejecenter i Store Heddinge. Antallet af mindre børn under 6 år forventes at stige svagt i de kommende år, mens antallet af skolebørn forventes at falde i perioden. Antallet af børn påvirkes erfaringsmæssigt meget af nybyggeriet, og på den baggrund vurderes prognosen for antallet af især de mindre børn at være usikker også på kort sigt.


    Anvendelse


    Befolkningsprognosen anvendes som grundlag for kapacitetstilpasning på børne- og unge- samt ældreområdet. Prognosen indgår desuden som grundlag for demografiberegninger til budgettet for de kommende fire år.


    Boligprogram


    Denne befolkningsprognose bygger bl.a. på, at der i prognoseårene opføres 89 boliger om året i Stevns Kommune, hvilket er baseret på kommunens lokalplaner, rammerne i kommuneplanen samt historik for nyopførte boliger de seneste 5 år. Der forventes primært en udbygning og opførsel af nye boliger i udviklingsbyerne Strøby Egede, Store Heddinge, Hårlev og Rødvig. Det må forventes, at den næste befolkningsprognose vil kunne baseres på konsekvenserne af coronakrisen, og det kan forventes, at antallet af realiserede, nybyggede boliger må ned- eller opjusteres i forhold til denne prognoses forudsætninger.


    Befolkningssammensætning


    Stevns Kommune vil i de kommende år fortsat opleve en øget stigning i andelen af borgere over 65 år. Tilsvarende vil antallet af borgere i den erhvervsaktive alder falde, hvilket samlet set vil lægge et stigende udgiftspres på kommunen de kommende år.


    Fødsler og døde


    Stevns Kommune har stadig et fødselsunderskud, hvilket betyder, at antallet af døde overstiger antallet af fødte. Denne tendens forventes at fortsætte, selvom der er konstateret en fremgang i antallet af fødsler de seneste år, hvilket har bidraget til en opjustering af prognosen. Dette modsvares dog af et stigende antal ældre og heraf større dødelighed.


    Til- og fraflytning


    I de seneste år har Stevns Kommune haft en nettotilflytning, hvilket betyder flere tilflyttede end fraflyttede, som efter et fald i 2018 har været stigende og ligger nu på det højeste niveau i mange år. Tilflytningen forventes at fortsætte på det nuværende niveau i de kommende år.


    Ind- og udvandring


    Stevns Kommune har i flere år oplevet en nettoindvandring, dvs. flere indvandrede end udvandrede. Indvandringen er vanskelig at forudsige, da den påvirkes væsentligt af udefrakommende begivenheder som fx konflikter m.m. eller pandemier som i den nuværende situation. I prognosen forventes en forsat indvandring dog på det nuværende eller lidt lavere niveau.


    I bilag 1 og 2 findes uddybende beskrivelser, illustrationer samt tabeller over prognosens resultater.


    Bilag

    Rapport Befolkningsprognose 2022 Stevns Kommune

    Appendiks Befolkningsprognose 2022 Stevns Kommune

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Befolkningsprognosen danner grundlag for demografiberegning i forbindelse med budgetlægningen samt kapacitetstilpasning på daginstitutions-, skole- og ældreområdet.

  • 667. Opfølgning på Tværgående Velfærdsprogram - Orientering

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

    Programmet har to hovedindsatser: 1) Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den blev igangsat i efteråret 2020. 2) Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 og samlet og forankret i Arbejdsmarked fra 1. januar 2021.

    Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2020, at der skulle gives en status på opstarten.  

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 10:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 323:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 346:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen taget til efterretning.


    Beslutning fra Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 9. juni 2021, pkt. 310:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Sagen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Borgerkonsulentteamet:

    Borgerkonsulent-teamet blev placeret under afdelingslederen for området ydelse og social sagsbehandling i Arbejdsmarked. Teamet er normeret til 6 medarbejdere. Afdelingslederen har personaleansvaret for medarbejderne i teamet, deltager i visitation af borgere til teamet og er ansvarlig for det faglige ophæng til de øvrige centre. Det blev besluttet at ansætte en faglig konsulent (som en ud af de 6 medarbejdere), som skal forestå den daglige koordinering i teamet. I samarbejde med den faglige konsulent sikrer afdelingslederen fremdriften i teamet. Den faglige konsulent fungerer også selv som borgerkonsulent. Borgerkonsulenterne arbejder primært med enten unge eller familier.


    TVP-teamet var klar til opstart 1. februar 2021 med 5 medarbejdere. Heraf var 3 rekrutteret internt og 2 eksternt. Den sidste borgerkonsulent til familieområdet blev ansat 1. april 2021 hvor teamet herefter var fuldtalligt.


    Teamet er sammensat med en bred vifte af kompetencer inden for det socialrådgiverfaglige og socialpædagogiske felt. Ligeså spænder erfaringen bredt fra det børnefaglige område, misbrugsbehandling, viden om integration samt beskæftigelsesområdet.


    Der er aktuelt henvist:

    • 12 familier (med i alt 19 børn)
    • 37 unge

    Sagerne er henvist fra alle 3 centre.

    Siden opstarten er 10 unge afsluttet i forløbet. De er alle afsluttet til enten uddannelse eller job.


    De henviste borgere har udtrykt tilfredshed med sagsbehandlingen og særligt det faktum, at de nu alene har én indgang har været givende for dem.


    Samarbejde med andre forvaltninger:,

    I og med at mange tværfaglige indsatser nu er samlet i én forvaltning, har det medført et stort fokus på det generelle samarbejde på tværs. Det har skabt et øget fokus på samtænkning af indsatserne til gunst for borgerne samt et generelt øget fokus på at sætte et fælles mål. Der er i stigende grad henvendelser medarbejderne fra de 3 centre imellem for at drøfte det fælles bedste for borgerne. Det har som bonus også skabt et øget fokus på fælles læring og kompetenceudvikling.

    Der lægges fortsat mange kræfter i at sikre et tæt samarbejde mellem TVP og de øvrige forvaltninger.

    For at sikre overgangen fra normalindsatsen til TVP afholdes der ofte et overdragelsesmøde med borger, hvor både afgivende sagsbehandler og borgerkonsulent deltager.


    Ungevejlederne i jobcenteret er ligeledes i tæt samarbejde med borgerkonsulent ved visitering af de unge under 18 år.

    Der er sat fokus på unge, der efter afslutningen af folkeskolen ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller job.

    De unge støttes med opstart på Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller anden uddannelse med en mentorfunktion fra Borgerkonsulenten.


    De unge har dermed en ”hånd i ryggen” i forbindelse med uddannelsesstart. Der er henvist 5 unge under 18 år og de er alle i gang med uddannelse med støtte fra borgerkonsulent.


    Samarbejdsmodellen:

    Samarbejdsmodellen er ligeledes forankret i Arbejdsmarked. Der er ansat en tovholder 17 timer om ugen til at varetage denne funktion. Rekrutteringen er sket internt.


    Fra midten af oktober 2020 har der været henvist borgere til samarbejdsmodellen. Grundet situationen omkring Covid-19 har opstarten af samarbejdsmodellen været lidt udfordret. Dette set i lyset af, at det har svært at samle borgere og medarbejdere til fysiske møder.


    Aktuelt er der 16 igangværende sager og yderligere 2 mere på vej i opstart. 3 borgere er afsluttet. 2 borgere er kommet i uddannelse og 1 er flyttet. Borgerne er karakteriseret ved at være yngre. Nogle med et misbrug, oftest nogle psykiatriske diagnoser samt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.


    Alle borgere, der er henvist, har sagt ”ja tak” til at deltage.

    Der er planlagt en indsats for at få formidlet samarbejdsmodellen bredere ud i til flere instanser, nu hvor det er muligt at mødes fysisk igen.


    De borgere, der er opstartet, har givet udtryk for, at de oplever det som en lettelse, at vi samarbejder på tværs af forvaltningerne. De synes, det er nemmere at have mange indsatser i gang, når alle ved hvad hinanden laver og hvorfor.


    Selve indgangen til samarbejdsmodellen er et opstartsmøde med borger, sagsbehandler samt tovholder. Her udarbejdes et såkaldt netværkskort, og det udpeges, hvem der skal inviteres med til møderne. Det er som oftest en person fra borgernes eget netværk samt de aktører, der er i gang med indsatser. Til selve samarbejdsmødet har indtil nu deltaget mellem 7 og 11 personer.


    Fokus på mødet er en status på de igangsatte indsatser, og hvad der kan gøres mere eller mindre af. Der drøftes behov for nye indsatser, og der sættes nogle mål for de igangværende indsatser. Der tales desuden om borgerens ønsker til fremtiden.

    Mødet afsluttes med aftaler, om hvem der gør hvad til næste møde, der aftales ny mødedato, og der udarbejdes en handleplan.


    Fælles for begge teams i TVP:

    Der er fortsat nedsat en styregruppe med centerchefer og direktører for at sikre den tværgående forankring.


    Som metode til arbejdet anvendes LØFT (løsningsfokuseret tilgang). Den løsningsfokuserede samtale er en ressource- og fremtidsorienteret tilgang til problemløsning. Kort fortalt bygger metoden på de elementer af løsninger, der allerede er til stede i borgerens liv. Kernen i LØFT er at identificere og styrke de strategier, der allerede eksisterer og virker. Med udgangspunkt i LØFT antager man, at alle mennesker har nogle erfaringer fra tidligere, der kan genbruges og benyttes på rejsen mod en ønsket fremtid. Kort sagt handler LØFT om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker for det enkelte menneske.


    Lederen af TVP-teamet har løbende møder med øvrige afdelingsledere i organisationen for at bevare ”ophænget” til de øvrige afdelinger.

    Der arbejdes intenst med at få skabt brugbare og nemme arbejdsgange mellem TVP og de øvrige centre.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen

  • 668. Lokalplan og kommuneplantillæg for dagligvarebutik i Strøby - Beslutning

    application/pdf icon startskema_for_dagligvarebutik_i_stroeby.pdfapplication/pdf icon motivation_for_flytning_af_butik.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Teknikudvalget skal beslutte, om der skal udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af en dagligvarebutik på Stevnsvej i Strøby.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til PMT, at

    1. anmodningen om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af en dagligvarebutik godkendes, under forudsætning af, at der udarbejdes plangrundlag for ansøgers egen regning og risiko,
    2. der fastsættes en dato for formøde om lokalplanen.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 11. maj 2021, pkt. 493:

    (O) begærede sagen i Kommunalbestyrelsen.


    Et flertal i udvalget (V, N, R og S) afventer sagens behandling i Kommunalbestyrelsen.



    Beslutning fra Kommunalbestyrelsen, 27. maj 2021, pkt. 638:


    Sagen sendes tilbage til PMT til fornyet behandling.



    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 513:

    1. Godkendt af et flertal (V, N, R og S). O stemte imod, da O ønskede en helhedsløsning. O begærede sagen i kommunalbestyrelsen.


    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Et flertal bestående af A, B, C, N, V, Ø samt Jan Jespersen (løsgænger) (16) godkender PMT’s flertalsindstilling.


    Imod stemmer O (2), da det ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, og det er beliggende i landzonen.

    Beskrivelse af sagen

    Teknik & Miljø har modtaget en anmodning om at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på en del af matr. 52p Strøby by, Strøby. Området ligger ud til Stevnsvejen i den nordlige del af Strøby.

    Ansøgningen

    Ak83 arkitekter a/s har på vegne af Dagligbrugsen i Strøby anmodet om at få udarbejdet plangrundlag, som gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på ca. 1200 m2 med tilhørende varegård og parkeringspladser i den nordlige del af Strøby lige udenfor bygrænsen. Området udgør et areal på ca. 11.860 m2, men den endelige afgrænsning af lokalplanområdet er endnu ikke fastlagt.

    Den samfundsmæssige udvikling har gjort rammerne for den nuværende butik utidssvarende. Den eksisterende butik er på omkring 700 m2. Brugsforeningen ønsker at blive i Strøby, og et nybyggeri på en ny lokation vil kunne sikre butikkens fremtid. Den eksisterende hovedbygning for DagliBrugsen ønsker foreningen af føre tilbage til sit oprindelige udtryk, som et tidstypisk hus på Strøby Bygade og indrette til boliger. Tilbygningen bagtil rives ned, og der ønskes etableret rækkehuse i sammenhæng med de eksisterende rækkehuse, som foreningen også ejer. Dette vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området.

    Plangrundlag

    Området ligger i landzone, som fastlægger områdets anvendelse til landbrugsformål. Strøby ligger i byzone og er i kommuneplanen udpeget som "øvrige byer". Strøby er omfattet af rammeområde 7B1 som fastlægger områdets anvendelse til landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning. Bruttoetagearealet til detailhandel i centerområdet må ikke overstige 3.000m². Dagligvarebutikker må ikke være større end 750m². Grænsen for størrelsen på dagligvarebutikker forventes at blive hævet til 1200 m2 med vedtagelse af Kommuneplan 2021. Med vedtagelse af lokalplanen overgår området til byzone.

    Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området til centerformål, og detailhandelsområdet for Strøby skal samtidig udvides. Dette kræver, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, samt at Erhvervsstyrelsen godkender udvidelsen. Der har i 2020 været en indledende dialog med Erhvervsstyrelsen. Inden der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, skal der foretages en offentlig høring på 4 uger, hvor der indkaldes til ideer og forslag til planlægningen.

    Området ligger indenfor flere udpegninger i kommuneplanen. Herunder særlige landskabelige interesser, større sammenhængende landskaber, kystnærhedszonen samt kulturmiljø.

    Den endelige lokalplanafgrænsning samt placering af bygning, parkeringsanlæg og beplantning skal fastlægges under hensyntagen til bindingerne i kommuneplanen, herunder især udsigten ud over Tryggevælde Ådal, naboerne samt dialogen med Erhvervsstyrelsen.

    Vejadgang til området vil ske fra Stevnsvejen og kræve flytning af 1-2 busstopsteder, en udvidelse af vejen samt ombygning af eksisterende helleanlæg. Om det er nødvendigt at flytte begge busstopsteder er endnu ikke afklaret og afhænger af det konkrete vejprojekt. Udgifter til flytning af busstoppesteder, udvidelse af vejen og ombygning af eksisterende helleanlæg afholdes af bygherre.

    Området er ikke omfattet af Stevns Kommunes spildevandplan. En udbygning af området kræver således, at der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.

    Retsgrundlag

    Planloven

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 669. Spørgetid for borgere - ved Kommunalbestyrelssens møder

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Niielsen (A)


    Intet at bemærke.


    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsens møder er normalt åbne for offentligheden. Dette er imidlertid ikke muligt i disse Corona-tider. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at det indtil videre er muligt at fremsende sine spørgsmål skriftligt til Kommunalbestyrelsen helt frem til kl. 12:00 samme dag, som mødet afholdes. Sendes til kommunens hovedpostkasse – på mail eller fysisk. Spørgsmålene bliver læst op i salen, og besvaret på normal vis af borgmesteren eller andre politikere.


    Oprindelig sagsfremstilling:


    Retningslinjer for spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens møder:


    1. Spørgetid afholdes i forlængelse af Kommunalbestyrelsens åbne del.
    2. Spørgetiden har en samlet varighed på maksimalt 15 minutter med borgmesteren som ordstyrer.
    3. Du skal have bopæl (folkeregisteradresse), bolig eller virksomhed i Stevns Kommune, hvis du ønsker at stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen.
    4. Inden du stiller dit spørgsmål, skal du oplyse navn og (nærmeste) by.
    5. Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold i Stevns Kommune.
    6. Der kan ikke behandles sager i Kommunalbestyrelsens spørgetid, som vedrører personfølsomme oplysninger.
    7. Borgmesteren kan i særlige tilfælde henvise til administrationen for besvarelse af spørgsmålet.
    8. Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være borgmesteren i hænde 14 dage forud for mødet. Det forudsættes, at du er til stede, når dit spørgsmål besvares.
    9. Spørgsmålet kan alene stilles til Kommunalbestyrelsen, ikke til enkelte partier eller til de enkelte medlemmer - og det besvares af borgmesteren eller af den, borgmesteren udpeger til det, såfremt den pågældende ønsker at svare.
    10. Efter afgivelse af svar på det/de stillede spørgsmål, kan andre kommunalbestyrelsesmedlemmer afgive kortfattede bemærkninger eller svar. Kortfattede bemærkning er én pr. parti.
    11. Hvis dit spørgsmål ikke kan besvares på selve kommunalbestyrelsesmødet, kan det aftales, at der gives svar hurtigst muligt efter mødet.


    Retningslinjerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2019.



  • 670. Lukket dagsorden - Godkendelse (Lukket)

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Dagsorden godkendt.


  • 671. Kommunal bygning - Kontraktforhold - Supplerende redegørelse (Lukket)

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Sagen blev taget til efterretning og afventer nu Ankestyrelsens tilbagemelding.


  • 672. Salg ejendom - S - Beslutning (Lukket)

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielsen (A).


    Et flertal bestående af A, B, C, N, V, Ø og Jan Jespersen (løsgænger) (16) godkender ØU’s indstilling.


    O (2) stemmer imod, da det økonomisk og planmæssigt er en dårlig ide at sælge, og da vi ikke kender køberen.


  • 673. Arealerhvervelse - Beslutning

    application/pdf icon landsrets_dom_0.pdfapplication/pdf icon kort_plantebaelte_haarlev_0.pdfapplication/pdf icon laehegn_haarlev_1_0.pdfapplication/pdf icon ansoegning_til_procesbevillingsnaevnet_-_14.6.2021_0.pdf

    Resume

    Landsretten har den 18. maj afsagt dom i hævdsag fra Hyldevænget i Hårlev. De tre grundejere fra Hyldevænget i Hårlev er blevet frifundet.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB, via PMT og ØU at


    1. Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om forvaltningen skal afprøve sagen ved Højesteret.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 517:

    Et flertal (V, O og B) anbefalede, at sagen afprøves ved Højesteret, mens N og S stemte imod.

    N vil ikke fortsætte sagen, fordi sagen har kørt i flere år, og kommunen skal ikke bruge flere penge på sagen, men erkende at man har tabt.

    S vil ikke fortsætte sagen af økonomiske hensyn.

    Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. juni 2021, pkt. 347:

    Ikke til stede: Henning Urban Dam Nielsen (A) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C)


    På mødet blev den indsendte ansøgning om tredjeinstansbevilling udleveret. Ansøgningen bliver vedlagt sagen til behandlingen i Kommunalbestyrelsen.


    Et flertal bestående af O og V (3) anbefaler, at sagen afprøves ved Højesteret.


    A og N (2) anbefaler ikke at afprøve sagen ved Højesteret.


    A vil ikke fortsætte sagen af økonomiske hensyn.


    N vil ikke fortsætte sagen, fordi sagen har kørt i flere år, og kommunen skal ikke bruge flere penge på sagen men erkende, at man har tabt.


    Beslutning

    Ikke til stede: Steen Nielen (A).


    Et flertal bestående af A, B, C, N, O, V og Jan Jespersen (løsgænger) (15) godkender at prøve sagen ved højesteret.


    N og Ø (3) stemmer imod.

    Beskrivelse af sagen

    Mellem industriområdet (Industrivej) i Hårlev og det bagvedliggende boligkvarter er der et ca. 15 m bredt og 400 m langt beplantningsbælte ejet af Stevns Kommune. 3 borgere, der bor med skel ud mod beplantningsbæltet, har inddraget samlet 1.350 m2 til deres egne grunde (se bilag).


    Beplantningsbæltet har fungeret som genebælte ved at begrænse udsyn, affald og støj fra virksomhederne ind mod beboerne i det tilstødende villakvarte. Beplantningen er helt eller delvis blevet fjernet, hvilket har betydning for genebæltets evne til at afskærme mod industrikvarteret. Forvaltningen har modtaget klager over plastvirksomheden Expladan Recycling A/S, der ligger på Industrivej, hvorfra der har været problemer med flyvende plasttumper i haverne.

    Forvaltningen modtog i juni 2015 klager fra andre borgere med skel op til det kommunale genebælte, over at beplantningen i genebæltet var misligholdt. Det blev ved tilsyn konstateret, at området trængte til vedligehold i form af beskæring af buske og træer for at opretholde arealets karakter som genebælte. Det har ikke været muligt at pleje områderne, da tilkørsel med maskiner og anden adgang kun kan ske gennem det område, der nu er inddraget til private haver. Pleje af området kan kun driftes via adgang over anden mands grund fra Industrivej, da området i modsatte ende af bæltet er grænset af Hårlevbækken.

    På den baggrund stevnede Stevns Kommune de 3 grundejere for deres inddragelse af det kommunalt ejet areal. Den 23. juni 2020 gav Byretten i Roskilde kommunen medhold. Sagen om plantebæltet blevet efterfølgende anket af alle 3 ejendomme til Landsretten i juli 2020. Landsretten har den 18. maj frifundet de tre grundejere fra Hyldevænget i Hårlev. Landsretten har i deres afgørelse lagde vægt på, at det fremgik af luftfotos, at naboerne havde inddraget kommunens ejendom og etableret hegn på denne i 1970'erne, ligesom kommunen i en lang periode ikke havde gjort noget for at afbryde naboernes råden over arealet. Landsrettens præmis er, at ejere af omkringliggende ejendomme til kommunale ejendomme kan vinde hævd over kommunens ejendom, selvom de er klar over, at ejendommen er kommunalt ejet og tjener et kommunalt formål.


    Kommunen kan acceptere Østre Landsrets dom eller søge sagen indbragt for Højesteret, jf. vedlagte notat fra Horten.


    Det er muligt at indbringe landsrettens dom til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tilladelse efter ansøgning. En sådan tilladelse gives kun i situationer, hvor en sag har principiel karakt. KL's administration har tilkendegivet, at den vil indstille til formandskabet, at KL biintervenerer i sagen til støtte for Stevns Kommune. Formandskabet træffer en endelig beslutning om dette den 10. juni. Sagen kan vurderes at have en principiel karakter, da den har betydning for betingelserne for at vinde hævd samt krav til kommunens ageren for at bryde ejers råden.


    Såfremt landrettens dom accepteres, at vil borgerne vederlagsfrit få ejendomsret over den del af kommunens ejendom, som landinspektøren har vurderet, at naboerne har vundet hævd over. Der er tale om to arealer på ca. 300 m2 og et areal på ca. 750 m2. Herudover skal Stevns Kommune betale sagsomkostninger til naboerne med 218.220 kr. Da formålet med Stevns Kommunes ejendom er at tjene som beplantningsbælte, kan det ikke udelukkes, at en overdragelse af en del af ejendommen til naboerne vil medføre, at beplantningsbæltet mister sin funktion. Det kan i den forbindelse være vanskeligt for kommunen at generhverve arealet. Det vil være vanskeligere for kommunen at vedligeholde området.


    Desuden betyder landsretsdommens vurdering af hævd anledning til, at kommunen bør undersøge, om der er tilsvarende ejendomme, som er inddraget af naboer, hvis kommunen skal opretholde sin ejendomsret. En sådan undersøgelse vil formentlig indebære, at der skal foretages en gennemgang af de oprindelige skel sammenholdt med den nuværende benyttelse af ejendommene. Konkret har forvaltningen kendskab til 5-8 sager, som dog ikke vedrører så store kommunale arealer som denne sag, udover en række sager hvor kommunens arealer bruges til parkerning af trailer, langtidsopmagasinering af bunker med fliser, større mængder af haveaffald og etablering af trapper. Dertil kommer alle naturarealerne og de forpagtede områder.

    Kommunen ejer, drifter og vedligeholder i større eller mindre grad ca. 4 mio. m2 jord. Det kan betyde, at Stevns Kommune kan blive nød til at hegne flere

    arealer ind og føre mere aktiv tilsyn med et øget ressourceforbrug til følge.


    Der er fra dommens afsigelse (den 18. maj) en frist på 4 uger for indgivelse af ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning enten søge eller undlade at søge om en proces bevilling for at indbringe sagen for Højesteret. Såfremt udvalget beslutter, at forvaltningen skal søge om en proces bevilling, men Kommunalbestyrelsen efterfølgende beslutter, at sagen ikke skal inddrages for Højesteret, vil forvaltningen på det tidspunkt frafalde sagen.

    Forvaltningen har betalt advokatudgifter på ca. 1 mio. fordelt med 356.677 kr. for sagen i Byretten og 657.735 kr. for sagen ved Landsretten. Derudover skal kommunen betale sagsomkostninger for borgerne, som landsretten har fastsat til 218.220 kr.

    Sagsomkostningerne for Højesteret vurderes til formentlig at udgøre 100-150.000 kr. inkl. moms. Udgifter til Hortens, hvis de føre sagen for Højesteret, vurderes til at udgøre 350.000 kr. ekskl. moms.

  • 674. Diverse orienteringer - KB den 24. juni 2021 (Lukket)

  • 675. Underskriftsark (Lukket)