Referat

  • 125. Åben dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af åben dagsorden for KB den 21. marts 2018.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Sag nr. 139 og nr. 140 behandes under ét.

    Sag nr. 142 fremrykkes til behandling efter sag nr. 132.

    Dagsorden herefter godkendt.

  • 126. Østsjællands Beredskab - model for udmøntning af Risikobaseret Dimensionering

    application/pdf icon fremlagt_model.pdf.pdfapplication/pdf icon notat_vedroerende_noegletal_oesb.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_oestsjaellands_beredskab_risikobaseret_dimensionering_-_godkendelse_behandlet_paa_moedet_24._januar_2018_kl._1730_raadssalen_-_ekstraordinaert_m.pdfapplication/pdf icon svar_fra_beredskabsdirektoeren_den_1._og_15._marts_2018.docx.pdf

    Resume

    Stevns Kommune har modtaget nedenstående sagsfremstilling fra Østsjællands Beredskab (ØSB), der fremlægger en konkret model for det operative beredskab i Østsjællands Beredskab med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder. Modellen opfylder kravene i den nye risikobaserede dimensionering, krav om en besparelse samt krav om fastholdelse af responstid. ØSB anmoder om, at interessentkommunerne tager dette til efterrtening.

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB via ØU, at

     

    1. Kommunalbestyrelsen kan godkende beredskabskommissionens plan, da den ifølge ØSB og Beredskabsstyrelsen er faglig forsvarlig, herunder også at Stevns Kommune fortsat ønsker en harmonisering at komunernes bidragsstørrelser.
    2. Kommunalbestyrelsen kan vælge at supplere godkendelsen med et tilsagn om at ville betale yderligere midler til beredskabet i Hårlev - anslået pt. ca. 1 mio årligt (finansiering kan ikke anvises)
    3. sagen afventer Køge Kommunes afgørelse i samme sag. Der indkaldes til et ekstraordinært KB-møde primo marts måned 2018.

     

    Økonomiudvalget, 27. februar 2018, pkt. 23:

    Et flertal af Økonomiudvalget tager forbehold frem til KB-mødet.

    Endvidere ønskes det undersøgt og dokumenteret om den fremlagte responstid er korrekt i forhold til virkeligheden.

    ØU ønsker ligeledes oplyst størrelsen og indholdet af basisbidraget.

     

    Mogens Haugaard (N) kan anbefale indstillingen fra ØSB.

     

    Bjarne Nielsen (V) ønsker ligeledes, at harmoniseringen af taksterne sker på samme tidspunkt som godkendelse af planen.

    Kommunalbestyrelsen, 1. marts 2018, pkt. 107:

    Ikke til stede: Anne Munch (A)

     

    Sagen udsættes til Kommunalbestyrelsesmødet den 21. marts 2018 med udgangspunkt i ØU's beslutning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    14 medlemmer (V+C+B+A+N) besluttede følgende:

    Kommunalbestyrelsen konstaterer, at Køge Kommune har opsagt samarbejdet med ØSB. Der er derfor usikkerhed om hvorvidt den fremlagte RBD og udmøntningsplan fortsat er gældende. Stevns Kommune vil på den baggrund indtil videre fortsat fastholde sit tidligere forbehold.

     

    En reduktion i antallet af tilmeldte kommuner vil have afsmittende økonomiske og beredskabsmæssige konsekvenser for hele ØSB. Stevns Kommune forventer derfor et snarligt møde i Beredskabskommissionen, hvor Stevns Kommune i samarbejde med de øvrige tilbageværende kommuner i ØSB må drøfte den nye situation.

     

    Forvaltningen bedes fortsat understøtte de politiske drøftelser, og sagen genoptages, når der foreligger nye oplysninger.

     

    2 medlemmer (Ø) stemmer imod, og ønsker før stillingtagen at kende priser på udstyr m.v.

     

    Varly Jensen (O) ønsker at fastholde sin beslutning fra ØU den 27.2.18.

     

    2 medlemmer (N) anmoder om at få en beregning på engangsomkostningerne ved et skifte af beredskab.

     

     

    Sagsfremstilling

    Følgende er modtaget fra ØSB:

    "Ledelsen i Østsjællands Beredskab har sammen med formandskabet og en kommunaldirektør arbejdet videre med en konkret model for det operative beredskab, der udmønter den nye risikobaserede dimensionering med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder.

    Modellen er vedlagt som bilag.

    Leverandører i de enkelte delområder er:

    Delområde 1: Østsjællands Beredskab

    Delområde 2: Falck

    Delområde 3: Falck

    Delområde 4: Falck

    Modellen lever op til de rammer, der er givet i forslag til ny risikobaseret dimensionering. Modellen indfrier den opgave, der er stillet arbejdsgruppen, idet den henter en besparelse på min. 5 mio. kr. samt fastholder den praktiserede responstid på kommuneniveau. 

    I behandling af ny risikobaseret dimensionering i interessentkommunerne er der kommet en række bemærkninger og forbehold til modellen. Modellen løser nogle af disse forbehold og bemærkninger. Andre løser den ikke. Det er aftalt, at kommunerne kan gøre tilkøb i eget område, i supplement til det basisniveau modellen fremsætter, i det omfang leverandøren accepterer dette, og tilkøbene ikke er til ulempe for fællesskabet.

    Modellen bygger på en række forudsætninger herunder tilbud fra Falck, hvor der fortsat udestår at blive afklaret en række detaljer. Modellen tager udgangspunkt i den nuværende placering af stationer jf. bilag. Dog er der i delområde 3 opmærksomhed på en række forhold omkring de nuværende bygninger. Dette vil blive håndteret af Beredskabskommissionen i den videre proces med en forudsætning om, at lokale responstider fortsat kan overholdes. 

     Økonomi

    Der er i Østsjællands Beredskabs budget 2018 og frem forudsat en besparelse på 5 mio.kr. Såfremt den fremlagte model kan godkendes af alle parter, vurderes det realistisk at opnå en besparelse på 5 mio.kr. årligt fra 2019 og frem."

     

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger

    Den modtagne sagsfremstilling fra ØSB indeholder ikke direkte svar på nogle af de bekymringer, som bl.a. Stevns har om den foreslåede udmøntningsplan. Der refereres alene til seneste møde i Beredskabskommissionen, og til at de enkelte kommuner selv må betale for ekstraydelser. Endvidere indirekte, at Stevns Kommune skal acceptere vilkårene eller søge andre løsninger på beredskabsområdet.

    Den fremlagte udmøntningsplan er således et udtryk for en minimumsplan, som iflg. ØSB overholder de gældende beredskabsfaglige standarder, og dermed  giver borgerne, virksomheder og andre en sikker og forsvarlig dækning. Som opfølgning på seneste møde i Beredskabskommissionen har Stevns Kommune anmodet ØSB om at give en skriftlig bekræftelse og garanti for ovenstående med udgangspunkt i den seneste protokollering i Kommunalbestyrelsen. Spørgsmål til og svar fra ØSB følger her:

    Spørgsmål fra Stevns Kommune:

    Som opfølgning på mødet i går skal de enkelte Kommunalbestyrelser/Byråd nu behandle forslaget til udmøntning af beredskabsplanen. Til brug for dette skal jeg anmode om skriftlig tilbagemelding på følgende, jf. nedenfor. Jeg skal samtidig anmode om skriftligt at modtage udmøntningsplanen samt det fælles udkast til politisk sagsfremstilling.

    Svar fra ØSB:

    Udmøntningsplanen, som den blev fremlagt for Beredskabskommissionen er rundsendt til alle borgmestre d. 14.2.2018. Fælles sagsfremstilling rundsendes til alle kommuner mandag d. 19.2.2018.

    Spørgsmål fra Stevns Kommune:

    Vort politiske udgangspunkt er følgende protokollering i Kommunalbestyrelsen:

    Ad. 1 Godkendes med den forudsætning, at der med udgangspunkt i kommunens store geografi skal indgå 2 lokale stationer i kommunens dækning. Alternativt 1 større døgnbemandet station der dækker hele kommunen.

    Ad.2 Kommunalbestyrelsen forudsætter som minimum, at nuværende serviceniveau og responstid fastholdes, herunder mindst 5 +1 mand på 1. udrykning til brand i bygning.
     
    Ad. 3 Kommunalbestyrelsen forudsætter, at ændringen fra 4 til 2 indsatsledere ikke medfører forringet effektivitet på ulykkesstedet.

    Ad. 4 Stevns Kommune betaler d.d. et højere beløb pr. indbygger end de øvrige kommuner, hvorfor det forudsættes, at alle kommuners grundbetaling på kortere sigt harmoniseres, d.v.s. ens pris pr. borger.

    Ad. 5 Endelig forudsættes, at Stevns Kommune får forelagt udmøntningen af den nye RBD til godkendelse før endelig vedtagelse i Beredskabskommissionen

    Jeg skal i den anledning specielt anmode dig om at svare på dot 2 og 3, da der i det fremlagte forslag i går er foretaget en reduktion i antallet af folk i Hårlev. Vi ønsker en erklæring fra beredskabet, som beredskabsmæssigt må stå inde for, at den mindre besætning ikke medfører risiko for liv og værdier i dagligdagen. Vi skal endvidere anmode dig om at give oplysninger om antallet af fremtidige indsatslederne.

    Du må også gerne give et cirkatal for udgiften til en evt. opnormering i Hårlev (hvis Stevns selv skal betale).

    Vedr. dot 4 så ser vi frem til en harmonisering af udgiften til beredskabet. Vi kan forstå, at den nye plan tager udgangspunkt i en minimumsløsning, hvorefter kommunerne så selv må betale ekstra for lokale kommunale ønsker og behov. Vi ønsker i den forbindelse oplyst om der i nogle boligområder deltager en ekstra person i udrykninger, i forhold til sikkerhed af materiel og personale og i bekræftende tilfælde om denne person betales af den enkelte kommune eller af beredskabet? Hvis Stevns nu fremover evt. skal betale mere til beredskabet for at få samme sikkerhed i Hårlev området, så må det naturligvis også gælde andre kommuner, som lokalt har nogen særlige boligmæssige udfordringer, men ikke beredskabsmæssige problemer.

    Svar fra ØSB:

    Ad 1: Punktet ses dækket, når der tages udgangspunkt i den praktiske model, udarbejdet på baggrund af RBD og den økonomi, som er stillet til rådighed fra kommunerne Modellen beskriver, at der vil være to deltidsbemandede stationer i området, og udgangspunktet er, at de nuværende brandstationer i henholdsvis Store Heddinge og Hårlev, bliver anvendt til formålet.

    Ad 2: Præmissen for fremtidigt at leve op til nuværende serviceniveau/responstid må være uændret, idet køretøjer afgår fra samme lokationer som i dag. Der vil endvidere blive afsendt min. 1+5 til bygningsbrande, dog med de undtagelser som fritliggende carporte m.fl., som det fremgår af bilag 4 til RBD. For Hårlevs vedkommende vil der samlet set blive afsendt 2+6 til bygningsbrande, idet HSE vil afgå med HL og én brandmand suppleret med 1+5 fra nærmeste station.

    I tilfældet at kommunen ønsker et højere niveau vil det forudsætte et tilkøb af 2 eller 4 deltidsfolk som skal allokeres til stationen i Hårlev. Dette vil yderligere fordre en ændring i vogntype eller tilkøb af et køretøj. En ekstra deltidsplads forventes i ØSB’s prisestimat at koste ca. 200.000 kr. 4 ekstra deltidsfolk vil derfor koste ca. 800.000 kr. Det vil dog være Falck der fastsætter prisen og vi kender ikke deres beregningsmodel. Et køretøj koster fra nyt ca. 200.000 kr. årligt.

    Ad 3: Ændringen i ISL-strukturen støttes af en vedligeholdende og supplerende uddannelse af holdlederne, som beskrevet i RBD bilag 9. Holdlederen er vel støttet af såvel vagtcentral som ISL (under fremkørsel til skadestedet). Yderligere vil der for alle objekter med direkte alarmoverførsel samt særlige objekter uden direkte alarmoverførsel være udarbejdet mødeplaner, som holdlederen kan forberede sig ud fra samt støtte sig til i sin situationsbedømmelse. Holdlederen vil fremtidigt nøjagtigt som i dag uddannelsesmæssigt have kompetencer til at foretage situationsbedømmelse og iværksætte en førsteindsats uden ISL. Også med den nuværende ISL-struktur er holdlederen ikke sjældent den første leder på skadestedet, hvorfor det også i nuværende rammer er holdlederen, der indledningsvis har ledelsen af eget hold på skadestedet. Det er nu såvel som fremtidigt en præmis, at det, når flere hold/udrykningsenheder er på skadestedet samtidigt, sker under ISL ledelse.

    Ad 4: Beredskabskommissionen har på mødet også haft indledende drøftelser af fremtidig betalingsmodel og håndteringen af serviceopgaver. Der er enighed om, at arbejde videre med dette på næste møde i beredskabskommissionen.

    Vedr. erklæring om at ændring ikke medfører øget risiko:

    Kommunernes forpligtigelse til at udarbejde en RBD er netop for at belyse kommunernes evne til at overholde beredskabsloven § 12, hvori der står, ”at det kommunale beredskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger”.

    Denne analyse bliver vurderet og kommenteret af Beredskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed på området og der er hverken i analysemodellen eller kommentarerne fra Beredskabsstyrelsen fundet anledning til at vurdere det nye setup som værende med øget risici.

    Vedr. Indsatsledelse:

    RBD giver mulighed for at have 2 ISL i vores områder, som fagligt anses for at være den bedste løsning. Hvor mange indsatsledere, som skal bruges for at dække en forsvarlig vagtdækning i en sådan model, beror på den indsatslederaftale, som vi herefter skal forhandle. På samme måde kan vi i situationen af kompetenceudvikling af holdledere og hertil eventuelle lønkrav, komme i en situation hvor økonomien udnyttes bedre med at have flere ISL og færre holdledere.

    Al tidsmæssig beregning af den reelle køretid fra en specifik brandstation baserer sig på Beredskabsstyrelsens beregningsmodel, som ligger som en del af den samlede ODIN-platform (On-line DataINdberetningssystem). Denne platform sætter en standard for, hvor hurtigt man kan anse det for muligt at køre på forskellige vej-kategorier. I ØSB beregninger ligger en 80%-værdi af det af BRS fastlagte maks.

    --- 

    Etableringen af 8-kommune samarbejdet i ØSB er godkendt af Staten. Af lovteksten fremgik bl.a. at der på landsplan alene måtte oprettes ialt ca. 20 beredskaber. Stevns Kommune kan derfor ikke påregne at kunne få lov til at oprette sit eget selvstændige beredskab, såfremt Stevns måtte ønske at udtræde af ØSB. Stevns fysiske placering betyder samtidig, at vi er afhængige af hvorledes vore nabo-kommuner ser på et muligt (nyt) udvidet beredskab, hvor Stevns muligvis kunne indgå som en samarbejdspartner. Som det er nu, så må Stevns i sine beredskabsdrøftelser afvente om Køge fortsat er en del eller ej af ØSB, jf. Køges geografiske placering i 8 kommunesamarbejdet. Det kan også politisk overvejes om Stevns skal tage kontakt til Faxe og deres fælles kommunale beredskabssamarbejde (MSBR) for at høre om Stevns evt. kan blive en del af dette samarbejde (Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg). Der gøres dog opmærksom på, at der ikke ligger nogen beregninger på hvad det vil koste Stevns Kommune at skifte beredskabssamarbejde.

    Beslutningen om hvorvidt Stevns Kommune fortsat skal være en del eller ej af ØSB skal træffes senest medio marts måned 2018. Dette er aftalt i Beredskabskommissionen, men skyldes også udløb af de nuværende juridiske kontrakter. En midlertidig forlængelse kan blive kostbar for beredskabets økonomi.

    Kommunalbestyrelsen må derfor drøfte om beredskabets forsikringer/udtalelser (som understøttes af Beredskabsstyrelsen) er tilstrækkelige til at kunne godkende udmøntningsplanen.

    Det skal ligeledes politisk afklares, om et ja til planen skal suppleres med et tilsagn om at ville betale yderligere midler til beredskabet i Hårlev - anslået ca. 1 mio årligt. Det bemærkes, at forvaltningen ikke umiddelbart kan anvise finansiering af denne merudgift.

    Slutteligt kan Stevns vælge at udsætte sagen indtil Byrådet i Køge har afgjort om de støtter den fremlagte udmøntningsplan eller ej, jf. ovennævnte bemærkninger om Køges geografiske placering i forhold til Stevns og ØSB.

     

    Økonomi

    Den årlige udgift til beredskabet (ØSB) udgør pt. ca. 5,9 mio årligt.

    Der gøres opmærksom på, at det i Beredskabskommissionen er aftalt, at kommunernes bidrag til beredskabet skal harmonieres. I den forbindelse skal der ske en vægtning af de kriterier, som skal indgå i beregningen. Det gælder således fx om hvilke elementer der skal indgå særskilt i beregningen for den enkelte kommune - udover grundtaksten. Har kommunen fx større erhvervsvirksomheder, kemikalieopbevaring, boligsociale udfordringer, højhuse o.s.v., som betyder ekstra sikring i beredskabets daglige drift.

  • 127. Tilbageførsel til landzone - drøftelse

    application/pdf icon dagsordenspunkt_tilbagefoersel_til_landzone_behandlet_paa_moedet_30._november_2017_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_2017.docx.pdfapplication/pdf icon udtalelse_fra_sten_sjoelund.pdfapplication/pdf icon udtalelse_fra_sten_sjoelunds_advokat.pdfapplication/pdf icon godtgoerelse_tilbagefoersel.pdfapplication/pdf icon forvaltningsnotat_vedr._tilbagefoersel_fra_byzone_til_landzone.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Fritid skal drøfte sagen om tilbageførsel af et areal ved Hårlev til landzone. Sagen har været behandlet i forbindelse med Stevns Kommuneplan 2017 og genoptages til fornyet drøftelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiler til PMF via DIR, at

     

    1. drøfte sagen

    Direktionen, 29. januar 2018, pkt. 2:

    Ikke tilstede: Per Røner

     

    Fremsendes til politisk drøftelse

    Plan, Miljø og Fritid, 6. februar 2018, pkt. 31:

    Udvalget anbefaler, at området tilbageføres til landzone, idet forudsættes at byzonejorden kan anvendes andet sted.

    Varly Jensen kan ikke anbefale tilbageførsel, men henviser til de tidligere beslutninger.

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger: Med baggrund i PMFs beslutning fremsendes sagen til drøftelse i ØU og KB.

    Økonomiudvalget, 27. februar 2018, pkt. 22:

    Sagen drøftet.

    Forvaltningen skal senest til KB-mødet fremsende et juridisk notat om de økonomiske konsekvenser af PMF's anbefaling.

    Bilag 1 til sagen skal ligeledes opdateres.

     

    Varly Jensen (O) fastholder sin indstilling fra PMF.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    14 medlemmer (A+B+C+N+V) godkendte indstillingen fra PMF.

    2 medlemmer (Ø) stemmer imod.

    Varly Jensen (O) fastholder sin indstilling fra PMF og ØU. Endvidere at det er sådan, at når et areal én gang er overført til byzone, så kan det ikke tilbageføres til landzone uden overensstemmelse med kommuneplanen.

     

     

    Sagsfremstilling

    Dialogen med ejerne af matrikel nr. 1AQ i Hårlev begyndte tilbage i efteråret 2014. Arealet på 5,7 hektar er omfattet af lokalplan 102 og ligger i byzone. Arealet udgør imidlertid etape 2 af et nyt byudviklingsområde, hvor forudsætningen for at påbegynde en udvikling af det dels er, at etape 1 er helt eller næsten helt udbygget og dels, at der udarbejdes en ny lokalplan for arealet. Etapedelingen skal sikre, at byudviklingen sker ’indefra og ud’, som i dag er et lovfæstet princip for byudvikling.

    Arealet blev udlagt i 2007 med kommuneplantillæg 6 til Vallø Kommuneplan samt med lokalplan 102. Af planerne fremgår det, at man dengang forventede, at udbygningen ville ske i 2009-2012. Siden gik udviklingen i stå. Status for etape 1 er, at der er udmatrikuleret ca. 22 byggegrunde ud af ca 70 mulige. Under 10 huse er opført. Der er gang i udviklingen af etape 1 – men det vurderes at gå langsomt og at der kan gå mange år, før det bliver relevant at tage hul på etape 2.

    Når et areal én gang er overført til byzone, kan det ikke tilbageføres til landzone uden det er i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor blev der i forslag til Stevns Kommuneplan 2017 arbejdet med at tilbageføre arealet til landzone og flytte rummeligheden til et andet areal. Dette forslag blev i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen pillet ud.

     

    Godtgørelsen for grundskyld beregnes efter Lov om kommunal ejendomsskat (se under lovgrundlag). Den beregning som ligger i bilag skal evt. justeres afhængigt af, hvornår en evt. tilbageførsel besluttes og gennemføres.

     

    Det kræver kommuneplantillæg at tilbageføre arealet.

     

    Se bilagene for yderligere detaljer.

    Lovgrundlag

    Planloven §33, 45 og 46

     

    Lov om kommunal ejendomsskat

    § 29 A. Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne.
        Stk. 2. Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29, stk. 1, og til det tidspunkt, hvor en vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone får skattemæssig virkning (godtgørelsesperioden), jf. § 26, stk. 2. Hvis arealerne er blevet overført til byzone eller sommerhusområde, mens den pågældende har været ejer af dem, regnes godtgørelsesperioden dog først fra og med det kvartal, hvori denne overførsel har fundet sted. Godtgørelsesperioden kan dog tidligst regnes fra den 1. januar 1970, og den kan højst udgøre 20 år.
        Stk. 3. For hvert skatteår i godtgørelsesperioden fastsættes af told- og skatteforvaltningen et beløb, der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, der har været gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget i landzone.
        Stk. 4. De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte skatteår. Til det opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.
        Stk. 5. Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter stk. 4 inkl. renter.
        Stk. 6. Godtgørelsen udbetales af den kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af arealerne på tilbageførelsestidspunktet. Den del af godtgørelsen, der vedrører godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder efter, at tilbageførslen til landzone har fundet sted. Den del af godtgørelsen, der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden udgangen af godtgørelsesperioden.
        Stk. 7. Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.

    Økonomi

    Se tidligere sagsfremstilling og bilag om godtgørelse for grundskyld.

  • 128. Udmøntning af midler fra Dalen 5, til Toftegårdsvej

    Resume

    Plan, Miljø og Fritidsudvalget skal godkende ændret anvendelse af de frigivede anlægsmidler, "1.500.000, til Dalen 5, ventilationsanlæg", til forbedring af ventilation, indeklima og arbejdsmiljø på Toftegårdsvej 1, Hårlev. Dette sker i forbindelse med flytningen af Dagskolen fra Dalen til Toftegårdsvej.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMF og ØU at

     

    1. KB giver en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til ventilation, indeklima og arbejdsmiljø på Toftegårdsvej 1

    2. finansiere anlægsbevillingen ved at overføre anlægsbevillingen på 1.500.000 kr. fra Dalen 5, ventilationsanlæg

    Direktionen, 5. februar 2018, pkt. 3:

    Anbefales.

     

    Plan, Miljø og Fritid, 6. februar 2018, pkt. 25:

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 47:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Dagskolen flyttes fra Dalen 5 til Toftegårdsvej 1, med indflytning efter sommerferien 2018.

     

    På KB møde den 30/11-2017 blev indstillingen vedr. anlægsbevilligen ”Dalen til Tryg Ø - Renovering og diverse ombygninger. 700 tkr.” godkendt. Ligeledes blev punktet "Dagskolen - fremtidlige lokaler", godkendt med følgende påskrift: "Dertil vil anlægsmidler, kr. 1.500.000, til "Dalen 5, ventilationsanlæg" afsat i budget 2018 i stedet skulle udmøntes til renovering af Toftegårdsvej 1, Hårlev."

     

    I den forbindelse anmoder Stevns Ejendomme om at flytte og ændre anvendelsen af anlægsmidler ang. etablering af ventilation på Dalen 5. Anlægsmidlerne vil på Toftegårdsvej 1, og 1A (1.sal over fritidsgården) blive anvendt til indeklima- og arbejdsmiljømæssige tiltag, for at give bygningen det ekstra løft, der skal til for at sikre et godt arbejdsmiljø og indeklima.

     

    - I forhold til ventilation er der tale om to meget forskellige bygninger, og dermed ændrede forudsætninger for at løse opgaven. Decentral ventilation kan være en mulighed.

    - Der er andre forhold ved de tidligere lokaler både på 1.sal over fritidsgården, men også i børnehavelokalerne som forvaltningen skal forholde sig til. Loftshøjder, naturlig belysning, støj og lign. Der har også været ønsker fra forældresiden, som ville kunne indfries med midlerne, ved en generel gennemgang af indeklima og arbejdsmiljøet.

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da anlægget kan finansieres af anlægsbevillingen på Dalen 5, ventilation.

  • 129. Toilet, Hårlev Byskov - anlægsbevilling

    application/pdf icon dagsordenspunkt_haarlev_byskov_-_drift_af_kommende_toiletbygning_behandlet_paa_moedet_20._juni_2017_kl._1430_moedelokale_8_i_natur-_fritids-_og_kulturudvalget_2.pdfapplication/pdf icon dagsordenspunkt_lag-projekter_-_ansoegninger_om_tilskud_fra_den_kommunale_pulje_behandlet_paa_moedet_12._oktober_2017_kl._1800_raadssalen_i_kommunalbestyrelsen_.pdf

    Resume

    Der skal træffe beslutning om projektændringen af et anlæg, der er givet til Hårlev Borger- og Erhvervsforening. Midlerne er givet til etablering af en toiletbygning i Hårlev Byskov. Projektændringen består i, at toiletbygning ændres til en toiletvogn. Der skal fortsat etableres kloakering, vand og strøm på stedet.  

     

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via DIR, PMF og ØU, at

     

    1. ønsket om projektændringen af midlerne, der oprindeligt er givet til etablering af en toiletbygning i Hårlev Byskov, ændres til indkøb af en toiletvogn - under forudsætning af, at Erhvervsstyrelsen godkender projektændringen og at det på budgettet afsatte beløb godkendes overført til 2018. 
    2. der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. til det nye anlæg Toiletvogn/Hårlev Byskov.
    3. det nye anlæg finansieres af de afsatte midler til Toiletbygning i Hårlev Byskov 400.000 kr.

    Direktionen, 5. marts 2018, pkt. 1:

    Anbefales.

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 51:

    Sagen udsættes.

    Plan, Miljø og Fritid, 12. marts 2018, pkt. 62:

    Anbefales.

     

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 48:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Natur- Fritid & Kulturudvalget behandlede på dets møde den 9. april 2013 en ansøgning fra Hårlev Borger- og Erhvervsforening om midler til etablering af en toiletbygning i Hårlev Byskov. Ifølge den oprindelige sag, så var det en del af aftalen at: "Foreningen påtager sig udgiften med den fremtidige drift og udgifter til vedligehold (herunder evt. hærværk)”. NFK besluttede at sagen skulle indgå i de kommende budgetforhandlinger. Kommunalbestyrelsens beslutning i oktober 2015, at der på budget 2016 blev afsat 400.000 kr. til toiletbygning i Hårlev Byskov. I 2017 behandlende Natur- Fritid & Kulturudvalget på dets møde den 20. juni 2017 en forespørgsel fra formanden for Hårlev Borger- og Erhvervsforening om hvorvidt foreningen skulle stå for driften af toiletbygningen. Udvalget besluttede ikke at give driftsmidler til den kommende toiletbygning og henholder sig til beslutningsoplægget (sag nr. 08/773) ved godkendelse af finansiering af toiletbygning (bilag).

    De på budget 2016 afsatte midler til etablering af et toilet i Byskoven, har været anvendt som en kommunalmedfinansiering til en ansøgning til Udvikling Stevns for indkøb af en mobil scene. Udvikling Stevns har imødekommet ansøgningen med 207.000 kr., og Stevns Kommune gav i 2017 et tilskud på 18.000 kr. til indkøb af scene til i alt 225.000 kr. (bilag).

     

    På baggrund af den politiske beslutningen fra den 20. juni 2017 har sagen været drøftet på et møde i januar måned 2018 af formanden for Hårlev Borger- og Erhvervsforening, Formanden for Plan, Miljø & Fritid og Centerchefen for Teknik & Miljø. Hårlev Borger- og Erhvervsforening ønsker ikke at drifte en toiletbygning, men har reelt behov for et toilet i forbindelse med afholdelse af diverse arrangementer i Byskoven. For at imødekomme dette behov, blev det på mødet besluttet, at forsøge at ændre projektet således at toiletbygningen ændres til et toiletvogn. Der skal fortsat etableres kloakering, vand og strøm, således at faciliteterne er til stede.

     

     Sagen har været behandlet af bestyrelsen i Udvikling Stevns den 14. februar 2018, med følgende beslutning:

    "Bestyrelsen besluttede at give tilladelse til projektændringen under forudsætning af, at den mobile toiletvogn kan lejes på lignede vilkår som med scenen, og dermed bruges af andre også til arrangementer andre steder".

    På baggrund af bestyrelsens beslutning, er der indsendt en ansøgning om projekt- og budgetændring til Erhvervsstyrelsen.  

  • 130. 'Grøn pulje til stier og udvikling af natur' samt 'Landsby- og udviklingspulje' - frigivelse og anvendelse

    application/pdf icon landsby_og_udviklingspulje.pdfapplication/pdf icon groen_pulje_stier_og_udvikling_af_natur.pdf

    Resume

    Der er i Budget 2018 afsat 500.000,- kr. til hver af de to puljer ’Grøn pulje til stier og udvikling af natur’ samt ’Landsby og udviklingspulje’. Administrationen ønsker at PMF-udvalget tager en drøftelse om hvordan disse midler skal bruges og hvilke kriterier der skal opfyldes for at få tildelt midler fra puljerne.

    Repræsentanter fra Teknik & Miljø samt Kulturkonsulenten har lavet et udkast til forslag som PMF-udvalget kan tage udgangspunkt i. (Vedlagt som bilag)

     

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via PMF og ØU, at

    1. PMF vedtager retningslinier for anvendelsen af de afsatte anlægpuljer "Grøn pulje til stier og udvikling af natur" og "Landsby og udviklingspulje"
    2. der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til "Grøn pulje til stier og udvikling af natur" og puljen administreres efter de vedtagne retningslinier i PMF.
    3. anlægbevillingen finansieres ved at frigive det afsatte rådighedsbeløb 500.000 kr. til "Grøn pulje til stier og udvikling af natur", som er afsat i budget 2018.
    4. der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til "Landsby og udviklingspulje" og puljen administreres efter de vedtagne retningslinier i PMF. 
    5. anlægbevillingen finansieres ved at frigive det afsatte rådighedsbeløb 500.000 kr. til "Landsby og udviklingspulje", som er afsat i budget 2018.

     

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 50:

    Sagen udsættes.

    Plan, Miljø og Fritid, 12. marts 2018, pkt. 61:

    Udvalget vedtog forslaget til retningslinier for Landsby- og udviklingspuljen. Endvidere besluttedes, at det også skal være muligt at søge om midler til forbedring af forsamlingshuse. Endvidere kan der søges om max. kr. 50.000 til mere åbne projekter, der grundlæggende går ud på at styrke fællesskabet i landsbyen. Der gives højest tilsagn til 5 af sidstenævnte projekter.

    Udvalget ønsker løbende orientering om bevilgede tilskud.

    Varly Jensen ønsker at det stående politiske udvalg løbende skal godkende de projekter der er søgt tilskud til.

     

    Udvalget abefaler, at der gives en anlægsbevilling på kr. 500.000 til Landsby- og Udviklingspuljen og at bevillingen finansieres af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på kr. 500.000

     

    Spørgmålet om retningslinier for Grøn pulje til stier og udvikling af natur - "Naturpuljen" - herunder anlægsbevilling m.v. tages op som en særskilt sag på et kommende møde i udvalget.

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 49:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    PMF's indstilling af 12. marts 2018 anbefales.

     

    Varly Jensen (O) fastholder sit synspunkt fra PMF-mødet den 12. marts 2018.

     

    Bjarne Nielsen (V) og Mogens Haugaard (N) tager forbehold frem til KB-mødet.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Varly Jensen (O) fastholder sit synspunkt fra PMF og ØU.

    Sagsfremstilling

    Der er afsat 500.000,- til hver af de to puljer ’Grøn pulje til stier og udvikling af natur’ samt ’Landsby og udviklingspulje’. Administrationen ønsker at PMF-udvalget tager en drøftelse om hvordan disse midler skal bruges og hvilke kriterier der skal opfyldes for at få tildelt midler fra puljerne.

    Repræsentanter fra Teknik & Miljø samt Kulturkonsulenten har lavet et udkast til forslag som PMF-udvalget kan tage udgangspunkt i. (Vedlagt som bilag)

    De vedhæftede udkast er baseret på de erfaringer, der har været med natur og udviklingsprojekter i landsbyerne de sidste par år.

    I 2017 var der således en pulje 'Natur og miljø i landsbyer'. Denne pulje har primært været brugt til at restaurere gadekær, der lokalt har løftet landsbyerne landskabeligt såvel som naturmæssigt.

    Lokalt i landsbyerne er der stor efterspørgsel på en række projekter, der kan løfte nærområderne på forskellig vis. Borgerne har mange idéer og forslag, derfor er det givtigt at præcisere, hvad puljen kan anvendes til og hvad der lokalt og på tværs af lokalsamfundende giver størst værdi.  

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes anlægsbudget, da der er afsat et rådighedsbeløb på henholdsvis 500.000,- kr. til 'Grøn pulje til stier og udvikling af natur' og 500.000,- kr. til 'Landsby- og udviklingspulje' i budget 2018, som kan finansiere anlægsbevillingen. 

     

  • 131. Projekt formidlingstrappe Sigerslev Kridtbrud - anlægsbevilling

    application/pdf icon kort.pdf

    Resume

    PMF bedes beslutte at godkende en anlægsbevilling på 175.000 kr. som kommunenes medfinansiering af projekt Formidlingstrappe Sigerslev Kridtbrud.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via DIR, PMF og ØU at:

     

    1. der frigives en anlægsbevilling som medfinansiering til projekt Formidlingstrappe Sigerlev Kridtbrud på 175.000 kr.
    2. anlægsbevillingen finansieres af udviklingspulje på 375.000 kr. under forudsætning af at de 375.000 kr. er godkendt overført til 2018.

    Direktionen, 5. marts 2018, pkt. 2:

    Anbefales.

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 52:

    Sagen udsættes.

    Plan, Miljø og Fritid, 12. marts 2018, pkt. 63:

    Anbefales.

     

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 50:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

    Kortbilag vedlægges til KB-behandlingen.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Projekts formål
    Formålet med projektet er at skabe en ny formidlingsmæssig oplevelse af den særegne natur og kulturhistorie ved Stevns Klint med udgangspunkt fra en formidlingstrappe ved Sigerslev Kridtbrud. Formidlingstrappen indgår i ideen om at skabe større sammenhæng langs kystlinjen via en forbedring af det nuværende trampestiforløb langs Stevns Klint. Projektet omfatter etablering af adgangsforhold og sikkerhedsforanstaltninger, hvor publikum kan bevæge sig langs vandet på den lange vandrerute. Projektet skal skabe faciliteter, der gør det muligt for alle at få en helt unik og sikker oplevelse af Stevns Klint.

    En gennemførelse af projektet forventes at give et væsentligt løft af oplevelsen af den nordlige del af klinten såvel formidlings- og oplevelsesmæssigt som gennem øget tilgængelighed for besøgende.

    Sigerslev Kridtbrud er samtidig den nordligste lokalitet for konkrete udviklingsplaner langs klinten. Det er kommunes vurdering, at det ansøgte projekt vil give en markant berigelse af anvendelsen af området ikke mindst for en række lokale brugergrupper: Skoler, motionister, amatørgeologer og et generelt lokalt publikum.

    Projektet i Sigerslev Kridtbrud er et selvstændigt projekt under et fælles initiativ for hele Stevns Klint, hvor kvalitetsformidling, øget tilgængelighed og gode oplevelser er i fokus. De enkelte projekter er koordinerede og supplerer hinanden.

    Projektet
    Stevns Klint Trampesti løber langs klinten som forbindelsesled mellem de enkelte lokaliteter og er samtidig hovedfærdselsåre for den vandrende trafik. Stiforløbet ved Sigerslev Kridtbrud løber i dag en omvej uden om bruddet af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket opleves som en ”prøvelse” af mange vandrende. Derfor har der længe været et ønske om et mere ligeud rettet og kystnært stiforløb.

    Stevns Kommune har været i dialog med virksomheden Omya A/S, som driver kridtbruddet og har forhandlet sig frem til en løsning, der gør det muligt at lægge en sti langs kysten, så publikum i sikkerhed kan passere gennem området og få direkte forbindelse med det vigtige formidlingspunkt på Stevns Naturcenter ved Mandehoved, der ligger umiddelbart nord for kridtbruddet.

    Samtidig vil løsningen gøre det muligt at etablere en væsentlig formidling til publikum af de let tilgængelige geologiske lag og af kridtindvindingen i området. I forbindelse med den positive dialog mellem de involverede parter, er der samtidig indledt en dialog med Omya A/S og med Region Sjælland om en retableringsplan for eventuelle nye graveområder. Det er ønsket, at gøre nogle af de tidligere graveflader tilgængelige og på den måde tilgodese forskningen og formidlingen af nye blotninger af de geologiske lagserier foruden en langsigtet sikker og hensigtsmæssig ordning af de trafikale forhold i området. Endeligt er der mellem Stevns Kommune og Omya A/S truffet aftale om den fremtidige drift og vedligeholdelse af løsningen.

    Finansiering
    Stevns Kommune og Omya A/S arbejder nu i fællesskab for at få realiseret projektet, hvilket er baggrunden for dialog med fonde og efterfølgende søgning af fondsmidler. Der er pt. ansøgninger til behandling hos Knuds Højgaards Fond, Trygfonden og 15. juni Fonden. Projektet beløber sig til godt 2 mill. kr. (anslået inkl. uforudsete udgifter). Undervejs i fondsansøgningsprocessen har det vist sig, at der er forventning om kommunal medfinasiering. Friluftsrådet har således under seneste ansøgningsrunde givet et afslag på forvaltningens ansøgning om 500.000 kr. med begrundelse i bl.a. manglende kommunal medfinansiering. En kommunal medfinansiering vil sende et tydeligt signal til fondene om, at Stevns Kommune vil forbedre adgangsforholdene og samtidig løfte oplevelsen og formidlingen af området ved Naturcentret.

    Såfremt der bevilliges det ønskede anlægssum, fremsendes ansøgning til Friluftsrådet igen, som åbner op for en ny ansøgningsrunde i foråret 2018. Da det vil kræve ekstra tid at nå at samle de fornødne midler til projektet, er projektets gennemførsel og åbning flyttet til 1-5 2019 (tidligere 15-6-18).

     

    Økonomi

    Anlægsbevilling på 175.000 kr.

    Historik

    Projektet startede op i sensommeren 2016 af Stevns Kommune med OMYA A/S og Østsjællands Museum som centrale parter. Stevns Kommune og Østsjællands Museum udarbejde et oplæg under inddragelse af OMYA A/S, som dannede grundlag for de senere fondsansøgninger. Stevns Kommune, Østsjællands Museum og OMYA A/S indhetede forskellige relevante tilbud på elementer (trappe, sikkerhedshegn, sikringsnet mv.), som skal indgå i projektet. Disse har dannet grundlag for budgettet, som er sendt til fondene. Dialog med relevante fonde samt fondsansøgninger har foregået siden efteråret 2017.

  • 132. Forbedring af trafiksikkerhed på Strøbyskolen, etape 1 - frigivelse

    application/pdf icon principskitse_af_stiforloeb_fra_nicolinelund_til_stroebyskolen.pdfapplication/pdf icon skitseforslag_stroebyskolen.pdfapplication/pdf icon skolesti_til_stroebyskolen-nyplacering.pdfapplication/pdf icon notat_trafiksikkerhed_paa_stroebyskolen.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte at give en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr til gennemførelse af 1. etape af projektet

    til forbedring af trafiksikkerheden på Strøbyskolen.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via DIR, PMF og ØU, at

    1. KB giver en anlægsbevilling på 1.800.000 kr. til udførelse af 1. etape af forbedring af trafiksikkerheden på Strøbyskolen
    2. anlægsbevillingen finansieres ved at frigive rådighedsbeløbet på 1.800.000 kr. til forbedring af trafiksikkerheden på Strøbyskolen i budget 2018

     

    Direktionen, 5. marts 2018, pkt. 3:

    Anbefales

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 48:

    Sagen udsættes.

    Plan, Miljø og Fritid, 12. marts 2018, pkt. 59:

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 51:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

     

    Bjarne Nielsen (V) og Mogens Haugaard (N) kan ikke pt. anbefale det fremlagte skitseforslag af trafiksikkerhedsmæssige årsager på Strøbyskolen.

    Steen Nielsen (A), Bjarne Nielsen (V), Anette Mortensen (V) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C) anbefaler en ændring af cykelstiens placering, så den placeres på nordsiden af volden ved Nicolinelund.

    Mogens Haugaard (N) tager forbehold for cykelstiens placering indtil sagens behandling i KB.

     

    Notat fra forvaltningen eftersendes vedr. den valgte placering af Kiss´n & Ride, cykelskuernes fremtidige brug, cykelstiens forløb og en oplysning om sagens behandling i Trafiksikkerhedsrådet.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Økonomiudvalgets flertalsindstilling godkendt, incl. etabering af hajtænder på området.

    Sagsfremstilling

    Plan og teknik udvalget godkendte på sit møde den 14. marts 2017 det fremlagte skitseprojekt til forbedring af trafiksikkerheden på Strøbyskolen. Projektet blev medtaget som anlægsønske til budget 2018 og heri er der afsat et rådighedsbeløb 1,8 mio. kr. til gennemførelse af 1. etape af projektet.

    Forvaltningen påregner på grundlag af det godkendte skitseprojekt incl. stiforbindelsen mod nordøst til Nicolinelund, at udbyde anlægsarbejdet sammen med krydsombygningerne på Stevnsvej. 1. etape af projektet omfatter cykelsti i eget tracé fra Lendrumvej frem til skolens hovedindgang, nye Kiss'n'ride faciliteter, ind- og udkørsel fra daginstitutionen, etablering af nye cykelskure samt nedrivning af eksisterende cykelstativer/skure ved Lendrumvej.

    1. etape af projektet påregnes udført hen over sommeren 2018 for at genere skolen mindst muligt.

     

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje

    Økonomi

    Projektet finansieres med et i budget 2018 afsat rådighedsbeløb og har således ikke konskvenser for kommunens økonomi.

  • 133. Unesco 2012-2016 - anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_unesco.pdfapplication/pdf icon aarsrapport_2014.pdfapplication/pdf icon aarsrapport_2015.pdfapplication/pdf icon aarsrapport_2016.pdfapplication/pdf icon oversigt_2012-2016.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab på anlæg med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller derover.

    Indstilling

    Teknik & MIljø indstiller til KB via DIR, PMF og ØU, at

     

    1. anlægsregnskabet for Unesco 2012-2016 godkendes

    Direktionen, 5. marts 2018, pkt. 4:

    Anbefales

     

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 43:

    Anbefales.

    Varly Jensen kan ikke anbefale indstillingen, idet de afholdte udgifter efter Varlys opfattelse er at opfatte som rene driftsudgifter

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 52:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

     

    Varly Jensen (O) fastholder sit synspunkt fra PMF, og ønsker forelagt et regnskab. Mogens Haugaard (N) er enig, og stemmer imod på det foreliggende grundlag. Anmoder endvidere om at få tilsendt et mere detaljeret regnskab.

     

    Bjarne Nielsen (V) tager forbehold frem til KB's behandling.

     

    Foreningens godkendte Revisionsregnskaber vedlægges sagen frem til KB-behandlingen.

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger:

     

    Der er vedlagt årsregnskaber for Udviklingsgruppen Stevns Klint/Verdensarv Stevns for årene 2014, 2015 og 2016. Endvidere opstillet regnskab for de samlede afholdte udgifter for perioden 2012 til 2016.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Varly Jensen (O) fastholder sine bemærkninger fra PMF og ØU.

    Sagsfremstilling

    Stevns Klint er i 2014 kommet på listen over verdensarvssteder. I årene op til denne udnævnelse ar der forgået et intensivt arbejde for at dokumentere at stedet er værdig til en udnævnelse. Der er arbejdet med organiseringen af af arbejdet og inddragelse af borgerne. Der er udarbejdet en forvaltningsplan som er i overenstemmelse med kravene i UNESCO's verdensarvskonvention. I forvaltningsplanen opstilles en vision, målsætninger og mål med at beskytte, formidle og udvikle Stevns Klint og angiver en række foranstaltninger som der er arbejdet med i årene. Forvaltningsplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen som grundlag for arbejdet med verdensarven.

    Økonomi

    I perioden fra 2012 til og med 2016 er der i alt budgetteret og forbrugt 9 mio. kr. Udgifterne har bl.a. været løn og administration, kommunikation og forankring, forskning og formidling mv. I denne periode er udgifterne bogført i kommunens økonomisystem.

  • 134. Seas investeringsbidrag for 2017 - anlægsregnskab

    application/pdf icon anlaegsregnskab_seas_investeringsbidrag_2017.pdf

    Resume

    I henhold til Stevns kommunes principper for økonomistyring, skal der aflægges særskilt anlægsregnskab for anlæg med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller derover.

    Indstilling

    Teknik & Miljø indstiller til KB via PMF og ØU, at

     

    1. anlægsregnskabet for Seas investeringsbidrag for 2017 godkendes

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 42:

    Anbefales.

    Varly Jensen kan ikke godkende anbefalingen, da der ikke er bevillingsmæssig dækning

    Økonomiudvalget, 13. marts 2018, pkt. 53:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

     

    Anbefales.

    Varly Jensen (O) fastholder sin indstilling fra PMF.

     

    Supplerende bemærkning fra forvaltningen: Se bemærkning under tabellen i Økonomiafsnittet.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Varly Jensen (O) fastholder sin bemærkning fra PMF og ØU.

    Sagsfremstilling

    Der er udarbejdet anlægsregnskab for Seas investeringsbidrag for 2017. Udgifterne vedrører drift og vedligehold af kommunens udelysanlæg. Der henvises til bilag, hvoraf bevilling og regnskab fremgår.

    Økonomi

    Opgørelse budget/regnskab:

     

     

    Supplerende bemærkning efter ØU-mødet den 13.3.18: Merudgiften udgør 39.127 kr. der skal ikke være minus foran beløbet i tabellen.

  • 135. Udtrædelse af skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole - anmodning

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal godkende anmodning fra Jesper Kjær om at udtræde af Store Heddinge Skoles bestyrelse pr. 23. marts 2018.

    Indstilling

    Børn og Læring indstiller til KB, at

     

    1. det godkendes, at Jesper Kjær udtræder af Store Heddinge Skoles bestyrelse pr. 23. marts 2018.
    2. erstatning for Jesper Kjær findes i forbindelse med det kommende ordinære valg til skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Medlem af skolebestyrelsen ved Store Heddinge Skole Jesper Kjær ønsker at udtræde af bestyrelsen pr. 23. marts 2018. Begrundelsen for udtrædelsen er, at Jesper Kjær ikke længere har børn indskrevet på skolen.

     

    Store Heddinge Skole har ingen suppleanter til indtrædelse i skolebestyrelsen, men i forbindelse med det ordinære valg til skolebestyrelsen, som igangsættes snarest, vil den ledige plads blive genbesat.

    Lovgrundlag

    Skolebestyrelsesbekendtgørelsen - BEK nr. 1074 af 14. september 2017 §§ 9 og 10.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 136. Kvalitetsrapport for Stevnsskolerne 2016/2017

    application/pdf icon kvalitetsrapport_20162017.pdfapplication/pdf icon kvalitetsrapport_20162017_-_powerpoint.pdf

    Resume

    Ifølge folkeskoleloven § 40a skal kommunerne udarbejde en kvalitetsrapport for folkeskolerne. Rapporten skal i 2018 være godkendt i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts 2018.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL, at:

    1. den samlede kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 godkendes.

    Børn, Unge og Læring, 6. marts 2018, pkt. 32:

    BUL indstiller til KB at godkende kvalitetsrapport for skoleåret 2016/17.

     

    BUL bakker op om at have fokus på skolefravær og øge niveauet for uddannnelsesparate for 8. klasse. BUL ønsker, at de stevnske folkeskoler skal arbejde for at komme på niveau eller over landsgennemsnittet på alle parameter. Det skal ske i samarbejde med skoleledelse, skolebestyrelser, medudvalg og de faglige organisationer.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsens redskab til at følge op på mål og resultater for Stevnsskolerne. Kvalitetsrapporten udarbejdes efter bestemmelserne i folkeskoleloven § 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 698 af 23. juni 2014.

     

    Kvalitetsrapporten har til formål at fremme dialogen mellem skoler, forvaltningen og politikere om elevernes læring, deres resultater, overgang til ungdomsuddannelser, trivsel og kompetencedækning i Stevns Kommune.

     

    I rapporten indgår en række resultatoplysninger, der har til formål at belyse, hvordan eleverne i Stevns Kommune klarer sig i forhold til de mål, der er besluttet nationalt gennem folkeskolereformen.

    Samlet set præsterer Stevns Kommune nogle flotte resultater med plads til forbedringer. I matematik præsterer Stevns Kommune generelt flotte resultater, og ligger over landsgennemsnittet. Generelt er andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk, læsning i Stevns Kommune steget sammenlignet med for to år siden. Dog er andelen af elever, der har "dårlige" resultater i dansk, læsning overordnet set steget sammenlignet for to år siden. Der figurerer udviklingspotentialer i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve. Endvidere præsterer vi flotte og stabile resultater i forbindelse med trivselsmålingerne sammenlignet med landsgennemsnittet.

     

    De tre nationale mål for folkeskolen er:

     

    1.   Alle elever skal blive så dygtige, som de kan

    Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test

    Stevns Kommune følger landsgennemsnittet ved ikke at ikke opfylde overstående mål, hvilket landsgennemsnittet heller ikke gør. 

    Stevns Kommune opfylder imidlertid denne målsætning i matematik for 6. klassetrin. Dette er positivt set i forhold til landsgennemsnittet, hvor målet ikke er opfyldt for matematik for 6. klassetrin.

     

    Bemærkning

    I Stevns Kommune er andelen af ”gode” elever i dansk, læsning i Stevns Kommune overordnet set formindsket sammenlignet med for to år siden.

    Kun på 6. klassetrin er andelen, der er ”gode” til at læse steget sammenlignet med for to år siden.

    Derimod er andelen af elever, der er ”gode” til matematik på 6. klassetrin steget kraftigt sammenlignet med for tre år siden.

     

    Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik i nationale test skal stige år for år

    Stevns Kommune opfylder delvist dette mål i tråd med landsgennemsnittet.

    Alle tre folkeskoler har fået andelen af de ”allerdygtigste” elever i dansk, læsning til at stige på 8. klassetrin. Det samme gør sig gældende i matematik på 6. klassetrin. Denne præstation ligger i linje med landsgennemsnittet.

    Målet er imidlertid delvist opfyldt idet andelen af de allerdygtigste elever for dansk, læsning på 6. klassetrin ikke er steget i Stevns Kommune ligesom det heller ikke er steget på landsplan.

     

    Bemærkning

    Generelt er andelen af de ”allerdygtigste” elever i dansk, læsning i Stevns Kommune steget sammenlignet med for to år siden.

    På 6. klassetrin er andelen af de ”allerdygtigste” elever i dansk, læsning dog formindsket sammenlignet med for to år siden.

    Derimod har andelen af de ”allerdygtigste” elever i matematik på 6. klassetrin steget sammenlignet med for tre år siden.

     

    2.   Betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes

    Andelen af elever med dårlige læseresultater i nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, uanset social baggrund

    Stevns Kommune opfylder delvist dette mål.

    Stevnsskolerne har reduceret andelen af elever med ”dårlige” resultater i både dansk, læsning og matematik på 6. klassetrin.

    Stevnsskolerne har derimod ikke reduceret andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning for 4. og 8. klassetrin. På 8. klassetrin adskiller Stevns Kommune sig fra landsgennemsnittet.

     

    Bemærkning

    I Stevns Kommune er andelen af elever, der har ”dårlige” resultater i dansk, læsning overordnet set steget sammenlignet for to år siden.

    Kun på 6. klassetrin er andelen af elever, der har ”dårlige” resultater i dansk, læsning formindsket sammenlignet med for to år siden, hvilket er i modsætning til udviklingen på landsplan.

    Derimod er andelen af elever, der har ”dårlige” resultater i matematik på 6. klassetrin formindsket kraftigt sammenlignet for to år siden.

     

    3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

    Elevernes trivsel i folkeskolen skal styrkes

    Stevns Kommunes trivsel ligger på et flot niveau, men er ikke øget for 0.-3 klasserne og 4.-9. klasserne.

    Derimod ligger Stevns Kommune stabilt sammenlignet med skoleår 2015/16.

    I forhold til det gennemsnitlige elevfravær ligger Stevns Kommune samlet set 0,7 procentpoint højere, end landsgennemsnittet når det gælder fravær relateret til sygdom.

     

    Folkeskolens afgangsprøve (FP9)

    I Stevns Kommune formår folkeskolerne at bringe 96 procent af 9. klasse elever til afgangseksamenen, hvilket er en stigning i kommunen i forhold til skoleår 2014/15 og 2015/16. Endvidere ligger kommunegennemsnittet over landsgennemsnittet.

    Karaktergennemsnittet ved FP9 i alle prøvediscipliner har overordnet set ligget meget stabilt de sidste tre skoleår. Stevns Kommune præsterer samlet set et karaktergennemsnit, der ligger en smule over landsgennemsnittet i dansk, skriftlig. Dog skal det fremhæves, at der er en svag tilbagegang for både dansk, læsning og dansk, mundtlig sammenholdt med skoleår 2015/16. I de øvrige prøvediscipliner præsterer Stevns Kommune et karaktergennemsnit, der varierende ligger under landsgennemsnittet.

    På skoleniveau præsterer skolerne følgende karaktergennemsnit for 9. klasse bundne prøver i skoleår 2016/17:

     

    Hotherskolen:              5,9

    Store Heddinge Skole:   6,7

    Strøbyskolen:              6,5

     

    Socioøkonomisk reference

    Sammenholdes skolernes karaktergennemsnit ved FP9 i 2016/17 med deres socioøkonomiske reference ligger Store Heddinge Skoles karaktergennemsnit over Undervisningsministeriets beregnet socioøkonomiske reference. Strøbyskolen ligger en smule under deres socioøkonomiske reference. Tallene er dog forbundet med usikkerhed, da de ikke er statistiske signifikante. Hotherskolens karaktergennemsnit ligger statistisk signifikant lavere end dens socioøkonomiske reference.

     

    Overgang til ungdomsuddannelser 

    90 % af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030

    Undervisningsministeriet forventer, at 77,4 procent af eleverne, der fik deres 9. klasse afgangseksamen i 2016 i Stevns Kommune vil have gennemført mindst en ungdomsuddannelse om 6 år (2022).

    Stevns Kommune ligger derved under det forventede landsgennemsnit, hvilket er på 78,8 procent, men der ses en positiv udvikling, idet forventningerne for årene 2013-2016 er steget fra 71,1 procent til 77,4 procent.

    Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

    27 procent af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2015 er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Denne procentsats er både en stigning kommunalt og ligger samtidig 9 % over landsgennemsnittet.

    Endvidere har 60 procent af de elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse i skoleår 2016/17 tilkendegivet, at de gerne vil søge ind på en erhvervsuddannelse. Denne procentandel ligger væsentligt over landsgennemsnittet, hvilket er på 46 procent.

     

    Kompetencedækning

    Kompetencedækning skal udgøre 85 % i 2016, 90 % i 2018 og 95 % i 2020

    Kompetencedækningen i Stevns Kommune ligger samlet set på 85 procent for skoleåret 2016/17. Dette tal er stabilt i forhold til foregående skoleår og ligger ens med landsgennemsnittet og de nationale mål om 85 procent undervisningskompetencedækning i 2016. Fra national side er der et mål om fuld kompetencedækning i 2020 (95 procent).

     

    Inklusion

    Indtil 2016 rummede folkeskoleloven en målsætning om, 96 procent af alle folkeskoleelever skal gå i en almindelig klasse. I stedet rettes fokus nu på det enkelte barns udvikling og trivsel. I Stevns Kommune har vi en målsætning for at flest mulige elever deltager i den almene undervisning og bidrager til det gode skolefællesskab. I Stevns Kommune modtager 92 procent af eleverne undervisning i den almene undervisning i skoleår 2016/17. Sammenholdt med landsgennemsnittet ligger Stevns Kommune 3 procentpoint under.

     

    Forvaltningens bemærkninger:

    På baggrund af kvalitetsrapporten gennemfører børn & læring samtaler med de enkelte skoler i foråret 2018, hvorefter der udarbejdes en udviklingsplan for skolen. Samtalerne vil fokusere på skolernes fremadrettede tiltag og progression. Børn & læring anbefaler følgende hovedtemaer til større drøftelse:

     

    • Det gennemsnitlige elevfravær skal sænkes
    • Forsat fokus på en større andel af 8. klasser skal være uddannelsesparate.

     

    BUL og KB bør notere sig, at grundet forsinkelse af dataindsamlingen har skolebestyrelserne ikke haft den fornødne tid til at orientere sig samt kommentere på dataindsamlingen. Børn & Læring forventer, at efter kvalitetsrapportens behandling i kommunalbestyrelsen at gå i dialog med skolebestyrelserne.

     

    Kvalitetsrapporten 2016/2017 er blevet eftersendt som bilag til sagen.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven og bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014.

    Økonomi

    Ingen økonomiske konsekvenser.

  • 137. Handicaprådets årsberetning 2017

    application/pdf icon handicapraadets_aarsberetning_2017.pdf

    Resume

    Handicaprådets årsberetning 2017.

    Indstilling

    Sundhed & Omsorg indstiller til KB, via SSU, at:

    • Handicaprådets årsberetning 2017 tages til efterretning.

    Social og Sundhed, 5. marts 2018, pkt. 34:

    SSU indstiller til KB at tage Handicaprådets årsberetning 2017 til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    I henhold til Handicaprådets vedtægter § 2, stk. 4, afgiver Handicaprådet en årlig beretning om sit arbejde, eller giver på anden måde Kommunalbestyrelsen en årlig orientering om rådets arbejde og virke.

     

    Handicaprådet har i 2017 i alt afholdt 4 møder.

     

    Af væsentlige aktiviteter i 2017 kan nævnes:

     

    Handicappris 2017 – tildelt Stevns Lydavis

     

    Tildeling af midler til aktiverende og forebyggende foranstaltninger (Servicelovens § 79)

     

    Midler til frivilligt socialt arbejde (Servicelovens § 18)

     

    Handicaprådet har deltaget med 1 repræsentant i Stevns Kommunes Indstillingsudvalg, som har indstillet fordeling af midler til frivilligt socialt arbejde til SSU, i forbindelse med de ansøgninger, der kommer til puljen til frivilligt socialt arbejde.

     

    Traffiksikkerhedsråd

     

    Handicaprådet har deltaget med 1 repræsentant i Stevns kommunes trafiksikkerhedsråd.

     

    Arbejdsgruppe Brohøj

     

    Handicaprådet har deltaget med 1 repræsentant i arbejdsgruppen under projekt Plejecenterplanen, som bl.a. arbejder med at præcisere det nye botilbud på Brohøj.

     

    Høringssvar

     

    Handicaprådet har desuden været hørt i en række sager om:

    • Budget 2018.
    • § 79 – revidering af tildelingskriterier og fordeling af pulje.
    • Rammeaftale 2018 – 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde.
    • Udbud – leverandør af bleer.
    • Udbud – leverandør af stomi hjælpemidler.
    • Kvalitetsstandard 2017 – personlig og praktisk hjælp.
    • Anvendelse af værdighedsmidler 2018.
    • Tilbudsindhentning – kateterhjælpemidler.'

     

    Handicaprådet tog årsberetningen til efterretning på rådets møde den 26. februar 2018.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 138. Ekspropriationsbeslutning vedr. krydsombygninger på Stevnsvej i Strøby Egede

    application/pdf icon erstatningstilbud_-_lb_nr_5_2_0.pdfapplication/pdf icon erstatningstilbud_-_lb_nr_4_og_7_3_0.pdfapplication/pdf icon indstillingsskrivelse_le34.pdfapplication/pdf icon ekspropriationsplan_nr._3_.pdfapplication/pdf icon ekspropriationsplan_nr_4_1_0_2.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, at der eksproprieres arealer og rettigheder til udvidelse af Stevnsvej i forbindelse med ombygning af kryds ved Hybenrosevej og Valnøddevej.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB, at

    1. det med hjemmel i lov om offentlige veje, § 102 jf. § 96 besluttes at ekspropriere de for projektet nødvendige arealer og rettigheder i overensstemmelse med det ved åstedsforretningen foreliggende grundlag og som senere er revideret i arealfortegnelse nr. 2, ekspropriationsplan nr. 3 og 4, og som dette er forelagt lodsejerne under lb.nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.
    2. de under forbehold af ekspropriationens fremme og kommunalbestyrelsens godkendelse fremsatte forligstilbud godkendes.
    3. det i medfør af lov om offentlige veje § 119 stk. 4 vedtages, at udbetaling af erstatning til ejerne kan ske uden panthaversamtykke.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune afholdt den 12. september 2017 åstedsforretning i forbindelse med de planlagte ombygninger af Stevnsvej ved Hybenrosevej og Valnøddevej.

    I alt 4 lodsejere var indvarslet til åstedsforretningen. Projektet og ekspropriationens omfang blev beskrevet for de fremmødte lodsejere. En lodsejer mødte ikke op.

    På grund af indsigelser fremsat ved åstedsforretningen af ejerne af lb. nr. 3 om bl.a. cykelstiforløbet i forhold til en planlagt støjvold på ejendommen, blev sagen sat i bero og projektets udformning revurderet.

    Plan og Teknik udvalget besluttede herefter på  sit møde den 14. november, at de to kryds skulle anlægges uden højresving-baner og på baggrund af den beslutning er projektet nu ændret.

    Ekspropriationen sker på baggrund af det ændrede projekt, idet det er vurderet, at ændringerne ikke er så væsentlige, at det er nødvendigt med en ny åstedsforretning inden der kan træffes ekspropriationsbeslutning. Orientering om dette er sendt til de berørte lodsejere med 3 ugers frist for kommentarer og indsigelser. Der er ikke indkommet indsigelser mod den nye udformning af projektet. Nærmere detaljer om erstatningsfastsættelse m.v. fremgår af indstillingsskrivelsen fra LE34, der er vedlagt som bilag sammen med de fremsendte erstatningstilbud.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje kapitel 10 (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014).

    Økonomi

    Arealerstatningerne finansieres af det til projektet afsatte og frigivne rådighedsbeløb.

  • 139. Sag rejst af KB-medlem Jan Jespersen, Økonomi ved OK18, ved evt. Lockout

    Resume

    KB-medlem Jan Jespersen har fremsendt nedenstående sagsfremstilling.

     

    I det tilfælde en strejke eller lockout af flere eller enkelte faggrupper bliver en realitet i forbindelse med OK18, ønsker Enhedslisten Stevns, at de eventuelle besparelser, dette giver kommunen, eksempelvis på lønområdet, kommer de specifikt berørte områder til gavn. Som eksempel vil al sparet lærerløn ved en konflikt gå til forbedringer på skoleområdet i stedet for at indgå i kommunens generelle budget.

     

    Indstilling

    KB-medlemm Jan Jespersen indstiller til KB, at

    1. de eventuelle besparelser, der i tilfælde af en strejke eller lockout af flere eller enkelte faggrupper, kommer de specifikt berørte områder til gavn. Som eksempel vil al sparet lærerløn ved en konflikt gå til forbedringer på skoleområdet i stedet for at indgå i kommunens generelle budget.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Enighed om, at eventuelle nettobeløb samles i en pulje under ØU, der tilbageføres til de berørte områder efter høring i MED-udvalgene.

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Jan Jespersen har fremsendt nedenstående sagsfremstilling.

     

    "I det tilfælde en strejke eller lockout af flere eller enkelte faggrupper bliver en realitet i forbindelse med OK18, ønsker Enhedslisten Stevns, at de eventuelle besparelser, dette giver kommunen, eksempelvis på lønområdet, kommer de specifikt berørte områder til gavn. Som eksempel vil al sparet lærerløn ved en konflikt gå til forbedringer på skoleområdet i stedet for at indgå i kommunens generelle budget.

    Det samme gælder alle andre områder, der potentielt berøres af konflikt, om det er pædagoger, HK´ere, servicemedarbejdere, socialrådgivere sosuer eller andre grupper af medarbejdere, vi udbetaler løn til."

    Baggrund: Det er ingen hemmelighed, at OK18 synes at trække i retning af enten strejke eller lockout alt efter hvem, der "blinker først". I 2013 blev lærerne lockoutet, og de penge kommunerne sparede ved dette, og som lærerne selv betalte, blev i langt de fleste tilfælde bare anset som en del af det almene kommunale budget. Det må ikke ske igen. De medarbejdere, der lægger krop, ansigt, pengepung og selvrespekt til den faglige kamp skal vide, at vi ser dem, og at vi, når nu vi ikke kan aflønne dem i tilfælde af konflikt, som minimum lader de penge, der spares, tilfalde det pågældende område, som pengene spares på."

  • 140. Sag rejst af KB-medlem Line Krogh Lay, Økonomi ved Lockout

    Resume

    KB-medlem Line Krogh Lay har fremsendt nedenstående sagsfremstilling.

     

    Radikale mener ikke, at en eventuel lockout skal ende som en kommunal spareøvelse. Derfor foreslås at nettobesparelsen på løn i tilfælde af lockout tilbageføres proportionelt til de ramte områder samt at det efter lockouten er afsluttet, besluttes i samarbejde med de relevante MED-udvalg, hvordan pengene bedst bruges på de forskellige om områder.

     

    Indstilling

    KB-medlem Line Krogh Lay indstiller til KB, at

    1. at nettobesparelsen på løn i tilfælde af lockout tilbageføres proportionelt til de ramte områder. 
    2. at det, efter lockouten er afsluttet, besluttes i samarbejde med de relevante MED-udvalg, hvordan pengene bedst bruges på de forskellige om områder.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Enighed om, at eventuelle nettobeløb samles i en pulje under ØU, der tilbageføres til de berørte områder efter høring i MED-udvalgene.

     

    Sagsfremstilling

    Følgende sagsfremstilling er modtaget fra Kb-medlem Line Krogh Lay:

    "I forbindelse med KLs varslede lockout omfattende 250.000 ansatte i kommunerne, vil jeg på Radikales vegne bede om, at få følgende punkt på dagsorden på  kommunalbestyrelsemødet den 21. marts, 2018.

     Radikale mener ikke, at en eventuel lockout skal ende som en kommunal spareøvelse. Derfor foreslår jeg, at kommunalbestyrelsen vedtager følgende:

     1. At nettobesparelsen på løn i tilfælde af lockout tilbageføres proportionelt til de ramte områder. 

     2. At det, efter lockouten er afsluttet, besluttes i samarbejde med de relevante MED-udvalg, hvordan pengene bedst bruges på de forskellige om områder."

  • 141. Sag rejst af KB-medlem Jacob Panton Kristiansen, medlemskab af Interforce samt udfærdigelse af veteranpolitik

    Resume

    KB-medlem Jacob Panton Kristiansen har fremsendt følgende sag til Kommunalbestyrelsen.

     

    Stevns Kommnune har i dag ikke en aktiv veteranpolitik, hvorfor det indstilles til KB, at forvaltningen bedes udarbejde et forslag til en veteranpolitik. Ligeledes indstilles det til KB, at Stevns Kommune indtræder i Interforce, som er et samarbejde mellem forsvarsministeriet, private virksomheder og offentlige organisationer om at skabe bedst mulige betingelser for aktive og passive tjenestegørende i Forsvaret.

    Indstilling

    KB-medlem Jacob Panton Kristiansen indstiller til KB, at

    1. der udfærdiges en veteranpolitik for Stevns Kommune
    2. Stevns Kommune indgiver støtteerklæring til Interforce

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Ad. 1

    Godkendt

     

    Ad. 2

    Godkendt af 15 medlemmer (V+C+N+O+B+A)

    Imod stemte 2 medlemmer (Ø)

    Sagsfremstilling

    KB-medlem Jacob Panton Kristiansen har fremsendt følgende sagsfremstilling:

    Baggrund

    En veteran er en person, som har været udsendt i mindst én international mission. Personen kan fortsat være ansat i Forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet. I Stevns Kommune er der pr. 1. marts 2018 146 borgere, der har været udsendt i dansk tjeneste og derfor er at betragte som veteraner.

    De sidste tre år har Stevns Kommune anerkendt danske udsendtes indsats gennem flagdagen d. 5. september, hvor der de forskellige år har været afholdt arrangementer på både rådhuset i Store Heddinge og på Stevns Fyrcenter. Både veteranforeninger og soldaterforeninger har været inviterede til flagdagen. For at udvise Stevns Kommunes yderligere støtte til og anerkendelse af den indsats, som alle udsendte i dansk tjeneste har ydet, anbefales det, at KB tager stilling til, hvorvidt Stevns Kommune skal tilmelde sig samarbejdet Interforce samt bede forvaltningen om at udarbejde en veteranpolitik for Stevns Kommune.

    Veteranpolitik

    Stevns Kommune har i dag ikke en veteranpolitik, og en sådan ville kunne udformes på forskellige måder. Veteranpolitikken vil primært forholde sig til, hvordan Stevns Kommune tager sig af veteraner, der måtte komme i kontakt med kommunen i form af henvendelser til og fra forskellige enheder og myndigheder. Udformningen af veteranpolitikken kan således være et arbejdskort og Action Card for forvaltningen, når der identificeres en veteran i kontakt med forvaltningen, der er præget af sin udsendelse. Herunder kan politikken indeholde en beskrivelse af den temporære arbejdsgruppe, der kunne nedsættes såfremt det måtte kræves.

    Endvidere kan en veteranpolitik udstikke retningslinjerne for, hvordan Stevns Kommune generelt arbejder for veteraner og udsendte i dansk tjeneste – herunder kommunens holdning til og arbejde med Interforce samt hvordan Flagdagen støttes og udformes i kommunen.

    Interforce

    Interforce er et samarbejde mellem forsvaret og civile private og offentlige virksomheder omkring forsvarets brug af det frivillige personel. Interforce formål er at forbedre forholdene for disse mennesker, der står med både en militær og en civil forpligtelse, når forsvaret bruger de såkaldte ”skjulte” ressourcer. Godt 1850 virksomheder og organisationer støtter i dag Interforce, der blev etableret i 1999 og har en komité bredt sammensat af topchefer fra en række private og offentlige virksomheder, institutioner og organisationer.

    En virksomheds og offentlig organisations støtte til Interforce sker konkret ved, at virksomhedens ledelse underskriver en Interforce støtteerklæring. Den er ikke juridisk bindende, men en hensigtserklæring om, at den konkrete virksomhed bakker om Forsvarets engagement. Som støttevirksomhed og offentlig organisation tilkendegiver man, at der bakkes op, når Forsvaret har brug for ansatte, der ved siden af deres civile job har en kontrakt med Forsvaret eller er frivillig i hjemmeværnet. Det betyder blandt andet, at virksomheden og de offentlige organisationer tager aktivt stilling og giver den konkrete medarbejder fri, ferie eller orlov i perioden ligesom en udstationering for Forsvaret ikke bør betyde en opbremsning eller et tilbageskridt i karrieren for den konkrete medarbejder. Interforce arbejder yderligere med at skabe kendskab til de kompetencer, som udsendte tager med sig hjem efter en udsendelse. Derfor er der også en hel vidensbank for deltagende virksomheder og organisationer, der kan trækkes på, såfremt det måtte blive nødvendigt. Endvidere er der en række netværksarrangementer, som medlemsvirksomheder og offentlige organisationer har mulighed for at deltage i.  

  • 142. Lokalplan 184 Nicolinelund - offentlig fællessti og rekrativt område

    application/pdf icon nicolinelund_etape_3_skitse_til_dispositionsplan_26.01.28.pdfapplication/pdf icon nicolinelund_etape_3.1_og_3.2_oplaeg_pmf.pdfapplication/pdf icon groent_udlaeg_mod_nord_cs_visualisering_.pdfapplication/pdf icon stevns_fremtid_hedder_arthur_og_matti2.pdf.pdfapplication/pdf icon naturen_for_bordenden_i_nicolinelund.pdf.pdf

    Resume

    Plan, Miljø og Fritidsudvalget skal drøfte det fremsendte materiale. Materialet omhandler bygherres forslag til placering af en skolesti til Strøby Egede skole gennem det fremtidige boligområde. Materialet omhandler også et forslag til udlæg og beskrivelse af et offentligt rekreativt område indenfor lokalplanområdet, jf. Stevns Kommuneplan.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMF, at:

     

    1. det fremsendte materiale drøftes.

    Plan, Miljø og Fritid, 6. februar 2018, pkt. 35:

    Genoptages på næste møde.

     

    Forvaltningens supplerende bemærkninger: Udvalget skal tage stilling til de spørgsmål der fremgår af bilag 2:

     

    1.Kan arbejdet med udarbejdelse af én samlet lokalplan for etape 3.1 (byggeretsgivende) og etape 3.2 (rammesættende) igangsættes?

    2. Kan den vedlagte dispositionsplan og de principper, den bygger på, jf. ovenfor danne grundlag for udarbejdelsen af forslag til lokalplan, eller er der uløste ”knaster”?

    3. Kan forslaget til løsning vedr. den offentlige skolesti lægges til grund for det videre ar-bejde?

    4. Kan ramme for og beskrivelse af udlæg af grønt areal mod nord lægges til grund for det videre arbejde?

    5. Er der i ovennævnte summariske beskrivelse af øvrige rammer for indholdet i lokalplanen umiddelbart noget, der kræver særlig stillingtagen/nærmere drøftelse?

     

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 47:

    1. Arbejdet med udarbejdelse af én samlet lokalplan for etape 3.1 (byggeretsgivende) igangsættes alternativt igangsættes en samlet lokalplan for etape 3.1 og etape 3.2.

    2. Den vedlagte dispositionsplan og de principper, den bygger på, jf. ovenfor kan ikke danne grundlag for udarbejdelsen af forslag til lokalplan. Dispositionsplanen skal detaljeres betydeligt.

    3. Forslaget til løsning vedr. den offentlige skolesti kan ikke lægges til grund for det videre arbejde.

    4. Rammen for og beskrivelse af udlæg af grønt areal mod nord er som tidligere fastlagt af udvalget 5 meter.

    Varly Jensen mener, at der skal udlægges et grønt areal mod nord svarende til det grønne areal i udstykningen Nimgården I.

    Varly Jensen mener, at det skal præciseres at det er bygherren, der skal skal afholde samtlige udgifter i forbindelse med byggemodningen.

     

    Varly Jensen og Jørgen Larsen begærede sagen i kommunalbestyrelsen.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    PMF's indstilling godkendt.

     

    Varly Jensen (O) fastholder sine bemærkninger fra PMF.

     

    Sagen tilbagesendes til PMF, der arbejder videre med planen.

    Sagsfremstilling

    Center for Teknik og Miljø har den 22. januar 2018 holdt møde med bygherre og deres rådgivere med henblik på at igangsætte lokalplan 184 for Nicolinelund etape 3. i Strøby Egede. På mødet fremlagde bygherre forslag til et forløb af en skolesti til Strøby Egede skole gennem området samt udlæg af et åbent rekreativt område, jf. Stevns Kommuneplan 2017. På mødet aftalte Center for Teknik og Miljø med bygherre, at der skulle fremsendes en detaljeret beskrivelse af forholdene til politisk drøftelse.

     

    Bilag 1 - Dispositionsplan

    Bilag 2 - Skriftligt oplæg

    Bilag 3 - Grønt område - visualiseringer

    Bilag 4 - Artikel - Med naturen for bordenden

    Bilag 5 - Artikel - Stevns fremtid hedder Arthur og Matti

    Lovgrundlag

    Planloven

    Stevns Kommuneplan 2017

     

    Historik

    01.02.16-P16-1-17 - Etablering af skolesti - Strøby Egede

  • 143. Evaluering af busruter

    application/pdf icon aarlig_statusrapport_2017.pdfapplication/pdf icon paastigere_og_koereplantimer_til_statusrapport.pdfapplication/pdf icon stevns_praesentation.pdf

    Resume

    I efteråret 2017 blev det som en del af de fremsatte forslag til balancekatalog aftalt at der skulle udarbejdes en evaluering af den kollektive trafik i Stevns Kommune.

    Denne evaluering skulle foreligge i primo 2018 og fremlægges for PMF udvalget.

     

    Af evalueringen fremgår dels

    • statusevaluering til yderpuljen
    • vurdering fra Movia vedr. nuværende busdrift - herunder forslag til forbedringer

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til PMF, at

    1. evalueringen fra yderpuljen skal tages til efterretning
    2. PMF beslutter hvorledes udmøntning af besparelse på 370.000 kr. fra 2017 effektures udfra Movias notat

     

     

    Plan, Miljø og Fritid, 6. marts 2018, pkt. 49:

    Sagen genoptages.

    Plan, Miljø og Fritid, 12. marts 2018, pkt. 60:

    1. at til efterretning

    2. at Løsningsforslag 3 godkendt - desuden godkendes en øget udgift på kr. 70.000 til hverdagskørsel til Mandehoved. Sidstnævnte evalueres om et år i udvalget.

     

    Varly Jensen kan ikke godkende øgede udgifter til hverdagskørsel til Mandehoved

     

    Varly Jensen begærede sagen i Kommunalbestyrelsen

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    PMF's indstilling godkendt.

    Varly Jensen (O) fastholdt sine bemærkninger fra PMF den 12.3.18.

    Sagsfremstilling

    Yderpuljen:

     

    I forbindelse med ændringerne af busdriften i 2016 fik Stevns Kommune tilsagn om støtte fra Yderpuljen primært til driften af de ruter,

    hvor kørselsomfanget blev øget og til 2 nye busruter, men også til forbedring af stoppesteder med nye busskure og count down moduler.

     

    Der er i januar udarbejdet en statusrapport for yderpuljen 2017, hvor kommune skal gøre rede for projektet, herunder en opgørelse af de

    faktiske passagertal sammenholdt med de forventede.

     

    Af denne fremgår det at

    • Projektet har nu kørt et helt kalenderår udover det opstarten i 2016.
    • Movias estimat 3 for 2017 viser, at rute 108 og 109 kun har en mindre tilvækst i antallet af påstigere på hhv. 3 og 5 % i forhold til 2015.
    • Rute 251, 252 og 254 har haft i alt ca. 224.300 påstigere mod forventet 150.700 og den nye rute 253 har haft ca. 31.400 påstigere mod forventet 27.000 i 2017.
    • Samlet set viser Movias estimat 3, at der har været i alt ca. 417.000 påstigere mod forventet 422.200.
    • Der er indkøbt Count Down moduler incl. standere og buslæskure. Opsætning af buslæskure og forbedring af busstoppesteder incl. opsætning af Count Down moduler udføres i foråret 2018.

     

    For så vidt angår rute 251, 252, 253 samt 254 er projektets succeskriterie opfyldt. En del af stigningen skyldes, at de nævnte ruter indgår som en del i skolebus kørsel.

     

    Den øgede kørsel på 108 samt 109 har imidlertidig ikke givet det forventede tilvækst af passagere.

     

    Movia gennemgang af bustrafik:

    Movia har i december 2017 og frem til februar gennemgået passagertal for samtlige ruter i Stevns Kommune.

     

    I den forbindelse er de fremkommet med forslag til optimering af busdriften under overskriften "bedre busdrift for pengene".

    Resultatet af gennemgangen er:

    • Estimat på øget busbetjening til Mandehoved i hverdage
    • Estimat på øget busbetjening til Mandehoved i weekend og helligdage
    • Forslag til justering af busdrift med henblik på udmøntning af fremtidig besparelse.

     

    Historik

    PTU d. 14.11.2017 pkt. 549 samt PTU d. 26.9.2017 pkt. 523

  • 144. Spørgetid for bogere i Kommunalbestyrelsen

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Drøftet.

    Sagsfremstilling

    Retningslinjer for spørgetid i Kommunalbestyrelsen

     

    • Spørgetid afholdes mellem Kommunalbestyrelsens møder for åbne og lukkede døre.
    • Spørgetiden har en samlet varighed af max. 15. minutter med formanden som ordstyrer.
    • Kun et enkelt medlem fra hver gruppe må besvare spørgsmålet fra borgerne og besvarelsen skal være kort.
    • Spørgsmålene skal omhandle kommunale forhold.
    • Skriftlige spørgsmål, som ønskes besvaret i Kommunalbestyrelsens spørgetid, skal være formanden i hænde 14 dage før det pågældende møde i Kommunalbestyrelsen.
    • Retningslinjerne trådte i kraft den 8. oktober 2009.

     

  • 145. Lukket dagsorden - godkendelse

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Janne Halvor Jensen (O)

     

    Godkendt.

     

  • 146. Diverse orienteringer - KB den 21. marts 2018 (Lukket)