Referat

  • 25. Dagsorden godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for FOU den 26. august 2021.

    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Dagsorden godkendt.
  • 26. Økonomisk overblik - august 2021

    application/pdf icon oekonomisk_overblik_pr._august_2021_0.pdf

    Resume

    Budgetorientering.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Orientering taget til efterretning. FOU anmoder forvaltningen om at kontakte Endeslev Vråby IF således, at de kan behandle deres endelige lokaletilskudsansøgning for 2021.

    Beskrivelse af sagen

    1. Af vedlagte bilag fremgår det, at der er følgende tilbage i budgettet for 2021:
    • Lokaletilskud til fritidsforeninger: 352.630 kr.
    • Aktivitetstilskud: 53.499 kr.
    • Løntilskud til aftenskolerne: 17.520 kr.
    • Lokaletilskud til aftenskolerne: -61.306 kr.
    • Uddannelsespuljen: 167.669 kr.
    • Udviklingspuljen: 18.859 kr.
    • Ekstraordinær pulje til folkeoplysende foreninger: 57.749 kr.

    Der er 420.092 kr. til rest i bufferpuljen. Dette beløb er alene for lokale-, løn- og aktivitetstilskud samt den ekstraordinære pulje.

  • 27. Aktivitetstilskud 2021 - opfølgning

    application/pdf icon dagsordenspunkt_aktivitetstilskud_til_frivilligt_folkeoplysende_foreningsarbejde_behandlet_paa_moedet_18._februar_2021_kl._1730_microsoft_teams_i_0.pdfapplication/pdf icon retningslinjer_for_aktivitetstilskud_til_frivilligt_folkeoplysende_foreningsarbejde_0.pdfapplication/pdf icon aktivitetstilskud_2021_-_opgoerelse_pr._31.05.2021_0.pdf

    Resume

    FOU skal tage stilling til, hvordan puljens tilbageværende midler skal fordeles.


    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. vedlagte opgørelse tages til efterretning
    2. der tages stilling til, hvordan puljens tilbageværende midler skal fordeles.

    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Opgørelse taget til efterretning
    2. Bådklubben Ege tildeles et tilskud på 6.205,39 kr., og de resterende midler fordeles ligeligt imellem de tilskudsberettiget foreninger, som opfylder kravet om, at 10% af foreningens medlemmer er under 25 år.

    Beskrivelse af sagen

    Til Folkeoplysningsudvalgets møde den 18. februar 2021 blev det besluttet, at aktivitetstilskud for 2021 udbetales ud fra 2020 tilsagn.

    50% af tilskuddet blev udbetalt øjeblikkeligt grundet coronakrisen, og i august (nu) følges op på det resterende beløb (fordeling af de resterende 53.498,92 kr.).

    Fritid har modtaget medlemsopgørelser pr. 31. maj 2021. Flere foreninger meddeler dog, at de har haft store udfordringer med at indsende en retvisende opgørelse. Dette skyldes en eller flere af nedenstående årsager:

    • efterårets og vinterens nedlukning har ikke gjort det muligt at gennemføre aktiviteter, hvilket har resulteret i markante medlemsfrafald
    • foreningerne har ikke modtaget kontingentindbetalinger fra deres medlemmer
    • sæsonen er slut eller endnu ikke begyndt


    Såfremt udvalget ønsker at fordele midlerne efter retningslinjerne, vil midlerne blive fordelt skævt imellem foreningerne. Endvidere vil enkelte foreninger ikke få del i de tilbageværende midler.


    Fritid anbefaler derfor, at FOU fordeler puljens resterende midler på en af følgende måder:

    1. Der oprettes en særskilt pulje med de 53.498,92 kr., hvor foreninger, der er berettiget til aktivitetstilskud, kan ansøge om midler til genstart af foreningsaktiviteter
    2. Puljen fordeles lige imellem de tilskudsberettiget foreninger, og der bliver ekstraordinært afveget fra de gældende retningslinjer.


    Yderligere bemærkninger:

    • Himlingøje Gymnastikforening, Hårlev Skytteforening, Valløbåden og Vallø Golfklub lever forsat ikke op til kravet om 10 %. Dette gør Bådklubben Ege pr. 31.05.2021
    • Fritid har ikke modtaget en ny medlemsopgørelse fra følgende foreninger: AIK Fitness, Hårlev Karate Klub, Sierslev Håndbold Klub, Store Heddinge Gymnastikforening, Store Heddinge Skytteforening, Stevns Billard Klub, Stevns Løbeklub, SHS - Stevns og Vallø Billard og Dart Klub.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet beløbet kan finansieres af budgettet til Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde i 2021.

  • 28. Ekstraordinært lokaletilskud 2021 - STI

    application/pdf icon st._taarnby_idraetsforening_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ekstraordinære lokaletilskudsansøgning.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen drøftes og evt. tilskud fastlægges.

    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Ansøgningen imødekommes med 76%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt 9.150,40 kr.
      Udvalget forventer, at STI sørger for årligt serviceeftersyn af varmepumpen.

    Beskrivelse af sagen

    St. Tårnby Idræts & sportsforening (STI) ansøger om et ekstraordinært tilskud til udskiftning af varmepumpen i foreningens klubhus (Bakkevænget 5-7 St. Tårnby), da den nuværende/tidligere varmepumpe gik i stykker i foråret, efter 7 års upåklageligt virke.

    STI har haft en montør til at undersøge muligheden for reparation af varmepumpen. Det viser sig desværre, at pumpen er udgået af produktion og reservedele ikke længere kan fremskaffes.

    STI har undersøgt, hvad en ny tilsvarende model koster i dag (se vedlagte bilag).

    Den nye og mere miljøvenlige model har et "sommerhus-program", hvilket betyder, at de dage, hvor der ikke er aktivitet i huset går varmepumpen ned på 8 grader samt affugter. Dette er godt for indeklimaet og ikke mindst for huset i sin helhed, da der aldrig bliver helt koldt og fugtigt, og dermed bliver husets levetid forlænget således, at huset ville kunne bruges af byens borgere mange år endnu.

    STI håber meget, at Folkeoplysningsudvalgets vil se imødekommende på ansøgningen, da det er stor udgift for en lille forening med en meget begrænset økonomi.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet beløbet til St. Tårnby Idrætsforening kan finansieres af budgettet til godkendte folkeoplysende foreningers lokaletilskud 2021.

  • 29. Ekstraordinært lokaletilskud 2021 - Sydstevns GI

    application/pdf icon sydstevns_gymnastik_og_idraetsforening_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ekstraordinære lokaletilskudsansøgning.


    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen drøftes og evt. tilskud fastlægges.


    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Udvalget ønsker en udspecificeret regning, hvor priser for materialer og timeløn tydeligt fremgår før, at udvalget vil tage stilling til ansøgningen.

    Beskrivelse af sagen

    Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening ansøger om et ekstraordinært lokaletilskud på 23.750 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med malerarbejde udført udvendigt på klubhuset.

    Foreningens klubhus er 25 år gammelt og trænger efterhånden til en kærlig hånd hist og her, hvorfor Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening har været nødsaget til at vedligeholde klubhusets slidte vinduer og døre med maling.

    Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening har fået en maler til at udføre arbejdet, og håber meget, at de kan få dækket udgiften, da det er en stor post at hente ud af foreningens daglige budget.   

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet beløbet til Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening kan finansieres af budgettet til godkendte folkeoplysende foreningers lokaletilskud 2021.


  • 30. Uddannelsespuljen - Roklubben Stevns

    application/pdf icon ansoegning_fra_roklubben_stevns_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ansøgning til Uddannelsespuljen.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med et maksimalt tilskud på 11.095 kr. Det vil sige 70% af de ansøgte 15.850 kr.

    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Roklubben Stevns ansøger om tilskud fra Folkeoplysningsudvalgets Uddannelsespulje til følgende kurser:


    • 2 x klubtræner A á 1.250 kr.
      Klubtræner A er det første af 4 kurser inden for instruktøruddannelsen. Formålet er at uddanne erfarne roere til at varetage instruktion af nye og specielt motionsroere. Kursisterne vil bl.a. blive undervist i optimering af rotaget og robevægelsen, ergonomiske og fysiologiske forhold som har indflydelse på det optimale rotag, bådenes begrænsninger, opbygning samt roerens bevægelse og egen krops påvirkning af båden.
    • 7 x Praktisk langtursstyrmandskursus á 1.200 kr.
      Kurset giver nye langtursstyrmænd mulighed for at afprøve teoretisk viden i praksis, så de bliver bedre rustede til at påtage sig ansvaret på langture for klubbens medlemmer. På kurset vil man få videreudviklet sine L-styrmandskundskaber indenfor områder som bl.a. landgang på åben kyst m/u bagage – m/u bådruller, roning i bølger og strøm, til lægning ved bro/bolværk i strøm og natteroning vha. fyr.
      Nytteværdi: Langture er et vigtigt socialt element i klubbens liv og dermed til at fastholde og inspirere nye som gamle medlemmer.
    • 3 x Costalkursus 1 á 1.650 kr.
      Kurset har til formål at give nuværende roere kompetencer til at vejlede nye roere i coastal roning. På kurset vil der bl.a. være fokus på: Ro- og styreteknik i coastalbåde; C1, C2, C4, sikkerhedsøvelser som f.eks. entringsprøve, bølgeroning med og uden brænding, coastalroning som medlemsfremmende aktivitet og coastalroning som instruktionsroning, sportsroning, motion, tur og kaproning.
      Nytteværdi: Roklubben Stevns forventer at Coastal roning, som ny disciplin ved VM og OL, vil inspirere og fastholde nuværende medlemmer, samt medvirke til at tiltrække nye.


    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt 15.850 kr.


    Bemærkninger til sagen:

    • 2 x klubtræner B á 1.650 kr. er aflyst, hvorfor beløbet ikke fremgår af sagsfremstillingen.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet 11.095 kr. til Roklubben Stevns kan finansieres af budgettet til Uddannelsespuljen.

  • 31. Uddannelsespuljen - STG Vallø

    application/pdf icon ansoegning_fra_stg_valloe_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ansøgning til Uddannelsespuljen.


    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med et maksimalt tilskud på 15.253 kr. Det vil sige 70% af de ansøgte 21.790 kr.


    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    STG Vallø ansøger om tilskud fra Folkeoplysningsudvalgets Uddannelsespulje til 2 x Idrætscoach-uddannelse á 10.895 kr.

    Idrætscoaching er en moderne trænerstil, der tror og trækker på udøvernes egne ressourcer og kompetencer. I modsætning til traditionel idrætsinstruktion er man som coachende træner nysgerrig, spørgende og opgavestillende, og lader udøverne selv tage ansvar for udviklingen af løsninger, der passer til situationen.

    Uddannelsen kan bruges inden for alle idrætter. Kursisten vil lære at coache inden for egen idræt i eget miljø, og bl.a.
    lave en coachende samtale med afsæt i et kompetencekort. Modsat andre lignende uddannelser er DGI’s Idrætscoaching-uddannelse ikke målrettet trænere i elite-orienterede klubber, men har fokus på alle typer instruktører, herunder også dem, der træner børne- og motionshold.


    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt 21.790 kr.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet 15.253 kr. til STG Vallø kan finansieres af budgettet til Uddannelsespuljen.


  • 32. Diverse orienteringer - FOU den 26. august 2021

    Resume

    Orienteringssager til drøftelse og/eller orientering.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning
    2. orientering tages til efterretning
    3. orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    Ad. 1 Orientering taget til efterretning


    • Aktivitetshuset Acaciebo blev behørig indviet med snoreklip, taler og lagkage lørdag den 21. august, hvor omkring 100 borgere deltog i indvielsen.
    • Stevns Kommune har inviteret alle interesserede foreninger og brugergrupper til gratis fundraising kursus. Kurset blev afviklet i går, hvor 4 foreninger deltog. Flere foreninger har tilkendegivet, at de gerne ville deltage, men ikke kunne.
      Fritid undersøger om der kan købes adgang til portalen www.fonde.dk.
    • Nordstevns G & I indvier deres nye skater- og hockeybane lørdag den 28. august kl. 11. Alle er velkomne.
    • Fritid vil i den kommende tid gøre reklame for Stevns Kommunes Fritidsportal. En hjemmeside hvor borgere kan følge med i fritidslivet i Stevns Kommune.
    • Fritid arbejder på at udbyde kurset ”Styrk din rekruttering” v. Jakob tirsdag den 1. februar 2022. FOU vil gerne vil støtte op om kurset, hvorfor forvaltningen udarbejder en sagsfremstilling til næstkommende møde.
    • Der arbejdes på at afholde førstehjælp kursus til efteråret. FOU vil gerne vil støtte op om kurset, hvorfor forvaltningen ligeledes udarbejder en sagsfremstilling til næstkommende møde.
    • Aktiv Sommer er afviklet, og var en stor succes igen i år med 960 tilmeldinger.

    Ad. 2 Orientering taget til efterretning


    • Der har ikke været afholdt møde i Ungdomsskolen.
    • Pt. er der stort fokus på unge i Hårlevområdet.

    Ad. 3 Orientering taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    1. Orientering fra Fritid
    2. Orientering fra Ungdomsskolen
    3. Følgende forening har ændret bestyrelse:
    • AIK 65 Strøby Gymnastik