Referat

  • 31. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for FOU den 22. august 2019.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Dagsorden godkendt.
  • 32. Økonomisk overblik - august 2019

    application/pdf icon august_2019_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Orientering taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Af vedlagte bilag fremgår det, at der er følgende tilbage i budgettet for 2019:

    1. Lokaletilskud kr. 246.153,69
    2. Aktivitetstilskud kr. 28.634,66
    3. Løntilskud til aftenskolerne kr. 88.595,35
    4. Lokaletilskud for aftenskolerne kr. -39.951,19
    5. Uddannelsespuljen kr. 154.316,12
    6. Udviklingspuljen kr. 30.000,00

     

    Totalt set er der kr. 303.432,51 til rest i bufferpuljen.  Dette beløb er kun for lokale-, løn - og aktivitetstilskud.

  • 33. Fordeling af haltider onsdage i Hårlevhallens hal 1 sæson 2019/2020

    application/pdf icon haarlevhallen_halfordeling_hal_1_saeson_20192020_0.pdfapplication/pdf icon brugerbetingelser_godkendt_i_pmf_den_6_februar_2018_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. udvalget træffer beslutning om fordeling af haltiden.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Endeslev Vråby IF og Hårlev BK blev tildelt haltid hver anden uge fra kl. 17.00-18.30. Foreningerne skal selv fordele sig på lige og ulige uger.
      Såfremt foreningerne ikke kan blive enige, tildeles Hårlev BK tiden fra kl. 17.00-17.45, og Endeslev Vråby IF tildeles tiden fra kl. 17.45-18.30. Endeslev Vråby IF fik tildelt den sidste haltid, da den ligger i forlængelse med foreningens øvrige haltider om onsdagen.
      Kultur & Fritid skal modtage en tilbagemelding fra foreningerne senest fredag den 6.september 2019. Tilbagemeldingen skal sendes til Kultur-Fritid@stevns.dk.

    Sagsfremstilling

    Efter halfordelingsmøde for Hårlevhallens brugere den 6. maj 2019, er der forsat tvist om Hal 1 om onsdagen.

     

    Tvisten vedrører de to fodboldforeninger Hårlev BK og Endeslev Vråby IF (indendørssæsonen starter normalt op i uge 43 og slutter igen i påsken).

     

    På mødet havde foreningerne rådighed over hallen fra kl. 16.00, da skolerne har fortrinsret indtil da. På mødet drejede tvisten sig om tiden 17.30-18.30. Efterfølgende har Hotherskolen frigivet tiden 15.30-16.00. STG/Vallø fik derfor tilbuddet om at rykke deres haltid om onsdagen, således at de har fået tildelt kl. 15.30-17.00, hvilket de har takket ja til.

     

    Det giver et råderum fra kl. 17.00 til kl. 18.30 hvor tvisten, som nævnt herover, drejer sig om klokken 17.30-18.30. Begge foreninger er blevet tilbudt, at de deler tiden, således at de har 45 minutters træning hver. Dette har de takket nej til og ønsker, at Folkeoplysningsudvalget tager beslutning om, hvem der får tildelt haltiden 17.30-18.30!

     

    Endeslev Vråby IF ønsker tiden til deres U12 spillere.

    Hårlev BK ønsker tiden til deres U10 spillere.

     

    I sæsonen 2018/2019 har tiden være fordelt således:

     

    16.00-17.00 STG/Vallø

    17.00-18.00 Hårlev BK

    18.00-19.00 Endeslev Vråby IF

     

    Der har været følgende antal deltagere på hvert hold i januar, februar og marts 2019:

     

     

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    7

    8

    9

    10

    11

    12

    13

    Hårlev BK

    11

    12

    9

    10

    17

    15

    13

    0

    11

    10

    12

    0

    17

    EVIF

    0

    14

    13

    8

    14

    12

    12

    0

    14

    11

    11

    11

    11

     

    Der er i løbet af juni og juli måned fremkommet påstande om, at Endeslev Vråby IF ikke har U18 spillere og derved ikke vil kunne udfylde ovenstående haltid. Endeslev Vråby IF afviser denne påstand.

     

     

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningslovens kapitel 6 Anvisning af lokaler og udendørsanlæg, § 21, stk. 3:

     

    Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge:
    1) Aktiviteter for børn og unge.

    2) Folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter i tilknytning hertil.

    3) Aktiviteter for voksne.

     

    samt

     

    Folkeoplysningslovens bekendtgørelse nr. 1251 af 12. december 2011 § 10 stk. 4:

    Kommunalbestyrelsen kan efter skriftligt varsel inddrage tilladelsen til at benytte lokaler m.v., hvis det gentagne gange konstateres, at disse ikke udnyttes i rimeligt omfang, eller hvis de regler, der er fastsat af ejerne af lokalerne, jf. Folkeoplysningslovens §21, stk. 1, for brug af lokalerne, overtrædes.

     

    Se ligeledes punkt 8 i vedhæftede brugerbetingelser.

  • 34. Halvårlig status af løntilskud for 2019 - godkendte folkeoplysende aftenskoler

    application/pdf icon halvaarlig_status_til_fou_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. udvalget træffer beslutning om, der skal korrigeres i løntilskuddet for 2019.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Der vil ikke blive korrigeret i aftenskolernes løntilskud for 2019.

    Sagsfremstilling

    Da Folkeoplysningsudvalget fastlagde aftenskolernes tilskudsprocent for løntilskud for 2019 på mødet den 13. december 2018(dagsordenspunkt 53), anmodede FOU samtidig forvaltningen om en halvårlig status, så der er mulighed for at korrigere i løntilskuddene for 2019.

     

    Kultur & Fritid har indhentet og gennemgået de godkendte folkeoplysende aftenskolernes lønudgifter for 1. halvår af 2019.

    Aftenskolerne AOF Østsjælland, FOF Køge Bugt og LOF Stevns har indberettet, at de 1. halvår har lønudgifter for mindre end 50% af deres samlede lønudgifter for 2019 jf. deres ansøgning (se vedlagte bilag).

     

    Kultur & Fritid har kontaktet de tre aftenskoler og fået følgende respons:

     

    AOF Østsjælland: forventer at benytte deres løntilskud for 2019, da aftenskolen har størst aktivitet om efteråret.

    FOF Køge Bugt: forventer at benytte deres løntilskud for 2019, da aftenskolen arbejder på og forventer, at de får en stigning indenfor bevægelse.

    LOF Stevns: forventer at benytte deres løntilskud for 2019.

     

     

     

     

     

    Økonomi

    Aftenskolernes løntilskud.

  • 35. Udviklingspuljen - Rødvig Gymnastik og Idrætsforening

    application/pdf icon roedvig_gymnastik_og_idraetsforening_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen drøftes og evt. tilskud fastlægges.

     

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Der tildeles et maksimalt tilskud på i alt 40.000,00 kr. til indkøb af fem gamer PC'er.
      Folkeoplysningsudvalget anser ikke projektor og projektlærred som et anliggende for FOU.

     

    Sagsfremstilling

    Rødvig Gymnastik og Idrætsforening søger om tilskud fra Udviklingspuljen til:

    • 8 x Gameing computer á 8.000,00 kr.
    • En projekter til 6.500,00 kr.
    • Et projektorlærred med stativ til 1.500,00 kr.

    Rødvig Gymnastik og Idrætsforening har tidligere fået bevilliget 2 computere af Udviklingspuljen (FOU den 1. april dagsordenspunkt 15.), og været så heldige at Lions Stevns har sponsoreret 1 computer til deres projekt 'E-sport for udsatte børn'.

    Foreningen er startet op med familiecafé som gratis lørdagstilbud for diagnose- og specialbørn, hvor hele familien deltager. Her har fem familier allerede tilmeldt sig. Herudover har foreningen i sæson 2019/2020 startet mandagsundervisning i Counterstrike (CSgo) og har fortsat FriFredagsGaming hver fredag.

    Foreningen oplever en stor interesse fra børn der er meget udsatte, og derfor ikke har mulighed for at anskaffe PlayStation eller PC. Herudover er der også en del børn, der rent geografisk har problemer med at medtage computere, såfremt forældre ikke har bil eller er på arbejde.

    Rødvig G & I vil meget gerne kunne tilbyde, især de socialt udsatte børn at kunne tage del i det sociale fællesskab, men må desværre afvise mange i øjeblikket, grundet manglende udstyr.

    Ydermere er der ingen projektor e. lign. i Sydstevnshallen. Rødvig G & I vil derfor også sekundært søge om en projektor og lærred med stativ. Projektoren vil kunne bringe gavn til hele lokalsamfundet, når der er borgermøder mv. i Rødvig (hvor projektor mv. er påkrævet), men også så foreningen kan bruge det i undervisning/træning, hvor de har behov for at gennemgå kampe og strategier på storskærm. Ikke mindst er det en kæmpe fordel at kunne benytte projektor til Aktiv Sommer - LAN party.

    Foreningen søger om et tilskud fra Udviklingspuljen på i alt kr. 72.000,00.

    Økonomi

    Udviklingspuljen.

  • 36. Uddannelsespuljen - STG Vallø

    application/pdf icon stg_valloe_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 5.635,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    STG Vallø søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til 5 x Håndbold Region Øst (HRØ) børnetrænerkurser.

     

    På kurset vil kursisterne modtage undervisning indenfor følgende områder:

    • Forsvarsspil og kampforløb
    • Angrebsspil og kontra
    • Målvogteren og fysisktræning

     

    Kurset har til formål at dygtiggøre foreningens trænere, så de fremadrettet kan undervise børn og unge indenfor ovenstående områder.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 8.050,00.

     

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 37. Uddannelsespuljen - Roklubben Stevns

    application/pdf icon roklubben_stevns_0.pdfapplication/pdf icon roklubben_stevns_1.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 10.990,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    Roklubbens Stevns søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til følgende kurser:

     

    • Cross Gym

    Kursisten undervises i kroppens fysiologi og forebyggelse af skader. Emner som er afgørende for at deltageren efter kurset kan sammensætte varierende og intensive programmer med max. udfordringer for sit hold og tilpasset den enkelte deltager. Træningsprogrammerne udnytter tilstedeværende remedier i forskellige fysiske miljøer og styrker på en sjov og effektiv måde kroppens skelet og deltagernes udholdenhed.
    Kursets nytteværdi: Funktionel styrke og konditions træning for alle aldersgrupper. Lege og øvelser som styrker både krop og det sociale liv i klubben.

     

    • Ungdomstræner
      Ungdomstræner kurset har til formål at støtte og uddanne rollemodeller for ungdomsroere.
      Med klubtrænerkurserne ønsker klubben at udbygge og kvalificere en fast gruppe af voksne trænere til at varetage undervisning og instruktion.
      På ungdomstrænerkurset (1 deltager) er fokus på dels at undervise i roteknik og dels i, hvordan man skaber et motiverende og et attraktivt miljø for børn og unge.

     

    • Klubtræner Modul A og B
      På klubtrænerens Modul A (3 deltagere) beskæftiger vi os primært med rotaget og robevægelsen. Vi finder sammen ud af hvordan det 'optimale' rotag bør se ud, og hvilke ergonomiske og fysiologiske forhold der spiller ind. Derefter prøver vi at finde de begrænsninger, som bådens opbygning, roerens påvirkning på båden, samt roerens egen krop kan sætte. I den praktiske del af kurset gennemgås kursisternes eget rotag. Vi analyserer rotaget og prøver at forbedre det hen mod det optimale rotag. Supplerende til roteknikken gennemgås løfte- og bæreteknik.

      Klubtræner Modul B (1 deltager) beskæftiger sig med formidling og grundlæggende træning. Du får som kursist de redskaber, der skal til for at kunne formidle den teoretiske viden fra A-modulet videre til andre roere, herunder teknikøvelser. Ligeledes bliver du introduceret for grundlæggende principper for træning og tilrettelæggelsen heraf.
      På Modul B undervises der i følgende emner: Formidlingsværktøjer, tekniktræning, trænerrollen og grundlæggende træningsprincipper.

    Ungdoms- og klubtræner uddannelsernes nytteværdi: Ungdomstræneren bibringes inspiration og nyttige kompetencer i forhold til videre ro-uddannelse, og er en nyttig hjælper i undervisning og ved stævner. Kvalificerede voksne fastholder og udvikler ungdomsroerne i en sund sport og kultur.

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 15.700,00.

     

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 38. Uddannelsespuljen - Havkajak Stevns

    application/pdf icon havkajak_stevns_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70 %. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 1.445,50.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    Havkajak Stevns søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til førstehjælpskursus. Kurserne er obligatoriske for instruktører i søsportsforeninger.

     

    Kurset udbydes af DGI med tilskud fra Trygfonden, hvilket bevirker, at prisen pr. deltager kun er på kr. 295,00.

     

    Kurset har en varighed af 8 timer og er målrettet kano- og kajakroere. Der er tilmeldt 7 personer fra Havkajak Stevns.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 2.065,00.

     

     

     

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 39. Uddannelsespuljen - Rødvig Gymnastik og Idrætsforening

    application/pdf icon roedvig_gymnastik_og_idraetsforening_1.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 3.150,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    Rødvig Gymnastik og Idrætsforening søger om tilskud til kurset 'Idræt til børn og unge med autisme og ADHD - hvordan?'.

    Kursets har til formål at:

    1. du som træner/instruktør får en forståelse for, viden om og praktiske idéer til, hvordan man planlægger, organiserer og tilpasser forskellige idrætsaktiviteter til børn og unge med autisme og ADHD.
    2. du som træner kan være med til at øge mulighederne for, at børn med autisme og ADHD kan gå til idræt i foreningsregi og få gode idrætsoplevelser.

    På kurset vil kursisterne modtage undervisning indenfor følgende områder:

    • Hvilke kendetegn har børn med autisme og ADHD?
    • Hvilke forudsætninger har børn med autisme og ADHD for at dyrke idræt - motorisk, kognitivt og socialt?
    • Organisatorisk, pædagogisk og motorisk planlægning af idrætstræningen, hvilke hjælpemidler kan man bruge?
    • Praktiske idéer med fokus på den organisatoriske og pædagogiske tilrettelæggelse og formidling.

    Kursets nytteværdi: Forebygge konflikter og medvirke til at skabe relationer på tværs af diagnoser samt forbedre grobund for nye venskaber.

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 4.500,00.

     

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 40. Uddannelsespuljen - Stevns Amatør Scene

    application/pdf icon stevns_amatoer_scene_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 7.455,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Indstilling imødekommet.

    Sagsfremstilling

    Stevns Amatør Scene søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til kursus i teatersminke.

     

    Kurset har til formål at undervise nye sminkører til Stevns Amatør Scene, da foreningen i øjeblikket ikke har nogle med de fornødne kompetencer indenfor teater sminkning.

     

    Kursisterne vil blive undervist i:

    • grundlæggende teatersminke
    • klassisk teatersminke
    • introduktion til special effect sminke til teaterbrug
    • produktion af særlige teater-rekvisitter

    Kurset vil forgå over 2 dage med op til 15 deltagere.

     

    Ovenstående kursus giver Stevns Amatør Scene mulighed for at få inddraget flere af forældrene til børnene, der deltager i Stevns Amatør scenes forestillinger. Derudover kan aktive medlemmer i foreningen deltage, og sikre at vi i de næste år har sminkører til rådighed ved forestillinger, og have mulighed for at dele deres viden med nytilkomne medlemmer.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 10.650,00.

     

     

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 41. Diverse orienteringer - FOU den 22. august 2019

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.
    2. orientering tages til efterretning.
    3. orientering tages til efterretning.

     

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Hans C. Bech, Helen Sørensen, Helle Bech, Jørgen Larsen og Orla Nielsen.

    1. Orientering fra Kultur & Fritid:

    • Processen omkring ny Stevnshal er godt i gang. AET har genovervejet skydefaciliteterne, og der vil derfor blive set på, om der kan være mulighed for, at det kan blive etableret i et vist omfang i den nye hal.
    • Søndag den 15. september 2019 bliver der afholdt DEMIN Cup 4. afdeling. Det er et cykelløb med 600-700 deltagere lige fra børnerækker, veteran til professionelle. Der er start og mål på Nytorv i Store Heddinge. Der køres i en rundstrækning fra Store Heddinge, til Holtug, Sigerslev, Højerup og retur til Store Heddinge.
    • Torsdag den 10. oktober 2019 kl. 17.00 er der fællessang i Sydstevnshallen. Det er afslutningen på projekt Stemmer på Stevns i forbindelse med projekt ABC for mental sundhed. FOU vil modtage en særskilt invitation, men sæt allerede nu gerne kryds i kalenderen denne aften.
    • Aktiv Sommer 2019 er afviklet. Der var 953 tilmeldinger fordelt på 48 hold, hvilket må siges at være en succes!
    • Foreningstilsynet er godt i gang. Kultur & Fritid mangler at færdiggøre de sidste to tilsyn. Indtil videre har der været intet at bemærke.
    •  
    • Puljen for frikontingent, som blev øget med 15.000,00 kr. til Folkeoplysningsudvalgets møde den 26. februar, er opbrugt. Kultur & Fritid har allerede givet afslag på to ansøgninger, og modtaget opkald fra Venligboerne (frivillige der hjælper med at søge tilskud til børn) med henblik på at søge om tilskud til flere børn.
      FOU ønsker at genoptage sagen til deres næste møde den 3. oktober 2019 med henblik på at evt. øge puljen yderligere for 2019.

     

    2. Ingen bemærkninger.

    3. Orientering taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    1. Orientering fra Kultur & Fritid
    2. Orientering fra Ungdomsskolen
    3. Følgende foreninger har ændret bestyrelse:

    -Strøby Motionsklub

    -Yoga for dig
    -Holtug Borgerforening