Referat

  • 33. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for FOU den 7. oktober 2021.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1.  Dagsorden godkendt.
  • 34. Økonomisk overblik - oktober 2021

    application/pdf icon oekonomisk_overblik_pr._oktober_2021_0.pdf

    Resume

    Budgetorientering.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning
    2. der afsættes 7.000 kr. til workshoppen "Styrk din rekruttering i idrætsforeningerne" v/ Jakob Lind Tolborg (2022)
    3. der afsættes 10.000 kr. til førstehjælpskurser i 2022.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1. Orientering taget til efterretning
    2. Godkendt. Beløbet finansieres af fritidsforeningernes lokaletilskud
    3. Godkendt. Beløbet finansieres af fritidsforeningernes lokaletilskud.

    Beskrivelse af sagen

    1. Af vedlagte bilag fremgår det, at der er følgende tilbage i budgettet for 2021:
    • Lokaletilskud til fritidsforeninger: 343.497 kr.
    • Aktivitetstilskud: 1.933 kr.
    • Løntilskud til aftenskolerne: 17.520 kr.
    • Lokaletilskud til aftenskolerne: -61.306 kr.
    • Uddannelsespuljen: 141.321 kr.
    • Udviklingspuljen: 13.634 kr.
    • Ekstraordinær pulje til folkeoplysende foreninger: 57.749 kr.

    Der er 359.376 kr. til rest i bufferpuljen. Dette beløb er alene for lokale-, løn- og aktivitetstilskud samt den ekstraordinære pulje.

    1. Fritid planlægger at afholde et gratis kursus for alle godkendte folkeoplysende foreninger: "Styrk din rekruttering i idrætsforeningerne" v/ Jakob Lind Tolborg.
      Tilbage i januar 2019 afholdte Jakob et oplæg om synlighed, kommunikation og Facebook for de godkendte folkeoplysende foreninger på Stevns.
      Næste års oplæg vil have fokus på de mange idrætsforeningerne som har mistet medlemmer under covid-19, og hvordan de fremadrettet kan styrke deres kommunikation og rekruttering.
    2. I samarbejde med Store Heddinge Boldklub arbejder Fritid på at hjemtage 5 førstehjælpskurser i hhv. uge 2, 3, 4, 5 og 6. Kurserne er tiltænkt de godkendte folkeoplysende foreninger på Stevns. Det vil være gratis at deltage.
      Store Heddinge Boldklub vil stille deres lokaler til rådighed og ansøger om støtte fra Trygfonden. Fritid vil forestå administrationsdelen inkl. forplejning hvortil de 10.000 kr. ansøges.


  • 35. Ekstraordinært lokaletilskud 2021 - Sydstevns GI

    application/pdf icon sydstevns_gymnastik_og_idraetsforening_0.pdfapplication/pdf icon sydstevns_gi_-_specifikation_af_regning_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ekstraordinære lokaletilskudsansøgning.


    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen drøftes og evt. tilskud fastlægges.


    Beslutning fra Folkeoplysningsudvalget, 26. august 2021, pkt. 29:

    Ikke til stede: Helle Bech og Tomas Patheier

    1. Udvalget ønsker en udspecificeret regning, hvor priser for materialer og timeløn tydeligt fremgår før, at udvalget vil tage stilling til ansøgningen.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1. Ansøgningen imødekommes med et maksimalt tilskud på 4.800 kr. + moms til materialer.

    Beskrivelse af sagen

    Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening ansøger om et ekstraordinært lokaletilskud på 23.750 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med malerarbejde udført udvendigt på klubhuset.

    Foreningens klubhus er 25 år gammelt og trænger efterhånden til en kærlig hånd hist og her, hvorfor Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening har været nødsaget til at vedligeholde klubhusets slidte vinduer og døre med maling.

    Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening har fået en maler til at udføre arbejdet, og håber meget, at de kan få dækket udgiften, da det er en stor post at hente ud af foreningens daglige budget.   

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet beløbet til Sydstevns Gymnastik og Idrætsforening kan finansieres af budgettet til godkendte folkeoplysende foreningers lokaletilskud 2021.


  • 36. Ekstraordinært løntilskud 2021 - Varpelev Seniormotion

    application/pdf icon varpelev_seniormotion_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ekstraordinære løntilskudsansøgning.


    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen drøftes og evt. yderligere tilskud fastlægges.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1. Ansøgningen imødekommes med et a conto løntilskud på 3.000 kr. (det ansøgte beløb).

    Beskrivelse af sagen

    Til Folkeoplysningsudvalgets møde den 19. november 2020 blev de godkendte folkeoplysende aftenskolers ønsker til løntilskud for 2021 behandlet, herunder Varpelev Seniormotions ansøgning.

    I ansøgningen søger Varpelev Seniormotion om 15.000 kr. Det viser sig dog, at aftenskolen har lønudgifter for 18.000 kr. i 2021, hvorfor de nu ansøger FOU om yderligere 3.000 kr. i a conto løntilskud for 2021.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet beløbet til Varpelev Seniormotion kan finansieres af budgettet til godkendte folkeoplysende aftenskolers løntilskud 2021.

  • 37. Udviklingspuljen - Nordstevns GI

    application/pdf icon ansoegning_fra_nordstevns_gi_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ansøgning til Udviklingspuljen.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen drøftes og evt. tilskud fastlægges.


    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1. Ansøgningen imødekommes med et a conto tilskud på 22.000 kr. (det ansøgte beløb).

    Beløbet finansieres af Udviklingspuljen (5.186 kr.) og fritidsforeningernes lokaletilskud (16.814 kr.).

    Beskrivelse af sagen

    Nordstevns GI ansøger FOU om tilskud på 22.000 kr. gennem Udviklingspuljen til indkøb af ringmåttebund i forbindelse med etablering af ny parkourbane.


    I forbindelse med Nordstevns GI's nye skaterbane har foreningen et stort ønske om at anlægge en parkourbane, i håb om at få fat i endnu flere børn og unge fra Stevns området.

    Det er lykkedes Nordstevns GI at indsamle pengene til Parkourbanen (192.145 kr.), men foreningen mangler midler til en god faldbund.

    Af sikkerhedsmæssige årsager, ønsker foreningen ikke en bund med faldsand, da sandet bliver siddende på skoene og når børnene så kravler op på diverse stænger, så bliver fladerne glatte og usikre at bruge.

    Nordstevns GI vil derfor gerne have en ringmåttebund, som lægges ned i græsset efter Parkourbanen er monteret. Græsset vil gro op igennem hullerne/ringene og give en god stabil faldsikring.

    Ringmåttebunden er 22 mm, hvilket er godkendt til faldhøjde på 3,3 m. Parkourbanens faldhøjde er 2,5 m. (se vedlagte bilag).


    Nytteværdi: Projektet dækker flere kategorier; idræt, socialt og almennyttigt – for alle aldersgrupper ung som gammel.

    Outdoorområdet er synligt fra vejen og er til fri afbenyttelse for dem som har lyst at bruge det.

    Med støtte fra FOU kan Nordstevns GI tilbyde endnu flere aktiviteter for Stevns Kommunens borgere - børn, unge, voksne og ældre.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet beløbet til Nordstevns GI kan finansieres inden for Folkeoplysningsudvalgets økonomiske ramme.

  • 38. Uddannelsespuljen - AIK 65 Gymnastik

    application/pdf icon ansoegning_fra_aik_65_gymnastik_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ansøgning til Uddannelsespuljen.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med et maksimalt tilskud på 9.011,80 kr. Det vil sige 70% af de ansøgte 12.874 kr.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen, Helle Bech og Morten Pedersen (inhabil)

    1. Godkendt.


    Beskrivelse af sagen

    AIK 65 Gymnastik ansøger om tilskud fra Folkeoplysningsudvalgets Uddannelsespulje til følgende DGI-kurser:

    • 1 x Rytmeuddannelse á 4.500 kr.
    • 1 x Løbetræneruddannelsen - Basis 1 á 1.349 kr.
    • 1 x Løbetræneruddannelsen - Basis 2 á 1.405 kr.
    • 1 x Løbetræneruddannelsen - Løbetræning for 5-10 km distancen á 1.405 kr.
    • 1 x Løbetræneruddannelsen - Basis 3 á 1.405 kr.
    • 1 x Løbetræneruddannelsen - Løbetræning for halv og maraton á 1.405 kr.
    • 1 x Træningsplanlægning for løbetrænere á 1.405 kr.


    Nytteværdi: Rytmeuddannelsen har til formål at dygtiggøre foreningens instruktører således, at AIK 65 Gymnastik kan tilbyde kvalitets gymnastik til betalende medlemmer.

    Løbetræningsuddannelserne er tænkt som en udvidelse af foreningens eksisterende tilbud. Et bredere tilbud, hvor flere borgere har mulighed for at deltage i træning og få en sundere tilværelse.


    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt 12.874 kr.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet 9.011,80 kr. til AIK 65 Gymnastik kan finansieres af budgettet til Uddannelsespuljen.

  • 39. Uddannelsespuljen - Havkajak Stevns

    application/pdf icon ansoegning_fra_havkajak_stevns_0.pdf

    Resume

    FOU skal behandle den indkomne ansøgning til Uddannelsespuljen.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med et maksimalt tilskud på 553 kr. Det vil sige 70% af de ansøgte 790 kr.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Havkajak Stevns ansøger om tilskud fra Folkeoplysningsudvalgets Uddannelsespulje til DGI-kurset "Førstehjælp for instruktører".


    Efter meget har været aflyst, har Havkajak Stevns nu fået mulighed for at gennemføre den obligatoriske vedligeholdelse af deres førstehjælpsuddannede. Med tilskud fra Trygfonden gennemføres dette i de nærmeste måneder til nedsat pris.

    Havkajak Stevns har tilmeldt to uddannede instruktører (Carsten Dahlin og Jens Viggo Moesmand) til førstehjælpskursus i oktober. Kursusafgiften er kr. 395 pr. person.



    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt 790 kr.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet 553 kr. til Havkajak Stevns kan finansieres af budgettet til Uddannelsespuljen.


  • 40. Fondsdatabase abonnement for alle foreninger

    Resume

    FOU skal tage stilling til, om de ønsker at indgå et 1-årigt abonnement til Fonde.dk.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. der indgås et 1-årigt abonnement til Fonde.dk for maksimalt 100 foreninger á 20.000 kr.
    2. der tages stilling til, hvilken pulje der skal afholde abonnementsudgiften.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    1. Godkendt.
    2. Beløbet finansieres af Uddannelsespuljen.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommune har den 22. august 2021 afholdt fondskursus for alle foreninger i Stevns Kommune. Et kursus hvor mange foreninger har udvist interesse.

    Den store efterspørgsel/interesse skyldes, at flere og flere foreninger får bevilget anlæg denne vej (fonde).


    Fritid søger så vidt muligt at hjælpe foreningerne på vej, og ville kunne gøre dette endnu bedre via et abonnement hos Fonde.dk.

    Fonde.dk er en online vejviser til mere end 15.000 private fonde, legater og offentlige puljer i Danmark.

    • På siden får man desuden adgang til et E-bibliotek med podcast, skabeloner, rapporter og artikler, en database med bevillingsnyheder og en eventkalender med fundraising kurser, gratis webinarer m.v.


    Det foreslås, at der til at starte med kun købes abonnement for 1 år med evaluering i sommeren 2022.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet de 20.000 kr. kan finansieres inden for Folkeoplysningsudvalgets økonomiske ramme.

  • 41. Diverse orienteringer - FOU den 7. oktober 2021

    Resume

    Orienteringssager til drøftelse og/eller orientering.

    Indstilling

    Politik & Borger v. Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning
    2. orientering tages til efterretning
    3. orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: John Dalsgaard Jensen, Jørgen Larsen og Helle Bech

    Ad. 1 Orientering taget til efterretning.

    • Fritid flytter kontor sidst i oktober måned. Mødelokalet i Stevnsbadet vil blive halveret, så der bliver kontor og opholdsrum.
    • Anders Juel-Winther er ny medarbejder i Politik & Borger under Fritid. Anders vil være tilknyttet projekter og vil derved aflaste Yasmina, der fra 1. oktober er blevet leder for personalet i Stevnsbadet. Anders er ansat i en deltidsstilling på 14 timer.
    • Der er startet en proces op omkring SFO 2. Første møde var i august måned, dette var et stormøde med alle interessenter i Stevns Kommune. Næste step er individuelle møder og her ønsker Børn & Læring, at Fritid er repræsenteret ved lederen af området samt to repræsentanter fra FOU.
      Fritid arbejder på, at Børn & Læring kommer med et oplæg til udvalget på deres november møde, hvis ikke det kan lade sig gøre, bliver FOU repræsenteret af Kurt Jacobsen, Tomas Patheier og Tommy Knudsen.
    • Processen omkring ude område ved Hårlevhallen er i gang. Der er afsat 2,5 millioner. Såfremt der er midler tilbage på det folkeoplysende område i december, vil Fritid ansøge udvalget om at afsætte midler til projektet.
    • Valg til folkeoplysningsudvalg 2022-2025 bliver tirsdag den 18. januar 2022 kl. 19
    • FOU anmoder AET om, at såfremt der udgår KB-medlemmer fra Folkeoplysningsudvalget, suppleres tilsvarende antal op med foreningsmedlemmer.
    • Acaciebo er indviet og aktiviteterne er i fuld gang. Der har været udfordringer med at få håndværkere, forvaltningen arbejder på sagen og håndværkerne er nu i gang med at udbedre de sidste ting.

    Ad. 2 Orientering taget til efterretning.

    • Fritidsgården i Hårlev har fået en kærlig hånd og er blevet tilpasset Ungdomsskolens mange aktiviteter til glæde for mange børn.

    Ad. 3 Orientering taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    1. Orientering fra Fritid
    2. Orientering fra Ungdomsskolen
    3. Følgende forening har ændret bestyrelse:
      AIK 65 Strøby Badminton