Referat

  • 42. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for FOU den 3. oktober 2019.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Jørgen Larsen, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Dagsorden godkendt.
  • 43. Økonomisk overblik - september 2019

    application/pdf icon september_2019.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Jørgen Larsen, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Orientering taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Af vedlagte bilag fremgår det, at der er følgende tilbage i budgettet for 2019:

    • Lokaletilskud kr. 236.153,69
    • Aktivitetstilskud kr. 28.634,66
    • Løntilskud til aftenskolerne kr. 88.595,35
    • Lokaletilskud for aftenskolerne kr. -39.951,19
    • Uddannelsespuljen kr. 125.640,62
    • Udviklingspuljen kr. 0,00

     

    Totalt set er der kr. 293.432,51 til rest i bufferpuljen. Dette beløb er kun for lokale-, løn- og aktivitetstilskud.

  • 44. Udviklingspuljen - frikontingent

    application/pdf icon retningslinjer_for_oekonomisk_stoette_til_deltagelse_i_foreningslivet_vedtaget_i_fou_og_nfk.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. udvalget beslutter om, der skal tilføres yderligere midler til Udviklingspuljen med henblik på frikontingent.
    2. midlerne finansierers fra den samlede ramme på det Folkeoplysende område.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Udviklingspuljen tilføres kr. 15.000,00 med henblik på frikontingent.
      Ydermere ønsker udvalget at ændre i retningslinjerne for frikontingent, og anmoder derfor Kultur & Fritid om at lave et udkast til nye retningslinjer, som udvalget kan behandle på deres møde den 14. november.
    2. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    Til Folkeoplysningsudvalgets møde den 22. august 2019 anmodede FOU om at genoptage sagen omkring pulje for frikontingent til deres næste udvalgsmøde med henblik på at tilføre puljen yderligere midler for 2019.

     

    Historik:

    • I budgettet for 2019 er der hensat kr. 30.000,00 til pulje for børns deltagelse i fritidsaktiviteter(frikontingent).
    • Den 11. februar 2019 var 85,19% af puljen til frikontingent anvendt (kr. 25.557,00).
    • På Folkeoplysningsudvalgets møde den 26. februar 2019 hensatte FOU kr. 15.000,00 fra foreningernes aktivitetstilskud til puljen for frikontingent.
    • 21. august 2019 var puljen for frikontingent opbrugt (kr. 45.000,00).

    Den efterfølgende periode modtog Kultur & Fritid flere ansøgninger samt opkald fra Venligboerne (frivillige der hjælper med at søge tilskud til børn) med henblik på at søge om tilskud til flere børn.

    Vedlagt er retningslinjer for økonomisk støtte til deltagelse i foreningslivet, vedtaget af FOU og NFK juni 2016.

    Økonomi

    Lokaletilskud fritidsforeninger, ved foreningernes regulering af a/conto tilskud 2018.

  • 45. Foreningstilsyn 2018 - godkendte folkeoplysende aftenskoler

    application/pdf icon fof_koege_bugt.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Orientering taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Kultur & Fritid har gennemgået FOF Køge Bugts bilagsmapper iht. modtaget løn- og lokaletilskud for 2018. Der var intet at bemærke.

     

    Ydermere har Kultur & Fritid ført tilsyn med FOF Køge Bugts:

    • Formål
    • Vedtægter
    • Bestyrelse
    • Generalforsamling (bliver vedtægterne overholdt)

     

    Der var intet at bemærke til ovenstående punkter.

  • 46. Foreningstilsyn 2018 - godkendte folkeoplysende foreninger

    application/pdf icon dds_klintekongens_gruppe.pdfapplication/pdf icon kfum_kfuk_spejderne_stevns_nord_.pdfapplication/pdf icon roedvig_gymnastik_og_idraetsforening.pdfapplication/pdf icon store_heddinge_skytteforening.pdfapplication/pdf icon endeslev_vraaby_idraetsforening_.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.
    2. orientering tages til efterretning.
    3. orientering tages til efterretning.
    4. orientering tages til efterretning.
    5. udvalget går i dialog med den samlede bestyrelse.

     

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    Ad. 1 Orientering taget til efterretning.

    Ad. 2 Orientering taget til efterretning.

    Ad. 3 Orientering taget til efterretning.

    Ad. 4 Orientering taget til efterretning.

    Ad. 5 Indstilling imødekommet. Ydermere anmoder udvalget om, at foreningen afventer med at påbegynde arbejdet med baderum og motionscenter, før de haft dialogmøde med udvalget.

     

    Sagsfremstilling

    Kultur & Fritid har som led i foreningstilsynet:

    • Gennemgået bilag for modtaget a/conto lokaletilskud samt medlemslister for modtaget aktivitetstilskud.
    • Ført tilsyn med foreningernes formål, vedtægter, bestyrelse og referat af generalforsamling (bliver vedtægterne overholdt).
    • Været på tilsynsbesøg ude hos foreningerne - En snak om foreningernes udvikling og evt. udfordringer samt besigtigelse af lokaler.

     

    Kultur & Fritid har følgende bemærkninger til foreningstilsynet:

    1. DDS Klintekongens Gruppe - Intet at bemærke.
    2. KFUM & KFUK- Spejderne Stevns Nord - Intet at bemærke.
    3. Rødvig Gymnastik-og Idrætsforening - Intet at bemærke.  
    4. Store Heddinge Skytteforening - Intet at bemærke.
    5. Endeslev Vråby Idrætsforening -

     

    Kultur & Fritid er bekymret for Endeslev Vråby Idrætsforening, da forvaltningen har fået indtryk af, at det er formanden (Jan B.), som driver foreningen.

    Til tilsynsbesøget blev Kultur & Fritid oplyst om, at foreningen til november skal påbegynde renovation af foreningens omklædnings-/baderum samt etablere et nyt motionscenter.

    I forbindelse med renovationen og etableringen af et nyt motionscenter er Kultur & Fritid bekymret for, at foreningens bevilligede a/conto lokaletilskud ikke vil blive anvendt i overensstemmelse med folkeoplysningsloven samt Grundejernes Investeringsfonds vejledning omkring vedligeholdelse kontra forbedring, som Folkeoplysningsudvalget benytter som guide.

    For at sikre a/conto lokaletilskuddet i 2020 ligeledes bliver anvendt i overensstemmelse med folkeoplysningsloven og øge deltagelsesniveauet blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer,

    anbefaler Kultur & Fritid, at Folkeoplysningsudvalget går i dialog med den samlede bestyrelse i Endeslev Vråby Idrætsforening.

    Kultur & Fritid foreslår, at Folkeoplysningsudvalget besøger foreningen på deres møde den 14. november 2019. På mødet vil Endeslev Vråby Idrætsforening have mulighed for at redegøre for deres fremtidige anvendelse af a/conto lokaletilskud og mulighed for at stille evt. tvivlsspørgsmål.

     

  • 47. Uddannelsespuljen - Vallø Golfklub

    application/pdf icon valloe_golfklub.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 700,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Indstilling imødekommet.

    Sagsfremstilling

    Vallø Golfklub søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til Dansk Golf Unions Junior- og begyndertræner uddannelse 2019.

     

    Foreningen har i samarbejde med Dansk Golf Union oprettet børneholdet 'Hvalungerne' for 5‐10årige nybegyndere (med forældre).

    Junior- og begyndertræner uddannelsen skal dygtiggøre to af de voksne hjælpere (Henrik Fahrenholz og Erik Thulin), og give dem indsigt i børnenes fysiske og mentale forudsætninger.
    Efterfølgende vil de 2 kursister delagtiggøre de øvrige hjælpere i Hvalungerne og Juniorerne (den lidt ældre børnegruppe) i denne viden.

     

    Kurset gennemgår bl.a. mindre børns fysiske og mentale forudsætninger, og giver et indblik i hvordan de voksne instruktører kan arbejde med børnene; fysisk, teknisk, mentalt og socialt. Dansk Golf Union kommer med oplæg og ideer til træningen.

     

    kursets nytteværdi:

    Det er Vallø Golfklubs forventning, at deltagelsen i kurset vil højne kvaliteten af arbejdet og træningen med børnene. Men ikke mindst at gøre træningen sjovere for børnene, som derfor får lyst til at fortsætte med at spille golf. Og at samarbejdet med forældrene bliver bedre og nemmere. I sidste ende til gavn for børn, forældre og klub.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 1.000,00.

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 48. Uddannelsespuljen - SHS Stevns

    application/pdf icon shs_stevns.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 53.480,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Følgende kurser imødekommes med 70%:
    • Kursus i baby- og småbørnssvømning (3 kurser á kr. 700,00)
    • DGI Hjælpeinstruktøruddannelse (8 kurser á kr. 3.400,00)
    • Kursus i Ocean Rescue Camp (2 kurser á kr. 2.300,00)
    • Svømningens Grunduddannelse del 1 (1 kursus á kr. 4.000,00)

    Udvalget ønsker yderligere information om DL Modul 2 og kursus i organisation, udvikling og samskabelse, hvorefter sagen vil blive genbehandlet til udvalgets møde den 14. november 2019.
    John Dalsgaard Jensen tager kontakt til SHS - Stevns, hvorefter han giver Kultur & Fritid en tilbagemelding på ovenstående.

    Sagsfremstilling

    Svømmeklubben SHS Stevns søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til følgende kurser:

    • 3 x Kursus i Baby- og småbørnssvømning á kr. 700,00
      Formålet er at få ny viden og inspiration omkring undervisning i baby- og børnesvømning. På kurset vil der være workshops i både teori og praksis, og deltagerne kommer omkring: dyk, sanglege, forældre og rekvisitter som opdriftsmiddel, greb og dynamisk støtte, kommunikation og formidling, undervisningsdifferentiering, kvalitet i børnehøjde, aktivitetsudvikling og sparring.
    • 8 x DGI Hjælpeinstruktøruddannelse á kr. 3.400,00
      Kurset har til formål, at hjælpeinstruktøren bliver klædt godt og grundigt på til sit arbejde med at skabe et aktivt og motiverende undervisningsmiljø.
      Deltagerne uddannes til: at blive bevidst om sin rolle som hjælpeinstruktør og udfylde denne rolle aktivt og ansvarsbevidst, at kunne igangsætte og formidle aktiviteter og øvelser, og at skabe glæde ved svømning og vandaktiviteter, så svømmerne får lyst til mere.
    • 2 x kursus i Ocean Rescue Camp á kr. 2.300,00
      Kurset har til formål, at deltagerne lærer at varetage undervisningen i Ocean Rescue Camp. Kurset indeholder åbent-vand prøver og åbent-vand underviserprøver.
      Nytteværdi: Kurset er nødvendigt for at foreningen kan afholde DGI Ocean Rescue Camp til næste års aktiv sommer.
    • DL modul 2 á kr. 22.600,00
      På modulet vil deltagerne udvikle sine ledelseskompetencer, således at de kan udvikle og lede professionelle relationer, der understøtter kompetencer som samarbejde, trivsel, kvalitet og resultater i forhold til løsning af foreningens opgaver og behov.
      Deltageren vil blive præsenteret for teorier om magt, motivation, læring og dynamik på et gruppe- og individniveau samt teorier og metoder til at udvikle og lede professionelle samtaler, personale- og kompetenceudvikling. Deltageren vil i løbet af dette modul kunne reflektere over teorien i praksis samt udvikle sine færdigheder, så man kan:
      - Identificere, analysere og anvende teorier og metoder til at indgå i professionelle samtaler og relationer med medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter i og omkring organisationen.
      - Strukturere og udvikle professionelle relationer og samarbejde i foreningen ved anvendelsen af teknologier, metoder og data.
      - Anvende ledelsesinformation og metoder til at understøtte medarbejdernes læring og kompetenceudvikling både individuelt og i fællesskaber.

      Nytteværdi: Det er målet, at svømmeskolelederen vil udvikle kompetencer, så hun kan: Lede lærings- og udviklingsforløb med henblik på at realisere SHS-Stevns' ønskede effekt for faglighed og opgaveløsning i ledelsespraksissen, samt etablere, udvikle og lede professionelle relationer, der vil understøtte samarbejde, trivsel, kvalitet og resultater i forhold til SHS-Stevns' opgaver og behov.

    • Kursus i Organisation, udvikling og samskabelse á kr. 19.500,00
      Modulet sætter deltageren i stand til at:
      - Få et præcist sprog for forskellige organisatoriske processer.
      -Med det nye sprog få øje på nye sider af organisationen og de betingelser der ledes under.
      -Udvikle og planlægge styringsmæssige og strategiske tiltag i den organisatoriske kontekst, og i den forbindelse iværksætte implementering, forandring og forankring.
      -Iværksætte handleplaner og lede de organisatoriske og tværorganisatoriske processer med henblik på implementering og forankring.

      Nytteværdi: Det er målet, at svømmeskolelederen vil tilegne sig færdigheder, der understøtter forandringsprocesser, og at hun vil få kompetencer til at styre processer, der skaber udvikling, sammen med klubbens undervisere og den øvrige organisation.

    • Svømningens Grunduddannelse del 1 á kr. 4.000,00
      Kurset har til formål at give nye instruktører fundamentet for at blive gode undervisere. De får redskaber, viden og sparring, som gør dem i stand til at skabe en motiverende og lærerig undervisning. Herunder: Lærer at målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere en god svømmeundervisning, Få viden og redskaber, der skaber et trygt læringsmiljø og blive klædt fagligt på, så den enkelte svømmers færdigheder udvikles.

    Nytteværdi: For SHS-Stevns er det vigtigt kontinuerligt at uddanne trænere, instruktører og hjælpeinstruktører for at kunne opretholde en tidssvarende og velkvalificeret undervisning. SHS Stevns ønsker, at medlemmerne får bedst mulig undervisning på et højt fagligt niveau.

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 76.400,00.

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 49. Uddannelsespuljen - Rødvig Roklub

    application/pdf icon roedvig_roklub.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 4.189,50.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, Line Krogh Lay, Tomas Patheier og Tommy Knudsen.

    1. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    Rødvig Roklub søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til 3 x Speedbådskørekort á kr. 1.995,00.

    Her er tale om et intensivt kursus for øvede og begyndere i sejlads med planende båd. Kurset er en kombination af praktiske øvelser på havet, samt undervisning i de grundlæggende søvejsregler.
    Kurset afsluttes med en prøve med en censor fra Søfartsstyrelsen (Der ydes beståelsesgaranti på kurset).

    Nytteværdi: kunne anvende motorbåd i forbindelse med træning af foreningens unge medlemmer.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 5.985,00

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 50. Uddannelsespuljen - STG Vallø

    application/pdf icon stg_valloe.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 10.780,00.

     

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, John Dalsgaard Jensen, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Indstilling imødekommet.

     

    Sagsfremstilling

    STG Vallø søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til følgende kurser:

    • 5 x Fitnessinstruktør senior á kr. 2.155,00
      Kurset har til formål at klæde foreningens instruktører bedre på til at varetage træningen med ældre mennesker.
      Uddannelsen har fokus på at give seniorer en optimal træning.
      Seniorer har særlige muligheder og begrænsninger i forhold til træning i fitnesscentret, og det er vigtig viden i forhold til at kunne planlægge fitnessforløb for seniorer.
      På kurset bliver deltagerne klædt på til at træne seniorer og får viden om aldersrelaterede forandringer, mentale barrierer og nye muligheder for at træne seniorer, så de får fornuftige og varige resultater af deres træning.
      Kurset kommer ind på emnerne styrke- og konditionstræning, balancetræning, hukommelsestræning (kognitiv træning) samt det sociale element i træningen.

      Nytteværdi: I takt med den demografiske udvikling i Stevns kommune, som betyder en øget andel af ældre mennesker, er det vigtigt for foreningen at deres instruktører er klædt godt på til at varetage træningen for de ældste medlemmer.

     

     

    • 5 x Watttræning á kr. 925,00
      Formålet er at blive klogere på watttræning.
      På kursuset vil du blive præsenteret for de basale værktøjer til, som instruktør at forstå og bruge WATT som en aktiv del af din undervisning. Du kan deltage uanset, hvilken cykel du benytter i dit center. Dette kursus giver dig en grunduddannelse i brugen af WATT i Indoor Cycling.

      Nytteværdi: STG Vallø får nogle dygtigere instruktører, som kan varetage træningen for deres medlemmer på en ny spændende måde. Derudover kan det være med til at tiltrække nogle nye medlemmer, som tilvælger en sundere livsstil.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 15.400,00.

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 51. Uddannelsespuljen - Rødvig G & I

    application/pdf icon roedvig_gymnastik_og_idraetsforening_0.pdf

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. ansøgningen imødekommes med 70%. Det vil sige et maksimalt tilskud på i alt kr. 1.624,00.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, John Dalsgaard Jensen, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Indstilling imødekommet.

    Sagsfremstilling

    Rødvig Gymnastik og Idrætsforening søger om tilskud fra Uddannelsespuljen til 2 x kursus i Effektiv cirkeltræning/HIIT.

     

    På kurset bliver deltagerne inspireret til cirkeltræning med og uden redskaber. Deltagerne prøver tre forskellige cirkeltræningsprogrammer, hvor der er fokus på samarbejde, motivation og effektiv træning.

    Cirkeltræning kan også kaldes stationstræning. Det er træning, hvor ikke alle på holdet laver det samme. På kurset lærer deltagerne om hvad fordelen ved det er, og hvordan de sammensætter et sjovt og effektivt program, der passer til holdets deltagere.

     

    Nytteværdi: Udvikling af træner, styrker deres motivation og giver mulighed for udvikling af deres hold i foreningen. Samt give bedre tilbud til foreningens medlemmer, når trænerne bliver udviklet i form af kurser.

     

    Den samlede kursusudgift foreningen søger om tilskud til er i alt kr. 2.320,00.

    Økonomi

    Uddannelsespuljen.

  • 52. Netværksmøde for alle folkeoplysende foreninger

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. der fastsættes en mødedato.
    2. Kultur & Fritid arbejder videre med rammerne og planlægning af dagen.

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, John Dalsgaard Jensen, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

    1. Torsdag den 30. januar 2020 kl. 19.00 i Sydstevnshallen.
    2. Indstilling imødekommet.

    Sagsfremstilling

    Som tidligere praktiseret foreslår Kultur & Fritid, at FOU afholder et netværksmøde for alle godkendte folkeoplysende foreninger.

     

    På mødet foreslås det, at der informeres om budget, tilskudsordninger, og at der inviteres en oplægsholder, der kan inspirere foreningerne med et aktuelt emne.

  • 53. Diverse orienteringer - FOU den 3. oktober 2019

    Indstilling

    Kultur & Fritid indstiller til FOU, at

    1. orientering tages til efterretning.
    2. orientering tages til efterretning.
    3. orientering tages til efterretning.

     

    Beslutning

    Deltog ikke ved behandling af sagen: Helle Bech, John Dalsgaard Jensen, Line Krogh Lay og Tomas Patheier.

     

    Ad. 1 Orientering taget til efterretning.

     

    • Stevnsprisen - udvalget ønske samme procedure som sidste år.
    • Center for politik & Borger har indstillet til KB, via DIR SSU, AET og ØU, at der etableres et aktivitetshus i Acaciebo, Strøby Egede.
      Dagsordenspunktet vil blive endeligt behandlet til næste KB-møde.
    • Den 19. september afholdte Kultur & Fritid møde med alle fodboldklubberne med henblik på at fordele tiderne på kunstgræsbanen for sæson 2019/2020.
      Tiderne blev fordelt på demokratisk vis med stor respekt for hinandens behov.
    • Den 12. september afholdte Kultur & Fritid Åben conventus workshop for alle foreninger. På workshoppen havde foreningerne mulighed for at stille konkrete spørgsmål til brugen af programmet. Seks foreninger deltog i workshoppen, hvilket gjorde at workshoppen blev kvalitativ og målrettet.
    • For at hjælpe vores foreninger der tilbyder e-sport godt på vej, har Kultur & Fritid prioriteret at deltage i DGI's netværksmøde omkring e-sport.
      På netværksmøderne er der repræsentanter fra kommuner, foreninger og DGI.
    • I samarbejde med DGI og Stevns Frivillighedscenter afholder Stevns Kommune workshop i "ABC- forstør og forstærk fællesskabet" den 29. oktober 2019.
      Workshoppen har bl.a. til formål at give deltagerne inspiration til at tænke nye former for frivillighed og give dem værktøjer til at sikre en god velkomst af nye i foreningen.
    • Stevns Kommune skal snart i gang med den nye Stevnshal, og skal derfor fælde nogle træer i Munkegårdsparken i Store Heddinge. Arbejdet starter i uge 41 og det tager ca. to uger.
    • Stemmer på Stevns den 10. oktober 2019 - Kultur & Fritid opfordrer udvalget til at kigge forbi.
    • Stevns Mountain Bike har været udsat for hærværk.

     

    Ad. 2 Orientering taget til efterretning

    • Mange aktiviteter i Ungdomsskolen - Tidligere var engelsk meget populært blandt de unge, nu efterspørger de flere fysiske aktiviteter.
    • Bestyrelsen skal komme med ideer til eventuelle besparelser.
    • Til næste bestyrelsesmøde kommer SSP på besøg, hvor de bl.a. taler om kriminalitet og stofmisbrug.

     

    Ad. 3 Orientering taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    1. Orientering fra Kultur & Fritid
    2. Orientering fra Ungdomsskolen
    3. Følgende forening har ændret bestyrelse:

     -Rødvig Borgerforening