Referat

  • 327. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for BUL den 17. august 2021.


    Beslutning

    Godkendt.

  • 328. Status på sammenhængende børne- og ungepolitik - Orientering

    Resume

    BUL orienteres om status på sammenhængende børne- og ungepolitik overordnet, samt udkast til program for KB´s temamøde om dette 2. september.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

    1. orienteringen tages til efterretning og
    2. BUL kommenterer på udkast til program for KB´s temamøde.


    Beslutning

    1. Taget til efterretning.

    2. Udvalget tilsluttede sig udkastet til program.

    Beskrivelse af sagen

    Projektleder Sarah El Hamoumi deltager under punktet.

    Siden seneste orientering til BUL har der været afviklet 2. runde af workshops med omkring 50 interessenter fordelt på fire fysiske workshops.

    Formålet med workshoprunde 2 var, at deltagere kunne bidrage med yderligere kvalitetssikring af forslag til konkrete indsatser, samt tilkendegive hvilke indsatser, de i særlig grad ville anbefale KB at prioritere i det videre arbejde med den sammenhængende børne- og ungepolitik.

    Overordnede var alle deltagere til de fire fysiske workshops positive over for de forslag, der p.t. er på tegnebrættet. Der var dog deltagere fra 0 – 6 årsområdet, som oplevede, at der manglede indsatser til dette område. Det er der efterfølgende taget højde for, hvor denne målgruppe er blevet skrevet mere direkte ind i flere af indsatserne.

    Efter input fra workshoprække 2 er et forslag til indsats udgået fra kataloget. Dette er ”Bedre kendskab til hinanden i Kommunen”. Den overordnede ide med forslaget fandt deltagerne generelt relevant, men der blev set en del udfordringer med det konkrete forslag (årlig begivenhed for alle kommunens ansatte). Det blev generelt vurderet, at den tilknyttede økonomi og arbejdstid ikke ville stå mål med effekten

    De forslag, der særligt blev fremhævede positivt og relevant på tværs af fagområder til de fire fysiske workshops, var:

    • Forældrekursus – gravide og nybagte forældre
    • Forældrekursus – teenagere
    • Samarbejde mellem erhvervsliv og skole/ erhvervsklasser
    • Større mulighed for efteruddannelse
    • Udvidelse af Aktiv Sommer
    • Forbedring af fysiske rammer (skoler og dagtilbud)

    Den lovpligtige sammenhængende børnepolitik er nu indarbejdet som en del af den (politiske) sammenhængende børne- og ungepolitik i seneste udkast. Den lovpligtige sammenhængende børnepolitik skal beskrive, hvorledes kommunen arbejder tværgående med hhv. forebyggelse og indgribende indsatser. Dette vurderes fornuftigt at kunne beskrive som en del af den samlede politik, især set ift. til de pejlemærker der er politisk besluttet ift. den sammenhængende børne og unge politik.

    Udarbejdelse af ny lovpligtig sammenhængende børnepolitik indgår som delprojektet i udviklingsplan på socialområdet for børn og unge.

    KB temamøde om sammenhængende børne- og ungepolitik 2. september.

    Center for Børn & Læring har udarbejdet forslag til dagsorden for temamøde:

    Kl. 15.00 – 15.05: Goddag og velkommen v. udvalgsformand

    Kl. 15.05 – 15.50: Oplæg om historik for sammenhængende børne- og ungepolitik, gennemgang af forslag til indsatser samt opsamling på Workshop2 (Sarah, Daniel, Hanna)

    Kl. 15.50 – 16.00: PAUSE

    Kl. 16.00 – 16.40: Gruppearbejde omhandlende forslag til indsatser blandt KB-medlemmer (4 grupper)

    Kl. 16.40 – 16.55: 4 – 5 minutters opsamling pr. gruppe, hvor hver gruppe tilkendegiver deres holdning til de tre vigtigste forslag samt de tre mindst vigtige forslag. (BUL-medlemmer fordelt på grupperne og ansvarlig for opsamling fra deres gruppe=

    16.55 – 17.00: Opsamling og afrunding udvalgsformanden

    Det overordnede formål med temamødet er at få indikationer fra KB på, hvilke initiativer / indsatser, der synes at have en bred opbakning blandt KB-medlemmerne, samt hvilke forslag til indsatser, der ikke vurderes at skulle prioriteres.

    BUL tilkendegiver under punktet ønsker til dagsordensudkastet, og hvorvidt dette efterlever det politiske ønske ift. temamødets indhold og formål.

  • 329. Omkostningsneutral opnormering på børne- og ungeområdet - Beslutning

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal tilføres midler til styrkelse af hhv. afd. for udsatte børn og unge samt PPR/Familiehuset, som forventes som minimum af medføre tilsvarende fremadrettede besparelser på foranstaltninger på servicelovsområdet (Tilbud til børn og unge med særlige behov) i form af mindre brug af eksterne konsulenter til at udføre foranstaltninger.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. Afd. for udsatte børn og uge tilføres 183.000 kr. i 2021 og 550.000 kr. fra budget 2022
    2. PPR / Familiehuset tilføres 367.000 kr. i 2021 og 1.100.000 kr. fra budget 2022
    3. finansiere udgiftsbevillingen i 2021 ved at reducere budgettet til tilbud til børn og unge med særlige behov med 250.000 kr. og ved forbrug af kassebeholdningen på 300.000 kr.
    4. finansiere udgiftsbevillingen i 2022 og overslagsårene på 1.650.000 kr. ved en reduktion af budgettet til børn og unge med særlige behov med 2.150.000 kr.
    5. Udgiftsbevilling og finansiering fra 2022 og overslagsårene medtages i budgetforslag 2022 som et balanceforslag.

    Beslutning

    Anbefales.


    Beskrivelse af sagen

    Center for børn og læring implementerede efter beslutning i BUL en stor omlægning af kommunens tidlige indsats ift. udsatte børn og familier i december 2020. Et væsentlig formål med denne omlægning var over tid at kunne reducere omfanget af ”tunge sager / underretninger” fra sundhedsplejen, dagtilbud og skoleområdet via tidlig og rettidige indsatser, som oftest af forebyggende karakter. Som en del af dette, så deltager rådgiverne nu i betydeligt omfang i konsultative / afklarende møder med institutioner. Dertil er der deltagelse i, hvis formålstjenstligt, i FamilieTeamMøder (FTM) med forældre, institution mm., hvor problematikker diskuteres med forældrene med henblik på at finde fælles løsninger, der kan iværksættes hurtigt

    Børn og Læring rokerede med denne omlægning øget kapacitet til konsultative indsatser og tilsvarende reduceret kapacitet til arbejdet i eksisterende sager, både for afd. for udsatte børn og unge (UBU) og for PPR/Familiehuset. For at muliggøre dette i UBU, blev der tilført øget normering til afd. i budget 2021, som bragte det gennemsnitlige sagstal under 30 sager pr. rådgiver. Der blev som forudsætning for dette i budgettet bl.a. besluttet en reduktion i budget for foranstaltninger på 550.000 kr., begrundet i at øget sagsbehandlerkapacitet medførte hurtigere og mindre indgribende foranstaltninger i en række nye sager.

    Status for UBU / rådgiverne

    Sagstallet er steget fra 445 sager den 31. august 2020 til 496 sager pr. 31. maj 2021. Dette betyder, at de fleste rådgivere nu er over 30 sager, med et gennemsnit på mellem 32 - 33 sager. Der er flere årsager til dette, men en væsentlig årsag er en stor stigning i mellemkommunale underretninger ifbm. tilflytning til Stevns Kommune. Mellemkommunale underretninger fører til sager, der kræver stor indsats oftere end underretninger fra andre underrettere. Der er dertil ledelsens vurdering, at opstarten af den tidligere tværfaglige indsats, og den tidsforbrug dette medfører, har medført at, at der er mindre tid til opfølgning og få ”lukket sager”, end det var muligt inden opstart af tidlig indsats. Det er fortsat vurderingen, at den nye struktur med fokus på tidlig tværfaglig indsats på længere sigt vil reducere den samlede sagstyngde i afdelingen.

    Der er oparbejder cirka 600 flextimer blandt personalet i 1. halvår 2021. Det er ledelsens vurdering, at det arbejdspres, det oparbejdede overarbejde er udtryk for, ikke er bæredygtigt på sigt, og bør adresses ift. arbejdsmiljøet, som en fortsættelse af de seneste års fokus på at modvirke arbejdsrelaterede sygemeldinger. Dette har været en underliggende fokus for udviklingsplaner på det børne- og unge, da langtidssygemeldinger ikke kan rummes uden at medføre en nedgang i serviceniveau og lovformelighed. Evt. vikarkapacitet til at dække sygemeldinger koster cirka 75.000 kr. om måneden.

    Foranstaltningsøkonomi har generelt været i en positiv udvikling de seneste år. Ift. kapacitet skyldes dette primært to ting

    • Et fokus på at lukke sager og foranstaltninger, når udvikling i barnets trivsel/forældreevne tilsiger dette
    • Et fokus på at undgå anbringelser og / eller starte hjemgivelsesprocesser, ofte med massiv støtte, når situationen tilsiger dette.

    For begge ovenstående områder gæder, at det er nøgleområder ift. at reducere forbrug til foranstaltninger, men det er også arbejdstunge områder for personalet. Indsatser i eksisterende sager får oftest lov til at køre videre, hvis sagspresset er for højt, da der er stort fokus på at få truffet afgørelse om hjælp til ”nye familier” rettidigt og med rette sagsskridt ift. loven.

    Alternativer til anbringelser og/eller hjemgivelser er meget arbejdstunge processer, da de kræver stor og vedvarende indsats i familien for at kunne reagere, såfremt indsatsen ikke virker, og det skal ende med en anbringelse eller fortsat anbringelse.

    Når sagsbelastningen bliver for stor, så reduceres muligheden for ovenstående indsatser – og det medfører dermed en stigning i forbrug til foranstaltninger. Det er forvaltningens estimat, at tilførslen af lønmidler til en yderligere stilling i et gennemsnitligt driftsår vil modvirke en identisk stigning i foranstaltning. Det kan dog ikke forudsiges, præcis hvilke foranstaltningsform, hvor stigningen modvirkes. Dertil er vil dette også have en positiv indvirkning på sagsbehandlingen kvalitet og progression.

    Den foreslåede opnormering svarer til 1 årsværk for socialrådgiver. Ved denne opnormering, vil det gennemsnitlige sagstal blive reduceret til cirka 30 sager pr. rådgiver.

    Status for PPR/Familiehuset

    PPR / Familiehuset udfører langt størstedelen af de tidlige forebyggende indsatser, der besluttes i den nye struktur. Der er, som strategien har som mål, sket en stor stigning i tidligere indsatser. Dette har medført, at der ikke er intern kapacitet til at kunne varetage alle de forebyggende indsatser, der besluttes i det tidlige tværgående samarbejde. Forebyggende indsatser, der ikke er kapacitet til i PPR/Familiehuset sendes tilbage til UBU, hvor socialrådgiver skal finde ekstern leverandør, indgå kontrakt m.m., samt overvåge progressionen ift. kontrakt.

    De øgede arbejdsopgaver for PPR/Familiehuset har medført et pres på personalet og arbejdsmiljøet, som ikke er bæredygtigt. Det er vigtigt med fokus på at forhindre arbejdsrelaterede sygemeldinger, da foranstaltninger ved sygemelding i stedet skal indkøbes hos eksterne konsulenter til en højere timepris. Alle langtidssygemeldinger i PPR/Familiehuset udløser dermed en direkte omkostning på foranstaltningsbudgettet. Ud over stigning i antal af forebyggende indsatser, er PPR/Familiehuset også påvirket at, at der er en stigning i skolesager der kræver udarbejdelse af PPV (Pædagogiske Psykologisk Vurdering). En del af årsagen til dette er øget tilflytning af børn med særlige skolebehov.

    Intern omkostning for en ”borgertime” i PPR/fam.hus er beregnet til 650 kr./timen alt inklusiv (forberedelse, ferier, lokaler, vand, varme osv.), uanset om indsatsen udføres familieterapeut, psykolog eller en tredje faglighed. Eksternt leverandører koster pr. tilsvarende ”borgertimer” cirka 850 kr./timen for ydelser udført af ”ikke-psykolog” op til cirka 1250 kr./timen for ydelse udført af psykolog (transaktionsomkostninger til indgåelse og opfølgning på kontrakter mm. indgår ikke i disse).

    Ydelser, der ikke er kapacitet til internt i PPR/Familiehuset, bliver derfor videresendt til løsning hos eksterne, hvilket medfører en dyrere løsning af opgaven, uden at denne skønnes at have højere kvalitet, end kvaliteten ved intern løsning af opgaven. I en række tilfælde er det et ønske fra familien, at forebyggende indsats om muligt udføres at ansat i Familiehuset, der var med til famiiens FTM (Familie Team Møde), da der er skabt en relation og tillid til denne konkrete ansatte.

    Den foreslåede opnormering svarer til 2 årsværk for psykologer / familieterapeuter.


    Finansiering og opfølgning

    Behovet for intern kapacitet ift. eksterne konsulenterydelser fremadrettet kan ikke forudsiges præcist, og er derudover påvirket at naturlig varians hen over tid. Den af forvaltningen foreslåede opnormering er et estimat af, hvad der med ret stor sikkerhed kan finansieres via tilsvarende besparelser på foranstaltninger fra eksterne konsulenter. Det er svært at bruge historiske regnskabsdata, da omfanget af de tidligere indsatser har været stigende siden implementering af ny struktur og forventes fortsat at ville stige i 2022. Den tidligere indsats vil, over tid, medføre et mindre forbrug til indgribende foranstaltninger, herunder anbringelser. Denne sammenhængskæde kan dog ikke følges og dokumenteres på enkeltsagsniveau.

    Det vil ikke være muligt at kunne opgøre præcis hvilke besparelse, opnormeringen medfører. Den samlede økonomi til foranstaltninger er meget påvirkelig af dyre enkeltsager, herunder anbringelsessager, og enkelte til- og fraflytning af udsatte familier, kan medføre mer- eller mindreforbrug på syv-cifrede beløb. Opfølgning på den samlede økonomiske effekt af opnormering ift. udgifter til eksterne konsulenter vil derfor også skulle ske på basis af kvalitative data, som supplement til regnskabstal.

    Omkostning til det øgede omfang af tidlige indsatser, der kunne varetages af to fuldstidsstillinger til en lønsum af 1,1 mio. kr., er i seneste version af budget 2022 indregnet ud fra opgaven, som hidtil skal varetages af eksterne konsulenter med en gennemsnitlig timepris på 950 kr. Ved denne gennemsnitlige timepris betales der 1,6 mio. kr. til eksterne konsulenter. Såfremt nærværende forslag om opnormering af PPR/Familiehuset vedtages, kan denne udgiftspost reduceres med 1,6 mio. kr. i budget 2022, hvilket er en nettobesparelse i det samlede budget 2022 på 500.000 kr.

    Omkostninger til foranstaltninger under et er i seneste version af budget 2022 estimeret ud fra nuværende personalenormering i UBU. Såfremt UBU opnormeres med en stilling, kan det samlede estimat for foranstaltningsøkonomi reduceres med 550.000 kr. i budget 2022



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en udgiftsbevilling på 550.000 kr. i 2021, som finansieres med 250.000 kr. fra tilbud til børn og unge med særlige behov og 300.000 ved forbrug af kassebeholdningen. Udgiftsbevilling på 1.650.000 kr. i overslagsårene og reduktion af budgettet til tilbud til børn og unge med særlige behov medtages i balancekataloget i budgetforslag 2022.

  • 330. IT-baseret fagsystem til Familiehuset - Anlægsbevilling

    Resume

    KB skal godkende anlægsbevilling til indkøb og implementering af IT-baseret fagsystem til PPR/Familiehuset.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. give en anlægsbevilling på 250.000 kr. til indkøb og implementering af IT-baseret fagsystem til PPR/Familiehuset i 2021
    2. finansiere anlægsbevillingen ved at frigive en del af rådighedsbeløbet på 300.000 kr. til IT-baseret fagsystem.
    3. det resterende rådighedsbeløb på 50.000 lægges i kassen (forøger kassebeholdningen)
    4. den årlige stigning på 36.000 kr. i driftsomkostning og udgiften til aflevering af data til Rigsarkivet på estimeret 150.000 kr. i 2022 på driften medtages i budget 2022, som en ændring inden for vedtaget service.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    PPR/Familiehuset, som blandt andet varetager PPR-funktioner, gør i dag brug af IT-systemløsningen KINGO, som det primære it-baserede fagværktøj til daglig registrering, journalisering og opfølgning på egen sagsbehandling.


    KMD A/S har meddelt, at det system KINGO, som hidtil er anvendt af PPR, nedlægges, idet det ikke anses for værende tidssvarende. Der blev derfor i budget 2020 afsat et rådighedsbeløb på 300.000 kr. til indkøb og implementering af nyt fagsystem.


    Der har igennem det seneste halvandet år været afdækket markedet for PPR-systemet i en styregruppe bestående af centerchef for børn og læring, PPR-ledelsen, 3 medarbejderrepræsentanter fra PPR samt projektleder fra IT. Der har i den forbindelse være flere leverandører i spil, som alle har været til et eller flere præsentationsbesøg hos styregruppen. Der har dertil op til valget af system været besøg hos leverandører, samt indhentet input fra kommuner, der allerede måtte benytte et givent PPR-system.


    Proces med endeligt valg af nyt PPR-systemet, har været strakt ud, da en række af de potentielle leverandører er forholdsvis nye på markedet, og det derfor har været ønskeligt at kende det endelige program / produkt inden afgørelse om leverandør blev truffet.


    Som kriterier for systemvalg har indgået samlet økonomi for programmet (indkøb, licens), datasikkerhed, mulighed for at understøtte effektive arbejdsgange og frigive tid hos personalet samt borgerrettede brugerflader.


    På baggrund af ovenstående er valget faldet på fagsystemet JOSA.


    Budgettet for indkøb og implementering ser således ud:


    Den årlige driftsudgift udgør 66.000 kr. Den nuværende driftsudgift til KINGO er 30.000 kr. Det vil sige, at de årlige driftsudgifter øges med 36.000 kr.


    Der er i forbindelse med afdækning af nyt system konstateret, at der er et efterslæb på at aflevere data fra Kingo til Rigsarkivet. Dette skal ske ved datatræk hos leverandør, og der forhandles i øjeblik om pris for dette. det er pt. estimeret til 150.000 kr. Denne omkostning er ikke en konsekvens af systemskiftet, men er blevet opdaget ifbm. systemskiftet.


    For JOSA vil der være en udgift hvert 5. år på 150.000 kr. til udtræk af dato til arkivering i Rigsarkivet. Udgiften medtages i budget 2022.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en anlægsbevilling på 250.000. Bevillingen bliver finansieret af en del af det afsatte rådighedsbeløb på 300.000 kr. til indkøb og implementering af nyt fagsystem til Familiehuset i budget 2021. Det resterende rådighedsbeløb på 50.000 kr. kan lægges i kassen og forøger hermed kassebeholdningen.


    Den årlige merudgift på den almindelig drift på 36.000 kr. og udgiften i 2022 på 150.000 kr. vedrørende aflevering af data til Rigsarkivet medtages i budget 2022, som en ændring inden for vedtaget service.

  • 331. Dagsorden til dialogmøde på skoleområdet - Godkendelse

    Resume

    BUL skal behandle dagsorden for lille dialogmøde den 21. september 2021.


    Sagen har tidligere været behandlet på BUL-mødet den 8. juni 2021 (nr. 318).





    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

    1. give input til dagsordenen til lille dialogmøde den 21. september 2021 på Rådhuset

    2. bemyndige center for børn og læring til at udarbejde og udsende endelig dagsorden efter input fra skolebestyrelserne

    Beslutning

    1. Forslaget i sagsfremstillingen blev godkendt.

    2. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Jf. Styrelsesvedtægten for Stevnsskolerne deltager alle skolebestyrelsesmedlemmer, elev- og medarbejderrepræsentanter samt skole- og afdelingsledere på de store dialogmøder.


    Skoleleder og skolebestyrelsesformænd deltager på de små dialogmøder.


    Forvaltningen er i gang med at indhente ønsker fra de tre folkeskoler til emner til dialogmødet.


    Forvaltningen foreslår følgende emner som mulige punkter til drøftelse på dialogmødet:


    1. Fremtidigt form og indhold af dialogmøderne med folkeskolerne
    2. den centrale arbejdstidsaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (A20) med særlig fokus på samarbejdet om udarbejdelsen af en kommunal plan forud for hvert skoleår, hvor kommunale beslutninger fremgår, herunder kommunalt inititerede projekter. Med særligt fokus på skolebestyrelsernes ønske om inddragelse / information om denne proces.
    3. Status på erfaringer fra corona, hvad er lært, hvilke særlige indsatser er igangsat for statslige støttemidler
    4. Åben skole - nuværende status, sammenhæng med "kulturel rygsæk", er der noget der kan søges benyttet mere?


    Retsgrundlag

    Folkeskolelovens §46a

  • 332. Opstartsmøde med interessenter om SFO2 i Stevns Kommune - Orientering

    Resume

    BUL orienteres om status for planlægningen og afholdelse af møde med intressenter vedrørende SFO2

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

    1. tage orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen besluttede i budgetaftale 2021, at Udvalget for børn, unge og læring i 2021 skulle analysere og vurdere muligheden for at gentænke SFO2 med følgende begrundelse:


    "Parterne er enige om, at skolefritidsordningen (SFO2) for de største børn skal gentænkes. I lyset af Corona er en del børn stoppet i skolefritidsordning og tilbringer tiden alene hjemme i stedet for. Børneudvalget bruger 2021 på at gentænke tilbuddet, så der kan tilbydes et attraktivt alternativ til det at være alene hjemme.”


    Som en del af processen har BUL besluttet følgende på april mødet (sag nr. 293):


    ”August 2021: Der gennemføres workshop med interessenter til SFO med politisk deltagelse. Interessenter inkluderer SFO´erne, foreningslivet, bibliotekerne, musikskolen, ungdomsskolen, Stevns Frivillighedscenter, forældrerepræsentanter, BUPL, FOA og Lærerforeningen. Yderligere interessenter kan identificeres og tilføjes.”


    Forvaltningen har inviteret til opstartsmøde med interessenter den 23. august kl. 16-18 i Stevns Hallen.


    Udover de ovennævnte interessenter, har forvaltningen inviteret medarbejderrepræsentanter fra SFO2, repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget, SSP-konsulent, Leder af Hastrupskolens SFO, Køge Kommune (Troels Karup Clausen) og konsulent ved BUPL (Trine Ankerstjerne).


    Trine Ankerstjerne er inviteret for at udfolde fritidspædagogikkens betydning og de forskellige perspektiver for hvad der danner grundlag for god pædagogfaglighed. Troels Clausen vil bidrage med indsigt i driften af Hastrupskolens SFO, herunder hvordan projektorientering og medbestemmelsesprincippet skaber fremdrift i deres klubtilbud. Derudover vil lederne for SFO2 tilbuddene i Stevns Kommune fortælle om indhold, form og perspektiver på fritidspædagogikken i deres tilbud. De deltagende interessenter vil blive inddraget aktivt undervejs, så der skabes et samlet overblik over visioner, bidrag og ønsker for fremtidens SFO2 tilbud.


    Dagsorden tilsendes forud for mødet.

  • 333. Ankestyrelsens omgørelsesprocenter 2020 - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_laesevejledning_til_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_ankestatistik_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_-_ankestatistik_ssus_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_ankestatistik_aets_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_5_-_ankestatistik_buls_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_6_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_socialomraadet_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_7_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_boernehandicapomraadet_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_8_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_voksenhandicapomraadet_2020_0.pdf

    Resume

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Med denne sag fremlægges Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2020 samt Social- og Indenrigsministeriet kommuneopdelte danmarkskort på socialområdet. Sidstnævnte skal ifølge lovgivningen forelægges kommunalbestyrelsen årligt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB, via chefgruppen, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Chefgruppen, 9. august 2021, pkt. 4:

    Drøftet. Det skal fremgå af præsentationen for udvalgene, hvad omgørelsesprocenterne giver anledning til af indsatser fremad.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.


    Ankestyrelsen udsender hvert halve år statistik over sine afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. Én gang om året offentliggør Social- og Indenrigsministeriet desuden kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet (men altså ikke beskæftigelsesområdet). Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens danmarkskort på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.


    Ankestatistikken vedrører lovgivning, som ligger under henholdsvis SSU, AET og BUL. En uddybning for hver af de tre udvalg findes i hhv. bilag 3, 4 og 5.


    Begrebsdefinitioner

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.


    Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret).


    Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, jf. også s. 1 i ”Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager”, der er vedhæftet som bilag nr. 1.


    Herudover kan sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen havne i kategorien:

    • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.


    De afviste/henviste klager tæller ikke med i omgørelsesprocenten.


    Omgørelsesprocenter

    Af Ankestyrelsens statistik fremsendt for hele 2020 fremgår det, at Ankestyrelsen har modtaget 107 sager fra Stevns Kommune. Se tabel 2 i ”Ankestatistik 2020”. I 2019 modtog Ankestyrelsen i alt 129 sager fra Stevns Kommune. Det kan dermed konstateres, at der er sket et væsentligt fald i antallet af sager indbragt til Ankestyrelsen fra 2019 til 2020.


    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.

    Forkortelserne står for: LAB = Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAS = Aktivloven, PL = Lov om socialpension, SDP = Lov om sygedagpenge, SEL = Serviceloven, ØVR = øvrige.


    Heraf er de 12 af sagerne afvist, dvs. Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 95 sager fra Stevns Kommune. Heraf relaterer de 41 sig til beskæftigelsesområdet og de 49 til socialområdet, heraf 28 sager på BUL's område og 21 sager på SSU’s område. De sidste 5 sager relaterer sig til øvrige områder. For en uddybning af øvrige områder henvises til s. 2 i ”Ankestatistik 2020”, der er vedlagt som bilag nr. 2.


    Stevns Kommune har en omgørelsesprocent på 38, hvilket er noget højere end landstotalen på 29. Se tabel 4 i ”Ankestatistik 2020”. Disse tal skal ses i forhold til, de mange sager, der behandles på beskæftigelses- og socialområderne pr. år og hvor mange afgørelser, der ikke påklages. Samtidig bør det nævnes, at procenten for sager, der stadfæstes er 62.

    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.


    Danmarkskort over omgørelsesprocenter

    De kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet viser omgørelsesprocenter for socialområdet generelt og for specifikke paragraffer indenfor hhv. børnehandicap og voksenhandicap. De tre kort er vedlagt som hhv. bilag 6, 7 og 8. Kortene findes på ministeriets hjemmeside: https://sm.dk/danmarkskort/2021 (for at få danmarkskortene frem på hjemmesiden kræver det, at man accepterer cookies - først når det er gjort, er de tre kort tilgængelige). Talgrundlaget for danmarkskortene er det samme, som omtalt ovenfor.


    Socialområdet generelt

    Af Danmarkskortet for socialområdet generelt fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 49 afgørelser fra Stevns Kommune i 2020. I 25 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 51. De omgjorte afgørelser består af 8 ændrede/ophævede sager (16 %) og 17 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (35 %). Det giver en stadfæstelsesprocent på 49.


    På landsplan er omgørelsesprocenten i 2020 på socialområdet 36, fordelt på 9 % ændrede/ophævede og 27 % hjemviste. Stadfæstelsesprocenten på landsplan er 64.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 991 borgere i Stevns Kommune, der modtog én af de ydelser, der indgår i danmarkskortet. (Tal hentet fra danmarkskort for 2019).


    Børnehandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
    • Merudgiftsydelse § 41
    • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
    • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 20 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 60 og en stadfæstelse på 40 %. De omgjorte afgørelser består af 6 ændrede/ophævede sager (30 %) og 6 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (30 %).


    På landsplan er 15,5 % af sagerne ændrede/ophævede, 36,5 % er hjemvist og 48 % er stadfæstet. På landsplan giver det en omgørelsesprocent på 52.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 141 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2019.


    Voksenhandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Voksne - kontante tilskud § 95
    • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
    • Voksne - ledsageordning § 97
    • Voksne - merudgifter § 100


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen kun har truffet 3 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (67 %).


    På landsplan er 7 % af sagerne ændrede/ophævede, 35 % er hjemvist og 58 % er stadfæstet. Det landsplan giver en omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet på 42.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 41 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

    Retsgrundlag

    Retssikkerhedslovens § 79 b.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 334. Budgetforslag 2022 - BUL - Godkendelse

    application/pdf icon budgetforudsaetninger_2022_v2_0.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022_v2_-_med_beslutninger.pdfapplication/pdf icon lov-_og_cirkulaereaendringer_-_budgetforslag_2022_v2_-_med_beslutninger.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_service_-_budgetforslag_2022_v2_-_med_beslutninger.pdfapplication/pdf icon balancekatalog_-_budgetforslag_2022_v2_-_med_beslutninger.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_til_budget_2022_-_boern_laering_-_med-omraadeudvalg_-_modt._29.06.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_bupl_sydoest_-_modtaget_15.07.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_omraade_nordstevns_-_foraeldrebestyrelsen_-_modt._29.06.21_0.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_til_budget_2022_-_omraade_nordstevns_-_med-lokaludvalg_-_modt._01.07.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_omraade_sydstevns_-_foraeldrebestyrelsen_-_modt._05.08.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_laererkreds_44_-_modt._05.08.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_stroebyskolen_-_skolebest._og_med-lokaludvalg_-_modt._10.08.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_store_heddinge_skole_-_skolebest._mv._og_med_-_modt._04.08.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_hotherskolen_-_skolebest._-_modt._06.08.21_0.pdfapplication/pdf icon bemaerkninger_til_budget_2022_-_hotherskolen_-_med-lokaludvalg_-_modt_06.08.21_0.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_budget_2022_-_udsatteraadet_-_modt._06.08.21_0.pdf

    Resume

    BUL behandler budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2022, version 2 og indgår i den videre budgetproces.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til BUL, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    1. Behandlet.

    2. Afventer videre politiske drøftelser.

    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 på egne politikområder.


    På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne, herunder konsekvenser af ny økonomiaftale for 2022, og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.


    Modtagne høringssvar er vedhæftet som bilag til sagen.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 2:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Balanceforslag
    • Anlægsønsker


    Budgetforslag 2022 på BUL´s område

    På BUL´s områder er der i 2022 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    • Overførselsudgifter: Ingen (Ingen ændringer i forhold til version 1)
    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: +4,3 mio. kr. (0,7 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: -0,4 mio. kr. (Ingen ændringer i forhold til version 1)


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    • Lov- og cirkulære ændringer: +2,2 mio. kr. (2,2 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Udover vedtaget service: +0,8 mio. kr. (0,8 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Balanceforslag: -3,3 mio. kr. (0,5 mio. kr. mere i forhold til version 1)
    • Anlægsudgifter: 7,6 mio. kr. (3,1 mio. kr. mere i forhold til version 1)


    Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.


    Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”


    Den videre budgetproces

    Budget 2022 1. behandles i ØU den 24. august og i KB den 2. september.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 28. september og i KB den 5. oktober.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2022.

  • 335. Kompensation til private dagtilbud for Covid-19-relaterede udgifter 2020 - Beslutning

    application/pdf icon bilag_bul_kompensation_for_coronarelaterede_merudgifter_-privatinstitutioner.docx_0.pdf

    Resume

    Kommunen har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2021 modtaget kompensation for Covid-19-relaterede merudgifter i 2020. Kompensationen dækker også de Covid-19-relaterede udgifter i private tilbud. Der er tidligere udbetalt tilskud for perioden 15. april til 10. maj 2020. Der skal derfor tages stilling til omfanget af kompensationen til de private daginstitutioner og børnepassere for resten af 2020 samt finansiering af kompensationen.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via direktionen, BUL og ØU, at

    1. der ydes fuld kompensation direkte til de private pasningstilbud for deres Covid-19-relaterede merudgifter i perioden 11. maj - 31. december 2020
    2. gives en tillægsbevilling på 305.000 kr. til konto for private pasningsordninger i 2021
    3. finansiere udgiftsbevillingen ved forbrug af kassebeholdningen. Kommunerne er under ét kompenseret for skønnede merudgifter til corona (via bloktilskuddet)

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 3:

    Anbefalet.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Kommunerne har i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 modtaget kompensation for Covid-19-relaterede udgifter i 2020. Kompensationen omfatter også de private pasningstilbud herunder børnepasserne. KB besluttede på mødet den 17. december 2020 at yde fuld kompensation for perioden 15. april - 10. maj 2020. Der skal derfor tages stilling til kompensation for perioden 11. maj -31. december 2020.

    Det fremgår ikke at aftalen hvordan de private pasningstilbud skal kompenseres, men KL skriver ”Da kompensationen både dækker merudgifter i kommunale og private tilbud bør kommunen gå i dialog med de private institutioner omkring COVID-19 relaterede udgifter og i dialogen finde et niveau for kompensation til de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.”

    På den baggrund har Børn & Læring indhentet oplysninger om dokumenterede merudgifter fra de tre privatinstitutioner og alle de private pasningsordninger for perioden 11. maj - 31. december. Oversigt over de modtagne opgørelser vedlægges som bilag.

    Efter reglerne i dagtilbudsloven kan kommunen udelukkende kompensere de private pasningstilbud for Covid-19-relaterede udgifter via et tillægsbudget, hvori de budgetterede bruttodriftsudgifter øges, og dermed beregningsgrundlaget for tilskud til alle tilbud og pasningsordninger samt forældrebetalingen. Børne- og Undervisningsministeriet har 3. juli 2020 udstedt bekendtgørelse om kompensation for merudgifter i dagtilbud m.v. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med genåbning heraf. Bekendtgørelsen giver kommunen hjemmel til at udmønte kompensationen for Covid-19 relaterede merudgifter direkte til institutionerne.

    De modtagne opgørelser viser et samlet Covid-19-merforbrug på i alt 305.000 kr. i perioden 11. maj - 31. december 2020. Der er tidligere beviliget kompensation for perioden 15. april - 10. maj 2020 med i alt 73.000 kr.                                                

    En sammenligning med det kommunale Covid-19-merforbrug viser at de private tilbuds merudgifter ligger væsentlige under merudgiften pr. barn i de kommunale dagtilbud, hvorfor det anbefales at der direkte til institutionerne ydes fuld kompensation for perioden 11. maj - 31. december 2020

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører en yderligere bevilling på Private pasningsordninger på 305.000 kr., som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen. Kommunerne er under et kompenseret for skønnede merudgifter til corona (via bloktilskuddet)

  • 336. Tilskud til faglige udfordringer og trivselsfremmende aktiviteter - Godkendelse

    application/pdf icon aftaletekst_-_haandtering_af_faglige_udfordr._af_01.06.21_0.pdfapplication/pdf icon aftaletekst_sommer-_og_erhvervspakke_af_04.06.21_0.pdfapplication/pdf icon bilag_1_fordeling_af_tilskud_0.pdfapplication/pdf icon orienteringsbrev_til_kommunalbestyrelser_af_15.07.21_0.pdfapplication/pdf icon orienteringsbrev_til_kommunalbestyrelser_af_29.06.21_0.pdf

    Resume

    Folketinget har indgået aftale om håndtering af faglige udfordringer og trivselsfremmende aktiviteter for folkeskoler, SFO´er samt fritids- og klubtilbud. I den forbindelse får Stevns Kommune et statsligt tilskud på i alt 453.000 kr.


    KB skal bevilge og udmønte midlerne på baggrund af retningslinierne i aftalen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. give en udgiftsbevilling på 327.000 kr. til håndtering af faglige udfordringer, fordelt med 139.000 kr. til Strøbyskolen, 107.000 kr. til Store Heddinge Skole og 81.000 kr. til Hotherskolen
    2. give en udgiftsbevilling på 126.000 kr. til trivselsfremmende aktiviteter, fordelt med 53.000 kr. til Strøbyskolen, 41.000 kr. til Store Heddinge Skole og 32.000 kr. til Hotherskolen
    3. finansiere udgiftsbevillingerne ved forbrug af kassebeholdningen (kassebeholdningen forøges tilsvarende ved midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2021)

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 1:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Regeringen og aftalekredsen for rammeaftale om plan for genåbning af Danmark har den 1. juni 2021 indgået en aftale og afsat 115 mio. kr. til håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen. Med aftalen er der også udvidede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022. Herudover er indgået aftale den 4. juni 2021 omkring trivselsfremmende aktiviteter (Sommer- og erhvervspakke)


    Tilskuddene udmøntes gennem midtvejsreguleringen af bloktilskuddet efter indbyggertal og skal anvendes inden udgangen af 2021.


    Med aftalen den 1. juni 2021 er anvendelse af midler fra Trivselspakke 1 forlænget. Det vil sige, at tilskud til styrkelse af faglighed og trivsel i folkeskolen ikke skal bruges inden udgangen af juli måned, men er forlænget til udgangen af 2021. KB bevilgede og udmøntede midlerne den 28. april 2021, sag nr. 613.


    Tilskud til håndtering af faglige udfordringer

    Med aftalen fra den 1. juni 2021 omkring håndtering af faglige udfordringer mv. modtager kommunerne i alt 83 mio. kr. til folkeskoler, SFO´er samt fritids- og klubtilbud mv., hvoraf Stevns Kommune modtager 327.000 kr. Det er op til kommunerne/institutionerne, hvorledes de afsatte midler skal anvendes lokalt.


    Midlerne kan anvendes til aktiviteter i sommerferien og hen over efteråret. Skoler og kommuner får mulighed for fortsat at gøre brug af en række frihedsgrader i det kommende skoleår. Det drejer sig om muligheden for at:

    • konvertere understøttende undervisning
    • Ikke at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter
    • fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i.


    Det foreslås, at tilskuddet fordeles efter elevtallet i de tre folkeskoler:



    Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan midlerne fordeles mellem skole og SFO, inden for retningslinierne i aftalen.


    Tilskud til trivselsfremmende aktiviteter

    Med aftalen af 4. juni 2021 omkring sommeraktiviteter, midler til trivselstiltag, modtager kommunerne i alt 32 mio. kr. til trivselsfremmende aktiviteter i skole, SFO, fritids- og klubtilbud til børn og unge, hvoraf Stevns Kommune modtager 126.000 kr. Det er op til kommunerne selv at beslutte, hvordan de afsatte midler skal anvendes lokalt, herunder prioriteringen mellem skoler, fritidstilbud mv.


    Midlerne kan anvendes til f.eks. sommerferieaktiviteter, lejrskoler, åbne skole-aktiviteter, ekskursioner eller lignende.


    Det foreslås, at midlerne tildeles til skoler/SFO efter børnetal i SFO´erne, med følgende fordeling:



    Det er op til den enkelte folkeskole, hvordan midlerne fordeles mellem skole og SFO, inden for retningslinierne i aftalen.



    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen medfører udgiftsbevillinger på i alt 453.000 kr., som finansieres ved forbrug af kassebeholdningen. Bloktilskuddet bliver tilsvarende højere ved midtvejsreguleringen i 2021, som medfører en forøgelse af kassebeholdningen. Netto medfører det ingen ændring i kassebeholdningen.

  • 337. Status på implementering af Sundhedspolitikkens Handleplankatalog – Godkendelse

    application/pdf icon statusbeskrivelse_-_implementering_af_indsatser_-_maj_2021_0.pdfapplication/pdf icon handleplankatalog_sundhedspolitik_2019-2022_0.pdf

    Resume

    Orientering om status på implementering af sundhedsindsatser i Handleplankatalog til Sundhedspolitikken 2019-2022, samt godkendelse af ændrede tidsplaner for nogle af projekterne.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

    1. tage orientering af Statusdokument til efterretning
    2. godkende Statusdokumentets bemærkninger vedr. indsatserne 2.1 og 3.3.

    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    1. Taget til efterretning.

    2. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Handleplankataloget til implementering af Sundhedspolitikken 2019-2022 blev godkendt i juni 2020. I oktober 2020 godkendte chefgruppen Implementeringsplan med Tidsplan for implementering, Retningslinje for Styregruppe, Retningslinjer for Arbejdsgrupper og monitorerings- og evalueringsredskabet MONI-EVA.


    Styregruppen har fastlagt tidsplan for status på implementering og orientering i Fagudvalg. Den første årlige statusorientering er fastlagt til august 2021. Derefter august 2022 og foråret 2023.


    Der er udarbejdet et statusdokument, som sammenfatter alle centres tilbagemeldinger på implementering af de sundhedsindsatser, som de har tovholderfunktionen på.


    Opsummering af Statusdokument:

    2020: Af fire indsatser er to indsatser igangsat som planlagt og to indsatser er forsinket pga corona.

    2021: Af seks indsatser er tre igangsat som planlagt, to indsatser forbereder nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper, en indsats forventes udsat til 2022 pga corona.


    Fagudvalget bedes forholde sig til de indsatser, som ligger under udvalgets område. Disse indsatser er fremhævet i indstillingen.

    For BUL`s område drejer det sig om indsatserne 2.1 Sundhedspædagogik i skolen og 3.3 Røgfri skoletid.

    For indsatsen 2.1 Sundhedspædagogik i skolen forventes væsentlige forsinkelser ift. tidsplanen. Opstart af indsats var planlagt til igangsætning ved skoleårets start 2021. Pga. corona forventes det, at opstart tidligst kan ske foråret 2022.

    For indsatsen 3.3 Røgfri skoletid, overholder implementeringen tidsplan og formål. Der er efter ønske fra folkeskolerne udarbejdet fælles instruks for røgfri skoletid og instruksen er tidligere præsenteret for BUL under lukket orientering.

    Statusbeskrivelsen og Handleplankataloget er vedlagt som bilag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 338. Tværgående Velfærdsprogram - progressionmåling - Beslutning

    application/pdf icon spoergeskema_fremgang_trivsel_udbytte_tvp-indsats_0.pdf

    Resume

    I november 2020 blev der truffet politisk beslutning om en ny organisering af Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP). Det var en del af sagen, at der efterfølgende skulle fastlægges operationelle progressionsmål for TVP-indsatsen. Ved de respektive fagudvalgsmøder i juni blev der givet en status på dette udviklingsarbejde. Nu er et progressionsmålingsscenarie udarbejdet og forelægges hermed til endelig politisk godkendelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. målescenariet indeholder både kvalitative og kvantitative progressionsmålinger
    2. der kvalitativt - i form af et spørgeskema og en trivselslineal for børn - måles på: trivsel, mestring af eget liv samt udbytte af TVP-indsats og samspil med medarbejdere
    3. der kvantitativt - gennem eksisterende data - måles på: selvforsørgelse, beskæftigelsesindsatser samt omfang af sociale indsatser

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 4:

    1. godkendt

    2. kvalitativ måling hvert halve år

    3. godkendt


    Beslutning

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Direktionens indstilling anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Siden årsskiftet har administrationen arbejdet på at videreudvikle redskaber, der skal måle udviklingen hos borgerne i TVP. Progressionsmålingen skal vise, i hvor høj grad indsatsen hjælper de unge og familierne i programmet. Dels med at nå målene om øget trivsel og en bedre dagligdag og dels muligheden for at forsørge sig selv gennem enten beskæftigelse eller uddannelse.

    Forvaltningen har arbejdet på et målescenarie, som både indeholder kvantitative og kvalitative målinger. De kvantitative målinger tager afsæt i data, som vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan eksempelvis være beskæftigelsesfremmende indsatser og i familiernes tilfælde disse indsatsers sammenhæng med sociale indsatser målrettet børnene. De kvalitative målinger går mere i dybden hos den enkelte borger og måler på borgernes egne oplevelser gennem en spørgeskemaundersøgelse.

    Kombinationen af kvantitative og kvalitative målinger skal sikre et mere nuanceret og fyldestgørende billede af borgerens udvikling, end metoderne kan hver for sig. Endelig skal omfanget af måleredskaber og spørgsmål afvejes - både i forhold til at sikre, at borgerne gennemfører målingerne, hensynet til ressourceforbrug i administrationen og målingernes anvendelighed i det videre arbejde.

    Både de kvalitative og kvantitative målinger vil som udgangspunkt blive foretaget kvartalsvis. Ligeledes vil der blive foretaget en start- og slutmåling.

    Selve valget af, hvad vi måler på – måleparametrene – er valgt på baggrund af Stevns Kommunes egne erfaringer med tidligere progressionsmålinger i TVP-regi samt erfaringer fra andre kommuner. Det gælder eksempelvis en VIVE-rapport, der evaluerer virkninger og erfaringer med helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune og en KL-publikation, der indeholder en række anbefalinger fra andre kommuner, der har implementeret helhedsorienterede indsatser.

    Kvalitativ progressionsmåling

    Kvalitativt måles der på familiernes og de unges egen oplevede progression og udbytte af TVP. Derudover måles der på kvaliteten af samspillet med borgerkonsulenterne i den koordinerede indsats. Endelig måles der på deltagernes trivsel, da det ligeledes er en vigtig indikator for progression og mulighed for at nå sine mål i dagligdagen og på længere sigt.

    Den kvalitative måling skal give den mere dybdegående indsigt i indsatsens målgrupper. Det gælder især familiernes progression og deres oplevede virkning, da det erfaringsmæssigt er betydeligt vanskeligere at progressionsmåle familierne pga. flere og mere sammensatte problemer end hos den unge målgruppe. Den kvalitative måling bør imidlertid anvendes på begge målgrupper, da disse data vil udgøre et godt supplement til den kvantitative del, der måler på registerdata.

    Spørgeskema

    Den kvalitative måling vil omfatte en række spørgsmål i et spørgeskema. De konkrete spørgsmål bygger på erfaringerne fra VIVE´s egen spørgeskemaundersøgelse til borgere i en sammenhængende indsats. Disse spørgsmål vil erstatte ’Udviklingstrappen’, som er det måleredskab, Stevns Kommune allerede benytter til at måle de unges progression.

    Spørgsmålene vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

    • Oplevelse af sammenhæng i forløbet
    • Oplevelse af graden af samarbejde i forløbet
    • Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
    • Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
    • Oplevelse af fokus på progression i forløbet
    • Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden

    I bilaget Spørgeskema – Fremgang, Trivsel og Udbytte af TVP-indsats, er temaerne konkretiseret i en række spørgsmål. Spørgeskemaet er både vedlagt som bilag i Word-format og kan åbnes på følgende link, som viser, hvordan det egentlige spørgeskema, borgerne skal besvare, ser ud: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=VW784JCSJ11P.

    Spørgeskemaet vil blive grundigt afprøvet i TVP-teamet, inden det tages i brug, og på den baggrund kan der ske mindre justeringer af redskabet.

    Trivselslineal for børn

    Da ovennævnte spørgeskema selvsagt vil være for indviklet for børn at svare på, vil kommunens eksisterende trivselsmålingsværktøj målrettet børn blive bibeholdt, som redskab til at måle deres trivsel og progression.

    Kvantitativ progressionsmåling

    Både for forældre og de unge vil der blive målt på en række kvantitative parametre, der skal give et mere konkret indblik i indsatsgruppernes progression. Der vil således overordnet blive målt på følgende:

    • Beskæftigelsessituation og -varighed
    • Påbegyndt uddannelse
    • Deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser
    • Omfang og type af sociale indsatser
    • Økonomiske nøgletal i form af gennemsnitlige CPR-konterede udgifter

    For at påvise en sammenhæng i familiernes trivsel måles der som nævnt indledningsvis også på sammenhængen mellem forældrenes progression i beskæftigelse og det gennemsnitlige antal indsatser målrettet børnene før og efter inklusion i TVP. Erfaringer viser nemlig, at det gennemsnitlige antal indsatser per barn falder efter det tidspunkt, hvor deres forældre opnår succes med hensyn til selvforsørgelse.


    Difference-in-differences design


    Administrationen undersøgte muligheden for også at måle mere entydigt på, om effekten af TVP-indsatsen er større for de borgere, der indgår i TVP, sammenlignet med de borgere, som ikke deltager i TVP. Derfor undersøgte administrationen muligheden for at opstille et såkaldt difference-in-differences (DiD) design. Der er tale om en forholdsvis avanceret metode, hvor det på daværende tidspunkt ikke var klarlagt, om de datakilder, vi umiddelbart har til rådighed, er tilstrækkelige til, at metoden kan benyttes.


    Administrationen vurderer imidlertid på nuværende tidspunkt, at datagrundlaget gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre et DiD-studie på en meningsfuld måde.



  • 339. Diverse orienteringer 17. august 2021 (Lukket)

  • 340. Underskriftsark (Lukket)