Referat

  • 314. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for BUL den 8. juni 2021.


    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Godkendt.

  • 315. Sammenhængende børne- og ungepolitik - Orientering

    Resume

    BUL, AET og SSU orienteres om status for sammenhængende børn- og ungepolitik. BUL får på udvalgets møde gennemgået status for konkrete forslag til indsatser.

    Indstilling

    Børn & læring indstiller til BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning med en præcisering af, at når de 4 workshops er afholdt, så præsenteres de 3 udvalg for resultatet og de prioriteringer, der er kommet ud af disse workshops.


    Beskrivelse af sagen

    Der blev i uge 7, 9 og 10 afholdt otte digitale workshops med omtrent 80 interessenter i alt. Disse har frembragt adskillige ideer til målgruppen 0-29 år, som nu er blevet formuleret som konkrete forslag til indsatser i handleplansark.

    Næste skridt er, at der vil blive afholdt fire fysiske workshops, hvor samme interessenter er blevet inviteret. Der er ikke politisk deltagelse i disse workshops.

    Formålet for de fire workshops er dermed at få kvalificeret samt prioritering af de ideer, som interessenterne mere løst fremsatte til de 8 digitale workshops. Dette med henblik på at skrive videre på handleplanerne frem mod KB´s temamøde om sammenhængende børne- og ungepolitik 2. september.

    Workshops vil være opdelt ud fra deres faglige område og foregå på følgende tidspunkter:

    Mandag 14.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (Kultur & Fritid)

    Tirsdag 15.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (Skoleområdet)

    Onsdag 16.06.2021 kl. 13.00 – 15.00 (Arbejdsmarked)

    Onsdag 16.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (0-6års området)

    Workshoppen vil foregå således, at der vil være en kort præsentation af indsatser som hører under pejlemærke 1, efterfølgende vil pejlemærke 1’s indsatser blive diskuteret, hvor deltagerne har mulighed for at komme med tilføjelser og kommentarer. Afslutningsvist vil deltagerne få to listermærker, som de skal sætte på de indsatser under pejlemærke 1, som de finder mest relevant (indsatserne er hængt op på væggen under pejlerkernes titler). Samme procedure vil foregå med de resterende fire pejlemærker.

    Efter ovenstående proces er afsluttet for alle indsatser under de fem pejlemærker, får hver deltager to klistermærker, som de kan sætte på de to indsatser, som de finder særligt vigtige at få med i politikken. Disse to indsatser vælges uagtet hvilket pejlemærke, det hører under, og der må derved gerne vælges to under samme pejlemærke. Der bliver således på alle fire workshop givet en tilkendegivelse fra interessenter om hvilke indsatser de især kan se værdi ved. Denne information indgår i den videre politiske dialog og proces.

    På BUL´s møde deltager projektleder Sarah el Hamoumi, og gennemgår de indsatser / handleplaner, som vil blive gennemgået på møderne. Der arbejdes løbende på disse, og de forelægger derfor ikke i en form, hvor de kan vedlægges som bilag til denne sag.




    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 316. Udviklingsplan 2 - Orientering

    application/pdf icon bul_-_juni_-_bilag_1_kommentarer_til_ledelsesinformation-_udviklingsplan_2.pdfapplication/pdf icon bul_-_juni_-_bilag_2_ledelsesinformation_-_udviklingsplan_2.pdfapplication/pdf icon bul_-_juni_-_bilag_3_status_over_projektter_-_udviklingsplan_2.pdf

    Resume

    BUL orienteres via DIR om status på udviklingsplan for det børne- og ungesociale område

    Indstilling

    Børn & læring indstiller til BUL via direktionen, at


    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 9:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Personalesituation

    Vakant stilling i Special/handicapteamet er nu besat fra 1.5. Ledig stilling i Distriktsteam Nord pr. 1.5. er besat fra 1.7. I denne periode fordeles sager på den ledige sagsstamme til studentermedhjælper samt øvrige sagsbehandlere på tværs i organisationen.

    Der ses et stigende antal myndighedssager i afdelingen og sagsbehandlerne er presset på tid til både at arbejde forebyggende i distrikterne med deltagelse på distriktsmøder og i Familieteammøder (FT), og samtidig skal overholde de lovgivningsmæssige sagsskridt og tidsfrister i deres myndighedssager.

    Deltagelse på distriktsmøder og i FT møder ligger i faste rammer og bliver prioriteret, hvorved tiden der kan afsættes til den enkelte myndighedssag er reduceret. Dette er i særdeleshed gældende efter 1.1.2021, hvor der fra det tidspunkt,
    afvikles flere FT møder med deltagelse af sagsbehandlere. Selvom der aktuelt er overleveret 20 myndighedssager til TVP, ses samlet et stigende antal sager på myndighedsområdet. Der forventes fortsat langsigtet positiv effekt af den tidlige indsats, men indtil denne realiseres, er afdelingens progression påvirket af krydspresset fra eksisterende sager og øget tidlig indsats.


    Ny organisation pr. 1.1.2021

    Organisationsændringen er kommet godt fra start med at familierne nu kan tilbydes en tidligere og mere forebyggende hjælp. Samarbejdet med de nærmeste samarbejdspartnere, skoler, dagtilbud, PPR, Familiehus og Sundhedsplejen er styrket siden 1.1.2021.


    Faglige indsatser til familierne

    Grundet det strategiske fokus på tidligere forebyggende indsatser, og stigning i brug af disse, er center for børn og læring aktuelt udfordret af, at Familiehuset ikke har mulighed for at tilbyde familiebehandling til alle de visiterede familier i det omfang, dette efterspørges.

    Det betyder, at sagsbehandlerne i stedet skal opsøge andre leverandører, som kan tilbyde familiebehandlingsopgaver. Når der skal rekvireres eksterne leverandører, kræver det flere resurser til opfølgning ift at sikre, at de har den fornødne faglige kvalitet, både i udvælgelsen og den løbende opfølgning ift. eksterne leverandører. Prisen vil som regel være højere, end der hvor Familiehuset kan levere ydelsen. Endelig skal sagsbehandleren bruge ekstra tid til en opgave, som ellers kan visiteres direkte til Familiehuset.

    Familiehuset er presset på resurserne af samme årsag som rådgiverne. Indsatser fra tidligere sager kører fortsat, samtidig med at der som en del af den tidligere indsats sker en stigning i antallet af tidlige indsatser. Dertil har det i de seneste halve år været en stigning i skolerelaterede PPR-opgaver i Familiehuset/PPR, som medfører mindre kapacitet til opgaver inden for serviceloven.

    Der er forvaltningens nuværende vurdering, at en tilførsel af øgede resurser i form af lønmidler til en kombination af afd. for udsatte børn og unge, Familiehuset/PPR og sundhedsplejen, kan være en forudsætning for fortsat positiv udvikling, og at dette forventeligt vil medføre tilsvarende eller større besparelser på foranstaltninger inden for serviceloven, herunder særligt udgifter til eksterne leverandører. Forvaltning arbejder på analyse og forslag til dette ifbm. budget 2022.


    Ledelsesinformation og progression:

    Der er vedhæftet seneste ledelsesinformation samt forvaltningens kommentarer til disse. Udviklingen i rettidig og korrekt sagsbehandling er generelt stadig overvejende positivt set ift. tidligere praksis og landets øvrige kommuner. Det giver dog anledning til bekymring, overholdelse af tidskrav til udarbejde af Børnefaglig undersøgelse (BFU) fortsat er lav, især da der i de kommende måneder er et større antal BFU´er end hidtil, der har færdiggørelsesdato ift. lovkravet om, at BFU skal være færdiggjort 4 måneder efter underretning er modtaget, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Fra forvaltningen side, er der særligt fokus på denne faktor i de kommende måneder. Det er dog et område, hvor resultaterne hænger sammen med det krydspres af opgaver, der er beskrevet tidligere i sagsfremstillingen.


    Udviklingsplan 2 delprojekter:

    Status over udviklingsplan 2 delprojekter er vedhæftet.

    Generelt følges udviklingsplanen ift. de konkret fastsatte indsatser. Som særlig opmærksomhedspunkt kan fremhæves den igangværende evaluering af den tidligere indsats. Hovedkonklusioner fra denne forventes præsenteres for BUL på udvalgsmødet i august.

    Temadrøftelse i KB 24. juni

    KB skal på temamøde 24. juni have præsentation af status på udviklingsplan 2 samt diskussion af dette. Præsentation på temødet vil i høj grad tage udgangspunktet i indeholdet af status i nærværende sag. BUL kan tilkendegive, hvis det er andre særlige fokuspunkter, de ønsker præsenteret og diskuteret på temamødet.


  • 317. Fordeling af ledelsestid i dagtilbud - Beslutning

    application/pdf icon bul_-_juni_-_bilag_-_ny_tildelingsmodel_ved_ny_ledelsesstruktur_ledelsestid.pdf

    Resume

    KB har den 27. maj 2021 godkendt ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet

    BUL skal i forlængelse af denne beslutning tage stilling til endelig fordeling af midlerne til ledelsestid.

    Indstilling

    Børn & læring indstiller til BUL, at

    1. beslutte hvorledes midler til direkte ledelse i daginstitutioner skal fordeles ud fra de to beregnede modeller

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Der vælges model 2.


    Beskrivelse af sagen

    På KB´s møde den 27. maj 2021 blev ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet besluttet, hvor der i samme forbindelse blev besluttet følgende:

    ”Fastlæggelse af den konkrete fordeling mellem institutionerne af den samlede ramme, som er afsat til ledelsestid, udskydes til de politiske møder i juni. Det sker med henblik på afklare, om ”børneenheder” vil være en mere velegnet fordelingsnøgle end børnetallet. Sidstnævnte er anvendt som fordelingsnøgle i det udsendte høringsmateriale.”

    På baggrund af dette, er der nu foretaget beregning på ny model, hvor børneenheder er beregningsgrundlaget. Børneenheder betyder at de forskellige pasningstilbudstyper vægtes med følgende skala.

    Barn i specialgruppe: 4,2

    Barn i vuggestue: 2,0

    Barn i børnehave: 1,0

    Børneenheder som beregningsgrundlag tager dermed hensyn til, at antallet af medarbejdere der følger af det enkelte barn, er størst ved specialgruppebørn og mindst ved børnehavebørn.

    Der er til sagen vedhæftet bilag, hvor den konkrete påvirkning på ledelsestid ud over 32 timer ugentligt er beregnet for de to modeller. Oversigten er opdelt på de enkelte dagtilbud.

    For både model 1 og model 2 gør det sig gældende, at ledelsestid ud over de 32 timer fordeles inden for forskellige trin. Hvis en institution er over et vist børnetal / børneenheder, udløser det ekstra tid til ledelse efter fast skala. Den samlede tildelte tid til ledelse, vil derfor svinge fra år til år, afhængigt om en institution rykker op eller ned i tildeling. For små institutioner, er de på det nederste trin, som ikke udløser ledelsestid ud over de 32 timer.

    Modellerne er:

    Model 1: Den model der oprindeligt blev sendt i høring. Der afsættes timer til ledelse med en grundnormering på 32 ugentlige timer til alle institutioner og tillæg til grundnormering på de større institutioner i forhold til følgende:

    0 - 60 børn: Grundnormering

    61 - 90 børn: Grundnormering + 0,1 stilling,

    91 -120 børn: Grundnormering + 0,2 stilling,

    121 eller flere børn : Grundnormering + 0,3 stilling

    -

    Model 2: Der afsættes timer til ledelse med en grundnormering på 32 ugentlige timer og tillæg til grundnormering baseret på antal børneenheder i forhold til følgende:

    0 - 70 enheder: Grundnormering

    71 - 110 enheder: Grundnormering + 0,1 stilling

    111 -150 enheder: Grundnormering + 0,15 stilling

    151 eller flere enheder: Grundnormering + 0,2 stilling

    Der indregnes dog minimum 0,1 stilling til institutioner med specialgruppe

    -

    Ledelsestiden til de enkelte institutioner fastsættes for et år af gangen i forbindelse med vedtagelse af budgettet.

    For begge modeller gælder, at fremtidige ændringer i tildeling til ledelse på baggrund af ændret børnetal (heraf afledte ændringer i enheder), vil blive medtaget i demografiberegningerne i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Flere enheder kan medføre en lille merudgift og færre enheder kan medføre en lille mindreudgift.

    Børn og læring bemærker, at forskellen mellem model 1 og model 2 ud fra nuværende forudsætning er meget begrænset. Det kan dog ved fremtidige ændringer i institutionsstørrelser, placering af specialgrupper mm., får en betydning om det beregnes på baggrund af antal børn eller på baggrund af børneenhedsdefinitionen. Det vurderes, at model 2 over tid, vil give en mere reel afspejling af ledelsesopgavens tyngde end model 1.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet ændringen sker inden for den samlede ramme til ledelsestid. Afledte konsekvenser i forbindelse med ændringer i børnetallet medtages i demografiberegningerne i forbindelse med vedtagelse af budgettet.

  • 318. Dialogmøder med Stevnsskolerne i skoleår 2021/22 - Beslutning

    Resume

    Udvalget skal fastsætte dato for afholdelse af dialogmøder for skoleår 2021/22 grundet skolernes årsplanlægning.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at


    1. beslutte, der afholdes lille dialogmøde den 22. september 2021 og stort dialogmøde den 21. april 2022.
    2. diskutere emner, der skal drøftes på et kommende lille dialogmøde samt
    3. beslutte at center for Børn & Læring forespørger skoler og skolebestyrelser om ønske til dagsordenspunkter.


    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    1. Lille dialogmøde afholdes den 21. september 2021 og stort dialogmøde den 21. april 2022.
    2. Emner fra udvalget fastlægges på mødet i august.
    3. Godkendt.





    Beskrivelse af sagen

    Jf. Styrelsesvedtægten for Stevnsskolerne deltager alle skolebestyrelsesmedlemmer, elev- og medarbejderrepræsentanter samt skole- og afdelingsledere på de store dialogmøder. Skoleleder og skolebestyrelsesformænd deltager på de små dialogmøder.


    BUL kan udover ovenstående vælge at ville have dialogmøde med den enkelte skoleledelse og/eller skolebestyrelse en gang i løbet af skoleåret, hvor der drøftes emner, der omhandler den enkelte skole. Dette kan f.eks. ske i forlængelse af et BUL-møde.


    Datoer foreslås planlagt for hele skoleåret 21/22 af hensyn til skolernes planlægning af deres bestyrelsesmøde. Medlemmer af fagudvalget efter kommunalbestyrelsesvalget, vil i opstartsfasen blive orienteret om det planlagte dialogmøde 21. april

    Retsgrundlag

    Folkeskolelovens §46a

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Stevns Kommune.

  • 319. Input til prioritering - anlægspulje til faglige indsatsmiljøer - Beslutning

    Resume

    BUL skal diskutere og give input til forvaltningen om, hvilke initiativer der ønskes beregnet nærmere ift. udmøntning af puljen til faglige indsatsmiljøer på 1.175.000 kr.


    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

    1. tilkendegive overfor forvaltningen hvilke initiativer der ønskes beregnet ift. brug af puljen til faglige indsatsmiljøer med henblik på at der fremlægges beslutningssag i efteråret 2021

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Udvalget ønsker, at der foretages beregninger vedr. faglokaler (1. prioritet), udendørs aktivetstilbud (2. prioritet), samt PLOV for skolerne samt udendørs legeredskaber til helårsbrug (1. prioritet) og støjdæmpende foranstaltninger (2. prioritet) i dagtilbudene.

    Beskrivelse af sagen

    Puljen til faglige indsatsmiljøer er i indeværende år på 1.175.000 kr. Puljen kan benyttes bredt til anlæg og indkøb inden for institutionsområdet under børn og læring. I de seneste år har puljen i bredt omfang været benyttet til at anlægge køkkener i dagtilbud, efterhånden som forældregrupperne har tilvalgt frokostordninger. Nu er alle frokostkøkkener opgraderet til den standard der kræves for at kunne understøtte frokostordningen i vores dagtilbud (Humlebiens opgradering er besluttet og finansieret).

    Det er derfor muligt for BUL at tilkendegive konkrete ønsker til indsatser, som kan igangsættes og finansieres fra nærværende anlægspulje. På baggrund af BUL´s tilkendegivelser, vil der blive gennemført beregninger for ønskerne. Beslutningssag ink. økonomi forventes derefter fremlagt i efteråret.

    Der er indhentet input fra dagtilbud- og skoleledere ift. særlige ønsker de har til prioritering af puljen, som kan indgå i udvalgets diskussion. Disse er på overordnede temaer:


    Dagtilbud

    - Udendørs legeredskaber til helårsbrug

    - støjdæmpende foranstaltninger

    - El-lad cykler til aktiviteter i nærområdet


    Skoler

    - opdatering af faglokaler

    - forbedringer af ansattes arbejdspladser

    - indkøb i it-hardware

    - Udendørs aktivitetstilbud (eks. skaterramper, motionsudstyr mm).


    For en række skoler og dagtilbud, er tilbagemelding med ønsker meget detaljeret. I det omfang et eller flere af ovenstående temaer ønskes undersøgt, vil der blive beregnet på basis af de detaljerede indmeldinger instutioner.

    Ud over ovenstående, så arbejdes der fortsat på at afdække indkøb af alarmering som en del kommunens indsats ift. PLOV (Pludselig Opståede Voldelige hændelser) på folkeskolerne. Se sag 320 på ØU´s udvalgsmøde 16. juni 2020. Dette kan medføre et finansieringsbehov på estimeret 350.000 kr. fra puljen til faglige indsatsmiljøer.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 320. Udtrædelse af skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole - Godkendelse

    Resume

    BUL skal godkende anmodning fra Jan Mogensen om at udtræde Store Heddinge Skoles bestyrelse pr. 29. april 2021.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at


    1. det godkendes, at Jan Mogensen udtræder af Store Heddinge Skoles bestyrelse pr. 8. juni 2021

    2. det godkendes at dispensere fra styrelsesvedtægten krav om syv forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, indtil der kan afholdes nyvalg, forventeligt i 2. halvår 2021

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    1+2 Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Jan Mogensen har anmodet om at udtræde af bestyrelsen på Store Heddinge Skole. Begrundelsen for udtrædelsen er manglende tid til bestyrelsesarbejdet.


    Store Heddinge Skole har ingen suppleanter til indtrædelse i skolebestyrelsen, men i forbindelse med det ordinære valg til skolebestyrelsen, som igangsættes til efteråret 2021, vil den ledige plads blive genbesat samtidig med der gennemføres ordinært nyvalg til skolebestyrelsen.


    Retsgrundlag

    BEK nr 1074 af 14/09/2017 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes økonomi.

  • 321. Budgetforslag 2022 - BUL - Godkendelse

    application/pdf icon overblik_over_budgetforslag_2022_v1_med_indarbejdede_aendringer.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022_v1.pdfapplication/pdf icon ud_over_vedtaget_service_-_budgetforslag_2022_v1.pdfapplication/pdf icon balancekatalog_-_budgetforslag_2022_v1.pdf

    Resume

    BUL skal behandle budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til BUL, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    1. Budgetforslaget behandlet.
    2. Udvalget godkender indarbejde ændringer, jf. bilag herom. For så vidt angår ikke-indarbejdede ændringer, afventer disse de fortsatte politiske drøftelser.

    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025, og udvalgenes anbefalinger indgår på budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.


    Den økonomiske politik for 2021-2025 blev godkendt i januar 2021, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2022. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 15 mio. kr. for at mindske ubalancen i kommunens økonomi og til imødegåelse af opdrift på visse områder som følge af demografisk udvikling og øget udgiftspres. Der er her forudsat et anlægsniveau på ca. 40 mio. kr. netto.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Anlægsønsker
    • Balancekatalog


    Budgetforslag 2022 på BUL´s område

    På BUL´s område er der indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    Overførselsudgifter: Ingen

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: +3,5 mio. kr.

    Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: -0,5 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: Ingen


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    Udover vedtaget service: Pt. ikke beregnet

    Balanceforslag: 5 mio. kr. (helårsvirkning)

    Anlæg: 4,4 mio. kr. (Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”)


    Lov- og cirkulæreændringer forventes forelagt på mødet i august 2021, når resultatet af økonomiaftalen for 2022 kendes. Ligeledes vil bilag vedrørende budgetforudsætningerne indgå i budgetmaterialet til august.


    Budgetprocessen for 2022

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni.


    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2022 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august, konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2022 samt hvis der på nogle områder er konstateret ændringer med betydning for budgettet. Der vil som tidligere år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.


    Høringsprocessen bliver igangsat umiddelbart efter fagudvalgenes behandling af budget 2022 i juni og høringssvarene tilgår fagudvalgene på møderne august. De vil ligeledes indgå ved 1. behandlingen af budgettet.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budgettet for 2022.

  • 322. Kommuneplan 2021 - Godkendelse

    application/pdf icon bilag_1_forslag_til_kommuneplan_2021.pdfapplication/pdf icon bilag_4_aendringsnotat.pdfapplication/pdf icon bilag_6_tematisk_oversigt_over_hoeringssvar.pdfapplication/pdf icon bilag_5_sammenfattende_redegoerelse.pdfapplication/pdf icon bilag_3_hoeringssvar.pdfapplication/pdf icon bilag_2_hvidbog.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Stevns Kommuneplan 2021 kan vedtages endeligt. Hvidbogens og forvaltningens forslag til ændringer skal behandles og vedtages. Kommuneplanen vil herefter blive tilrettet med de vedtagne ændringer samt offentliggjort.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, PMT, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. vedtage Stevns Kommuneplan 2021 med de ændringer, som følger af hvidbogen og forvaltningens ændringsnotat.


    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 4:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 510:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommuneplan 2021 er den praktiske iværksættelse af Planstrategi 2020 og Lokal Agenda 21.

    Forslaget til Stevns Kommuneplan 2021 samt miljøvurderingen af forslaget blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 4. marts 2021. Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2021. I høringsperioden blev der afholdt to digitale borgermøder på Facebook om henholdsvis bosætning og natur samt erhverv, klima og miljø. Forslaget til Kommuneplan 2021 og miljøvurderingen, der har været i offentlig høring kan læses i Bilag 1_Forslag til Kommuneplan 2021

    Høringssvar

    Der er indkommet 33 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er indsendt af: Bolig- og Planstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Region Sjælland, Faxe Kommune, Energi-net, MOVIA, Museum Sydøstdanmark, borger- og grundejerforeninger, interesseorganisationer og -foreninger, menighedsråd, Ældrerådet, vandværk, grundejere og borgere. Høringssvarene fremgår af Bilag 3_Høringssvar samt Bilag 2_Hvidbog.


    Hovedparten af høringssvarene omhandler temaerne trafikplanlægning, byudvikling, sommerhusområde, natur miljø og klima:


    Høringssvarene afspejler, at der er mange ønsker til placeringen af en ny statsvej og omfartsvej ved Strøby Egede og at disse ikke må etableres i konflikt med naturen i blandt andet Tryggevælde Ådal. Desuden er der ønsker om at få udarbejdet en trafikplan i Højerup og Movia har blandt andet forslag om delebilordninger i landsbyerne og fossilfri busdrift.


    Flere borgere mener, at der skal sættes en stopper for den hurtige udvikling i Strøby Egede. Der er ønsker til perspektivområderne i Strøby Egede og Valløby, samt et ønske om at udlægge et nyt areal til byudvikling eller evt. perspektivareal i Rødvig.


    Grundejerforeningerne i Rødvig bekymrer sig for udlægget af en ny sommerhusramme i Rødvig tæt ved naturen og det oversvømmelsestruede naturområde omkring Havnelevrenden.


    Generelt er der mange ønsker til forbedring af naturen og biodiversiteten i Stevns Kommune. Det gælder blandt andet ønsker om at ændre i målsætninger og rammer samt ønsker om at udpege endnu flere områder til natur, lavbundsarealer og skovrejsning. Der er blandt andet flere konkrete forslag til skovrejsningsområder.


    Der er ønsker om et højere ambitionsniveau og en præcisering af målsætningerne for klima og miljø i kommuneplanen, der er input til retningslinjer om solcelleanlæg og el-ladestandere til biler samt et høringssvar, der ytrer bekymring om etablering af yderligere produktionsvirksomheder i Varpelev.


    Desuden er der flere ønsker om yderligere udpegninger til kulturmiljøer, samt ønsker om ændringer i anvendelserne i kommuneplanrammerne langs klinten i Højerup og ved Stevns Fyr. En enkelt borger ønsker, at der bliver etableret et koncerthus i Stevns Kommune.


    Kommuneplanen fortolker visionen og planstrategien i en overordnet planlægning, der sætter rammer for lokalplanlægningen og kommunens forvaltning af arealer. Kommuneplanen sætter de overordnede rammer, men planlægger for eksempel ikke for konkrete bygge- eller anlægsprojekter. Desuden er Kommuneplanen sammensat af mange forskellige temaer med hver deres hensyn og interesser. Det er ikke ualmindeligt, at der er konflikter mellem disse interesser. Blandt andet er der en række tungtvejende nationale hensyn, som skal varetages i kommuneplanlægningen. Der er derfor en del af høringssvarene, der ikke får konsekvenser for Kommuneplan 2021


    Bolig- og Planstyrelsen har modtaget forslag til indsigelser fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen:


    Indsigelserne blev behandlet på et såkaldt '5 ugers møde', hvor Stevns Kommune og styrelserne deltog. På dette møde blev det aftalt, hvilke ændringer i Kommuneplanen der skulle foretages, så indsigelserne kunne frafaldes. Efterfølgende har forvaltningen i dialog med styrelserne udarbejdet forslag til ændringer i Kommuneplanen. Styrelserne har eksplicit godkendt ændringerne, og deres forslag indsigelser til Kommuneplanen er derfor bortfaldet. Ændringerne fremgår af hvidbogen og høringssvar nr. 33. Se Bilag 2_Hvidbog samt Bilag 3_Høringssvar.


    Vejdirektoratets høringssvar medfører:

    • at der i retningslinjeafsnittet for det overordnede vejnet udpeges to principielle vejføringer for statsvejen og omfatrsvejen, samt indsættes en retningslinje for statsvejen.

    NB. Efter Vejdirektoratets ønske, omtales statsvejen i Kommuneplanen som 'en ny vej til Stevns'.


    Miljøstyrelsens høringssvar medfører:

    • at der tilføjes redegørelsestekst for bilag IV-arter i naturafsnittet
    • at udpegningen til husdyrbrug og biogasanlæg revideres så den ikke overlapper med landskabsinteresser
    • at der indsættes nye retningslinjer i landskabsafsnittene, der sikrer eksisterende landbrugs udviklingsmuligheder indenfor landskabsinteresser.
    • at der indgår en opgørelse af samlede arealmæssige ændringer i Grønt Danmarkskort, samt redegørelsestekst for disse ændringer.


    Hvidbog

    Forvaltningen har udarbejdet hvidbog med resumé af høringssvarene og forvaltningens vurdering af, hvorvidt høringssvaret har konsekvenser for kommuneplanen. Nogle høringssvar giver anledning til mindre ændringer i kommuneplanen, mens andre høringssvar medtages som ønsker til det fremtidige strategi- og planlægningsarbejde. Hvidbogen med forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af Bilag 2_Hvidbog.


    Ændringer i Kommuneplanen

    Forvaltningen har desuden udarbejdet et ændringsnotat med de rettelser, som indarbejdes i kommuneplanen. Ændringerne stammer dels fra høringssvarene og dels fra forvaltningens tilretning af fejl fra Kommuneplan 2017 og tekniske fejl i forbindelse med digitalisering. Ændringsnotatet kan læses i Bilag 4_Ændringsnotat.


    Sammenfattende redegørelse

    Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2 skal der i forbindelse med den endeligt vedtagne Kommuneplan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

    • hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet.
    • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
    • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet.
    • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

    Den sammenfattende redegørelse kan læses i Bilag 5_Sammenfattende redegørelse.


    Historik

    8. marts - 3. maj 2021 Kommuneplan 2021 i offentlig høring

    13 og 14. april 2021 Digitale borgermøder

    4. marts 2021 Forslag til Kommuneplan 2021 vedtages i KB

    30. april 2020 Planstrategi 2020 endelig vedtaget



    Retsgrundlag

    Planloven

    Fingerplan 2019

    Landsplanredegørelsen

    Landsplandirektiver

    Oversigt over Nationale interesser i kommuneplanlægningen

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Vedtagelsen af kommuneplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

  • 323. Opfølgning på Tværgående Velfærdsprogram - Orientering

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

    Programmet har to hovedindsatser: 1) Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den blev igangsat i efteråret 2020. 2) Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 og samlet og forankret i Arbejdsmarked fra 1. januar 2021.

    Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2020, at der skulle gives en status på opstarten.  

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 10:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Borgerkonsulentteamet:

    Borgerkonsulent-teamet blev placeret under afdelingslederen for området ydelse og social sagsbehandling i Arbejdsmarked. Teamet er normeret til 6 medarbejdere. Afdelingslederen har personaleansvaret for medarbejderne i teamet, deltager i visitation af borgere til teamet og er ansvarlig for det faglige ophæng til de øvrige centre. Det blev besluttet at ansætte en faglig konsulent (som en ud af de 6 medarbejdere), som skal forestå den daglige koordinering i teamet. I samarbejde med den faglige konsulent sikrer afdelingslederen fremdriften i teamet. Den faglige konsulent fungerer også selv som borgerkonsulent. Borgerkonsulenterne arbejder primært med enten unge eller familier.


    TVP-teamet var klar til opstart 1. februar 2021 med 5 medarbejdere. Heraf var 3 rekrutteret internt og 2 eksternt. Den sidste borgerkonsulent til familieområdet blev ansat 1. april 2021 hvor teamet herefter var fuldtalligt.


    Teamet er sammensat med en bred vifte af kompetencer inden for det socialrådgiverfaglige og socialpædagogiske felt. Ligeså spænder erfaringen bredt fra det børnefaglige område, misbrugsbehandling, viden om integration samt beskæftigelsesområdet.


    Der er aktuelt henvist:

    • 12 familier (med i alt 19 børn)
    • 37 unge

    Sagerne er henvist fra alle 3 centre.

    Siden opstarten er 10 unge afsluttet i forløbet. De er alle afsluttet til enten uddannelse eller job.


    De henviste borgere har udtrykt tilfredshed med sagsbehandlingen og særligt det faktum, at de nu alene har én indgang har været givende for dem.


    Samarbejde med andre forvaltninger:,

    I og med at mange tværfaglige indsatser nu er samlet i én forvaltning, har det medført et stort fokus på det generelle samarbejde på tværs. Det har skabt et øget fokus på samtænkning af indsatserne til gunst for borgerne samt et generelt øget fokus på at sætte et fælles mål. Der er i stigende grad henvendelser medarbejderne fra de 3 centre imellem for at drøfte det fælles bedste for borgerne. Det har som bonus også skabt et øget fokus på fælles læring og kompetenceudvikling.

    Der lægges fortsat mange kræfter i at sikre et tæt samarbejde mellem TVP og de øvrige forvaltninger.

    For at sikre overgangen fra normalindsatsen til TVP afholdes der ofte et overdragelsesmøde med borger, hvor både afgivende sagsbehandler og borgerkonsulent deltager.


    Ungevejlederne i jobcenteret er ligeledes i tæt samarbejde med borgerkonsulent ved visitering af de unge under 18 år.

    Der er sat fokus på unge, der efter afslutningen af folkeskolen ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller job.

    De unge støttes med opstart på Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller anden uddannelse med en mentorfunktion fra Borgerkonsulenten.


    De unge har dermed en ”hånd i ryggen” i forbindelse med uddannelsesstart. Der er henvist 5 unge under 18 år og de er alle i gang med uddannelse med støtte fra borgerkonsulent.


    Samarbejdsmodellen:

    Samarbejdsmodellen er ligeledes forankret i Arbejdsmarked. Der er ansat en tovholder 17 timer om ugen til at varetage denne funktion. Rekrutteringen er sket internt.


    Fra midten af oktober 2020 har der været henvist borgere til samarbejdsmodellen. Grundet situationen omkring Covid-19 har opstarten af samarbejdsmodellen været lidt udfordret. Dette set i lyset af, at det har svært at samle borgere og medarbejdere til fysiske møder.


    Aktuelt er der 16 igangværende sager og yderligere 2 mere på vej i opstart. 3 borgere er afsluttet. 2 borgere er kommet i uddannelse og 1 er flyttet. Borgerne er karakteriseret ved at være yngre. Nogle med et misbrug, oftest nogle psykiatriske diagnoser samt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.


    Alle borgere, der er henvist, har sagt ”ja tak” til at deltage.

    Der er planlagt en indsats for at få formidlet samarbejdsmodellen bredere ud i til flere instanser, nu hvor det er muligt at mødes fysisk igen.


    De borgere, der er opstartet, har givet udtryk for, at de oplever det som en lettelse, at vi samarbejder på tværs af forvaltningerne. De synes, det er nemmere at have mange indsatser i gang, når alle ved hvad hinanden laver og hvorfor.


    Selve indgangen til samarbejdsmodellen er et opstartsmøde med borger, sagsbehandler samt tovholder. Her udarbejdes et såkaldt netværkskort, og det udpeges, hvem der skal inviteres med til møderne. Det er som oftest en person fra borgernes eget netværk samt de aktører, der er i gang med indsatser. Til selve samarbejdsmødet har indtil nu deltaget mellem 7 og 11 personer.


    Fokus på mødet er en status på de igangsatte indsatser, og hvad der kan gøres mere eller mindre af. Der drøftes behov for nye indsatser, og der sættes nogle mål for de igangværende indsatser. Der tales desuden om borgerens ønsker til fremtiden.

    Mødet afsluttes med aftaler, om hvem der gør hvad til næste møde, der aftales ny mødedato, og der udarbejdes en handleplan.


    Fælles for begge teams i TVP:

    Der er fortsat nedsat en styregruppe med centerchefer og direktører for at sikre den tværgående forankring.


    Som metode til arbejdet anvendes LØFT (løsningsfokuseret tilgang). Den løsningsfokuserede samtale er en ressource- og fremtidsorienteret tilgang til problemløsning. Kort fortalt bygger metoden på de elementer af løsninger, der allerede er til stede i borgerens liv. Kernen i LØFT er at identificere og styrke de strategier, der allerede eksisterer og virker. Med udgangspunkt i LØFT antager man, at alle mennesker har nogle erfaringer fra tidligere, der kan genbruges og benyttes på rejsen mod en ønsket fremtid. Kort sagt handler LØFT om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker for det enkelte menneske.


    Lederen af TVP-teamet har løbende møder med øvrige afdelingsledere i organisationen for at bevare ”ophænget” til de øvrige afdelinger.

    Der arbejdes intenst med at få skabt brugbare og nemme arbejdsgange mellem TVP og de øvrige centre.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen

  • 324. Tværgående Velfærdsprogram - progressionsmåling - Orientering

    Resume

    I november 2020 blev der truffet politisk beslutning om en ny organisering af Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP). Det var en del af sagen, at der efterfølgende skulle fastlægges operationelle progressionsmål for TVP-indsatsen. Udvalget skal drøfte indeværende sag, der giver en status på arbejdet, og retningsgive det videre arbejde.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til SSU, via direktionen, BUL og AET, at

    1. orientering om status tages til efterretning
    2. målescenariet indeholder både kvalitative og kvantitative progressionsmålinger
    3. der kvalitativt - gennem brug af fx spørgeskemaer - måles på: trivsel, mestring af eget liv samt udbytte af TVP-indsats og samspil med medarbejdere
    4. der kvantitativt - gennem eksisterende data - måles på: selvforsørgelse, beskæftigelsesindsatser samt omfang af sociale indsatser
    5. der arbejdes videre med at afdække, om det er muligt at anvende mere avancerede metoder, som kan give yderligere indblik i effekten af TVP-indsatsen
    6. sagen genoptages til endelig godkendelse til august

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 11:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Sagen taget til efterretning.


    Beskrivelse af sagen

    Siden årsskiftet har administrationen arbejdet på at videreudvikle redskaber, der skal måle udviklingen hos borgerne i TVP. Progressionsmålingen skal vise, i hvor høj grad indsatsen hjælper de unge og familierne i programmet. Dels med at nå målene om øget trivsel og en bedre dagligdag og dels muligheden for at forsørge sig selv gennem enten beskæftigelse eller uddannelse.

    Forvaltningen arbejder på et målescenarie, som både indeholder kvantitative og kvalitative målinger. De kvantitative målinger tager afsæt i data, som vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan eksempelvis være beskæftigelsesfremmende indsatser. De kvalitative målinger går mere i dybden hos den enkelte borger og måler på borgernes egne oplevelser gennem en spørgeskemaundersøgelse.

    Kombinationen af kvantitative og kvalitative målinger skal sikre et mere nuanceret og fyldestgørende billede af borgerens udvikling, end metoderne kan hver for sig. Endelig skal omfanget af måleredskaber og spørgsmål afvejes - både i forhold til at sikre, at borgerne gennemfører målingerne, hensynet til ressourceforbrug i administrationen og målingernes anvendelighed i det videre arbejde.

    Både kvalitative og kvantitative målinger vil som udgangspunkt blive foretaget kvartalsvis. Ligeledes bliver der foretaget en start- og slutmåling.

    Selve valget af, hvad vi måler på – måleparametrene – er valgt på baggrund af Stevns Kommunes egne erfaringer med tidligere progressionsmålinger i TVP-regi samt erfaringer fra andre kommuner. Det gælder eksempelvis en VIVE-rapport, der evaluerer virkninger og erfaringer med helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune og en KL-publikation, der indeholder en række anbefalinger fra andre kommuner, der har implementeret helhedsorienterede indsatser.

    Kvalitativ progressionsmåling

    Kvalitativt måles der på familiernes og de unges egen oplevede progression og udbytte af TVP. Derudover måles der på kvaliteten af samspillet med borgerkonsulenterne i den koordinerede indsats. Endelig måles der på deltagernes trivsel, da det ligeledes er en vigtig indikator for progression og mulighed for at nå sine mål i dagligdagen og på længere sigt.

    Den kvalitative måling skal give den mere dybdegående indsigt i indsatsens målgrupper. Det gælder især familiernes progression og deres oplevede virkning, da det erfaringsmæssigt er betydeligt vanskeligere at progressionsmåle familierne pga. flere og mere sammensatte problemer end hos den unge målgruppe. Den kvalitative måling bør imidlertid anvendes på begge målgrupper, da disse data vil udgøre et godt supplement til den kvantitative del, der måler på registerdata. 

    Spørgeskema

    Den kvalitative måling vil omfatte en række spørgsmål i et spørgeskema. De konkrete spørgsmål bygger på erfaringerne fra VIVE´s egen spørgeskemaundersøgelse til borgere i en sammenhængende indsats. Disse spørgsmål vil erstatte ’Udviklingstrappen’, som er det måleredskab, Stevns Kommune allerede benytter til at måle de unges progression.

    Spørgsmålene vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

    • Oplevelse af graden af samarbejde i forløbet
    • Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
    • Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
    • Oplevelse af fokus på progression i forløbet
    • Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden

    Trivselsmåling

    Målinger målrettet borgernes trivsel er en yderligere indikator for, om borgeren oplever fremgang og udvikling. Her benytter TVP allerede et værktøj, som kaldes trivselslineal for børn. Trivselsmålingen skal fremadrettet benyttes til begge målgrupper, og administrationen arbejder fortsat på, hvilket måleredskab, der er mest hensigtsmæssig at anvende.

    Kvantitativ progressionsmåling

    Både for forældre og de unge vil der blive målt på en række kvantitative parametre, der skal give et mere konkret indblik i indsatsgruppernes progression. Der vil således blive målt på følgende:

    • Beskæftigelsessituationen
    • Uddannelse
    • Deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser.
    • Omfang og type af sociale indsatser.
    • Økonomiske nøgletal i form af CPR-konterede udgifter

    For at påvise en sammenhæng i familiernes trivsel måles der også på sammenhængen mellem forældrenes progression i beskæftigelse og det gennemsnitlige antal indsatser målrettet børnene før og efter inklusion i TVP. Erfaringer viser nemlig, at det gennemsnitlige antal indsatser per barn falder efter det tidspunkt, hvor deres forældre opnår succes med hensyn til selvforsørgelse.

    Difference-in-differences design

    Administrationen er ved at undersøge muligheden for også at måle mere entydigt på, om effekten af TVP-indsatsen er større for de borgere, der indgår i TVP, sammenlignet med de borgere, som ikke deltager i TVP. Derfor undersøger administrationen muligheden for at opstille et såkaldt difference-in-differences design. Der er tale om en forholdsvis avanceret metode, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, om de datakilder, vi umiddelbart har til rådighed, er tilstrækkelige til, at metoden kan benyttes.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 325. Diverse orienteringer - BUL 8. juni 2021 (Lukket)

  • 326. Underskriftsark (Lukket)