Referat

  • 115. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for BUL den 4. december 2018.

     

    Beslutning

    Godkendt.

  • 116. Ressourcetildelingen til tosprogede - ændring

    application/pdf icon skrivelse_til_stilling_som_sprogpaedagog_2_2.pdf

    Resume

    Der ønskes en mere målrettet indsats for at kunne styrke tosprogede børn til at kunne indgå i almen klasse uden særlige støtteforanstaltninger ved skolestart.

     

    Udvalget skal på den baggrund tage stilling til en ændret tildeling af ressourcerne til tosprogede børn.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til KB via BUL og ØU, at

    1. ressourcestyringsmodellen på skoleområdet ændres fra skoleår 2019/2020, så tildelingen til to-sprogede ændres fra 750 til 1.019 årlige undervisningstimer pr. stilling.
    2. de frigjorte midler på 125.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i overslagsårene bruges til opnormering af Familiehuset (lønsum) på to-sprogsområdet for de 0-6 årige med 19 ugentlige timer. 

      Alternativt forslag (forelagt BUL 04.12.18):

    3. opnormere Familiehuset (Lønsum) med 125.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i 2020 og overslagsårene.

    4. finansiere opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 125.000 kr. i 2019.

    5. finansiere opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 200.000 kr. og reducere ressourcetildelingen til to-sprogede på skoleområdet med 100.000 kr. i 2020 og overslagsårene.

    Beslutning

    Sagen genoptages fra tidligere møde. Forvaltningen anmodes om at kigge på alternativ finansiering.

     

    Indstillingens punkt 3 og 4 anbefales.

    Fra 2020 og frem finansieres opnormeringen ved at reducere Børn & Lærings lønsum med 200.000 kr., og ved at de resterende 100.000 kr. indgår i budgetforhandlingerne.

     

     

    Sagsfremstilling

    Supplerende oplysninger til BUL den 4. december 2018:

    Talehørekonsulent Jeanne Windsmose Christensen deltager under punktet.

     

    Der er fra Børn og Læring undersøgt, om der kan findes alternativ finansiering til opnormering af 2-sprogsområdet for 0-6 årige.

     

    Der kan i 2019 findes finansiering på 125.000 kr. til dette fra Børn & Lærings lønsumsstyring, hvor der er ledige midler fra det tidspunkt, hvor børnetallet i dagplejen faldt og dermed mindre behov for tilsynstimer.

    Denne lønsumspulje kan yderligere i overslagsår 2020 og frem, reduceres med 200.000 kr. til permanent medfinansiering, det resterende behov for medfinansiering, 100.000 kr., foreslås fundet via reduktion i ressourcetildeling til 2-sprogede børn på folkeskoleområdet.

     

    BUL den 13. november 2018:

    Kommunalbestyrelsen har som en del af budget 2019 besluttet, at der skal ske en vurdering af brugen af to-sprogede børn på tværs af institutioner og aldersgruper med udgangspunkt i, at det skal være økonomisk udgiftsneutralt.

     

    Stevns Kommune har i de senere år fået en del flere tosprogde børn. Der er et ønske om, at disse børn tilbydes bedre støtte i deres sprogudvikling, derfor foreslås det at opnormere den nuværende sprogpædagogstilling i tale-/høreteamet fra 18 ugentlige timer til 37 ugentlige timer. De ekstra 19 timer skal varetage tosprogsområdet.

     

    I 2017 var der ca. 30 tosprogede børn i daginstitutionerne, der modtog ekstra sprogstimulering, hvoraf ca. 10 blev indstillet til PPR.

     

    Det er meget vigtigt, at der kommer mere viden ind i daginstitutionerne om tosprogede børns sproglige udvikling, så man ikke forveksler tosprogede børn med børn med specialpædagogiske behov. Derfor er der behov for, at der arbejdes mere systematisk inden for tosprogsområdet med klare procedurer for opsporing og visitering af børnene samt ressourcestyring og evaluering af praksis. Dette vil give et bedre grundlag for at sikre, at alle tosprogede børn får den sproglige støtte, som de har behov for. På sigt vil det reducere antallet af indstillinger af tosprogede børn til PPR og dermed styrke tosprogede børn til ved skolestart i højere grad at kunne indgå i en almen klasse uden særlige støtteforanstaltninger.

     

    Det er tanken, at den øgede kapacitet opnås via ansættelse bliver i PPR, og der primært vil være fokus på følgende tre temaer:

    • Sprogstimulering i praksis
    • Samarbejde med forældrene
    • Opkvalificering af personalets kvalifikationer.

     

    Tale-/høreteamet har udarbejdet nærmere beskrivelse af indsatser mm. vedr. tosprogsområdet og opnormeringen, som vedlægges i bilag til sagen.

     

    Finansiering af opnormeringen

     

    En øget indsat på tosprogsområdet for de 0-6 årige vil på sigt give børnene bedre muligheder, når de starter i skole. Det foreslås derfor en ændring af den tildeling, som skolerne får til tosprogede elever.

    Jf. ressourcestyringsmodellen for undervisning og fritid tildeles skolerne midler til tosprogsundervisning med 313,5 årlige timer pr. 1-3 elever. Hidtil er tildelingen af midlerne sket ud fra den fagopdelte undervisning (lærer), hvor en stilling pt. svarer til 750 årlige undervisningstimer. Ændres denne tildeling til understøttende undervisning (lærer), hvor den årlige undervisningstid er 1.019 timer, vil der kunne hentes et provenue.

     

    Med de forventede elevtal i budget 2019 vil ændringen betyde at skolerne tildeling til tosprogede vil blive reduceret med ca. 300.000 kr. (helårsvirkning), hvilket vil kunne finansierie de 19 timer til tale-/høreteamets opnormering på tosprogsområdet.

     

    Opnormeringen af indsatsen for de 0-6 årige og en eventuel ændring i ressourcetildelingen af tosprogsmidler er drøftet med skolelederne og områdelederne.

    På kort sigt vil ændringen betyde, at skolerne får færre midler til at løse opgaven, uden at denne markant reduceres. På længere sigt er det Børn og Lærings forventning, at den tidligere indsats i 0-6 års alderen, som minimum vil reducere skolernes behov for indsats med den sum der overflyttes til tidlig indsats.

     

    Lovgrundlag

    BEK. 1053 - om folkeskolens undervisning i dansk som andet sprog.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da der sker om omplacering af midler fra skoleområdet/dagtilbudsområdet til Familiehuset.

  • 117. Resursetildelingsmodel - folkeskoleledelse

    application/pdf icon bilag_-_modeller_for_ledelsestid_folkeskoler.pdf

    Resume

    BUL skal diskutere eventuelle ændringer til ressourcetildelingsmodel for ledelsestildeling til de tre folkeskoler

    Indstilling

    Børn og Læring indstiller til  BUL, at

     

    1. BUL diskuterer de beregnede modeller for ressourcetildeling til ledelse på folkeskolerne
    2. BUL træffer beslutning om enten:

    a. Hvilken tildelingsmodel, der ønskes benyttet fra skoleåret 2019 -2020 og skal sendes i høring

    b. Der udarbejdes yderligere beregninger og tilpasninger til beregningsmodeller, der ønskes til BUL´s videre stillingtagen, hvorefter punktet genoptages på kommende møde.

    Beslutning

    Sagen genoptages januar 2019 med et forslag til ressourcetildelingsmodel afsæt i den foreslåede model 2. Udvalget ønsker en model, der tillige omfatter socioøkonomiske faktorer.

     

    Skoleledelserne inviteres til mødet.

    Sagsfremstilling

    I budget 2019 er besluttet, at der ikke ændres i den samlede ressourcetildelingmodel til skoleledelse til kommunens tre folkeskoler. Det er besluttet, at BUL efterfølgende skal behandle sag om fremtidig tildelingsmodel for ledelsestid til de tre folkeskoler, med henblik på evtentuelt at indstille til ØU og KB, hvorvidt der skal foretages ændringer i ressourcetildelingsmodellen.

     

    Den nuværende ressourcestyringsmodel for ledelse på folkeskolerne betyder, at hver folkeskole tildeles 4 stillinger til skolens ledelse incl. SFO, heraf 1/3 til undervisning på hver skole. Det vil sige, at der samlet tildeles 11 stillinger til ledelse. Dette giver reelt en tildeling til ledelse på 3,67 stilling pr. skole. I de modeller, der præsenteres, er der taget udgangspunkt i samlet tildeling til ledelse, der udgør 11 stillinger samlet for Stevnsskolerne. Det er nu, og vil fremtidigt være, den enkelte skoleledelse, der inden for skolens samlede budget prioriterer principper og omfanget af ledelse. En skole kan derfor uagtet model-valg benytte flere eller færre midler til ledelse, end der tildeles i ressourcestyringsmodellen.

     

    Der er udarbejdet 2 modeller med en anden fordeling af ledelsestiden (11 stillinger) i folkeskolerne:

     

    Model 1

    Fordelingen af ledelsestid tager udgangspunkt i elevtal og tildelte stillinger til fagpersonale.

    I elevtal vægtes elever i alment undervisningstilbud med faktor 1, elever i specialklasser vægtes med faktor 2 og elever i vidtgående fælleskommunale specialtilbud vægtes med faktor 3. Som vidtgående fælleskommunale tilbud indgår Dagskolen (organiseret under Hotherskolen) og Solstrålen (organiseret under Strøbyskolen).

    I personaletallene indgår alt personale, herunder administrativt personale, personale fra SFO´erne mm.

    Vægtningen af elevtal og personaletal er 50 % elevtal og 50 % personaletal.

     

    Model 2

    Der er en fast tildeling på 2 ledere pr. skole. Den øvrige tildeling sker efter samme principper, som model 1.

     

    Effekt af begge modeller holdt op imod nuværende ledelsestildeling fremgår af vedhæftede bilag.

     

    Der indgår ikke socioøkonomiske faktorer i de beregnede modeller. Dette er ikke medtaget, da Børn og Læring ikke har kunnet finde entydige konklusioner for, at dette skulle påvirke behovet for ledelsestid. Der kan beregnes på modeller, der indeholder socioøkonomisk faktor, såfremt BUL ønsker dette.

     

    En ændring i ressourcestyringsmodellen vil kunne implementeres fra 1. august 2019. Ved en ændring i modellen vil 7/12 af de afsatte midler til skoleledelse i 2019 blive fordelt den nuværende ressourcestyringsmodel, mens 5/12 af de afsatte midler vil blive fordelt efter ny ressourcestyringsmodel.

     

    I den nuværende tildelingsmodel er ledelsestiden på hver skole fordelt med 3 stillinger til skolen (heraf 1/3 stilling til undervisning) og 1 stilling til SFO. I stillingen til SFO er det både ledelse og administrative opgaver.

     

    Det foreslås, at fordelingen tilpasses den nuværende praksis, hvor det primært er skolesekretærerne der udfører administrative opgaver både i skolen og i SFO´en. Det vurderes, at ledelsestiden i SFO´en svarer til 0,5 stilling og de administrative opgaver svarer til 0,25 stilling.

     

    Omfordelingen medfører en overførsel af budgetmidler fra SFO til skole. Da taksterne i SFO´en ikke ændres, betyder det at den procentvise egenbetaling af driftsudgifterne vil blive lidt større.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 118. Budgetproces 2019-2022 - Evaluering

    application/pdf icon evaluering_af_budgetproces_budget_2019_-_spoergsmaal.pdfapplication/pdf icon oekonomisk_politik_2018-2022.pdfapplication/pdf icon oeu_20_11_18_-_budgetproces_2020_-_tidsplan.pdfapplication/pdf icon evaluering_af_budgetproces_2019_-_bul_0.pdf

    Resume

    BUL skal evaluere budgetproces 2019-2022. Det sker med henblik på, at processen til stadighed udvikles og understøtter Stevns Kommunes aktuelle styringsbehov og de politiske ønsker til processen.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til BUL, at

     

    1. udvalget evaluerer budgetproces 2019-2022 og evalueringen videresendes til ØU

    Beslutning

    Anbefales.

    Evalueringen fremgår af sagens bilag.

     

    Jan Jespersen (Ø) harfølgende protokollat:

    • Der var på ingen måde tid nok til den politiske proces. Flertalsgruppen burde har fremlagt budgetforslag lang tid før, så de politiske diskussioner om budget ikke var blevet så pressede.
    • Vi støtter ikke forudsætningen om at vi for enhver pris skal overholde aftalen mellem KL og regeringen. Tværtimod skal vi lægge pres på KL, for overhovedet ikke at underskrive en aftale som ikke kompenserer kommunerne for det demografiske pres.
    • Der er brug for at kommunerne siger nej til at udføre de nedskæringer som regeringen er ansvarlige for. Vi (Stevns kommune) bør være proaktive i forhold til at samle kommuner til et kommunalt oprør, så vi får mulighed for at genoprette velfærd.

    Janne Halvor Jensen (O) har følgende protokollat:

    • Der var på ingen måde tid nok til den politiske proces. Flertalsgruppen burde har fremlagt budgetforslag lang tid før, så de politiske diskussioner om budget ikke var blevet så pressede.

     

    Sagsfremstilling

    At lægge budget er en af de vigtigste opgaver for kommunalbestyrelsen. Det er i budgettet, at de overordnede rammer for kommunens opgaveløsning ligger, og budgettet er omfangsrigt.

     

    Budgetprocessen har haft fokus på:

    • at der er tilstrækkelig tid til politiske drøftelser
    • at der er sammenhæng mellem befolkningsudvikling / -prognose og budget
    • at budgettet baserer sig på klare forudsætninger / mængder og priser
    • at oversigterne til budgettet er tydelige

     

    Formålet med evalueringen er at give mulighed for, at erfaringer fra den seneste budgetproces kan indgå i overvejelserne, når proceduren for budgetproces 2020-2023 skal udvikles.

     

    Budgetprocessen for 2019-2022 lagde igen op til stor inddragelse af organisationens ledere og medarbejdere, idet café-møderne blev videreført. Der var indlagt en fast høringsfrist før sommerferien, som var med til at sikre klarhed omkring høringsprocessen.

    Samtidig lagde proceduren op til høj grad af politisk styring af budgetprocessen. Det var hensigten, at der skulle være mulighed for at indgå politiske, indholdsmæssige aftaler om budgettet før sommerferien.

     

    Evalueringen tager udgangspunkt i følgende:

    • Café-møder / dialogmøder / visionsdrøftelser
    • Tidsplan og høringsproces
    • Fagudvalgenes budgetarbejde 
    • De politiske forhandlinger
    • Budgetmaterialet
    • Øvrige bemærkninger

     

    Spørgsmål til inspiration for evalueringen vedlægges som bilag 1.

     

    Den økonomiske politik, som blev godkendt i ØU den 27. februar 2018, lagde op til, at den økonomiske politik skal overholdes, således, at tillægsbevillinger undgås. Som udgangspunkt skal eventuelle overskridelser på de enkelte fagområder inden for servicerammen søges finansieret af fagudvalget. Hvis dette ikke er muligt, kan udvalget via Økonomiudvalget søge dækning via en bufferpulje, der kan imødegå de svært styrbare områder.

     

    Den økonomiske politik for 2018-2022 havde desuden følgende overordnede målepunkter:

    • Der skal sikres varigt overskud på strukturel balance
    • Tillægsbevillinger skal undgås
    • Kassebeholdningen skal være robust
    • Stevns Kommune skal bidrage til overholdelse af økonomiaftalen mellem regeringen og KL

     

    Den økonomiske politik er vedhæftet som bilag 2.

     

    Den overordnede tidsplan for budgetopfølgninger og budgetarbejdet i 2019 blev godkendt af ØU den 20. november 2018. Sagsfremstillingen med ØU´s beslutning vedlægges som bilag 3.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 119. Køkkener til frokostordning - Anlægsbevilling

    Beslutning

    Anbefales.

     

  • 120. Taskforcestatus og status for tværgående velfærdsprogram - orientering

    Resume

    BUL orienteres om status på taskforceforløb og tværgående velfærdsprogram

    Indstilling

    Børn og Læring indstiller BUL, at

     

    1. diskutere og tage orientering til efterretning

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Taskforce status:

    Siden sidste orientering til BUL, er arbejdet videre med at få færdiggjort udviklingsplanen til underskrift. Derudover er der ikke nyt ift. status siden seneste orientering.

    Dertil orienteres om status for Tværgående Velfærdsprogram på familieområdet, som er planlagt til snarlig opstart, og har en sammenhæng og påvirkning i forhold til udviklingsplanen.

     

    Tværgående Velfærdsprogram (TVP)

    Det tværfaglige velfærdsprogram havde opstart september 2018 med implementering af Ungeteam, der arbejder efter borgerkonsulentmodellen med et afgrænset antal unge. Det var planlagt, at Ungeteamets pendant: Familieteamet også skulle starte september 2018, men med baggrund i Taskforcens resultater i kombination med de daværende organisatoriske udfordringer med langtidssygemeldinger og vakant afdelingslederstilling i Børn og Læring, blev det besluttet at udskyde opstart af Familieteam til 2019.

    Styregruppen i Tværfaglige velfærdsprogram har planlagt at starte Familieteamet op 1.marts 2019.

    Det betyder følgende ressourcemæssigt for Børn og Læring.

    Ressourcetræk i driften ved implementering af Familieteam:

    • 1 faglig leder fra udsatte børn og unge udtages fra driften 17 timer/uge til ledelse af det tværfaglige team: familieteam. Denne vil skulle skabe tiden ved i mindre grad at medvirke til ledelsestilsyn med fokus på lovformelighed i driften i udsatte børn og unge, samt i mindre grad at medvirke til at udvikle arbejdsgange mm.  Med den ledelsesopnormering der endeligt implementeres primo 2019, og det antal sager der placeres i projektet, skønnes det at genopretningsplan kan udføres samtidig med Familieteam implementeres. Dette dog forudsat, der ikke er opsigelser eller langvarig sygdom i ledelsen hos udsatte børn og unge.       
    • 1 rådgiver fra udsatte børn og unge trækkes ud af driften med 17 timer/uge. Denne vil skulle afgive mellem  15 – 20 sager til kollegaerne. Rådgiveren vil forventeligt kun i begrænset omfang kunne deltage i distriktsstruktur i børn og læring.
    • 1 terapeut/psykolog fra Familiehuset udtages af drift med 17 timer/uge. Denne vil skulle afgive 15 – 30 sager til kollegaer i familiehuset. Denne vil kun i begrænset omfang kunne deltage i distriktsstruktur i børn og læring.
    • Teamet vil samlet set skulle varetage  sager  fra driften i 2019, hvor de både varetager myndighedsfunktion og udfører funktion i op til 75 % af familiens behov. Antallet af sager kan stige i 2020 og frem. De 17 sager vil gennemsnitligt have dobbelt så meget ”tid” til rådighed for sagsbehandling og foranstaltninger, set i forhold til praksis i driftsmiljøet. Dette er en del af konceptet med borgerkonsulentmodellen mhp. at skabe mærkbare resultater for familien på 1 år.
    • Undervisning i LØFT, løsningsfokuseret mindset : 25 timer 1.halvår 2019 for 20 rådgivere og Ledelse samt 6 timer for Familiehuset 1.halvår 2019.
    • Metodeværksted LØFT for Familieteam: 15 timer for 2 borgerkonsulenter og faglig leder af Familieteam 1.halvår 2019.
    • Ledermøde LØFT: 6 timer, 1.halvår 2019 for len række ledere inden for Børn og Læring  

     

    Som det fremgår, så vil igangsætningen af indsatsen 1. marts 2019 primært have som ulempe, at der trækkes resurser ud af den ordinære udviklingsplan i forbindelse med taskforceforløb. Dette øger sårbarheden for dette ved langtidsygdom, opsigelser og lignende. Som angivet vurderes dette dog at kunne rummes med den nuværende opnormering, forudsat ”normalt” niveau for opsigelser og sygefravær realiseres i 2019.

    Denne ulempe i form af øget sårbarhed ved langtidsfravær skal sammenholdes og vurderes i forhold til de ønskede og forventede fordele og gevinster ved implementering af Familieteam::

     

    Forventede gevinster ved implementering af Familieteam:

    • Når borgerkonsulent både varetager myndighedsrollen og udfører rollen giver det en  økonomisk gevinst, når udførerrollen løses i kommunalt regi frem for at blive købt af eksterne leverandører.
    • Når borgerkonsulenten både er myndighed og udfører på alle myndighedsområder på tværs af centre og har mere tid til den enkelte familie vil der ske en hurtigere progression i familien med en klar forventning, at borgerne hurtigere kommer i uddannelse eller forsørgelse end i normale borgerforløb i driften.
    • Vi rammer mere præcistfra start ift. borgerens behov. Når vi arbejder tværfagligt bliver det i langt højere grad muligt at sikre borgeren den rette hjælp helt fra start. Det vil afspejle sig i kommunens økonomi. Bl.a. ved at borgeren ikke bliver dobbeltkompenseret for det samme behov i to centre. Når vi rammer mere præcist fra start bliver vejen også kortere til at opnå selvforsørgelse og dermed også af betydning for bundlinjen.

     

    Derudover ser administrationen følgende potentielle gevinster ved implementering af Familieteam:

    • Borgerkonsulentmodellen giver mulighed for at opbygge en tillidsrelation til familien, der vurderes værdifuld på den korte og lange bane. Det kan minimere antallet af samarbejdsproblemer mellem familie og myndighed og dermed et tidsforbrug til følge samt minimere antal af klagesager. Erfaringerne fra andre kommuner er, at vi først lykkes med borgerindsatser når vi har tilliden og dermed relationen.  Indsatserne bliver dermed sekundære for at sikre fremgang i borgernes liv.
    • Når vi tager afsæt i borgerens ressourcer og vi inddrager netværket målrettet og systematisk vil det på sigt have en effekt ift.  reducere omfanget af ydelser og tidsforbrug til enkelte borger, idet netværket bliver en del af løsningen til borgeren og borgeren bliver aktiveret på et helt andet niveau end i dag.

     

    Sammenfattende vil opstart af familieteam søge at realisere en række gevinster, som kun kan opnås ved mere forpligtigende og struktureret samarbejde på tværs af centrene. På kort sigt vil dette medføre, at fremskridt i forhold til genopretningsplan for udsatte børn og unge gøres mere sårbar over for uforudsete begivenheder, især ift ledelseskapacitet.

     

    Joint action

    Som en del af opstart af familieteam er det hensigten, at Stevns Kommune indgår i et forskningsforløb med Joint Action, som er et forskningprojekt, der søger at  måle, hvorvidt stærke relationelle kompetencer og relationel kapacitet på tværs af fagligheder/ fagcentre, giver resultat i forhold til øget progressionshastighed og løsninger, der er kendetegnet ved et større ejerskab hos borgeren/familierne. De ledere der deltager i forskningsforløbet får kompetencer til at lede komplekse tværgående indsatser. Og vi får viden om hvordan borgerne oplever samarbejdet med de fagprofessionelle på tre dimensioner.

    Dertil vil Joint Action potentielt kunne bidrage til udvikling for Børn og Læring generelt, ved at give et fokus på den tværfaglige tidlige indsats, og den betydning tillid har for centrets samlede evne til at realisere disse mål.

  • 121. Kommende 0. klasse på Hotherskolen - orientering

    Resume

    Udvalget for Børn, Unge og Læring orienteres om forventningen til klassetildelingen til kommende 0. klasse på Hotherskolen

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

     

    1. Orienteringen drøftes og tages til efterretning

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    For skoleåret 2019-2020 ligger Hotherskolen med de nuværende beregninger på børnetal i grænseområdet for, hvorvidt der jævnfør tildelingsmodellen skal oprettes en eller to 0. klasser, herunder tildeles midler til disse. I den seneste befolkningsprognose, ser det ud til, at det er isoleret, at der til næste år er så få elever på årgangen i distriktet. Det forventes, at der igen vil være to spor på 0. årgang på Hotherskolen fra 2020/21 og fremefter – selvfølgelig afhængig søgningen til privatskoler mm.

    Pt. er der 44 børn i Hotherskolens distrikt, som er født i 2013 og som dermed skal indskrives og starte i 0. klasse i 2019. Af det antal må det antages, at der som hidtil vil være elever, som i stedet vil starte på privatskole – i forhold til de seneste års søgning til privatskolerne vurderes dette tal at være ca. 19 elever.

    Holder ovennævnte forventning til elever betyder det, at der måske kun vil være 25 elever, som skal starte i 0. klasse på Hotherskolen pr. 1. august 2019. Jf. ressourcestyringsmodellen for undervisning og fritid udløses ny klasse ved gennemsnitligt elevtal over 28 elever. Med de kendte elevtal vil det betyde, at der kun skal oprettes én klasse på 0. årgang på Hotherskolen i skoleåret 2019/20.

    I ovennævnte tal er ikke taget højde for skoleudsættelser, omgængere og elever til specialundervisningstilbud.

    Dette medfører en bekymring fra skolens side, som deles af Børn og Læring, som overordnet går på de følger en elevnedgang i skoleår 2019/20 vil have for skolens evne til at fastholde og motivere kompetencer, idet dalende elevtilgang på sigt vil kunne udmønte sig afskedigelser af personale, såfremt elevgrundlaget forbliver faldende. Denne usikkerhed frygtes at føre til et udfordret arbejdsmiljø, som igen udfordrer skolens evne til fastholdelse af kompetencer i henhold til undervisningen i alle de respektive fag. Endeligt, vil en étsporet skole med angivelig høje klassekvotienter ikke være attraktiv.  

    Selve skoleindskrivningsprocessen er i gang og forventes afsluttet omkring 1. januar 2020, først der kendes et mere præcist elevtal. I budget 2019 er der forventet en tildeling til Hotherskolen på én 0. klasse pr. 1. august 2019.

    Bliver det aktuelt med en tildeling til yderligere én 0. klasse vil Hotherskolen skulle have tilført 358.000 kr. ekstra i 2019 for klassen og i 2020 vil beløbet være 749.000 kr. (helårsvirkning, da eleverne rykker op i 1. klasse).

    Det er elevtallet pr. 1. marts 2019, der er afgørende for klassetildelingen – både for 0. klasse og øvrige klasser jf. ressourcestyringsmodellen.

     

     

    Økonomi

    Sagen har pt. ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 122. Stevnsskolernes anvendelse af internationaliseringsmidler i 2018 – Orientering

    application/pdf icon bilag1_international_dimension_folkeskoler.pdf

    Resume

    Den 14. november 2017 godkendte Børneudvalget at udmønte ændringer til budget 2018 på driften, som ikke er udmøntet i forbindelse med godkendelse af budgettet. Hertil godkendte udvalget, at 300.000 kr. til international dimension i folkeskolerne placeres i central pulje under Børn & Læring og fordeles efter elevtal jf. bilag 1.

     

    Udvalget for Børn, Unge og Læring skal med denne sag orienteres om Stevnsskolernes anvendelse af midler til international dimension i 2018.

    Indstilling

    Børn & Læring indstiller til BUL, at

     

    1.      tage orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Godkendt.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har med skolepolitikken for Stevns Kommune 2014-2020 opstillet mål for internationalisering på Stevnsskolerne. Der kan konstateres af de tre folkeskoler har arbejdet aktivt med internationalisering i 2018 i forhold til tildelte midler. Som bilag er vedhæftet principper for udmøntning af midler til dette (300.000 kr.) i 2018

     

    Hotherskolen har deltaget i et Erasmus+ projekt med titlen ”Let’s read again”. Projektet løber over 2 år og har deltagelse af 5 forskellige skoler fra 5 forskellige lande. Udover Hotherskolen deltager skoler fra Tyskland, Ungarn, Tjekkiet og Spanien. Projektet handler kort fortalt om at få udskolingselever til at læse flere bøger, men selvfølgelig også om kulturel udveksling, og med dette udgangspunkt bliver der arbejdet og samarbejdet de 5 lande imellem.

     

    Strøbyskolen har anvendt midler til afvikling af en udviklingsgruppe, der arbejder med tilrettelæggelse af en fælles temauge som blev afholdt i uge 44, udarbejdelse af en lokal kanon for arbejdet med den internationale dimension på alle klassetrin samt udarbejdelse af retningslinjer for udskolingens lejrskole, hvor ambitionen er at komme til udlandet.

     

    Store Heddinge Skole har anvendt midler til lærerressourcer til opbygning af en international læseplan samt en udenlandslejrskole for 8. årgang.

     

    Midlerne, 300.000 kr., er i budget 2019 blevet øremærket til lejrskole i udlandet.

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget.

  • 123. Diverse orienteringer - BUL 4. december 2018 (Lukket)

  • 124. Underskriftsark (Lukket)