Referat

Godkendelse af dagsorden for AET den 19. august 2020.

Ikke til stede: Jacob Panton-Kristiansen (V)

Godkendt

AET behandler budgetforslag 2021-2024 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2021, version 2 og indgår i den videre budgetproces. Siden version 1 er skønnet for overførslesområdet ajourført, og der er kommet yderligere anlægsforslag og driftsforslag.

Økonomi indstiller til AET, at

1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2021
2. udvalget kan komme med input til balanceforslag
3. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

Drøftet.

Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2021 og overslagsårene 2022-2024 på egne politikområder.

På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne, herunder konsekvenser af ny økonomiaftale for 2021, og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

Budgetmaterialet indeholder endnu ikke balanceforslag, da det på Økonomiudvalgets møde den 21. april blev besluttet at udskyde udarbejdelsen af balanceforslag til august. Balanceforslagene vil derfor ikke kunne nå at blive behandlet i fagudvalgene, inden de indgår i den videre budgetproces.

Ændringer til budget 2021

Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2021, version 2:

• Overførselsudgifter
• Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
• Ændringer som følge af demografisk udgiftspres

Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

• Lov- og cirkulæreændringer
• Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
• Afledt drift til nye anlæg
• Anlægsønsker

Budgetforslag 2021 på AETs område

På AETs områder er der i 2021 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2021:

• Overførselsudgifter: 24,551 mio. kr. (18,9 mio. kr. mere i forhold til version 1)
• Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 0,194 mio. kr. (0,066 mio. kr. mere i forhold til version 1)

Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

• Lov- og cirkulære ændringer: ingen forslag på AETs område i år
• Udover vedtaget service: 2,075 mio. kr. (1,425 mio. kr. mere i forhold til version 1)
• Anlæg: 10,7 mio. kr. + 3 anlægsønsker uden beløb (2 nye forslag i forhold til version 1)

Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.

Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”.

Den videre budgetproces

Budget 2021 1. behandles i ØU den 1. september og i KB den 10. september.

Budgettet 2. behandles i ØU den 6. oktober og i KB den 8. oktober.

13 kommuner - heriblandt Stevns Kommune - og Psykiatrien i Region Sjælland har indgået en aftale om et samarbejde, der skal bringe personer med psykiske lidelser i job eller uddannelse. Samarbejdet har fået navnet: "Projekt IPS Sjælland", hvor IPS står for Individuelt Planlagt job med Støtte. Projektet er både tværfagligt og tværsektorielt, da det omfatter Psykiatrien i Region Sjælland, Arbejdsmarked samt Sundhed & Omsorg. Projektet er 4 årigt og støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Arbejdsmarked indstiller til AET og SSU via DIR, at

1. orienteringen tages til efterretning.

Direktionen, 17. august 2020, pkt. 4:

Til efterretning.

Taget til efterretning.

I maj 2017 startede Kalundborg, Holbæk og Slagelse kommuner og Psykiatrien i Region Sjælland IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte). Projektet blev evalueret i januar 2020 og har vist gode resultater. Derfor udbredes projektet til yderligere 10 kommuner heriblandt Stevns Kommune.

Formålet med projektet er, at få borgere med behandlingskrævende psykiske problemer i arbejde eller uddannelse, gennem en koordineret indsats.

Den koordinerede indsats består blandt andet i, at borger, psykiatrisk behandler fra Sundhed og Omsorg, samt en kommunal jobkonsulent mødes ugentligt. Jobkonsulentens rolle er at støtte borgers jobsøgning, der altid tager udgangspunkt i borgerens egne jobønsker. Indsatsen skal munde ud i at borger får tilknytning til en arbejdsplads og derigennem kommer i ordinært arbejde, eller at borger kommer ind på en uddannelse. Netop det at jobsøgningen tager udgangspunkt i borgers ønsker - og ikke nødvendigvis, hvor der er arbejdskraft behov- skal sikre at borger bevarer den motivation der er helt afgørende for et succesfuldt forløb.

Idéen med denne mødeform er både at sikre behandlernes støtte og opbakning til deltagernes jobforløb og at jobkonsulenten får kendskab til de kliniske faktorer, der er relevante i forhold til job og arbejdstid mm. Dette element adskiller sig fra normalindsatsen og sikrer, at borger oplever en fælles opbakning og et fælles fokus i bestræbelsen på at komme ud på arbejdsmarkedet.

Særligt for projektet er også, at borger ikke rissikerer at blive "smidt ud" af projektet, på grund af eventuelle symptomer, tilbagefald, indlæggelser eller ved misbrug.

Stevns Kommune deltager i projektet fordi både danske og internationale undersøgelser har vist, at IPS-metoden øger jobsandsynligheden betydeligt mere end andre indsatser, uden at indsatsen fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger. Desuden falder projektet godt i tråd med den tværfaglige dagsorden der allerede eksisterer  - blandt andet TVP-projektet.

Baggrund
Sandsynligheden for at finde arbejde er ringere, hvis man har en psykisk lidelse. Således er 57 pct. af borgere med en psykisk lidelse i aldersgruppen 16-66 år på en offentlig forsørgelsesydelse. Den psykiske lidelse bliver ydermere ofte sværere, som følge af ledighed.

Målgruppe

Ledige borgere mellem 18 og ca. 60 år, der har et behandlingsforløb i Psykiatrien og som har et udtalt ønske om at komme i job eller uddannelse. Stevns Kommune regner med, at 12 borgere kommer til at deltage i projektet.

Ressourcer og forankring
Arbejdsmarked tilknytter 3 personer til projektet (svarende til 1 årsværk) mens Sundhed & Omsorg tilknytter 1 person til projektet (svarende til 1 årsværk). Medarbejderne fra Arbejdsmarked vil udover deres rolle i projektet have andre opgaver.

Projektet har en central projektleder, som fungerer som bindeled mellem aktørerne i de 13 kommuner og Psykiatrien i Regionen. Derudover er der tilknyttet en referencegruppe bestående af arbejdsmarkedscheferne fra de 13 deltagende kommuner. Referencegruppen mødes en gang årligt.

Supplerende blev det oplyst under AET-mødet:

I opgørelsen af årsværk indgår den tid der allerede anvendes på borgerne samt den ekstra tid der skal afsættes til uddannelse i forbindelse med projektet. Den ekstra tid udgør for de deltagende medarbejdere:2 dage ifm opstart samt 11 dages supervision/uddannelse fordelt på 3 år

Forventede effekter

Et nyere dansk forskningsprojekt om IPS fra 2012-2017 viser højere effekt af IPS indsatsen i Danmark sammenlignet med standardindsatsen:

•      Der er i Danmark signifikante effekter ved IPS indsatsen i form af, at flere kommer i ordinært arbejde eller uddannelse med en IPS indsats.

•      Der er markant flere som er tilfredse med deres forløb med en IPS indsats.

•      Og der er tale om en billigere indsats end de øvrige indsatser – og det til trods for at sagsantallet pr. IPS-konsulent er væsentlig mindre.

Evaluering

Der vil blive foretaget statusrapportering for fremdrift i evalueringsprojektet hvert halve år i hele projektperioden.
 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har via Deloitte fået udarbejdet to fokusrevisioner af hhv. ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Herunder følger rapporternes hovedkonklusioner samt -i det tilfælde, hvor der er data som understøtter det- en status på, hvordan Stevns Kommune klarer sig i sammenligning med de 25 kommuner, der har været genstand for rapporten.

Arbejdsmarked indstiller til AET, at

1. orienteringen tages til efterretning

Orienteringen taget til efterretning.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtrykte i januar i år i fagbladet 3F, at han mente, at for mange mennesker i ressourceforløb, fik for lange ressourceforløb uden det rigtige indhold. Derfor bestilte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en fokusrevision af ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Deloitte har efterfølgende gennemført en fokusrevision af ressourceforløb. 25 kommuner har fået revideret 15 tilfældigt udvalgte sager, som har været igang mellem 0 og 5 år. Hovedparten af sagerne er påbegyndt i 2017 og 2018 og alle sager har været aktive i 2019.

Derudover har Deloitte også lavet en kvalitativ analyse af de 25 kommuners arbejdsgange og ledelsestilsyn. Dette er sket på baggrund af interview og kommunernes beskrivelse af netop arbejdsgange og ledelsestilsyn.

Hovedkonklusionerne i fokusrevisionen af ressourceforløbene er:

• Manglende konkrete job- og uddannelsesmål og lange forløb.
• Ventetid på møde i rehabiliteringsteam (rehab.team) og ventetid på indsatsplan
• Borger modtager ikke den indsats som rehab.teamet har indstillet til
• Den koordinerende sagsbehandler fremgår ikke tydeligt
• Borgerens perspektiv forsvinder i takt med at indsatsplanen sættes i værk
• Cirka 10% af borgerne får færre end 4 samtaler pr. år
• Der bliver indhentet for mange og for omfattende sundhedsoplysninger om borgerne
• Uensartet og utilstrækkeligt ledelsestilsyn.

 se bilag:Bilag 2. Fokusrevision Ressourceforløb og Bilag 4. Notat om hovedkonklusioner om ressourceforløb

Status Stevns Kommune - ressourceforløb

Stevns klarer sig generelt fint i forhold til de reviderede kommuner, hvad angår sagslængde for ressourceforløb. Stevns ligger betydeligt under landsgennemsnittet og ligger i alle tre år blandt de fem kommuner med den korteste sagsvarighed. (se bilag_6_Ressourceforløb_gennemsnitlig_sagslængede_for_afsluttede_sager). Arbejdsmarked har fokus på, at sagerne ikke tager længere end nødvendigt og afsluttes når indholdet af forløbene er udtømt.

I forhold til ventetid på møde i rehab.team gælder det, at der pt ikke er ventetid. Ventetiden kan dog variere, alt efter borgers ydelse og tilknytning til arbejdsmarked og rehabteamets kapacitet. Et skønnet gennemsnit ligger på omkring 6-10 uger. Proceduren ved møder på rehab.team sikrer til gengæld, at der umiddelbart efter mødets afslutning -altså samme dag- udfærdiges og afsendes en indsatsplan til borgere, der er tilkendt et ressourceforløb. Samme procedure sikrer, at der er en koordinerende sagsbehandler ved alle forløb og at borger kender denne idet såvel afgivende som modtagende sagsbehandler(koordinerende sagsbehandler) er tilstede ved rehab.teamets møde. For borgeren betyder det at vedkommende altid kan sætte både navn og ansigt på sin sagsbehandler.

60 ud af de 91 borgere som pt. er i ressourceforløb har udarbejdet et cv. Arbejdsmarked har fokus på, at denne andel skal øges, da cv'et kan være medvirke til at give retning og mål for borgeren.

Stevns Kommune udfører ledelsestilsyn på ressourceforløb. Da der ikke er udarbejdet en central procedure eller retningslinje for denne opgave arbejder Arbejdsmarked udfra de kriterier, der er gældende på øvrige områder. Der er fra Revisionens side særligt fokus på, at borgerne får det nødvendige antal samtaler og opfølgninger.

Deloitte har ligeledes gennemført en fokusrevision af jobafklaringsforløb i 25 kommuner. Også her er revideret 15 tilfældigt udvalgte sager, som har været været igang mellem 0 og 5 år. Hovedparten af sagerne er påbegyndt i 2017 og 2018 og alle sager har været aktive i 2019.

Hovedkonklusionerne er de samme som gør sig gældende for ressourceforløbs-revisionen. se bilag:Bilag 1. Fokusrevision Jobafklaringsforløb og Bilag 3. Notat om hovedkonklusioner om jobafklaringsforløb

Status Stevns Kommune - jobafklaringsforløb

Stevns klarer sig ligeledes fint i forhold til de reviderede kommuner, hvad angår sagslængde for jobafklaringsforløb, hvor Stevns ligger betydeligt under landsgennemsnittet og ligger i alle tre år blandt de fire kommuner med den korteste sagsvarighed. (se bilag: 5_jobafklaringsforløb_gennemsnitlig_sagslængede_for_afsluttede_sager).

I forhold til ventetid på møde i rehab.team gælder det, at der pt. ikke er ventetid. Imidlertid viser en stikprøve (ti tilfældigt udvalgte sager), at ventetiden fra tilkending af jobafklaringsforløb til møde i rehab.team ligger på 5-8 uger. Proceduren ved møder på rehabteam sikrer til gengæld, at der umiddelbart efter mødets afslutning -altså samme dag- udfærdiges og afsendes en indsatsplan til borgere, der er tilkendt et jobafklaringsforløb. Samme procedure sikrer, at der er en koordinerende sagsbehandler ved alle forløb og at borger kender denne idet såvel afgivende som modtagende sagsbehandler(koordinerende sagsbehandler) er tilstede ved rehab.teamets møde. Borger kender altså til hver en tid sin sagsbehandler.

58 ud af 69 borgere i jobafklaringsforløb har udarbejdet et cv. Den resterende del udgøres blandt andet af selvstændige eller borgere, som er i et ansættelsesforhold. Her er brugen af cv'er altså særdeles udbredt, hvilket er en styrke ift. at give forløbene retning og mål.

Stevns Kommune udfører ledelsestilsyn på Jobafklaringsforløb. Da der ikke er udarbejdet en central procedure eller retningslinje for dette arbejde, arbejder Arbejdsmarked udfra de kriterier der er gældende på øvrige områder. Der er fra Revisionens side særligt fokus på, at borgerne får det nødvendige antal samtaler og opfølgninger.

Stevns Kommune har henvendt sig til Region Sjælland med en forespørgsel om de kan arrangere en temadag om emnet for kommunale ledere rehab.teams.

Sundhed & Omsorg sender forslag til ændring af vedtægter for Stevns Udsatteråd til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Sundhed & Omsorg indstiller til KB via CG, DIR, SSU, AET og ØU, at

1. godkende ændring af vedtægterne for Stevns Udsatteråd.

Chefgruppen, 10. august 2020, pkt. 6:

Godkendes - dog forslås at teksten ændres i forhold til udpegning af de 4 borgere.

• 4 borgere med livserfaring indenfor området

Direktionen, 10. august 2020, pkt. 1:

CG´s indstilling anbefales.

Direktionens indstilling anbefales.

I april måned valgte to medlemmer at træde ud af Stevns Udsatteråd. I de nuværende vedtægter for Stevns Udsatteråd er tre foreninger nævnt ved navn under § 3 "Rådets sammensætning", hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Forvaltningen indstillede derfor til, at Udsatterådet skulle drøfte ønsker til rådets sammensætning og vedtægtsændring.

Udsatterådet behandlede sagen den 19. maj, referat fra mødet og Udsatterådets nuværende vedtægter er vedhæftet som bilag.

Et ønske i Udsatterådet er, at målgruppen, beskrevet i § 2, bliver udvidet med "Tidligere indsatte i fængsler". Baggrunden for dette ønske er, at Udsatterådet har erfaret, at der ikke er fokus på eller tilbud til denne gruppe i Stevns Kommune, hvilket Udsatterådet ønsker at gøre noget ved.

Udsatterådet fremsatte også et ønske om at udvide rådet fra 9 til 10 medlemmer, da de tre såkaldte "udsatte borgere" i rådet savner flere hænder til at løfte opgaverne. Ønsket er, at det 10. medlem bliver en person, som ikke er organiseret i en organisation/forening eller har en lederfunktion, og som dermed har travlt med andre opgaver, men en brugerrepræsentant med livserfaring indenfor målgruppen - en såkaldt "livsekspert". Udsatterådet ønsker derfor følgende sammensætning af medlemmer:

• 4 livseksperter (tidligere benævnt som "udsatte borgere")
• 1 KB-medlem fra SSU
• 1 KB-medlem fra AET
• 3 repræsentanter fra relevante foreninger/organisationer
• leder af socialpsykiatrisk værested i Stevns Kommune.

Derudover ønsker Udsatterådet, at der under § 3 "Rådets sammensætning" tilføjes afsnit om:

• medlemmernes bopæl/tilhørsforhold til Stevns Kommune og hvordan livseksperterne og repræsentanterne fra foreninger/organisationer findes
• suppleanter
• ny udpegning af medlemmer ved fravær uden afbud/begrundelse til 3 møder i træk.

Ovennævnte 3 tilføjelser har ikke tidligere været beskrevet i vedtægterne for Stevns Udsatteråd, men er beskrevet i vedtægterne for udsatteråd i flere andre kommuner, blandt andet Køge, Faxe og Vordingborg.

Forvaltningen bakker op om Udsatterådet´s ønsker til vedtægtsændringen. Vores vurdering er, at udvidelsen med et ekstra medlem vil styrke Udsatterådet, som dermed bedre kan løfte opgaven med at være talerør for borgere med særlige sociale problemstillinger i Stevns Kommune. Udvidelsen fra 9 til 10 medlemmer vil ikke belaste Stevns Kommunes budget, da Udsatterådet´s budgetramme vil kunne dække udgifterne til befordringsudgifterne til det 10. medlem, jf. § 6 i vedtægterne. Vedtægtsændringen vil også gøre en lignende proces med udtrædelse og efterfølgende indkaldelse af nye medlemmer, mere fleksibel fremover.

Udsatterådet har godkendt forvaltningen´s udkast til vedtægter for Stevns Udsatteråd. Udkastet er vedhæftet denne sag som bilag, hvor alle ændringer er markeret med rødt. Forvaltningen forelægger hermed forslag til vedtægter for Stevns Udsatteråd til godkendelse.

Servicelovens § 16:

• Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.
• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget, da Udsatterådet vil kunne afholde udgifterne inden for den afsatte budgetramme.

Dansk Byggeri har offentliggjort deres årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Stevns Kommune er gået 10 pladser tilbage i den samlede placering og er rykket fra en placering som nr. 29 i år 2019 til nr. 39 i år 2020. Det er andet år i træk at Stevns Kommune går tilbage. I 2018 havde Stevns en placering som nr. 21.  

Politik & Borger indstiller til AET og PMT, at:

1. Dansk Byggeris analyse af Stevns Kommunes erhvervs- og byggevenlighed 2020 tages til efterretning.

Plan, Miljø og Teknik, 18. august 2020, pkt. 331:

Orienteringen taget til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Dansk Byggeri måler på en række parametre, som de vurderer har betydning for den samlede erhvervsvenlighed i kommunen og placerer derefter kommunerne relativt til hinanden. Baggrund for analysen og dataark for Stevns Kommune er vedlagt som bilag 2 og 3.

Stevns Kommune placering

Stevns Kommune er gået frem på 3 områder, har uændret placering på 10 områder og går tilbage på 10 områder. På tre af de områder, hvor Stevns Kommune går tilbage er der tale om bedre resultat end sidste år, men en relativt dårlige placering i forhold til andre kommuner. Stevns Kommune går frem på områder som Erhvervsfrekvens, brug af AB18, men falder på områder som sagsbehandlingstid, andel der vælger en erhvervsuddannelse og på området politik for skole og virksomhedssamarbejder. Stevns Kommunes langtidsledighed og nyledighed er reduceret, men kommunen falder relativt i forhold til de øvrige kommuner. Se. bilag 1 - Notat Dansk Byggeri 2020 Stevns Kommune.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2018 et kodeks for arbejdet i Kommunalbestyrelsen. Der har i 2020 flere gange været fremført et politisk ønske om at få drøftet hvordan udvalgsarbejdet rent faktisk gennemføres i forhold til det gældende kodeks og lovgivningens rammer for udvalgsarbejdet, herunder hvilke rettigheder og pligter der gælder for det enkelte medlem. Der er udsendt en enslydende sagsfremstilling til alle udvalg, som hver især skal tage en drøftelse.

Borgmesteren indstiller til PMT, BUL, AET, SSU og ØU, at

1. drøfte arbejdsformen og forholdet til kodeks og de gældende regler i Styrelsesloven m.v.

Plan, Miljø og Teknik, 18. august 2020, pkt. 336:

Drøftet.

Børn, Unge og Læring, 18. august 2020, pkt. 208:

Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)

Sagen udsættes til et kommende møde. 

Drøftet.

Samarbejdet i kommunalbestyrelsen ønskes drøftet under et lukket punkt på et kommunalbestyrelsesmøde.

Denne sag fremlægges så det enkelte udvalg får mulighed for at tage en internt lukket drøftelse for at fremme et godt og konstruktivt politisk samarbejde om udvalgets sager.

I forhold til udvalgsarbejdet har enkelte politiske udvalg allerede uformelt drøftet dele af den interne samarbejdsform, herunder om alle medlemmer opfatter de aftalte principper og gældende lovgivning på samme måde, herunder de rettigheder og pligter der lovmæssigt gælder for det enkelte medlem. Det findes nu hensigtsmæssigt at foretage en mere formel drøftelse i alle udvalg.

Som baggrund for drøftelsen henvises til Stevns Kommunes eget kodeks samt KL's vejledning. Se uddybende bilag.

Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune vedtog i september måned 2018 et kodeks for Kommunalbestyrelsen med det formål at sikre et godt, positivt og konstruktivt arbejdsgrundlag for det lokalpolitiske arbejde. Det fremgår bl.a. som et grundlæggende vilkår, at man som politiker skal være ærlig og troværdig i samarbejdet, og at man samarbejder ud fra en accept af den professionelle politiske kultur, hvor der er plads til politiske uenigheder, men respekt for både flertallets og mindretallets rettigheder.

Det godkendte kodeks forholder sig til det interne samarbejde i Kommunalbestyrelsen, samarbejdet med forvaltningen og kommunens borgere.

Denne sag drejer sig primært om det interne samarbejde, hvor det i kodekset ønskes, at man prioriterer at få skabt rum og plads til politik og politikudvikling til gavn for Stevns Kommune, dvs. også i forhold til langsigtede bæredygtige løsninger.

Citat fra kodeks i forhold til det interne samarbejde:

· Vi søger indflydelsen og er kompromissøgende for at træffe beslutninger med det bredeste grundlag, hvor udgangspunktet er debatterne i de politiske udvalg, og således ikke i Kommunalbestyrelsen.

· Vi er fordomsfrie, nysgerrige og udfordrer gerne hinanden i de sager, hvor vi skal træffe beslutninger.

· Vi har alle et ansvar for afvikling af det gode møde, herunder ved rettidigt fremmøde, mødeforberedelse og med respekt for den afsatte tidsramme for møderne.

· Vi er lyttende, tilstedeværende og taler ordentligt til, med og om hinanden med respekt for hinandens politiske ståsted.

KL har i samarbejde med Indenrigsministeriet udsendt en vejledning til det lokalpolitiske arbejde. Vejledningen giver landets kommunalbestyrelsesmedlemmer et overblik over, hvad politikerhvervet indebærer, og hvordan man som lokalpolitiker kan løfte det. Den præsenterer også en række konkrete forslag til, hvilke spørgsmål og temaer kommunalbestyrelsen for eksempel kan drøfte i løbet af valgperioden. Vejledningen gennemgår desuden en række af de regler, forpligtelser og forventninger, der knytter sig til hvervet som lokal folkevalgt og det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen. Vejledningen fungerer på den måde som et opslagsværk og en håndbog, som man kan bruge i hverdagen i hele valgperioden.