Referat

  • 209. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for AET den 19. augusti 2019.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Godkendt.

  • 210. Temadrøftelse vedr. integrationsindsats

    application/pdf icon powerpoints_aet2.version.pptx.pdf

    Resume

    Efter rundvisning på Mandehoved 9, drøftes integrationsindsatsen.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. Integrationsindsatsen drøftes.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Drøftet.

    Sagsfremstilling

    Arbejdsmarked redegør for integrationsindsatsen i Stevns Kommune, som baggrund for en bred drøftelse af den samlede integrationsindsats.

  • 211. Center for Dansk og Integration 2018 - orientering om tilsyn

    application/pdf icon kommunalt_tilsyn_2018.pdfapplication/pdf icon tilbagemelding_fra_siri_paa_tilsyn_danskuddannelse.pdf

    Resume

    Køge kommunes Velfærdsforvaltning gennemfører hvert år et lovpligtigt tilsyn med aktiviteterne i Center for Dansk og Integration (CDI) for at sikre, at CDI lever op til lovens krav. Borgere i Stevns Kommune tilbydes primært danskuddannelse på CDI. På den baggrund orienteres AET om tilsynet.

    Arbejdsmarkedschef i Køge Kommune, Bjarne Andersen og afdelingsleder Integration og Ydelse i Stevns Kommune, Susanne Birch Larsen deltager i dette punkt.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. tage orienteringen om tilsynet med Center for Dansk og Integration til efterretning.
    2. bemyndige administrationen til at træffe en ny aftale på nuværende eller over nuværende niveau.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. orienteringen taget til efterretning.
    2. administrationen bemyndiges til at opsige den nuværende aftale og til at indgå en ny aftale hvor prisen er på niveau eller under den nuværende, gennemførelsestiden er på niveau eller under nuværende og hvor karaktergennemsnittet er på niveau eller over det nuværende.

     

     

    Sagsfremstilling

    Det er Stevns Kommunes samlede vurdering, at CDI -på baggrund af tilsynet- fuldt ud lever op til kravet i lovgivningen og kommunens krav og forventninger til danskuddannelsen. CDI lever op til de mål på enkeltområder, der er aftalt med Arbejdsmarked.

     

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i sin tilbagemelding til Køge Kommune meddelt, at tilsynet føres tilfredsstillende og at styrelsen ser meget positivt på, at kommunen indgår konkrete samarbejdsaftaler med sprogcenteret.

    Styrelsen opfordrer til, at Køge kommune i det løbende pædagogiske, administrative og økonomiske tilsyn fremadrettet har særligt fokus på:

    1. Nedbringelse af fravær.
    2. Behovet for samarbejde og koordination mellem sprogcenter og kommuner angående praktik og anden beskæftigelse.
    3. Inddragelse af undervisningskvaliteten i det løbende tilsyn.

     

    En gennemgang af udvalgte danskuddannelser på Sjælland viser, at der er store prisforskelle på danskuddannelserne i 2017

    udbyder

    CDI /Køge & Stevns

    A2B / Faxe

    UCplus / Greve

    CLAVIS / Roskilde

    Landsgennemsnit

    DanskUddannelse 1

    26.425

    18.000

    21.200

    30.300

    31.395

    DanskUddannelse 2

    16.506

    13.500

    11.500

    16.920

    18.732

    DanskUddannelse 3

    14.575

    8.100

    14.000

    14.011

    15.888

    Kilde: http://uim.dk/arbejdsomrader/danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/danskuddannelse/kommunalt-tilsyn/kommunale-tilsynsrapporter

     

    Aktuelt har vi i Stevns Kommune 58 borgere på DanskUddannelse 1, 66 borgere på DanskUddannelse 2 og 22 borgere på DanskUddannelse3.

     

    Som det ses er der en prisforskel og et muligt potentiale for besparelse hvis der sammenlignes med eksempelvis A2B i Faxe. På den baggrund ønsker Arbejdsmarked at markedsafprøve det nuværende tilbud, med henblik på at indgå en ny aftale omkring sprogskoleundervisning, hvor prisen er  på niveau eller under den nuværende, gennemførelsestiden er på niveau eller under nuværende og hvor karaktergennemsnittet er på niveau eller over. Såfremt der skal laves et udbud, vil dette ske efter udbudsreglerne.

  • 212. Rekruttering Køge Bugt - fælleskommunal virksomhedsservice -- afrapportering

    application/pdf icon resultater_rekb_190715final.pdfapplication/pdf icon tilfredshed_virksomheder_messe_2019.pdfapplication/pdf icon rekrutteringkoegebugt_messen_2019_borgertilfredshed.pdf

    Resume

    Økonomiudvalget i Stevns Kommune og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune besluttede i juni 2016 at indgå i et nyt samarbejde på virksomhedsområdet fra 2017. Her orienteres om status for indsatsen i 2019 frem til medio juli. Siden punktet var på AETs dagsorden i juni 2019, er der dannet nyt datasæt, hvilket betyder at afsnittet: Status på resultater-(juli 2019) er revideret i forhold til AET møde 11. juni 2019.

     

    Arbejdsmarkedschef i Køge Kommune Bjarne Andersen deltager i dette punkt.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

     

     

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, 12. juni 2019, pkt. 202:

     

    Deltog ikke: Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Udsat til næste møde i AET.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. Orienteringen taget til efterretning.

     

    Sagsfremstilling

    Rekruttering Køge Bugts målsætning er at være en synlig og professionel samarbejdspartner for virksomheder i Køge Bugt området. Rekruttering Køge Bugt (REKB) medvirker til, at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for.

     

    Stevns Kommune bidrager med to årsværk (virksomhedskonsulenter) som er ansat i Stevns Kommune, men udlånes til Køge Kommune i forbindelse med dette samarbejde.

     

    Formålet med samarbejdet er at styrke samarbejdet med virksomhederne i de to kommuner, ved at:

    • Optimere og videreudvikle virksomhedsservice i de to kommuner
    • Understøtte virksomhedernes rekruttering, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere
    • Styrke matchet mellem ledige og virksomheder og få flere ledige i beskæftigelse
    • Understøtte og udbygge arbejdsmarkedskendskabet generelt i de to jobcentre

     

     

    Status på resultater - (juli 2019) revideret efter AET møde 11. juni 2019

    • Kernemålgruppe for REKB er de 2.122 virksomheder der har 2 eller flere ansatte. (482 virksomheder i Stevns Kommune og ca. 1640 virksomheder i Køge Kommune). REKB har pr. 15. juli 2019 kontaktet 799 af kernevirksomhederne - 164 af virksomhederne i Køge har haft besøg af en virksomhedskonsulent mens 54 virksomheder på Stevns har haft besøg af en virksomhedskonsulent. Den resterende del af virksomhederne er kontaktet via email eller telefon. (157 virksomheder i Stevns Kommune og 424 virksomheder i Køge Kommune). Dette giver en samlet kontaktgrad på 38 pct. (Stevns Kommune - kontaktgrad: 44 pct. og Køge Kommune - kontaktgrad: 36 pct.)
    • Herudover har REKB været i kontakt med yderligere godt 215 virksomheder udenfor kernemålgruppen. Heraf er 72 virksomheder beliggende uden for Stevns eller Køge Kommune
    • REKB har fra årsskiftet og frem til 15/7 2019 haft 127 nye rekrutteringsopgaver. 101 rekrutteringsopgaver er afsluttet. Virksomhederne havde oprindeligt ønsket 126 medarbejdere. REKB har kunnet assistere med besættelse af 107 stillinger, svarende til 85 pct af det ønskede antal medarbejdere. De øvrige 26 rekrutteringsopgaver arbejdes der fortsat med at løse.
    • Rekrutteringsopgaverne er fordelt således, at virksomheder i Stevns Kommune har stillet 19 rekrutteringsopgaver, hvoraf 15 er afsluttet, mens virksomheder i Køge har stillet 80 rekrutteringsopgaver, hvoraf 63 er afsluttet. se bilag: resultater_REKB_190715final
    • REKB afholdt 14. maj 2019 job- og uddannelsesmesse i Køge. I den forbindelse udførte man tilfredsundersøgelser blandt både udstillere og gæster. 42 udstillere fik et spørgeskema. Af dem svarede 32. Primært var deres formål med deltagelse i messen branding af virksomheden/brancher og rekruttering af medarbejdere. Mens over 80 pct. af respondenterne mente, at branding af virksomheden/branchen var lykkedes, var billedet ift. rekruttering af nye medarbejdere mere broget. Her mente knap en tredjedel af de adspurgte at deres mål var opfyldt. Generelt var der stor tilfredshed med REKBs informationsindsats før, under og efter messen - her var mellem 75 og 79 pct. tilfredse eller meget tilfredse med den information REKB havde gjort tilgængelig. Dette giver sig også udslag i at 80 pct. af respondenterne er interesserede i at deltage i et lignende arrangement i 2020. se bilag: Tilfredshed_virksomheder_messe_2019. Messens gæster blev bedt om at give deres vurdering af messen - ved udgangen. her gav 90,5 pct arrangementet en positiv vurdering og 70 % en topvurdering. se bilag: RekrutteringKøgeBugt Messen 2019 borgertilfredshed

     

    Dagsordenspunktet behandles tillige i Køge Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsudvalg i andet halvår 2019.

    Økonomi

     

     

    Økonomi

    Der er tale om en orienteringssag, som ikke i sig selv, har betydning for Stevns Kommunes budget.

  • 213. Budgetforslag 2020 - AET

    application/pdf icon aet_b2020_-_balancekatalog_v2_-_med_aets_anbefalinger_19.08.19.pdfapplication/pdf icon aet_b2020_-_oensker_-_med_aets_anbefalinger_19.08.19.pdfapplication/pdf icon aet_b2020_-_anlaeg_-_nye_og_igangvaerende_anlaeg_v2.pdfapplication/pdf icon hoeringssvar_lokal-med_arbejdsmarked.pdfapplication/pdf icon aet_-_budgetforudsaetninger_2020_v1.pdfapplication/pdf icon aet_b2020_budgetforslag_-_indarbejdede_aendringer.pdf

    Resume

    AET behandler budgetforslag 2020-2023 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2020, version 2 og indgår i den videre budgetproces.

    Nyt materiale siden juni-mødet: Businesscasen Ledighedsydelse/Fleksjob er beregnet og medtaget i balancekataloget, Referat fra Cafémødet 4. juni, indkomne høringssvar.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til AET, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2020.
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Udvalgets anbefalinger fremgår af bilag.

     

    Der ønskes udarbejdet en sag til udvalget vedrørende Vandrerhjemmet.

    Forslag 463 jernmanden - puljen omdøbes til "Pulje til større arrangementer", som alle arrangører kan søge 

     

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2020 og overslagsårene 2021-2023 på egne politikområder.

     

    Social- og Indenrigsministeriet har efterfølgende meddelt, at der først indledes økonomiforhandlinger om de økonomiske rammer for 2020 i slutningen af august. Det betyder, at den oprindelige tidsplan for budget 2020 er ændret og den endelige budgetvedtagelse er udskudt til 5. november. Den ændrede tidsplan betyder, at fagudvalgene har mulighed for at behandle budget 2020 på møderne i både august og september.

     

    På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.

     

    Den økonomiske politik for 2019-2023 blev godkendt i januar 2019. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 35 mio. kr. for at skabe balance i kommunens økonomi, ved et forudsat anlægsniveau på ca. 40 mio. kr. Den økonomiske udfordring kan ændre sig, når resultatet af en ny økonomiaftale kendes.

     

    Ændringer til budget 2020

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2020, version 2:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Afledt drift til nye anlæg
    • Balancekatalog
    • Anlægsønsker

     

    Budgetforslag 2020 på AETs område

    Der er indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2020: 

    • Overførselsudgifter: -12,298 mio. kr. (ingen ændringer fra version 1)
    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: 5,377 mio. kr. (ingen ændringer fra version 1)

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Lov- og cirkulære ændringer: Afventer økonomiaftalen

    Udover vedtaget service: 0,430 mio. kr.

    Balanceforslag: max. -3,803 mio. kr. (Balanceforslag 493 vedrørende Ledighedsydelse/fleksjob er beregnet og indgår nu i materialet)

    Anlæg: 19,9 mio. kr. i 2020 og 17,5 mio. kr. i 2021

     

    Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.

    Bemærk at balanceforslag 493 Ledighedsydelse/fleksjob også vedrører ØUs område, da der ansættes en medarbejder (serviceudgift)  

     

    Der er til sagen også vedhæftet opsamling fra café-møderne i juni samt modtagne høringssvar.

     

    Den videre budgetproces

    På fagudvalgenes møder i september vil budget 2020 blive behandlet i form af en status efter budgetseminarerne i august og september, fremlæggelse af høringssvar samt konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2020, hvis de nødvendige oplysninger er tilgængelige inden materialet færdiggøres. Der er ikke som tidligere år tale om en generel revurdering af budgettet.

     

    Budget 2020 1. behandles i ØU den 1. oktober og i KB den 10. oktober.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 30. oktober og i KB den 5. november.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen og bilagene hertil.

     

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2020 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2020.

  • 214. Skydefaciliteter ved Stevnshal

    Resume

    Den 8. maj 2019 besluttede AET en prioritering af indhold i den nye Stevnshal. Prioriteringen har medført, at skytteforeningerne har henvendt sig med ønsket om en bedre prioritering indenfor deres område.

    På baggrund heraf blev der den 13. august 2019 afholdt dialogmøde med Skytteforeningerne.

     

    Sagen fremlægges til udvalgets drøftelse og evt. fastlæggelse af tilretninger til kommende udbudsmateriale.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. afholdt dialogmøde drøftes.
    2. det fastlægges om der skal ske ændringer i det kommende udbudsmateriale.

    Beslutning

    Afbud fra Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. Drøftet
    2. Administrationen undersøger hvordan følgende muligheder kan indarbejdes i udbuddet:
    • Kombinering af skydebane og multisal
    • Etablering af en skydebane som et "råhus"
    • Fleksibel størrelse af skydebanen (15 - 25 meter, 8-12 baner, variation i størrelsen af kaliber)

     

    3. Bilag 4, tabel 3 fra punkt 207 på mødet i AET den 12. juni 2019 tilrettes i overensstemmelse med udvalgets beslutninger

     

    4. Administrationen undersøger mulighederne for medfinansiering fra skytterne

    Sagsfremstilling

    På dialogmødet ytrede foreningerne deres bekymring såfremt der ikke er tilstrækkelige faciliteter på Stevns. De oplyste, at deres medlemsskare spænder fra 10 til 90 år, og menes at udgøre ca. 25 % af Stevnshallens brugere. Såfremt der ikke er skydefaciliteter i Store Heddinge mener de lokale foreninger ikke, at de kan eksistere.

     

    De har i processen for helhedsplan for Stevnshallen kommet med deres drømme og visionener om et anlæg med både inden- og udendørs faciliteter, MEN har også gjort det klart at de er klar over at budgettet ikke er til det pt. Foreningerne har løbende ytret, at de gerne vil stå for dele af indretningen selv. Dette være sig med arbejdskraft, som økonomisk.

     

    Det betyder, at ønsket fra skytteforeningernes vedkommende drejer sig om rå betonrum til brug for skydefaciliteter i dimensionen 25 meter skydebane. Dertil skal lægges 1 meter til kuglefang, samt plads bagud, så i alt ca. 30 meter i længden. Der ønskes så vidt muligt om 12 skydebaner. Derudover ønskes der også et rum til våbenkammer, samt et opholdslokale.

     

    Skydebaneforeningen Danmark deltog også på ovennævnte dialogmøde. De stiller gerne deres ekspertise til rådighed, og vil gerne inddrages tidligt i processen. Deres interesse er, at sikre tidssvarende og tilstrækkelige faciliteter til skydesporten i Danmark.

    Udover rådgivning kan Skydebaneforeningen Danmark også bidrage økonomisk. De kan yde tilskud udsugning (typisk op til 50 % af udgiften), elektronisk markering (op til 7.500,- pr. stk.), og op til 1/3 af resten af indholdet i en skydebane. Ved ansøgning vil der blive set på funktionalitet, hvor multifunktionstanken klart vil blive prioriteret. Her tænkes der på modeller som man ser i andre anlæg hvor der er tænkt yoga, spinning, opvarmning, mødelokale eller lign. ind.

     

  • 215. FGU bestyrelse - udpegning

    application/pdf icon ny_vedtaegt_for_fgu_midt-_og_oestsjaelland.pdf

    Resume

    KB udpeger 1 medlem til den nye bestyrelse for FGU Midt- og Østsjælland

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via DIR og AET, at

    1. borgmester Anette Mortensen udpeges til bestyrelsen fra FGU Midt- og Østsjælland.

     

    Direktionen, 12. august 2019, pkt. 2:

    Anbefales.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Anbefales.

     

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af FGU-institutionernes stiftelse i september 2018 konstituerede institutionernes første bestyrelse sig efter en midlertidig vedtægt fastsat af Undervisningsministeren. Denne bestyrelses opgave var bl.a. at fastsætte den ordinære vedtægt, som udstikker rammen for den nye bestyrelses virke. I bestyrelsen sidder borgmestrene fra Køge, Faxe, Stevns, Ringsted og Sorø Kommune og repræsentanter fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. I bestyrelsen sidder også en repræsentant fra erhvervsskolerne, to medarbejderrepræsentanter samt en elevrepræsentant

     

    Pr. 1. august 2019 eller snarest muligt derefter udløber funktionsperioden for den første bestyrelse for FGU Midt- og Østsjælland, og der skal udpeges en ny bestyrelse. Den ny bestyrelses funktionsperiode løber fra den 1. august 2019 eller snarest muligt derefter til den 30. april 2022. De nye vedtægter for FGU Midt- og Østsjælland, (se bilag: Ny vedtægt for FGU Midt- og Østsjælland) forventes vedtaget ved FGU-bestyrelsesmødet, den 3. september 2019.

    Hver kommune udpeger 1 bestyrelsesmedlem og fra Stevns Kommune peges der på, at Borgmester Anette Mortensen fortsætter som medlem af bestyrelsen.

     

     

  • 216. Nytteindsats-pladser i Stevns Kommune

    application/pdf icon hoering_af_medarbejderrepraesentant_ved_nytteindsats_stjerneholdet.pdfapplication/pdf icon evaluering_af_nytteindsats_stjerneholdet_stevns_kommune.pdfapplication/pdf icon ansoegning_dispensation-fra-rimelighedskravet_ved_nytteindsats_stjerneholdet_stevns_kommune.pdf

    Resume

    AET tager stilling til om Arbejdsmarked skal søge det Regionale ArbejdsmarkedsRåd (RAR) om dispensation fra rimelighedskravet ifm. Stjerneholdet. Arbejdsmarked vurderer, at der fortsat er brug for 10 pladser i dette tilbud, for at sikre flest muligt et nytteindsatstilbud. Arbejdsmarked vil ligeledes benytte kommunale virksomheder til nytteindsatspladser.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. AET godkender fremsendelse af dispentationsansøgning til RAR

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. Et flertal bestående af Line Krogh Lay (B) og Mikkel Lundemann Rasmussen (C) kan godkende indstillingen.
      Sejer Folke (Ø) kan ikke godkende indstillingen. 

     

    Sagsfremstilling

    Nytteindsats gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse. Og omvendt, at personer, der ikke ønsker at arbejde, ikke kan få en ydelse. Målgruppen for Nytteindsats er primært jobparate kontanthjælpsmodtagere/integrationsydelsesmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Derudover kan nytteindsats anvendes som rådighedsafprøvende tilbud for A-dagpengemodtagere.

     

    For at sikre det nødvendige antal nytteindsatspladser vil Arbejdsmarked søge RAR(Det Regionale Arbejdsmarkedsråd) om dispensation fra rimelighedskravet. Rimelighedskravet kræver, at der skal være min. fem ordinært ansatte pr. borger i virksomhedspraktik-nytteindsats-løntilskud eller lignende. Stjerneholdet bemandes aktuelt med én kommunalt ansat holdleder. I dispensationen vil Arbejdsmarked søge om, at Stjerneholdet kan have tilknyttet op til 10 personer i nytteindsats ad gangen. Såfremt ansøgningen imødekommes, vil Stjerneholdet fortsætte som nytteindsatstilbud og fungere som straksaktiveringstilbud. Typer af opgaver i nytteindsatstilbud:

    • Sikre at turister får en god oplevelse på Stevns ved f.eks. renholdelse af naturområder.
    • Service til kommunale institutioner, ved fx til reparation af legeredskaber og afhjælpe akutsituationer.
    • Renholde udsatte områder, som fx tunneler og landeveje.
    • Samarbejde med frivillige indenfor reglerne. fx banekridtning og oprydning ved arrangementer o. lign.
    • Servicere landsbyer med tiltag, der kan fremme beboernes sociale sammenhold og forskønnelser af byerne.
    • Understøtte en mere bæredygtig skadedyrsbekæmpelse og biodiversitet ved fx at bygge flagermus-, fugle og uglekasser o. lign.

    Det er en forudsætning for dispensation, at Stjerneholdets opgaver må ikke fortrænge ordinære job. Der må ikke arbejdes for privat personer eller virksomheder.

     

    I løbet af efteråret fremlægges en Nytteindsatsstrategi, hvori en række af de kommunale virksomheder vil blive inddraget. Dette vil ikke medføre yderligere dispensationsansøgninger. se bilag

  • 217. Beskæftigelsesrettet indsats Nøgletal Stevns april 2019

    application/pdf icon noegletal_overblik_april_2019.pdfapplication/pdf icon jobindsats_noegletal_april_2019.pdf

    Resume

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, følger udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats, gennem de Nøgletal som Jobindsats.dk offentliggør hver måned. Chef for arbejdsmarked kommenterer de enkelte figurer ved udvalgsmødet.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

     Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Stevns, består af 21 figurer - se bilag: Jobindsats_nøgletal_april_2019 - fordelt i kategorierne:

    • Andel på offentlig forsørgelse (figur 1 og 2. er uden ranglisteplacering)
    • Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
    • Nøgletal for kontanthjælpsreform
    • Nøgletal for sygedagpengereform
    • Nøgletal for beskæftigelsesreformen
    • Nøgletal for To- og Trepartsaftaler om integration

    Figur 1 og 2 er overbliksfigurer, som kommenteres selvstændigt her, idet de giver et samlet overblik over tendenser for udviklingen i Jobcenter Stevns.

     

    Figur 1 i bilag: Jobindsats_nøgletal_april_2019, viser andel af befolkningen (16-66 år), som modtager offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige andel borgere på offentlig forsørgelse på landsplan var i 1. kvartal 2019 17,8 pct., mens dette tal i Stevns Kommune er 18,2 pct. Det er værd at bemærke, at andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune er faldet mere, end tilfældet er for landet som gennemsnit ift. samme kvartal året før.

     

    Figur 2 i bilag: Jobindsats_nøgletal_april_2019, viser Stevns Kommunes borgeres arbejdsmarkedsstatus samt udviklingen set i forhold til samme kvartal året før.

    • Andelen af sygedagpengemodtagere er betydeligt højere i Stevns Kommune end på landsplan og andelen er steget mere end i landet som helhed.
    • Stevns Kommune har fortsat en højere andel borgere på Integrationsydelse end landet har som helhed betragtet. Til gengæld har vi også et langt større fald i andel end landet set som helhed.
    • Andelen af borgere på A-dagpenge er uforandret gennem det seneste år. Det er dog værd at bemærke, at Stevns Kommune har en andel af befolkningen på A-dagpenge på 2,1 pct. mens det nationale gennemsnit er 2,3 pct.
    • Andelen af borgere på kontanthjælp i Stevns Kommune er 1,6 pct., mens tallet på landsplan er 1,9 pct. Ydermere er andelen af kontanthjælpsmodtagere reduceret mere i Stevns Kommune end det er på landsplan.  
    • Endelig bør det bemærkes, at andelen af beskæftigede 16-66 årige i Stevns Kommune er 59,5 pct. mens andel beskæftigede 16-66 årige på landsplan er 58,5 pct.

    Bilag: Nøgletal_overblik_april_2019, giver et overblik over forandringer i ranglisteplacering og tendens for figur 3-21 ift. seneste afrapportering (det skal bemærkes, at der i denne måling ikke er data tilgængelig for figur 20 og figur 21)

  • 218. Tværgående velfærdsprogram status

    application/pdf icon bilag_statistik_udvikling_unge_i_ungeteam_v2_2018-2019.pdf

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram startede ultimo 2018. De foreløbige resultater viser, at næsten 1/3 af de unge er kommet i arbejde eller optaget på en uddannelse. Derudover har ca. halvdelen fået reduceret de psykiske barrierer. Familieteamet kører endnu ikke som planlagt; blandt andet på grund af vakant lederstilling i teamet. Der sættes nye målsætninger for programmet fra 2. halvår 2019 med henblik på at sikre fremdrift og fuld ressourceudnyttelse. Programmet udrulles inden udgangen af 2019 i hele driften gennem koordinatormodellen i tværgående sager. 

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til ØU via CG, DIR, SSU, AET og BUL, at

    1. orienteringen tages til efterretning. 

    Chefgruppen, 12. august 2019, pkt. 2:

    Der skal beskrives yderligere omkring økonomien - især den oplysning om, at der ikke er tale om en ekstra bevilling til gennemførelse af projektet - ud over til opkvalificering.

     

    Direktionen, 12. august 2019, pkt. 3:

    Anbefales, med samme bemærkning som CG

    Social og Sundhed, 19. august 2019, pkt. 181:

    Deltog ikke: Jan Jespersen (Ø).

     

    Godkendt.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) består af to indsatser. Ungeteamet startede september 2018 og Familieteamet i februar 2019. De to teams arbejder efter en borgerkonsulentmodel, som betyder, at borgeren bliver tilknyttet en borgerkonsulent og dermed kun har én indgang til kommunen. TVP er etableret ved at i alt 10 eksisterende medarbejdere er tilknyttet halv tid i hhv.TVP og den almindelige drift. TVP er kendetegnet ved, at der er færre sager pr. medarbejder end i den øvrige drift. TVP vil derfor medvirke til at øge sagspresset på det øvrige personale. Det er derfor vigtigt, at det er de komplekse sager med et udviklingspoteniale, som tages fra den almindelige drift og indgår i TVP.

    Teamet af borgerkonsulenter løser op til 75 % af borgerens behov og varetager myndighedsarbejdet på tværs af Børn & Læring, Arbejdsmarked og Sundhed & Omsorg. Derudover varetager borgerkonsulenten opgaven som mentor eller støttekontaktperson.

     

    UNGETEAM

    Der har indtil 30. juni 2019 været igangsat 35 forløb for 18-29-årige. Der igangsættes forløb for 15-17-årige til sep. 2019.

    Samlet set er 1/3 af de unge kommet i beskæftigelse eller optaget på en uddannelse. Resultatet er således opnået inden for de første 9 mdr. af programforløbet.

    Vi er således godt på vej til at nå målet om, at 49 % af de unge skal i uddannelse/beskæftigelse i 2019.

     

    POSITIV UDVIKLING AF PSYKISKE TRIVSEL

    For de 27 unge der startede i 4. kvartal 2018 er der sket en positiv udvikling i det psykiske helbred.

    Ved opstarten havde alle i et eller omfangt en psykisk betinget barriere. Det fremgår, at det nu er ca. halvdelen af de unge, hvor det er er ingen eller en let hindring.

    I opgørelsen fra april 2019 fremgår det, at 10 af 33 unge i Ungeteam har en indsats i flere centre i kommunen. Ca. 1/3 af de unge opfylder målgruppekriteriet i forhold til det psykiske område. De foreløbige resultater er således baseret på en målgruppe, som delvist ligger inden for målgruppen i forhold til det psykiske og hvor 1/3 går på tværs af kommunens centre.

     

    FALD I UDGIFTER TIL DE UNGE

    Opgørelsen af den kommunale udgift på de unge viser, at der sker et fald i 2. kvartal efter opstarten i Ungeteam. For ungeteamet under et er der et fald på ca. 200.000 kr. I disse udgifter indgår dog ikke eventuelle ydelser fra Familiehuset, kontaktpersonordninger mv. Disse udgifter forventes jf. udviklingsplanen for Børn & Læring at være tilgængelige primo 2020. Derudover skal der i løbet af 2. halvår 2019 udvikles en model, så der kan estimeres en mer-/mindreudgift for borgere, der tilknyttes TVP uden forudgåendeoffentlig forsørgelse. Fx unge, der er fyldt 18 år eller overgår fra SU til udannelseshjælp.

     

    FAMILIETEAM

    Familieteamet har aktuelt 6 forløb. Der mangler dermed 11 familier ift. vores målsætning om 17 familier. Disse skulle være startet i februar 2019. Vi kan pga. den senere opstart endnu ikke dokumentere fremskridt hos familierne. Familieteamet har været udfordret af, at kriterierne har vist sig for strikse. Disse ændres derfor, så teamet kan få fuld sagsstamme, da vi vurderer, at der er mange familier, som vil have gavn af en tværgående indsats. Der har endvidere været udfordringer i forhold til vakant lederstilling og personaleomsætning (1 borgerkonsulent). Ny leder tiltræder medio august 2019; teamet kører herefter atter på fuld kraft. På grund af det lavere antal familier end forudsat, har der ikke været den forventede aflastning af navnlig afdelingen for udsatte børn & unge.

     

    NYE MÅLSÆTNINGER I PROGRAMMET

    For at sikre fuld udnyttelse af de to teams i TVP, har administrationen besluttet følgende tiltag for at sikre fuld kapacitetsudnyttelse

    1.    Borgere og familier, der opfylder de politisk fastsatte kriterier, har førsteprioritet, men derudover kan borgere og familier, der har en sag i mindst 2 af de 3 centre og/eller har en psykiatrisk betinget barriere også tilknyttes TVP. Det er centerchefernes ansvar, at der konstant er et tilstrækkeligt antal borgere/familier tilknyttet TVP.

    2.    Fra 16. september 2019 er der 17 aktive sager i Familieteamet. Tallet vurderes løbende. Senest medio marts 2020 vurderes det, om der skal flere familier til Familieteamet.

    3.    Inden udgangen af september 2019 er der 40 aktive ungesager i Ungeteamet. De unge under 18 udgør minimum fire af disse sager. Fremadrettet skal der konstant være 40 aktive sager og inden udgangen af 2019 skal antallet på 40 revurderes ift. om det kan hæves.

    De politiske udvalg forelægges næste status februar 2020. Der vil i denne blive givet status på de 1-årige målsætninger i Ungeteamet og status på resultater i Familieteamet.  

     

    I henhold til planen for udrulning af TVP, skal koordinataionsmodellen i tværgående sager udrulles inden udgangen af 2019. Koordinationsmodellen er en model, hvor den enkelte borger får én primær kontaktperson i et af centrene, som herefter sikrer koordinering mellem de forskellige kommunale indsatser. Det er planen at programmet udrulles i hele driften i Arbejdsmarked, Børn & Læring, Sundhed & Omsorg i november 2019 og frem.  

    Økonomi

    Udgiftere til Det tværgående velfærdsporgram budget holdes inden for de deltagende centres rammer. Kompetenceudvikling af den samlede personalegruppe på myndighedsområderne i de tre centre er afholdt inden for de særligt afsatte midler.

     

  • 219. Tids- og procesplan til ny børne- og ungepolitik 2020 -2024

    application/pdf icon bilag_1._forslag_til_tids-_og_procesplan.pdf

    Resume

    Der skal udarbejdes en samlet børne- og ungepolitik for de 0-25-årige med vedtagelse i kommunalbestyrelsen til august 2020. Udvalget skal derfor drøfte tids- og procesplanen samt tage første og indledende drøftelse af politikkens overordnede formål samt hvilke temaer, der skal være de bærende.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til BUL, via CG, DIR, SSU og AET, at

    1.    drøfte vedlagte tids- og procesplan for en samlet børne- og ungepolitik

    2.    drøfte det overordnede formål med politikken

    3.    drøfte input til temaer i politikken

    Chefgruppen, 12. august 2019, pkt. 3:

    Opmærksomhed på beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser af politikken.

    Direktionen, 12. august 2019, pkt. 4:

    Anbefales, med samme bemærkning som CG

    Social og Sundhed, 19. august 2019, pkt. 185:

    Deltog ikke: Jan Jespersen (Ø).

     

    Tids- og procesplanen anbefales.

     

    Ideer til input:

    - Fokus på unge og mental sundhed

    - Lade sig inspirere af sundhedspolitikkens afsnit om børn og unge

    - Fællesskaber som noget, der bidrager til den sunde udvikling

    - Modvirke ensomhed

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1.    vedlagte tids- og procesplan for en samlet børne- og ungepolitik anbefales

     

    Ideer til input:

    kulturrygsækken inddrages

    deltagelse i foreningsaktiviteter inddrages - fx som succeskriterie

    klima- og miljøperspektiver samt bæredygtighed og FNs verdensmål

    mål for job og uddannelse inden det fyldte 25 år 

     

    Sagsfremstilling

    Repræsentanter fra Politik & Borger deltager i dette punkt, da projektledelsen af ny børne- og ungepolitik placeres her.

    Børn, Unge og Læring (BUL) vedtog på sit møde den 11.06.19 at igangsætte  udarbejdelsen af en samlet børne- og ungepolitik for de 0-25-årige. Politikken vil både inkludere arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet samt berøre flere andre områder, herunder fritids- og sundhedsområderne.

    Med afsæt i de input, der kom på sidste møde i BUL er der udarbejdet et forslag til tids- og procesplan, herunder bud på interessentinddragelse (Se bilag 1: Tids- og procesplan).

    Tids- og procesplanen skitserer en politisk styret proces. Processen tager afsæt i BUL og lægger op til et bredt ejerskab på tværs af fagudvalgene og med stor forankring i organisationen.

    For at retningsgive det forestående politikarbejde skal udvalget tage de første og indledende drøftelser af politikkens overordnede formål. Dernæst komme med input til temaer, som udvalget vurderer, skal være de dominerende i politikperioden 2020 – 2014.

    Tidsplanen består af tre faser

    Første fase: Planlægning og input (august - oktober 2019).

    I første fase bliver Tids- og procesplanen fastlagt, formål bliver defineret og input til politikkens temaer og virke bliver indsamlet. Der bliver blandt andet afviklet en inspirationstur til andre kommuner på Sjælland og afholdt en fælles workshop for Børn, Unge og Læring, Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme (AET) samt Social og Sundhed (SSU).

    Anden fase: Konkretisering (november 2019 - februar 2020).

    Her begynder retningen i politikken at tage form. Alle input bliver samlet og vægtet, mens de dominerende temaer i politikken bliver identificeret. I november afholder kommunalbestyrelsen et temamøde med ekstern oplægsholder, hvor forslag til politikkens temaer bliver drøftet og kvalificeret.

    Derudover starter arbejdet med at operationalisere politikken. I den forbindelse bliver der afholdt en række dialogmøder med interessenter.

    Tredje fase: Outputfasen (marts - september 2020).

    Formål og temaer er besluttet og den endelige politik bliver formuleret. Inden politikkens endelige godkendelse i kommunalbestyrelsen i august 2020, vil udkast til politikken komme til udvalgsbehandling minimum tre gange.

    I tredje fase indgår en høringsfase af relevante parter og ligger mellem udvalgenes anden og tredje behandling.

    For at sikre en solid og bred forankring af politikken, vil der i tredje fase ligeledes være en fortløbende inddragelse af ansatte fra alle de berørte centre.

    Sideløbende bliver der i tredjefase udarbejdet en strategi for udmøntning af politikken, herunder tiltag for at nå i mål, beskrivelse af ansvarsplacering og plan for opfølgning af målsætninger.

    Organisatorisk vil styregruppen bestå af direktøren for velfærdsområdet samt centercheferne for Børn & Læring, Arbejdsmarked samt Politik & Borger.

    Økonomi

    Selve politikudarbejdelsen har ikke konsekvenser for budgettet. Når politikken er fastlagt, vil eventuelle økonomiske konsekvenser blive forelagt til politisk godkendelse.

  • 220. LAG-projekter - ansøgning om tilskud/medfinansering

    application/pdf icon sanuafaciliteter_i_roedvig_lag-ansoegning.pdfapplication/pdf icon sauna_roedvig_-_indstillingsbrev_uvs.pdfapplication/pdf icon naturlejepladser_i_stroeby_egede_lag_ansoegning.pdfapplication/pdf icon sebg_naturlegepladser_-_indstillingsbrev_uvs.pdf

    Resume

    AET skal tage stilling til om kommunen ønsker at give tilskud til to LAG-projekter (Udendørssaunafaciliteter i Rødvig samt naturlegepladser i Strøby Egede)

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. det besluttes om ansøgningen fra Rødvig badelaug skal imødekommes, og i givet fald med hvilket beløb.
    2. det besluttes om ansøgningen fra Strøby Egede Borger- og Grundejerforening skal imødekommes, og i givet fald med hvilket beløb.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. ansøgningen fra Rødvig badelaug imødekommes - med det ansøgte beløb på 70.000.
    2. ansøgningen fra Strøby Egede Borger- og Grundejerforening imødekommes - med det ansøgte beløb på 50.000 

     

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har fra LAG-koordinator Thomas Christensen modtaget to ansøgninger fra LAG-modtagere om tilskud fra Stevns Kommune til deres LAG-projekter.

     

    De to ansøgninger kommer fra henholdsvis Rødvig Badelaug vedrører etablering af udendørs saunafaciliteter i Rødvig og fra Størby Egede Grundejerforening vedr. etablering af naturlegepladser i Strøby Egede.

     

    Ansøgningsskemaer og tilsagnsskrivelser fra LAG / Udvikling Stevns er vedlagt sagsfremstillingen. I ansøgningerne er nærmere beskrevet projektets indhold/formål og målsætninger.

     

    Rødvig Badelaug ansøger om tilskud fra kommunen på kr. 70.000. Det samlede projekt er estimeret til kr. 356.500, heraf er der fra LAG givet en bevilling på kr. 98.000, svarende til 25,82% af projektets samlede forventede udgifter.

     

    Strøby Egede Grundejerforening ansøger om tilskud fra kommunen på kr. 50.000. Det samlede projekt er estimeret til kr. 156.000, heraf er der fra LAG givet en bevilling på kr. 78.000, svarende til 30% af projektets samlede forventede udgifter.

     

    Hvis AET imødekommer ansøgningerne, vil det kommunale tilskud blive bevilget med afsæt i følgende forudsætninger:

     

    • For begge projekter er det en forudsætning for udbetaling fra kommunen, at projekterne ved afslutning opfylder en endelig godkendelse fra Erhvervsstyrelsen
    • For Rødvig Badelaug - kræver det en tilladelse fra Kystdirektoratet for opsætning i kystnærområdet
    • For Strøby Egede Grundejerforening - kræver det at alle tilladelser for legepladsetableringerne foreligger fra Teknik & Miljø

    Økonomi

    Der er i kommunens investeringsoversigt afsat kr. 300.000 i 2019 til understøttelse af LAG-Projekter. Frigivelsen af rådighedsbesløbet på kr. 300.000 vil blive behandlet på Kommunalbestyrelsens møde i september 2019.

  • 221. Iværksætterhotel - etablering

    application/pdf icon bilag_1._program_stevns_erhvervsraad_-_arrangementer_i_startup_stevns_efteraar_19.pdfapplication/pdf icon bilag_2._budget_ivaerksaetterhotel_-_revideret_august_2019.pdf

    Resume

    Etablering af det nye iværksætterhotel i Hårlev forløber som planlagt. Udvalget skal tage stilling til navngivning af det nye miljø og godkende dato for indvielsen. Derudover forelægges Stevns Erhvervsråds program for første halvår til godkendelse, ligesom der gives status på udlegning. Endelige skal udvalget godkende revideret budget og udlejningspriser.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

     

    1. udvalget vælger et formelt navn til det nye Iværksætterhotel i Hårlev.
    2. dato for indvielsen af Iværksætterhotellet godkendes.
    3. Stevns Erhvervsråds program for det nye iværksætterhotel godkendes.
    4. revideret budget og lejepriser for iværksætterhotellet godkendes.

     

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    1. Iværksætterhotellet navngives "Start Up Stevns"
    2. Indvielsen af iværksætterhotellet bliver 20. september kl 12
    3. Stevns Erhvervsråds program for iværksætterhotellet godkendes.
    4. Revideret budget og lejepriser for iværksætterhotellet godkendes.

     

    Sagsfremstilling

    Indvielse

     

    Ifølge Teknik & Miljø forventes renoveringen afsluttet og lokalerne i Hårlev klar til møblering d. 1. september 2019. I samarbejde med Stevns Erhvervsråd og Stevns Bibliotekerne er der fastlagt indvielsesdato for det nye Iværksætterhotel i Hårlev d. 20. september kl. 12. I perioden frem til indvielsen bliver lokalerne indrettet og møbleret, så det er klar til udlejning fra d. 1. oktober 2019.

     

    Navngivning af Iværksætterhotel

     

    I forbindelse med indvielse og ibrugtagen af Iværksætterhotellet i Hårlev, er der brug en formel navngivning af det nye kontormiljø. Siden foråret 2019 er navnet 'Startup Stevns' blevet anvendt som arbejdstitel på det nye kontormiljø. Årsagen var bl.a., at Stevns Erhvervsråd havde behov for tidligt at kunne gøre opmærksom på etableringen af de nye kontorfaciliteter blandt deres medlemmer og Stevns Kommunes øvrige virksomheder. Dette for at skabe interesse blandt potentielle lejere.

     

    Navnet 'Startup Stevns', indeholder flere elementer. Ordet 'Startup' dækker områderne iværksætteri eller udvikling af virksomheder i en bredere forstand. Ordet 'Stevns' understreger geografien og målgruppen for det nye kontormiljø. Sammensat understreger ordene faciliteter for virksomheder og iværksættere i Stevns Kommune. Navnet vil på et senere tidspunkt kunne suppleres med et lokationsnavn, hvis Stevns Kommune i fremtiden etablerer lignende miljøer i andre byer. Kontormiljøet i Hårlev vil til den tid kunne navngives 'Startup Stevns - Hårlev'.

     

    Inden den officielle indvielse d. 20. september 2019, er der på baggrund af det midlertidige navn udviklet forskellige forslag til logoer og der skal nu afgives bestilling til skiltning. Der er derfor behov for en formel godkendelse af et navn til kontormiljøet.

     

    Stevns Erhvervsråd og administrationen anbefaler, at den midlertidige arbejdstitel 'Startup Stevns' bliver gjort formel og det blivende navn på det nye miljø.

     

    Status på udlejning

     

    Stevns Erhvervsråd har sandsynligvis allerede én lejer til et af enkeltkontorerne. Derudover har Stevns Erhvervsråd fået et par interessetilkendegivelser, som man vil følge op på. Da lokalerne nu næsten er klar, er der mulighed for, at invitere potentielle lejere forbi og fremvise lokaliteterne. Det forventes, at det vil skabe øget interesse og medfører indgåelse af aftaler med lejere i den kommende tid. Stevns Erhvervsråd har desuden gjort reklame for iværksætterhotellet på deres infomøde for iværksættere, som blev afholdt d. 12. august i Hårlev.

    Efter endelig godkendelse af navnet og frem til indvielsen, vil Stevns Erhvervsråd gennemfører en kampagne for iværksætterhotellet på de sociale medier og blandt deres medlemmer.

     

    Program for første halvår

     

    Stevns Erhvervsråd, som skal facilitere det nye miljø, har udarbejdet et forslag til program for det første halvår 1. oktober 2019 - 31. december 2020. Programmet indeholder en række aktiviteter, events og tilbud, som Stevns Erhvervsråd vil tilbyde lejere i det nye miljø. Programmet forelægges til drøftelse og godkendelse (Se bilag 1: Program Stevns Erhvervsråd - Arrangementer i Startup Stevns efterår 19 ).

     

    Udlejningspriser og budget

     

    Der er udarbejdet et revideret budget for Iværksætterhotellet, herunder udlejningspriser. Der foreslås en differentiering af lejepriserne for de to enkeltkontorer, så priserne svarer til antallet af kvadratmeter for rummene. Se bilag 2: Budget iværksætterhotel - revideret august 2019).

     

     

  • 222. Erhvervspoltisk handleplan 2019-2023 - organisering af møder

    application/pdf icon bilag_1._moedestruktur.pdf

    Resume

    Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd har i fællesskab fastlagt en struktur for møderne mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd. Mødestrukturen forelægges AET til orientering.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

     

    1. mødestrukturen mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd tages til efterretning.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Taget til efterretning.

     

    Sagsfremstilling

    Mødestrukturen er en formalisering af de kontinuerlige møder mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd. Formålet med mødestrukturen er, at styrke den løbende koordinering af Stevns Erhvervsråds og Stevns Kommunes erhvervspolitiske indsats jf. den fælles samarbejdsaftale. Mødestrukturen er vedlagt som bilag 1. I mødestrukturen er de overordene fokuspunkter og emner for møderne fastlagt. Derudover fremgår deltagerkreds, samt antal eller interval for afholdelse af møderne.

     

  • 223. Ny Kulturpolitik - Opsamling samt temafastlæggelser og prioriteringer - Under udarbejdelse

    application/pdf icon prioritering_af_mission_og_aktiviteter_i_kommende_kulturpolitik.pdfapplication/pdf icon input_kulturpolitik_opsamling_pr._7.3.19.pdf

    Resume

    Politik & Borger har til udarbejdelsen af ny kulturpolitik indhentet input fra en række kulturelle aktører, kommunale institutioner, borgere samt Stevns Kommunes Ungeråd.

    Det er forvaltningens ønske, at der under de enkelte punkter foretages kort- og langsigtede prioriteringer for det fremtidige arbejde med kulturel udvikling under den ny Kulturpolitik for Stevns Kommune.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. prioritere korte og langsigtede missioner og aktiviteter for kulturpolitikken i Stevns Kommune.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Missionerne prioriteres i følgende rækkefølge:

     

    7. Vi vil frivilligheden

    5. Vi vil netværk, samarbejder og fælles aktiviteter

    6. Vi vil fællesskaber og gøre hinanden bedre

    2. Vi vil nicheproduktionerne

    4. Vi vil den lokale opbakning

    1. Vi vil den brede forankring

    3. Vi vil den moderne og tidssvarende kommunikation med publikum - udvikle publikumoplevelsen.

     

     Prioriterinngen af aktiviteterne fremgår at det reviderede bilag, som er vedlagt. 

     

    Sagsfremstilling

    Politik & Borger har samskrevet henholdsvis input til missioner og aktiviteter for de kommende fire års kulturpolitik.

    Vedhæftede bilag 1 opsummerer disse input til missioner og aktiviteter fra kulturinstitutioner, kulturaktører, borgere og politikere. samt slutteligt Ungerådet, i et kort- og langtidsperspektiv.

    Bilaget vil efter behandling i AET samskrives med de yderligere input for kulturpolitikken der måtte fremkomme i udvalget, og denne samskrivning vil udgøre de næste fire års kulturpolitik og strategi for Stevns Kommune.

    Opsamlingsafsnittet fra bilag 2 angående hvornår kulturaktører oplever de lykkes, skaber grundlaget for udpegningen af missionerne med kulturpolitiken. Her har forvaltningen oplevet aktører, institutioner og borgere, der virkelig har brændt for deres ildsjæleprojekt. Disse missioner er derfor funderet bredt i alle de aktører, som forvaltningen har været i kontakt med.

    Kulturpolitikken vil derudover kunne være præget af en meget aktivistisk tilgang, der følger linjen fra turismestrategien, hvor der etableres en kulturpolitik, der målrettet kan arbejdes efter blandt kulturaktører, institutioner og borgere. Derfor afsluttes nærværende bilag med ønskede aktiviteter for den kommende kulturpolitik – dette afsnit er dynamisk, hvorfor der løbende kan tilføjes aktiviteter på kort og lang sigt.

    Aktiviteterne følger de tematiske overskrifter, som AET har lagt ud som prioriterede pejlemærker og fokuspunkter for arbejdet med kulturpolitikken de kommende fire år. Således bliver det også en mulighed for AET at fremholde kommende ansøgninger til Kulturpuljen op mod disse tematiske pejlemærker og fokuspunkter.

    Det er Politik & Borgers ønske, at der i udvalget foretages en prioritering af missionerne og aktiviteterne på kort og lang sigt, således disse også danner grundlag for det arbejde, der kan igangsættes umiddelbart efter vedtagelsen af kulturpolitikken.

  • 224. Politisk mødeplan/mødekalender 2020 - stående udvalg

    application/pdf icon udkast_pr_5._august_2019.pdf

    Resume

    Forslag til politisk mødeplan for 2020 foreligger til politisk behandlig/godkendelse.

     

    Indstilling

    Politik og Borger indstiller til SSU, AET, BUL og PMT, at

     

    1. hvert fagudvalg gennemgår udkastet og fastlægger mødetid og evt. andre korrektioner for 2020 for eget udvalg.

    Social og Sundhed, 19. august 2019, pkt. 184:

    Deltog ikke: Jan Jespersen (Ø).

     

    Mødedatoerne tiltrædes, og møderne afholdes fra kl. 15-18.

     

    Møderne i januar, juni, september og den 30. november afholdes dog fra kl. 9-12.

    Beslutning

    Ikke til stede: Thomas Overgaard (A) og Jacob Panton Kristiansen (V)

     

    Mødedatoerne tiltrædes dog flyttes mødet den 16. april 2020 til den 12. april 2020. Møderne afholdes kl 15.00 - 18.00

     

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 23. maj 2019 godkendt udkast til fastlæggelse af mødedatoer for politiske møder i 2020, efter bl.a disse principper:

     

    • at mødestruktur/mødedage fortsætter fra indeværende år
    • at der ikke er møder i ugerne 7, 8 og 42
    • at møderne efter sommerferien starter op i uge 34
    • at Kommunalbestyrelsens møder fortsat er placeret torsdage med start kl. 18:00.
    • at kommunalbestyrelsens møde i juni afholdes onsdag i stedet for torsdage.

     

    Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at udkastet fremsendes til de stående udvalg med henblik på fastlæggelse af mødetid og evt. andre korrektioner.

  • 225. Diverse orienteringer - AET den 19. august 2019 (Lukket)

  • 226. Underskriftsark (Lukket)