Referat

  • 317. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for AET den 18. august 2021.


    Beslutning

    Ikke til stede Jacob Panton-Kristiansen (V).


    Godkendt.

  • 318. Tilsagn om ekstra midler fra den regionale uddannelsespulje - Orientering

    application/pdf icon tilsagn_om_tilskud_fra_pulje_med_ekstra_midler_til_den_regionale_uddannelsespulje_0.pdf

    Resume

    Stevns Kommune har den 1. juli 2021 modtaget tilsagn om tilskud fra pulje med ekstra midler til den regionale uddannelsespulje på ialt 243.000 kroner. Kommunen kan under den regionale uddannelsespulje få dækket 80 pct. af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at:

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    JIkke til stede Jacob Panton-Kristiansen (V).


    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Fra 1. januar 2021 er det fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), at alle ledige målgrupper i LAB (undtaget fleksjobbere) kan få bevilget korte, erhvervsrettede kurser via puljen. Jobcentret kan bevilge korte, erhvervsrettede kurser, hvis der foreligger en arbejdsgivererklæring om efterfølgende ansættelse, eller kurserne findes på positivlisten. Positivlisten består af kurser, som lever op til følgende kriterier:

    • De faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisten, skal efterspørges af arbejdsmarkedet.
    • Kurserne på positivlisten skal have et konkret jobfokus og opkvalificere til en bestemt jobfunktion.


    Ledige har, under den regionale uddannelsespulje, ret til ét kort, erhvervsrettet kursus på den regionale positivliste i eget eller tilstødende RAR-område (der er otte Regionale ArbejdsmarkedsRåds områder). Stevns Kommune ligger i RAR-Sjælland. De Regionale Arbejdsmarkedsråd koordinerer beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Herunder godkendelse af kurser omfattet af den regionale uddannelsespulje.


    Ordningen gælder, i dens nuværende form, til udgangen af 2021.


    Stevns Kommune søgte puljen om ekstra midler, da vi ved indgangen til sommeren 2021, havde brugt over halvdelen af de tidligere tildelte puljemidler.


    Ekstrabevillingen kommer fra ubrugte midler fra 2020. Stevns Kommune havde søgt 400.000 kroner.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen

  • 319. Budgetforslag 2022 - AET - Godkendelse

    application/pdf icon aet_-_budgetforudsaetninger_2022_0.pdfapplication/pdf icon aet_18.08.21_-_indarbejdede_aendringer_v.2_0.pdfapplication/pdf icon aet_18.08.21_-_udover_vedtaget_service.pdfapplication/pdf icon aet_18.08.21_balanceforslag.pdfapplication/pdf icon udsatteraadets_hoeringssvar_til_budget_2022_0.pdf

    Resume

    AET behandler budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår i kommunens samlede budgetforslag for 2022, version 2 og indgår i den videre budgetproces.


    Indstilling

    Økonomi indstiller til AET, at

    1. behandle budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.


    Beslutning

    Ikke til stede Jacob Panton-Kristiansen (V).


    1. Anbefalet.

    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandlede i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025 på egne politikområder.


    På møderne i august behandles de nye budgetforslag, som er udarbejdet efter behandlingen på juni-møderne, herunder konsekvenser af ny økonomiaftale for 2022, og der vises samlet overblik over udvalgets budgetforslag. Udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces.


    Modtagne høringssvar er vedhæftet som bilag til sagen.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 2:

    • Overførselsudgifter

    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau

    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer

    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau

    • Balanceforslag

    • Anlægsønsker


    Budgetforslag 2022 på AET's område

    På AET's områder er der i 2022 indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    • Overførselsudgifter: +12,3 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)

    • Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: -0,1 mio. kr. (ændring på +0,2 mio. kr. i forhold til version 1)

    • Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: 0 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    • Udover vedtaget service: 0,6 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)

    • Balanceforslag: -1,0 mio. kr. (Ingen ændringer i forhold til version 1)

    • Anlægsudgifter: 7,7 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1, i budgetår 2022)

    • Anlægsindtægter: 0 mio. kr. (ingen ændringer i forhold til version 1)


    Ændringerne fremgår af oversigterne over budgetforslagene og er markeret med blåt.


    Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”


    Den videre budgetproces

    Budget 2022 1. behandles i ØU den 24. august og i KB den 2. september.

    Budgettet 2. behandles i ØU den 28. september og i KB den 5. oktober.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2022.


  • 320. Skydebane i Ny Stevnshal – Beslutning

    Resume

    I 2020 godkendte Kommunalbestyrelsen disponeringen og frigivelsen af midler til indretning af den nye Stevnshal, som bl.a. indeholder et rum, hvor der kan etableres en skydebane. 

    Udvalget skal drøfte, om forvaltningen skal arbejde videre med en yderligere tilpasning af rummet med øgede omkostninger til følge.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til AET, at


    1. drøfte om forvaltningen skal arbejde videre med en yderligere tilpasning af rummet med øgede omkostninger til følge.

    Beslutning

    Drøftet. Udvalget kan ikke anbefale skytteforeningernes forslag til ændring af rummet. Forvaltningen arbejder videre med alternative løsninger.


    (Ø) ønsker, at forvaltnignen arbejder videre med tilpasning af rummet, således at det bliver adapteret med ikke-gennemskudelige vægge og lofter med grov kaliber våben, at der bliver lavet en skillevæg mellem skydebane og opholdsrum, og at der etableres en våbenboks.


    Beskrivelse af sagen

    I 2020 traf Kommunalbestyrelsen beslutning om at disponere og frigive 26 mio. kr. til en ny Stevnshal. Byggeriet af hallen forventes at stå færdig til november 2021. Udbuddet indeholdt som et ønske, at der kunne opføres et råt rum, hvori der ville kunne indrettes skydebane. Det er ikke muligt inden for projektets økonomiske rammer at foretage yderligere aptering af rummet til brug som skydebane.


    Skytteforeningerne i Stevns kommune har løbende været i dialog med kommunen med deres ønsker om at tilpasse skydebanen og deres muligheder for at bidrage til projektet. Senest er der afholdt et dialogmøde den 12. august 2021 mellem Skytteforeningerne og Stevns kommune.


    Skytteforeningerne har fremsat et forslag til tilpasning af lokalet i Stevnshallen, så den kan bruges til skydebane. Forslaget vil indebære, at Stevns kommune påtager sig udgifter til tilpasning af faste bygningsdele, særlig beklæde rummet med stålplader, etablering af en våbenboks, mm. Skytteforeningerne vurderer, at det koster ca. 850.000 kr. eks. moms.


    Skytteforeningerne ønsker, at den fremtidige skydebaneforening (en såkaldt paraplyorganisation/-forening) indgår en brugsaftale med Stevns kommune, der er uopsigelig i en årrække, og at skydebanen indrettes, så den kan bruges til grovvåben, og at foreningen har egen adgang, eget toilet og the-køkken i deres lokaler.


    Forvaltningen vil indgå forhandlinger med skytteforeningerne om den fremtidige brugsaftale. Aftalen skal indgås med den kommende skydebaneforening. Forvaltningen vil i de kommende forhandlinger skele til de brugsaftaler forvaltningen indgår med andre foreninger, herunder om skydebaneforeningen skal have egen indgang, toilet, mm.


    Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, om forvaltningen skal arbejde videre med en yderligere tilpasning af hallen.


    Forvaltningen har været i dialog med Military Equipment Denmark og på den baggrund estimerer forvaltningen på det foreliggende grundlag, at en yderligere tilpasning af hallen kan være dyrere end skytteforeningernes vurdering, formentlig mellem 2 og 2,5 mio. kr. Prisen vil bl.a. afhænge af, om skydebanen skal kunne anvendes af grovvåben eller kaliber .22 (prisdiff på ca. 400.000 kr.), om der skal ændres flugtveje i hallen, mm.


    Forvaltningen har ikke den fornødne ekspertise til etablering af skydebaner. Men denne ekspertise kan tilkøbes, så projektet tilpasses mest hensigtsmæssigt, og der er et bedre overblik over de økonomiske omkostninger, hvorpå sagen foreligges Kommunalbestyrelsen på ny.


    Såfremt forvaltningen skal tilpasse hallen yderligere udover det eksisterende projekt, kan det indgå i de kommende budgetforhandlinger.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Såfremt udvalget ønsker, at forvaltningen skal arbejde videre med tilpasninger af hallen, vil forvaltningen fremlægge et forslag til rev. projekt med beregning af de økonomiske konsekvenser heraf.

  • 321. Status på implementering af Sundhedspolitikkens Handleplankatalog – Godkendelse

    application/pdf icon statusbeskrivelse_-_implementering_af_indsatser_-_maj_2021_0.pdfapplication/pdf icon handleplankatalog_sundhedspolitik_2019-2022_0.pdf

    Resume

    Orientering om status på implementering af sundhedsindsatser i Handleplankatalog til Sundhedspolitikken 2019-2022 samt godkendelse af ændrede tidsplaner for nogle af projekterne.

    Indstilling

    Arbejdsmarked og Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. tage orientering af Statusdokument til efterretning
    2. godkende Statusdokumentets bemærkninger vedr. indsatserne 3.2 og 5.1.

    Beslutning

    1. Taget til efterretning.
    2. Godkendt.

    Beskrivelse af sagen

    Handleplankataloget til implementering af Sundhedspolitikken 2019-2022 blev godkendt i juni 2020. I oktober 2020 godkendte chefgruppen Implementeringsplan med Tidsplan for implementering, Retningslinje for Styregruppe, Retningslinjer for Arbejdsgrupper og monitorerings- og evalueringsredskabet MONI-EVA.


    Styregruppen har fastlagt tidsplan for status på implementering og orientering i Fagudvalg. Den første årlige statusorientering er fastlagt til august 2021. Derefter august 2022 og foråret 2023.


    Der er udarbejdet et statusdokument, som sammenfatter alle centres tilbagemeldinger på implementering af de sundhedsindsatser, som de har tovholderfunktionen på.


    Opsummering af Statusdokument:

    2020: Af fire indsatser er to indsatser igangsat som planlagt og to indsatser er forsinket pga corona.

    2021: Af seks indsatser er tre igangsat som planlagt, to indsatser forbereder nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper, en indsats forventes udsat til 2022 pga corona.


    Fagudvalget bedes forholde sig til de indsatser, som ligger under udvalgets område. Disse indsatser er fremhævet i indstillingen.

    For AET`s område drejer det sig om indsatserne 3.2 Rollemodeller og 5.1 Formidling af tilbud.

    For indsatsen 3.2 Rollemodeller, er der en mindre forsinkelse og tidsplan skal korrigeres. Arbejdsmarked har på et teammøde i eget center i maj drøftet en nærmere afklaring af, hvordan indsatsen kan rulles i gang. På nuværende tidspunkt afventes etablering af tværgående arbejdsgruppe.

    For indsatsen 5.1 Formidling af tilbud, er der en mindre forsinkelse og tidsplan skal korrigeres. Der udestår en præcis afklaring af indsatsens konkrete aktiviteter, og på nuværende tidspunkt afventer etablering af tværgående arbejdsgruppe.


    Statusbeskrivelsen og Handleplankataloget er vedlagt som bilag.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 322. Nedlæggelse af Verdensarv Stevns samt samarbejdsaftale med Stevns Klint Besøgscenter - Godkendelse

    application/pdf icon tids-_og_procesplan_for_nedlaeggelse_af_verdensarv_stevns_m.v._0.pdfapplication/pdf icon samarbejdsaftale_stevns_kommune_og_stevns_klint_besoegscenter_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2019 at gå i dialog med Fonden Stevns Klint Besøgscenter om at forene kommende besøgscenter med Verdensarv Stevns for derved at skabe et kraftcenter for Stevns Klint som verdensarv.

    Såvel Stevns Kommune som Fonden ser store potentialer i en sådan sammenkobling - og tiden er nu kommet til at nedlægge foreningen Verdensarv Stevns og formalisere det kommende samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Klint Besøgscenter ApS.


    Sagen forelægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB, via AET og ØU, at

    1. Tids- og procesplan for nedlæggelsen af Verdensarv Stevns godkendes
    2. Virksomhedsoverdragelsen af de ansatte medarbejdere i Verdensarv Stevns til Stevns Klint Besøgscenter igangsættes
    3. Restformuen i Verdensarv Stevns i forbindelse med nedlukningen pr. 30. oktober 2021 overdrages til Stevns Klint Besøgscenter, og til anvendelse indenfor Verdensarv Stevns formålsparagraf, herunder til foranstaltninger indenfor udviklingsplanen "Destination Stevns Klint".
    4. Der indgås samarbejdsaftale med Stevns Klint Besøgscenter om fremtidigt løft af opgaver med afsæt i vedlagte udkast til aftale

    Beslutning

    1-4. anbefalet.


    (A), (V) og (C) tager forbehold for økonomien frem til KBs behandling af sagen.


    Beskrivelse af sagen

    Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 27. november 2019 at gå dialog med Fonden Stevns Klint Besøgscenter om fremtidig varetagelse af Verdensarv Stevns´ opgaver i forbindelse med foreningens nedlæggelse.

    Dialogen har taget afsæt i de anbefalinger, der fremgik af rapporten, som blev godkendt af KB på mødet i november 2019.

    Både Stevns Kommune og Fonden Stevns Klint Besøgscenter ser stor synergi i, at sammenkoble formidlingen, udviklingen og moniteringen af verdensarven med det sigte, at gøre besøgscenteret til kraftcenteret for Stevns Klint som verdensarv.

    Tiden er nu kommet til at nedlægge foreningen Verdensarv Stevns og samtidig få formaliseret det kommende samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Klint Besøgscenter.

    I forhold til nedlæggelse af foreningen er der udarbejdet tids- og procesplan. Tids- og procesplanen blev godkendt på bestyrelsesmøde i Verdensarv Stevns den 14. juni 2021, og forelægges nu til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

    I forhold til procesplanen vil der efter KBs godkendelse blive fremsendt brev til de berørte medarbejdere omkring virksomhedsoverdragelsen, ligesom der vil blive udsendt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling omkring foreningens nedlæggelse.

    Foreningen Verdensarv Stevns nedlægges pr. 31. oktober 2021, således at den siddende bestyrelse kort tid herefter kan aflægge og godkende regnskab for 2021.

    I henhold til den eksisterende samarbejdsaftale med Verdensarv Stevns skal Kommunalbestyrelsen på baggrund af bestyrelsens indstilling godkende restformuens anvendelse.

    Bestyrelsen godkendte på sit møde den 14. juni 2021 at indstille til Kommunalbestyrelsen, at restformuen ved regnskabsafslutningen avendes til formål indenfor Verdensarv Stevns formålsparagraf, herunder foranstaltninger indenfor udviklingsplanen "Destination Stevns Klint".

    I forhold til kommende samarbejde med Stevns Klint Besøgscenter foreligger der nu udkast til samarbejdsaftale, som efter Kommunalbestyrelsens godkendelse kan drøftes videre og færdiggøres ved dialog med besøgscenterets bestyrelse.

    Aftalen tager i høj grad afsæt i de opgaver Verdensarv Stevns udfører i dag, men også en fornyelse i forhold til en revideret rådgivningsstruktur, der mere gennemsigtigt sikrer en fortsat efterlevelse af UNESCOs krav og anbefalinger.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ingen økonomiske konsekvenser, da kommende aftale afholdes indenfor eksisterende budgetramme.

    Restformuen estimeres p.t. at andrage ca. 600.000 + evt. ferieforpligtiglser (løn for 2 måneder ca. kr. 400.000 samt kr. 200.000 til øvrige igangværende aktiviteter).

  • 323. Ankestyrelsens omgørelsesprocenter 2020 - Orientering

    application/pdf icon bilag_1_-_laesevejledning_til_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_-_ankestatistik_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_-_ankestatistik_ssus_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_-_ankestatistik_aets_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_5_-_ankestatistik_buls_omraade_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_6_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_socialomraadet_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_7_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_boernehandicapomraadet_2020_0.pdfapplication/pdf icon bilag_8_-_danmarkskort_over_omgoerelsesprocenter_paa_voksenhandicapomraadet_2020_0.pdf

    Resume

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Med denne sag fremlægges Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for 2020 samt Social- og Indenrigsministeriet kommuneopdelte danmarkskort på socialområdet. Sidstnævnte skal ifølge lovgivningen forelægges kommunalbestyrelsen årligt.

    Indstilling

    Direktionen indstiller til KB, via chefgruppen, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. tage orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Chefgruppen, 9. august 2021, pkt. 4:

    Drøftet. Det skal fremgå af præsentationen for udvalgene, hvad omgørelsesprocenterne giver anledning til af indsatser fremad.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 333:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Taget til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Når en borger klager over en kommunal afgørelse på beskæftigelses- og socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.


    Ankestyrelsen udsender hvert halve år statistik over sine afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. Én gang om året offentliggør Social- og Indenrigsministeriet desuden kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet (men altså ikke beskæftigelsesområdet). Det følger af retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle kommunens danmarkskort på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres.


    Ankestatistikken vedrører lovgivning, som ligger under henholdsvis SSU, AET og BUL. En uddybning for hver af de tre udvalg findes i hhv. bilag 3, 4 og 5.


    Begrebsdefinitioner

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, sender styrelsen den tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.


    Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret).


    Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, jf. også s. 1 i ”Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager”, der er vedhæftet som bilag nr. 1.


    Herudover kan sager, der bliver sendt til Ankestyrelsen havne i kategorien:

    • Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Det kan for eksempel være, fordi borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen. Eller fordi Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.


    De afviste/henviste klager tæller ikke med i omgørelsesprocenten.


    Omgørelsesprocenter

    Af Ankestyrelsens statistik fremsendt for hele 2020 fremgår det, at Ankestyrelsen har modtaget 107 sager fra Stevns Kommune. Se tabel 2 i ”Ankestatistik 2020”. I 2019 modtog Ankestyrelsen i alt 129 sager fra Stevns Kommune. Det kan dermed konstateres, at der er sket et væsentligt fald i antallet af sager indbragt til Ankestyrelsen fra 2019 til 2020.


    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.

    Forkortelserne står for: LAB = Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAS = Aktivloven, PL = Lov om socialpension, SDP = Lov om sygedagpenge, SEL = Serviceloven, ØVR = øvrige.


    Heraf er de 12 af sagerne afvist, dvs. Ankestyrelsen har realitetsbehandlet 95 sager fra Stevns Kommune. Heraf relaterer de 41 sig til beskæftigelsesområdet og de 49 til socialområdet, heraf 28 sager på BUL's område og 21 sager på SSU’s område. De sidste 5 sager relaterer sig til øvrige områder. For en uddybning af øvrige områder henvises til s. 2 i ”Ankestatistik 2020”, der er vedlagt som bilag nr. 2.


    Stevns Kommune har en omgørelsesprocent på 38, hvilket er noget højere end landstotalen på 29. Se tabel 4 i ”Ankestatistik 2020”. Disse tal skal ses i forhold til, de mange sager, der behandles på beskæftigelses- og socialområderne pr. år og hvor mange afgørelser, der ikke påklages. Samtidig bør det nævnes, at procenten for sager, der stadfæstes er 62.

    Kilde: Ankestatistik 2020, vedlagt som bilag nr. 2.


    Danmarkskort over omgørelsesprocenter

    De kommuneopdelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesagerne på socialområdet viser omgørelsesprocenter for socialområdet generelt og for specifikke paragraffer indenfor hhv. børnehandicap og voksenhandicap. De tre kort er vedlagt som hhv. bilag 6, 7 og 8. Kortene findes på ministeriets hjemmeside: https://sm.dk/danmarkskort/2021 (for at få danmarkskortene frem på hjemmesiden kræver det, at man accepterer cookies - først når det er gjort, er de tre kort tilgængelige). Talgrundlaget for danmarkskortene er det samme, som omtalt ovenfor.


    Socialområdet generelt

    Af Danmarkskortet for socialområdet generelt fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 49 afgørelser fra Stevns Kommune i 2020. I 25 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 51. De omgjorte afgørelser består af 8 ændrede/ophævede sager (16 %) og 17 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (35 %). Det giver en stadfæstelsesprocent på 49.


    På landsplan er omgørelsesprocenten i 2020 på socialområdet 36, fordelt på 9 % ændrede/ophævede og 27 % hjemviste. Stadfæstelsesprocenten på landsplan er 64.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 var 991 borgere i Stevns Kommune, der modtog én af de ydelser, der indgår i danmarkskortet. (Tal hentet fra danmarkskort for 2019).


    Børnehandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
    • Merudgiftsydelse § 41
    • Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42-43
    • Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen har truffet 20 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 12 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 60 og en stadfæstelse på 40 %. De omgjorte afgørelser består af 6 ændrede/ophævede sager (30 %) og 6 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (30 %).


    På landsplan er 15,5 % af sagerne ændrede/ophævede, 36,5 % er hjemvist og 48 % er stadfæstet. På landsplan giver det en omgørelsesprocent på 52.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 141 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2019.


    Voksenhandicapområdet

    Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet vedrører kun afgørelser truffet indenfor følgende paragraffer i serviceloven:

    • Voksne - kontante tilskud § 95
    • Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
    • Voksne - ledsageordning § 97
    • Voksne - merudgifter § 100


    Af kortet fremgår det, at Ankestyrelsen kun har truffet 3 afgørelser fra Stevns Kommune indenfor disse paragraffer. I 2 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 67 og en stadfæstelse på 33 %. De omgjorte afgørelser består af 0 ændrede/ophævede sager (0 %) og 2 sager, hvor Ankestyrelsen har bedt kommunen behandle sagen på ny (67 %).


    På landsplan er 7 % af sagerne ændrede/ophævede, 35 % er hjemvist og 58 % er stadfæstet. Det landsplan giver en omgørelsesprocent på voksenhandicapområdet på 42.


    Tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Stevns Kommune har modtaget 41 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer ultimo 2019.

    Retsgrundlag

    Retssikkerhedslovens § 79 b.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 324. Tværgående Velfærdsprogram - progressionmåling - Beslutning

    application/pdf icon spoergeskema_fremgang_trivsel_udbytte_tvp-indsats_0.pdf

    Resume

    I november 2020 blev der truffet politisk beslutning om en ny organisering af Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP). Det var en del af sagen, at der efterfølgende skulle fastlægges operationelle progressionsmål for TVP-indsatsen. Ved de respektive fagudvalgsmøder i juni blev der givet en status på dette udviklingsarbejde. Nu er et progressionsmålingsscenarie udarbejdet og forelægges hermed til endelig politisk godkendelse.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. målescenariet indeholder både kvalitative og kvantitative progressionsmålinger
    2. der kvalitativt - i form af et spørgeskema og en trivselslineal for børn - måles på: trivsel, mestring af eget liv samt udbytte af TVP-indsats og samspil med medarbejdere
    3. der kvantitativt - gennem eksisterende data - måles på: selvforsørgelse, beskæftigelsesindsatser samt omfang af sociale indsatser

    Beslutning fra Direktionen, 9. august 2021, pkt. 4:

    1. godkendt

    2. kvalitativ måling hvert halve år

    3. godkendt


    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 17. august 2021, pkt. 338:

    Ikke til stede: Janne Halvor Jensen (O).


    Direktionens indstilling anbefales.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Siden årsskiftet har administrationen arbejdet på at videreudvikle redskaber, der skal måle udviklingen hos borgerne i TVP. Progressionsmålingen skal vise, i hvor høj grad indsatsen hjælper de unge og familierne i programmet. Dels med at nå målene om øget trivsel og en bedre dagligdag og dels muligheden for at forsørge sig selv gennem enten beskæftigelse eller uddannelse.

    Forvaltningen har arbejdet på et målescenarie, som både indeholder kvantitative og kvalitative målinger. De kvantitative målinger tager afsæt i data, som vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan eksempelvis være beskæftigelsesfremmende indsatser og i familiernes tilfælde disse indsatsers sammenhæng med sociale indsatser målrettet børnene. De kvalitative målinger går mere i dybden hos den enkelte borger og måler på borgernes egne oplevelser gennem en spørgeskemaundersøgelse.

    Kombinationen af kvantitative og kvalitative målinger skal sikre et mere nuanceret og fyldestgørende billede af borgerens udvikling, end metoderne kan hver for sig. Endelig skal omfanget af måleredskaber og spørgsmål afvejes - både i forhold til at sikre, at borgerne gennemfører målingerne, hensynet til ressourceforbrug i administrationen og målingernes anvendelighed i det videre arbejde.

    Både de kvalitative og kvantitative målinger vil som udgangspunkt blive foretaget kvartalsvis. Ligeledes vil der blive foretaget en start- og slutmåling.

    Selve valget af, hvad vi måler på – måleparametrene – er valgt på baggrund af Stevns Kommunes egne erfaringer med tidligere progressionsmålinger i TVP-regi samt erfaringer fra andre kommuner. Det gælder eksempelvis en VIVE-rapport, der evaluerer virkninger og erfaringer med helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune og en KL-publikation, der indeholder en række anbefalinger fra andre kommuner, der har implementeret helhedsorienterede indsatser.

    Kvalitativ progressionsmåling

    Kvalitativt måles der på familiernes og de unges egen oplevede progression og udbytte af TVP. Derudover måles der på kvaliteten af samspillet med borgerkonsulenterne i den koordinerede indsats. Endelig måles der på deltagernes trivsel, da det ligeledes er en vigtig indikator for progression og mulighed for at nå sine mål i dagligdagen og på længere sigt.

    Den kvalitative måling skal give den mere dybdegående indsigt i indsatsens målgrupper. Det gælder især familiernes progression og deres oplevede virkning, da det erfaringsmæssigt er betydeligt vanskeligere at progressionsmåle familierne pga. flere og mere sammensatte problemer end hos den unge målgruppe. Den kvalitative måling bør imidlertid anvendes på begge målgrupper, da disse data vil udgøre et godt supplement til den kvantitative del, der måler på registerdata.

    Spørgeskema

    Den kvalitative måling vil omfatte en række spørgsmål i et spørgeskema. De konkrete spørgsmål bygger på erfaringerne fra VIVE´s egen spørgeskemaundersøgelse til borgere i en sammenhængende indsats. Disse spørgsmål vil erstatte ’Udviklingstrappen’, som er det måleredskab, Stevns Kommune allerede benytter til at måle de unges progression.

    Spørgsmålene vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

    • Oplevelse af sammenhæng i forløbet
    • Oplevelse af graden af samarbejde i forløbet
    • Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
    • Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
    • Oplevelse af fokus på progression i forløbet
    • Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden

    I bilaget Spørgeskema – Fremgang, Trivsel og Udbytte af TVP-indsats, er temaerne konkretiseret i en række spørgsmål. Spørgeskemaet er både vedlagt som bilag i Word-format og kan åbnes på følgende link, som viser, hvordan det egentlige spørgeskema, borgerne skal besvare, ser ud: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=VW784JCSJ11P.

    Spørgeskemaet vil blive grundigt afprøvet i TVP-teamet, inden det tages i brug, og på den baggrund kan der ske mindre justeringer af redskabet.

    Trivselslineal for børn

    Da ovennævnte spørgeskema selvsagt vil være for indviklet for børn at svare på, vil kommunens eksisterende trivselsmålingsværktøj målrettet børn blive bibeholdt, som redskab til at måle deres trivsel og progression.

    Kvantitativ progressionsmåling

    Både for forældre og de unge vil der blive målt på en række kvantitative parametre, der skal give et mere konkret indblik i indsatsgruppernes progression. Der vil således overordnet blive målt på følgende:

    • Beskæftigelsessituation og -varighed
    • Påbegyndt uddannelse
    • Deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser
    • Omfang og type af sociale indsatser
    • Økonomiske nøgletal i form af gennemsnitlige CPR-konterede udgifter

    For at påvise en sammenhæng i familiernes trivsel måles der som nævnt indledningsvis også på sammenhængen mellem forældrenes progression i beskæftigelse og det gennemsnitlige antal indsatser målrettet børnene før og efter inklusion i TVP. Erfaringer viser nemlig, at det gennemsnitlige antal indsatser per barn falder efter det tidspunkt, hvor deres forældre opnår succes med hensyn til selvforsørgelse.


    Difference-in-differences design


    Administrationen undersøgte muligheden for også at måle mere entydigt på, om effekten af TVP-indsatsen er større for de borgere, der indgår i TVP, sammenlignet med de borgere, som ikke deltager i TVP. Derfor undersøgte administrationen muligheden for at opstille et såkaldt difference-in-differences (DiD) design. Der er tale om en forholdsvis avanceret metode, hvor det på daværende tidspunkt ikke var klarlagt, om de datakilder, vi umiddelbart har til rådighed, er tilstrækkelige til, at metoden kan benyttes.


    Administrationen vurderer imidlertid på nuværende tidspunkt, at datagrundlaget gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre et DiD-studie på en meningsfuld måde.



  • 325. Diverse orienteringer - AET den 18. august 2021 (Lukket)

  • 326. Underskriftsark (Lukket)