Dagsorden

  • 238. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for AET den 13. november 2019.

     

  • 239. Ny forenklet lovgivning på beskæftigellsesområdet pr. 1. januar 2020

    Resume

    1. januar 2020 træder den nye forenklede beskæftigelseslov i kraft. Loven medfører ikke, at jobcentret skal holde færre samtaler med borgerne, men der gøres op med en række formkrav således, at samtalerne i højere grad kan tage udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle situation. Derudover lettes og digitaliseres virksomhedernes kontakt med jobcentret i forbindelse med virksomhedspraktikker og lignende. Ændringen i loven giver i højere grad mulighed for prioritering af indsatserne. Dog er disse muligheder begrænsede for Stevns Kommunes vedkommende, grundet placeringen i Beskæftigelsesministeriets Benchmark. Stevns Kommune har i et samarbejde med Køge og Faxe kommune deltaget i et projekt finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forhold til en proces omkring forenklingen. Konsulentfirmaet mPloy har fasiliteret processen. Konsulent Troels Mikkelsen fra mPloy deltager på mødet under dette punkt.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Sagsfremstilling

    Den 1. januar 2020 træder en ny forenklet lovgivning på beskæftigelsesområdet i kraft. Aftalen betyder først og fremmest at:

     

    • Kommune og a-kasser får langt større frihed til at planlægge indsatsen til ledige( fireårigt forsøg). Fremover bliver der nogle simple minimumsregler på tværs af målgrupper, så indsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte. I Stevns Kommune deltager A-kasserne; 3FA, Dansk Metal A-kasse, FOAs A-kasse og HK Danmarks A-kasse.
    • Ledige bliver mødt med fair krav, forståelige regler og slipper for rigide krav om jobsøgning. Har man fx et job på hånden, skal man ikke længere søge job de sidste seks uger, før man begynder i et nyt job. Derudover fjernes en række centrale krav til indholdet i samtalerne mellem jobcentret og ledige.
    • Virksomheder slipper for en række tidskrævende registreringer, når de fremover skal ansøge om løntilskud og virksomhedspraktik.

     

    Ændringerne i loven betyder nye arbejdsgange.  I Arbejdsmarked har vi sat særligt fokus på fire områder i den kommende forandringsproces – dem kalder vi hjørneflag. Fordi vi dermed signalerer, at det er indenfor denne bane vi skal spille. Hjørne flagene er:

     

    • Det tværfaglige samarbejde
      At give flere borgere med komplekse problemer en højere kvalitet i sagsarbejdet når medarbejdere fra flere centre, med forskellige fagligheder mødes og bruger deres forskellige kompetencer i samspil og udarbejder en plan sammen med borgeren.
    • At alle borgere oplever en anerkendende og sammenhængende service og oplever høj fremdrift i samarbejdet om at komme i job/uddannelse, samt en stærk forebyggende indsats på familieområdet.
      Individualisering af kontaktforløb
      Vi har en tæt og job- og uddannelsesrettet kontakt med alle borgere. Vi differentierer hyppighed, varighed og formen af kontakten med fokus på job og uddannelse.
    •  Fokus på individuel progression
      Vores indsats tilrettelægges individuelt med afsæt i evidens for det der skaber progression og effekt for den enkelte borger. Og vi lægger særligt vægt på at give flest muligt borgere forløb i virksomheder.
    • Brugen af digitale værktøjer

    Skal give flere borgere handlemuligheder. Ved at investere i brugen af digitale værktøjer giver vi den enkelte en mere aktiv rolle ift eget liv og sikrer, at borgeren får mulighed for at have mere medbestemmelse ift. sagsforløb. Konkret får borgere på tværs af alle målgrupper mulighed for selv at bestille tid hos deres sagsbehandler.

     

    AET vil efterfølgende få en sag til behandling om mål, indsatser mv. På beskæftigelsesområdet.

     

  • 240. Budgetopfølgning 3 pr. 31. august 2019 - AET

    application/pdf icon budgetopfoelgning_3_pr._31.8.2019_-_aet.pdfapplication/pdf icon budgetopfoelgning_3_anlaeg_-_aet.pdf

    Resume

    Fagudvalgene skal behandle budgetopfølgning 3 pr. 31. august 2019, og udvalgets anbefalinger sendes videre til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Opfølgningen viser samlet set et mindreforbrug på 5,452 mio. kr. vedrørende driften på udvalgets område.

     

    Budgetopfølgningen viser behov for en tillægsbevilling til mindreforbrug på driften til overførselsområdet på 5,649 mio. kr. og en tillægsbevilling til merforbrug på driften inden for servicerammen på 0,473 mio. kr.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til AET, at

    1. udvalget behandler budgetopfølgningen pr. 31. august 2019.
    2. udvalgets anbefalinger sendes videre til ØU.

    Sagsfremstilling

    Der er foretaget budgetopfølgning på AETs politikområder pr. 31. august 2019. Budgetopfølgningen er en status på det forventede regnskab for 2019. I det omfang der er behov for tillægsbevillinger og omplaceringer, gives de i denne budgetopfølgning.

     

    Drift

    På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 5,649 mio. kr., som der søges tillægsbevilling til.

    Det forventede regnskab ligger på samme niveau som ved BOP2. Den samlede afvigelse skyldes primært, at udgifterne til flygtningeområdet er kraftigt faldede og dermed ligger betydeligt under budget.

     

    For serviceudgifterne forventes samlet et merforbrug 0,197 mio. kr. fordelt med

    • mindreforbrug på rammeaftaler på 0,195 mio. kr. som bliver overført til 2020
    • mindreforbrug på Turismetiltag (Helhedsplan) på 0,174 mio. kr. som søges overført til 2020
    • merforbrug på øvrige områder på 0,566 mio. kr., hvor der søges tillægsbevilling til 0,473 mio. kr.

     

    Merforbruget findes primært på udgifter til Midlertidig boligplacering af flygtninge og Erhvervshus Sjælland efter omdannelsen fra Væksthuse. 

     

    Anlæg

    Vedrørende anlæg forventes et mindreforbrug på 3,431 mio. kr., som søges overført til 2020

     

    Mindreforbruget stammer primært fra byggemodningen af Boesdal kalkbrud.

     

    Videre proces

    Resultatet af opfølgningen indgår i den samlede budgetopfølgningssag, som behandles på Økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens møder i november. I forbindelse med budgetopfølgningerne skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der af hensyn til udviklingen i den samlede økonomi skal iværksættes kompenserende foranstaltninger.

     

    Jf. den økonomiske politik skal tillægsbevillinger så vidt muligt undgås. I modsat fald skal der altid foreslås alternativ finansiering. På serviceudgifter inden for servicerammen overholder de enkelte fagudvalg deres budgetter. Eventuelle overskridelser på de enkelte områder skal finansieres inden for eget budget. Hvis dette ikke er muligt, kan udvalget via Økonomiudvalget søge finansiering via en bufferpulje, der kan imødegå merforbrug på de svært styrbare områder.

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen og tilhørende bilag.

     

    Det forventede resultat medfører følgende behov for følgende tillægsbevillinger i 2019:

     

    ·         0,473 mio. kr. vedrørende drift

     

    Der forventes overført 0,369 mio. kr. til 2020 vedrørende drift og 3,431 mio. kr. vedrørende anlæg.

     

  • 241. Beskæftigelsesplan 2019. 3. afrapportering

    application/pdf icon bilag_1_afrapportering_3_bp_2019.pdf

    Resume

    Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, modtager hvert kvartal en status på udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats.
    Vedlagt som bilag findes status på de 12 konkrete mål, der er opstillet i Beskæftigelsesplan 2019.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Sagsfremstilling

    Beskæftigelsesplan 2019 opstillede 12 konkrete mål fordelt på de syv ministermål. Disse mål giver en indikator på, hvorvidt den beskæftigelsesrettede indsats i Stevns Kommune følger de sigtelinjer der er lagt ud. I det følgende vil der blive gjort rede for status for, hvorledes målopfyldelsen står efter 2. kvartal 2019. Målene kommenteres enkeltvis. Se (Bilag_1_Afrapportering_3_BP_2019) for samlet skematisk oversigt over målene. Nedenfor kommenteres udviklingen på de 7 ministermål:

     

    • Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
      Stevns Kommune, ligger efter ændret opgørelsesmetode fra jobindsats tæt på landsniveauet. Gennem hele året har dette tal fluktureret en del, hvilket ligeledes gør sig gældende for landsgennemsnittet og gennemsnittet i nabokommunerne.

      I forhold til Ledighedsydelsesmodtagere kan vi iagttage en marginal reduktion i sagsvarighed. Her ligger Stevns Kommune fortsat bedre landsgennemsnit og bedre placeret en vores nabokommuner. Den seneste positive udvikling kan tilskrives at Arbejdsmarked i forbindelse med projekt "Udvikling i fleksjob II" er blevet tilført personaleressourcer på området.

    • Ministermål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
      Seneste tal fra Rekruttering Køge Bugt (REKB)viser at REKB har kunnet assistere ved rekruttering af 106 pct. af de jobordrer (virksomhederne har valgt at ansætte flere en først efterspurgt), hvilket opfylder målet i Beskæftigelsesplan 2019. I forhold til kontakt med kernemålgruppen af virksomheder (virksomheder med 2 eller flere medarbejdere) gælder det at REKB på nuværende tidspunkt har haft kontakt med 1162 virksomheder. Dette svarer til 55,3 pct. Det endelige mål ved årsafslutning er 75 pct., hvilket vurderes opnåeligt. Alt i alt er udviklingen ift. ministermål 2 positiv.
    • Ministermål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende.
      Den positive udvikling på integrationsområdet fortsætter. Allerede i maj er flere integrationsborgere end forventet, overgået til ordinær uddannelse og andelen af integrationsborgere med lønnede timer er for fjerde måling i træk over de målsatte 30 pct.
    • Ministermål 4: Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
      En fokuseret indsats på, at få jobparate kontanthjælpsmodtagere med en sagsvarighed mere end tre måneders ledighed i virksomhedsrettet tilbud, ser ud til at have båret frugt. Andelen af disse borgere i virksomhedsrettet tilbud ligger nu over målsætningen. Samtidigt kan der noteres et ganske betydeligt fald i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere med en sagsvarighed over 3 måneder. Området er tilført midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via projektet ”indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere”.

      Andelen af Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har lønnede timer, er i den seneste måling steget efter et fald i forrige måling. Stevns Kommune har dog stadigt ikke nået målet om at ligge på landsgennemsnittet. Det er vigtigt at pointere, der er tale om ændringer på ganske få mennesker, som pga. målgruppens lille størrelse giver en uforholdsmæssig stor procentvis variation.

    • Ministermål 5 : Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.
      Kontrolgruppen har pr. 10.oktober opgjort den foreløbige besparelse til kr. 1.802.460,00. Besparelsen er opgjort efter KL's retningslinjer. Det samlede besparelses mål på 2,1 mio. kr i løbet af 2019, skønnes at være indenfor rækkevidde.
    • Ministermål 6 : Udsatte ledige skal have en indsats.
      Der kan iagttages et signifikant fald i andel af Aktivitetsparate borgere i virksomhedsrettet tilbud men også et signifikant fald i antal aktivitetsparate borgere.
    • Ministermål 7 : Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
      Indsatsen på dette område, måles ved at dokumentere i hvilket omfang de handicapkompenserende ordninger bliver bragt i anvendelse. Der kan iagttages en signifikant vækst i antallet af ansøgninger om personlig assistance, mens hjælpemiddelansøgningerne ligger på niveau med samme tidspunkt i 2018.
  • 242. Borgere med adresse på rådhuset udvikling i antal

    Resume

    AET udvalget har ønsket en opdatering på udviklingen i antal borgere med adresse på rådhuset. De målinger der er tilgængelige viser en lille tilbagegang i antallet i forhold til samme tid sidste år. Nedenfor uddybes dette kort.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Der findes ikke opgørelse af antallet af hjemløse i Stevns Kommune

     

    Beskæftigelsesplan 2018 rummede et mål om at begrænse antallet af borgere med adresse på Rådhuset. Derfor ligger der data fra fire målinger i 2018 samt en netop foretaget måling fra 2019:

     

     

     

     

    Antal borgere med ukendt adresse

    november 2017

    Antal borgere med ukendt adresse

    januar 2018

    Antal borgere med ukendt adresse

    juli 2018

    Antal borgere med ukendt adresse

    december 2018

    Antal borgere med ukendt adresse oktober 2019

    87

    66

    73

    57

    46

     

    Målingerne viser at antallet af borgere med adresse på rådhuset er tæt på halveret indenfor de seneste 2 år.

     

    Baggrunden for dette er, at der pr. februar 2019 er igangsat en procedure for borgere som ønsker, at stå registreret uden fast bopæl. Proceduren sikrer, at borgere der vil registreres uden fast bopæl får en mødeindkaldelse fra kontrolgruppen. En del borgere vælger på den baggrund at opgive en bopælsadresse. Ved møde med kontrolgruppen bliver borgere med adresse på rådhuset oplyst om rettigheder og pligter i forbindelse med at have adresse på rådhuset. Dette kan for nogle borgere eks.vis unge som ønsker udeboende SU, men som reelt bor hjemme, være anledning til at flytte adresse tilbage til forældre.

     

    Fra ultimo 2017 har Folkeregisteret i Stevns Kommune bedt om en månedlig erklæring, hvori borgere uden fast bopæl redegør for deres opholdsadresser. Den øgede kontrol har medført et signifikant fald i antallet af borgere med adresse på Rådhuset.

     

    Det er Folkeregisteret der hører under Borgerservice, som opgør antallet af borgere med adresse på Rådhuset. Målingen foretages i 2019 udelukkende på foranledning af spørgsmål til emnet.

  • 243. Ny Stevnshal - skydebane og prioritering af ønsker

    Resume

    Stevns Ejendomme er blevet bedt om at undersøge mulighed for kombination af skydebane og multisal. Udvalget skal tage stilling til om og i givet fald i hvilken form skydebane skal indbygges i udbudsmaterialet. Endvidere skal udvalget gennemgå prioriteringslisten over ønsker og i den forbindelse evt. indplacere skydebane på listen.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller at AET vælger en af følgende 4 løsninger vedr. skydebane og indplacerer den på prioriteringslisten

     

    1. Kombination af skydebane og multisal med skydning med max. kaliber 22

      eller

    2. Opførsel af råhus som skytterne selv apterer

      eller

    3. Opførsel af særskilt skydebane til grove kalibre

      eller

    4. Skydebane udelades af udbuddet

      Hvis 1, 2 eller 3 vælges skal

    5. Udvalget placere skydebaneløsningen på prioritetslisten i bilag 1 (se bilag under dagsordenspunktet: "Diverse orienteringer")

    Sagsfremstilling

    Den 19. august blev Stevns Ejendomme af AET bedt om at undersøge mulighederne for en kombination af skydebane og multisal.

    Den 29. august hodt Stesvns Ejendomme og Kultur og Fritid møde med Stevns Skytteforening, Store Heddinge Skytteforening og Skydebaneforeningen. På dette møde drøftede vi mulighederne for kombibanen og vi aftalte at Skydebaneforeningen skulle pege på nogle steder, hvor vi kunne se den løsning. Ligeledes blev det på mødet klart at Skydebaneforeningen alene støtter omkostninger til skydebaner op til kaliber 22. Omkostninger der opstår, når man går ud over denne kaliber bliver således ikke støttet. Her vil der primært være omkostninger til fordobling af ventilationen, samt øget skudsikkerhed i vægge og lofter.

     

    Den 17. september besøgte Stevns Ejendomme og Kultur og Fritid skydebaner i hhv. Thisted og Skals. Her blev det klart, at det er muligt med megen rengøring at have kombinationen af skydning med op til kaliber 22 og andre aktiviteter. Det blev også klart, at ingen anser det for realistisk at gøre dette ved grovere kalibre, da forureningen bliver for kraftig og da de grove kalibre vil ødelægge et sportsgulv fuldstændigt. I Thisted mødte vi den tidligere formand for De Danske Skytteforeninger, Christian Kjær, der forklarede, at man politisk i foreningen ikke støtter op om skydning med grovere kalibre indendørs.

     

    Den 8. oktober holdt Stevns Ejendomme og Kultur og Fritid møde med skytteforeningerne igen, hvor vi drøftede muligheden for en kombinationsbane. Skytteforeningerne gjorde det helt klart, at de ikke ønsker, at man opfører en skydebane til max. kaliber 22. De siger, at det kun er relevant for ca. 10% af foreningernes skytter, der altså altovervejende skyder med grove kalibre. De anerkender, at det ikke er muligt at kombinere grove kalibre med multisal. Herefter drøftede vi muligheden for, at vi indstillede, at der skal opføres et råhus til skydebane, som de så selv skulle aptere med alt lige fra gulv, loft, lys, skudsikring, ventilation og skydeinstallationer. Skytteforeningerne mente, at de nok vil kunne gøre dette. Hvis skytteforeningerne ikke kan løfte den opgave vil rummet umiddelbart kunne anvendes som magasin eller med nogen investering til andre formål.

     

    Stevns Ejendomme og Kultur og Fritid anbefaler, at man ikke opfører en kombination af skydebane og multisal. Dette fordi skytterne ikke ønsker en bane til max. kaliber 22 og fordi vores undersøgelse viser, at ingen mener, at det er muligt at kombinere grove kalibre med multisal.

     

    I Bilag 1 findes den prioriterede liste over ønsker til hallen. Udvalget skal indplacere den ønskede løsning vedr. skydebane på denne liste. Endelig bør udvalget godkende listen, da den kommer til at indgå i udbuddet.

     

     

    Økonomi

    Sagen har ikke betydning for Stevns Kommunes økonomi, da skydebaner evt. skal være indeholdt i det afsatte budget for hallen.

  • 244. Østsjællands Museum budget 2020

    application/pdf icon oestsjaellands_museums_budget_2020.pdfapplication/pdf icon noter_til_oestsjaellands_museums_budget_2020.pdf

    Resume

    Stevns Kommune skal sammen med Faxe Kommune, som tilsynsførende myndighed godkende Østsjællands Museums budget for 2020.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til KB, via AET og ØU, at

     

    1. Østsjællands Museums budget for 2020 godkendes.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune er sammen med Faxe Kommune tilsynsførende myndigheder for den selvejende institution Østsjællands Museum. Stevns Kommune skal som tilsynsførende myndighed godkende budgettet og orientere andre offentlige tilskudsydere om godkendelse af museets budget inden budgetårets begyndelse.

     

    Statsanerkendte museer skal indsende budgetskema til Kulturstyrelsen inden den 1. november året før budgetåret. Budgettet skal være godkendt af den selvejende institutions bestyrelse. Museet oplyser at museets bestyrelse d. 5. september har godkendt budgettet for 2020. (bilag 1)

  • 245. Reklamefinansierede plastikposer, Stevns Bibliotekerne, opsigelse

    Resume

    Stevns Bibliotekerne ønsker at opsige deres aftale vedr. reklamefinansierede plastikposer. Sagen forelægges til AETs godkendelse

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. aftalen med Dansk Biblioteks Reklame A/S vedr. reklamefinansierede biblioteksposer opsiges.

    Sagsfremstilling

    Stevns Bibliotekerne ønsker at opsige deres aftale om gratis reklamefinansierede plastikposer på bibliotekerne. Ordningen fungerer ved, at der ved bogregisteringen hænger plastikposer, som bibliotekets besøgende gratis kan tage.

     

    Opsigelsen ønskes, da det ikke længere findes foreneligt udfra et miljømæssigt fokus, at kommunen udleverer gratis plastikposer.

     

    Jvf. gældende aftalen, som er indgået tilbage i sommeren 2006 er aftalen løbende uopsigelig i 5 år, med mindre Kommunalbestyrelsen eller et tilsvarende kommunalt organ træffer beslutning om at gå bort fra hel eller delvis reklamefinansierede biblioteksposer.

     

    Sagen forelægges således til udvalgets godkendelse.

  • 246. De Danske Sydhavskyster - overførsel af midler til Visit Sydsjælland-Møn - Orientering

    Resume

    Markedsføringssamarbejdet De Danske Sydhavskyster, som Næstved, Faxe, Stevns og Vordingborg Kommuner er medlemmer af, nedlægges ved årsskiftet 2019. Dette sker som konsekvens af, at der nu er oprettet to selvstændige destinationsselskaber - Visit Sydsjælland-Møn og Visit Lolland-Falster - der kan varetage de eksisterende markedsføringsaktiviteter. Sagen forelægges til udvalgets orientering.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. orienteringen om, at de afsatte midler til De Danske Sydhavskyster overføres til Visit Sydsjælland-Møn, tages til efterretning

    Sagsfremstilling

    Markedsføringssamarbejdet De Danske Sydhavskyster (DDS) har på deres seneste generalforsamling den 29. marts 2019 besluttet, at foreningen nedlægges ved årsskiftet 2019. Samtidig indstiller generalforsamlingen, at foreningens aktiviteter overdrages til de to tværkommunale destinationsselskaber Visit Sydsjælland-Møn (VISM) og Visit Lolland-Falster.  

    Det hidtil betalte medlemskontingent og markedsføringsbidrag overføres til VISM til videreførelse af markedsføringsarbejdet udført i regi af DDS, og orienterer om dette.

    For Stevns Kommune er der årligt tale om kr. 10.000 i medlemskontingent og kr. 100.000 i markedsføringsbidrag. 

    De Danske Sydhavskyster blev i 2014 stiftet som en forening af kommunerne Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns, Guldborgsund og Lolland sammen med de største private aktører på turismeområdet for at styrke en samlet international markedsføring af Sydsjælland og øerne.

    Foreningen blev dannet i forlængelse af et regeringsinitiativ, hvor den daværende minister ønskede at samle indsatsen langs Femern Bælt korridoren i et særligt turismemæssigt vækstfremstød. Et analysearbejde havde vist, at der var et uopdyrket potentiale i at binde de private aktører sammen i et tættere samarbejde med de offentlige spillere – som dengang primært var de enkelte kommuner. Samtidig havde Lalandia i Billund med succes etableret et markedsføringsfælleskab mellem offentlige og private aktører omkring Legoland og Billund. Det var denne forretningsmodel man ønskede at overføre til Sydsjælland og øerne.

    Foreningen har vist sin berettigelse med gode resultater til følge. Der er blevet opbygget stor erfaring med international markedsføring og pressearbejde med dels stor international synlighed og brand-kendskab og dels udviklingen af en stribe velfungerende produkter i form af en række prisbelønnede videoer, fordelskortet FunPass og kulturnetværket CulturePoint.

    Kommunerne har i perioden samlet bidraget med kr. 2,2 mio. årligt til samarbejdet, mens de private aktører har bidraget med ca. kr. 3.5 mio. årligt, så foreningen har haft et samlet budget på ca. 5,7 mio. kr. til markedsføring i de primære turistmarkeder Sverige, Tyskland og Holland.

    Der er mulighed for, at private aktørers hidtidige finansiering af samarbejdet kan fortsætte igennem deltagelse i de kampagner og andre markedsføringsinitiativer, som de to destinationsselskaber vil videreføre i det nye regi.

    Med dannelse af de to tværkommunale destinationsselskaber Visit Sydsjælland-Møn (VISM) og Visit Lolland-Falster har bestyrelsen i DDS anbefalet, at det eksisterende markedsføringssamarbejde overdrages til disse, således at markedsføringstrykket også sikres fremadrettet.

    En overdragelse af DDS' hidtidige aktiviteter til de to destinationsselskaber vil have følgende fordele:

    • Mindre turismeaktører vil nu kunne deltage i markedsføringssamarbejdet og ikke være begrænset af DDS' hidtidige krav om minimum kr. 100.000 i markedsføringsbidrag.
    • Der er større adgang til offentlige puljemidler hos Visit Danmark og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der er forbeholdt tværkommunale destinationsselskaber, ved at kunne matche disse med midler fra private aktører.
    • Der er bedre mulighed for en målrettet markedsføring mod turistgrupper, der er særligt interessante for de specifikke områder.
    • De hidtidige afholdte udgifter til administration samlet på kr. 500.000 årligt i regi af DDS kan fremadrettet anvendes til markedsføring i stedet.

     

    Politik & Borger kan oplyse, at der overførslen af midler fra DDS til VISM behandles samtidigt i Næstved, Faxe, Stevns og Vordingborg Kommuner, der udgør tværkommunale turismesamarbejde VISM.

  • 247. Kulturpuljen 2020 - ansøgninger fra kulturelle aktører

    application/pdf icon bilag_1.2_-_vedtaegter_copenhagen_phil.pdfapplication/pdf icon bilag_1.1_-_ansoegningsskema_kulturpulje_-_copenhagen_phil.pdfapplication/pdf icon bilag_2.2._-_musikerforslag_og_evt._honorar_-_spilledaasen.pdfapplication/pdf icon bilag_1.3_-_fondstilsagn_-_copenhagen_phil.pdfapplication/pdf icon bilag_2.1._-_ansoegningsskema_kulturpuljen_-_spilledaasen.pdfapplication/pdf icon bilag_3.1._-_stevns_teaterforening_ansoegning_2020_-_til_aet.pdf

    Resume

    De kulturelle aktører Copenhagen Phil, Spilledåsen og Stevns Teaterforening ansøger om støtte gennem tilskud fra Kulturpuljen 2020.

    AET skal fastlægge, om der skal ydes støtte med afsæt i de fremsendte ansøgninger.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. ansøgning fra Copenhagen Phil drøftes og evt. tilskud fastlægges.
    2. ansøgning fra Spilledåsen drøftes og evt. tilskud fastlægges.
    3. ansøgning fra Stevns Teaterforening drøftes og evt. tilskud fastlægges.

     

    Sagsfremstilling

    De første ansøgninger til Kulturpuljen for 2020 er kommet forvaltningen i hænde.

     

    Copenhagen Phil

    Copenhagen Phil ansøger AET om tilskud på 60.000 kr. til medfinansiering på familiekoncerten Sigurd og Instrumenterne, der finder sted i Hårlevhallen d. 11. marts 2020. Copenhagen Phil vil her akkompagnere musiker Sigurd Barett, der gennem fortællinger og sang vil indføre publikum i orkesterets instrumenter og gennem klassisk musiks centrale højdepunkter. Til koncerten medvirker 100 5. klasses elever fra kommunens folkeskoler og friskoler. De har inden koncertet opøvet repetoiret.

     

    Det er projektets formål at styrke talentudviklingen og styrke børnenes kendskab til den klassiske musik gennem den inddragende proces, hvor de stifter bekendtskab med sangene, musikerne og formatet.

    Projektet realiseres i et samarbejde mellem Copenhagen Phil, Stevns Musikskole og Stevns Teaterforening.

     

     

    Spilledåsen

    Kulturforeningen Spilledåsen ansøger AET om tilskud på 129.505 kr. gennem Kulturpuljen til honorarstøtte for musikprogrammet 2020 - dette inkluderer 33.655 kr. fra overgangsordningen fra det tidligere Roskilde Amt.
    Honorarstøtte gives som tilskud fra Statens Kunstfond til musikerhonorarer ved afholdelse af koncerter på rytmiske spillesteder og i musikforeninger. Statens Kunstfond giver maksimalt 50% af honorarstøtten, og matcher derfor maksimalt det kommunale tilskud. Nyt for honorarstøtten gennem Statens Kunstfond er, at der er krav om minimum 31.900 kroner i kommunal medfinansiering.

    Det er jf. ansøgningen foreningens formål, gennem musik/koncertarrangementer, foredrag, udstillinger mv. at formidle kulturoplevelser, samt udbrede forståelse af og kendskab til kunst og kultur til den Stevnske befolkning

    Bilag er vedlagt.

    (Modtog for 2019, 128.000 kr.)

     

    Stevns Teaterforening

    Stevns Teaterforening ansøger AET om tilskud på 100.000 kr. gennem Kulturpuljen til støtte ved indkøb af teaterforestillinger i sæsonen 2020 - 2021.

    Foreningen indkøber hvert år 8-9 voksenforestillinger og 6-8 børneforestillinger, og arbejder hvert år aktivt på at få forestillingerne til at spille så mange forskellige steder i Stevns Kommune.
    Stevns Teaterforening opfylder betingelserne i Teaterloven for at modtage midler for formidlingsordningen, hvorfor de også gennem denne ordning modtager refusion.

    Teaterforeningen vil også i fremtiden arbejde endnu mere for samarbejder med andre aktører, som det også er sket i år. Endvidere har det generationsskifte, der ved sidste års ansøgning var påbegyndt, nu begyndt at vise sig gennem endnu flere nye medlemmer, der blandt andet fordeler sig med flere børnefamilier og en større del af yngre medlemmer.

     

    Bilag er vedlagt.

    (Modtog for 2018, 100.000 kr.)

     

     

    Budgettet for Kulturpuljen 2020 udgør 570.000 kroner, hvoraf der endnu ikke er disponeret midler.

  • 248. Verdensarv Stevns - fremtidig organisering

    application/pdf icon rapport_fremtidig_organisering_verdensarv_stevns_vers_5_1.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen besluttede i sept. 2018, at der i forbindelse med opførelsen af besøgscenteret i Boesdal Kalkbrud skulle igangsættes et analysearbejde, der skulle se nærmere på en fusion mellem foreningen Verdensarv Stevns og organisationen for det kommende besøgscenter.

    Analysearbejdet er nu færdigbragt, og rapporten med arbejdsgruppens anbefalinger forelægger til politisk godkendelse.

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via ØU og AET, at

    1. Stevns Kommune indleder en dialog med Fonden Stevns Klint besøgscenter i forhold til fremtidig varetagelse af Verdensarvs Stevns´opgaver.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen besluttede i september 2018, at der i forbindelse med opførelsen af besøgscenteret i Boesdal Kalkbrud skulle igangsættes et analysearbejde, der skulle se nærmere på en fusion mellem foreningen Verdensarv Stevns og organisationen for det kommende besøgscenter.

     

    Analysearbejdets formål er, at belyse mulighederne for en fremtidig organisationsstruktur, som sikrer at de mange opgaver, som Verdensarv Stevns løfter i dag, også fremadrettet vil blive løftet optimalt.

     

    Den bærende ide for en ny fremtidig organisering af Verdensarv Stevns, som en del af Stevns Klint besøgscenter er:

    • At skabe et kraftcenter for Stevns Klint som verdensarv
    • At etablere en let gennemskuelig organisation
    • At sikre en motor i formidling og udvikling af verdensarven.

     

    Arbejdsgruppens anbefalinger er nærmere beskrevet i afsnit 5 i rapporten, men indeholder i hovedtræk,

     

    • At Stevns Kommune går i dialog med Fonden Stevns Klint besøgscenter, med henblik på, at indgå en kontraktmæssig aftale om fremtidig varetagelse af Verdensarv Stevns´opgaver.
    • At foreningen Verdensarv Stevns opløses, og bestyrelsen nedlægges
    • At de tre medarbejdere i Verdensarv Stevns virksomhedsoverdrages til Besøgscenteret.
    • At ny rådgivningsstruktur etableres, som beskrevet i afsnit bilag 1

     

    Rapporten samt arbejdsgruppens anbefalinger blev behandlet på Verdensarvs Stevns´ bestyrelsesmøde den 21. oktober 2019. Bestyrelsen anbefaler Stevns Kommune at indlede dialog med Fonden Stevns Klint Besøgscenter med afsæt i de anførte anbefalinger i rapporten.

    Økonomi

    Den fremtidige økonomi er baseret på nuværende budget til Verdensarv Stevns.

  • 249. Diverse orienteringer - AET den 13. november 2019 (Lukket)

  • 250. Underskriftsark (Lukket)