Dagsorden

  • 195. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for AET den 11. juni 2019.

     

  • 196. Implementering af Bedre veje til Uddannelse og Job

    application/pdf icon uuv_kontrakt_stvens_0.pdfapplication/pdf icon bilag_uddrag_fra_lov_om_aendring_af_lov_om_vejledning_om_uddannelse_og_erhverv_samt_pligt_til_uddannelse_0.pdfapplication/pdf icon bilag_beskrivelse_af_ungeguidefunktioner_0.pdf

    Resume

    Den samlede kommunale ungeindsats overgår pr. 1. august til kommunerne. Stevns Kommune har indgået aftale med UUV om varetagelse af en række delelementer frem til og med juli 2020. Der ønskes stillingtagen til, hvor den fremtidige kommunale ungeindsats administrativt forakres og der gives orientering om, hvordan kontaktpersonsordningen implementeres fra 1. august.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til BUL via DIR og AET, at

    1. ansvaret for den koordinerede ungeindsats forankres i Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme fra den 1. august 2019.
    2. overførsel af budgettet fra BUL til AET vedrørende UUV medtages i behandlingen af budget 2020
    3. orientering om implementering af kontaktpersonsordning/Ungeguides tages til efterretning

     

    Direktionen, 3. juni 2019, pkt. 1:

    Anbefales.

    Sagsfremstilling

    Et enigt Folketing har indgået en aftale om bedre veje til uddannelse og job, som er en reform af de forberedende tilbud og en sammenhængende kommunal ungeindsats. Hovedpunkterne i reformen er:

    • Ny uddannelsespolitisk målsætning
    • Etablering af Forberedende Grunduddannelse (FGU)
    • Krav om en sammenhængende kommunal ungeindsats

     

    Den nye uddannelsespolitiske målsætning

    • i 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse
    • i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
    • alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.

     

    Forberedende grunduddannelse (FGU)

    Stevns Kommune har sammen med Faxe, Køge, Ringsted og Sorø etableret et samarbejde omkring Den forberedende grunduddannelse, således at Stevns borgere indenfor målgruppen (ca.16-24 år) kan modtage dette tilbud fra august 2019.

     

    Krav om en sammenhængende kommunal ungeindsats 

    Kravet om en sammenhængende kommunal ungeindsats er det tredje og sidste ben i reformen. Kommunens funktioner i denne forbindelse omfatter 11 lovfæstede punkter (se bilag). De 10 af kravene varetages i dag og frem til juli 2020 primært af UUV-Køge Bugt, med hvem der pr. 15. maj 2019 er indgået en overgangsaftale, der sikrer, at loven overholdes. Aftalen omhandler primært vejledningsindsatsen i grundskole og indsatsen overfor 15-17 åriges pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse.Den samlede indsats hjemtages 1/8-2020. Der er udarbejdet en processplan for hjemtagelse. De første møder er allerede afholdt. (se bilag).

     

    Administrativ og politisk forankring

    Forvaltningen foreslår, at den nye opgave med en samlet kommunal ungeindsats placeres i Arbejdsmarked, og at den politiske forankring flyttes fra BUL til AET. Delegationsplanen tilpasses tilsvarende.

    Baggrunden er, at den mest største del af den Kommunale ungeindsats ligger i Arbejdsmarked, idet hovedparten af myndighedsopgaverne ligger her. Det er endvidere i Arbejdsmarked, man finder den største ekspertise i forhold til myndige unge med mere komplekse sager.

    Arbejdsmarked er i efteråret 2019 i dialog med Børn & Læring, herunder skoler og ungdomsskolen, for at definere samarbejdsflader når opgaven hjemtages august 2020.

    Kontaktpersonsordningen skal være etableret 1. august 2019. Den skal sikre, at udfordrede unge har en fast kontaktperson.

    I Stevns Kommune får kontakpersonerne titlen ungeguider. For at sikre en målrettet indsats, der står mål med opgaven arbejder Stevns Kommune med tre typer Ungeguider:

    • Ungeguide light: Varetager brobygning fra grundskole til ungdomsuddannelse og er tiltænkt de unge som har behov for en let støtte til overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
    • Ungeguide: Tiltænkes de unge, som er vurderet ikke uddannelsesparate ved afslutning af grundskolen. Ungeguiden koordinerer indsatsen for den unge på tværs af Arbejdsmarked, Børn & Læring og Sundhed & Omsorg, og sikrer, at indsatserne spiller sammen og at den unge har et overblik over egen situation. Ungeguiden skal medvirke til, at den unge når en afklaring omkring uddannelsesvalg og sikre, at der bliver arbejdet målrettet frem mod uddannelse eller beskæftigelse.
    • Ungeguide+: Er alene for unge, der er omfattet af TVP (Tværfagligt Velfærds Program) indsatsen. Ungeguide+ har fulde myndighedsbeføjelser på tværs af centrenes domæner. Ungeguide+ er for de unge som har særligt komplekse problemstillinger, hvor det vurderes, at der vil skulle en særlig intensiv indsats til såfremt den unge skal have mulighed for, på sigt at blive selvforsørgende. (se bilag).

    Ungeguiderne vil for langt de flestes vedkommende være kommunalt ansatte - typisk som mentorer, sagsbehandlere borgerkonsulenter eller lign. I disse tilfælde vil det ikke medføre merudgift, idet der vil være tale om en reorganisering af deres arbejde. Unge kan dog i særlige tilfælde ønske at få en Ungeguide som ikke er ansat i kommunen. Disse kunne være en folkeskolelærer, sportstræner, spejderleder el.lign som den unge har et særligt fortroligt forhold til.

    Økonomi

     Det nuværende budget til Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fremover dække Den koordinerede Ungeindsats.

  • 197. Underskriftsark (Lukket)