Referat

  • 172. Dagsorden - godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for AET den 10. juni 2020.

     

    Beslutning

    Godkendt.

  • 173. Budgetforslag 2021 - AET

    application/pdf icon budgetforslag_2021_-_indarbejdede_aendringer_-_aet_med_beslutning.pdfapplication/pdf icon budgetforudsaetninger_2021_-_aet_v1_juni.pdfapplication/pdf icon oensker_-_ud_over_vedtaget_service_-_aet_-_b2021_med_beslutning.pdf

    Resume

    AET skal behandle budgetforslag 2021-2024 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til AET, at

    1. behandle budgetforslag til budget 2021
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces 

    Beslutning

    Anbefales - se også opdaterede regneark.

    Sagsfremstilling

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2021 og overslagsårene 2022-2024, og udvalgenes anbefalinger indgår ved budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.

     

    Den økonomiske politik for 2020-2024 blev godkendt i januar 2020, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2021. Økonomiudvalget har efterfølgende på mødet den 21. april besluttet at udskyde udarbejdelsen af et balancekatalog til efter sommerferien, når resultatet af en ny økonomiaftale og effekterne af en ny udligningsreform kendes. Det endelige budgetforslag for overførselsområdet er ligeledes udskudt til efter sammerferien for at få et bedre grundlag for forventningen som følge af Corona-nedlukningen. Den øvrige del af budgetprocessen gennemføres, som det fremgår af den oprindelige tidsplan.

     

    Der er den 5. maj blev indgået politisk aftale om en ny udligningsreform – men den endelige udmøntning og konsekvenser for Stevns Kommune kendes først efter indgåelse af en ny økonomiaftale i juni og den efterfølgende udmøntning.

     

    Ændringer til budget 2021

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2021, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres

     

    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Anlægsønsker
    • Balancekatalog (udarbejdes efter sommerferien)

     

    Budgetforslag 2021 på AETs område

    Der er indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2021:

     

    Overførselsudgifter, v1:budgetforslaget er 5,581 mio. kr. højere end basisbudgettet

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: budgetforslaget er 0,171 mio. kr. højere end basisbudgettet

     

    Budgetforslaget for overførselsudgifter ajourføres primo august, hvor overførselsområdet genberegnes og der tages højde for forventet ledighed som følge af Corona-nedlukningen.

     

    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:

     

    Drift udover vedtaget service (ønsker): 0,400 mio. kr.

    Anlæg (ønsker): 21,950 mio. kr. (Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen 'Diverse orienteringer')

     

    Til orientering vedlægges forslag til ny medarbejder i Jobcenter, som hører under ØU.

     

    Lov- og cirkulæreændringer forventes forelagt på mødet i august 2020, når resultatet af økonomiaftalen for 2021 kendes.

     

    Budgetprocessen for 2021

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni, dog undtaget balanceforslag, som Økonomiudvalget efterfølgende har besluttet at udskyde til efter sommerferien.

     

    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2021 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august samt konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2021. Der vil som sidste år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.

     

    Balanceforslagene bliver udarbejdet efter sommerferien og bliver ikke behandlet i fagudvalgene, men indgår direkte i de politiske drøftelser af budget 2021 i september.

     

    Høringsprocessen bliver igangsat i september og høringssvarene tilgår først fagudvalgene på møderne ultimo september. De vil ligeledes indgå ved 2. behandlingen af budgettet.

    Økonomi

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2021 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budget 2021.

  • 174. Afløser for det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) - beslutning

    Resume

    AET har fremsat ønske om, at Stevns Kommune deltager i et samarbejde på arbejdsmarkedsområdet i et forum, der har nogle af de samme samarbejdsflader, som det nu hedengangne Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR). Udvalget tager stilling, hvorvidt de etablerede A-kasse-samarbejder er tilstrækkelige eller om Stevns Kommune skal søge om optagelse i Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd (KKA) eller, hvorvidt der skal forsøges etableret et helt fjerde forum.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

     

    1. er gives en tilkendegivelse af, hvilken model der vælges.
    2. såfremt anmodning om medlemskab af KKA vælges, skal der gives bemyndigelse til, at Arbejdsmarked udfærdiger og afsender anmodning.

    Beslutning

    1. Afventer og indgår i budgetforhandlingerne. Der tages udgangspunkt i model 1.
    2. Der sendes ikke anmodning til Køge Kommune på nuværende tidspunkt.

    Sagsfremstilling

    Stevns Kommune har siden nedlæggelsen af LBR med jævne mellemrum forsøgt at etablere et forum til afløsning for dette samarbejde. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ikke ønsket at lade sig repræsentere i dette samarbejde, hvorfor en etablering til dato ikke er realiseret. På baggrund af det fortsatte ønske illustreres nedenfor eksempler på øvrige muligheder.

     

    Model 1

    Køge Kommune har valgt, at videreføre LBR i Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd (KKA). KKA er et samarbejdsforum der tæller; arbejdsgivere, lønmodtagere, erhvervsskoler, handicaporganisationer og kommunen. Stevns Kommune samarbejder allerede med Køge i forhold til Rekruttering Køge Bugt, hvorfor det er muligt, at rette henvendelse til Køge om et samarbejde omkring et arbejdsmarkedsråd .  

    I kommissoriet for KKA står der, at KKA varetager følgende opgaver:

    • KKA drøfter resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen og rådgiver kommunen om tiltag til forbedringer.
    • KKA drøfter sammen med kommunen en gang årligt en strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af virksomhedsaktivering, herunder nytteindsats.
    • KKA kan igangsætte arbejdsmarkedsrettede initiativer indenfor de givne økonomiske rammer.
    • KKA kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper og fastsætter selv sammensætning og kommissorium for disse.

     

    Køge Kommune bidrager ifølge Køge Kommunes budget 2020 med 443.000,00 kroner i projektmidler til KKA. Det må forventes, at Stevns Kommune, hvis et ønske om optagelse i KKA bliver imødekommet, vil skulle bidrage proportionalt ift. indbyggere eller ligeligt som partner, til KKAs drift.

     

    Model 2

    For at sikre en god kommunikation med A-kasser om opgaven med at få ledige i arbejde og være på forkant med bevægelser på det lokale arbejdsmarked, har Stevns Kommune etableret et samarbejde med Faxe Kommune på medarbejderniveau. Samarbejdet omfatter sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, jobformidlere samt medarbejdere fra A-kasserne; 3F, ASE, Det Faglige Hus, FOA, HK, Metal og Min A-kasse. Yderligere A-kasser er inviteret men har endnu ikke været mødt op.

     

    Dette forum har et samarbejdsfelt som omfatter drøftelse af:

    • Aktivering
    • Opgaver ifm. virksomhedslukninger
    • Fremdrift i beskæftigelsesrettede projekter
    • Flaskehalsproblematikker
    • Lovændringer og deres konsekvenser
    • Specifik rekruttering på tværs af kommunegrænser

     

    Man overvejer en tættere tilknytning og samarbejde med REkruttering Køge Bugt (REKB) ift. opmærksomhed på arbejdskraftefterspørgsel. Forummet mødes hver tredje måned og det er ikke forbundet med udgifter udover løn til de deltagende.

     

    Model 3

    Stevns Kommune er derudover en del af et samarbejde på teamlederniveau som udover Faxe Kommune også har deltagelse af Køge Kommune og Solrød Kommune. Dette samarbejde er knyttet op på A-kasse forsøget, hvor udvalgte a-kasser i en fireårig periode har ansvaret for kontaktforløbet i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet for dagpengemodtagere. Samarbejdet vil formentlig kunne udvides til også at omfatte de områder som ligger i samarbejdet mellem Faxe Kommune og Stevns Kommune som beskrevet i model 2. Der er ikke udgifter til samarbejdet udover løn til de deltagende.

    Økonomi

    En deltagelse i KKA må forventes at Koste Stevns Kommune mellem 100.000-230.00 årligt. Men dette vil bero på en eventuel forhandling.

  • 175. Evaluering af projektet Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb - orientering

    application/pdf icon bilag1_projekt_saerligt_tilrettelagt_virksomhedsforloeb_afsluttende_evaluering_sammenfatningt_0.pdfapplication/pdf icon bilag-2-kvantitativ-analyse_0.pdf

    Resume

    Arbejdsmarked deltog i perioden fra 1. november 2016 til 31. december 2018 i projektet "Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb" (STV), der havde til formål, at øge andelen af udsatte borgere, som fik en virksomhedsrettet indsats - altså kom ud på en virksomhed- samt at andelen af udsatte borgere, som havde lønnede timer øgedes. Den samlede andel skulle nå 30 pct. eller derover. Endvidere skulle projektet skabe en forandring i jobcentrets tilgang til den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere, så borgerne i højere grad fik mulighed for at afprøve deres kompetencer i det virkelige arbejdsliv og hurtigere end tidligere blev tilbudt en virksomhedsrettet indsats.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    STV var et to-årigt projekt med i alt 25 kommuner.

     

    Målgruppen var personer i ressourceforløb samt aktivitetsparate ydelsesmodtagere.

     

    Formålet med puljen var, at flere kommuner implementerede den virksomhedsrettede indsats overfor udsatte grupper.

     

    Projektet havde fokus på: 

    • Den interne organisering i jobcenteret 
    • Samarbejdet med virksomhederne 
    • Den konkrete indsats for borgerne

    STV skulle sammen med Projektet "Flere Skal Med" (FSM) -som Stevns Kommune ligeledes deltog i- understøtte, at flere udsatte borgere fik et virksomhedsforløb og ordinære timer, hvilket skulle øge deres fremtidige jobmuligheder. Dette var baseret på reslutaterne fra BeskæftiglesesIndikatorProjektet (BIP), hvis hovedkonklusion var at: "Det er virkligheden der virker" altså, at det er ude i virksomhederne, at borgeren bliver parat til arbejdsmarkedet.

     

    Projektet opstillede tre underliggende indikatorer for, hvorvidt formålet blev nået:

    • At jobcentermedarbejderne forbedrede deres kompetencer og øgede deres motivation i forhold til at anvende den virksomhedsrettede indsats
    • At der skabtes et større og mere varieret udbud af virksomhedspladser 
    • At den virksomhedsrettede indsats gav mening og retning for borgeren.

     

    Derudover var det et klart strategisk mål, at den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere videreførtes efter projektets afslutning.

     

    Endelig var der et konkret mål om at 30 pct. af målgruppen skulle ud i almindelige virksomheder. Enten i virksomhedspraktik, i lønnede timer eller som en kombination af de to.

     

    Som det fremgår af tabel 3, 4 og 5 i bilag 2_kvantitativ-slutevaluering, opnådede Stevns en højere andel borgere i virksomhedsrettet indsats end gennemsnittet for de deltagende kommuner og -som forventet- en signifikant højere andel borgere i virksomhedsrettet indsats end de kommuner, som ikke deltog i projeketet. Stevns Kommune nåede ikke målsætningen på 30 pct.

     

    Projektleder for STV-projektet i Stevns Kommune anfører nedenstående læringer som de vigtigste:

    • Projektet har sikret, at en virksomhedsrettet indsats/ lønnede timer er det redskab der bruges som førstevalg til borgere længst fra arbejdsmarkedet i langt højere grad. Langt flere borgere vurderes klar til en virksomhedsrettet indsats i dag end før STV. Det er virkeligheden der virker!
    • Tæt samarbejde omkring borgeren mellem virksomhedskonsulent og sagsbehandler – med fælles ansvar for borgeres udvikling
    • En del borgere blev afklaret i praktikker/småjob som efterfølgende blev til et fleksjob. Dette sker via fælles fokus på lønnede timer for borger, sagsbehandler, mentor og virksomhedskonsulent fra start af indsatsen.

     

    Metoden har dannet baggrund for en gennemgribende forandring i Arbejdsmarkeds tilgang til borgere med problemer udover ledighed. Dette har givet sig udtryk i beskæftigelsesplanen og den virksomhedsrettede strategi og helt ud arbejdet med borgerne på tværs af målgrupper og teams. Erkendelsen af, at det er på arbejdsmarkedet, at man bliver parat til arbejdsmarkedet gennemsyrer tilgangen til borgerne er bredt anerkendt i hele jobcentret og STV har været stærkt medvirkende til at fastslå, at det er virkligheden der virker.

     

  • 176. Valg af udbyder af danskuddannelse for ikke dansksprogede - orientering

    application/pdf icon kommunalt_tilsyn_2018_0.pdf

    Resume

    19. august 2019 gav udvalget Arbejdsmarked bemyndigelse til at træffe en ny aftale om danskuddannelse for udlændinge, hvor prisen er på niveau eller under den daværende, gennemførslestiden er på niveau eller under daværende og hvor karaktergennemsnit er på niveau eller over det daværende. Arbejdsmarked har besluttet at forny aftalen med Center for Dansk og Integration (CDI) Køge.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Ved seneste tilsynsrapport (se bilag Kommunalt_tilsyn_2018) havde Center for Dansk og Integration (CDI) Køge:

     

    • Billigere i modultakster
    • En højere beståelsesandel
    • Højere karaktergennemsnit ved afsluttende prøver

     

    End gennemsnittet på landsplan.

    CDI havde imidlertid en længere gennemførselstid.

     

    Flere af de tidligere udbyderne af dansk for udlændinge har indstillet deres undervisningsaktivitet indenfor nærområdet, siden sagen sidst blev drøftet i august 2019.

     

    Arbejdsmarked har besluttet at forny aftalen med CDI Køge på baggrund af pris og kvalitet men også under hensyntagen til geografiske og infrastrukturelle forhold. Således mener Arbejdsmarked, at uddannelsesstedets beliggenhed ift. transporttid og tilgængelighed har indflydelse på kursisternes gennemførsels- og fremmødeprocent. Derudover er der en række fordele ved at forsætte samarbejdet med CDI. Bla. vil muligheden for parallelforløb - altså forløb, hvor den uddannelsessøgende samtidigt med uddannelsesforløbet, har et praktikforløb i en virksomhed - være større jo tættere på den studerendes bopæl, uddannelsen og praktikværten ligger. Det allerede etablerede samarbejde mellem REkrutteringKøgeBugt (REKB) og CDI omkring netop praktikpladser ses som en klar og betydende fordel. Endeligt er der etableret andre stærke og meningsfyldte samarbejdsflader mellem Stevns Kommune og Køge Kommune, omkring andre uddannelses og kursusudbud for ikke dansksprogede, som gør det uhensigtsmæssigt at vælge en anden udbyder.

     

     

    Økonomi

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes driftsbudget. En videreførelse af kontrakten giver samme udgiftsniveau som hidtil, hvilket allerede er indarbejdet i budgettet.

  • 177. Arbejdsmarkedkontor øst servicetjek af Arbejdsmarked - orientering

    application/pdf icon bilag_1_stevns_notat_0.pdf

    Resume

    På baggrund af Jobcenter Stevns' lave placering på beskæftigelsesministeriets benchmark, tilbød Arbejdsmarkedskontor Øst (AMK Øst), et samarbejde om udpegning af områder, der kunne udvikles på, for at forbedre Jobcentrets placering. Arbejdsmarked tog imod tilbuddet om dette samarbejde. De vigtigste resultater fra AMK Østs analyse kommenteres herunder. Analysen er udarbejdet på baggrund af medarbejder og leder samtaler i første kvartal 2020 samt data fra 1. og 2. halvår af 2018, samt arbejdsgangsbeskrivelser, kontaktforløbsguides og seneste beskæftigelsesplan.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsfremstilling

    Helt overordnet skriver AMK Øst i deres afsluttende analyse:"På trods af den lave benchmarkplacering har Stevns godt styr på beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af data samt de drøftelser, vi indledningsvist har haft med jobcenterledelsen". Se bilag_1_ Stevns notat

     

    Analysen peger på disse opmærksomhedspunkter som kan; styrke indsatsen, forkorte varigheden af forløb og forbedre effekterne:

     

    • Styrke målstyring fra ”top til bund” og øge brugen af data til at understøtte hele organisationens forståelse for de mål, der arbejdes efter. 

     

    Rapporten beskriver, at der er et potentiale for at opbygge en mere sammenhængende datastyring. Konkret peger rapporten på at en øget datastyring på både team- og medarbejderniveau vil bidrage til at; styrke overblik, give et øget fokus på overholdelse af mål og individuel betydning for opnåelse af disse, samtidigt med, at det vil give ledelsen mulighed for hurtigere at kunne reagere på; konjunkturudsving, flaskehalsproblematikker og kapacitetsudfordringer. Desuden vil øget fokus på datadreven styring kunne sikre et ensartet ledelsesmæssigt fokus på tværs af teams.

     

    Rapporten peger på, at Jobcenter Stevns her skiller sig ud i forhold til andre jobcentre, der har en funktion alene til dette.

     

     

    • Øge effekter ved bl.a.  at højne det jobrettede fokus i samtalerne. 

     

    Rapporten beskiver også, at særligt kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed vil kunne profitere af en mere jobrettet tilgang. Arbejdsmarked har anerkendt dette behov og har i den forbindelse sikret tilstedeværelse af medarbejdere fra REkruttering Køge Bugt (REKB) i Jobcentret på fast ugentlig basis, med henblik på at udbrede kendskabet til de lokale arbejdsmarked og for at tydeliggøre jobåbninger. Derudover har Arbejdsmarked i en periode haft ansat medarbejder, der skulle øge opmærksomhed på den virksomhedsrettede indsats, fordi bla. Beskæftigelsesindikator projektet (BIP) og projekter der har fulgt i kølvandet på dette; Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb (STV) og Flere Skal Med (FSM), har vist at det er "virkeligheden der virker". Den reviderede Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Arbejdsmarkeds implementering af arbejdsgange vedr. udarbejdelse af CV'er for denne målgruppe understøtter ligeledes, at vi er på rette vej.

    Der arbejdes aktuelt også sammen med medarbejderne om yderligere tiltag der kan føre til et bedre kendskab til det lokale arbejdsmarked.

     

    • Reducere varighed ved bl.a. sikre en mere struktureret opfølgning med fokus på kvalitet og progression.

     

    Endeligt påpeger AMK Øst, i deres analyse, at der kan påregnes en positiv effekt, såfremt der kan etableres fælles fysiske rammer for personalet i Arbejdsmarked der som bekendt i dag sidder på 2 forskellige matrikler. De peger på, at en fælles fysisk placering vil gøre det nemmere at koordinere internt, og at der skabes en ensretning i tilgangen til og mødet med borgerne. Den nuværende opdelte placering af teams stiller store krav til, at koordinering, videndeling og samarbejde prioriteres og fremmes, fx ved at virksomhedskonsulenterne deltager i teammøder, læringsmøder og lign.

     

  • 178. Turistbus, etablering af egen busrute i sommerperioden

    application/pdf icon bilag_1_ruteforslag_klintebussen_2020_-_rev.1_0.pdf

    Resume

    AET skal tage stilling til om der skal etableres en turistbus i Stevns Kommune til denne sommer og godkende forslag til rute.

    En godkendelse og efterfølgende etablering er under forudsætning af, at der i sagen "Fremrykning af anlægsprojekter grundet Corona" er givet anlægsbevilling til det nye anlæg "Udvikling Stevns Klint", da afholdelse af udgiften vil være en del af det samlede budget der.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at udvalget:

     

    1. beslutter om Stevns Kommune skal etablere egen Turistbus langs Stevns Klint til sommer.
    2. godkender eller afviser forvaltningens forslag 1 til turistbus, herunder stop ved Holtug Kridtbrud samt periode og afgange for turistbussen.
    3. godkender eller afviser forvaltningens forslag 2 til turistbus, herunder stop ved Holtug Landsby samt periode og afgange for turistbussen.
    4. godkender navnet 'Klintebussen'.

    Beslutning

    1. Godkendt.
    2. Afvises pga manglende vendemuligheder for en bus ved Holtug Kridtbrud. I samarbejde med Stevns cykelturisme arbejdes der på at gøre Holtug Kridtbud lettere tilgængelig.
    3. Godkendes med tre daglige afgange, som beskrevet i bilag.
    4. Navnet "Klintebussen" godkendes.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har undersøgt muligheden for at etablere en turistbus, der kan betjene turister i Stevns Kommune til denne sommer. Movia har oplyst at Stevns Kommune kan etablere egen buslinje, men at ruten skal godkendes af Færdselsstyrelsen. Buslinjen skal være gratis at benytte og vil ikke fremgå af Rejseplanen. Kommunen fastlægger selv rute og køreplan. Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til etablering af en Turistbus 'Klintebussen'.

     

    Klintebussen

     

    Forvaltningen har udarbejdet 2 forskellige ruteforslag for klintebussen. Det ene medtager Holtug Kridtbrud, mens det andet kører stopper i Holtug Landsby og kører videre mod Bøgeskov Havn. Dette skyldes at vejen til til Holtug Kridtbrud er en ganske stor ”omvej", der kræver mere køretid og dermed umuliggør at bussen har genkendelige afgangstider over dagen fra Rødvig, hvis der skal være pausetid til chauffør ved hver ”endestation”.

    Ruteforslagene indeholder uanset rute 3 daglige afgange i hver retning, dog er det sådan, at mulighed for at vende bussen, tidspunkter for køretid og dermed de enkelte stoppesteders afgangstider skal verificeres af den kommende busoperatør – så derfor er de nævnte tidspunkter kun vejledende. Se bilag 1.

     

    Der stilles krav til vognmand om bl.a. muligheder for transport af kørestolsbruger og information fra chauffør om seværdigheder undervejs.

    Forvaltningen foreslår, at perioden for bussen fastlægges fra mandag d. 29. juni til søndag d. 30. august og at der køres på alle dage i samme tidsinterval.

    Forvaltningen vil jf. udbudsloven sikre at gennemføre en markedsafdækning og på baggrund af denne indhente et tilbud for at sikre sig, at købet foregår på markedsmæssige vilkår. En markedsafdækning kan eksempelvis være baseret på en undersøgelse af priserne på det relevante marked ved benchmarkingundersøgelser, mundtlige kontakter til udvalgte virksomheder eller erfaringer fra tidligere indkøb.

     

    Ved ovenstående fremgangsmåde, kan forvaltningen gå i dialog med én leverandør med det samme.

     

    Forventet økonomi fremgår af særskilt sag.

     

    Lidt historik omkring Stevnsbussen 2014-2017

    Stevns Kommune havde i 4 år frem til 2017 en turistbus – Stevnsbussen. Stevnsbussen var kommunens egen buslinje, som kørte i sommerperioden. Bussen havde egen køreplan og kørte i to faste ruter, hvilket bestod af én tur om formiddagen i den nordlige del af kommunen, og fire ture i den sydlige del af kommunen. Bussen var gratis for alle passagerer, som undervejs fik information om kommunens seværdigheder, fra bussens chauffør. I forbindelse med vedtagelse af Budget 2018 blev det vedtaget at nedlægge Stevnsbussen.  

  • 179. Handleplankatalog vedr. sundhedspolitikken

    application/pdf icon sammenfatning_af_oekonomi_som_foelge_af_handleplankatalogets_indsatser_0.pdfapplication/pdf icon udkast_endeligt_handleplankatalog_sundhedspolitik_0.pdf

    Resume

    Samtidig med godkendelse af sundhedspolitikken 2019-2022 i kommunalbestyrelsen i oktober 2019 blev der vedtaget en procesplan for at udvælge indsatser, der kunne implementere sundhedspolitikkens 6 pejlemærker. Et forslag til handleplankatalog til implementering af Sundhedspolitikken fremlægges nu til godkendelse.

    Indstilling

    Sundhed og Omsorg indstiller til KB via DIR, SSU, BUL, PMT, AET og ØU, at

    1. godkende handleplankataloget til implementering af sundhedspolitikken 2019- 2022

         2. forslag, der kræver finansiering, medtages i budgetprocessen for 2021. 

     

    Direktionen, 25. maj 2020, pkt. 1:

    Anbefales.

    Social og Sundhed, 4. juni 2020, pkt. 187:

    1. Anbefales.
    2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

      Plan, Miljø og Teknik, 9. juni 2020, pkt. 311:

    1. Anbefales af et flertal bestående af V+N+A+B.
    2. Udvalgets flertal bestående af V+N+A+B anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

    Liste O kan ikke godkende indstillingerne.

    Børn, Unge og Læring, 9. juni 2020, pkt. 194:

    1. Anbefales.
    2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

     

    Beslutning

    1. Anbefales.
    2. Udvalget anbefaler, at forslagene 3.1 (røgfri arbejdstid), 5.2 (håndtering af angst og depression) og 6.3 (forslag der motiverer til bevægelse) indgår i budgetprocessen.  For så vidt angår forslagene 3.3 (røgfri skoletid), 6.1 (aktiv bevægelseskultur på institutioner) og 6.2 (aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinst.) bør disse kunne implementeres inden for eksisterende økonomiske rammer. 

    Sagsfremstilling

    Siden godkendelsen af sundhedspolitikken for 2019-2022 i kommunalbestyrelsen har styregruppen (direktør/centerchefniveau) og en tværgående arbejdsgruppe i forvaltningen arbejdet med at tilvejebringe et handleplankatalog, som kan implementere sundhedspolitikken og de seks pejlemærker, som er indeholdt heri.

     

    Handleplankataloget blev i første omgang udformet som et bruttokatalog med 41 mulige forslag til indsatser. Dette blev forelagt SSU i februar i år til orientering, hvorefter handleplankataloget blev sendt i høring i MED-udvalgene. På baggrund heraf og i dialog med ledelsen i centrene er der foretaget en bearbejdning og prioritering, således at det endelige forslag til handleplankatalog rummer i alt 14 indsatser.

     

    I udvælgelsen af indsatser er der lagt vægt på fem principper: Indsatser med viden om evidens, mulighed for samarbejde på tværs, inddragelse af borgere, flerstrengede indsatser, og at indsatserne understøtter FN’s verdensmål. Desuden er der i den afsluttende prioriteringsfase også lagt vægt på bl.a., hvilket ressourceforbrug der knytter sig til indsatserne og med hvilken tidshorisont, de kan implementeres.

     

    De nye indsatser, som er indeholdt i det vedlagte forslag til handleplankatalog, har overskrifterne:

    Forslag til indsatser

    Pejlemærke 2

    Sundhedspædagogik i skolen

    Pejlemærke 3

    Røgfri arbejdstid

     

    Røgfri skoletid (lov forventes vedtaget i efterår 2020)

     

    Rollemodeller

     

    Partner i Røgfri Fremtid

     

    VBA som systematisk metode til rekruttering af rygestop

    Pejlemærke 4

    VBA som systematisk metode til opsporing af alkoholoverforbrug

    Pejlemærke 5

    Formidling af tilbud

     

    Håndtering af angst og depression

    Pejlemærke 6

    Aktiv bevægelseskultur på vores institutioner

     

    Aktiviteter sammen med kultur- og fritidsinstitutioner

     

    Tiltag, der motiverer til bevægelse (nudging)

     

    Fysiske rammer, der indbyder til fysisk aktivitet (institutioner)

     

    Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet

     

    I forslaget til handleplankataloget er de enkelte forslag kort beskrevet,  herunder bl.a. med angivelse af mål, indikatorer og evalueringsmetode, tidsplan samt økonomiske forudsætninger.

     

    De anslåede budgetmæssige konsekvenser af forslaget til handleplankatalog er gengivet i en oversigtstabel, som er vedlagt. Heraf fremgår, at otte af forslagene forventes at kunne gennemføres inden for de eksisterende budgetmæssige rammer på områderne (heraf vil to forslag dog kræve nedprioritering af andre aktiviteter). De resterende seks forslag vil samlet set kræve tilførelse af budgetmidler i 2021 og 2022 på hhv. knap 1,1 mio. kr. og knap 0,9 mio. kr. årligt, hvis de skal realiseres. Ultimo 2022 evalueres indsatserne, og det skal vurderes om indsatserne har haft den ønskede effekt, og om bevillingerne skal fortsætte.

    Lovgrundlag

    Sundhedsloven, § 119, stk. 2

    Økonomi

    Indsatserne kan få økonomiske konsekvenser i forhold til Stevns Kommunes budget 2021-2022.

  • 180. LAG-projekt, ansøgning om tilskud/medfinansering

    application/pdf icon foreningen_limelight_boardsport_club_002_0.pdf

    Resume

    AET skal tage stilling om kommunen ønsker at give tilskud til LAG-projektet Lime-Light Board Sport.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    1. det besluttes om ansøgningen fra Foreningen LimeLight BoardSport Club skal imødekommes, og i givet fald med hvilket beløb.

    Beslutning

    Ansøgningen fra foreningen LimeLight Boardshop imødekommes med 80.000 kr.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra Foreningen LimeLight BoardSport Club om tilskud / medfinansiering til deres LAG-Projekt.

     

    Foreningens projekt omhandler etablering af containere til udstyr (klubhus), sikkerhedsbåd og udstyr. Foreningen har til huse på Rødvig Havn.

     

    Foreningens LAG-ansøgning er vedlagt sagen. Hvoraf det fremgår, at foreningens formål er, at fremme windsurfing, surfing, SUP, Foiling, Kite & BoardSport som helhed og ikke mindst at integrere sporten i lokalmiljøet på en positiv måde.

     

    Foreningen ansøger om tilskud / medfinansering på kr. 80.000. Det samlede projekt er estimeret til kr. 711.525, heraf er der fra LAG givet en bevilling på kr. 313.000.

     

    Hvis AET imødekommer ansøgningen, vil det kommunale tilskud blive bevilget med afsæt i, at det er en forudsætning at projektet ved sin afslutning opfylder en endelige godkendelse i Erhvervsstyrelsen.

    Tilskuddet vil kunne udbetales straks efter AETs bevilling, men vil ved en manglende godkendelse i Erhvervsstyrelsen kunne kræves tilbagebetalt.

     

     

    Økonomi

    Restbudgettet til understøttelse af LAG-projektet andrager kr. 82.000.

  • 181. Udviklingsplan for Destination Stevns Klint

    Resume

    KB igangsatte efter en temadrøftelse i januar 20 arbejdet med udviklingsplanen for destination Stevns Klint samt udviklingskonceptet for Boesdal Kalkbrud.

    Udviklingsplanerne er nu meget tæt på at foreligge i sin endelige form, og forvaltningen vil på AET-mødet præsentere og orientere om dem.

    Udviklingsplanen og -konceptet er fondsstøttet af Realdania, og planerne har til formål at give politikere og forvaltning et konkret overblik over eksisterende indsater langs Stevns Klint samt at fremvise en prioriteret rækkefølge over den kommende udvikling langs klinten og den heraf affødte udvikling i kommunen.

    Planerne skal endvidere fungere som baggrund for fremtidig formidling af udviklingen ved Stevns Klint til eksterne samarbejdspartnere og finansielle interessenter.

     

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til AET, at

    • Præsentationen tages til efterretning
    • Udviklingsplanen samt -konceptet sendes med anbefaling videre til KB

    Beslutning

    Udviklingsplanen sendes videre til ØU og KB

    Sagsfremstilling

    Udviklingsplanen for Destination Stevns Klint samt udviklingskonceptet for Boesdal Kalkbrud er nu meget tæt på at foreligge i sin endelige form, og klar til behandling på KB den 24. juni 2020.

    Forvaltningen vil på AET-mødet præsentere og orientere om udviklingsplanen og udviklingskonceptet.

    Udviklingsplanen og -konceptet er fondsstøttet af Realdania, som også i gennem forløbet har været repræsenteret i styrgruppen sammen med Stevns Kommune og Verdensarv Stevns.

    Startskuddet til udviklingsplanens arbejde blev igangsat på KB´s temamøde i januar 20.

    Udviklingsplanen for Destination Stevns Klint

    Formålet med Udviklingsplanen for Destination Stevns Klint er at give Stevns Kommune et stærkt fremtidigt værktøj til at styre udviklingen og prioritere hvilke projekter, der sættes i gang hvornår samt sikre at kommunen udnytter verdensarven, så den bliver til løftestang for vækst i Stevns Kommune - både kulturelt, socialt, naturmæssigt og økonomisk.

    Udviklingsplanen skal sikre, at turisme- og besøgsudviklingen sker i et tempo og på en måde, som tager højde for både stedets sårbarhed og de mange interessenter og aktørers ønsker og interessersamtidig med, at potentialet realiseres.

    Der er for planen udarbejdet et sæt grundprincipper for udviklingen langs Stevns Klint. Grundprincipperne følger også principperne for Turismeudviklingsplan for Region Sjælland og skriver sig ind i de overordnede principper for både miljømæssig og økonomisk bæredygtig turismeudvikling i Danmark. Principperne er:

    1.     Koncentrer udviklingen i Stevns Kommune hvor der allerede er kraftcentre eller hvor spirende kraftcentre vokser frem.

    2.     Beskyt, benyt og styrk Stevns Klint, som det absolutte udgangspunkt for UNESCO anerkendelse.

    3.     Øg kvaliteten af alle de tilbud, der er tilgængelig for gæster i Stevns Kommune. Også inde i landet. Skab ikke mere af det samme men af højere kvalitet.

    4.     Styrk de lokale særkender såsom Koldkrigshistorien, Lokalhistorien og geologien og lad dem stå stærkt som Destinations Stevns Klints miniattraktioner, der tiltrækker et større publikum der kan gøre gavn af et varieret oplevelsestilbud.

    5.     Tænk i flere sæsoner og sammentænk oplevelsestilbud og produkter, der er unikke for Stevns.

    6.     Sammentræk investeringer så offentlige og private investeringer går hånd i hånd.

    Arbejdet bag planen er udført med udgangspunkt i tre forskellige tilgange til forståelsen af klintens udviklingshistorie og ønsker til fremtidige planer:

    • Intensiv dialog med aktører og borgere, herunder blandt andet interesserede borgere, turismeaktører, naturinteressenter, forskellige kerneinteressenter, referencegruppe for Stevns Klint, forvaltningsgruppe fra kommunen, og flere andre. Dette med udgangspunkt i at skabe et ejerskab for udviklingen af Destination Stevns Klint blandt aktører og interessenter.
    • Indgående analyser af hele området – både fysiske og immaterielle analyser af perler og området i sin helhed. Herunder også et blik på hvordan de enkelte perler opleves og percepteres som besøgende.
    • Inddragelse af de mange eksisterende planer og analyser, der allerede foreligger for Stevns Klint.

    For at realisere potentialet i den samlede destination Stevns Klint bruges der grundlæggende to greb for indsatser

    • Indsatser, der samler de mange små destinationer i en fælles formidling, som gør det enkelt for den besøgende at forstå, at de nu besøger en større destination, der kræver længere ophold og genbesøg.
    • Indsatser der gør det nemt at komme til og bevæge sig rundt på destinationen samtidig med, at der tages hensyn til beskyttelse af naturen.

    Planen giver rum til at stå sammen om Stevns Klint på tværs af virksomheder, offentlige institutioner og lokale ildsjæle for at bevare og udvikle klinten og hele lokalområdet på en god og bæredygtig måde. Med planen kan vi sammen udbrede bevidstheden om, hvorfor Stevns Klint har en særlig oplevelsesværdi og hvorfor UNESCO verdensarv binder os sammen på tværs af åer, landeveje, byskilte, regioner og lande.

     

    Koncept for Boesdal Kalkbrud

    For Boesdal Kalkbrud er der udarbejdet et koncept for den kommende udvikling i bruddet. Boesdal skal fungere som port for den samlede oplevelse af Stevns Klint. Konceptet tager sit klare udgangspunkt i stedets allerede eksisterende kvaliteter.

    Baggrunden for udarbejdelsen af konceptet for Boesdal Kalkbrud har bestået af tre overordnede metoder til indsamling af viden:

    1. Udviklingsworkshop med deltagelse af lokale aktører og organisationer, Stevns Kommune, Verdensarv Stevns Klint og Fonden Stevns Klint Besøgscenter.
    2. Spørgeskemaundersøgelse ‘Det Fælles Boesdal’ udsendt af Stevns Kommune april 2020. I alt svarede 183 borgere på undersøgelsen.
    3. Interviews med aktører og interessenter i forbindelse med arbejdet med koncept og udviklingsplan. Herunder repræsentanter fra Stevns Kommune, Verdensarv Stevns

    Konceptet består af tre bærende elementer Verdensarv, Kultur og Fællesskab, der er samlet under overskriften ‘Fælles Boesdal’.

    I konceptet er der beskrevet en række tiltag under hvert af de tre områder, som dels styrker det enkelte område samt binder dem tætteres sammen, så de i højere grad undersøtteer hinanden end det er tilfældet i dag.

    Det er konceptets idé at styrke sammenhængen mellem aktører og aktiviteter som et gennemgående tema i konceptet, og dette kan konkret ses i sammentænkningen af flere af de tiltag og fysiske faciliteter, der lægges op til i konceptet.

    Der lægges op til , at indsatser og tiltag brydes op i mindre delprojekter i forbindelse med den kommende udvikling af Boesdal. Opdelingen skal sikre både at eksisterende aktiviteters fastholdelse, men også at de tre indsatsområder bevare sammenhængen på tværs.

     

  • 182. Tværgående velfærdsprogram - status medio 2020

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

     

    Projektet har to hovedindsatser:

    • Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den er klar til at blive igangsat i efteråret 2020.
    • Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 . Arbejdet med borgerkonsulentmodellen er organiseret i to team: et Ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) og et Familieteam (forankret i Center for Børn og Læring).

     

    Der er nu indhøstet de første erfaringer med borgerkonsulentmodellen. Arbejdet i Ungeteamet har givet gode resultater, mens det har vist sig sværere at få den mere komplekse indsats i Familieteamet til at fungere under de nuværende rammer.  Der skal derfor tages stilling til om denne del af TVP skal udfases eller den skal reorganiseres.  

     

    Indstilling

    Direktionen indstiller til ØU, via SSU, BUL og AET, at

     

    1. samarbejdsmodellen igangsættes i efteråret 2020
    2. borgerkonsulentmodellens ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) fortsætter med den nuværende organisering
    3. borgerkonsulentmodellens familieteam (forankret i Center for Børn og Læring)

    a. udfases

     ELLER

     b. reorganiseres og tilføres personaleressourcer svarende til 2 årsværk

    Social og Sundhed, 4. juni 2020, pkt. 186:

    1. og 2. Godkendt.

    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
    Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

    Børn, Unge og Læring, 9. juni 2020, pkt. 195:

    1. Godkendt.
    2. Godkendt
    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
      Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

     

    Beslutning

    1. Godkendt.
    2. Godkendt
    3. Indstilling 3 a og b kan ikke anbefales. Udvalget anbefaler, at borgerkonsulentmodellen i Familieteamet sættes på midlertidig pause og genoptages senest 1. januar. Familier tilknyttet teamet tilbydes fortsat sagsbehandling i de respektive fagcentre.
      Sagen belyses yderligere og vender tilbage til alle udvalg i september 2020 med det mål at genopstarte borgerkonsulentmodellen i Familieteamet. Økonomien tages med i budgetarbejdet for 2021.

     

    Sagsfremstilling

    Nogle borgere har vanskeligheder på flere områder og de har således også sager i flere centre og indenfor flere lovområder. Der har siden 2015 været arbejdet på at sikre en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor disse borgere. Projektet har haft en noget ujævn start med mange skift af ansvarlige direktører og centerchefer. Konceptet er også blevet ændret/justeret flere gange. I 2018 blev indsatsen redesignet og det tværgådende velfærdsprogram (TVP) blev igangsat. Hovedmålet med indsatsen har været at borgerne opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemfører en kompetencegivende uddannelse.

     

    TVP understøtter den nationale dagsorden med helhedsorienterede indsatser for borgere med komplekse problemer. Det er også i tråd med den hovedlov, der skal skabe bedre rammer for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Denne forventes vedtaget udgang 2020.

     

    TVP-projektet står på to ”hovedben” borgerkonsulentmodellen (opstart 2018/2019) og samarbejdsmodellen (opstart 2020). Medarbejdere fra de tre involverede centre (Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarkeddeltager) deltager i arbejdet og der er nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af de tre centerchefer og to direktører.  

     

    Sideløbende med opstart af borgerkonsulentmodellen har der været flere andre forandringsprojekter i gang i de tre centre. Her har især taskforce i Børn og Læring samt LAB-forenklingen i Arbejdsmarked haft betydning. Det har givet nogle udfordringer at arbejde med flere forandringsprojekter samtidig.

     

    På KB-temamødet den 28. maj blev TVP gennemgået i store træk og slides fra temamødet kan findes på prepare. TVP står ikke alene i arbejdet med at styrke indsatsen overfor borgere med komplekse problemer. Der vil i efteråret blive afholdt et temamøde for kommunalbestyrelsen om indsatsen.

    Samarbejdsmodellen

    Samarbejdsmodellen skal sikre at der foretages en øget koordinering mellem sagsbehandlerne i forhold til borgerne. Samarbejdsmodellen er udarbejdet med inspiration fra Sorø Kommunes samarbejdsmodel, som blev præsenteret for en gruppe politikere og embedsmænd på et inspirationsbesøg i efteråret 2019. Sorø Kommune har opnået rigtig gode resultater ved at anvende modellen. Modellen er i vinteren/foråret 2020 blevet gennemgået af en arbejdsgruppe og tilpasset til stevnske forhold. Der er blevet udarbejdet en metodehåndbog, men implementering er blevet forsinket på grund af corona-krisen og den planlægges nu igangsat i efteråret 2020.

     

    Der etableres en tovholderfunktion og hver borger får en koordinerende sagsbehandler. Der etableres en en fast struktur med tre tværfaglige samarbejdsmøder om året, hvor alle de tilknyttede sagsbehandlere er til stede samtidig. Tovholderen sørger for indkaldelse, referat mm. Mellem hver af de tværfaglige samarbejdsmøder holder den koordinerende sagsbehandler et møde med borgeren, hvor der følges op ifht. de igangsatte indsatser og hvor det tværfaglige samarbejdsmøde forberedes. Mål og aftaleskema udfyldes på samarbejdsmøderne og erstatter uddannelses- og handleplaner. Hver borger har en plan i kommunen, det er borgerens plan og ikke fagpersonernes plan.

     

    Tovholderfunktionen er ny - og det er erfaringen fra Sorø at den er helt afgørende for at fastholde fokus på den nye arbejdsmetode. Udgiften til tovholderen kan afholdes indenfor budgettet til TVP. Derudover forventes ikke behov for tildeling af ekstra ressourcer.

     

    Modellen vil blive igangsat for en mindre gruppe så der kan indhøstes erfaringer, inden modellen udbredes til alle tværgående sager. Når samarbejdsmodellen er implementeret er det målet at sagsbehandlingen vil blive bedre koordineret, men sagsbehandlingen fortsætter som udgangspunkt i fagmiljøerne i de enkelte centre og der gives ikke en mere intensiv indsats til borgerne.

      

     Borgerkonsulentmodellen

    TVP-programmets andet ben består af borgerkonsulentmodellen med et Ungeteam (forankret i Center for Arbejdsmarked) og et Familieteam (forankret i Center for Børn og Læring). Hvert team består af en teamleder og fire medarbejdere og der er medarbejdere fra alle tre centre i de to teams. Medarbejderne og teamlederen er som hovedregel knyttet til teamet ca. halv tid. Myndigheds- og udførerfunktion er samlet hos den enkelte borgerkonsulent, og forløbet for borgerne varer op til 1 år.  Gennem sparring i teamet sammensættes en intensiv, integreret og helhedsorienteret indsats overfor den unge/familierne.  Ved at yde en intensiv og integreret indsats i en afgrænset periode (1 år) er det målet at forbedre situationen for de unge og familierne og så vidt muligt hjælpe dem til at blive selvforsørgende.

     

    De to team blev startet i slutningen af 2018/starten af 2019 og der er nu indhentet erfaringer med arbejdet i de to team.  

     

    Der er et væsentligt større ressourceforbrug pr.sag i borgerkonsulentmodellen - også større end forventet ved projektets start. Indsatsen er langt mere intensiv end den almindelige indsats og der skal bruges en del ressourcer ved opstart af sagerne. Borgerkonsulenten skal sætte sig ind i hele kompleksiteten og al den tilknyttede lovgivning. Målt over en længere periode er det formodningen at den ressource der investeres i de unge/familierne i borgerkonsulentmodellen vil frigive ressourcer i den almindelige drift og at der vil være en mindre udgift til ydelser og foranstaltninger.  

     

    Det er udfordrende for medarbejderne at skulle dække mange fagområder med kompleks lovgvning (beskæftigelseslovgivningen, serviceloven, sundhedslovgivningen m.fl. ), og det er udfordrende for dem at skulle dække flere forskellige roller i form af myndigheds- og udførerfunktioner (mentorer, støttepersoner osv). Kompleksiteten er størst i sagerne i familieteamet. Det har været nødvendigt at give medarbejderne efteruddannelse, og det har været nødvendigt med et stort ledelsesmæssigt fokus. Samtidig er der brugt meget tid på sparring om de enkelte sager.

      

    Indsatsen i ungeteamet (forankret i arbejdsmarked) har generelt givet gode resultater, og det er lykkes at få en del af de unge i selvforsørgelse.  Der er i alt været 55 unge, som har været i berøring med ungeteamet frem til nu og heraf er 26 forløb stadig i gang. Fem unge er kommet i bsklftigelse og 19 er startet på en uddannelse - hvilket er tilfredsstillende. Det har dog vist sig at være svært for unge med meget komplekse problemstillinger at nå målet om uddannelse/beskæftigelse inden for et år, og målgruppen er derfor blevet justeret. Der vil fortsat være behov for løbende at justere målgruppe og indsats. Styregruppen anbefaler, at ungeteamet fortsætter i den nuværende udformning.

     

    Indsatsen i Familieteamet (forankret i Center for Børn og Læring) har givet færre resultater, og det har kun været muligt at rumme ret få familier. Familieteamet har ikke kunnet yde en tilstrækkelig indsats indenfor den nuværende ramme. Familiesagerne er typisk mere komplekse end ungesagerne. Det skyldes dels, at en familie rummer flere personer, som kan have forskellige problemstillinger, og deres indbyrdes interaktion kan være kompleks. Desuden har problemerne i familierne ofte stået på i længere tid, og de kan derfor være “groet mere fast”.  Det er styregruppens vurdering at det er nødvendigt at foretage ændringer ifht. familieteamet.

     

    Styregruppen har derfor kontaktet Faxe og Halsnæs Kommuner, som begge arbejder med en borgerkonsulentmodel, der på en del områder ligner modellen i Stevns Kommune. De har efter de første års erfaringer med modellen justeret den og de har samlet set allokeret flere ressourcer til arbejdet. Modellen afviger fra familieteamet i Stevns Kommune ved at der er 1-3 borgerkonsulenter til hver familie, varigheden af indsatsen er sat op til 2-3 år og medarbejderne arbejder fuld tid på projektet. Derudover er tilgængelige evalueringer af lignende projekter blevet undersøgt. En evaluering som VIVE har foretaget støtter erfaringerne fra Faxe og Halsnæs kommuner. (https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-14128/ )

    Ressourceforbrug i TVP

    Der er tilknyttet en projektleder fra Politik og Borger til projektet. Der blev den 22 november 2017 bevilget 0,4 mio til en tværgående indsatspulje. Denne pulje anvendes til TVP. Puljen er hidtil blevet anvendt til uddannelsesaktiviteter. 

    Ressourcer samarbejdsmodellen

    Den tværgående indsatspulje skal fremadrettet rumme udgiften til en halvtids tovholder til samarbejdsmodellen. Sagsbehandlingen fortsættes i centrene, som det kendes i dag, så der forventes ikke at være behov for yderligere ressourcer i forbindelse med implementering af samarbejdsmodellen.  

    Ressourcer borgerkonsulentmodellen

    I borgerkonsulentmodellen er der et ret lavt antal sager pr. sagsbehandler – typisk 5-10/halvtidssagsbehandler i ungeteamet (forankret i Arbejdsmarked) og 3 i familieteamet (forankret i Børn og Læring). Det er nødvendigt med det lave sagsantal for at kunne lave den intensive og integrerede indsats. Til sammenligning har en sagsbehandler i Arbejdsmarked ca 55 sager, i Sundhed ca 95 sager og i Familieafdelingen ca 30 sager. Der er stor forskel på kompleksiteten i sagerne. Sagsbehandlingen i ungeteamet og familieteamet aflaster således kun det almindelige driftsmiljø i ret lille omfang.

    Ressourcerne til bemanding af de to borgerkonsulentteam svarer til ca 5 årsværk. Der er ikke tilført tilsvarende personaleressourcer til centrene og en del af ressourcerne er således taget ud af den almindelige drift. Denne overførsel af ressourcer til TVP har betydet en belastning af det almindelige driftsmiljø. På længere sigt er der en forventning om at der vil komme en større aflastning af det almindelige driftsmiljø da de unge og de familier der har haft et forløb i TVP forhåbentlig i langt højere grad vil kunne undvære støtte. 

    Styregruppens anbefalinger til borgerkonsulentmodellen

    Det er styregruppens vurdering at ungeteamet (forankret i Arbejdsmarked) er velfungerende og at det bør fortsætte i sin nuværnede form. Målgrupperne og indsatserne bør dog justeres løbende ud fra de erfaringer der indhøstes.

     

    Det er styregruppens vurdering at familieteamet (forankret i Børn og Læring) ikke kan videreføres indenfor de nuværende rammer. Styregruppen ser to muligheder:

    a) Indsatsen i familieteamet udfases og ressourcerne herfra føres tilbage til det almindelige driftsmiljø. De familier som er visiteret til familieteamet tilbydes at deltage i samarbejdsmodellen. Herved får de fortsat en koordineret indsats, men de får ikke den intensive integrerede indsats som var hensigten med familieteamet. Når de øvrige forandringsprojekter (taskforce, LAB forenkling mv) er gennemført og når der er indhøstet flere erfaringer med ungeteamet og med samarbejdsmodellen kan det vurderes om familieteamet - eller en lignedende indsats - bør startes op igen.

    b) Indsatsen i familieteamet fortsætter og der foretages en reorganisering af teamet. Borgerkonsulenterne arbejder fuld tid i teamet, der er to borgerkonsulenter pr. familie og familierne har et længere forløb. For at denne reorganisering kan gennemføres skal der ske en tilførsel af yderligere 2 årsværk til teamet.

    Det er styregruppens vurdering at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tage tage disse årsværk ud af det almindelige driftsmiljø, men at der skal ske en opnormering på 2 årsværk. Hvis ressourcerne tages ud at den almindelige drift vil konsekvensen være at den øvrige sagsbehandling vil blive yderligere presset ifht. ressourcer og sagsbehandlingstider. Der er i dag ca 55 sager pr sagsbehandler i Arbejdsmarked (STAR anbefaler 35 sager) og der er 95 sager pr sagsbehandler i Sundhed (Dansk Socialrådgiverforeninge anbefaler ca 60 sager), mens der er 30 sager pr. sagsbehandler i familieafdelingen (Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 20-30 sager).

     

    Økonomi

    Hvis det besluttes at udfase familieteamet er der ikke behov for yderligere ressourcer til TVP på nuværende tidspunkt.

     

    Hvis det besluttes at reorganisere familieteamet og tilføre flere ressourcer til teamet vil det kræve en tilførsel af to årsværk - dvs 1,1 mio kr på årsbasis

    Historik

     

     2017

    Fra helhedsorienteret sagsbehandling til Ny Velfærd.

    Beslutning: Sagen tages til efterretning – redesign af Ny Social Indsats til ny tværgående velfærdsindsats der rækker bredere, herunder strategisk samarbejde med Region Sjælland.

    BUL 14.11, SSU 15.11 ØU 22.11.

     

    2018

    Tværgående velfærdsprogram – efterretning og godkendelse af mål unge.

    Beslutning: Målgruppe, mål og succeskriterier for unge i TVP borgerkonsulentmodel godkendes. Programmets redesign tages til efterretning.

    SSU 11.6, AET 13.6, BUL 20.6, ØU 19.6.

     

    2019

    Tværgående velfærdsprogram – mål og halvårlig status på borgerforløb.

    Beslutning : mål for familier og 15-17-årige i borgerkonsulentmodellen godkendes samt ½ årlig målprogression for borgere i to teams.

    SSU 4.2, BUL 5.2, AET 13.2.

      

    Tværgående velfærdsprograms status – målprogression i to teams, nye målsætninger.

    Beslutning: Status for udvikling af borgerforløb i to teams tages til efterretning samt nye målsætninger i to teams mhp. sikre fremdrift og fuld ressourceudnyttelse.

    SSU 19.8, AET 19.8, BUL 26.8,  ØU 3.9.  

  • 183. Fremrykning af anlægsprojekter grundet Corona

    Beslutning

    Anbefales.

     

  • 184. Turistbus - anlægsbevilling, frigivelse

    Beslutning

    Anbefales.

     

  • 185. Forlængelse af lejekontrakt - beslutning (Lukket)

  • 186. Diverse orientering - AET den 10. juni 2020 (Lukket)

  • 187. Underskriftsark (Lukket)