Referat

  • 304. Dagsorden - Godkendelse

    Resume

    Godkendelse af dagsorden for AET den 9. juni 2021.


    Beslutning

    Ikke til stede: Jacob Panton-Kristiansen (V).


    Godkendt.

  • 305. Procesplan for udearealer ved Hårlevhallerne - Beslutning

    application/pdf icon procesplan_haarlevhallerne_0.pdf

    Resume

    Der er afsat 2,5 mil. Kr. til udearealerne ved Hårlevhallerne. Udvalget skal behandle forslag til procesplan samt rammen for det politiske dialogmøde, som afholdes.

    Indstilling

    Politik og Borger indstiller til AET, at

    1. procesplanen godkendes
    2. rammen for workshoppen fastsættes
    3. dato for workshoppen fastsættes

    Beslutning


    Ikke til stede: Jacob Panton-Kristiansen (V).

    1. Godkendt.
    2. Godkendt.
    3. Workshoppen afholdes tirsdag den 14. september kl. 18.30.


    Beskrivelse af sagen

    Ved vedtagelse af budget 2021 blev der afsat 2,5 mil. kr. til Hårlevhallernes udeområder. AET har på udvalgsmødet d. 14. april 2021 besluttet, at der skal afholdes et politisk dialogmøde (workshop) omkring udearealerne.

    Procesplan

    Bilag 1 skitserer forslag til processen, der indeholder en workshop samt et efterfølgende møde med brugerne af hallerne. Procesplanen er udarbejdet med afsæt i at vedtage en plan for udearealerne i indeværende år.

    Workshoppen afholdes i september i uge 36, hvor hele AET deltager og indgår aktivt i workshoppen sammen med de inviterede repræsentanter. Herefter indsamles forslagene, og bearbejdes. Målet for workshoppen er, at brugerne af udearealet sammen kommer frem til forskellige løsningsforslag.

    På AET d. 22. oktober 2021 drøftes workshoppens resultat og der tages stilling til, hvad der skal arbejdes videre med. Forvaltningen præsenterer på baggrund af drøftelsen forskellige scenarier for udearealer på AET d. 3. november 2021.  

    Der afholdes dialogmøde med brugerne igen d. 4. november 2021, hvor forslagene bliver præsenteret og drøftet. En endelig plan for udearealerne forventes at blive vedtaget på AET d. 1. december 2021.

    Tidsplanen er afhængig af resultatet af workshoppen og den endelig løsning. Nogle af arealerne omkring hallen er udlagt til hhv. bolig og erhvervsformål. Det forventes imidlertid, at de fleste forslag kan rummes inden for plangrundlaget. Hvis projekterne kræver ændringer, vil processen i 2022 blive længere. Det afhænger af det endelig løsningsforslag. 

    Workshoppens ramme

    Forvaltningen anbefaler at workshoppen indledes med oplæg fra Dansk idrætsforening om muligheder ved udearealer. Målet med workshoppen er at arbejde meget konkret hen mod fælles forslag fra foreningerne inden for den kommunale budgetramme. Løsningsforslagene kan evt. også indeholde muligheder, der kan realiseres ved, at foreningerne søger midler til den videre udvikling. Den kommunale ramme på 2.5 mio. er imidlertid fast.

    Der lægges op til en workshop, hvor AET inviterer 2- 3 repræsentanter fra hver af følgende foreninger:  STG Vallø, Hårlev Gymnastik forening, Hårlev BK, Hårlev Krolf samt repræsentanter fra SSP, Ungerådet, Hotherskolens elevråd og Hårlev Borgerforening.

    AET skal tage stilling til, om følgende foreninger og brugere også skal inviteres:

    Foreninger der primært bruger indendørsfaciliteter, herunder Vallø Badminton, Hårlev Ældrebadminton, Ji-sig Teakwonde, Muay Thai Stevns, Stevns Wuzuquan Academy og Hjemmebørn Stevns.

    Workshoppen afholdes i uge 36 i Hårlevhallerne i tidsrummet 18.30-21.00.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Der er afsat 2,5 mil kr. på budget 2021 til udearealer ved Hårlevhallerne

  • 306. Verdensarv Stevns - Årsrapport og årsregnskab - Godkendelse

    application/pdf icon aarsberetning_2020_0.pdfapplication/pdf icon aarsregnskab_2020_0.pdf

    Resume

    Stevns Kommune fianasierer driften af Verdensarv Stevns gennem et årligt tilskud. På baggrund af det, er der udabejdet en kontrakt mellem Verdensarv Stevns og Stevns Kommune. Processen følger den skitserede i samarbejdsaftalen og vedtægterne for Verdenarv Stevns. Foreningen udarbejder og indsender handlingsplan og budget inden 1. november samt et revideret årsregnskab og en årsberetning fra det foregående år inden 1. maj.

    Indstilling

    Teknik og Miljø indstiller til KB via AET og ØU, at


    1. årsberetning og årsregnskab for Verdensarv Stevns godkendes.

    Beslutning

    Ikke til stede: Jacob Panton-Kristiansen (V).


    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommune finansierer driften af Verdensarv Stevns og initiativer gennem et årligt tilskud. Arbejdet er siden 2017 blevet planlagt gennem en handlingsplan, som danner grundlag for en årlig kontrakt mellem Stevns Kommune og Verdenarv Stevns. Handlingsplanen revideres en gang årligt. Opfyldelsen af handlingsplanen, og dermed af kontrakten, kan aflæses i den følgende årsberetning. Såvel handlingsplan som årsberetning hører under Forvaltningsplan Stevns Klint, der samler alle opgaver og ansvarsområder, der vedrører Stevns Klint som verdensarv, under ét.

    Processen følger den skitserede i samarbejdsaftalen og vedtægterne for Verdenarv Stevns. Foreningen udarbejder og indsender handlingsplan og budget inden 1. november samt et revideret årsregnskab og en årsrapport fra det foregående år inden 1. maj.

    Kontrakt og handlingsplan for 2020 blev godkendt af KB via AET og ØU d. 18. december 2019.

    Årsregnskabet for 2020 er gennemgået af foreningens revision, som ikke har bemærkninger. Regnskabet viser, at tlskuddet næsten er brugt og at økonomien er i balance med et mindre overskud.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Sagen har ingen konsekvenser for Stevns Kommunes budget, idet tilskuddet på 2,7 mio. kr. ligger som et anlæg under AET.

  • 307. Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet - Orientering

    application/pdf icon kortlaegning-af-kommunernes-praksis-paa-handicapomraadet-bilagsrapport_0.pdfapplication/pdf icon kortlaegning-af-kommunernes-praksis-paa-handicapomraadet-hovedrapport_0.pdf

    Resume

    Stevns Kommune deltog sammen med 19 andre kommuner i 2020 i en kortlægning af kommunernes brug af Handicapkompenserende ordninger (HKO). Til orientering fremlægges her kortlægningens hovedpointer.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET via direktionen, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 5:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Marselisborg consulting har på foranledning af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) kortlagt kommunernes praksis ift. de HandicapKompenserende Ordninger.

    (HKO). Kortlægningen er dannet på baggrund af data fra 20 kommuner, hvoraf Stevns kommune er en af disse. Kortlægningen indeholder ingen rangordning af kommunerne indbyrdes, ligesom der ikke ligger en vurdering af det enkelte jobcenters praksis. Der kan således ikke uddrages konklusioner om kvaliteten af Stevns Kommunes arbejde med HKO på baggrund af denne rapport.


    HKO er:

    • Personlig assistance: En mulighed for støtte, til personer med funktionsnedsættelse der møder barrierer i forbindelse med job, uddannelse eller deltagelse i tilbud.
    • Hjælpemidler: Er produkter, der alene er fremstillet for at kunne afhjælpe varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er tale om et meget bredt udvalg af produkter.
    • Fortrinsret: Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give fortrinsadgang til personer med handicap, som søger opslåede stillinger i det offentlige.
    • Isbryderordning:Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse.


    Kortlægningen inddeler kommunernes tilgang til brug af HKO i tre typologier

    • Proaktiv: Jobcentrenes strategiske fokus på HKO både lokalpolitisk og ledelsesmæssigt et prioriteret område, der er genstand for investeringsstrategier. Der er en ambition om og et fokus på en bred brug af HKO, hurtig igangsættelse (fast track) og fleksibilitet i forhold til løsnings- og mulighedsrummet.
    • Reaktiv:Jobcentrenes strategiske fokus på handicapområdet primært reaktivt, hvilket kommer til udtryk ved begrænset lokalpolitisk bevågenhed, der først og fremmest er animeret af Beskæftigelsesministerens mål 3 fra 2020 som er gentaget i 2021:Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
    • Diffus: Kommunernes strategiske fokus på handicapområdet kendetegnet ved at være diffus: Der er ingen fast retning, retningslinjer eller systematik for brugen af HKO.


    Kortlægningen afslører ikke indenfor, hvilken typologi Arbejdsmarked ligger.


    Kortlægningen anbefaler

    • Strategisk fokus og organisering af nøglepersonordningen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer med handicap, der har fået bevilliget HKO.
    • Øget ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på brugen af HKO for derigennem at understøtte, at flere borgere med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning.
    • Der et potentiale for at tænke brugen af HKO som et redskab både ifm. fastholdelse og rekruttering, da hovedparten anvender HKO når borgere skal fastholdes i et arbejde.


    Organisering af HKO i Stevns Kommune
    Handicapnøglepersonen (HP) er en medarbejder i jobcenteret, der har en nuanceret viden om de handicapkompenserende ordninger. Alle Jobcentre skal have mindst en HP'er. I Arbejdsmarked er HP'eren organiseret i team Job og indsats, som ligeledes er der, hvor nedenstående projekter har været/er forankret.


    Øget fokus på HKO siden 2018

    Siden 2018 har Arbejdsmarked haft et øget fokus på HKO. Dette er afstedkommet af to projekter, som effektivt har sat brug af HKO højt på dagsordenen. Projekternes formål beskrives kort herunder:


    Et mere rummeligt arbejdsmarked II

    Stevns Kommune deltog i perioden 1. december 2018 til 30. september 2020 i et projekt fra STAR. Projektet havde til formål dels at åbne dørene til arbejdsmarkedet for borgere med handicap, dels at udbrede kendskab til HKO. Et af elementerne i det rummelige arbejdsmarked var at implementere en screeningsmodel, som sikrede, at alle uddannelseshjælpsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere - som kontaktede jobcenteret med henblik på forsørgelse, blev screenet ift. funktionsnedsættelser med betydning for deres job eller uddannelsesmuligheder. Barrierer der evt kunne afhjælpes via HKO'er. Der afventes pt den endelige evaluering af projektet fra Marselisborg og STAR.

    Kompentationskort projekt
    I øjeblikket deltager Stevns Kommune i endnu et STAR projekt som løber frem til 31. oktober 2022. I dette projekt er screeningen udvidet, således at alle borgere (med undtagelse af førtidspensionister og unge under 18), der kontakter jobcenteret med henblik på forsørgelse screenes. Tanken er, at borgere med funktionsnedsættelser sammen med deres sagsbehandler og HP udarbejder et kompensationskort der fungerer som en forhåndsbevilling på det redskab/udstyr eller den personlige assistent, der vil kunne kompensere for deres funktionsnedsættelse og dermed ligestille dem ved jobsøgning. Altså at borgeren vil kunne sige til potentiel ny arbejdsgiver allerede ved jobsamtale/uopfordret ansøgning, at der følger den nødvendige arbejdspladsindretning/assistance med fra ansættelsens begyndelse.

    Screeningsprocessen er således blevet en fast del af arbejdsgangene i alle relevante teams og der er ingen planer om at rulle dette tilbage, når projektet afsluttes.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    ikke relevant for sagen

  • 308. Erfaringsopsamling fra Projekt Udvikling i Fleksjob II - Orientering

    application/pdf icon resultater-indsatsmodel-lokaleerfaringer-uifii_0.pdfapplication/pdf icon udviklingifleksjob-kvalitativ-erfaringsopsamling_0.pdfapplication/pdf icon udvikling-i-fleksjob-kvantitativt-afslutningsnotat-2_0.pdf

    Resume

    Arbejdsmarked deltog, sammen med 8 andre kommuner, i perioden 1. april 2019 til 30. september 2020 i projektet Udvikling i fleksjob II (UIFII). Arbejdsmarked orienterer om projektets evaluering samt en opdatret opfølgning på beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med tilkendt fleksjob.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til AET via direktionen, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 6:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Projektet Udvikling i fleksjob II (UIF II) havde to primære indsatsområder:

    • At udvikle arbejdsevnen hos personer der var ansat i fleksjob på få timer dvs. få flere lønnede timer pr uge
    • At få borgere på ledighedsydelse i fleksjob-beskæftigelse


    Dette skulle nåes gennem en indsatsmodel, som indeholdt 3 faser (se bilag:Resultater-Indsatsmodel-lokaleerfaringer-UIFII for uddybning af indsatsmodel)

    Hovedingrediensen i projektet var etablering af jobformidlerroller til erstatning af den klassiske sagsbehandler funktion. Jobformidlerrollen er en kombination af virksomhedskonsulent, mentor og sagsbehandler i en funktion med lavere sagsstammer, hvilket skal give en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne.


    Succeskriterier

    1. Beskæftigelsesfrekvens skulle øges til minimum 90 pct.

    2. Andelen af afsluttede ledighedsydelsesforløb med en varighed under 6 måneder skulle øges til 85 pct.

    3. progression i timeantal i fleksjob på under 10 timer skulle øges til 28 pct.


    Lokale resultater ses i bilag : Resultater-Indsatsmodel-lokaleerfaringer-UIFII. Resultater på landsplan ses i de øvrige bilag.


    Læringen

    Marselisborg consulting har på baggrund af interview med borgere i forløbet, arbejdsgivere samt ledelse og jobformidlere i de involverede jobcentre opstillet en række hypoteser. Herunder kommenteres en del af de hypoteser, som kunne bekræftes.


    • Udviklingen i arbejdsevnen styrkes ved, at arbejdsevnen inddrages systematisk i samtalerne inden mødet i rehabiliteringsteamet, under mødet og i den efterfølgende proces – og altid omtales som dynamisk.
      Hvilket skal tolkes således, at arbejdsevnen ikke må anskues som et fast antal timer pr. uge. Forskellige arbejdssituationer og arbejdspladser medfører forskellig belastning. Derfor kan timeantal pr. uge variere alt efter eks.vis opgaver og rutiner. Dette skal løbende italesættes og bringes i spil overfor såvel borger som arbejdsgiver.
    • Jobformidlere med en baggrund som virksomhedskonsulent styrker broen til arbejdsmarkedet gennem en høj grad af opsøgende virksomhedskontakt og fokus på potentielle match fra første samtale med borger og arbejdsgiver.
      Inddragelsen af virksomhedskonsulenten og jobformidler med virksomhedskonsulentkompetencer før under og efter mødet på rehab.team er essentielt for konkretiseringen af jobmål og konkretisering af hvilke virksomheder, der kan være relevante at opsøge. Virksomhedskonsulenterne har ofte et indgående kendskab og relationer til potentielle arbejdsgivere. Dette gør at selve processen med at finde en arbejdsplads langt mere fokuseret.
    • Hyppig samtalekontakt med jobformidlere skaber en aktiv jobsøgning og forløb med retning.
      Hypotesen er bekræftet gennem interview med borgere, jobformidlere og ledelserne i kommunerne. Derudover er dette også tidligere vist gennem beskæftigelsesindikator projektet(BIP).
    • Systematisk arbejde med CV og Min Plan som dialogredskaber styrker borgerens syn på egne ressourcer og handlemuligheder ift. at komme i job.
      Arbejdet med CV og Min Plan sætter retning for hver eneste samtale ligesom det irammesætter dialogen, således er fokus altid jobrettet og mulighedsorienteret. En konstant udforskning af og formulering af borgers kompetencer kan ligeledes styrke borgers opfindsomhed i forhold til eks. vis brancheskift.


    Arbejdsmarkeds erfaringer på baggrund af UIFII ses i bilag: Resultater-Indsatsmodel-lokaleerfaringer-UIFII

    Handlinger

    Som opfølgning på projektet har Arbejdsmarked på baggrund af en businesscace, opnormeret indsatsen for ledighedsydelsesmodtagerne. Fra mats af 2020 har der således været ansat yderligere en jobformidler, som arbejder med at få ledige i ordningen i beskæftigelse. Figur 1 og Figur 2 ovenfor viser en tydelig fremgang i beskæftigelsesfrekvens og antal borgere i fleksjob gennem 2021s første tre måneder. Arbejdsmarked har sat opnormeringen, som foreløbigt udløber ved udgangen af 2021, på som budgetønske som en varig opnormering.


    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    ikke relevant for sagen

  • 309. Rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge - Godkendelse

    application/pdf icon rammeaftale_for_kkr_sjaelland_danskuddannelse_0.pdfapplication/pdf icon brev_fra_udlaendinge-_og_integrationsministeriet_af_29._september_2020_om_ministervalgte_temaer_0.pdf

    Resume

    Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået og indsendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest den 1. juli 2021.

    Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne i regionen koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændige af høj kvalitet.

    Med sagen fremlægges den første regionale rammeaftale  i Stevns Kommune.

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via AET, at

     1.Stevns Kommune tilslutter sig rammeaftalen om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge senest den 30. juni 2021.

    Beslutning

    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Det følger af bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at rammeaftalen skal beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen samt den forventede udvikling - herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen skal ligeledes kortlægge mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen f.eks. fælles udbudsrunder.

    Herudover har udlændige- og integrationsmisteren i efteråret 2020 fastsat tre temaer, som skal indgå i rammeaftalen. (se evt. vedlagte ministerudmelding). Temaerne er: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse, det pædagogisk tilsyn samt udbud af danskuddannelse.

    Rammeaftalen er udarbejdet på basis af en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og drøftelser i den tværkommunale styregruppe for Jobforum.

    KKR Sjælland har drøftet sagen den 21. april 2021 og godkendt rammeaftalen. KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne i Region Sjælland at tilslutte sig rammeaftalen. 

    Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der allerede er et ret omfattende samarbejde på tværs af kommunerne om danskuddannelse i KKR Sjælland – herunder om tilsyn og fælles udbud eller samarbejde mellem kommuner om brug af kommunale tilbud. Hertil kommer, at kommunerne i KKR Sjælland i den forløbne valgperiode er rykket tættere sammen om samarbejde på området. 

    I forhold til de tre ministertemaer ser kommunerne muligheder for fremadrettet at afsøge yderligere tværkommunalt samarbejde om to af temaerne: virksomhedsrettet danskuddannelse og det pædagogiske tilsyn.
     

    I aftalen lægges op til, at kommunerne via det tværkommunale samarbejdsforum Jobforum i 2021/22 afsøger mulighederne for konkrete samarbejder om virksomhedsrettede/brancherettede forløb.

    Kommunerne oplever generelt ikke udfordringer med at gennemføre det pædagogiske tilsyn, og der beskrives et udbygget samarbejde på tværs i regionen og nationalt. Samtidig ser man generelt muligheder for yderligere samarbejder i de strukturer, der er etableret med indgangen til 2021. Der lægges op til, at kommunerne via Jobforum i 2021/22 afsøger, om der er yderligere mulige tværkommunale samarbejdsfelter på tilsynsområdet f.eks. i form af videndeling.

    Den overvejende del af kommunerne samarbejder med en eller flere kommuner om danskuddannelsestilbuddet - enten via kommunale tilbud eller ved, at flere kommuner er gået sammen om fælles udbud i forhold til privat udbyder. En stor del af kommunerne i Sjællandsregionen har i 2020 netop været igennem overvejelser om danskuddannelsestilbuddet enten i forhold til hjemtagning eller samarbejde om udbud. Herved er samarbejdsmulighederne netop blevet afsøgt.

    Herudover peges på to yderligere temaer, hvor der lægges op til at drøfte og afsøge samarbejdsmuligheder. Det drejer sig om ”Kursister med særlige behov” og ”Digital undervisning”.

    Vedlagte bilag:

    –    Brev fra Udlændinge og Integrationsministeriet af 29. september 2020 om ministervalgte temaer

    –    Rammeaftale for KKR Sjælland om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændige.

  • 310. Opfølgning på Tværgående Velfærdsprogram - Orientering

    Resume

    Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP) er et tværgående program på tværs af de tre centre: Børn og Læring, Sundhed og Omsorg samt Arbejdsmarked.

    Programmet har to hovedindsatser: 1) Samarbejdsmodellen, som skal skabe en bedre koordinering i de tværgående sager - den blev igangsat i efteråret 2020. 2) Borgerkonsulentmodellen, som skal give en langt mere integreret og intensiv indsats overfor de særligt belastede borgere - den blev igangsat i 2018/2019 og samlet og forankret i Arbejdsmarked fra 1. januar 2021.

    Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2020, at der skulle gives en status på opstarten.  

    Indstilling

    Arbejdsmarked indstiller til KB via direktionen, BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 10:

    Anbefales taget til efterretning.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 323:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning.


    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 346:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen taget til efterretning.


    Beslutning

    Anbefales taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Borgerkonsulentteamet:

    Borgerkonsulent-teamet blev placeret under afdelingslederen for området ydelse og social sagsbehandling i Arbejdsmarked. Teamet er normeret til 6 medarbejdere. Afdelingslederen har personaleansvaret for medarbejderne i teamet, deltager i visitation af borgere til teamet og er ansvarlig for det faglige ophæng til de øvrige centre. Det blev besluttet at ansætte en faglig konsulent (som en ud af de 6 medarbejdere), som skal forestå den daglige koordinering i teamet. I samarbejde med den faglige konsulent sikrer afdelingslederen fremdriften i teamet. Den faglige konsulent fungerer også selv som borgerkonsulent. Borgerkonsulenterne arbejder primært med enten unge eller familier.


    TVP-teamet var klar til opstart 1. februar 2021 med 5 medarbejdere. Heraf var 3 rekrutteret internt og 2 eksternt. Den sidste borgerkonsulent til familieområdet blev ansat 1. april 2021 hvor teamet herefter var fuldtalligt.


    Teamet er sammensat med en bred vifte af kompetencer inden for det socialrådgiverfaglige og socialpædagogiske felt. Ligeså spænder erfaringen bredt fra det børnefaglige område, misbrugsbehandling, viden om integration samt beskæftigelsesområdet.


    Der er aktuelt henvist:

    • 12 familier (med i alt 19 børn)
    • 37 unge

    Sagerne er henvist fra alle 3 centre.

    Siden opstarten er 10 unge afsluttet i forløbet. De er alle afsluttet til enten uddannelse eller job.


    De henviste borgere har udtrykt tilfredshed med sagsbehandlingen og særligt det faktum, at de nu alene har én indgang har været givende for dem.


    Samarbejde med andre forvaltninger:,

    I og med at mange tværfaglige indsatser nu er samlet i én forvaltning, har det medført et stort fokus på det generelle samarbejde på tværs. Det har skabt et øget fokus på samtænkning af indsatserne til gunst for borgerne samt et generelt øget fokus på at sætte et fælles mål. Der er i stigende grad henvendelser medarbejderne fra de 3 centre imellem for at drøfte det fælles bedste for borgerne. Det har som bonus også skabt et øget fokus på fælles læring og kompetenceudvikling.

    Der lægges fortsat mange kræfter i at sikre et tæt samarbejde mellem TVP og de øvrige forvaltninger.

    For at sikre overgangen fra normalindsatsen til TVP afholdes der ofte et overdragelsesmøde med borger, hvor både afgivende sagsbehandler og borgerkonsulent deltager.


    Ungevejlederne i jobcenteret er ligeledes i tæt samarbejde med borgerkonsulent ved visitering af de unge under 18 år.

    Der er sat fokus på unge, der efter afslutningen af folkeskolen ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller job.

    De unge støttes med opstart på Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller anden uddannelse med en mentorfunktion fra Borgerkonsulenten.


    De unge har dermed en ”hånd i ryggen” i forbindelse med uddannelsesstart. Der er henvist 5 unge under 18 år og de er alle i gang med uddannelse med støtte fra borgerkonsulent.


    Samarbejdsmodellen:

    Samarbejdsmodellen er ligeledes forankret i Arbejdsmarked. Der er ansat en tovholder 17 timer om ugen til at varetage denne funktion. Rekrutteringen er sket internt.


    Fra midten af oktober 2020 har der været henvist borgere til samarbejdsmodellen. Grundet situationen omkring Covid-19 har opstarten af samarbejdsmodellen været lidt udfordret. Dette set i lyset af, at det har svært at samle borgere og medarbejdere til fysiske møder.


    Aktuelt er der 16 igangværende sager og yderligere 2 mere på vej i opstart. 3 borgere er afsluttet. 2 borgere er kommet i uddannelse og 1 er flyttet. Borgerne er karakteriseret ved at være yngre. Nogle med et misbrug, oftest nogle psykiatriske diagnoser samt ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.


    Alle borgere, der er henvist, har sagt ”ja tak” til at deltage.

    Der er planlagt en indsats for at få formidlet samarbejdsmodellen bredere ud i til flere instanser, nu hvor det er muligt at mødes fysisk igen.


    De borgere, der er opstartet, har givet udtryk for, at de oplever det som en lettelse, at vi samarbejder på tværs af forvaltningerne. De synes, det er nemmere at have mange indsatser i gang, når alle ved hvad hinanden laver og hvorfor.


    Selve indgangen til samarbejdsmodellen er et opstartsmøde med borger, sagsbehandler samt tovholder. Her udarbejdes et såkaldt netværkskort, og det udpeges, hvem der skal inviteres med til møderne. Det er som oftest en person fra borgernes eget netværk samt de aktører, der er i gang med indsatser. Til selve samarbejdsmødet har indtil nu deltaget mellem 7 og 11 personer.


    Fokus på mødet er en status på de igangsatte indsatser, og hvad der kan gøres mere eller mindre af. Der drøftes behov for nye indsatser, og der sættes nogle mål for de igangværende indsatser. Der tales desuden om borgerens ønsker til fremtiden.

    Mødet afsluttes med aftaler, om hvem der gør hvad til næste møde, der aftales ny mødedato, og der udarbejdes en handleplan.


    Fælles for begge teams i TVP:

    Der er fortsat nedsat en styregruppe med centerchefer og direktører for at sikre den tværgående forankring.


    Som metode til arbejdet anvendes LØFT (løsningsfokuseret tilgang). Den løsningsfokuserede samtale er en ressource- og fremtidsorienteret tilgang til problemløsning. Kort fortalt bygger metoden på de elementer af løsninger, der allerede er til stede i borgerens liv. Kernen i LØFT er at identificere og styrke de strategier, der allerede eksisterer og virker. Med udgangspunkt i LØFT antager man, at alle mennesker har nogle erfaringer fra tidligere, der kan genbruges og benyttes på rejsen mod en ønsket fremtid. Kort sagt handler LØFT om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker for det enkelte menneske.


    Lederen af TVP-teamet har løbende møder med øvrige afdelingsledere i organisationen for at bevare ”ophænget” til de øvrige afdelinger.

    Der arbejdes intenst med at få skabt brugbare og nemme arbejdsgange mellem TVP og de øvrige centre.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen

  • 311. Budgetforslag 2022 - AET - Godkendelse

    application/pdf icon overblik_over_budgetforslag_2022_v1_0.pdfapplication/pdf icon indarbejdede_aendringer_-_budgetforslag_2022_v1_0.pdfapplication/pdf icon udover_vedtaget_service_-_budgetforslag_2022_v1.pdfapplication/pdf icon balancekatalog_-_budgetforslag_2022_v1.pdf

    Resume

    AET skal behandle budgetforslag 2022-2025 på egne politikområder. Budgetforslagene indgår herefter i den videre budgetproces og til budgetseminaret i august.

    Indstilling

    Økonomi indstiller til AET, at

    1. udvalget behandler budgetforslag til budget 2022
    2. udvalgets anbefalinger indgår i den videre budgetproces

    Beslutning

    1. Behandlet.

    2. Udvalget anbefaler, at besparelsesforslaget på LAG.


    EL ønskede, at der afsættes omkostningerne til etablering af godkendt skydehal (dvs. ikke-gennemskydelige vægge og loft, skillerum mellem skydebane og opholdsrum og boks til våbenopbevaring.


    Beskrivelse af sagen

    Fagudvalgene behandler i juni måned budgetforslag for 2022 og overslagsårene 2023-2025, og udvalgenes anbefalinger indgår på budgetseminaret i august og i den videre budgetproces.


    Den økonomiske politik for 2021-2025 blev godkendt i januar 2021, herunder en tidsplan for budgetprocessen for 2022. Heraf fremgår det blandt andet, at der skal udarbejdes et balancekatalog på ca. 15 mio. kr. for at mindske ubalancen i kommunens økonomi og til imødegåelse af opdrift på visse områder som følge af demografisk udvikling og øget udgiftspres. Der er her forudsat et anlægsnivea på ca. 40 mio. kr. netto.


    Ændringer til budget 2022

    Følgende ændringer indarbejdes i budgetforslaget for 2022, version 1:

    • Overførselsudgifter
    • Serviceudgifter inden for vedtaget serviceniveau
    • Ændringer som følge af demografisk udgiftspres


    Følgende ændringer indarbejdes ikke i budgetforslaget, men vil indgå til prioritering i den samlede budgetproces:

    • Lov- og cirkulæreændringer
    • Ændringer ud over vedtaget serviceniveau
    • Anlægsønsker
    • Balancekatalog


    Budgetforslag 2022 på AET's område

    På AET's område er der indarbejdet følgende ændringer til basisbudgettet for 2022:


    Overførselsudgifter: +12,3 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, inden for servicerammen: -0,3 mio. kr.

    Demografisk udgiftspres, inden for servicerammen: 0 mio. kr.

    Inden for vedtaget service, uden for servicerammen: 0 mio. kr.


    Herudover foreligger der forslag til videre prioritering på følgende områder:


    Udover vedtaget service: +0,6 mio. kr.

    Balanceforslag: -0,8 mio. kr. (0,980 i 2022)

    Anlæg: 7,6 mio. kr. (Anlægsforslag samt oversigt kan ses i sagen ”diverse orienteringer”)


    Lov- og cirkulæreændringer forventes forelagt på mødet i august 2021, når resultatet af økonomiaftalen for 2022 kendes. Ligeledes vil bilag vedrørende budgetforudsætningerne indgå i budgetmaterialet i august.


    Budgetprocessen for 2022

    Fagudvalgene behandler budgetforslag på møderne i juni.


    På fagudvalgenes møder i august vil budget 2022 blive behandlet i form af en status efter budgetseminaret i august, konsekvenser af en ny økonomiaftale for 2022 samt hvis der på nogle områder er konstateret ændringer med betydning for budgettet. Der vil som tidligere år ikke blive en generel revurdering af budgettet i august.


    Høringsprocessen bliver igangsat umiddelbart efter fagudvalgenes behandling af budget 2022 i juni og høringssvarene tilgår fagudvalgene på møderne august. De vil ligeledes indgå ved 1. behandlingen af budgettet.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    De endelige økonomiske konsekvenser af budget 2022 afhænger af den samlede budgetproces og den endelige vedtagelse af budgettet for 2022.

  • 312. Kommuneplan 2021 - Godkendelse

    application/pdf icon bilag_1_forslag_til_kommuneplan_2021_0.pdfapplication/pdf icon bilag_4_aendringsnotat_0.pdfapplication/pdf icon bilag_6_tematisk_oversigt_over_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_5_sammenfattende_redegoerelse_0.pdfapplication/pdf icon bilag_3_hoeringssvar_0.pdfapplication/pdf icon bilag_2_hvidbog_0.pdf

    Resume

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om Stevns Kommuneplan 2021 kan vedtages endeligt. Hvidbogens og forvaltningens forslag til ændringer skal behandles og vedtages. Kommuneplanen vil herefter blive tilrettet med de vedtagne ændringer samt offentliggjort.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til KB via direktionen, PMT, BUL, AET, SSU og ØU, at

    1. vedtage Stevns Kommuneplan 2021 med de ændringer, som følger af hvidbogen og forvaltningens ændringsnotat.


    Beslutning fra Direktionen, 31. maj 2021, pkt. 7:

    Anbefales.

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 4:

    Anbefales.

    Beslutning fra Plan, Miljø og Teknik, 8. juni 2021, pkt. 510:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 322:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Anbefales.

    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 338:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Anbefales.

    Beslutning

    Ø foreslog at kommuneplanen anbefales med flg. ændringer:

    • at statsvejen udgår.

    A, B, C, og V stemte imod.

    • at nye boliger syd for Valløby udgår.

    A, B, C, og V stemte imod.


    • at muligheden for at udlægge 18 nye sommerhuse i Skovbo udgår.

    A, B, C, og V stemte imod.



    Anbefales.

    Beskrivelse af sagen

    Stevns Kommuneplan 2021 er den praktiske iværksættelse af Planstrategi 2020 og Lokal Agenda 21.

    Forslaget til Stevns Kommuneplan 2021 samt miljøvurderingen af forslaget blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 4. marts 2021. Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2021. I høringsperioden blev der afholdt to digitale borgermøder på Facebook om henholdsvis bosætning og natur samt erhverv, klima og miljø. Forslaget til Kommuneplan 2021 og miljøvurderingen, der har været i offentlig høring kan læses i Bilag 1_Forslag til Kommuneplan 2021

    Høringssvar

    Der er indkommet 33 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene er indsendt af: Bolig- og Planstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Region Sjælland, Faxe Kommune, Energi-net, MOVIA, Museum Sydøstdanmark, borger- og grundejerforeninger, interesseorganisationer og -foreninger, menighedsråd, Ældrerådet, vandværk, grundejere og borgere. Høringssvarene fremgår af Bilag 3_Høringssvar samt Bilag 2_Hvidbog.


    Hovedparten af høringssvarene omhandler temaerne trafikplanlægning, byudvikling, sommerhusområde, natur miljø og klima:


    Høringssvarene afspejler, at der er mange ønsker til placeringen af en ny statsvej og omfartsvej ved Strøby Egede og at disse ikke må etableres i konflikt med naturen i blandt andet Tryggevælde Ådal. Desuden er der ønsker om at få udarbejdet en trafikplan i Højerup og Movia har blandt andet forslag om delebilordninger i landsbyerne og fossilfri busdrift.


    Flere borgere mener, at der skal sættes en stopper for den hurtige udvikling i Strøby Egede. Der er ønsker til perspektivområderne i Strøby Egede og Valløby, samt et ønske om at udlægge et nyt areal til byudvikling eller evt. perspektivareal i Rødvig.


    Grundejerforeningerne i Rødvig bekymrer sig for udlægget af en ny sommerhusramme i Rødvig tæt ved naturen og det oversvømmelsestruede naturområde omkring Havnelevrenden.


    Generelt er der mange ønsker til forbedring af naturen og biodiversiteten i Stevns Kommune. Det gælder blandt andet ønsker om at ændre i målsætninger og rammer samt ønsker om at udpege endnu flere områder til natur, lavbundsarealer og skovrejsning. Der er blandt andet flere konkrete forslag til skovrejsningsområder.


    Der er ønsker om et højere ambitionsniveau og en præcisering af målsætningerne for klima og miljø i kommuneplanen, der er input til retningslinjer om solcelleanlæg og el-ladestandere til biler samt et høringssvar, der ytrer bekymring om etablering af yderligere produktionsvirksomheder i Varpelev.


    Desuden er der flere ønsker om yderligere udpegninger til kulturmiljøer, samt ønsker om ændringer i anvendelserne i kommuneplanrammerne langs klinten i Højerup og ved Stevns Fyr. En enkelt borger ønsker, at der bliver etableret et koncerthus i Stevns Kommune.


    Kommuneplanen fortolker visionen og planstrategien i en overordnet planlægning, der sætter rammer for lokalplanlægningen og kommunens forvaltning af arealer. Kommuneplanen sætter de overordnede rammer, men planlægger for eksempel ikke for konkrete bygge- eller anlægsprojekter. Desuden er Kommuneplanen sammensat af mange forskellige temaer med hver deres hensyn og interesser. Det er ikke ualmindeligt, at der er konflikter mellem disse interesser. Blandt andet er der en række tungtvejende nationale hensyn, som skal varetages i kommuneplanlægningen. Der er derfor en del af høringssvarene, der ikke får konsekvenser for Kommuneplan 2021


    Bolig- og Planstyrelsen har modtaget forslag til indsigelser fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen:


    Indsigelserne blev behandlet på et såkaldt '5 ugers møde', hvor Stevns Kommune og styrelserne deltog. På dette møde blev det aftalt, hvilke ændringer i Kommuneplanen der skulle foretages, så indsigelserne kunne frafaldes. Efterfølgende har forvaltningen i dialog med styrelserne udarbejdet forslag til ændringer i Kommuneplanen. Styrelserne har eksplicit godkendt ændringerne, og deres forslag indsigelser til Kommuneplanen er derfor bortfaldet. Ændringerne fremgår af hvidbogen og høringssvar nr. 33. Se Bilag 2_Hvidbog samt Bilag 3_Høringssvar.


    Vejdirektoratets høringssvar medfører:

    • at der i retningslinjeafsnittet for det overordnede vejnet udpeges to principielle vejføringer for statsvejen og omfatrsvejen, samt indsættes en retningslinje for statsvejen.

    NB. Efter Vejdirektoratets ønske, omtales statsvejen i Kommuneplanen som 'en ny vej til Stevns'.


    Miljøstyrelsens høringssvar medfører:

    • at der tilføjes redegørelsestekst for bilag IV-arter i naturafsnittet
    • at udpegningen til husdyrbrug og biogasanlæg revideres så den ikke overlapper med landskabsinteresser
    • at der indsættes nye retningslinjer i landskabsafsnittene, der sikrer eksisterende landbrugs udviklingsmuligheder indenfor landskabsinteresser.
    • at der indgår en opgørelse af samlede arealmæssige ændringer i Grønt Danmarkskort, samt redegørelsestekst for disse ændringer.


    Hvidbog

    Forvaltningen har udarbejdet hvidbog med resumé af høringssvarene og forvaltningens vurdering af, hvorvidt høringssvaret har konsekvenser for kommuneplanen. Nogle høringssvar giver anledning til mindre ændringer i kommuneplanen, mens andre høringssvar medtages som ønsker til det fremtidige strategi- og planlægningsarbejde. Hvidbogen med forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af Bilag 2_Hvidbog.


    Ændringer i Kommuneplanen

    Forvaltningen har desuden udarbejdet et ændringsnotat med de rettelser, som indarbejdes i kommuneplanen. Ændringerne stammer dels fra høringssvarene og dels fra forvaltningens tilretning af fejl fra Kommuneplan 2017 og tekniske fejl i forbindelse med digitalisering. Ændringsnotatet kan læses i Bilag 4_Ændringsnotat.


    Sammenfattende redegørelse

    Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2 skal der i forbindelse med den endeligt vedtagne Kommuneplan udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som beskriver:

    • hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet.
    • hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning.
    • hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet.
    • hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

    Den sammenfattende redegørelse kan læses i Bilag 5_Sammenfattende redegørelse.


    Historik

    8. marts - 3. maj 2021 Kommuneplan 2021 i offentlig høring

    13 og 14. april 2021 Digitale borgermøder

    4. marts 2021 Forslag til Kommuneplan 2021 vedtages i KB

    30. april 2020 Planstrategi 2020 endelig vedtaget



    Retsgrundlag

    Planloven

    Fingerplan 2019

    Landsplanredegørelsen

    Landsplandirektiver

    Oversigt over Nationale interesser i kommuneplanlægningen

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Vedtagelsen af kommuneplanen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

  • 313. Tværgående Velfærdsprogram - progressionsmåling - Orientering

    Resume

    I november 2020 blev der truffet politisk beslutning om en ny organisering af Det Tværgående Velfærdsprogram (TVP). Det var en del af sagen, at der efterfølgende skulle fastlægges operationelle progressionsmål for TVP-indsatsen. Udvalget skal drøfte indeværende sag, der giver en status på arbejdet, og retningsgive det videre arbejde.

    Indstilling

    Politik & Borger indstiller til SSU, via direktionen, BUL og AET, at

    1. orientering om status tages til efterretning
    2. målescenariet indeholder både kvalitative og kvantitative progressionsmålinger
    3. der kvalitativt - gennem brug af fx spørgeskemaer - måles på: trivsel, mestring af eget liv samt udbytte af TVP-indsats og samspil med medarbejdere
    4. der kvantitativt - gennem eksisterende data - måles på: selvforsørgelse, beskæftigelsesindsatser samt omfang af sociale indsatser
    5. der arbejdes videre med at afdække, om det er muligt at anvende mere avancerede metoder, som kan give yderligere indblik i effekten af TVP-indsatsen
    6. sagen genoptages til endelig godkendelse til august

    Beslutning fra Direktionen, 7. juni 2021, pkt. 11:

    Anbefales.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 324:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Sagen taget til efterretning.


    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 345:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Sagen taget til efterretning med ønske om, at der ved udgangen af året kan ske en præsentation af de første data fra progressionsmålinger.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Siden årsskiftet har administrationen arbejdet på at videreudvikle redskaber, der skal måle udviklingen hos borgerne i TVP. Progressionsmålingen skal vise, i hvor høj grad indsatsen hjælper de unge og familierne i programmet. Dels med at nå målene om øget trivsel og en bedre dagligdag og dels muligheden for at forsørge sig selv gennem enten beskæftigelse eller uddannelse.

    Forvaltningen arbejder på et målescenarie, som både indeholder kvantitative og kvalitative målinger. De kvantitative målinger tager afsæt i data, som vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan eksempelvis være beskæftigelsesfremmende indsatser. De kvalitative målinger går mere i dybden hos den enkelte borger og måler på borgernes egne oplevelser gennem en spørgeskemaundersøgelse.

    Kombinationen af kvantitative og kvalitative målinger skal sikre et mere nuanceret og fyldestgørende billede af borgerens udvikling, end metoderne kan hver for sig. Endelig skal omfanget af måleredskaber og spørgsmål afvejes - både i forhold til at sikre, at borgerne gennemfører målingerne, hensynet til ressourceforbrug i administrationen og målingernes anvendelighed i det videre arbejde.

    Både kvalitative og kvantitative målinger vil som udgangspunkt blive foretaget kvartalsvis. Ligeledes bliver der foretaget en start- og slutmåling.

    Selve valget af, hvad vi måler på – måleparametrene – er valgt på baggrund af Stevns Kommunes egne erfaringer med tidligere progressionsmålinger i TVP-regi samt erfaringer fra andre kommuner. Det gælder eksempelvis en VIVE-rapport, der evaluerer virkninger og erfaringer med helhedsindsats for udsatte familier i Gladsaxe Kommune og en KL-publikation, der indeholder en række anbefalinger fra andre kommuner, der har implementeret helhedsorienterede indsatser.

    Kvalitativ progressionsmåling

    Kvalitativt måles der på familiernes og de unges egen oplevede progression og udbytte af TVP. Derudover måles der på kvaliteten af samspillet med borgerkonsulenterne i den koordinerede indsats. Endelig måles der på deltagernes trivsel, da det ligeledes er en vigtig indikator for progression og mulighed for at nå sine mål i dagligdagen og på længere sigt.

    Den kvalitative måling skal give den mere dybdegående indsigt i indsatsens målgrupper. Det gælder især familiernes progression og deres oplevede virkning, da det erfaringsmæssigt er betydeligt vanskeligere at progressionsmåle familierne pga. flere og mere sammensatte problemer end hos den unge målgruppe. Den kvalitative måling bør imidlertid anvendes på begge målgrupper, da disse data vil udgøre et godt supplement til den kvantitative del, der måler på registerdata. 

    Spørgeskema

    Den kvalitative måling vil omfatte en række spørgsmål i et spørgeskema. De konkrete spørgsmål bygger på erfaringerne fra VIVE´s egen spørgeskemaundersøgelse til borgere i en sammenhængende indsats. Disse spørgsmål vil erstatte ’Udviklingstrappen’, som er det måleredskab, Stevns Kommune allerede benytter til at måle de unges progression.

    Spørgsmålene vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

    • Oplevelse af graden af samarbejde i forløbet
    • Borgernes vurdering af deres relation til sagsbehandleren
    • Borgernes kompetencer og evner til at håndtere hverdagen
    • Oplevelse af fokus på progression i forløbet
    • Overordnet tilfredshed og troen på fremtiden

    Trivselsmåling

    Målinger målrettet borgernes trivsel er en yderligere indikator for, om borgeren oplever fremgang og udvikling. Her benytter TVP allerede et værktøj, som kaldes trivselslineal for børn. Trivselsmålingen skal fremadrettet benyttes til begge målgrupper, og administrationen arbejder fortsat på, hvilket måleredskab, der er mest hensigtsmæssig at anvende.

    Kvantitativ progressionsmåling

    Både for forældre og de unge vil der blive målt på en række kvantitative parametre, der skal give et mere konkret indblik i indsatsgruppernes progression. Der vil således blive målt på følgende:

    • Beskæftigelsessituationen
    • Uddannelse
    • Deltagelse i beskæftigelsesfremmende indsatser.
    • Omfang og type af sociale indsatser.
    • Økonomiske nøgletal i form af CPR-konterede udgifter

    For at påvise en sammenhæng i familiernes trivsel måles der også på sammenhængen mellem forældrenes progression i beskæftigelse og det gennemsnitlige antal indsatser målrettet børnene før og efter inklusion i TVP. Erfaringer viser nemlig, at det gennemsnitlige antal indsatser per barn falder efter det tidspunkt, hvor deres forældre opnår succes med hensyn til selvforsørgelse.

    Difference-in-differences design

    Administrationen er ved at undersøge muligheden for også at måle mere entydigt på, om effekten af TVP-indsatsen er større for de borgere, der indgår i TVP, sammenlignet med de borgere, som ikke deltager i TVP. Derfor undersøger administrationen muligheden for at opstille et såkaldt difference-in-differences design. Der er tale om en forholdsvis avanceret metode, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er klarlagt, om de datakilder, vi umiddelbart har til rådighed, er tilstrækkelige til, at metoden kan benyttes.

    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 314. Sammenhængende børne- og ungepolitik - Orientering

    Resume

    BUL, AET og SSU orienteres om status for sammenhængende børn- og ungepolitik. BUL får på udvalgets møde gennemgået status for konkrete forslag til indsatser.

    Indstilling

    Børn & læring indstiller til BUL, AET og SSU, at

    1. orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning fra Børn, Unge og Læring, 8. juni 2021, pkt. 315:

    Ikke til stede: Steen S. Hansen (A)


    Orienteringen taget til efterretning med en præcisering af, at når de 4 workshops er afholdt, så præsenteres de 3 udvalg for resultatet og de prioriteringer, der er kommet ud af disse workshops.


    Beslutning fra Social og Sundhed, 9. juni 2021, pkt. 347:

    Ikke til stede: Mogens Haugaard Nielsen (N).


    Orienteringen taget til efterretning med samme præcisering som BUL.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Beskrivelse af sagen

    Der blev i uge 7, 9 og 10 afholdt otte digitale workshops med omtrent 80 interessenter i alt. Disse har frembragt adskillige ideer til målgruppen 0-29 år, som nu er blevet formuleret som konkrete forslag til indsatser i handleplansark.

    Næste skridt er, at der vil blive afholdt fire fysiske workshops, hvor samme interessenter er blevet inviteret. Der er ikke politisk deltagelse i disse workshops.

    Formålet for de fire workshops er dermed at få kvalificeret samt prioritering af de ideer, som interessenterne mere løst fremsatte til de 8 digitale workshops. Dette med henblik på at skrive videre på handleplanerne frem mod KB´s temamøde om sammenhængende børne- og ungepolitik 2. september.

    Workshops vil være opdelt ud fra deres faglige område og foregå på følgende tidspunkter:

    Mandag 14.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (Kultur & Fritid)

    Tirsdag 15.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (Skoleområdet)

    Onsdag 16.06.2021 kl. 13.00 – 15.00 (Arbejdsmarked)

    Onsdag 16.06.2021 kl. 15.30 – 17.30 (0-6års området)

    Workshoppen vil foregå således, at der vil være en kort præsentation af indsatser som hører under pejlemærke 1, efterfølgende vil pejlemærke 1’s indsatser blive diskuteret, hvor deltagerne har mulighed for at komme med tilføjelser og kommentarer. Afslutningsvist vil deltagerne få to listermærker, som de skal sætte på de indsatser under pejlemærke 1, som de finder mest relevant (indsatserne er hængt op på væggen under pejlerkernes titler). Samme procedure vil foregå med de resterende fire pejlemærker.

    Efter ovenstående proces er afsluttet for alle indsatser under de fem pejlemærker, får hver deltager to klistermærker, som de kan sætte på de to indsatser, som de finder særligt vigtige at få med i politikken. Disse to indsatser vælges uagtet hvilket pejlemærke, det hører under, og der må derved gerne vælges to under samme pejlemærke. Der bliver således på alle fire workshop givet en tilkendegivelse fra interessenter om hvilke indsatser de især kan se værdi ved. Denne information indgår i den videre politiske dialog og proces.

    På BUL´s møde deltager projektleder Sarah el Hamoumi, og gennemgår de indsatser / handleplaner, som vil blive gennemgået på møderne. Der arbejdes løbende på disse, og de forelægger derfor ikke i en form, hvor de kan vedlægges som bilag til denne sag.




    Økonomiske konsekvenser og finansiering

    Ikke relevant for sagen.

  • 315. Diverse orienteringer - AET den 9. juni 2021 (Lukket)

  • 316. Underskriftsark (Lukket)