Borgerrådgiver
Har du brug for hjælp til at forstå et brev eller en afgørelse fra Stevns Kommune? Skal du have hjælp til at komme videre med en sag? Er kommunikationen med kommunen gået i hårdknude?
Så kan Stevns Kommunes borgerrådgiver hjælpe dig.
Borgerrådgiveren holder ferie i uge 29,30, 33. Du er velkommen til at henvende dig i denne periode, så vender jeg tilbage efterfølgende.
Borgerrådgiveren er ansat af kommunalbestyrelsen og er således adskilt fra kommunens administration. Borgerrådgiveren refererer direkte til kommunalbestyrelsen.
Læs mere om borgerrådgiveren
Det kan borgerrådgiveren hjælpe dig med
Borgerrådgiveren kan:
- vejlede dig, hvis du ikke ved, hvor i kommunen du skal henvende dig med dit spørgsmål.
- hjælpe med at genskabe dialogen med kommunen, hvis sagen er gået i hårdknude.
- hjælpe med at finde ud af, om der kan klages, og hvem der kan klages til.
- hjælpe med udformning af klager.
- vejlede om dine rettigheder i forbindelse med din sagsbehandling. Fx hvor lang tid sagsbehandlingen må vare, hvordan en afgørelse skal forstås og hvordan du kan forvente at blive behandlet.
Hvad kan borgerrådgiveren ikke hjælpe med
Borgerrådgiveren kan IKKE:
- ændre på indholdet i den afgørelse, der er truffet.
- behandle klager over forhold, som andre klageinstanser tager sig af.
- behandle sagen, hvis sagen er indbragt for det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene.
- behandle klager over det serviceniveau, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.
- behandle klager, der vedrører ansættelsesforhold i kommunen.
- behandle sager, der er mere end et år gamle.
Kontakt borgerrådgiveren
Du kan kontakte borgerrådgiver Katja Vang Munksbøl på telefon eller via kontaktformular.
Ring til borgerrådgiveren
Du kan ringe til borgerrådgiveren mandag, tirsdag og onsdag kl. 9:00-14:00
Formålet med borgerrådgiveren
Helt overordnet er formålet med borgerrådgiveren at:
- hjælpe, når dialogen er gået i hårdknude.
- hjælpe borgerne gennem det kommunale system og sikre, at de bliver hørt.
- behandle klager over kommunens sagsbehandling.
- styrke borgernes retssikkerhed.
- sikre borgerne en god service.
- gøre kommunen bedre til at betjene borgerne.
Følg med i borgerrådgiverens arbejde
Er du interesseret i, hvad borgerrådgiveren er optaget af for siden?
Så kan du følge med på borgerrådgiverens egen Facebook-side:
Gå til borgerrådgiverens side på Facebook
Ingen personlige oplysninger på Facebook
På borgerrådgiverens Facebook kan du løbende få indblik i borgerrådgiverens arbejde, aktuelle indsatser og finde generelle informationer om dine rettigheder og muligheder i mødet med kommunen.
Borgerrådgiveren deler ikke oplysninger fra borgere eller personlige sager på Facebook.
Kommunikation foregår ikke på Facebook
Du kan ikke direkte kontakte borgerrådgiveren på Facebook af hensyn til datasikkerhed.
Hvis du har brug for at kontakte borgerrågiveren, så ring eller skriv.
Årsberetning
Behandling af dine oplysninger
Borgerrådgiveren er uafhængig af forvaltningen, og du har mulighed for at henvende dig til borgerrådgiveren uden forvaltningen bliver orienteret om din henvendelse.
Borgerrådgiveren behandler alle sager elektronisk og dine oplysninger registreres elektronisk i borgerrådgiverens it-system.
Når du henvender dig til borgerrådgiveren, har du derfor rettigheder i forhold til behandlingen af dine oplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder på kommunens side om databeskyttelse.
