Du er her

Klip din hæk

Som grundejer har du ansvaret for, at din hæk, buske og træer ikke hænger ud over fortov, sti, cykelsti og vej. Er du lejer, er du også ansvarlig, hvis det står i din lejekontrakt.

Hvad skal du sørge for?


Du skal sørge for, at 

  • der er fri passage for trafikken på både fortove, stier, cykelstier og veje.
  • der er gode oversigtsforhold fra sideveje og private grunde.
  • din hæk, buske eller træer er skåret helt ind til eget skel.
  • du beskærer omkring belysning, vejskilte, brandhaner og autoværn.

Sådan skal det se ud: 

  • Over fortov, cykelsti og stier skal der være en frihøjde på 2,75 m.
  • Over kørevej skal der være en frihøjde på 4,20 m.
  • Ved gadelamper skal der være en frihøjde på 4,20 m.

Værd at vide om kommunens tilsyn

Fold alle ud
  • Hvad sker der, hvis jeg ikke beskærer?

    Stevns Kommune fører tilsyn med, om din hæk, buske og træer er til gene eller fare for gående og kørende trafik.

    Er din hæk til gene for trafikken, vil du modtage et brev, hvor du bliver bedt om at bringe forholdene i orden. Sker det ikke, vil du først modtage en varsling om et påbud, og dernæst et påbud.

    Hvis du heller ikke efterkommer påbuddet, foretager vi det nødvendige arbejde for din regning. 

Sidst opdateret

27.11.2017