Du er her

Tilskud til voksenundervisning

Du kan søge om tilskud, hvis din forening arbejder med folkeoplysende voksenundervisning.

Værd at vide om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning

Fold alle ud
  • Hvad er folkeoplysende voksenundervisning?

    Folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse og foredrag, hvor deltagerne skal betale for at være med samt debatskabende aktiviteter. Foreningen bestemmer selv, indenfor folkeoplysningslovens rammer, hvilke emner, de vil arbejde med.

    Undervisningen skal som hovedregel være åben for alle.

  • Hvilke former for undervisning kan min forening ikke få tilskud til?

    Din forening kan ikke få tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag, hvis I beskæftiger jer med agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro.

    I kan heller ikke få tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag inden for spil, idræt, sport og andre konkurrenceprægede emner, herunder dans, bortset fra folkedans, eller til emner om, hvordan man fremstiller alkoholiske drikke.

    Det gælder både teoretisk undervisning indenfor områderne og udøvelse i praksis.

  • Hvornår skal jeg søge?

    Du skal sende jeres ansøgning om tilskud til aflønning af lærere og ledere til Folkeoplysningsudvalget senest den 31. oktober for det kommende regnskabsår.

    Vi afviser ansøgninger, der kommer efter tidsfristens udløb.

  • Hvad skal jeg skrive i ansøgningen?

    Ansøgningen skal indeholde oplysninger om din forenings 'maksimale løntilskud' for det senest afsluttede kalenderår, opdelt på:

    • Almen undervisning/foredrag.
    • Undervisning af deltagere med handicap i relation til emnet.
    • Instrumentalundervisning.
  • Hvor meget kan min forening få i tilskud?

    Vi beregner tilskuddet på baggrund af din forenings 'maksimale løntilskud' i det seneste kalenderår ud fra den afsatte ramme på budgettet. 

    Folkeoplysningsudvalget kan i særlige tilfælde foretage en regulering af det 'maksimale løntilskud', hvis jeres forening har sendt en begrundet ansøgning.

    Hvis din forening er ny, skal I give oplysninger om de aktiviteter, I forventer at holde i det år, I søger tilskud til, og så giver vi tilsagnet om tilskud efter en konkret vurdering.

    Vi giver tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag med følgende tilskudsprocenter:

    • Almen undervisning og foredrag max. 1/3.
    • Handicapundervisning max. 8/9.
    • Instrumentalundervisning max. 5/7.

    Størrelsen af tilskuddet afhænger ikke af fag og emner. 

    Din forening kan frit vælge mellem, hvordan I vil tilrettelægge formen inden for det tilskudstilsagn, I har fået.

  • Hvornår får jeg at vide, om vi har fået tilskud?

    Du vil få svar på din ansøgning i slutningen af november eller begyndelsen af december for det kommende tilskudsår.

  • Hvordan får vi tilskuddet udbetalt?

    Vi udbetaler tilskuddet i to rater.

    Er det os i Stevns Kommune, som varetager lønudbetalingen, indbetaler din forening deltagernes andel til os.

    Din forening skal anvende 10 % af det tilskud, I modtager, til debatskabende aktiviteter. Du kan læse mere om regler for anvendelse af 10 %-puljen længere nede på siden.

  • Hvad skal jeg vide om vores pligt til at lave debatskabende aktiviteter?

    Hvis din foreninger får tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, skal I bruge 10 % af det beløb, I har fået tildelt, til debatskabende aktiviteter. 

    Formålet med 10 %-puljen er:

    • at øge den enkelte deltagers almene og faglige indsigt og færdigheder.
    • at styrke den enkelte deltagers evne og lyst til at tage ansvar for eget liv.
    • at den enkelte får evne og lyst til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

    Hvordan skal din forening tilrettelægge aktiviteterne:

    • Aktiviteterne skal være åbne for alle og annonceres offentligt. Det skal fremgå af annonceringen, at arrangementet er debatskabende.
    • Aktiviteterne skal foregå, så de emner, der er til debat, sættes ind i en bredere samfundsbetonet ramme og rettes mod brede målgrupper.
    • Der skal foregå en struktureret debat, som skal være en naturlig og væsentlig del af arrangementet.
    • Aktiviteterne kan foregå i et samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v.
    • Alle udgifter, afholdt af puljen, skal kunne dokumenteres og maximalt 30 % af den samlede udgift kan gå til administration, markedsføring og lederløn.
    • Ubrugte midler skal betales tilbage.
    • Der er ikke krav om deltagerbetaling.
    • Opkræver I deltagerbetaling skal et evt. overskud bruges inden for folkeoplysningslovens område.
    • Det skal fremgå af annonceringen, hvor stor deltagerbetalingen er.

    10 %-puljen kan ikke bruges til aktiviteter med følgende indhold:

    • Agitation
    • Udbredelse af overtro
    • Behandling 
    • Underholdning
    • Valgkampagne
    • Forkyndelse.

    Puljen må endvidere ikke bruges til:

    • Befordring af deltagere
    • Forplejning og udgifter til overnatning
    • Materiel af blivende værdi
    • Handicapbetingede udgifter
    • Entréudgifter.
  • Hvilke muligheder har min forening for fleksible tilrettelæggelsesformer?

    Der kan afsættes en særlig ramme på max. 36 % af det tildelte beløb til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen til bl.a.

    • It-baseret fjernundervisning
    • 'Spørg specialisten' over nettet
    • Projektundervisning

    Tilskud kan omfatte udgifter til:

    • 'Ikke fastsat løn' til lærere, der underviser via nettet.
    • Etablering af internetadgang og abonnement samt undervisningsmateriel af ikke blivende værdi.
    • Annoncering.
    • Tilskud til ledelse kan max. udgøre 20 % af det samlede tilskud.

    Krav:

    • I 30 % af den samlede tid til undervisning skal deltagerne samles med læreren med mulighed for socialt samvær.
    • I skal lave et særskilt regnskabs for udgifterne til fleksibel tilrettelæggelse af undervisning.
  • Hvilke krav er der til holdstørrelser?

    Din forening fastlægger selv holdenes størrelse.

    Ved oprettelse af små hold gælder dog en max. holdstørrelse på 7 deltagere.

    Ved små hold forstås:

    • Handicaphold.
    • Blandede hold.
    • Hold i instrumentalundervisning.

    En deltager skal skriftlig overfor foreningen erklære sin deltagelse som handicappet i relation til undervisning i et konkret emne.

    Reglen gælder ikke, hvis der er tale om udbud af kurser, der er særligt tilrettelagt for handicappede.

  • Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til lønudgifter?

    En aftenskoles lærere skal have løn efter reglerne i Undervisningsministeriets løncirkulære.

    Løntilskuddet ved et foredrag kan højst beregnes i forhold til 6 x lærerlønsatsen, og der anvendes samme afregningsbrøk som ved almen undervisning (= 1/3).

    Der kan kun gives tilskud til én lærerløntime pr. lektion.

  • Hvilke elever må deltage i undervisningen?

    En elev skal ikke være bosiddende i Stevns Kommune for at deltage i undervisning m.m.

    For udenbys elever skal personnummer oplyses. Det gælder dog ikke for deltagere ved foredrag.

    Det er bopælen ved undervisningens start, der afgør hjemkommune spørgsmålet.

  • Hvad skal jeg vide om indberetning af vores regnskab?

    En forening, der modtager tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, skal have et regnskabsår, der følger kalenderåret, det vil sige 01.01 - 31.12.

    I skal sende regnskabet for det udbetalte tilskud til forvaltningen inden 1. marts det efterfølgende år.

    Regnskabet skal indeholde oplysninger om:

    • Antal deltagere, fordelt på tilrettelæggelsesformer.
    • Samlede udgifter til aflønning.
    • Liste over fag, timetal og antal deltagere.
    • Opgørelse over indtægter og udgifter samt redegørelse for aktiviteter, der har været finansieret af 10 % puljen, herunder antallet af arrangementer samt skønnede antal deltagere ved de enkelte arrangementer.
    • Opgørelse over udgifter til fleksibel tilrettelæggelse.

    Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af foreningens bestyrelse samt af foreningens valgte revisorer/bilagskontrollanter.

    Tilskud, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget, skal betales tilbage.

    Formandsberetning skal sendes efter begæring.

    Sender I regnskabet efter, at tidsfristen er udløbet, vil det tilskud, som I på forhånd har fået udbetalt, blive krævet tilbage, og oplysningsforbundet kan evt. idømmes karantæne.

  • Tilskudssatser til private lokaler m.m., herunder ridehaller

    2013: Op til 2 timers aktivitet pr. dag 75 kr. og for over 2 timers aktivitet pr. dag 142 kr.
    2014: Op til 2 timers aktivitet pr. dag 76 kr. og for over 2 timers aktivitet pr. dag 145 kr.

    Det betyder, at der aldrig kan refunderes mere end den af Folkeoplysningsudvalgets fastsatte procentsats x 140,00 pr. aktivitetsdag i kommunalt tilskud til private lokaler.

    Forsamlingshuse:
    2014: 332 kr. for op til 2 timers aktivitet og 518 kr. for over 2 timers aktivitet.
    2015: 425 kr. for op til 2 timers aktivitet og 700 kr. for over 2 timers aktivitet.
    2016: 430 kr. for op til 2 timers aktivitet og 710 kr. for over 2 timers aktivitet.

    Ved opgørelsen af "antal timers aktivitet" medregnes samtlige aktiviteter for den pågældende aftenskole/forening pr. dag. Ved decideret voksenundervisning, hvor der regnes med lektioner af 45 min, afregnes der efter det faktiske forbrug af klokketimer.

    Det henstilles til aftenskolerne/foreningerne, at der placeres flest mulige aktiviteter sammenhængende pr. dag.

    Ansøgningsfristen for tilskud til lokaler for kommende år er inden udgangen af oktober måned.

    Tilskud til lokaleleje afregnes ved fremsendelse af attesteret regning umiddelbart efter, at aktiviteten ophører og senest den 31. december i det år, tilskuddet er bevilget.

    Taksterne træder i kraft pr. 1. august 2012 og vil blive reguleret hvert år pr. den 1/1 med den procentsats, som budgettet for området reguleres med. Der henvises til Folkeoplysningsudvalgets beslutning af 13.12.2011.

Sidst opdateret

22.08.2019