Du er her

Familieydelser

Der er en række forskellige familieydelser, som du enten får udbetalt automatisk eller kan søge om.

Familieydelser er den samlende betegnelse for tilskud til børnefamilier. Hvilke ydelser du kan få kommer an på din situation. 

Du skal være opmærksom på, at det er Udbetaling Danmark og ikke Stevns Kommune, der udbetaler familieydelser.

Du kan læse mere om de forskellige ydelser i boksen nedenfor.

Familieydelser

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler familieydelser.

Har du ikke oplyst, om du stadig er enlig forsørger?

Når du modtager børnetilskud som enlig forsørger, kontakter Udbetaling Danmark dig én gang om året, fordi du skal oplyse, om du stadig er enlig.

Fristen for 2019 er udløbet. Har du ved en fejl ikke oplyst, om du stadig er enlig forsørger, skal du sende en ny ansøgning om børnetilskud til enlige. Du kan læse mere om, hvordan du søger:

Hvis du opfylder betingelserne, har du ret til tilskuddet i kvartalet efter, du har søgt. Børnetilskuddet er forudbetalt og udbetales hvert kvartal.

Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelsen bliver automatisk udbetalt til moren, når I får et barn, indtil barnet fylder 18 år.

Børnetilskud

Som mor eller far kan du måske få børnetilskud. Det kan fx være, hvis du er enlig forsørger, er under uddannelse eller får tvillinger. Læs mere om de forskellige typer børnetilskud:

Bidrag i børnefamilier

Som forældre har I pligt til at forsørge jeres barn. Hvis I ikke bor sammen, kan det være, at den ene af jer skal betale et bidrag til den anden.

Hvis din situation ændrer sig

Når du modtager familieydelser, og din situation ændrer sig, har du pligt til at oplyse det til Udbetaling Danmark med det samme.

Hvis du har brug for hjælp

Det er Udbetaling Danmark, der står for udbetaling af familieydelser.

Har du spørgsmål om familieydelser, er der hjælp at hente på www.borger.dk/familieydelser – her kan du:

  • søge om familieydelser
  • få svar på de oftest stillede spørgsmål
  • få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx hjælp til at udfylde din ansøgning.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

Kontakt

Udbetaling Danmark

Familieydelser
Tlf.: 70 12 80 62

Sidst opdateret

21.11.2019