Du er her

Min ejerbolig

Her kan du finde information om en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring din bolig

Værd at vide om adresser

Fold alle ud
  • Jeg skal bruge adressen på en, jeg kender

    Du kan få udleveret oplysninger fra CPR om andre personer og få f.eks. aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre personen har registreret navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

    Du skal søge om adresseforespørgslen digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

    For at få udleveret oplysninger skal du dog forud kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved enten navn og adresse, navn og fødselsdato eller navn og CPR-nummer.

    Hver henvendelse koster op til 75 kr. (2016), også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger. Du skal være opmærksom på, at den tidligere adresse ikke kan bruges, hvis den er fra før år 1972, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Landsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.

    Søg adresse via borger.dk (Du skal bruge din NemID)

    Tekst fra borger.dk

  • Jeg skal bruge en bopælsattest

    Hvis du har brug for at dokumentere din nuværende eller tidligere adresser, kan du få udskrevet en bopælsattest hos en kommune. En bopælsattest koster op til 75 kr. (2016).

    Du skal anmode om bopælsattesten digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

    Du kan kun få bopælsattest på en anden person, hvis du har skriftlig fuldmagt fra vedkommende.

    Søg bopælsattest via borger.dk (Du skal bruge din NemID)

    Tekst fra borger.dk

  • Hvem er tilmeldt min adresse?

    Du kan få oplyst antal personer, der er registreret på en adresse, hvis du selv er ejer af eller beboer på adressen.

    Hvis du ejer en bolig kan du også finde ud af hvem der er tilmeldt din adresse.

    Du kan få oplyst, hvor mange eller hvem (hvis du ejer boligen) der tilmeldt din adresse.

    Søg om beboerforespørgsel (Du skal bruge din NemID)

Sidst opdateret

30.10.2017