Du er her

Jeg skal flytte

Meld flytning til folkeregistret og Post Danmark online. Du har pligt til at melde flytning til folkeregistret senest fem dage efter, du har skiftet adresse.

Flytning i Danmark

Du skal melde flytning til kommunen senest fem dage, efter du har skiftet bopæl

Valg af læge ved flytning

Det er gratis at skifte læge, når det sker samtidigt med din flytteanmeldelse til kommunens folkeregister. Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge'.

Kommunen kan ændre din adresse i CPR

Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:

  • det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i CPR
  • eller du nægter at ændre din adresse.

C/O-adresse, logerende og logivært

Hvis du skal være logerende og dit eget navn ikke kan stå på døren eller postkassen, skal du i den digitale flytteanmeldelse oplyse:

  • ejeren/udlejerens, dvs. logiværtens, navn i feltet ”C/O Navn”
  • om den eller de nuværende beboere bliver boende på adressen

C/O er en forkortelse af det engelske udtryk ”care of” og svarer til 'boende hos'.

Når du registrerer dig på en C/O-adresse, betyder det, at du tilmelder dig, bor, sover og jævnligt opholder dig fysisk på adressen.

Logiværtserklæring

Kommunen kan bede ejeren/udlejeren, dvs. logiværten, om at bekræfte, at du bor og sover på adressen. Det sker ved, at ejeren/udlejeren udfylder en logiværtserklæring.

Hvordan får jeg stadig post til døren?

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister på området, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.

Læs mere om reglerne på siden om post til døren.

Hvor længe bliver min post eftersendt?

Når du har meldt flytning, bliver breve, aviser, blade og magasiner automatisk eftersendt til din nye adresse de følgende seks måneder.

Dog eftersender PostNord ikke pakker. De bliver sendt retur til afsenderen.

Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

Aflæs din el- og vandmåler og meld flytning til leverandør

Når du flytter, skal du udover at give besked til kommunen, sørge for at aflæse din elmåler og anmelde flytning til din el-leverandør. Ifølge retningslinjerne hæfter den enkelte forbruger for elforbruget på fraflytningsadressen, indtil den dato, hvor aftalen er officielt opsagt.

Du skal desuden aflæse måleren i den nye bolig og give el-leverandøren besked om, hvad måleren viser.

På din el-leverandørs hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal gøre, når du flytter.

Hvis det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til din varme-, gas- og vandleverandør.

Find oplysninger om alle el-leverandører via Elpristavlen:

Find oplysninger om alle gas-leverandører via Gasprisguiden:

Flytte hjemmefra

Når du flytter hjemmefra, har du pligt til senest fem dage efter flytningen at melde flytning til kommunen.

Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningsløsningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'. PostNord får automatisk besked om din nye adresse.

Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter. Fx: Din arbejdsgiver, blodbanken, diverse abonnementer, fritidsaktiviteter, konto- og medlemskort, din tandlæge.

Under 18 år

Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene, skal din forælder med forældremyndighed gå til borgerservice for at meddele adresseændringen.

Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.

Børn og flytning

Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes til borgerservice i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.

Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

  • Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
  • Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse
Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?

Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og tilskud og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.

Bopælspligt

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skattestyrelsens regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

  • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
  • Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs med tilmelding til folkeregistret.
  • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
  • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

Hvis du vil klage

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse i forbindelse med ændring af din adresse, skal du sende klagen til din bopælskommune. Kommunen vil herefter sende klagen videre til CPR-kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis kommunen fastholder afgørelsen.

Lovgivning

Sidst opdateret

18.05.2018